Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 5

Til nr. 1 og 2 (fodnoten i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende fodnote til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153,« indsættes » dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,« og at i 2. pkt . ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, at loven gennemfører dele af omnibusdirektivet. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), og dele af artikel 15 i omnibusdirektivet, der vedrører direktiv 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter oplister, hvilke bestemmelser i loven, som finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder. Bestemmelserne henviser til § 75, stk. 4, som fastsætter, hvilke krav til egnethed og hæderlighed, som finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 4, stk. 1 og 3, at ændrer henvisningen til § 75, stk. 4, til § 75, stk. 7. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at § 75, stk. 4, med lovforslagets § 5, nr. 9, bliver til § 75, stk. 7.

Til nr. 4 (§ 10, nr. 13, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 13, er en dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Kapitel 20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 13, således at en dattervirksomhed vil være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af kapitel 20 i afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere kreditinstitutter et centralt organ. Et fondsmæglerselskab kan principielt også være blandt ejerne med de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med dette. De nævnte kreditinstitutter er fast tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.

Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Afviklingskoncerner som defineret i det foreslåede § 10, nr. 63, litra b, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er defineret som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.

Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet beslutter, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal overholde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver. Der vil blive indsat tilsvarende regler vedrørende overholdelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 5 (§ 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er en afviklingskoncern en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, b) dattervirksomheden er en dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 63, således at en afviklingskoncern er a) en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, jf. den foreslåede litra a, hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en afviklingskoncern. Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed defineres i § 10, nr. 62, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184 eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede litra b vil indsætte en yderligere definition af en afviklingskoncern, som omfatter de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er fast tilknyttet et centralt organ, og når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. I disse tilfælde vil en afviklingskoncern skulle forstås som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder vil også være omfattet af afviklingskoncernen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretningsplaner og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere virksomheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomhederne.

Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede passiver i § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II).

Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2 , at ændre »der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro« til: »der er etableret i Den Europæiske Union, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, og som enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro«.

Den foreslåede ændring tydeliggør, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis det er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Den Europæiske Union og alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland overstiger 30 mia. euro.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra a, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som ændrer i litra b i artikel 8a, stk. 1.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det foreslås, at indsætte et nyt § 14, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, på grundlag af den ansøgning, der er modtaget i henhold til stk. 1, og de oplysninger der er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv 2014/65/EU, efter at have modtaget en anmodning fra en virksomhed som omhandlet i stk. 1, fravige kravet om, at den pågældende virksomhed skulle være meddelt tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning kan fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om tilladelse som pengeinstitut. Finanstilsynet kan udelukkende fravige kravet, hvis der er kommet en anmodning fra det pågældende fondsmæglerselskab. Finanstilsynet kan således ikke fravige kravet af egen drift.

Bestemmelsen skal give Finanstilsynet mulighed for at fravige kravet, hvis det virker uhensigtsmæssigt. Det kunne f.eks. være tilfældet hvis, der er tale om et mindre dansk fondsmæglerselskab, som ikke udfører sine aktiviteter i sammenhæng med resten af koncernen, og som derfor udgør en begrænset risiko.

European Banking Authority (EBA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere præcisering af de elementer, som Finanstilsynet skal tage hensyn til, når den træffer afgørelse om, hvorvidt kravet kan fraviges i henhold til stk. 3, idet der navnlig tages hensyn til væsentligheden af den modpartskreditrisiko, som et selskab er udsat for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra b), i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som tilføjer en ny stk. 3a til artikel 8a.

Til nr. 8 (§ 49 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 49, stk. 1-5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab i sit virke som kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget på et reguleret marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Politikken skal bl.a. beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan fondsmæglerselskab fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan fondsmæglerselskab udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan fondsmæglerselskabet kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Fondsmæglerselskabet skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.

Fondsmæglerselskabet kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis det offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Det foreslås at indsætte en ny § 49 a .

Det foreslås i § 49 a, stk. 1, at et fondsmæglerselskab samtidig med offentliggørelsen af de i § 49, stk. 1-5, nævnte oplysninger, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 49, stk. 1-5, vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil investeringsforeningerne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil fondsmæglerselskabet skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at fondsmæglerselskabet først fra denne dato vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det følger af det foreslåede § 49 a, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra fondsmæglerselskabet i medfør af § 49 a, stk. 1 til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 49 a, stk. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 49 a, stk. 4, at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 9 (§ 58 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

De gældende bestemmelser i §§ 57 og 58 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter særlige regler for adfærdskodekset for fondsmæglerselskaber i deres virke som rådgivende stedfortræder.

