Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet)

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i udligningsloven er overskriften til kapitel 2 affattet som ”Landsudligning”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 affattes som ”Udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov”.

Forslaget er en konsekvens af den grundlæggende omlægning af strukturen i den generelle udligning.

Til nr. 2

Efter gældende regler i udligningslovens § 2, stk. 1, modtager en kommune, hvis udgiftsbehov er større end kommunens beregnede skatteindtægter et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 61 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Efter gældende regler i § 2, stk. 2, betaler en kommune, hvis udgiftsbehov er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter, et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 61 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Efter gældende regler i § 2, stk. 3, finansieres udgifterne til kommunernes udligningstilskud dels af de kommunale udligningsbidrag og dels af staten.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, således at der vil blive etableret en mellemkommunal udligningsordning, hvor kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet.

I § 2, stk. 2, foreslås, at en kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 75 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

I § 2, stk. 3, foreslås, at der vil blive givet et tillæg til kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag. Det foreslås, at kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, modtager et tilskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 20 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

I § 2, stk. 4, foreslås, at kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et bidrag, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 18 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

I § 2, stk. 5, foreslås, at hvis det samlede tilskud efter stk. 3 overstiger det samlede bidrag efter stk. 4, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal. Overstiger det samlede bidrag efter stk. 4 det samlede tilskud efter stk. 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.

I § 2, stk. 6, foreslås, at det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau vil blive opgjort som summen af provenuet af indkomstskat og grundskyld for alle landets kommuner divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Med forslaget vil der blive etableret en ny landsudligningsordning med en separat udligning af beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet. Ordningen foreslås etableret som en såkaldt mellemkommunal ordning, altså som en omfordeling mellem landets kommuner.

Til nr. 3

Efter gældende regler i udligningslovens § 3, stk. 1, opgøres en kommunes samlede udgiftsbehov som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov.

Efter de gældende regler i § 3, stk. 2, henregnes af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, således at kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet.

I § 3, stk. 2, foreslås, at en kommunes tilskud eller bidrag efter stk. 1 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 93 pct.

I § 3, stk. 3, foreslås, at kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, modtager et yderligere tilskud. Tilskuddet foreslås beregnet ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 2 pct. Tilskuddet foreslås finansieret af alle kommuner efter indbyggertal.

I § 3, stk. 4, foreslås, at en kommunes udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.

I § 3, stk. 5, foreslås, at af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter vil 67 pct. blive henregnet til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.

Med forslaget vil der blive etableret en ny landsudligningsordning med en separat udligning af udgiftsbehov omkring landsgennemsnittet. Ordningen foreslås etableret som en såkaldt mellemkommunal ordning, altså som en omfordeling mellem landets kommuner.

Som et led i de samlede foreslåede ændringer i opgørelsen af udgiftsbehovet foreslås vægten af det aldersbestemte og socioøkonomiske udgiftsbehov justeret til at udgøre henholdsvis 67,0 pct. og 33,0 pct. i 2021.

Til nr. 4

Efter gældende regler i udligningslovens § 4 opgøres det aldersbestemte udgiftsbehov på den måde, at der for hver aldersgruppe, f.eks. antallet af 0-5 årige (dagpasning), antallet af 6-16 årige (skoler) osv., opgøres et enhedsbeløb, som afspejler den landsgennemsnitlige kommunale udgift til en person i den pågældende aldersgruppe. Opgørelsen sker på grundlag af en opdeling af befolkningen i 15 aldersgrupper. På grundlag af antallet af personer i hver aldersgruppe i den enkelte kommune kan kommunens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes.

I opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov indgår endvidere efter de gældende regler i § 4 et kriterium for befolkningens bosætningsmønster, det såkaldte rejsetidskriterium.

Det foreslås i § 4, at det aldersbestemte udgiftsbehov fremover vil blive opgjort ud fra de 15 aldersgrupper samt et kriterium vedr. nedgang i befolkningstallet. Rejsetidskriteriet foreslås ændret til et nyt kriterium for befolkningstæthed, hvor det nye kriterium indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det foreslås i § 4, at kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet ændres og flyttes fra opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov til det aldersbestemte udgiftsbehov, og enhedsbeløbet til kriteriet fastlåses på 100.000 kr.

Kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet foreslås som udgangspunkt at indgå med en vægt på 0,62 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til det aldersbestemte udgiftsbehov, men hvis enhedsbeløbet ved denne vægt vil overstige 100.000 kr., nedsættes vægten på kriteriet, så enhedsbeløbet fastholdes på 100.000 kr. Det beregnede enhedsbeløb for de fastsatte aldersgrupper forhøjes proportionalt, så det samlede aldersbestemte udgiftsbehov udgør 67 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter.

Det foreslås endvidere, at kriteriet fremover vil blive opgjort som et gennemsnit over 3 år.

Det foreslås herudover, at kommuner, som har et højt beskatningsgrundlag, ikke kan indgå ved opgørelsen af kriteriet. Ved opgørelsen af kriteriet som udviklingen over 5 år, indgår i hver af de tre opgørelser, som indgår i det treårige gennemsnit, kun kommuner med beskatningsgrundlag pr. indbygger, der i det år, som opgørelsen vedrører, er mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger.

Det bemærkes, at der har været rejst kritik af det nuværende kriterium vedr. nedgang i befolkningstallet, da det opfattes som relativt ustabilt. Store bevægelser i tilskud og udligning kan være en udfordring for den kommunale budgetlægning. Små ændringer i kriteriet kan give relativt store bevægelser i tilskud og udligning – ikke mindst, da det øgede udligningsniveau fra 2016 har øget kriteriets samlede betydning i systemet. Ligeledes har kommuner med forholdsvist højt skattegrundlag kunnet indgå i kriteriet. Kriteriet er således også forholdsvist følsomt over for registreringer af borgere i kommunerne.

Det er baggrunden for, at det foreslås at flytte kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet fra det socioøkonomiske udgiftsbehov til det demografiske udgiftsbehov for samtidig at fastsætte et ”loft” for kriteriets enhedsbeløb i udgiftsbehovsopgørelsen. Ligeledes opgøres kriteriet som et gennemsnit over 3 år, muligheden for at opfylde kriteriet ud fra en udvikling over blot 2 år afskaffes, og kommuner med højt skattegrundlag udelukkes fra at kunne opfylde kriteriet.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i udligningslovens § 5, stk. 1, opgøres det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk.

1. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at § 3, stk. 1 ændres til § 3, stk. 4, og i 2. pkt. at § 3, stk. 2 ændres til § 3, stk. 5.

Bestemmelsen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved gældende § 3, stk. 1 og stk. 2, bliver til henholdsvis stk. 4 og stk. 5.

Til nr. 6

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 2, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 16 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 2, affattes som antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse eksklusive indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 13 pct.

Med den foreslåede bestemmelse ændres afgrænsningen af kriteriet ”25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og kriteriets vægt nedjusteres fra 16 pct. til 13 pct.

Den foreslåede ændring i afgrænsningen af kriteriet skal ses i lyset af den usikkerhed, der er om oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse fra udlandet, og at der også fremadrettet er usikkerhed om disse oplysninger i Danmarks Statistiks Uddannelsesstatistik. Indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, udelades derfor af opgørelse, for så vidt muligt at gøre kriteriet uafhængig af denne problemstilling.

Det bemærkes, at tilpasningen i uddannelseskriteriet sker ved at udtage indvandrede fra alle lande, men det må forventes, at indvandrere fra ikke-vestlige lande i et vist omfang er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Derfor har Finansieringsudvalget samtidig foreslået at øge vægten på kriteriet for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 7

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 3, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusive kollegieboliger og andelslejligheder med en vægt på 5 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 3, affattes som antallet af billige privat udlejede boliger samt antal familier i privat udlejede enfamiliehuse fra før 1970 i landdistrikter og i byer op til 5.000 indbyggere og beboede sommerhuse med en vægt på 6 pct.

Med den foreslåede bestemmelse udgår det nuværende kriterium vedrørende udlejede beboelseslejligheder.

Der foreslås i stedet indført et nyt boligkriterium vedrørende billig privat udlejning og foretages en ændring af kriteriets vægt til 6 pct. Det nye boligkriterium vil blive opgjort som antal privat udlejede boliger med husleje på maksimalt 5.000 kr. samt antal familier i privat udlejede enfamiliehuse bygget før 1970 beliggende i landdistrikter og i byer med maksimalt 5.000 indbyggere og antal familier i beboede sommerhuse. Huslejegrænsen vil blive reguleret med huslejeudviklingen i nettoprisindekset.

Det bemærkes, at med den ændrede afgrænsning og det ændrede statistikgrundlag gøres kriteriet også mindre påvirkeligt, og samtidig forenkles opgørelsen af kriteriet. Det nye foreslåede boligkriterium bidrager også til en styrket forklaring af variationer i kommunernes udgifter til førtidspension tilkendt før 1. juli 2014. Kriteriet kan hertil forklare variationer i kommunernes skønnede merudgifter til kontanthjælp.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 4, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 4, at vægten af kriteriet ændres fra 5 pct. til 2 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en nedsættelse af vægten af kriteriet.

Det bemærkes, at ændringen skal ses i lyset af, at Finansieringsudvalgets analyser ikke kan påvise en sammenhæng mellem kriteriet og variationer i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Kriteriet har dog tidligere vist sammenhæng med udgifterne på sundhedsområdet.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 9

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 5, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af familier i bestemte boligtyper med en vægt på 15 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 5, affattes som antallet af almene familieboliger med en vægt på 12 pct.

Med den foreslåede bestemmelse udgår det nuværende kriterium vedr. familier i bestemte boligtyper.

Det nuværende kriterium opgøres som antal familier, der bor i almene boliger, privat udlejning med mangler, privat udlejning uden mangler bygget før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere, og beboede sommerhuse. Endvidere beregnes et tillæg, såfremt en kommune i byområder mellem 5.000 og 100.000 indbyggere har et antal familier i ældre privat udlejning, der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavere end gennemsnittet. Derudover udelades familier i ældreboliger i opgørelsen.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås i stedet indført et nyt boligkriterium alene vedrørende almene boliger, og der foretages en ændring af kriteriets vægt til 12 pct.

Det bemærkes, at opgørelsen af det nye kriterium vil blive baseret på statistik fra Landsbyggefonden. Med den ændrede afgrænsning og ændrede statistikgrundlag vil kriteriet blive gjort mindre følsomt over for kommuners registreringer og samtidig forenkles opgørelsen af kriteriet. Indførelse af et nyt boligkriterium ses i lyset af Finansieringsudvalgets analyser, der indikerer et behov for justering af det nuværende kriterium.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 10

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 6, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende med en vægt på 8 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 6, affattes som antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har kort uddannelse, ikke er studerende og ikke er indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 9 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en ændring i afgrænsningen af kriteriet ”Børn i familier med lav uddannelse” og vil medføre en ændring af kriteriets vægt til fra 8 pct. til 9 pct.

Det bemærkes, at ændringen i afgrænsningen af kriteriet skal ses i lyset af den usikkerhed, der er i forbindelse med Danmarks Statistiks statistik om indvandreres medbragte uddannelse, og at der også fremadrettet er en vis usikkerhed om dette statistikgrundlag. Børn af indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, udelades derfor af opgørelse, for så vidt muligt at gøre kriteriet uafhængig af denne problemstilling.

Det bemærkes endvidere, at tilpasningen i uddannelseskriteriet sker ved at udtage indvandrede fra alle lande, men det må forventes, at indvandrere fra ikke-vestlige lande i et vist omfang er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Derfor har Finansieringsudvalget samtidig foreslået at øge vægten på kriteriet for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 11

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 7, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af enlige på 65 år og derover med en vægt på 2,5 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 7, at vægten af kriteriet ændres fra 2,5 pct. til 3 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en forhøjelse af vægten af kriteriet.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 12

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 8, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 8 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 8, at vægten af kriteriet ændres fra 8 pct. til 5 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en nedsættelse af vægten af kriteriet.

Vægtjusteringen skal ses på baggrund af Finansieringsudvalgets analyser i udvalgets rapport fra 2018.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 13

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 9, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 5 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 9, at vægten af kriteriet ændres fra 5 pct. til 4 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en nedsættelse af vægten af kriteriet.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 14

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 10 indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 3 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 10, affattes som antallet af indvandrere og efterkommere, eksklusive indvandrere med opholdsgrundlag som au pair med en vægt på 6 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en ændret afgrænsning af kriteriet ”Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande”, hvor personer med opholdstilladelse som au pairs tages ud af opgørelsen af kriteriet.

Når au pairs foreslås taget ud af udligningen, skal det ses i sammenhæng med, at denne gruppe ikke vurderes at indebære væsentlige merudgifter for kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at vægten af kriteriet forhøjes fra 3 pct. til 6 pct.

Det bemærkes, at denne vægtjustering skal ses i sammenhæng med ændringerne i kriteriet vedr. personer uden erhvervsuddannelse. Ændringen i uddannelseskriteriets afgrænsning kan indebære, at en gruppe indvandrere, som faktisk har et lavt uddannelsesniveau, ikke opfanges i kriteriet. Dette vurderes særligt at kunne være tilfældet for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvorfor vægten på kriteriet ”Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande” foreslås hævet.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 15

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 11, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af 20-59-årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau med en vægt på 5 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 11, at vægten af kriteriet ændres fra 5 pct. til 4 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en nedsættelse af vægten af kriteriet.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 16

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 12, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen, jf. stk. 3, med en vægt på 2 pct.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 12, ophæves.

