⌘K

Gældende

LOV nr 712 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, § 12 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 74 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, EU-Tidende 2024, L af 26. marts 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024,«.

2. To steder i § 1, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 7« til: »§ 64, stk. 11«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår »kreditinstitutter og«, og 3. pkt. ophæves.

4. I § 1, stk. 4, ændres »§§ 347 b, 347 c og 348, § 352, stk. 2 og §§« til: »og §§ 347 b, 347 c, 348,«.

5. Efter § 1 indsættes:

»§ 2. Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve aktiviteterne i nr. 1, 2 og 6 i bilag 2, jf. dog stk. 3. Aktiviteterne skal udøves i en filial eller et datterselskab.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt i stk. 1 med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Kapitel 5 finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

når virksomheden leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som er et kreditinstitut, eller til en virksomhed i samme koncern som virksomheden selv,
på virksomheder, der er omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber og -aktiviteter, og
hvis kunden på eget initiativ henvender sig til virksomheden på virksomhedens hjemsted eller gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3, må ikke markedsføre andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden selv har opsøgt, medmindre disse er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på filialer nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialernes indretning og krav om etablering af et datterselskab.«

6. § 5, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Dattervirksomhed:

a) En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed, eller

b) et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ, det centrale organ og dets respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og 269-271 på afviklingskoncerner, jf. nr. 56, litra b, under hensyn til hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.«

7. I § 5, stk. 1, nr. 33, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 61-64:

»61) Justeret kapitalgrundlag: Justeret kapitalgrundlag som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 71, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning nr. 648/2012.

Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko eller ESG-risiko: En miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning nr. 648/2012.
Klimaneutralitet: Overordnet mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«).
Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.«

9. I § 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 2, stk. 1«.

10. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3 og 4«.

11. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: »1,«, og 4. pkt. ophæves.

12. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til at udføre enhver funktion eller aktivitet for tredjemand, som allerede leveres af investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som det forvalter i overensstemmelse med sin tilladelse efter stk. 1 eller i forbindelse med tjenesteydelser, som det udfører med tilladelse efter stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, varetages hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater. Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til administration af benchmarks, som anvendes i de UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

13. I § 14, stk. 1, nr. 9, ændres »stk. 2« til: »stk. 2-4«.

14. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde en aktivitetsplan, der som minimum angiver investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, herunder følgende elementer:

En beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelsen.
En beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet.
En oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde.
Oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har til hensigt at overholde sine forpligtelser efter reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer, og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.

Stk. 4. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand af funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter følgende:

Investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og cvr-nummer.
For enhver, der får overdraget ansvar:

a) Vedkommendes juridiske navn og cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode,

b) vedkommendes hjemland og,

c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed.

En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som investeringsforvaltningsselskabet anvender til

a) at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet og

b) at overvåge den delegerede aktivitet.

For hver af de UCITS, som investeringsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte:

a) En kort beskrivelse af de delegerede porteføljeplejefunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en hel eller delvis delegation, og

b) en kort beskrivelse af de delegerede risikostyringsfunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation.

En beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at overvåge den delegerede aktivitet.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 5-10.

15. I § 14 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Investeringsforvaltningsselskaber skal underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige tilladelse, navnlig væsentlige ændringer af forhold, der fremgår af oplysningerne i henhold til denne bestemmelse, før disse ændringer gennemføres.«

16. I § 33 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 4, ændres »§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk. 9«.

17. I § 43, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »investeringsforvaltningsselskaber«: », udbydere af kryptoaktivtjenester«.

18. I § 61, stk. 2, 1. pkt., ændres »to« til: »10«.

19. I § 61 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Vurderingsperioden, jf. stk. 3, suspenderes indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g, hvis vurderingen efter § 61 a foretages samtidig med godkendelsen efter § 175 g.«

20. I § 61 a, stk. 1, nr. 5, ændres »grund til at formode« til: »begrundet mistanke om«.

21. I § 61 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland med strategiske mangler i sine tiltag for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, eller i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.«

22. § 64, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313 for SIFI’er. Virksomheden skal vurdere, om et potentielt medlem opfylder disse krav, inden dette tiltræder hvervet eller stillingen, og regelmæssigt herefter, når medlemmet er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Stk. 7. Vurderer den finansielle virksomhed, at et medlem eller potentielt medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk. 1, § 64 a eller § 313 for SIFI’er, skal virksomheden, hvis det er påkrævet,

sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv eller den påtænkte stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder,
rettidigt afsætte et sådant medlem eller
rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv eller den pågældende stilling.

Stk. 8. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at ansætte et medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for personen hurtigst muligt, og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet eller stillingen.

Stk. 9. Den egnetheds- og hæderlighedsansøgning, der er nævnt i stk. 8, skal indsendes via Virk.dk og omfatte

et egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema,
et curriculum vitae,
virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk. 6, 2. pkt.,
øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger, og
en angivelse af udnævnelsesdatoen og den dato, hvor arbejdsopgaverne faktisk påbegyndes.

Stk. 10. Finanstilsynet kan kræve, at et medlem omfattet af stk. 8 ikke tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11- 13.

23. I § 64, stk. 7, der bliver stk. 11, ændres »1-6« til: »1-10«.

24. I § 64 c, stk. 2, nr. 5, udgår »og«, og i nr. 6 ændres »jf. nr. 5.« til: »jf. nr. 5, og«.

25. I § 64 c, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.«

26. I § 64 c, stk. 4, indsættes efter »5«: »-7«.

27. I § 64 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »risici«: »og de virkninger, aktiviteterne forårsager på kort, mellemlang og lang sigt under hensyntagen til ESG-faktorer«.

28. I § 71, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »for,«: »herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt,«.

29. I § 71, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »direktionen«: », herunder om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), Europa-Parlamentets og Rådets i forordning (EU) nr. 575/2013«.

30. I § 71 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner. Instituttet skal også udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over instituttets ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i instituttets forretningsmodel, med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer. Instituttet skal til enhver tid gøre de individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.

Stk. 4. For kryptoaktiver skal institutterne foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til Finanstilsynet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

31. Efter § 71 c indsættes:

»§ 72. Bestyrelser i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal som led i deres virksomhedsstyring udarbejde og overvåge gennemførelsen af specifikke ESG-omstillingsplaner, der omfatter kvantificerbare mål og processer med henblik på at overvåge og imødegå de finansielle risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af omstillingen til en mere bæredygtig økonomi i henhold til de relevante reguleringsmæssige mål og retsakter udstedt af Den Europæiske Union. ESG-omstillingsplanen, jf. 1. pkt., skal udformes under hensyntagen til instituttets forretningsmodel, størrelse og kompleksitet og karakteren af instituttets eksponering mod ESG-risici.

Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal teste deres modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer i både basis- og stressscenarier inden for en bestemt tidshorisont.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde pengeinstitutter eller realkreditinstitutter at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer. Reduktionen kan ske gennem påbud om justeringer af instituttets forretningsstrategi, generelle styring og risikostyring.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af stk. 1-3.«

32. I § 73, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet.«

33. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, ændres »§ 71, stk. 3« til: »§ 71, stk. 5«.

34. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Fastsættelsen af den udskudte variable løndel skal tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. Længden af udskydningsperioden skal fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.«

35. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »risikostyring«: », herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici«.

36. I § 80 b, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »risici,«: »herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer,«.

37. I § 101 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter forelægge detaljerede redegørelser og dokumentation for sin overholdelse af stk. 1-4 for Finanstilsynet, når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i tilfælde, hvor den pågældende UCITS anvender navnet på en tredjemandsinitiativtager, eller hvor investeringsforvaltningsselskabet udpeger en tredjemandsinitiativtager som den, der får delegeret funktioner eller tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.

Stk. 6. De oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal give til Finanstilsynet i henhold til stk. 5, skal navnlig præcisere, hvilke rimelige skridt investeringsforvaltningsselskabet har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden, eller, hvis sådanne interessekonflikter ikke kan forebygges, hvordan investeringsforvaltningsselskabet indkredser, håndterer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om interessekonflikter for at forhindre, at de skader UCITS’ens og dens investorers interesser.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

38. I § 101 a indsættes som stk. 8-11:

»Stk. 8. En kapitalforvalter skal samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1-5, indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Stk. 9. Finanstilsynet videresender de oplysninger, der er nævnt i stk. 8, til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 10. Kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.
Kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
Kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
Industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 11. For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

39. Efter § 101 j indsættes før overskriften før § 102:

»§ 101 k. En rådgivende stedfortræder skal samtidig med offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. En rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart format eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den rådgivende stedfortræder, som oplysningerne vedrører.
Den rådgivende stedfortræders identifikationskode for juridiske enheder.
Den rådgivende stedfortræders størrelse efter kategori.
Industrisektoren for den rådgivende stedfortræders økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal den rådgivende stedfortræder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

40. § 102, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere funktioner, jf. bilag 6 i denne lov, og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.«

41. I § 102, stk. 4, ændres »opgaver« til: »funktioner og tjenesteydelser«.

42. § 102, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver i form af funktioner eller tjenesteydelser, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.«

43. I § 102 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, nr. 3, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes det ikke som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105, uanset en eventuel distributionsaftale mellem administrationsselskabet og distributøren.«

44. I § 103, stk. 1, 1. pkt., ændres »delegerer opgaver« til: »delegerer funktioner eller levering af tjenesteydelser«, og »pågældende opgaver« ændres til: »pågældende funktioner eller levere de pågældende tjenesteydelser«.