I medfør af § 57 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse heraf. Afviger fondsmæglerselskabet fra adfærdskodekset, skal fondsmæglerselskabet offentliggøre oplysninger herom. Et fondsmæglerselskab, der ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en redegørelse herfor. Oplysningerne skal offentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og ajourføres en gang om året.

I medfør af § 58 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 58 a.

Det foreslås i § 58 a, stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i henhold til § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et fondsmæglerselskab, der i sit virke som rådgivende stedfortræder offentliggør oplysninger som nævnt i § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, samtidig med offentliggørelsen vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

I dag er der kun krav om, at fondsmæglerselskabet skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside. Fondsmæglerselskabet vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal fondsmæglerselskabet også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Den rådgivende stedfortræder vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 58 a, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra fondsmæglerselskabet i medfør af § 58 a, stk. 1, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 58 a, stk. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 58 a, stk. 4, at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1, skal fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 10 (§ 75, stk. 2-4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondsmæglerselskaber. Kravene finder tilsvarende anvendelse på ledelsesmedlemmer i fondsmæglerholdingselskaber og blandede finansielle holdingvirksomheder, jf. § 75, stk. 5. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ved indtrædelsen i ledelsen, afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 75 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 75, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems og direktørs egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan varetage en ledelsespost, at Finanstilsynet kan godkende, at vedkommende lever op til egnetheds- og hæderlighedskravet. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af fondsmæglerselskabet og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 223, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 260, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 242, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 17.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal varigheden fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 75, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 75, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, hvis personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen som direktør i et fondsmæglerselskab på en forsvarlig måde.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt e i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i § 75, stk. 1, nr. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau,

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at fondsmæglerselskaberne varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 75, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i§ 75, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 75, stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 75, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 11 (§ 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i § 75, stk. 4 , der rykkes til stk. 7, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 9.

Til nr. 12 (§ 106, stk. 3-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.

Ifølge den gældende § 106, stk. 2, kan Finanstilsynet endvidere bestemme, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.

Det foreslås i § 106, stk. 3, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 skal fondsmæglerselskaber indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at fondsmæglerselskaber skal offentliggøre årsregnskabet med en anden frekvens end den, der er fastsat i artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR), jf. § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger, der ligger ud over den årlige indberetning, indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 1, således eksempelvis truffet bestemmelse om, at offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46, udover den årlige indberetning samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet, også skal finde sted halvårligt, vil den halvårlige indberetning i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle sendes til Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med artikel 46a i IFR, som er indsat med artikel 16 i omnibusforordningen, som vedrører indsendelse af oplysninger, der følger af IFR artikel 46. Bestemmelsen i forordningens artikel 46a vil finde anvendelse fra den 10. januar 2030.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal en fondsmægler sikre, at oplysningerne overholder de nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 4, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 2 skal modervirksomheden indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur, jf. § 106, stk. 2, skal modervirksomheden samtidig med offentliggørelsen indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 2 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal modervirksomheden sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 4, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr.10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 5, at fondsmæglerselskabet og modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerskaber eller modervirksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 3 eller 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 5, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab eller modervirksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 5, nr. 6, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 106, stk. 6, at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil gennemføre 44a, stk. 2, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Til nr. 13 (§ 142 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

I medfør af § 142, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal en virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal offentliggørelse efter stk. 1 ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 142 a .

Det foreslås i § 142 a, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 142, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør i medfør af § 142, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 142 a, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber med senere ændringer (BRRD), der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 142 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 14 (§ 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 202, nr. 1.

Det foreslås i § 202, at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve § 202, nr. 1.

Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse, som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 202, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 med senere ændringer om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af den nuværende § 202, stk. 1, nr. 2. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 202, stk. 1, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 202, stk. 1, nr. 2. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 202, stk. 1, i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2. afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 150. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 202, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 15 (§ 202, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a. forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når visse betingelser er opfyldt. Den første af disse betingelser er, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 4.

Det foreslås i § 202, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, at ændre »§ 205, nr. 4« til »§ 205, nr. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 87.

Til nr. 16 (§ 203, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 203, stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 202, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, jf. § 203, stk. 1, nr. 1, at de ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 202, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 203, stk. 1, at ændre »§ 202, nr. 5« til »§ 202, nr. 4«, og »§ 202, nr. 2-4« ændres til »§ 202, nr. 1-3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 17 (§ 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 205 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at ophæve § 205, nr. 3.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 205, nr. 4, som bliver nr. 3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 205, nr. 4. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 205, nr. 1, som er adskilt fra kravene i den nuværende nr. 4, medfører det, at de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 205, nr. 4. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2. afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 164. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 205, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk. 2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 18 (§ 212 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Ifølge § 212, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskaber, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst én gang om året offentliggøre oplysninger om størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af fondsmæglerselskabet samt kravet om nedskrivningsegnede passiver som anført i § 198, stk. 5, som bliver stk. 6. De samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 210, stk. 1, idet størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst én gang hvert halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst én gang om året, jf. nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af oplysningerne sker samtidig.