Det betyder, at kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet ikke længere indgår i opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at kriteriet i stedet vil indgå i det demografiske udgiftsbehov med justeringer i opgørelsen.

Til nr. 17

Efter den gældende regel i udligningslovens § 15, stk. 2, nr. 13, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere med en vægt på 4 pct.

Det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, affattes som det gennemsnitlige antal af 0-15-årige af enlige forsørgere over 3 år med en vægt på 2 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en ændret afgrænsning af kriteriet vedr. antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere, hvor kriteriet opgøres som et gennemsnit over tre år.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der foretages en nedsættelse af vægten af kriteriet fra 4 pct. til 2 pct.

Justeringerne sker med henblik på at imødegå en risiko for, at kriteriet kan påvirke kommuners adfærd.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 18

Efter den gældende regel i udligningslovens § 5, stk. 2, nr. 14, indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov kriteriet antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange med en vægt på 2,5 pct.

Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 13, at vægten af kriteriet ændres fra 2,5 pct. til 3 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der foretages en forhøjelse af vægten af kriteriet.

Vægtjusteringen skal ses i sammenhæng med nedjusteringen af vægten på kriteriet vedr. børn af enlige forsørgere.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 19

Det foreslås, at der i udligningslovens § 5, stk. 2, som nr. 14-18, indføres fire nye kriterier i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det drejer sig om kriterierne ”Afstand til nærmeste 500 arbejdspladser”, ”Regional ledighed for forsikrede ledige”,”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring” og ”Lav middellevetid”. Endvidere foreslås det nuværende rejsetidskriterium, der foreslås ændret til et kriterium for befolkningstæthed, flyttet til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 14, indføres kriteriet afstand til nærmeste 500 arbejdspladser med en vægt på 2 pct. med henblik på at forbedre udgiftsbehovsopgørelsen i forhold til kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Finansieringsudvalgets analyser peger på, at strukturelle forhold også har betydning på beskæftigelsesområdet, og at det nye kriterium kan forbedre forklaringen af kommunernes variationer i udgifter til førtidspension tilkendt før 1. juli 2014, og det bidrager til forklaring af kommunernes variationer i skønnede merudgifter på førtidspensionsområdet.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 15, indføres kriteriet regional ledighed for forsikrede ledige med en vægt på 2 pct. og i § 5, stk. 2, nr. 16 kriteriet antallet af 45-64 årige med begrænset erhvervserfaring med en vægt på 5 pct. De to kriterier foreslås indført med henblik på at forbedre udgiftsbehovsopgørelsen i forhold til kommunernes udgifter til dagpenge. Baggrunden for forslagene er blandt andet VIVE’s analyser, der viser, at der er uforklarede forskelle i risikoen for langvarig forsørgelse mellem landsdele og risikofaktorer for langvarig forsørgelse, hvor de to nye kriterier bidrager til forklaring af variationer i kommunernes udgifter på dagpengeområdet.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 17, indføres kriteriet befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, med en vægt på 1 pct. Det nuværende rejsetidskriterium foreslås ændret til et kriterium for befolkningstæthed og flyttet til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det foreslås endvidere, at der i § 5, stk. 2, nr. 18, indføres kriteriet for lav middellevetid i forhold til den kommune, der har den højeste middellevetid med en vægt på 2 pct. Kriteriet foreslås indført for i højere grad at tage højde for, at ældre i kommuner med en lav gennemsnitlig levetid bliver tidligere svækkede og plejetrængende. Det skal ses i sammenhæng med ulighed i sundhed er afspejlet i store forskelle på den gennemsnitlige levetid i kommunerne. Der indgår i fordelingen af regionernes tilskud efter kriterier for udgiftsbehovet på sundhedsområdet således også efter gældende regler et kriterium for middellevetid.

De mere detaljerede regler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordan kriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Til nr. 20

Efter gældende regler i § 5, stk. 3, i udligningsloven opgøres nedgangen i befolkningstallet i kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet over en 5-årig eller en 2-årig periode.

Efter gældende regler i § 6 opgøres kommunens beregnede skatteindtægter, der indgår ved beregningen af landsudligningen, som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.

Det foreslås, at kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet udgår af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det foreslås endvidere, at den nuværende § 6 om opgørelsen af en kommunes beregnede skatteindtægter i landsudligningen ophæves som konsekvens af forslaget om omlægningen af strukturen i den generelle udligning.

Til nr. 21

Den særlige hovedstadsudligning efter de gældende regler i udligningslovens §§ 7-11 og ordningen med udligningstilskud til kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud efter de gældende regler i udligningslovens § 12 foreslås ophævet.

Efter de gældende regler i § 12 er der for kommunerne uden for hovedstadsområdet i tillæg til landsudligningen en ordning for kommuner med et højt strukturelt underskud. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne ordning.

Det forslås, at kapitel 3 og 4 i udligningsloven ophæves.

Det betyder, at den særlige hovedstadsudligning og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud uden for hovedstadsområdet afskaffes. Det sker som konsekvens af den nye udligningsstruktur.

Til nr. 22

Det gældende overudligningsloft, jf. udligningslovens § 13, indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 93 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning. Muligheden for overudligning skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således kunne opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 93 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu.

Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 93 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at der udregnes en maksimal udligningsprocent for kommuner, som er omfattet af § 2, stk. 4. Den maksimale udligningsprocent beregnes som kommunens udskrivningsprocent, dog mindst 23,25 pct., ganget med 93 pct. og divideret med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter § 2, stk. 6, hvorefter udligningsprocenten efter § 2, stk. 2 fratrækkes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grænsen for overudligning foreslås fastsat uændret til 93 pct. Det betyder endvidere, at overudligningsordningen fremover alene vil gælde for kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der er større end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Det betyder hertil, at der foreslås fastsat et nyt loft over rabatten i overudligningsordningen, så der kun gives rabat svarende til en udskrivningsprocent ned til 23,25 pct.

I § 13, stk. 2, foreslås, at hvis udligningsprocenten efter § 2, stk. 4, overstiger den maksimale udligningsprocent, korrigeres udligningen efter § 2, stk. 4, således at den maksimale udligningsprocent anvendes i udligningen efter § 2, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udligningen efter § 2, stk. 4, korrigeres, hvis udligningsprocenten efter § 2, stk. 4 overstiger den udregnede maksimale udligningsprocent. Korrektionen sker ved, at den maksimale udligningsprocent i stedet anvendes i udligningen efter § 2, stk. 4.

I § 13, stk. 3, foreslås, at den samlede korrektion efter stk. 2 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet.

Som følge af afskaffelsen af hovedstadsudligningen og forslaget om indførelse af et nyt loft over rabatten i overudligningsordningen foreslås den særlige bestemmelse efter gældende lovs § 13, stk. 5, for kommuner i hovedstadsområdet, der betaler i hovedstadsudligningen, afskaffet.

Til nr. 23

Den gældende kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på områder vedrørende indkomstoverførsler. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i loven, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til en række forsørgelsesydelser, tillægsydelser og indsatser som led i beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelsen omfatter endvidere kommunale udgifter til bl.a. danskundervisning til udlændinge samt ydelser og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, visse kommunale indtægter og tilskud efter integrationslovens kapitel 9 og udgifter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

De kommunale udgifter til de forsikrede ledige og personlig assistance til handicappede indgår dog ikke i budgetgarantien, idet kommunerne kompenseres særskilt for disse udgifter via beskæftigelsestilskuddet efter § 23 a.

Lovforslaget vil medføre, at kompensationen for kommunernes udgifter til de forsikrede ledige m.v. omlægges fra beskæftigelsestilskuddet til det generelle bloktilskud.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil medføre, at de kommunale udgifter til de forsikrede ledige m.v. bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning. Samtidig nedlægges beskæftigelsestilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Det foreslås endvidere, at § 14, stk. 2, nr. 5, litra a-d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, affattes på ny. Med nyaffattelsen vil de kommunale udgifter til de forsikrede ledige m.v. blive omfattet med forsørgelsesydelse og indsatser m.v. i relevante litra i bestemmelsen, og der foretages enkelte præciseringer. Bestemmelsens indhold bliver dermed mere overskueligt.

Gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i loven, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspension.

Det foreslås, at kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge omfattes af § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, som led i nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales til forsikrede ledige af arbejdsløshedskasserne, og det er kommunernes medfinansiering heraf til staten, der omfattes af budgetgarantien.

Dermed vil bestemmelsens litra a fremover omfatte forsørgelsesydelser og tillæg for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb samt personer i revalidering og på førtidspension.

Der er med nyaffattelsen ikke sket materielle ændringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår de øvrige udgifter til forsørgelsesydelser og tillæg end arbejdsløshedsdagpenge.

Gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses-, ledighedsydelsesydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede ikkeforsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, dvs. hvor en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Det foreslås, at udgifter til aktivering af arbejdsløshedsdagpengemodtagere omfattes af § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, som led i nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet. Hidtil har den del af aktiveringsudgifterne, som omfatter driftsudgifter ved aktivering, været omfattet af bestemmelsens litra c, men da også udgifter til hjælpemidler inkl. undervisningsmaterialer og befordringsgodtgørelse samt løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige skal omfattes af budgetgarantien, er det hensigtsmæssigt at fjerne driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i litra c og samle aktiveringsudgifterne i litra b.

Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering af arbejdsløshedsdagpengemodtagere omfatter uændret også tilbud om uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje efter §§ 96 og 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifter vedrørende øvrige puljer er derimod ikke omfattet af budgetgaranti.

Dertil kommer, at det foreslås, at driftsudgifter i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse flyttes fra bestemmelsens litra c til litra b. Idet aktiveringsudgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere med lovforslaget omfattes af litra b, hvor aktiveringsudgifter for ledighedsydelsesmodtagere i forvejen indgår, er begge målgrupper for 6 ugers jobrettet uddannelse nu omfattet af litra b, hvorfor der ikke er særskilt behov for at nævne 6 ugers jobrettet uddannelse i litra c.

Derudover foreslås det at fjerne præciseringen af udgifter til nyuddannede ikkeforsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud. Med nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet skal også udgifter til nyuddannede forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, omfattes af budgetgarantien. Således omfattes alle udgifter til nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud.

Dermed vil bestemmelsens litra b fremover omfatte kommunernes reale udgifter til aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses-, ledighedsydelsesydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, dvs. hvor en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Ved udgifter til aktivering af de omfattede persongrupper forstås f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob efter lovens § 162, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og udgifter til hjælpemidler inkl. undervisningsmaterialer, særlige udgifter, befordring og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Dertil kommer udgifter til 6 ugers jobrettet uddannelse af ledige arbejdsløshedsdagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, efter lovens kapitel 9. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til tilbud med løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap efter lovens kapitel 5, opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 5 a og udgifter til hjælpemidler og særlige udgifter, jf. lovens §§ 15 f, 15 g og 15 j, omfattes.

Befordringsgodtgørelse udbetales til forsikrede ledige af arbejdsløshedskasserne, og det er kommunernes medfinansiering heraf til staten, der omfattes af budgetgarantien.

Der indgår også driftsudgifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, når det gives som tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering omfatter også udgifter til undervisningsaktiviteter efter § 12 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere er omfattet af litra b, men dog med den begrænsning, at det – ligesom i dag – kun gælder udgifter for dem, hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, førtidspensionister og unge under 18 år, samt driftsudgifter i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse, personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at driftsudgifter til modtagere af forsikrede ledige udgår af bestemmelsen, da aktiveringsudgifterne til persongruppen efter lovforslaget omfattes af bestemmelsens litra b, og dermed udgår af litra c.

Det foreslås endvidere, at driftsudgifter i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse udgår af bestemmelsen, da aktiveringsudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere efter lovforslaget omfattes af bestemmelsens litra b.

Dermed omfatter bestemmelsens litra c frem over driftsudgifter ved aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år samt driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved driftsudgifter vedrørende de omfattede persongrupper forstås driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, kortvarige kurser efter § 162, udgifter til hjælpemidler inkl. undervisningsmaterialer, befordringsgodtgørelse og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler m.v., jf. lovens §§ 15 f, 15 g og 15 j, omfattes.

Driftsudgifter ved aktivering af unge under 18 år omfatter ikke udgifter til godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats efter § 62, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

Driftsudgifter for personer ansat i fleksjob eller som får tilskud til selvstændig virksomhed omfatter bl.a. udgifter til kortvarige kurser efter § 162 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælpemidler efter lovens § 179.

Derimod vil selve løntilskuddet til fleksjob, hvad enten det er løntilskud til arbejdsgiveren efter den gamle ordning eller tilskud til personen ansat i fleksjob efter den nye ordning, fortsat ikke være omfattet af budgetgarantien i overensstemmelse med førtidspensions-/fleksjobreformen. Ligeledes skal heller ikke selve tilskuddet til selvstændig virksomhed være omfattet af budgetgaranti.

Det er uændret, at udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter førtidspensionister i løntilskudsjob (skånejob), ikke er omfattet af budgetgarantien.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter budgetgarantien kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til mentorstøtte til samtlige persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udgifter til jobrotationsydelse samt hjælpemidler til ikkeforsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at udgifter til personlig assistance til handicappede omfattes af budgetgarantien i forbindelse med nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet.

Derudover foreslås det at fjerne præciseringen af udgifter til hjælpemidler til ikkeforsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. Med nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet skal også udgifter til forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse omfattes af budgetgarantien. Således omfattes alle udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse.