45. I § 103, stk. 3, indsættes efter »investorernes«: »og kundernes«.

46. I § 104, stk. 2, ændres »opgaven« til: »funktioner eller levering af tjenesteydelser«, og efter »udenlandske UCITS´« indsættes: »og investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

47. I § 104 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de funktioner og tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov samt bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status af den, der får videredelegeret ansvar, og uanset hvor denne enhed befinder sig.«

48. § 105, stk. 1, affattes således:

»Investeringsforvaltningsselskaber, som har til hensigt at delegere udførelsen af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningerne træder i kraft.«

49. I § 106 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »herom,«: »og«.

50. § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

51. § 106 a, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, affattes således:

»6) køb og salg af aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.«

52. § 106 d, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fører fortsat løbende kontrol, jf. nr. 4.«

53. I § 106 d, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »arrangementer«: », som tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.

54. § 106 d, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, anses ikke som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral som defineret i den nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner.«

55. I § 124 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Bliver et pengeinstitut og et realkreditinstitut bundet af outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, gælder følgende:

Finanstilsynet tager hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest på slutdatoen for den næste kontrol- og vurderingsproces solvensbehovstillæg efter stk. 2-4 op til fornyet overvejelse og fjerner alle elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet.
Den nominelle værdi af solvensbehovstillæg efter stk. 2-4 til imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing må ikke stige, som følge af at et pengeinstitut eller realkreditinstitut bliver bundet af outputgulvet, før kontrollen efter nr. 1 er afsluttet.

Stk. 6. Så længe et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet efter artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2 og fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut og et realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4 ikke indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet er bundet af outputgulvet.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.

56. I § 124 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan anvende tilsynsbeføjelser efter § 344, stk. 1, eller angive, at en virksomhed skal anvende andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, som minimum, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15 pct. af dens kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.«

57. To steder i § 125 b, stk. 2, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

58. I § 125 c, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

59. I § 125 c, stk. 3, indsættes efter »jf. § 125 a, stk. 1,«: »eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.

60. I § 125 h, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter », jf. § 125 g«: », eller risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

61. I § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, ændres »§ 170, stk. 1, 4 og 5« til: »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.

62. I § 140, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.

63. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »og operationelle risiko«.

64. § 143, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, og hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. euro, jf. artikel 325 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

65. § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves.

66. § 143 a, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433a og 433c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal sende oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemmeside eller årsrapporten.«

67. Efter § 144 indsættes efter overskriften før § 146:

»§ 145. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte eller indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den erhvervende virksomheds justerede kapitalgrundlag, skal skriftligt ansøge Finanstilsynet om tilladelse forud for erhvervelsen.

Stk. 2. Udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af det justerede kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden hjemsted i den Europæiske Union, skal modervirksomheden i tillæg til stk. 1 underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.

Stk. 3. Finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g, opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på baggrund af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.

§ 145 a. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale, jf. stk. 5. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 2. Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Vurderingsperioden efter stk. 2 udløber dog tidligst samtidig med vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er omfattet af både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.

Stk. 4. Vurderingsperioden suspenderes indtil afslutningen af sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af behandling i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske Union, hvor en sådan behandling er en forudsætning for erhvervelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 5 med op til 10 arbejdsdage, hvis

målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
Finanstilsynet fører tilsyn med ansøgeren i henhold til hvidvaskloven.

Stk. 7. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver inden 2 arbejdsdage efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.

Stk. 8. Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for godkendt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

§ 145 b. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig og forsigtig forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for efter den påtænkte erhvervelse i forhold til følgende kriterier:

Virksomheden vil kunne overholde og fortsætte med at overholde kravene i denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller anden relevant regulering.
Der er ikke begrundet mistanke om, at erhvervelsen vil medføre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller at erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen efter stk. 1 tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har fremsendt fyldestgørende oplysninger efter anmodning herom.

Stk. 3. Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske, uafhængigt af om der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i henhold til § 145, stk. 1, i relation til den samme målvirksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at foretage vurdering efter stk. 1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder omfattet af artikel 113, stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøgeren meddelelse herom.

§ 145 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af § 175 g, og som påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, skal inden afhændelsen skriftligt underrette Finanstilsynet om afhændelsen med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

§ 145 d. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145, stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Stk. 3. Finanstilsynet skal orientere den pågældende målvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den stemmeberettigede kapital, der er repræsenteret på en generalforsamling.«

68. I § 152 h, nr. 8, indsættes efter »pengeinstitutters offentliggørelse«: »og indsendelse«.

69. Efter § 170 indsættes:

»§ 170 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er gennemført ved denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, gennemfører disse på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Virksomheden skal desuden sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dette strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.«

§ 170 b. Den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet.

Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter opgør deres samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, når pengeinstituttets eller realkreditinstituttets øverste modervirksomhed i Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved anvendelse af artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.«

70. To steder i § 171 og to steder i § 172 ændres »§ 124, stk. 1-5« til: »§ 124, stk. 1-4 og 7«.

71. I § 175 g, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »på delkonsolideret niveau«: », eller når de er udpeget som ansvarlige med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau som nævnt i stk. 4, nr. 3.«

72. I § 175 g, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »Kriterierne«: »vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i kreditinstitutter«.

73. I § 175 g, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis følgende betingelser er opfyldt:«

74. I § 175 g, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »dattervirksomhed,«: »eller en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i overensstemmelse med denne bestemmelse,«.

75. I § 175 g, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2, 4 og 15«, og i § 175 g, stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2-4 og 7« til: »stk. 2-4, 7 og 15«.

76. I § 175 g, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »ikke godkendes«: »eller fritages for godkendelse, jf. stk. 4,«.

77. I § 175 g indsættes som stk. 15:

»Stk. 15. Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, kan uanset stk. 4 give tilladelse til, at finansielle holdingvirksomheder eller blandede finansielle holdingvirksomheder, som er fritaget for godkendelse, jf. stk. 4, udelukkes fra konsolideringen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Udelukkelsen påvirker ikke effektiviteten af tilsynet med kreditinstituttet, der er datterselskab, eller med koncernen.
Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed har ingen aktieeksponering ud over aktieeksponeringen i kreditinstituttet, der er datterselskab, eller i det mellemliggende finansielle moderholdingvirksomhed eller det mellemliggende blandede finansielle holdingvirksomhed, som kontrollerer kreditinstituttet, der er datterselskab.
Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed benytter sig ikke i væsentlig grad af gearing og har ingen eksponeringer, der ikke vedrører dens ejerskab af kreditinstituttet, der er datterselskab, eller af den mellemliggende finansielle moderholdingvirksomhed eller den mellemliggende blandede finansielle holdingvirksomhed, som kontrollerer kreditinstituttet, der er datterselskab.«

78. Efter § 182 f indsættes i kapitel 12:

»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

§ 182 g. En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
Virksomhedens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

79. I § 202, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Repræsentantskabet må ikke fastsætte højere forrentning af garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.«

80. § 204 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 204. Finanstilsynet skal godkende sammenlægninger, jf. stk. 6, og opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g, hvor den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynet skal også godkende sammenlægninger og opsplitninger, når den fortsættende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i henhold til stk. 1 forud for gennemførelse af aftalen. Flere omfattede virksomheder kan indsende en samlet ansøgning.

Stk. 3. Hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal ansøge om tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175 g, er denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.

Stk. 4. Sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er ikke omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.

Stk. 5. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Ved en sammenlægning i henhold til stk. 1 forstås,

at et eller flere selskaber i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag,
at et eller flere selskaber i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte selskaber besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de sammenlagte selskaber,
at to eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag, eller
at et selskab i forbindelse med selskabets opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele i selskabet.

Stk. 7. Ved en opsplitning i henhold til stk. 1 forstås,

at et selskab efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag,
at et selskab efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag,
en kombination af nr. 1 og 2,
at et opsplittet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag, eller
at et opsplittet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber mod vederlag.

§ 204 a. Afgørelse efter § 204, stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, finder stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter Finanstilsynet skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 204, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale, jf. stk. 4.

Stk. 3. Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, 1. pkt., og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 204 b nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, 1. pkt., underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til 10 arbejdsdage, hvis

den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til hvidvaskloven, er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte vurdering.

Stk. 6. Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt meddeles den finansielle virksomhed senest 2 arbejdsdage efter afslutning af vurderingen efter § 204 b.

Stk. 7. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, og giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse efter § 204, stk. 1, fastsætte en frist for gennemførelsen af sammenlægningen eller opsplitningen. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

§ 204 b. Finanstilsynet vurderer en ansøgning modtaget efter § 204, stk. 1, i forhold til følgende kriterier, jf. dog stk. 3:

Omdømmet for de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
Den finansielle soliditet hos de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
Om den enhed, der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene.
Om planen for gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.
Om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte sammenlægning eller opsplitning at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte sammenlægning eller opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204, stk. 1, hvis kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at vurdere et eller flere af kriterierne i stk. 1 ved sammenlægninger eller opsplitninger, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra den samme koncern. Hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøgeren meddelelse herom.