Det følger endvidere af § 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis af lov nr. 1666 af 30. december bliver vedtaget i den fremsatte form, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 212, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom. § 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis lov nr. 1666 af 30. december 2024 bliver vedtaget i den fremsatte form, indeholder en tilsvarende undtagelse for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at indberette de ovennævnte oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 212 a .

Det foreslås i § 212 a, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag offentliggør i medfør af § 212, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 212 a, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 212 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 19 (§ 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 205, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 205, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.

Det foreslås i § 214, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 205, nr. 4« til »§ 205, nr. 3«, og »§ 205, nr. 4, litra b« ændres til »§ 205, nr. 3, litra b«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 87.

Til nr. 20 (§ 219, stk. 2, nr. 12, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 219, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og 2, og § 102. Det fremgår af stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 219, stk. 2, indsættes et nr. 12, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21 (§ 219, stk. 2, nr. 14, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 219, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 219, stk. 2, nr. 14, at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber), jf. artikel 3, nr. 5, litra b, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 22 (§ 224 b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 224 b, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 156, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 156, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 128a, stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 44a, stk. 3 og 4, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 29a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), der er indsat i medfør af artikel 9 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 224 b, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 23 (§ 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 242, stk. 2, på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet.

Det foreslås i § 242, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt på baggrund af stk. 1 og 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2-6, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 242, stk. 1, til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv også skal fremgå i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 24 (§ 242, stk. 8, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 242, stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 242, stk. 8 . Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i sager om afgørelser efter § 75, stk. 1, som træffes efter § 75, stk. 2, kan af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøg retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt afgørelsen for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 25 (§ 259, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 259, stk. 1 , nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 259, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter fondsmæglerselskaber, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 26 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 266, stk. 1, nr. 1, fastsætter de af lovens bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ifølge § 266, stk. 2-4, straffes overtrædelse af en række bestemmelser i forordninger tillige med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, at før »§ 67« indsættes »§ 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3,«, »§§ 106 og 107,« ændres til »§ 106, stk. 1-5, § 107,« efter »§ 142,« indsættes: »§ 142 a, stk. 1 og 2,« og efter »§ 211,« indsættes: »§ 212 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 266 stk. 1, nr. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 49 a, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1 og 3, § 106, stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af § 106 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er efter gældende ret strafbelagt i sin helhed. Den foreslåede ændring af § 106 vil medføre, at der udover straf for overtrædelse af lovens § 106, stk. 1 og 2, fremadrettet også vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede stk. 3-5.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 49, stk. 1-5, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 49 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 49 a, stk. 3.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet i sit virke som rådgivende stedfortræder.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 58 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 58 a, stk. 3.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 3, vil være fondsmæglerselskabet.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 4, vil være modervirksomheden.

Den strafbare handling vil bestå i, at modervirksomheden undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 5, vil være fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden undlader at sikre, at oplysningerne nævnt i § 106, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indsendes i overensstemmelse med kravene i § 106, stk. 5.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede §142 a, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 142, stk. 1, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 142 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 142 a, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 212 a, stk. 1 og 2, vil være fondsmæglerselskaber, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 212 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 212 a, stk. 2.

Det fremgår af § 272, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. fondsmæglerselskaber, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3, § 106, stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket udvander formålet med ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 27 (§ 266, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås at indsætte nyt nr. 6 i § 266, stk. 1, hvorefter overtrædelse af artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) og pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra b og j, i disclosureforordningen. Med finansielle markedsdeltagere menes også fondsmæglerselskaber der yder porteføljepleje og udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)-produkt, jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og UCITS-administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra c, d, e og f, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- og forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje eller en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan fondsmæglerselskabet eller forvalteren af alternative investeringsfonde integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- og forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder portefølje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljeplejer skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sine investeringsbeslutninger på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald hvordan fondsmæglerselskabet i sin investeringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som fondsmæglerselskabet anvender til at udvælge de finansielle produkter, dette rådgiver om, herunder bl.a. hvordan fondsmæglerselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling og lov om firmapensionskasser.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke i den aflønningspolitik, som fondsmæglerselskabet skal udarbejde i henhold til § 108 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, oplysninger om, hvordan pengeinstituttet integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dets portefølje, ikke retvisende afspejler, hvordan pengeinstituttet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at pengeinstituttet udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning afbæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, oplysningerne om hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan forvalteren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici in sin investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for fonden, denne rådgiver om.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå fondsmæglerselskabet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en portefølje, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke de oplysninger der skal gives for en portefølje i overensstemmelsen med artikel 6, stk. 3, litra h, medtager en klar og begrundet redegørelse for, om i givet fald, hvordan porteføljen tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt, omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet, der yder porteføljepleje, og som angiver et indeks som referencebenchmark for en portefølje, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet faldt, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål, samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks for porteføljen er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet ikke i de oplysninger giver begrundelse for, hvad fondsmæglerselskabet mener gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, fondsmæglerselskabet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anvender et Partistilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives, i medfør af artikel 6, stk. 3, litra i, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen, i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit, i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan pengeinstituttet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at fondsmæglerselskabet ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11, stk. stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, fastlægger krav til markedsføringskommunikationen for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i markedsføringskommunikationen for en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende porteføljen.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når fondsmæglerselskabet videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 28 (§ 266, stk. 1, nr. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-retsakter, der kan straffes med bøde