Dermed omfatter bestemmelsen udgifter til mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og jobrotationsydelse, samt hjælpemidler til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Budgetgarantien for udgifter til mentorstøtte omfatter alle persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens kapitel 26. Det gælder således også for personer, der ved mentoraftalens indgåelse er arbejdsløshedsdagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse som fx SU-uddannelse. Det gælder uændret også for personer på ressourceforløbsydelse, som deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Budgetgarantien gælder uændret alene udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes med hjemmel i kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og således ikke udgifter forbundet med at levere mentorydelsen som fx transportudgifter for kommunalt ansatte, der er mentorer.

Bestemmelsen omfatter som noget nyt udgifter til personlig assistance til handicappede. Personlig assistance til handicappede ydes efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Personlig assistance kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold. Under visse forhold kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance under efter- og videreuddannelse.

Bestemmelsen omfatter ligesom hidtil kommunerens udgifter til jobrotationsydelse efter kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, jf. lovens § 178. Endelig omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., jf. lovens § 15 i, lige som hidtil er omfattet.

Til nr. 24

Efter reglerne i udligningslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., reguleres statens generelle tilskud til kommunerne forlods for statens andel af udgifterne til udligningstilskud i landsudligningen og udgifterne til udligningstilskuddet til kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud.

Det foreslås at ændre § 14, stk. 4, 2. pkt., således at det generelle tilskud til kommunerne forlods reguleres for udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 og kommunernes andel af udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 a.

Med lovforslaget foreslås den nuværende landsudligning og udligningstilskuddet til kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud afskaffet. Den forlods regulering af udgifterne til disse tilskud i det generelle tilskud til kommunerne afskaffes som følge heraf.

Med den foreslåede ændring i § 14, stk. 4, 2. pkt., foreslås, at kommunernes andel af udgifterne af det foreslåede tilskud efter § 17 a vil blive finansieret af det generelle tilskud til kommunerne.

Til nr. 25

Det generelle udligningssystem er suppleret af nogle særlige tilskudsordninger med henblik på at kunne tage hensyn til særlige forhold, som ikke i tilstrækkeligt omfang dækkes af det generelle udligningssystem. Det drejer sig blandt andet om en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. § 16, og en pulje til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår, jf. § 17.

Særtilskudspuljen efter § 16 er efter loven i 2020 fastsat til et niveau på 202,5 mio. kr. Puljen har dog årligt været forhøjet og er for 2020 fastsat til 350 mio. kr. Puljen fordeles efter ansøgninger.

Det foreslås i § 16, at social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor tilskudsrammen udgør 350 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Det betyder, at særtilskudspuljen efter § 16 forhøjes permanent i forhold til det niveau, som fremgår af loven. Partierne bag aftalen om reform af udligningssystemet er enige om, at særtilskudspuljen fremadrettet fastsættes til 350 mio. kr. årligt.

En del af § 16-puljen har været anvendt til kommuner, som indgår et flerårigt udviklingspartnerskab.

Det begrænsede antal kommuner, der kan indgå et udviklingspartnerskab, skal opfylde generelle kriterier, der afspejler, at der er tale om økonomisk vanskeligt stillede kommuner med vedvarende strukturelle udfordringer.

Udviklingspartnerskaberne indebærer, at kommunen kan tildeles et flerårigt tilskud som led i en aftale, hvor kommunen med Social- og Indenrigsministeriet aftaler en række målsætninger, der skal forbedre kommunens økonomiske situation.

Det foreslås, at en del af puljen fremadrettet kan anvendes til at indgå udviklingspartnerskaber på op til 4 år med et begrænset antal kommuner efter kriterier for kommuner med særlige økonomiske udfordringer og behov for særlige tiltag og/eller tæt økonomisk opfølgning.

I forbindelse med puljen har det indgået i vurderingen af en kommunes behov for særtilskud, om kommunen har en finansieringsmæssig belastning vedrørende udgifter til sygedagpenge og dagpasning for personer, der bor i udlandet, men arbejder i Danmark.

Da denne finansieringsmæssige belastning vedrørende disse udgifter nu foreslås håndteret ved et separat særtilskud, jr. § 16 a, foreslås dette fremover ikke at udgøre et særligt hensyn ved fordelingen af § 16-puljen efter ansøgning.

Til nr. 26

§ 16 a

Det foreslås i § 16 a, at social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen, hvor tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Efter § 16 a, stk. 2, foreslås, at de kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Københavns, Tårnby, Glostrup og Helsingør Kommuner.

Tilskuddet foreslås at udgøre årligt 25 mio. kr. for Aabenraa Kommune, 25 mio. kr. for Københavns Kommune, 9 mio. kr. for Tønder Kommune, 17 mio. kr. for Sønderborg Kommune, 10 mio. kr. for Tårnby Kommune, 4 mio. kr. for Glostrup Kommune og 10 mio. kr. for Helsingør Kommune.

Forslaget skal ses på baggrund af, at nogle kommuner har særlige udgifter til tyske og svenske grænsependlere med arbejdssted i kommunen. Udgifter, som ikke fuldt ud dækkes af skatteindtægter eller igennem tilskuds- og udligningssystemet. Det foreslås på den baggrund, at der etableres et særtilskud på i alt 100 mio. kr.

Tilskuddet vil blive fordelt til tre grænsenære kommuner i Syddanmark samt kommuner i Øresundsregionen, der har det højeste antal grænsependlere pr. indbygger, dog med et loft på 25 mio. kr. til den enkelte kommune.

§ 16 b

Det foreslås i § 16 b, at social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med boligområder med en særlig høj kriminalitet. Tilskudsrammen udgør 90 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Tilskuddet foreslås at udgøre årligt 25 mio. kr. for Københavns Kommune, 5 for Høje-Taastrup Kommune, 5 mio. kr. for Helsingør Kommune, 5 mio. kr. for Køge Kommune, 10 mio. kr. for Slagelse Kommune, 15 mio. kr. for Odense Kommune, 5 mio. kr. for Esbjerg Kommune, 5 mio. kr. for Kolding Kommune og 15 mio. kr. for Aarhus Kommune.

Forslaget skal ses på baggrund af, at en række kommuner er udfordret af at have boligområder med en høj kriminalitet. For at bekæmpe kriminalitet og herunder socialt bedrageri i disse områder foreslås det at tildele kommuner et tilskud på 5 mio. kr. årligt pr. boligområde. For boligområder med mere en 5.000 beboere udgør tilskuddet til kommunen 10 mio. kr. Tilskuddet udgør i alt 90 mio. kr. og finansieres af staten.

Til nr. 27

§ 17 a

Det foreslås i § 17 a, at det nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, som er målrettet udsatte ø- og yderkommuner.

I § 17 a, stk. 1, foreslås, at det samlede tilskud vil blive fastsat til 1,5 mia. kr., hvor 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne. Tilskuddet foreslået reguleret én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Den kommunale andel af tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2021 af det kommunale bloktilskud.

I § 17 a, stk. 2, foreslås, at det samlede tilskud efter stk. 1 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 3, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor som fastsat for hver kommune i stk. 3. I § 17 a, stk. 3, er angivet de foreslåede tilskudsberettigede kommuner med angivelse af en faktor for hver kommune.

I § 17, a, stk. 3, foreslås, at følgende 36 kommuner får tilskud efter ordningen: Faxe, Kalundborg, Sorø, Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Bornholm, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Aabenraa, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Samsø, Ringkøbing-Skjern, Morsø, Skive, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerlands, Læsø, Mariagerfjord, Jammerbugt og Hjørring Kommuner.

Der lægges til grund, at det er er en forudsætning for tilskud, at kommunen er en yder- og mellekommune uden for hovedstadsområdet og kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 190.000 kr. pr. indbygger.

Herudover skal kommunen opfylde mindst 3 af følgende kriterier:

– Andel af 70+årige over 15,5 pct.

– Landdistriktsgrad over 60 pct. Landdistriktsgraden måles som antal indbyggere, der bor i landdistrikter eller by med op til 1.000 indbyggere i forhold til alle indbyggere i kommunen.

– Antal arbejdspladser pr. 100 17-64-årige under 79,5 pct.

– Ø og selvstændig kommune.

– Beskatningsgrundlag under 178.000 kr. pr. indbygger.

– Andel af ”gamle” førtidspensionister pr. indbygger over 0,7 pct. I kriteriet indgår antal førtidspensionister, som har fået tildelt førtidspension før 2010 og som på tilkendelsestidspunktet var over 40 år.

– Andelen af førtidspensionister (alle førtidspensionister pr. indbygger) er over 1,75 pct.

Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange kriterier kommunen opfylder og de tilskudsberettigede kommuners indbyggertal.

Fordelingen af tilskud forudsættes beregnet en gang for alle ud fra opfyldelsen af de opstillede kriterier og den beskrevne model for beregning af tilskud og herefter justeret alene med den relative udvikling i befolkningen i de kommuner, som er omfattet af ordningen, inden for den samlede tilskudsramme. Det vil ske ved, at der på baggrund af, hvor mange kriterier kommunerne opfylder, opgøres en faktor for hver tilskudsberettigede kommune, som ganges på kommunen indbyggertal, og dette korrigerede indbyggertal anvendes ved fordelingen af det samlede tilskud.

§ 17 b

Det foreslås i § 17 b, at der etableres en særlig kompensationsordning for de kommuner, der har et byrdefordelingsmæssigt tab som følge af de foreslåede ændringer i udligningssystemet.

I § 17 b, stk. 1, foreslås, at den særlige kompensationsordning beregnes for tab ved omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme samt justering af selskabsskatteandel.

I § 17 b, stk. 2, foreslås, at de kommuner, der har et beskatningsgrundlag pr. indbygger på mindre end 180.000 kr. pr. indbygger og et tab, der oversiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, modtager et tilskud, der overstiger grænseværdien på 0,15 pct. af beskatningsgrundlaget.

I § 17 b, stk. 3, foreslås, at for de kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end 180.000 kr. pr. indbygger og et tab, der overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, vil tilskuddet blive fastsat til den del, der overstiger grænseværdien på 0,40 pct. af beskatningsgrundlaget.

I § 17 b, stk. 4, foreslås, at tilskud efter stk. 2 og stk. 3 finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal.

I § 17 b, stk. 5, foreslås, at de byrdefordelingsmæssige tab og tilskud efter stk. 1-3 fastsættes efter de af Social- og Indenrigsministeriet opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020.

Kompensationen foreslås beregnet en gang for alle efter de af Social- og Indenrigsministeriet opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020 og tildelt med et fast beløb årligt, indtil næste gang der gennemføres en udligningsreform. Finansieringen ved bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal foreslås tilsvarende beregnet en gang for alle.

§ 17 c

Gennem en årrække er i de årlige aftaler med KL om kommunernes økonomi aftalt et ekstraordinært likviditetstilskud eller finansieringstilskud på 3,5 mia. kr.

Tilskuddet har i forlængelse heraf fremgået af aktstykke for statens bloktilskud til kommunerne og fordelt af social- og indenrigsministeren.

Det foreslås i § 17 c, stk. 1, at social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud på 3,5 mia. kr. til kommunerne.

Efter § 17 c, stk. 2, foreslås, at af tilskuddet efter stk. 1 vil blive fordelt med 1,5 mia. kr. til alle kommuner efter indbyggertal. Resten af tilskuddet vil blive beregnet efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og højt strukturelt underskud efter det opgjorte grundlag i tilskudsudmeldingen for 2020 pr. 25. september 2019. Tilskud reguleres herefter med udviklingen i befolkningen i kommunerne.

Ved fordelingen af finansieringstilskuddet for 2020 er 1,5 mia. kr. fordelt som et grundbeløb til alle kommuner efter indbyggertal. De resterende 2,0 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner, der opfylder kriterier om højt strukturelt underskud og lavt beskatningsgrundlag, hvoraf 1 mia. kr. er fordelt til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet og 1 mia. kr. er fordelt til kommuner med et beskatningsgrundlag under 183.900 kr. pr. indbygger.

Lovforslaget indebærer en permanent videreførelse af likviditetstilskuddet på 3,5 mia. kr. Fordelingen foreslås at ske efter fastholdte parametre for 2020, dog opdateret med udviklingen i kommunernes befolkningsandel.

Kilde

Efter reglerne i lov om regionernes finansiering § 4, stk. 6, nr. 9, indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet til fordelingen af statens generelle tilskud til regionerne på sundhedsområdet kriteriet gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.

Efter reglerne i lov om regionernes finansiering § 5, stk. 5, nr. 2, indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet til fordelingen af statens generelle tilskud til regionerne på udviklingsområdet kriteriet gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.

Det foreslås at ændre § 4, stk. 6, nr. 9, og § 5, stk. 5, nr. 2, så det nuværende rejsetidskriterium erstattes af kriteriet befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.

Forslaget vi medføre, at rejsetidskriteriet ændres til et kriterium for befolkningstæthed beregnet på baggrund af rejseafstande til nærmeste 18.000 medborgere (i lige linje) fra Danmarks Statistik. Det giver en enklere opgørelse og kriteriet vil kunne opdateres årligt.

Forslaget om justeringer i det nuværende rejsetidskriterium i regionernes tilskudssystem er afledt af de justeringer, som foreslås i udgiftsbehovsopgørelsen i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Kilde

Efter gældende regler nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Statstilskuddet nedsættes i en kombination af individuel og kollektiv modregning. I gældende regler er endvidere fastsat regler om undtagelse for kommuner, der har nedsat skatten tidligere og optjent ”frit lejde”.