§ 204 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager overførsel af aktiver eller passiver svarerende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet skriftligt forud for overførslen, jf. dog § 204 d. Procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til 15 pct., hvis overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen i stk. 1 på baggrund af deres konsoliderede situation.

Stk. 3. Ved opgørelsen af procentsatsen i stk. 1 ses bort fra følgende:

Overførsler af misligholdte aktiver.
Overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162.
Overførsler af aktiver, der skal securitiseres.
Overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Stk. 4. Virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af underretningen i henhold til stk. 1.

Stk. 5. Alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal underrette Finanstilsynet. Virksomhederne kan indsende en fælles underretning til Finanstilsynet.

§ 204 d. Finanstilsynet skal godkende en overførsel i henhold til § 204 c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.«

81. I § 224, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«, og i nr. 5 ændres »nr. i-iii.« til: »nr. i-iii, eller«.

82. I § 224, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.«

83. I § 224, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter »artikel 412, stk. 1,«: »eller net stable funding ratio i artikel 413, stk. 1,«, og efter »den foreskrevne likviditet« indsættes: »eller funding«.

84. I § 225, stk. 1, to steder i § 246, stk. 1, og i § 246, stk. 2, ændres »§ 124, stk. 3 og 6« til: »§ 124, stk. 3 og 8«.

85. I § 226, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 224, stk. 1 og 2«.

86. § 259, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet dispensere for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Finanstilsynet skal i så fald anvende § 260, stk. 1, på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Med henblik på anvendelse af 2. pkt. skal der ved en koncern forstås et centralt organ og dets tilknyttede institutter i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og deres datterselskaber, og ved en modervirksomhed eller en virksomhed, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, skal der forstås det centrale organ.«

87. I § 267 a, stk. 1, indsættes efter »nedskrivningsegnede passiver«: », jf. § 266,«.

88. I § 267 a, stk. 1, ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og § 267 a, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

89. I § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, ændres »§ 267 e, nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«.

90. § 267 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med nedskrivningsegnede passiver som defineret i forordningens artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med forordningens artikel 72 a-72 l.«

91. I § 267 b, stk. 1, ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«, og i nr. 1 ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 1-3«.

92. I § 267 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«.

93. § 267 e, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

94. I § 268, stk. 3, 1. pkt., ændres »koncernens samlede passiver« til: »de samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i koncernen«.

95. Efter § 269 e indsættes før overskriften før § 271:

»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

§ 269 f. En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
Virksomhedens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

96. I § 272, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 267 e, stk. 1, nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«, og »§ 267 e, stk. 1. nr. 4, litra b« ændres til: »§ 267 e, nr. 3, litra b«.

97. Efter § 332 h indsættes i kapitel 19 b:

»§ 332 j. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberetning af oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.«

98. Afsnit X e affattes således:

»Afsnit X e

Rapportering

Kapitel 20 e

Investeringsforvaltningsselskabers rapportering

§ 343 t. Et investeringsforvaltningsselskab aflægger regelmæssigt rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab giver for hver af de danske UCITS, som det administrerer, oplysninger til Finanstilsynet om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Et investeringsforvaltningsselskab giver, for hver af de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, oplysninger til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.

Stk. 3. Oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal omfatte cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

§ 343 u. Et investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for de danske UCITS, som det administrerer, og for de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, følgende:

Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller deaktivering heraf.
UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
Resultaterne af de stresstest, der er udført i overensstemmelse med § 32, stk. 3, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Følgende oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner:

a) Oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

b) Antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende investeringsforvaltningsselskab.

c) En liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret.

d) Hvis porteføljeplejefunktionen er delegeret, størrelsen på og procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen.

e) Antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne.

f) Antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger vedrørende rettidig omhu, der gennemføres af investeringsforvaltningsselskabet for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført.

g) Hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til litra a, c og d om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres.

h) Begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en distributør, der handler på det pågældende investeringsforvaltningsselskabs vegne.«

99. I § 343 x, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 5«.

100. Efter afsnit X h indsættes:

»Afsnit X i

ESG-vurderingsleverandører

Kapitel 20 i

ESG-vurderingsleverandører

§ 343 ab. Finanstilsynet bistår på anmodning fra den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed med at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter. Finanstilsynet udfører desuden de tilsynsopgaver, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af den forordning, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til brug for udførelsen af de tilsynsopgaver, der følger af stk. 1, udøve de tilsynsbeføjelser, der følger af henholdsvis artikel 32, 33 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.«

101. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

102. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »markeder for kryptoaktiver«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

103. § 344 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Indikerer resultater af backtesting eller test af fordeling af overskud og tab for en intern markedsrisikomodel, at modellen ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig, gennemgår Finanstilsynet betingelserne for tilladelsen til anvendelse af den interne model. Finanstilsynet kan stille krav om, at virksomheden træffer passende foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.«

104. Efter § 344 f indsættes:

»§ 344 g. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

§ 344 h. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.«

105. § 345, stk. 13, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 13. Bestyrelsen nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg, som har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision. Det regnskabskyndige underudvalg forelægges og forbereder sager af regnskabsmæssig karakter, der er principielle eller har videregående betydelige følger, forud for behandlingen af sagerne i bestyrelsen.

Stk. 14. Bestyrelsen kan efter behov anmode eksterne eksperter med særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager. De eksterne eksperter kan efter formandens beslutning deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Eksperter, der bistår bestyrelsen, jf. 1. pkt., er underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.«

Stk. 14-20 bliver herefter stk. 15-21.

106. I § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »ekspertpanelet« til: »det regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og efter »stk. 13« indsættes: »og 14«.

107. Efter § 346 c indsættes:

»§ 346 d. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf undtagen § 195, stk. 4, eller en af følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«

108. I § 347 b, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: », og § 2, stk. 1«.

109. I § 347 c, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: », og § 2, stk. 1«.

110. § 352, stk. 2, ophæves.

111. I § 354, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »straffeloven«: », skattelovgivningen«.

112. § 354, stk. 6, nr. 36, affattes således:

»36) Skatteforvaltningen.«

113. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »32-35« til: »32-36«.

114. I § 354 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 1, stk. 7« til: »§ 64, stk. 1 og 11«, og efter »§ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1« indsættes: », dog ikke reaktioner i medfør af § 351 på en overtrædelse af kravene«.

115. § 354 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 71, stk. 1, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 77 a, § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 145, stk. 1, § 145 c, stk. 1, § 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, § 182 f, § 204, stk. 1, § 204 c, stk. 1, § 259 a, § 261, § 264, stk. 2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267 d, stk. 1, §§ 268 og 269 a-269 e, § 272, stk. 7, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1, § 313, stk. 1, og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 413, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1-3, artikel 430 a, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435, artikel 451, stk. 1, anden del, tredje del, afsnit III, kapitel 2, og afsnit II-VI, fjerde del, sjette del, afsnit I og IV og syvende del, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en forudgående tilladelse, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet, og i sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.«

116. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 61 b og 61 c,«: »§ 64, stk. 1, § 64 a,«.

117. I § 355, stk. 1, ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023«, og efter »om markeder for kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

118. I § 355, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 6«.

119. I § 355, stk. 2, nr. 12, ændres »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10, stk. 1 og 8«.

120. I § 372, stk. 1, ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023«, og efter »om markeder for kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf«.

121. I § 373, stk. 1, indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 2, stk. 1,«, efter »§ 125 c, stk. 1,« indsættes: »§ 145, stk. 1,« og efter »§ 204, stk. 1,« indsættes: »§ 204 c, stk. 1, § 204 d, stk. 1,«.

122. I § 373, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk. 1, 2, 8 og 9«.

123. I § 373, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 124, stk. 1, 2 og 7«.

124. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter »§ 71, stk. 1« indsættes: »og 3«.

125. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »markeder for kryptoaktiver og artikel 5, stk. 1-3« til: »markeder for kryptoaktiver, artikel 5, stk. 1-3«, og efter »digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

126. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,«: »§ 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,«, efter »§ 182 f,« indsættes: »§ 182 g, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 269 c,« indsættes: »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.

127. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »(PEPP-produkt), artikel 4,«: »artikel 7, stk. 1-4,«, efter »artikel 19, stk. 1-6,« indsættes: »artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,«, og »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« ændres til: »artikel 24, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

128. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »kryptoaktiver og artikel 5« til: »kryptoaktiver, artikel 5«, og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »og artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

129. I § 373, stk. 10, ændres »§ 71, stk. 1 og 3« til: »§ 71, stk. 1 og 5«, og »§ 170, stk. 1, 2 og 5« ændres til: »§ 170, stk. 1, 2 og 4«.

130. Efter § 417 d indsættes før overskriften før § 418:

»§ 417 e. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der anvender interne ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 2. Øverste modervirksomheder i Danmark og koncerner, der opgør den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf. § 170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.«

131. I bilag 9, nr. 1, ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4, litra c«.

§ 2

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og senest ved § 15 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3, 7 og 9,«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 9,« til: »§ 5, stk. 11,«.

4. I § 1, stk. 5, ændres »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3, 4, 7 og 9,«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 92, 2. pkt., og to steder i § 93, stk. 3, ændres »bilag 1, nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.

§ 3

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 16 i lov nr. 1168 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

2. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet),«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«.

§ 4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 28 ændres »told- og skatteforvaltningen« til: »andre myndigheder«.

