LOV nr 883 af 12/05/2021
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 11
I lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 2209 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 3, ophæves.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 11
RetsinformationDet foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2. Derved opfyldes implementeringsfristen for VE II-direktivet, jf. artikel 36, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft senest den 30. juni 2021.
Det foreslås i stk. 2 , at ændringerne ifølge lovforslagets § 10 træder i kraft den 1. januar 2022.
Ikrafttrædelsestidspunktet har sin baggrund i, at § 10 udelukkende indeholder ændringer, som vedrører lov om CO2-kvoter, og at den foreslåede ikrafttrædelsesdato følger af EU-retten på kvoteområdet, jf. MR-ændringsforordningens artikel 3.
Den foreslåede bestemmelse om ikrafttræden har til følge, at bestemmelser på kvoteområdet, som implementerer VE I-direktivet, skal forblive i kraft frem til udgangen af 2021. Dette tidspunkt er begrundet i Kommissionens vurdering om, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis der midt i et kalenderår skete en væsentlig ændring af de VE-relaterede krav til biomasse på kvoteområdet, herunder de hertil knyttede dokumentations- og rapporteringspligter.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved lov nr. 2065 af 21. december 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter.
Bekendtgørelse nr. 1322 af 30. november 2010 om deklaration af elektricitet til forbrugerne (Elmærkningsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 403 af 28. april 2011, og bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 138 af 10. februar 2012, er udstedt bl.a. i medfør af § 2, stk. 3, i VE-loven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende § 2, stk. 3, i VE-loven, der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås ophævet, ikke bortfalder, men er gældende indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af andre regler.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 50, stk. 5, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved lov nr. 2065 af 21. december 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 56 c i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 16.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 2020 om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion, bekendtgørelse nr. 1627 af 27. december 2019 om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse og bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts 2015 om bæredygtig produktion af biogas er udstedt bl.a. i medfør af § 50, stk. 5, 2. pkt., i VE-loven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende bestemmelse i § 50, stk. 5, 2. pkt., i VE-loven, der med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås ophævet, ikke samtidigt bortfalder, men er gældende indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 56 c, stk. 2, nr. 7.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 3, stk. 10 og 11, i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020, som ændret senest ved lov nr. 2209 af 29. december 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 3 eller stk. 7, i biobrændstofloven, jf. denne lovs § 2, nr. 4.
Bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. er udstedt i medfør af bl.a. § 3, stk. 10 og 11, i biobrændstofloven.
Bekendtgørelse nr. 1626 af 27. december 2019 om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017) er udstedt i medfør af bl.a. § 3, stk. 11, i biobrændstofloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 3, stk. 10 eller 11, der med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås rykket til § 3, stk. 3 og stk. 7, fortsat er gyldige indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 3 eller 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at regler fastsat i medfør af § 3 b, stk. 5 og 6, i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020, som ændret senest ved lov nr. 2209 af 29. december 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3 b, stk. 1 eller stk. 2, i biobrændstofloven, jf. denne lovs § 2, nr. 5.
Bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven, er udstedt bl.a. i medfør af biobrændstoflovens § 3 b, stk. 5 og 6.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 3 b, stk. 5 og 6, der med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås rykket til § 3 b, stk. 1 og 2, fortsat er gyldig indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Det følger af det foreslåede stk. 7, at regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020, som ændret senest lov nr. 2209 af 29. december 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør nyaffattelsen af § 4, stk. 1, i biobrændstofloven, jf. denne lovs § 2, nr. 9.
Bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. er udstedt i medfør af bl.a. § 4, stk. 1, i biobrændstofloven.
Bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven, er udstedt bl.a. i medfør af biobrændstoflovens § 4.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 4, stk. 1, der med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås nyaffattet, fortsat er gyldige indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af nyaffattelsen af § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.
Det følger af det foreslåede stk. 8, at regler fastsat i medfør af § 63 a, stk. 2-4 og 7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 63 a, stk. 3-5 og 8, jf. denne lovs § 7, nr. 8-11 og 14.
Bekendtgørelse nr. 1322 af 30. november 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 403 af 28. april 2011, om deklaration af elektricitet til forbrugerne, bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010, som ændret ved § 1 i nr. 138 af 10. februar 2012, om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj. 2016 om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektivt kraftvarmeproduktion, er udstedt i medfør af gældende § 63 a, stk. 2-4 og 7, i elforsyningsloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 2-4 og 7, der med lovforslagets § 7, nr. 8-11 og 14, foreslås rykket til § 63 a, stk. 3-5 og 8, fortsat er gyldige indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 63 a, stk. 3-5 og 8, som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 8-11 og 14.
Det følger af det foreslåede stk. 9, at regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, som affattet ved denne lovs § 9, nr. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, der med lovforslagets § 9, nr. 2, bliver til § 2, stk. 4, ikke samtidigt bortfalder, men er gældende indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.