I gældende bestemmelser efter § 8-9 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning er der fastsat regler om undtagelse for kommuner, der har nedsat skatten tidligere og optjent ”frit lejde”. Bestemmelserne indebærer, at de kommuner, der i nærmere angivne perioder har sat skatten ned, optjener ”frit lejde” til at kunne forhøje skatten tilsvarende uden at blive omfattet af en eventuel individuel modregning af statstilskuddet.

Gældende bestemmelser om ”frit leje” er opdelt i to paragraffer, hvoraf § 8 vedrører kommuner, der ikke indgik i en kommunesammenlægning pr. 1. januar 2007, mens bestemmelsen efter § 9 vedrører kommuner, der indgik i en kommunesammenlægning pr.

1. januar 2007.

Til nr. 1

Det foreslås, at beløb efter § 9 ikke længere fratrækkes i opgørelsen af enkeltkommuners provenuændring efter § 3 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Det er en konsekvensrettelse af, at det med dette lovforslag foreslås, at § 9 ophæves.

Til nr. 2

Gældende bestemmelse om ”frit lejde” efter § 8 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, vedrører kommuner, der ikke indgik i en kommunesammenlægning pr. 1. januar 2007.

Med § 3 foreslås der en nulstilling af ”frit lejde” ordningen, hvor tidligere optjent frit lejde pr. budgetåret 2020 bortfalder.

I nr. 2 foreslås det, at der affattes en ny bestemmelse om ”frit lejde”, hvor kommuner får reduceret en beregnet skattestigning efter § 3 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, hvis kommunens samlede beskatning er nedsat i perioden fra og med budgetåret 2021. Den foreslåede regel om ”frit lejde” efter nr. 2 vil gælde for alle kommuner uanset om de indgik i en kommunesammenlægning eller ej pr. 1. januar 2007.

”Frit lejde”-ordningen vurderes at bidrage til en væsentlig usikkerhed i forhold til kommunernes overholdelse af den aftalte kommunale skattefastsættelse. ”Frit-lejde”-ordningen vurderes desuden at være mindre væsentlig med muligheden for tilskud til skattenedsættelser.

En nulstilling af ordningen vil betyde, at allerede optjent ”frit lejde” bortfalder. Fremadrettet vil det fortsat være muligt for kommuner, der sætter skatten ned, at optjene ”frit lejde” til igen at kunne sætte skatten op uden en individuel nedsættelse af statstilskuddet. Bestemmelsen betyder, at kommuner der sætter skatten ned fra og med budgetåret 2021 vil kunne optjene ”frit lejde” til igen at kunne sætte skatten op uden individuel modregning af statstilskuddet.

Skattenedsættelser i de kommuner, der modtager tilskud efter de foreslåede bestemmelser i § 17 e, vil i en periode på 6 år ikke medgå i opgørelsen af ”frit lejde”.

Skattenedsættelser med permanent tilskud ned til 26,3 pct. efter § 1, 17 e, medgår ikke i opgørelsen af frit lejde.

Til nr. 3

Gældende bestemmelse om ”frit lejde” efter § 9 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, vedrører kommuner, der indgik i en kommunesammenlægning pr. 1. januar 2007.

Med den foreslåede nulstilling af ”frit lejde” ordningen, hvor tidligere optjent ”frit lejde” efter §§ 8 og 9 bortfalder, vil der fremadrettet gælde de samme regler for alle kommuner, uanset om de indgik i en kommunesammenlægning eller ej.

Derfor foreslås det efter nr. 3 at § 9 ophæves. Det betyder, at der fremadrettet kun vil være én bestemmelse om ”frit lejde” ordningen, som gælder for alle kommuner. Det er en konsekvens af den nye bestemmelse om ”frit lejde” efter nr. 2.

Kilde

Til nr. 1

De gældende regler om nedsættelse af statstilskuddet som følge af indtægter fra parkering indebærer, at kommunerne kan beholde 30 pct. af bruttoindtægterne fra betalingsparkering.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, indebærer, at der indføres et fast loft på indtægter fra betalingsparkering. Loftet fastsættes for tilskudsåret 2020 til 320 kr. pr. indbygger og reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Formålet med loftet er at fastsætte et maksimum for, hvor mange indtægter fra betalingsparkering den enkelte kommune kan beholde og således understøtte, at det ikke er fiskale hensyn, der ligger bag beslutningen om betalingsparkering.

Bestemmelsen vil betyde, at den enkelte kommune kan beholde samtlige indtægter fra betalingsparkering, der ligger under loftet, mens indtægter, der overstiger loftet, vil blive modregnet fuldt ud.

Set i forhold til den nuværende modregningsordning vil bestemmelsen betyde, at den enkelte kommune vil kunne beholde en større andel af indtægterne fra betalingsparkering. Derved understøttes kommunernes mulighed for at foretage investeringer i parkeringsanlæg.

Til nr. 2

De gældende regler om nedsættelse af statstilskuddet som følge af indtægter fra parkering indebærer, at kommunerne samlet kan beholde ca. 30 pct. af bruttoindtægterne fra parkeringsafgifter. De gældende regler indeholder desuden en bestemmelse om, at forrentning og afskrivning på investeringer i parkeringsanlæg kan fratrækkes ved opgørelsen af modregningen. Det gælder kommunens hidtidige investeringer og de planlagte investeringer, som er taget eller tages i brug i perioden 2018-2020.

Med den nye ordning for modregning af parkeringsindtægter vil indtægter fra parkeringsafgifter ikke længere være omfattet af modregningsordningen. Derfor ophæves de gældende regler om parkeringsafgifter i § 2, og § 3, stk. 2, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.

Det betyder, at kommunens statstilskud ikke vil blive modregnet med et beløb svarende til 20 pct. af kommunens bruttoindtægter fra parkeringsafgifter efter § 2. Kommunerne vil stadig som følge af de indgåede aftaler om parkeringskontrol aflevere omkring 50 pct. af indtægterne til staten, jf. færdselslovens bestemmelser. Da indtægter fra parkeringsafgifter ikke længere indgår i modregningsordningen, er der ikke behov for en definition af indtægter fra parkeringsafgifter efter § 3, stk. 2.

Den foreslåede ordning indebærer, at § 4 ophæves, da fradraget for kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg, der er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller er taget eller tages i brug i perioden 2018-2020, afskaffes.

Til nr. 3

Efter gældende bestemmelse kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægter fra betalingsparkering og parkeringsafgifter samt omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg.

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes, således at der ikke længere skal fastsættes regler om opgørelse af indtægter fra parkeringsafgifter samt omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg.

Til nr. 4

Efter gældende bestemmelse i § 6 fastsættes det, hvilke oplysninger kommunerne skal indberette til Social- og Indenrigsministeriet.

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes, således at det kun er indtægter fra betalingsparkering, der skal indberettes. Det betyder, at kommunen ikke længere skal indberette oplysninger om parkeringsafgifter eller omkostninger til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg.

Kilde

Kommunerne modtager efter gældende regler en andel på 15,24 pct. af provenuet af selskabsskatten fra fonde m.v., der omfattes af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 13, 1. pkt.

Det foreslås at ændre § 13, 1. pkt., så kommunernes andel af selskabsskatten fra fonde m.v. nedsættes til 14,24 pct. Det indebærer, at kommunernes andel af selskabsskatten vil blive reduceret med 1 procentpoint.

Det foreslås endvidere at ophæve 2. og 3. pkt. i fondsbeskatningslovens § 13, idet bestemmelserne har udtømt deres virkning. Bestemmelserne fastsætter satserne for kommunernes andel af selskabsskatten for indkomstårene 2014 og 2015, dvs. den selskabsskat, der er udbetalt til kommunerne i 2017 og 2018.

Kilde

Til nr. 1

Efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat § 6, 1. pkt., fastsætter kommunalbestyrelsen en udskrivningsprocent for indkomstskatten for det pågældende kalenderår. Udskrivningsprocenten skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side det udskrivningsgrundlag, som kommunen har lagt til grund for budgettet. Efter § 6, 2. pkt., er det fastsat, at hvis der ved beregningen af udskrivningsprocenten fremkommer flere decimaler, så skal den første forhøjes med 1, og de øvrige bortkastes.

Det foreslås at ændre § 6, 2 . pkt., således at den anden decimal vil skulle medtages. Fremkommer der flere decimaler end to, vil den anden decimal skulle forhøjes med 1, i stedet for den første decimal som i dag, og den tredje og eventuelle efterfølgende decimal vil skulle fjernes.

Med forslaget om at medtage en ekstra decimal ved fastsættelsen af udskrivningsprocenten foreslås det, at den enkelte kommune skal have bedre mulighed for at ramme et givent provenu. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for de år, hvor de enkelte kommuner kan få tab som følge af indfasning af udligningsreformen.

Til nr. 2

Efter gældende regler modtager kommunerne en andel på 15,24 pct. af provenuet af selskabsskatten, jf. fondsbeskatningslovens § 13,

1. pkt. og selskabsskattelovens § 23, 1. pkt.

Kommunernes andel af selskabsskatten for et indkomstår udbetales til kommunerne 3 år senere. Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, der har følgende ordlyd: ”Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte kommune den kommunale andel af skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven vedrørende indkomståret 3 år før budgetåret samt reguleringer vedrørende tidligere indkomstår. ”.

Kommunernes andel af selskabsskatten for indkomståret 2018 udbetales således til kommunerne i 2021. Kommunerne og Skatteforvaltningen har i maj 2020 foretaget en endelig opgørelse af kommunernes andel af selskabsskatten for 2018 i henhold til de gældende regler, herunder de gældende bagatelgrænser i § 10, stk. 3, og § 11, stk. 3, i lov om kommunal indkomstskat.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 11, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat. Det foreslås herved, at den andel af selskabsskatten, som kommunerne skal have udbetalt for indkomståret 2018, reduceres.

Efter den foreslåede ændring reduceres andelen til 14,24/15,24 i forhold til den skat, den enkelte kommune skulle have modtaget i henhold til de hidtidige regler, jf. §§ 10-11 i lov om kommunal indkomstskat. Forslaget svarer til, at den kommunale andel af selskabsskatten reduceres med 1 procentpoint fra 15,24 pct. til 14,24 pct., hvis der ses bort fra bagatelgrænserne.

Der er tale om en overgangsordning, som efter forslaget kun vil gælde selskabsskatten for indkomståret 2018, hvor den kommunale andel afregnes til kommunerne i 2021.

Baggrunden for den foreslåede overgangsordning er at undgå, at der efter en lovændring vil skulle foretages nye beregninger af kommunernes andel af selskabsskatten for 2018. Der er således for indkomståret 2018 allerede i maj 2020 foretaget en beregning af kommunernes andel af selskabsskatten og en endelig fordeling af provenuet mellem de enkelte kommuner i overensstemmelse med de gældende regler, herunder ved anvendelse af bagatelgrænserne.

Hvis det i stedet var blevet foreslået at reducere satsen på 15,24 pct. for den kommunale andel af selskabsskatten, ville det være nødvendigt at foretage nye beregninger af provenuet til hver enkelt kommune. Det skyldes, at bagatelgrænserne ville skulle anvendes i forhold til en reduceret kommunal andel af selskabsskatterne.

Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Et selskab, der driver virksomhed i flere kommuner, har i 2018 en skattepligtig indkomst på 1,6 mio. kr., hvilket udløser en selskabsskat på 352.000 kr. Efter gældende regler udgør den kommunale andel 15,24 pct. eller 53.645 kr. Da denne andel overstiger bagatelgrænsen på 51.000 kr. for 2018, er der efter gældende regler foretaget en beregningsmæssig fordeling af provenuet mellem de enkelte kommuner, hvor selskabet driver virksomhed.

Hvis satsen for den kommunale andel af selskabsskatten var reduceret til 14,24 pct. allerede fra indkomståret 2018, ville kommunernes andel af skatten i eksemplet kun udgøre 50.125 kr. Da denne andel er mindre end bagatelgrænsen for 2018, ville der ikke skulle foretages nogen fordeling blandt kommunerne. Den kommune, selskabet er hjemmehørende i, skulle beholde hele provenuet. Det ville således være nødvendigt at foretage en helt ny beregning af selskabsskatten og dens fordeling mellem kommunerne.

Med den foreslåede fremgangsmåde vil det ikke være nødvendigt for Skatteforvaltningen og kommunerne at foretage nye beregninger af den kommunale andel af selskabsskatten og fordelingen mellem de enkelte kommuner. Den allerede foretagne beregning fra maj 2020 vil kunne lægges til grund og anvendes uændret, idet det provenu til hver enkelt kommune, som er beregnet efter de gældende regler, efter forslaget blot vil skulle reduceres forholdsmæssigt efter den foreslåede brøk.

Med den foreslåede ordning vil kommunernes andel af selskabsskatten for 2018 og den indbyrdes fordeling mellem kommunerne ganske vist blive ændret en smule i forhold til den gældende fordeling, men der vil være tale om ganske små forskelle, da forskellene kun opstår i situationer, hvor bagatelgrænserne har betydning for beregningen.

Kilde

Kommunerne modtager efter gældende regler en andel på 15,24 pct. af provenuet af selskabsskatten fra selskaber m.v., der omfattes af selskabsskatteloven, jf. selskabsskattelovens § 23, 1. pkt.

Det foreslås at ændre § 23, 1. pkt., så kommunernes andel af selskabsskatten fra selskaber m.v. nedsættes til 14,24 pct. Det indebærer, at kommunernes andel af selskabsskatten vil blive reduceret med 1 procentpoint.