2. I § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »transaktion«: », og kontooversigt og forretningskorrespondance«.

3. Efter § 38 a indsættes i kapitel 8:

»§ 38 b. Advokater skal ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

Stk. 2. Advokater skal endvidere ved behandling efter stk. 1 gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere af midlerne er, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. Advokater skal ved behandling efter stk. 1 uden ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille oplysninger efter 1. pkt. til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af forhold, der ligger til grund herfor.«

§ 5

I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 4 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § 8 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og senest ved § 75 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153,«: dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«.

2. I 2. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

3. I § 4, stk. 1 og 3, ændres »§ 75, stk. 4« til: »§ 75, stk. 7«.

4. § 10, nr. 13, affattes således:

»13) Dattervirksomhed:

a) En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed, eller

b) et fondsmæglerselskab, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen til hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.«

§ 6

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 3 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 21 i lov nr. 1602 af 17. december 2024 og § 6 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,«: »dele af«, og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024«.

2. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38,«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«.

3. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12,«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«, og før », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017,« indsættes: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

§ 7

I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«, og i 2. pkt. indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«: », og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

2. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, når Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som direktør eller nøgleperson, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

§ 8

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 21. juni 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023.«

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

§ 9

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, som ændret ved § 14 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 11 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 4, stk. 1, tre steder i § 4, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., og i § 7, stk. 6, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 1, 1. pkt., udgår »en finansiel rådgiver,«.

2. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

§ 10

I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 2. februar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Tiltræder en person et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forbrugslånsvirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.

3. I § 17, stk. 2, ændres »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5« til: »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2-5«.

§ 11

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2023, som ændret ved § 8 i lov nr. 1546 af 12. december 2023 og § 13 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, indsættes efter »pantebrevshandel«: »eller den ansvarlige for kreditgivning«.

2. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et ejendomskreditselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

3. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »pantebrevshandel«: »og den ansvarlige for kreditgivning«.

4. § 5, stk. 2, affattes således:

§ 12

I lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, som ændret ved § 9 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Virksomhedens bestyrelse eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, opfylder kravene i § 7 a.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) Dokumentation for, at betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 4, er opfyldt.«

Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.

3. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 4« til: »§ 3, stk. 2, nr. 5«.

4. I § 5, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 5« til: »§ 3, stk. 2, nr. 6«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 6« til: »§ 3, stk. 2, nr. 7«.

6. Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:

»§ 7 a. Bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed skal sikre, at dens medlemmer som helhed har den fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og ansvarlig måde. Drives virksomheden som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på de ledelsesansvarlige.«

§ 13

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5. december 2023, som ændret ved § 12 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og regler udstedt i medfør heraf.«

3. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

§ 14

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2110 af 22. december 2020 og § 13 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

2. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Efter nedskrivningen er der ikke forpligtelser over for ejeren af det relevante kapitalinstrument eller den nedskrivningsegnede forpligtelse i forhold til den del af instrumentet, som er nedskrevet, undtagen enhver forpligtelse, som allerede fandtes, og enhver erstatningsforpligtelse, der kan opstå som følge af en prøvelse vedrørende lovligheden af udøvelsen af nedskrivningen.«

3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Nedskriver eller konverterer Finansiel Stabilitet relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 17 og 18, umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af et afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger, skal det beløb, der nedskrives eller konverteres, medregnes i opgørelsen af, om mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret, jf. stk. 2, nr. 1.«

§ 15

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 11. marts 2022, som ændret ved § 12 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

2. I § 34, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

3. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

§ 16

I lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, som ændret ved § 11 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 ændres »§ 64, stk. 1-3,« til: »§ 64, stk. 1-5,«.

2. I § 22 indsættes efter »§§ 347 a,«: »§ 351, stk. 1, 2 og 5-10«.

3. I § 25, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.

§ 17

I lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 7. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. § 14 affattes således:

»§ 14. Regeringen skal efter redegørelse fra Terrorforsikringsrådet beslutte, om der er indtruffet en NBCR-terrorhandling, der vil medføre aktivering af terrorforsikringsordningen.«

§ 18

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 110 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til: »fysiske og juridiske personer, der er relevante for samarbejdet,«.

2. I § 110 b, stk. 3, ændres »myndigheder, virksomheder og personer« til: »fysiske og juridiske personer«.

3. I § 110 b, stk. 4, ændres »Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til: »Fysiske og juridiske personer«, og »myndigheder, virksomheder og personer« til: »fysiske og juridiske personer«.

4. I § 110 b, stk. 7, 3. pkt., ændres »Virksomheder eller personer« til: »Fysiske eller juridiske personer«.

§ 19

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. § 63 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

2. I § 63 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

3. I § 63 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 6« til: »stk. 1, 3, 4 og 5«, og i 2. pkt. ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

4. I § 63 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 2, nr. 1«, og i 2. pkt. ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 2«.

5. I § 74 ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

6. I § 76 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 8, 1. pkt.« til: »stk. 7, 1. pkt.«

§ 20

I lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, ændres »§ 345, stk. 14,« til: »§ 345, stk. 15,«.

§ 21

I lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) foretages følgende ændring:

1. § 11, nr. 17-19, ophæves.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 22

§ 23

§ 1, nr. 65, 69 og 130, har virkning fra den 1. januar 2025.

Overgangsbestemmelser

§ 24

Stk. 1. §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024. For sådanne forvaltere finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 16. april 2029.

Stk. 2. Indtil den 16. april 2029, hvor den nominelle værdi af de lån, der udstedes af en alternativ investeringsfond til en enkelt låntager, eller en alternativ investeringsfonds gearing overstiger de grænser, der fremgår af § 26 c, stk. 1-3, og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., må en forvalter, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing. Såfremt den nominelle værdi af de lån, som en alternativ investeringsfond har udstedt til en enkelt låntager, eller en alternativ investeringsfonds gearing er under de grænser, der fremgår af § 26 c, stk. 1-3, og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., må forvalteren, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing over disse grænser.

Stk. 3. §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024 og ikke rejser yderligere kapital efter den 15. april 2024.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan en forvalter, der forvalter alternative investeringsfonde, som udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024, vælge at være omfattet af §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvis Finanstilsynet underrettes herom.

Stk. 5. § 26 b, stk. 1, og §§ 26 e-26 g i lov om alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der har udstedt lån inden den 15. april 2024, for så vidt angår disse lån.

§ 25

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-12, 14, 15, 17 og 20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-6, 9-12, 14 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Morten Bødskov

Bilag 1

»Bilag 2

Likviditetsstyringsværktøjer, som er tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter åbne alternative investeringsfonde:

Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele eller kapitalandele.
Indløsningsgate: En indløsningsgate betyder en midlertidig og delvis begrænsning af andelshavernes eller kapitalejernes ret til at indløse deres andele eller kapitalandele, således at investorerne kun kan indløse en vis del af deres andele eller kapitalandele.
Forlængelse af opsigelsesfrister: Med forlængelse af opsigelsesfrist forstås en forlængelse af den opsigelsesfrist, som andelshaverne eller kapitalejerne skal give fondsforvaltere ud over en minimumsperiode, der er passende for fonden, når de indløser deres andele eller kapitalandele.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forval...

Detaljer

Bemærkninger til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)s enkelte bestemmelser

Kilde

§ 1

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende fodnote, 1. pkt. til lov om finansiel virksomhed indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som lov om finansiel virksomhed gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15,« indsættes »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024,«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).

Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5, artikel 11 og artikel 16, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/59 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer (covered bonds-direktivet).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Med den foreslåede ændring vil det desuden fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.

Ændringen foreslås som følge af, at det i dette lovforslag foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor den Europæiske Union, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Derudover er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indretning og stille krav om etablering af et datterselskab i stedet for en filial.

Det foreslås, at henvisningen til kreditinstitutter i § 1, stk. 3, udgår. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler for at kræve etablering af et datterselskab ophævet. Disse regler var udelukkende rettet mod kreditinstitutter, hvorfor de ikke er relevante at beholde, når bestemmelserne foreslås alene at skulle omfatte administrationsselskaber.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til § 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2 for yderligere beskrivelse af forslagets betydning for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU.

Den foreslåede ændring medfører ingen ændring for administrationsselskaber.

Til nr. 3 (§ 2, i lov om finansiel virksomhed)

Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der skal benyttes, når en finansiel virksomhed fra et andet EU/EØS-land ønsker at drive virksomhed i Danmark gennem en filial.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve aktiviteterne i nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2.

Bestemmelsen implementerer artikel 21 c og 47 i CRD VI.

Kravet viderefører gældende ret, som i dag fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditinstitutter med hovedsæde i et land udenfor EU og EØS, skal have Finanstilsynets tilladelse til at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, yde udlån eller yde sikkerhedsstillelse og stille garantier for kunder i Danmark.

Kravet finder anvendelse, uanset, om virksomheden er underlagt et tilsvarende tilladelseskrav i hjemlandet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er den faktiske aktivitet, og ikke virksomhedens tilladelse i hjemlandet, der udløser tilladelseskravet.