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 6, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er et fondsmæglerselskab.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når fondsmæglerselskabet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og fondsmæglerselskabet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 29 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde og fængsel indtil 4 måneder. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 266, stk. 2, nr. 1 , at ændre § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 til § 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 75, stk. 2, med lovforslagets § 5, nr. 10, rykkes til stk. 5. Ændringen indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 30 (§ 266, stk. 2, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 266, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at overtrædelse af en række bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det følger af § 266, stk. 2, nr. 1-3, hvilke bestemmelser og artikler, der er strafbelagt.

Det følger af artikel 39 a, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), at investeringsselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder på et bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted (»betaling for ordreflow«).

Artikel 39 a, stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på nedslag eller rabatter på handelssteders transaktionsgebyrer, hvis det er tilladt i henhold til den godkendte og offentlige takststruktur for en markedsplads i unionen eller for en markedsplads i et tredjeland, hvis de udelukkende kommer kunden til gode. Sådanne rabatter eller nedslag må ikke medføre en økonomisk fordel for investeringsselskabet.

Det følger af artikel 39 a, stk. 2, at en medlemsstat i nogle tilfælde kan fritage investeringsselskaber fra forbuddet i stk. 1.

For at artikel 39 a, stk. 2, finder anvendelse underretter en medlemsstat, der opfylder betingelsen i første afsnit, ESMA senest den 29. september 2024 herom. ESMA fører en liste over medlemsstater, der anvender denne undtagelse. Listen gøres tilgængelig for offentligheden og ajourføres regelmæssigt.

Det foreslås i § 266, stk. 2, at indsætte nr. 4, hvorefter stk. 2, finder anvendelse på artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Forslaget vil medføre, at artikel 39 a i MiFIR strafbelægges. Et fondsmæglerskab vil dermed kunne få en bøde eller straffes med fængsel indtil 4 måneder, hvis fondsmæglerselskabet overtræder artikel 39a i MiFIR.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b, nr. x, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, som indsætter nr. xxviia i artikel 70, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65 (EU) af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID).

Til nr. 31 (§ 275, stk. 1, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 275, stk. 1, nr. 9 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 32 (§ 278, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i fondsmæglerselskaber.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelses-forordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Den gældende § 278 fastsætter, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om afsættelse ved manglende overholdelse af kravene. Afgørelser om godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 278, stk. 2, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.

Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 33 (§ 282, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 223 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 277, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet med angivelse af virksomhedens navn skal offentliggøre reaktioner givet af Finanstilsynets bestyrelse efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 277, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnet- og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Den gældende § 282 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter begrænsninger i Finanstilsynet offentliggørelsespligt i medfør af § 277. Undtagelserne til offentliggørelsespligten i § 277 omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser i fit and proper-sager. Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynet afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor et fondsmæglerselskab påbydes at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Det følger desuden af § 279, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør navnet på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse af en række bestemmelser i loven, herunder §§ 75 og 76. Bestemmelsen implementerer artikel 20 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).

Af artikel 20, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.

Af artikel 20, stk. 2, fremgår det, at når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser offentliggøres.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 282, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse skal der ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 277 om kravene i §§ 75 og 76, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 232 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller en afgørelse om afsættelse af tilstrækkelig tid. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til §§ 75 og 76 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en person, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed samt afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 242, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Det foreslåede om offentliggørelse af overtrædelser af kravene i §§ 75 og 76 svarer til offentliggørelsespligten i § 279.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Til nr. 34 (bilag 3, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Bilag 3 omhandler beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

Det følger af nr. 1 i bilag 3, at det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af formlen Y = α – (β + γ).

Det foreslås i bilag 3, nr. 1, at ændre »§ 202, nr. 5, litra c« til »§ 202, nr. 4, litra c«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 5, nr. 14.