Det foreslås endvidere at ophæve 2. og 3. pkt. i selskabsskattelovens § 23, idet bestemmelserne har udtømt deres virkning. Bestemmelserne fastsætter satserne for kommunernes andel af selskabsskatten for indkomstårene 2014 og 2015, dvs. den selskabsskat, der er udbetalt til kommunerne i 2017 og 2018.

Kilde

Det følger af § 4 i lov om Det Centrale Personregister, at enhver med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1, registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Af bilag 1, nr. 12, til CPR-loven fremgår, at dataindholdet i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventuelle oplysninger om kommunale forhold, herunder oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 29).

Registrering i CPR af oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, sker til brug for den kommunale udligning.

Det foreslås, at nr. 12 i bilag 1 til CPR-loven ændres, således at oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, udgår som en del af dataindholdet i CPR.

Forslaget indebærer, at kommunerne fremover ikke længere skal registrere sådanne oplysninger i CPR, ligesom allerede registrerede oplysninger i CPR om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, jf. § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil blive slettet.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at tilskuds- og udligningssystemet fremover baseres på bopælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret tillige betalingskommunefolketallet.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021, jf. dog stk. 2. Det fremgår af udligningsloven, at tilskuds- og udligningsbeløb skal udmeldes til kommunerne senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret.

I stk. 2 foreslås det, at lovens § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. For denne regulering finder de hidtil gældende regler i § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det vil sige at efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2020 foretages efter de hidtil gældende regler i § 23 a.

Lovforslaget indebærer, jf. § 1, nr. 31, at beskæftigelsestilskuddet ophæves med virkning fra tilskudsåret 2021, men med henblik på at sikre en korrekt kompensation af kommunerne for tilskudsåret 2020 er det nødvendigt at gennemføre midtvejsreguleringen og efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2020.

Kommunerne har fået udmeldt det foreløbige tilskud for 2020, som udbetales i løbet af året i månedlige rater. For kommunerne under ét svarer det foreløbige tilskud for 2020 til statens skøn i august 2019 over kommunernes udgifter til de forsikrede ledige for 2020.

Efter de gældende regler skal der senest den 1. juli 2020 udmeldes en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020 baseret på et fornyet skøn i juni 2020 over kommunernes udgifter til de forsikrede ledige i 2020. Midtvejsreguleringen afregnes til kommunerne i de sidste tre måneder af 2020.

Herefter skal der efter de gældende regler senest den 1. juli 2021 foretages en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. Ved efterreguleringen af tilskuddet sikres det, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige. Samtidig foretages fordelingen af efterreguleringen således, at der sikres fuld dækning af udgifterne på landsdelsniveau.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 4 finder anvendelse for fastsættelse og afregning af nedsættelser af statstilskuddet som følge af indtægter fra parkering fra og med regnskab 2019. Det betyder, at gældende regler i medfør af lov nr. 699 af 8. juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering ikke finder anvendelse for regnskab 2019.

I stk. 4 foreslås det, at regler fastsat i medfør af § 5, jf. lov nr. 699 af juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3. Det betyder, at der til brug for beregning af nedsættelsen i kommuners statstilskud efter lovforslagets § 4 anvendes oplysninger om indtægter fra betalingsparkering vedrørende 2019, som kommunerne har indberettet i maj 2020 i henhold til bekendtgørelse nr. 543 af 28. april 2020.

I stk. 5 foreslås det, at nedsættelsen af satsen for den kommunale andel af selskabsskatten til 14,24 pct., har virkning for indkomståret 2019 og senere indkomstår, dvs. for den andel af selskabsskatten, der udbetales til kommunerne i 2022 og senere år.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Da de love bortset fra CPR-loven, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget foreslås det, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens § 8, hvorved CPR-loven foreslås ændret, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Efter CPR-lovens § 60, jf. lov nr. 426 af 31. maj 2000, gælder CPR-loven således ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Dette vil indebære, at den ved § 8 foreslåede ændring af CPR-loven ikke vil gælde for Færøerne, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale Personregister.

Kilde

I § 17 d foreslås, at der etableres en overgangsordning, hvor virkningerne af reformen indfases over en årrække, så reformen er fuldt indfaset for alle kommuner i 2025.

I § 17 d, stk. 1, foreslås, at social- og indenrigsministeren i årene 2021-2024 yder et tilskud til de kommuner, der har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab.

I § 17 d, stk. 2, foreslås, at de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på op til 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget, vil modtage et tilskud i 2021 svarende til den del af tabet, der overstiger 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,1 procentpoint frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 3, foreslås, at for de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab, der overstiger 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget, vil tilskuddet for 2021 blive fastsat til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger en grænse, som svarer til en femtedel af kommunens tab. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med en femtedel af kommunens tab frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 4, foreslås, at de kommuner, der har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst, betaler et bidrag. Bidraget for 2021 vil blive fastsat til den del af den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,4 procentpoint frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 5, foreslås, at i det omfang det samlede bidrag efter stk. 4 overstiger det samlede tilskud efter stk. 2 og 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.

I § 17 d, stk. 6, foreslås, at de samlede byrdefordelingsmæssige tab, tilskud og bidrag efter stk. 1-4 fastsættes efter de af Social- og Indenrigsministeriet opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020.

I § 17 d, stk. 1 og 4, foreslås, at overgangsordningen beregnes for tab og gevinster som følge af omlægningen af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen samt midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet.

Beregningerne forudsættes at tage udgangspunkt i de beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser angivet i bilag 2, dog fraregnet virkningen af forhøjet tilskud til ø-kommunerne Læsø, Ærø og Samsø.

De beregnede byrdefordelingsmæssige tab og gevinster til brug for opgørelsen af overgangstilskuddet foreslås beregnet en gang for alle efter de opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020.

Ordningen indebærer i 2021 et overskud på 231 mio. kr., som fordeles mellem kommunerne efter indbyggertal. I 2022-2024 indebærer ordningen en statslig finansiering på 239 mio. kr. i 2022, 223 mio. kr. i 2023 og 68 mio. kr. i 2024

Til § 17 e

I § 17 e foreslås det, at der etableres tilskudsordninger, der skal understøtte, at skatten samlet set ikke stiger som følge af en reform af udligningssystemet.

I § 17 e, stk. 1. foreslås der etableret en tilskudsordning, hvor der ydes et tilskud til de kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025, uden forhøjelse af andre skatter. Der foreslås, at tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelser højst kan udgøre 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 1 betyder, at staten finansierer op til 90 pct. af kommunens provenutab ved en nedsættelse af udskrivningsprocenten det første og andet år. I tredje år finansierer staten op til 85 pct. af provenutabet og 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år. I år seks og frem frafalder tilskuddet.

I § 17 e, stk. 2, foreslås der etableret en tilskudsordning, hvor der ydes et tilskud til de kommuner, der i 2020 har en udskrivningsprocent over 26,3 pct. og som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025 uden forhøjelse af andre skatter. Det foreslås, at tilskuddet for hvert tilskudsår fra og med det år, hvor udskrivningsprocenten nedsættes, udgør 100 pct. af provenutabet.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 2 betyder, at staten permanent finansierer det fulde provenutab for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct., der gennemføres i perioden 2021 til 2025, uden forhøjelse af andre skatter.

De foreslåede bestemmelser efter stk. 1 og 2 indebærer, at tilskuddet til skattenedsættelser ikke kan anvendes til nedsættelser i grundskyld eller dækningsafgift af forretningsejendomme.

I § 17 e, stk. 3, foreslås det, at den samlede tilskudsramme til skattenedsættelser efter stk. 1-2 svarer til rammen for skatteforhøjelser. Rammen til skatteforhøjelse følger indfasningen af tab over perioden 2021 til 2025. Det foreslås således, at den samlede tilskudsramme højst kan udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. til for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 3 betyder, at rammen til skattenedsættelser for de enkelte år i perioden 2021 til 2025 højst kan udgøre den fastsatte ramme til skatteforhøjelser i det enkelte år svarende til de årligt indfasede tab. Det betyder, at det ikke er muligt at akkumulerer ramme over perioden.

I § 17 e, stk. 4, foreslås det, at tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning for kommunerne for de enkelte år. Det foreslås videre, at der i udmøntningen af tilskud vil skulle tages hensyn til ansøgte skatteforhøjelser i året. Med den foreslåede bestemmelse fastlægges det, at skattenedsættelser med tilskud ikke kan overstige den efter ansøgning tildelte ramme til skatteforhøjelser i året. Den foreslåede bestemmelse efter stk. 4 betyder, at social- og indenrigsministeren årligt i perioden 2021 til 2025 fordeler tilskud om skattenedsættelse efter ansøgning fra kommunerne inden for rammen til skatteforhøjelser i året. Det vil sige, at muligheden for at gennemføre skattenedsættelser med tilskud efter denne bestemmelse afhænger af den efter ansøgte tildelte ramme til skatteforhøjelser i året. Det følger af den indgåede aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, at Social- og Indenrigsministeriet ved udmøntningen af tilskuddet bl.a. vil lægge vægt på, at skatten sættes ned i kommuner med en høj udskrivningsprocent.

I § 17 e, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at tilskuddet efter stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten, eller den samlede beskatning øges i tilskudsperioden. I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at tilskud efter stk. 2 bortfalder helt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten, eller den samlede beskatning øges.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., betyder, at tilskuddet efter den generelle tilskudsordning i stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis den samlede beskatning i kommunen stiger i tilskudsperioden. Det betyder, at tilskuddet reduceres – eller helt bortfalder - hvis kommunen i løbet af tilskudsperioden igen forhøjer udskrivningsprocenten eller forhøjer en af de andre kommunale skattearter i perioden. Tilskuddet bortfalder forholdsmæssigt, således at der kun ydes tilskud til den del af skattenedsættelsen, der ikke er neutraliseret af andre skatteforhøjelser. Tilskuddet reduceres eller bortfalder fra og med det år, hvor der gennemføres en modgående skatteforhøjelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., betyder, at det permanente tilskud for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct. efter stk. 2 bortfalder helt, hvis udskrivningsprocenten igen forhøjes eller den samlede beskatning øges. Det betyder, at tilskuddet bortfalder fuldt ud, såfremt kommunen forhøjer udskrivningsprocenten eller forhøjer en af de andre kommunale skattearter i perioden. Tilskuddet bortfalder fuldt ud uanset om der gennemføres skatteforhøjelser, der er mindre end skattenedsættelsen, der udløste tilskuddet. Tilskuddet bortfalder fuldt ud fra og med det år, hvor der gennemføres en skatteforhøjelse.

Med den samlede beskatning menes der den samlede provenuændring som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen eller promillen for udskrivning af dækningsafgift til erhvervsejendomme.

Efter gældende regler nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Statstilskuddet nedsættes i en kombination af individuel og kollektiv modregning. I de gældende regler er der fastsat regler om undtagelse for kommuner, der har nedsat skatten tidligere og har optjent ”frit lejde”.

Disse gældende regler indebærer, at kommuner, der i nærmere angive periode har sat skatten ned, har ”frit leje” til at kunne forhøje skatten tilsvarende uden at blive omfattet af en individuel modregning efter lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

I § 17 e, stk. 6, foreslås det, at indkomstskattenedsættelser i de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, i en periode på 6 år ikke vil indgå i den foreslåede ”frit lejde” bestemmelse efter § 3 i denne lov, , som indebærer, at kommuner, der fra og med budgetåret 2021, nedsætter skatten fritages helt eller delvist for eventuel individuel modregning ved en samlet skattestigning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 6 betyder, at det ikke er muligt for kommunen at få tilskud og samtidig optjene frit lejde til at sætte skatten op. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at muligheden for at optjene frit lejde suspenderes i tilskudsperioden tillagt et år. Efter denne periode på i alt 6 år vil de gennemførte skattenedsættelser fra og med budgetåret 2021 igen indgå i beregningen af den enkelte kommunes frit lejde.

I § 17 e, stk. 7, foreslås det, at indkomstskattenedsættelser ned til 26,3 pct. i de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 2 ikke vil indgå i den foreslåede ”frit lejde” bestemmelse efter § 3 i denne lov, som indebærer, at kommuner, der fra og med budgetåret 2021 nedsætter skatten, fritages helt eller delvist for eventuel individuel modregning ved en samlet skattestigning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 7 betyder, at det ikke er muligt for kommunen at få tilskud og samtidig optjene frit lejde til at sætte skatten op. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skattenedsættelser ned til 26,3 pct., der har udløst et permanent tilskud ikke kan indgå i beregningen af det frie lejde. Såfremt kommunen mister tilskuddet som følge af en skatteforhøjelse vil kommunens gennemførte skattenedsættelse fra og med budgetåret 2021 indgå i beregningen af det frie lejde fra det år, der følger efter første år uden tilskud.

Efter gældende regler nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Opgørelsen af den kommunale skatteforhøjelse beregnes på baggrund af gennemførte ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme.

I § 17 e , stk. 8, foreslås det, at gennemførte nedsættelser af udskrivningsprocenten med tilskud efter § 17 e ikke vil indgå i opgørelse af forhøjelsen af den samlede skatteudskrivning efter § 1, stk. 2 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 8 betyder, at skattenedsættelser med tilskud, som aftalt med udligningsreformen, holdes uden for gældende regler om kommunernes skattefastsættelse. Det vil formentlig indebære, at der i perioden 2021-2025 vil kunne opgøres en samlet skatteforhøjelse efter § 1, stk. 2., i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, idet gennemførte skattenedsættelser med tilskud ikke indgår i opgørelsen.