Er det f.eks. tilladt i et land udenfor EU eller EØS at stille garantier uden en tilladelse, og virksomheden derfor ikke er underlagt tilladelseskrav eller tilsyn i sit hjemland, vil virksomheden alligevel skulle have tilladelse i Danmark.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at kreditinstitutter med hovedsæde i et lande udenfor EU eller EØS skal etablere en filial eller et datterselskab for at kunne modtage indlån, yde udlån eller stille garantier. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 2, at lov om finansiel virksomhed, undtagen kapitel 5, finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt i stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og skal bevirke, at filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, er underlagt regler tilsvarende danske kreditinstitutter, og dermed sikre lige konkurrence.

Da en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, vil der være forhold, som efter deres karakter ikke kan overføres direkte. Derudover skal der tages hensyn til services, som ydes fra hovedvirksomheden til filialen. I stk. 5, gives Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler om filialernes indretning. Denne bemyndigelse vil blandt andet skulle anvendes til at tilpasse lovens regler til filialforhold. Derfor vil bekendtgørelsen kunne indeholde særlige regler for kapital- og likviditetsforhold og filialens risikostyring.

Kapitel 5 i loven finder ikke anvendelse på filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Kapitel 5 vedrører blandt andet danske kreditinstitutters mulighed for at udøve aktiviteter i andre lande indenfor EU.

Bestemmelsen indebærer, at filialer, der har tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, af kreditinstitutter, der har tilladelse til at drive virksomhed fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, ikke kan udøve aktiviteter i andre lande indenfor EU.

I stk. 3 foreslås en række undtagelser til tilladelseskravet i stk. 1. Anvendelse af en undtagelse til at udøve aktiviteter i Danmark giver ikke kreditinstituttet ret til at udføre andre aktiviteter.

Det foreslås i nr. 1 , at stk. 1, ikke finder anvendelse, når virksomheden leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som er et kreditinstitut eller til en virksomhed i samme koncern som virksomheden selv.

Kreditinstitutter vil kunne anses for at have tilstrækkelige kompetencer til at kunne vurdere risikoen ved at modtage tjenesteydelser eller aktiviteter fra modparter i tredjelande. Derfor accepteres det, at virksomheder med hovedsæde i et tredjeland leverer tjenesteydelser eller aktiviteter til disse. Derudover kan det være væsentligt for et europæisk kreditinstituts forretningsmodel at indgå forretning med en virksomhed etableret udenfor EU.

Det foreslås i nr. 2, at stk. 1, finder anvendelse på virksomheder, der omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber og -aktiviteter.

Forslaget vil medføre, at investeringsaktiviteter omfattet af lov om fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter være undtaget kravet i stk. 1. Disse aktiviteter er selvstændigt reguleret i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter. Baggrunden for denne specifikke undtagelse er, at nogle virksomheder både udøver kreditinstitutvirksomhed og investeringsservice. Undtagelsen skal sikre, at sådanne virksomheder ikke bliver omfattet af to regelsæt, hvis virksomheden kun tilbyder investeringsservices i Danmark.

I nr. 3 foreslås, at hvis kunden på eget initiativ henvender sig til virksomheden på virksomhedens hjemsted, eller gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne, så er det undtaget fra stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse opstiller en mere generel ramme for, hvornår en aktivitet anses som udøvet i Danmark. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en virksomhed ikke anses for at udøve aktiviteter i Danmark, hvis en kunde opsøger virksomheden på eget initiativ. Dette vil betyde, at kunden uopfordret skal kontakte virksomheden på et forretningssted udenfor Danmark eller gennem virksomhedens hjemmeside. Udarbejder en virksomheden en hjemmeside på dansk, anses kontakten ikke som initieret på et forretningssted uden for Danmark og vil derfor ikke være undtaget tilladelseskravet.

Kunderne kan også vælge at kontakte virksomheden gennem en lokal tredjepart, der handler på virksomhedens vegne. En lokal tredjepart er en virksomhed eller person, som henvender sig til kunder efter aftale med virksomheden med hovedsæde i et land udenfor EU. Det medfører omvendt, at virksomheder med hovedsæde i et land udenfor EU ikke må anvende lokale tredjeparter til uopfordret at henvende sig til kunder. Det anses således ikke som kundens eget initiativ, hvis virksomheden henvender sig til kunden gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne.

Det foreslås i stk. 4 , at virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3, hvor en kunde selv har henvendt sig, ikke må markedsføre andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden selv har opsøgt, medmindre disse er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden ikke må markedsføre andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden har opsøgt efter stk. 3, nr. 3. Dog kan virksomheden markedsføre andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser, som er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Det foreslåede vil f.eks. betyde, at virksomheden kan markedsføre muligheden for at tilknytte et betalingskort, hvis kunden har opsøgt virksomheden med henblik på at åbne en indlånskonto. I samme situation må virksomheden ikke markedsføre muligheden for at investere kundens midler eller at optage lån hos virksomheden.

Det foreslås i stk. 5 , at selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse for filialer nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Forslaget vil medføre, at selskabslovens bestemmelser om filialer finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Forslaget medfører bl.a., at filialen skal registreres i Erhvervsstyrelsens systemer.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialernes indretning og krav om etablering af et datterselskab.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Med den foreslåede bemyndigelse kan Finanstilsynet sætte regler i kraft for filialer af virksomheder fra tredjelande, som er direkte gældende for danske virksomheder gennem forordninger. Bemyndigelsen skal dermed sikre lige vilkår for danske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU og filialer af virksomheder fra tredjelande.

Med bemyndigelsen videreføres den gældende bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, da bekendtgørelsen regulerer forhold, der relaterer sig til virksomhedens indretning. Bekendtgørelsen indeholder regler om tilladelse, ophør, kapitalkrav, regnskab og revision og ledelse.

Bemyndigelsen for Finanstilsynet til at fastsætte regler om etablering af et datterselskab har til hensigt, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler, der beskriver, hvilke kriterier der vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt en filial har en størrelse eller kompleksitet, der kan begrunde et krav om, at aktiviteterne skal udøves i et datterselskab frem for en filial i henhold til stk. 1.

Det kan f.eks. være relevant at se på filialens størrelse, herunder størrelsen af ind- og udlån, både set i forhold til andre pengeinstitutter, men også filialens størrelse i forhold til hovedselskabet. Omfanget af betalinger kan også være relevant som kriterium i denne sammenhæng.

Dernæst kan det være relevant at inddrage forretningens kompleksitet og tilknytning til den øvrige finansielle sektor. Her vil filialens aktiviteter, herunder deres tilknytning til den øvrige finansielle sektor være et element. Betydningen af filialens kritiske funktioner for den øvrige finansielle sektor vil også udgøre et element. Med filialens kritiske funktioner menes aktiviteter, hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller forstyrre den finansielle stabilitet, eksempelvis filialens betalingsformidling, der er nødvendig for kunders daglige transaktioner.

Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder de centrale definitioner i lov om finansiel virksomhed. Ifølge den gældende § 5, stk. 1, nr. 7, er en dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, nr. 7, således at en dattervirksomhed vil være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed eller b) kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 på afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 i afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om finansiel virksomhed, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed. Kreditinstitutter kan både være danske virksomheder og udenlandske virksomheder, i det omfang de omfattes af §§ 259-267 h og §§ 269-271 i lov om finansiel virksomhed, hvis virksomhederne opfylder kriterierne, som er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere kreditinstitutter et centralt organ. Disse kreditinstitutter er fast tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.

Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Afviklingskoncerner som defineret i § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om finansiel virksomhed, er defineret som kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.

§§ 259-267 h og §§ 269-271, i lov om finansiel virksomhed, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.

Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet beslutter, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal overholde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II). Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 33, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 34, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 5, stk. 1, nr. 34, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 61, i lov om finansiel virksomhed)

Der fremgår ikke på nuværende tidspunkt nogen definition i dansk lovgivning af justeret kapitalgrundlag.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 61 , at definere justeret kapitalgrundlag, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 71, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Forordning nr. 575/2013 definerer justeret kapitalgrundlag som summen af følgende, når det vedrører reglerne i forordningens anden del, afsnit III: Kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i, og supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i.

Ved anvendelse af forordningens artikel 97, udgør justeret kapitalgrundlag summen af følgende: Kernekapital som omhandlet i artikel 25 og supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justeret kapitalgrundlag efter national regulering, skal være det samme som justeret kapitalgrundlag efter EU-reguleringen.

Det præciseres dermed at begrebet skal anvendes og fortolkes på samme måde som det, der allerede er gældende. Bestemmelsen har til formål at understrege, at der er tale om det samme begreb, og der er derfor tale om en sproglig præcisering.

Det foreslåede stk. 1, nr. 61, gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 47a, i CRDVI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 62 og 63, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder definitioner på en række begreber og en beskrivelse af, hvordan disse skal forstås i relation til lov om finansiel virksomhed.

Loven indeholder ikke i dag en definition på "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" eller "Klimaneutralitet" i den finansielle lovgivning. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at udvide lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i § 5, stk. 1 at indsætte definitioner af "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" hhv. "Klimaneutralitet" som nye numre 62 og 63.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 61 i § 5, stk. 1, som indeholder definitionen på "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko".

Med forslaget til nr. 61 i § 5, stk. 1 defineres "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" med henvisning til artikel 4, stk. 1, nr. 52d) i forordning (EU) 2024/1623, som risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de traditionelle kategorier af finansielle risici.