Hertil bemærkes, at gennemføres skatteforhøjelser i kommuner med tab som følge af udligningsreformen, der har fået tildelt ramme efter ansøgning, vil social- og indenrigsministeren efter budgetlægningen fastsætte en ramme svarende til den samlede forhøjelse som følge heraf. Derved vil disse kommuner ikke blive modregnet i statstilskuddet uanset, at skattenedsættelser med tilskud efter § 17 e holdes uden for opgørelsen af den samlede skatteudskrivning efter § 1, stk. 2 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

§ 17 f

I § 17 f, stk. 1, foreslås det, at Social- og Indenrigsministeren yder et tilskud inden for en tilskudsramme på 1.123,5 mio. kr. for hvert af årene 2021 og 2022 til de kommuner, hvor Social- og Indenrigsministeriet pr. 26. maj 2020 har opgjort et tab som følge af manglende uddannelsesoplysninger før revisionen af Uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017. Tilskud er forudsat fastsat en gang for alle.

I § 17 f, stk. 2, foreslås, at de tilskudsberettigede kommuner vil omfatte Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Helsingør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Bornholm, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Stevns, Sorø, Lejre, Lolland, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Horsens, Holstebro, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Skive, Viborg, Morsø, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommuner.

§ 17 g

I § 17 g foreslås, at tilskud til Furesø Kommune fra den nuværende § 19-pulje opretholdes for 2021 i overensstemmelse med det, som tidligere regeringer har aftalt med Furesø Kommune som led i aftalen om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner.

Til nr. 28

Efter den gældende § 19 er der en særtilskudspulje til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Puljen finansieres af bidrag fra samtlige kommuner i hovedstadsområdet. Bidraget udgør 0,05 procent af beskatningsgrundlaget. For 2020 udgør puljen i alt 236,6 mio. kr.

Som en del af aftalen af 19. maj 2005 om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner, ydes Furesø Kommune et årligt tilskud, som for 2020 udgør 77,3 mio. kr. Tilskuddet er videreført til og med 2021 som en del af den nye aftale af 8. marts 2011 og finansieres af § 19-særtilskudspuljen. Den resterende af § 19-særtilskudspuljen fordeles af social- og indenrigsministeren efter konkrete ansøgninger.

I tilknytning til forslaget om afskaffelse af hovedstadsudligningen foreslås en omlægning af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 19.

I § 19, stk. 1, foreslås, at Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte kommuner i hovedstadsområdet. Det foreslås, at samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,04 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag for 2020. Det foreslås endvidere, at kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 er større end 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, yder et ekstra bidrag på 1 pct. af den del af kommunens beskatningsgrundlag, der overstiger 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 for kommunerne i hovedstadsområdet.

I § 19, stk. 2, foreslås, at tilskudsrammen vil blive fastsat til at udgøre 604,6 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

I § 19, stk. 3, foreslås, at det samlede tilskud efter stk. 2 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 4, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor, som fastsat for hver kommune i stk. 4. I § 19, stk. 4, er angivet de foreslåede tilskudsberettigede kommuner med angivelse af en faktor for hver kommune.

I § 19, stk. 4, foreslås, at de tilskudsberettigede kommuner omfatter følgende 15 kommuner: Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Frederikssund, Køge, Halsnæs, Stevns og Lejre kommuner.

Der lægges til grund, at det er en forudsætning for tilskud, at kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 220.000 kr. pr. indbygger.

Kommunen skal herudover opfylde mindst et af følgende kriterier:

– Andel af almene boliger pr. indbygger over 12 pct. og beskatningsgrundlaget under 215.000 kr. pr. indbygger.

– Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertallet over 47 pct.

– Andel af ”gamle” førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 2010 og over 40 år på tilkendelsestidspunktet) pr. indbygger over 0,7 pct.

– Yder- eller mellemkommune.

– Hvis en kommune har et provenu fra selskabsskat på mere end 6.000 kr. pr. indbygger, tæller det negativt, så kommunen dermed opfylder et mindre af ovenstående kriterier.

Tilskuddets størrelse afhænger for den enkelte kommune af, hvor mange kriterier kommunen opfylder og de tilskudsberettigede kommuners indbyggertal.

Fordelingen af tilskud forudsættes beregnet en gang for alle ud fra opfyldelsen af de opstillede kriterier og den beskrevne model for beregning af tilskud og herefter justeret alene med den relative udvikling i befolkningen i de kommuner, som er omfattet af ordningen, inden for den samlede tilskudsramme. Det vil ske ved, at der på baggrund af, hvor mange kriterier kommunerne opfylder, opgøres en faktor for hver tilskudsberettigede kommune, som ganges på kommunen indbyggertal, og dette korrigerede indbyggertal anvendes ved fordelingen af det samlede tilskud.

I § 19, stk. 5, foreslås, at bidrag efter stk. 1 er beregnet efter det opgjorte grundlag pr. 26. maj 2020. Social- og indenrigsministeren regulerer bidraget fra og med 2021 én gang årligt med udviklingen i den samlede tilskudsramme efter stk. 2.

Til nr. 29

Efter gældende regler i udligningslovens § 21, stk. 2, ydes til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner et samlet tilskud på 69,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Det samlede tilskud for 2020 udgør 88,1 mio. kr.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at tilskuddet forhøjes med 60 mio. kr.

Med forslaget forhøjes det samlede tilskud for 2020 på 88,1 mio. kr. med 60 mio. kr. til 148,1 mio. kr.

Tilskudsforhøjelsen vil blive fordelt med 20 mio. kr. hver til Læsø, Ærø og Samsø Kommuner.

Til nr. 30

Efter de gældende regler i udligningslovens § 22, stk. 1, er der en særskilt udlændingeudligningsordning, hvor der ydes et årligt tilskud pr. flygtning, indvandrer og efterkommer, som i 2020 udgør 6.228 kr. Herudover ydes yderligere tilskud pr. flygtning, indvandrer og efterkommer i aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år på henholdsvis 6.091 kr. og 25.017 kr. i 2020 niveau.

Efter § 22, stk. 2, ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.

Efter § 22, stk. 3, bidrager samtlige kommuner til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Efter § 22, stk. 4, reguleres de i stk. 1 og 2 nævnte beløb fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.

Det foreslås at ændre § 22, stk. 1, således at der til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet foreslås ydet med 6.500 kr. pr. flygtning og indvandrer, som pr. 1. januar i beregningsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 0 til 10 år eksklusive indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Der foreslås ydet yderligere tilskud på henholdsvis 10.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 17.500 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer.

I § 22, stk. 2, foreslås, at samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

I § 22, stk. 3, foreslås, at Social- og indenrigsministeren regulerer de i stk. 1 nævnte beløb fra og med 2021 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Med forslaget i § 22, stk. 1, foreslås, at der vil ske en tilpasning af målgruppen for basistilskuddet, som i 2020 udgør 6.228 kr., så efterkommere ikke indgår i beregningen af basisbeløbet. Endvidere foreslås ikke at medtage flygtninge og indvandrere med en opholdstid på mere end 10 år ved beregningen af basisbeløbet samt indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Basisbeløbet foreslås afrundet til 6.500 kr.

Det foreslås endvidere, at tilskudsbeløbene pr. 0-5 årig og 6-16-årig ændres til henholdsvis 10.000 kr. og 17.500 kr. Ved beregningen af beløb knyttet til aldersgrupperne 0-5 årige og 6-16-årige foreslås at bibeholde den nuværende afgrænsning af målgruppen, så den fortsat omfatter flygtninge, indvandrere og efterkommere i de to aldersgrupper.

Med lovforslagets § 22, stk. 2 og stk. 3, foreslås de gældende regler om finansiering af tilskuddet og regulering af tilskudsbeløb videreført.

Efter gældende lovs § 22, stk. 2, ydes et årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999 og som fra den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Denne ordning er udfaset i tilskudsåret 2010, og bestemmelsen gælder derfor ikke mere.

Til nr. 31

Efter de gældende regler i udligningslovens § 23 a kompenseres kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige gennem et beskæftigelsestilskud.

Beskæftigelsestilskuddet består af:

– Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

– Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret.

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Herefter foretages der er en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet i tilskudsåret og en efterregulering af merudgiftsbehovet i året efter tilskudsåret

Grundtilskuddet opgøres i forbindelse med den foreløbige udmelding af tilskuddet i året før tilskudsåret og ændres som udgangspunkt ikke ved midtvejsreguleringen og efterreguleringen.

Det foreslås, at beskæftigelsestilskuddet nedlægges med virkning fra 2021.

Det betyder, at kommunernes udgifter til indsatsen for de forsikrede ledige ikke længere vil blive kompenseret via det særlige beskæftigelsestilskud, men i stedet via det generelle bloktilskud. Reguleringen af bloktilskuddet sker ved, at kommunernes udgifter til de forsikrede ledige med virkning fra 2021 vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5 i udligningsloven, jf. § 1, nr. 23 ovenfor.

Ændringen skal ses på baggrund af, at det nuværende beskæftigelsestilskud efterhånden vil få en stadig svagere sammenhæng med den enkelte kommunes faktiske udgifter på området. Det skyldes, at den væsentligste del af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud består af et grundtilskud, som er forankret i den historiske situation i kommunen. Der vil være en tendens til, at udviklingen for en række kommuner vil indebære, at kommunens beskæftigelsestilskud vil fjerne sig stadig mere fra de faktiske udgifter på området, fordi udviklingen i ledigheden i disse kommuner ikke svarer til gennemsnittet for landsdelen.

Til nr. 32

Efter gældende lovs § 23 b, stk.1, ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen.

Efter § 23 b, stk. 2, Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Det foreslås i § 23 b, stk. 2, at 5 procentpoint ændres til 3 procentpoint.

Det betyder, at ordningen ændres sådan, at tilskud gives til de kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige ligger mere end 3 procentpoint over udviklingen i landsdelen som helhed. Ordningen videreføres herudover uændret.

Ændringen vil medføre, at en større andel af kommunerne vil kunne modtage tilskud fra forsikringsordningen, hvis deres ledighed blandt forsikrede ledige stiger. Lovforslaget vil medføre, at flere kommuner vil kunne modtage en direkte støtte i de situationer, hvor de oplever et større udsving i ledigheden i forhold til udviklingen i landsdelen som helhed.

Til nr. 33

Det følger af § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, at en række ejendomme er fritaget for grundskyld. Dette gælder bl.a. offentligt ejede ejendomme, som ikke henligger ubenyttede eller anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, jf. § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

For offentligt ejet ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan kommunerne imidlertid opkræve dækningsafgift af såvel grundværdien som den såkaldte forskelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Dækningsafgiften er til dækning af udgifter, som ejendommene medfører for kommunen.

For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For forskelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst opkræves med en promille på 8,75. Denne fastsættes af kommunen.

Der foreslås i § 23 c, stk. 1 og 2, at der vil blive etableret en udligning af kommunernes provenu fra evt. dækningsafgift på offentlige ejendomme på 10 pct. Det indebærer, at kommuner med et provenu over landsgennemsnittet bidrager med 10 pct. af forskellen ift. landsgennemsnittet. Kommuner med et provenu under landsgennemsnittet modtager et tilskud på 10 pct. af forskellen ift. landsgennemsnittet.

Det foreslås i § 23 c, stk. 3, at Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at kommunerne til brug for udligningsordningen indberetter oplysninger om den enkelte kommunes realiserede provenu fra dækningsafgift på offentlige ejendomme for seneste regnskabsår. Indberetningen forudsættes foretaget én gang årligt i året efter regnskabsåret. Kommunens indberetning skal være påtegnet af kommunens revisor og forsynet med revisorens erklæring.

Til nr. 34

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 1, sker afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16 og 19, enten efter en af social- og indenrigsministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 16 og 19, men kun til § 16.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at der ikke længere vil blive fordelt tilskud efter ansøgning efter lovens § 19.

Til nr. 35

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 1, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om de foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til landsudligningen og hovedstadsudligningen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsudligningen og til landsudligningen.

Til nr. 36

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 2, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 2, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Til nr. 37

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 4, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter § 12.

Det foreslås, at § 24, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende ordning efter § 12 for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til denne ordning.

Til nr. 38

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 5, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 5, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Til nr. 39

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 7, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om en skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.

Det foreslås, at ændre § 24, stk. 5, nr. 7, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til denne ordning.

Til nr. 40

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt., beregnes efterreguleringsbeløbene for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), som forskellen mellem tilskud og bidrag efter lovens §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22.

Det foreslås, at ændre § 24, stk. 7, 2. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 7 og 12.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning efter lovens § 7 og den nuværende ordning for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud efter lovens § 12 foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til disse ordninger.

Til nr. 41

Efter de gældende regler i udligningslovens § 27, stk. 1, opgøres det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Social- og Indenrigsministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.

Det foreslås at ændre § 27, stk. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 6 og 11, men refereres til §§ 2 og 14.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende statsfinansierede landsudligning, jf. § 6, og hovedstadsudligningen, jf. § 11, foreslås afskaffet.

Det er endvidere en konsekvens af, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget fra og med tilskudsåret 2021 vil indgå i beregningen af den foreslåede udligning af beskatningsgrundlag efter § 2 og fortsat efter gældende regler i særlige tilfælde ved fordelingen af statstilskuddet efter § 14.

Til nr. 42

Efter de gældende regler i udligningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., opgøres de nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 28, stk. 1, 1. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8 og 11, men kun refereres til § 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet, hvor opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet indgår i opgørelsen af udgiftsbehov, jf. § 8, og i opgørelsen af beregnede skatteindtægter, jf. § 11, til brug for hovedstadsudligningen. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8 og 11.