Klimarisici, og miljørisici generelt, bør ses i sammenhæng med sociale og ledelsesmæssige risici som en enkelt risikokategori for at muliggøre en omfattende og koordineret integration af disse faktorer, idet de ofte er indbyrdes forbundne. ESG-risici hænger tæt sammen med begrebet bæredygtighed, da ESG-faktorerne udgør de tre vigtigste bæredygtighedssøjler.

Det foreslåede nye nummer 62) gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 68, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Med forslaget til nr. 62 i § 5, stk. 1, defineres "klimaneutralitet".

Begrebet "klimaneutralitet" er det overordnede mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119, hvoraf det fremgår, at de EU-dækkende drivhusgasemissioner og -optag, som er reguleret i EU-retten, skal være i balance inden for unionen senest i 2050, således at nettoemissionerne reduceres til nul senest denne dato, og unionen sigter mod at opnå negative emissioner derefter.

Den Europæiske Grønne Pagt, som blev introduceret af Kommissionen den 11. december 2019, forpligter EU til at blive klimaneutral senest i 2050. Dette mål er afgørende for at opfylde Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Klimaneutralitet betyder, at der skal være en balance mellem de drivhusgasser, der udledes, og de drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren, således at nettoemissionerne er nul.

Det foreslåede nye nummer 63 gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 69, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 64, i lov om finansiel virksomhed)

En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt begreb i loven, men anvendes flere steder i den finansielle regulering.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 78, at definere en værdipapircentral eller CSD (central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Begrebet foreslås defineret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR), hvorefter det omfatter en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (registreringsydelse), ydelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (central forvaltningsydelse) eller drift af et værdipapirafviklingssystem (afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A, i bilag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 1, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra u til artikel 2, stk. 1, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009 (UCITS-direktivet).

Til nr. 9 (§ 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed har udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, eller §§ 30 eller 31, ret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.

Det foreslås at ændre henvisning til § 1, stk. 3, i § 7, stk. 2, nr. 2, og § 7, stk. 4, til en henvisning til § 2.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at kravet om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse, foreslås flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 10 (§ 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., at investeringsforvaltningsselskaber kun må udføre virksomhed, som nævnt i § 10, stk. 2, § 10 a og § 28.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt. , at investeringsforvaltningsselskaber kun må udføre virksomhed, som nævnt i § 10, stk. 2, 3 og 4, § 10 a og § 28.

Den foreslåede ændring vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber, udover de nuværende tjenesteydelser, må udføre den virksomhed, som er nævnt i § 10, stk. 3 og 4. Se bemærkninger til nr. 3 og 4.

Til nr. 11 (§ 10, stk. 2, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.

Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en liste over investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at indsætte efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: » 1,«.

Efter den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, 1. pkt., vil investeringsforvaltningsselskaber, som fast erhverv eller på professionelt grundlag desuden kunne yde investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, med tilladelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse og som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice, også vil kunne udføre modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de finansielle instrumenter, som fremgår af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med tilladelse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra, a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra b, nr. iii, i UCITS-direktivet.

Det fremgår af § 10, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.

Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en liste over investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 4. pkt., at ophæve: »Tilladelse til at yde aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4.«.

Den foreslåede ændring til § 10, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at det ikke længere er et krav, at et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje for at kunne få tilladelse til investeringsrådgivning og opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med finansielle instrumenter. Dermed gøres reglerne mere fleksible, som investeringsforvaltningsselskaber på lige fod med andre finansielle aktører kan udføre investeringsservice.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. iii i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 12 (§ 10, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1 pkt., at investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder de investeringsservicer omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 3, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til at udføre enhver funktion eller aktivitet, som allerede leveres af investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter i overensstemmelse med sin tilladelse efter stk. 1 eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den udfører med tilladelse, efter stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, varetages hensigtsmæssigt.

Ændringen vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber til fordel for tredjemand vil kunne få tilladelse til at udføre de samme funktioner og aktiviteter, som de allerede udfører i forbindelse med de UCITS, de forvalter, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til tredjemand, håndteres på passende vis. Sådanne funktioner og aktiviteter omfatter f.eks. virksomhedstjenester såsom menneskelige ressourcer og informationsteknologi (IT) samt it-tjenester til porteføljepleje og risikostyring.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at investeringsforvaltningsselskabet kan yde de investeringsservicer, der er omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10. Disse er: modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de finansielle instrumenter nævnt i bilag 2, skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger, investeringsrådgivning og opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de finansielle instrumenter, nævnt i bilag 2. Se bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. i, andet afsnit. i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra b, nr. iv, i UCITS-direktivet.

Efter den gældende § 10, stk. 2, kan investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse, yde de investeringsservicer omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som fast erhverv eller på et professionelt grundlag.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 4 , hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011. Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til administration af benchmarks, som anvendes i de UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.

Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011. En benchmark administrator udfører typisk opgaver såsom indsamling og validering af data, beregning af benchmarkens værdi, regelmæssig offentliggørelse af værdien, rapportering til interessenter og løbende overvågning af benchmarkens performance for at sikre overholdelse af standarder og regler samt pålidelighed og integritet i markedet.

Det foreslåede vil også medføre, at et investeringsforvaltningsselskab ikke kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011, hvis benchmarket anvendes i de investeringsinstitutter, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter.

Denne begrænsning indføres for at adskille visse funktioner og undgå interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og evalueringen af investeringsinstituttets præstation. Ved at adskille denne funktion fra forvaltningen af investeringsinstitutter, kan man muligvis reducere potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til fordel for fonden eller dens investorer.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 10, stk. 3-7 bliver til stk. 5-9.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. ii, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indfører i artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 13 (§ 14, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10 at virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, giver Finanstilsynet tilladelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 2, at en ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation og en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 3 og 4, hvorefter en ansøgning efter § 10 endvidere skal indeholde en aktivitetsplan, der som minimum angiver investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, herunder:

en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet,
en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet,
en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde,
oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har til hensigt at overholde sine forpligtelser efter reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet) og sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.

Stk. 4. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand af funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter følgende:

investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og CVR-nummer,
for enhver, der får overdraget ansvar:

a) vedkommendes juridiske navn og CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode,

b) vedkommendes jurisdiktion, og

c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed,

en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som investeringsforvaltningsselskabet anvender til:

a) at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet, og

b) at overvåge den delegerede aktivitet,

for hvert af de UCITS, som det forvalter eller har til hensigt at forvalte:

a) en kort beskrivelse af de delegerede porteføljeplejefunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation,

b) en kort beskrivelse af de delegerede risikostyringsfunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation,

en beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at overvåge den delegerede aktivitet.

Den foreslåede § 14, stk. 3 , vil medføre, at en ansøgning om tilladelse mindst skal indeholde nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed.

Det gælder en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet. Det vil også inkludere en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet. Det vil desuden inkludere en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, som kan være på årsbasis.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan vil skulle forholde sig til, hvordan den har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål. Formålet med bestemmelsen vil være at præcisere kravene til ansøgningen om tilladelse og dermed sikre en ensartet anvendelse af de materielle krav til investeringsforvaltningsselskaber.

Med den foreslåede § 14, stk. 4, anerkendes, at delegation kan muliggøre en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse. Formålet med forslaget er, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter i Den Europæiske Union.

I ansøgningen vil juridiske oplysninger om virksomheder, hvor investeringsforvaltningsselskabet har delegeret ansvar til, skulle fremgå. Investeringsforvaltningsselskabet vil i dette tilfælde skulle føre tilsyn med, overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en forvalters delegationsstruktur er forsvarlig, og der er tilpas med ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de delegerede opgaver.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i og ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra c og e, i UCITS-direktivet.

De foreslåede ændringer til nr. 6 vil medføre, at de gældende § 14, stk. 3-8 bliver til stk. 5-10.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

Der er efter gældende ret ikke et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber skal underrette om ændringer i betingelserne for deres tilladelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 11, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige tilladelse, navnlig væsentlige ændringer af forhold, der fremgår af oplysningerne i henhold til denne bestemmelse, før disse ændringer gennemføres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet i sit risikobaserede tilsyn kan inddrage information om et investeringsforvaltningsselskabs planlagte ændring. Det giver mulighed for, at Finanstilsynet kan reagere, hvis Finanstilsynet identificer tilfælde, hvor der er risiko for, at et investeringsforvaltningsselskab planlægger at lave ændringer, så den ikke længere overholder betingelserne for den oprindelige tilladelse. Det giver mulighed for, at Finanstilsynet kan indlede dialog med selskabet. I sidste ende kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen, hvis betingelserne ikke længere overholdes.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 3, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 7 i artikel 7 i UCITS-direktivet.

Til nr. 15 (§ 33 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 33 a, stk. 2, nr. 4, at et udenlandsk kreditinstitut skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1, indsende navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7.

Det foreslås i § 33 a, stk. 2, nr. 4, og i stk. 3, nr. 4, at ændre »§ 14, stk. 7« til: »§14, stk. 9«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 7, til § 14, stk. 9, jf. lovforslagets § 2, nr. 15. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 16 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte i en række virksomheder. Denne bemyndigelse er benyttet til at udstede en række bekendtgørelser. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.32.1. Gældende ret og i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed efter »investeringsforvaltningsselskaber« at indsætte », udbydere af kryptoaktivtjenester«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den eksisterende bemyndigelse i § 43, stk. 4, til at udstede regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og filialer af udenlandske pengeinstitutter udvides til også at omfatte ansatte i udbydere af kryptoaktivtjenester.