Til nr. 43

Efter de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., henregnes ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Dette kaldes betalingskommunefolketallet, og det opgøres af Danmarks Statistik på baggrund af CPR.

Det foreslås at ændre § 29, 1. pkt., så der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Forslaget vil medføre en omlægning, så tilskuds- og udligningssystemet generelt baseres på bopælskommunefolketallet.

Omlægningen sker på baggrund af et arbejde i Finansieringsudvalget, hvor udvalget har gennemgået datagrundlaget for kriterier i tilskuds- og udligningssystemet for at undersøge, om kommunerne har mulighed for og incitamenter til at tilrettelægge kommunale registreringer, så det påvirker datagrundlaget for udligningen.

I forhold til betalingskommunefolketallet er det vurderet, at der kan være en risiko i forhold til påvirkeligheden og kvaliteten af oplysninger om betalingskommune, da de er baseret på kommunale registreringer, som foretages direkte til anvendelse til udligningsformål.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i udligningslovens § 31, 1. pkt., fastsætter Social- og indenrigsministeren regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1.

Det foreslås at ændre § 31, 1. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8-10 eller til § 9, nr. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet, hvor reglerne for beregningen og opgørelsen af hovedstadskommunernes udgiftsbehov fremgår af lovens §§ 8-10 og § 9, nr. 1. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8-10 eller til § 9, nr. 1.

Til nr. 45

Efter de gældende regler i udligningslovens § 35, stk. 2, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter §§ 16 og 19 sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

Det foreslås at ændre § 35, stk. 2, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til § 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at der fra og med 2021 ikke længere vil blive fordelt tilskud efter ansøgning efter lovens § 19. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 16 og 19, men kun til § 16.

Kilde

I § 17 d foreslås, at der etableres en overgangsordning, hvor virkningerne af reformen indfases over en årrække, så reformen er fuldt indfaset for alle kommuner i 2025.

I § 17 d, stk. 1, foreslås, at social- og indenrigsministeren i årene 2021-2024 yder et tilskud til de kommuner, der har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab.

I § 17 d, stk. 2, foreslås, at de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på op til 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget, vil modtage et tilskud i 2021 svarende til den del af tabet, der overstiger 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,1 procentpoint frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 3, foreslås, at for de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab, der overstiger 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget, vil tilskuddet for 2021 blive fastsat til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger en grænse, som svarer til en femtedel af kommunens tab. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med en femtedel af kommunens tab frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 4, foreslås, at de kommuner, der har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst, betaler et bidrag. Bidraget for 2021 vil blive fastsat til den del af den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,4 procentpoint frem til og med 2024.

I § 17 d, stk. 5, foreslås, at i det omfang det samlede bidrag efter stk. 4 overstiger det samlede tilskud efter stk. 2 og 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.

I § 17 d, stk. 6, foreslås, at de samlede byrdefordelingsmæssige tab, tilskud og bidrag efter stk. 1-4 fastsættes efter de af Social- og Indenrigsministeriet opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020.

I § 17 d, stk. 1 og 4, foreslås, at overgangsordningen beregnes for tab og gevinster som følge af omlægningen af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen samt midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet.

Beregningerne forudsættes at tage udgangspunkt i de beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser angivet i bilag 2, dog fraregnet virkningen af forhøjet tilskud til ø-kommunerne Læsø, Ærø og Samsø.

De beregnede byrdefordelingsmæssige tab og gevinster til brug for opgørelsen af overgangstilskuddet foreslås beregnet en gang for alle efter de opgjorte konsekvenser pr. 26. maj 2020.

Ordningen indebærer i 2021 et overskud på 231 mio. kr., som fordeles mellem kommunerne efter indbyggertal. I 2022-2024 indebærer ordningen en statslig finansiering på 239 mio. kr. i 2022, 223 mio. kr. i 2023 og 68 mio. kr. i 2024

Til § 17 e

I § 17 e foreslås det, at der etableres tilskudsordninger, der skal understøtte, at skatten samlet set ikke stiger som følge af en reform af udligningssystemet.

I § 17 e, stk. 1. foreslås der etableret en tilskudsordning, hvor der ydes et tilskud til de kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025, uden forhøjelse af andre skatter. Der foreslås, at tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelser højst kan udgøre 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 1 betyder, at staten finansierer op til 90 pct. af kommunens provenutab ved en nedsættelse af udskrivningsprocenten det første og andet år. I tredje år finansierer staten op til 85 pct. af provenutabet og 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år. I år seks og frem frafalder tilskuddet.

I § 17 e, stk. 2, foreslås der etableret en tilskudsordning, hvor der ydes et tilskud til de kommuner, der i 2020 har en udskrivningsprocent over 26,3 pct. og som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025 uden forhøjelse af andre skatter. Det foreslås, at tilskuddet for hvert tilskudsår fra og med det år, hvor udskrivningsprocenten nedsættes, udgør 100 pct. af provenutabet.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 2 betyder, at staten permanent finansierer det fulde provenutab for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct., der gennemføres i perioden 2021 til 2025, uden forhøjelse af andre skatter.

De foreslåede bestemmelser efter stk. 1 og 2 indebærer, at tilskuddet til skattenedsættelser ikke kan anvendes til nedsættelser i grundskyld eller dækningsafgift af forretningsejendomme.

I § 17 e, stk. 3, foreslås det, at den samlede tilskudsramme til skattenedsættelser efter stk. 1-2 svarer til rammen for skatteforhøjelser. Rammen til skatteforhøjelse følger indfasningen af tab over perioden 2021 til 2025. Det foreslås således, at den samlede tilskudsramme højst kan udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. til for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 3 betyder, at rammen til skattenedsættelser for de enkelte år i perioden 2021 til 2025 højst kan udgøre den fastsatte ramme til skatteforhøjelser i det enkelte år svarende til de årligt indfasede tab. Det betyder, at det ikke er muligt at akkumulerer ramme over perioden.

I § 17 e, stk. 4, foreslås det, at tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning for kommunerne for de enkelte år. Det foreslås videre, at der i udmøntningen af tilskud vil skulle tages hensyn til ansøgte skatteforhøjelser i året. Med den foreslåede bestemmelse fastlægges det, at skattenedsættelser med tilskud ikke kan overstige den efter ansøgning tildelte ramme til skatteforhøjelser i året. Den foreslåede bestemmelse efter stk. 4 betyder, at social- og indenrigsministeren årligt i perioden 2021 til 2025 fordeler tilskud om skattenedsættelse efter ansøgning fra kommunerne inden for rammen til skatteforhøjelser i året. Det vil sige, at muligheden for at gennemføre skattenedsættelser med tilskud efter denne bestemmelse afhænger af den efter ansøgte tildelte ramme til skatteforhøjelser i året. Det følger af den indgåede aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, at Social- og Indenrigsministeriet ved udmøntningen af tilskuddet bl.a. vil lægge vægt på, at skatten sættes ned i kommuner med en høj udskrivningsprocent.

I § 17 e, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at tilskuddet efter stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten, eller den samlede beskatning øges i tilskudsperioden. I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at tilskud efter stk. 2 bortfalder helt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten, eller den samlede beskatning øges.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., betyder, at tilskuddet efter den generelle tilskudsordning i stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis den samlede beskatning i kommunen stiger i tilskudsperioden. Det betyder, at tilskuddet reduceres – eller helt bortfalder - hvis kommunen i løbet af tilskudsperioden igen forhøjer udskrivningsprocenten eller forhøjer en af de andre kommunale skattearter i perioden. Tilskuddet bortfalder forholdsmæssigt, således at der kun ydes tilskud til den del af skattenedsættelsen, der ikke er neutraliseret af andre skatteforhøjelser. Tilskuddet reduceres eller bortfalder fra og med det år, hvor der gennemføres en modgående skatteforhøjelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., betyder, at det permanente tilskud for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct. efter stk. 2 bortfalder helt, hvis udskrivningsprocenten igen forhøjes eller den samlede beskatning øges. Det betyder, at tilskuddet bortfalder fuldt ud, såfremt kommunen forhøjer udskrivningsprocenten eller forhøjer en af de andre kommunale skattearter i perioden. Tilskuddet bortfalder fuldt ud uanset om der gennemføres skatteforhøjelser, der er mindre end skattenedsættelsen, der udløste tilskuddet. Tilskuddet bortfalder fuldt ud fra og med det år, hvor der gennemføres en skatteforhøjelse.

Med den samlede beskatning menes der den samlede provenuændring som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen eller promillen for udskrivning af dækningsafgift til erhvervsejendomme.

Efter gældende regler nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Statstilskuddet nedsættes i en kombination af individuel og kollektiv modregning. I de gældende regler er der fastsat regler om undtagelse for kommuner, der har nedsat skatten tidligere og har optjent ”frit lejde”.

Disse gældende regler indebærer, at kommuner, der i nærmere angive periode har sat skatten ned, har ”frit leje” til at kunne forhøje skatten tilsvarende uden at blive omfattet af en individuel modregning efter lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

I § 17 e, stk. 6, foreslås det, at indkomstskattenedsættelser i de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, i en periode på 6 år ikke vil indgå i den foreslåede ”frit lejde” bestemmelse efter § 3 i denne lov, , som indebærer, at kommuner, der fra og med budgetåret 2021, nedsætter skatten fritages helt eller delvist for eventuel individuel modregning ved en samlet skattestigning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 6 betyder, at det ikke er muligt for kommunen at få tilskud og samtidig optjene frit lejde til at sætte skatten op. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at muligheden for at optjene frit lejde suspenderes i tilskudsperioden tillagt et år. Efter denne periode på i alt 6 år vil de gennemførte skattenedsættelser fra og med budgetåret 2021 igen indgå i beregningen af den enkelte kommunes frit lejde.

I § 17 e, stk. 7, foreslås det, at indkomstskattenedsættelser ned til 26,3 pct. i de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 2 ikke vil indgå i den foreslåede ”frit lejde” bestemmelse efter § 3 i denne lov, som indebærer, at kommuner, der fra og med budgetåret 2021 nedsætter skatten, fritages helt eller delvist for eventuel individuel modregning ved en samlet skattestigning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 7 betyder, at det ikke er muligt for kommunen at få tilskud og samtidig optjene frit lejde til at sætte skatten op. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skattenedsættelser ned til 26,3 pct., der har udløst et permanent tilskud ikke kan indgå i beregningen af det frie lejde. Såfremt kommunen mister tilskuddet som følge af en skatteforhøjelse vil kommunens gennemførte skattenedsættelse fra og med budgetåret 2021 indgå i beregningen af det frie lejde fra det år, der følger efter første år uden tilskud.

Efter gældende regler nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning, jf. lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Opgørelsen af den kommunale skatteforhøjelse beregnes på baggrund af gennemførte ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme.

I § 17 e , stk. 8, foreslås det, at gennemførte nedsættelser af udskrivningsprocenten med tilskud efter § 17 e ikke vil indgå i opgørelse af forhøjelsen af den samlede skatteudskrivning efter § 1, stk. 2 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Den foreslåede bestemmelse efter stk. 8 betyder, at skattenedsættelser med tilskud, som aftalt med udligningsreformen, holdes uden for gældende regler om kommunernes skattefastsættelse. Det vil formentlig indebære, at der i perioden 2021-2025 vil kunne opgøres en samlet skatteforhøjelse efter § 1, stk. 2., i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, idet gennemførte skattenedsættelser med tilskud ikke indgår i opgørelsen.

Hertil bemærkes, at gennemføres skatteforhøjelser i kommuner med tab som følge af udligningsreformen, der har fået tildelt ramme efter ansøgning, vil social- og indenrigsministeren efter budgetlægningen fastsætte en ramme svarende til den samlede forhøjelse som følge heraf. Derved vil disse kommuner ikke blive modregnet i statstilskuddet uanset, at skattenedsættelser med tilskud efter § 17 e holdes uden for opgørelsen af den samlede skatteudskrivning efter § 1, stk. 2 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

§ 17 f

I § 17 f, stk. 1, foreslås det, at Social- og Indenrigsministeren yder et tilskud inden for en tilskudsramme på 1.123,5 mio. kr. for hvert af årene 2021 og 2022 til de kommuner, hvor Social- og Indenrigsministeriet pr. 26. maj 2020 har opgjort et tab som følge af manglende uddannelsesoplysninger før revisionen af Uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017. Tilskud er forudsat fastsat en gang for alle.

I § 17 f, stk. 2, foreslås, at de tilskudsberettigede kommuner vil omfatte Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Helsingør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Bornholm, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Stevns, Sorø, Lejre, Lolland, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Horsens, Holstebro, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Skive, Viborg, Morsø, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommuner.

§ 17 g

I § 17 g foreslås, at tilskud til Furesø Kommune fra den nuværende § 19-pulje opretholdes for 2021 i overensstemmelse med det, som tidligere regeringer har aftalt med Furesø Kommune som led i aftalen om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner.

Til nr. 28

Efter den gældende § 19 er der en særtilskudspulje til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Puljen finansieres af bidrag fra samtlige kommuner i hovedstadsområdet. Bidraget udgør 0,05 procent af beskatningsgrundlaget. For 2020 udgør puljen i alt 236,6 mio. kr.

Som en del af aftalen af 19. maj 2005 om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner, ydes Furesø Kommune et årligt tilskud, som for 2020 udgør 77,3 mio. kr. Tilskuddet er videreført til og med 2021 som en del af den nye aftale af 8. marts 2011 og finansieres af § 19-særtilskudspuljen. Den resterende af § 19-særtilskudspuljen fordeles af social- og indenrigsministeren efter konkrete ansøgninger.