Til nr. 17 (§ 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætterregler om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede ejerandele i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.

Den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, fastsætter, at Finanstilsynet skriftligt og senest efter to arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Efter § 61, stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende ved modtagelse af yderligere materiale, jf. stk. 4.

Bekræftelsen går alene på, at Finanstilsynet har modtaget de nævnte dokumenter, og er ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet anfører i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selv om det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Finanstilsynets bekræftelse udgør udelukkende et proceduremæssigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed. Hvis Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning, bevirker Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes, jf. stk. 3.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal Finanstilsynet ligeledes bekræfte modtagelsen. Dette vil imidlertid ikke have den virkning, at fristen på 60 arbejdsdage indledes. I en sådan bekræftelse er Finanstilsynet ikke forpligtet til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist. Finanstilsynet skal efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger bekræfte modtagelsen.

Det foreslås § 61, stk. 2, 1. pkt. at ændre »to« til »ti«.

Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet skriftligt senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, bekræfter modtagelse fremfor efter to dage, som er den nuværende retstilstand.

Det foreslåede gennemfører ændringsdirektivets nyaffattelse af artikel 22, stk. 2, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn med kreditinstitutter (CRDIV).

Virkningen af det foreslåede er, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af ansøgningen efter stk. 1 senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. Tilsvarende vil gælde ved modtagelse af yderligere materiale, jf. det gældende 2. pkt. og den gældende bestemmelse i stk. 4.

Til nr. 18 (§ 61, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 61 i lov om finansiel virksomhed, at fysiske og juridiske personer, der påtænker at erhverve kvalificerede andele i en finansiel virksomhed, på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.

Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved den påtænkte erhvervelse omfattet af § 61, vil virksomheden skulle godkendes i henhold til § 175 g.

Det følger af § 175 g, i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som er den øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet. En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 61, stk. 10 . Efter den foreslåede bestemmelse suspenderes vurderingsperioden, jf. § 61, stk. 3, indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g, når vurderingen foretages samtidig med godkendelse efter § 175 g.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en vurdering af den påtænkte erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet kan konkret beslutte at foretage vurderingen af den påtænkte erhvervelse sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter, at virksomheden har opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor holdingvirksomhedens påtænkte erhvervelse sker som led i afhjælpning af en krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.

Det foreslåede stk. 10 gennemfører artikel 21 a, stk. 2, 2. afsnit, i CRD V. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 19 (§ 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4, i hvidvaskloven.

Det foreslås at ændre ordlyden i § 61 a, stk. 1, nr. 5, så Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er begrundet mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, vil ske.

Ved udtrykket ”begrundet mistanke” forstås, at mistanken er bestyrket, og at der som minimum skal foreligge en rimelig formodning for, at hvidvask eller finansiering af terrorisme vil ske, samt at mistanken er baseret på fornødne konkrete og objektive oplysninger. Det gældende udtryk ”grund til at formode” er lempeligere end udtrykket ”begrundet mistanke”. Hvis Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af en ansøgning mener, at der kan være en rimelig formodning for, at der vil ske en lovovertrædelse, kan Finanstilsynet undersøge forholdet nærmere, f.eks. ved at indhente dokumentation fra ansøgeren eller andre myndigheder, hvor der er hjemmel til dette, med henblik på at afdække om mistanken er begrundet. Der findes ikke umiddelbart konkrete eksempler på situationer, hvor ændringen ville have betydet, at ansøgningen var blevet afvist efter det nye kriterie.

Den foreslåede ændring vil gennemføre ændringsdirektivets nyaffattelse af artikel 23, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, ikke alene skal ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven, vil ske, men om der er begrundet mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Til nr. 20 (§ 61 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om Finanstilsynets godkendelse af erhvervelse af kvalificerede ejerandele. Det fremgår af den gældende § 61 a, stk. 1, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til en række nærmere oplistede kriterier, jf. § 61 a, stk. 1, nr. 1-5.

Det foreslås, at der i § 61 a indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland med strategiske mangler i sine tiltag for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (fjerde hvidvaskdirektiv), eller i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører det nye afsnit i artikel 23, stk. 1, litra e, i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI).

Den foreslåede stk. 4 vil medføre, at Finanstilsynets muligheder for at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse udvides til at omfatte de i bestemmelsen omhandlede tilfælde, hvor den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland eller i et land, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.

Efter investeringsscreeningsloven foretages der screeninger af udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter på tværs af sektorer ud fra et hensyn til national sikkerhed og offentlig orden. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/452/EU af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i unionen defineres en »screeningsmekanisme« som et instrument, der fastsætter vilkårene, betingelserne og procedurerne for at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Investeringsscreeningsloven finder imidlertid ikke anvendelse, hvis der findes tilsvarende screeningsmekanismer i sektorlovgivning, der begrundes i hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden, f.eks. Krigsmaterielloven. Investeringsscreeningsloven finder anvendelse for den finansielle sektor, da screeningsmekanismerne i lov om finansiel virksomhed og anden finansiel regulering ikke er begrundet i et hensyn til nationale sikkerhed eller offentlige orden, men under hensyn til den finansielle stabilitet. Screeninger efter investeringsscreeningsloven varetages af Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 21 (§ 64, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed. Kravene indebærer bl.a., at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Kravene skal være opfyldt til enhver tid.

Det følger videre af stk. 2, at når en person tiltræder, påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

I sammenhæng hermed følger det af stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal indsende oplysninger om både teoretisk og praktisk erfaring med henblik på at dokumentere, at den pågældende har fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.

Oplysningerne kan i dag meddeles igennem udfyldelsen af et oplysningsskema på platformen Virk.dk, hvor øvrig nødvendig dokumentation, som f.eks. straffeattest, også kan vedlægges.

Det gældende stk. 6 fastsætter, at den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1. Heri ligger både en forpligtelse til at påse opfyldelse af kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden og løbende.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side 83-84, at vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen opfylder kravene i stk. 1 i praksis vil skulle foretages af bestyrelsen i forbindelse med medlemmets indtræden. Det medlem af bestyrelsen eller direktionen, som vurderingen drejer sig om, må ikke være til stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at vedkommende ikke er til stede. Finanstilsynet kan bede den finansielle virksomhed om virksomhedens vurdering både i forbindelse med medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og alle senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af bestemmelsen, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal den finansielle virksomhed løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af ledelsesmedlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Bestyrelsen eller nomineringsudvalget skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers ageren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevante oplysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelsesmedlemmets egnethed eller hæderlighed. Bestyrelsen bør som minimum foretage en revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor den finansielle virksomhed har konstateret manglende overholdelse af reguleringen i en del af virksomheden, som det pågældende ledelsesmedlem har ansvaret for.

Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at forholdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal den finansielle virksomhed hurtigst muligt meddele Finanstilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt.

Pligten til at meddele Finanstilsynet om ændringer i forhold nævnt i stk. 1 fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen vedkommendes ansvar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. Et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager hvervet eller stillingen i en finansiel virksomhed, og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene ændres.

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) er det foretaget ændringer i reglerne om egnethed og hæderlighed i artikel 91 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD), der bl.a. er implementeret ved § 64, i lov om finansiel virksomhed.

For at sikre implementering af disse direktivændringer foreslås det, at nyaffatte § 64, stk. 6 , i lov om finansiel virksomhed, og at indsætte nye bestemmelser i § 64, stk. 7-10. Det foreslås samtidig, at stk. 7 og 8 rykkes, så disse bliver stk. 11 og 12.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 1. pkt., at den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk.1, og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.

Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende retstilstand i stk. 6, hvorefter en finansiel virksomhed er forpligtet til at påse at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Herudover vil virksomheden blive forpligtet til også at sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen tillige opfylder kravene i § 64 a, om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, samt at kravene i § 313 om grænser for antal ledelsesposter overholdes. Det bemærkes i den forbindelse, at § 313 alene omfatter bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er). En finansiel virksomhed, der ikke er udpeget som SIFI eller G-SIFI, er derfor ikke forpligtet til at sikre, at medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene i § 313, i lov om finansiel virksomhed. Det er således ikke hensigten at omfattet andre end dem, der allerede er omfattet.

Af bestemmelsen fremgår, at kravene i stk. 1, og §§ 64 a og 313 skal opfyldes til en enhver tid. Derfor vil bestemmelsen også fortsat indebære, at den finansielle virksomhed både er forpligtet til at sikre at ledelsesmedlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, ved medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen. Denne pligt udvides dog til også at omfatte overholdelsen af §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomhedernes pligt at sikre, at ledelsesmedlemmerne opfylder kravene, fratager ikke det enkelte bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem ansvaret for at opfylde kravene, og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene ændres.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for midlertidige administratorer, der er udpeget af kompetente myndigheder, og administratorer, der er udpeget af afviklingsmyndighederne.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1 og 1a, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 2. pkt., at virksomheden skal vurdere om et potentielt medlem opfylder disse krav inden medlemmet tiltræder hvervet og regelmæssigt herefter. Lovforslaget er ikke til hinder for overholdelse af dansk selskabsret, da der kan forekomme tilfælde, hvor en virksomhed ikke vil have mulighed for at have foretaget en forudgående egnet- og hæderlighedsvurdering af en kandidat der stiller op på generalforsamling. I sådanne tilfælde skal vurderingen foretages umiddelbart efter generalforsamlingen, hvis kandidaten blev valgt til bestyrelsen.