I tilknytning til forslaget om afskaffelse af hovedstadsudligningen foreslås en omlægning af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 19.

I § 19, stk. 1, foreslås, at Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte kommuner i hovedstadsområdet. Det foreslås, at samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,04 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag for 2020. Det foreslås endvidere, at kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 er større end 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, yder et ekstra bidrag på 1 pct. af den del af kommunens beskatningsgrundlag, der overstiger 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 for kommunerne i hovedstadsområdet.

I § 19, stk. 2, foreslås, at tilskudsrammen vil blive fastsat til at udgøre 604,6 mio. kr. og reguleres én gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

I § 19, stk. 3, foreslås, at det samlede tilskud efter stk. 2 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 4, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor, som fastsat for hver kommune i stk. 4. I § 19, stk. 4, er angivet de foreslåede tilskudsberettigede kommuner med angivelse af en faktor for hver kommune.

I § 19, stk. 4, foreslås, at de tilskudsberettigede kommuner omfatter følgende 15 kommuner: Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Frederikssund, Køge, Halsnæs, Stevns og Lejre kommuner.

Der lægges til grund, at det er en forudsætning for tilskud, at kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 220.000 kr. pr. indbygger.

Kommunen skal herudover opfylde mindst et af følgende kriterier:

– Andel af almene boliger pr. indbygger over 12 pct. og beskatningsgrundlaget under 215.000 kr. pr. indbygger.

– Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertallet over 47 pct.

– Andel af ”gamle” førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 2010 og over 40 år på tilkendelsestidspunktet) pr. indbygger over 0,7 pct.

– Yder- eller mellemkommune.

– Hvis en kommune har et provenu fra selskabsskat på mere end 6.000 kr. pr. indbygger, tæller det negativt, så kommunen dermed opfylder et mindre af ovenstående kriterier.

Tilskuddets størrelse afhænger for den enkelte kommune af, hvor mange kriterier kommunen opfylder og de tilskudsberettigede kommuners indbyggertal.

Fordelingen af tilskud forudsættes beregnet en gang for alle ud fra opfyldelsen af de opstillede kriterier og den beskrevne model for beregning af tilskud og herefter justeret alene med den relative udvikling i befolkningen i de kommuner, som er omfattet af ordningen, inden for den samlede tilskudsramme. Det vil ske ved, at der på baggrund af, hvor mange kriterier kommunerne opfylder, opgøres en faktor for hver tilskudsberettigede kommune, som ganges på kommunen indbyggertal, og dette korrigerede indbyggertal anvendes ved fordelingen af det samlede tilskud.

I § 19, stk. 5, foreslås, at bidrag efter stk. 1 er beregnet efter det opgjorte grundlag pr. 26. maj 2020. Social- og indenrigsministeren regulerer bidraget fra og med 2021 én gang årligt med udviklingen i den samlede tilskudsramme efter stk. 2.

Til nr. 29

Efter gældende regler i udligningslovens § 21, stk. 2, ydes til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner et samlet tilskud på 69,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Det samlede tilskud for 2020 udgør 88,1 mio. kr.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at tilskuddet forhøjes med 60 mio. kr.

Med forslaget forhøjes det samlede tilskud for 2020 på 88,1 mio. kr. med 60 mio. kr. til 148,1 mio. kr.

Tilskudsforhøjelsen vil blive fordelt med 20 mio. kr. hver til Læsø, Ærø og Samsø Kommuner.

Til nr. 30

Efter de gældende regler i udligningslovens § 22, stk. 1, er der en særskilt udlændingeudligningsordning, hvor der ydes et årligt tilskud pr. flygtning, indvandrer og efterkommer, som i 2020 udgør 6.228 kr. Herudover ydes yderligere tilskud pr. flygtning, indvandrer og efterkommer i aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år på henholdsvis 6.091 kr. og 25.017 kr. i 2020 niveau.

Efter § 22, stk. 2, ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.

Efter § 22, stk. 3, bidrager samtlige kommuner til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Efter § 22, stk. 4, reguleres de i stk. 1 og 2 nævnte beløb fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.

Det foreslås at ændre § 22, stk. 1, således at der til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet foreslås ydet med 6.500 kr. pr. flygtning og indvandrer, som pr. 1. januar i beregningsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 0 til 10 år eksklusive indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Der foreslås ydet yderligere tilskud på henholdsvis 10.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 17.500 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer.

I § 22, stk. 2, foreslås, at samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

I § 22, stk. 3, foreslås, at Social- og indenrigsministeren regulerer de i stk. 1 nævnte beløb fra og med 2021 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Med forslaget i § 22, stk. 1, foreslås, at der vil ske en tilpasning af målgruppen for basistilskuddet, som i 2020 udgør 6.228 kr., så efterkommere ikke indgår i beregningen af basisbeløbet. Endvidere foreslås ikke at medtage flygtninge og indvandrere med en opholdstid på mere end 10 år ved beregningen af basisbeløbet samt indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Basisbeløbet foreslås afrundet til 6.500 kr.

Det foreslås endvidere, at tilskudsbeløbene pr. 0-5 årig og 6-16-årig ændres til henholdsvis 10.000 kr. og 17.500 kr. Ved beregningen af beløb knyttet til aldersgrupperne 0-5 årige og 6-16-årige foreslås at bibeholde den nuværende afgrænsning af målgruppen, så den fortsat omfatter flygtninge, indvandrere og efterkommere i de to aldersgrupper.

Med lovforslagets § 22, stk. 2 og stk. 3, foreslås de gældende regler om finansiering af tilskuddet og regulering af tilskudsbeløb videreført.

Efter gældende lovs § 22, stk. 2, ydes et årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999 og som fra den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Denne ordning er udfaset i tilskudsåret 2010, og bestemmelsen gælder derfor ikke mere.

Til nr. 31

Efter de gældende regler i udligningslovens § 23 a kompenseres kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige gennem et beskæftigelsestilskud.

Beskæftigelsestilskuddet består af:

– Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

– Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret.

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Herefter foretages der er en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet i tilskudsåret og en efterregulering af merudgiftsbehovet i året efter tilskudsåret

Grundtilskuddet opgøres i forbindelse med den foreløbige udmelding af tilskuddet i året før tilskudsåret og ændres som udgangspunkt ikke ved midtvejsreguleringen og efterreguleringen.

Det foreslås, at beskæftigelsestilskuddet nedlægges med virkning fra 2021.

Det betyder, at kommunernes udgifter til indsatsen for de forsikrede ledige ikke længere vil blive kompenseret via det særlige beskæftigelsestilskud, men i stedet via det generelle bloktilskud. Reguleringen af bloktilskuddet sker ved, at kommunernes udgifter til de forsikrede ledige med virkning fra 2021 vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5 i udligningsloven, jf. § 1, nr. 23 ovenfor.

Ændringen skal ses på baggrund af, at det nuværende beskæftigelsestilskud efterhånden vil få en stadig svagere sammenhæng med den enkelte kommunes faktiske udgifter på området. Det skyldes, at den væsentligste del af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud består af et grundtilskud, som er forankret i den historiske situation i kommunen. Der vil være en tendens til, at udviklingen for en række kommuner vil indebære, at kommunens beskæftigelsestilskud vil fjerne sig stadig mere fra de faktiske udgifter på området, fordi udviklingen i ledigheden i disse kommuner ikke svarer til gennemsnittet for landsdelen.

Til nr. 32

Efter gældende lovs § 23 b, stk.1, ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen.

Efter § 23 b, stk. 2, Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Det foreslås i § 23 b, stk. 2, at 5 procentpoint ændres til 3 procentpoint.

Det betyder, at ordningen ændres sådan, at tilskud gives til de kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige ligger mere end 3 procentpoint over udviklingen i landsdelen som helhed. Ordningen videreføres herudover uændret.

Ændringen vil medføre, at en større andel af kommunerne vil kunne modtage tilskud fra forsikringsordningen, hvis deres ledighed blandt forsikrede ledige stiger. Lovforslaget vil medføre, at flere kommuner vil kunne modtage en direkte støtte i de situationer, hvor de oplever et større udsving i ledigheden i forhold til udviklingen i landsdelen som helhed.

Til nr. 33

Det følger af § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, at en række ejendomme er fritaget for grundskyld. Dette gælder bl.a. offentligt ejede ejendomme, som ikke henligger ubenyttede eller anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, jf. § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

For offentligt ejet ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan kommunerne imidlertid opkræve dækningsafgift af såvel grundværdien som den såkaldte forskelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Dækningsafgiften er til dækning af udgifter, som ejendommene medfører for kommunen.

For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For forskelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst opkræves med en promille på 8,75. Denne fastsættes af kommunen.

Der foreslås i § 23 c, stk. 1 og 2, at der vil blive etableret en udligning af kommunernes provenu fra evt. dækningsafgift på offentlige ejendomme på 10 pct. Det indebærer, at kommuner med et provenu over landsgennemsnittet bidrager med 10 pct. af forskellen ift. landsgennemsnittet. Kommuner med et provenu under landsgennemsnittet modtager et tilskud på 10 pct. af forskellen ift. landsgennemsnittet.

Det foreslås i § 23 c, stk. 3, at Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at kommunerne til brug for udligningsordningen indberetter oplysninger om den enkelte kommunes realiserede provenu fra dækningsafgift på offentlige ejendomme for seneste regnskabsår. Indberetningen forudsættes foretaget én gang årligt i året efter regnskabsåret. Kommunens indberetning skal være påtegnet af kommunens revisor og forsynet med revisorens erklæring.

Til nr. 34

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 1, sker afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16 og 19, enten efter en af social- og indenrigsministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 16 og 19, men kun til § 16.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at der ikke længere vil blive fordelt tilskud efter ansøgning efter lovens § 19.

Til nr. 35

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 1, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om de foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til landsudligningen og hovedstadsudligningen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsudligningen og til landsudligningen.

Til nr. 36

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 2, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 2, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Til nr. 37

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 4, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter § 12.

Det foreslås, at § 24, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende ordning efter § 12 for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til denne ordning.

Til nr. 38

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 5, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.

Det foreslås at ændre § 24, stk. 5, nr. 5, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til hovedstadsområdet.

Til nr. 39

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 5, nr. 7, giver social- og indenrigsministeren til brug for kommunernes egen beregning af de foreløbige tilskud og udligning (selvbudgettering) ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli meddelelse om en skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.

Det foreslås, at ændre § 24, stk. 5, nr. 7, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til denne ordning.

Til nr. 40

Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt., beregnes efterreguleringsbeløbene for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), som forskellen mellem tilskud og bidrag efter lovens §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22.

Det foreslås, at ændre § 24, stk. 7, 2. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 7 og 12.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning efter lovens § 7 og den nuværende ordning for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud efter lovens § 12 foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til disse ordninger.

Til nr. 41

Efter de gældende regler i udligningslovens § 27, stk. 1, opgøres det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Social- og Indenrigsministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.

Det foreslås at ændre § 27, stk. 1, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 6 og 11, men refereres til §§ 2 og 14.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende statsfinansierede landsudligning, jf. § 6, og hovedstadsudligningen, jf. § 11, foreslås afskaffet.

Det er endvidere en konsekvens af, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget fra og med tilskudsåret 2021 vil indgå i beregningen af den foreslåede udligning af beskatningsgrundlag efter § 2 og fortsat efter gældende regler i særlige tilfælde ved fordelingen af statstilskuddet efter § 14.

Til nr. 42

Efter de gældende regler i udligningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., opgøres de nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 28, stk. 1, 1. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8 og 11, men kun refereres til § 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet, hvor opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet indgår i opgørelsen af udgiftsbehov, jf. § 8, og i opgørelsen af beregnede skatteindtægter, jf. § 11, til brug for hovedstadsudligningen. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8 og 11.

Til nr. 43

Efter de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., henregnes ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Dette kaldes betalingskommunefolketallet, og det opgøres af Danmarks Statistik på baggrund af CPR.

Det foreslås at ændre § 29, 1. pkt., så der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Forslaget vil medføre en omlægning, så tilskuds- og udligningssystemet generelt baseres på bopælskommunefolketallet.

Omlægningen sker på baggrund af et arbejde i Finansieringsudvalget, hvor udvalget har gennemgået datagrundlaget for kriterier i tilskuds- og udligningssystemet for at undersøge, om kommunerne har mulighed for og incitamenter til at tilrettelægge kommunale registreringer, så det påvirker datagrundlaget for udligningen.

I forhold til betalingskommunefolketallet er det vurderet, at der kan være en risiko i forhold til påvirkeligheden og kvaliteten af oplysninger om betalingskommune, da de er baseret på kommunale registreringer, som foretages direkte til anvendelse til udligningsformål.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i udligningslovens § 31, 1. pkt., fastsætter Social- og indenrigsministeren regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1.

Det foreslås at ændre § 31, 1. pkt., så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8-10 eller til § 9, nr. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nuværende hovedstadsudligning foreslås afskaffet, hvor reglerne for beregningen og opgørelsen af hovedstadskommunernes udgiftsbehov fremgår af lovens §§ 8-10 og § 9, nr. 1. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 8-10 eller til § 9, nr. 1.

Til nr. 45

Efter de gældende regler i udligningslovens § 35, stk. 2, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter §§ 16 og 19 sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

Det foreslås at ændre § 35, stk. 2, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til § 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at der fra og med 2021 ikke længere vil blive fordelt tilskud efter ansøgning efter lovens § 19. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 16 og 19, men kun til § 16.