Med det foreslåede stk. 6, 2. pkt. tydeliggøres det, at virksomheden bl.a. skal sikre, at dets ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 64 stk. 1, og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil i høj grad videreføre den gældende retstilstand, hvor virksomhederne også i dag er forpligtet til at vurdere medlemmers egnethed og hæderlighed både inden medlemmet indtræder i bestyrelsen eller direktionen og efterfølgende, så længe personen varetager hvervet eller stillingen. Med bestemmelsen bliver pligten dog udvidet til også at omfatte vurdering af om medlemmet afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, og for så vidt angår SIFI’er og G-SIFI’er at bestyrelsesmedlemmet ikke bestrider flere ledelsesposter end tilladt, jf. § 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering forud for et ledelsesmedlems indtræden i direktionen eller bestyrelsen skal foretages under hensyntagen til de tilsynsmæssige krav og forventninger, der stilles til ledelsesmedlemmer i den pågældende type stilling og virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomheden ved vurdering af egnetheden vil skulle tage højde for de konkrete ansvarsområder stillingen indebærer og karakteren og størrelsen af den virksomhed, som stillingen bestrides i. Ved virksomhedens interne vurdering af medlemmets hæderlighed skal forhold som omdømme, uafhængighed og integritet inddrages. Det bemærkes i den forbindelse også, at fraværet af en straffedom eller igangværende retsforfølgning for en strafbar handling ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om at have et godt omdømme og udvise hæderlighed og integritet.

Pligten til regelmæssigt at vurdere, om medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed, vil indebære, at virksomheden med faste intervaller skal undersøge og vurdere om kravene fortsat opfyldes efter ledelsesmedlemmers tiltræden i bestyrelsen eller direktionen. Denne pligt gælder kun for virksomheder, der i forvejen er omfattet af § 313, i lov om finansiel virksomhed. Virksomheden vil derfor bl.a. skulle undersøge og vurdere, om der er opstået forhold, som kan bringe tvivl om et ledelsesmedlems hæderlighed eller integritet, herunder f.eks. lovovertrædelser eller interessekonflikter. Den løbende forpligtelse vil også omfatte en stillingtagen og vurdering af om det enkelte ledelsesmedlem har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen. Den regelmæssige vurdering vil også omfatte et direktionsmedlems egnethed i de tilfælde, hvor f.eks. et ansvarsområde ændrer sig eller udvides med nye ansvarsområder. I sådanne tilfælde skal det vurderes, om medlemmet også er fagligt egnet til varetagelsen af de nye områder, og der skal indsendes en ny ansøgning til Finanstilsynet.

Bestemmelsen fastsætter ikke en specifik frekvens for de regelmæssige vurderinger. Det vil derfor være op til virksomheden at fastsætte en passende frekvens. En årlig vurdering vil som udgangspunkt være tilstrækkelig, medmindre virksomhedens forhold tilsiger andet.

Bestemmelsen fastsætter heller ikke, hvordan de regelmæssige vurderinger skal gennemføres i virksomheden. Det vil derfor være op til virksomheden at indrette sig hensigtsmæssigt og proportionalt. Det forventes dog, at virksomheden kan dokumentere sine vurderinger og dermed overholdelsen af den løbende forpligtelse.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1a, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 3. pkt., at bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i alt væsentlighed den gældende retstilstand og den pligt, der allerede i dag følger af virksomhedernes pligt til at påse overholdelsen af stk. 1. Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det dog blive gjort klart i lovteksten, at virksomheden er forpligtet til at handle på eventuelle forhold eller oplysninger, der potentielt kan indebære, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke længere kan vurderes egnet eller hæderlig. Virksomheden skal i sådanne tilfælde revurdere, om medlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet om forholdet og revurderingen.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med den generelle regel i § 75, stk. 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en finansiel virksomhed hurtigst muligt skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1h, 2. afsnit, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 4. pkt., at virksomheden skal sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal kunne dokumentere sin interne vurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, der løbende skal opdateres på baggrund af de regelmæssige vurderinger, som gennemføres.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1c, i CRD.

Overtrædelse af bestemmelsen i § 64, stk. 6, er i dag strafbelagt med bøde, jf. § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at bestemmelsen fortsat strafbelægges i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen vil være den finansielle virksomhed. En overtrædelse af stk. 6 kan f.eks. bestå i, at virksomheden ikke foretager regelmæssige vurderinger sine ledelsesmedlemmers opfyldelse af kravene i § 64, stk. 1, § 64 a og § 313, i lov om finansiel virksomhed, jf. stk. 6, 2. pkt. En overtrædelse vil f.eks. også kunne bestå i, at virksomheden ikke revurderer egnetheden af et ledelsesmedlem, jf. stk. 6, 3. pkt., når den bliver bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed. Herudover vil en overtrædelse også kunne bestå i, at virksomheden ikke holder oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed ajour, jf. stk. 6, 4. pkt.

Det foreslås i § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at hvis den finansielle virksomhed vurderer, at et medlem eller potentielt medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed og de er omfattet af heraf, skal virksomheden 1) sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv eller stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder det pågældende hverv eller stilling, 2) rettidigt afsætte et sådant medlem, eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv eller stilling.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal forstås i sammenhæng med det overordnede krav stk. 6, 1. pkt., hvorefter den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal således medvirke til at sikre opfyldelse af det overordnede krav i stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen vil indebære, at en finansiel virksomhed forpligtes til at handle, såfremt virksomheden vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder egnetheds- eller hæderlighedskravene i stk. 1 eller ikke afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, eller bestrider for mange ledelsesposter jf. § 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at det potentielle medlem ikke tiltræder hvervet eller stillingen, eller at det siddende medlem afsættes. Virksomheden vil dog også kunne vælge rettidigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at medlemmet bliver egnet, jf. nr. 3.

Der kan eventuelt opstå tvivl om, hvornår en finansiel virksomhed kan træffe yderligere foranstaltninger, jf. nr. 3, i stedet for f.eks. at afsætte et ledelsesmedlem. Bestemmelsen skal forstås således, at muligheden vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor foranstaltningerne inden for en kort periode vil kunne sikre, at ledelsesmedlemmet opfylder alle krav. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et bestyrelsesmedlem i et SIFI bestrider flere ledelsesposter end tilladt, jf. § 313 i lov om finansiel virksomhed, og der laves en plan for, at bestyrelsesmedlemmet hurtigst muligt udtræder af disse ledelsesposter, så forholdet bringes i orden. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvor en midlertidig interessekonflikt er opstået, som kan bringe tvivl om et ledelsesmedlems uafhængighed, og at de forhold, der medfører interessekonflikten, kan afvikles hurtigt.

Med bestemmelsen i nr. 3 vil der ikke blive lempet på de krav, som et ledelsesmedlem skal opfylde, når det indtræder i stillingen eller hvervet.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt med bøde jf. § 373, stk. 2. Ansvarssubjektet vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1b, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 8, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at ansætte et medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for personen hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet.

Bestemmelsen vil indebære, at der er et særskilt tidsmæssigt krav for indsendelse af oplysninger, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, når et SIFI og G-SIFI ønsker at udnævne en bestyrelsesformand eller ansætte et medlem af direktionen. I disse tilfælde vil det ikke længere være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet modtager oplysningerne i umiddelbar forbindelse med tiltrædelsen. Finanstilsynet vil fremover skulle modtage en ansøgning med oplysninger senest 30 arbejdsdage før tiltrædelsen af hvervet eller stillingen. Bestemmelsen skal herved give Finanstilsynet mulighed for at vurdere bestyrelsesformanden eller direktionsmedlemmet, inden denne eventuelt tiltræder hvervet/stillingen.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1d, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 9, at den i stk. 8 nævnte egnetheds- og hæderlighedsansøgning skal indsendes via Virk.dk, og skal omfatte 1) et egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema, 2) et curriculum vitae, 3) virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk. 6, 2. pkt., 4) øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger, samt 5) en angivelse af udnævnelsesdato og den dato, hvor arbejdsopgavernes faktisk påbegyndes.

Med bestemmelsen foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsansøgningen omfattet af stk. 8 skal indsendes via platformen Virk.dk, hvor ledelsesmedlemmer allerede i dag har mulighed for at indsende oplysninger og dokumentation til brug for Finanstilsynet egnetheds- og hæderlighedsvurdering, og ved brug af det egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema, som Finanstilsynet stiller til rådighed her. Bestemmelsen indeholder dermed en blankettvang, der vil indebære, at ansøgningen for de i stk. 8. omfattede personer, skal indsendes på den anviste måde.

Den foreslåede bestemmelse oplister herudover de krav til oplysninger og dokumentation, som Finanstilsynet altid som minimum skal modtage med ansøgningen. Oplysnings- og dokumentationskravene vil ligesom i dag følge af det oplysningsskema, som skal udfyldes på Virk.dk.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1e, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 10, at Finanstilsynet kan kræve, at et medlem omfattet af stk. 8 ikke tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet f.eks. kan kræve, at en potentiel bestyrelsesformand eller et potentielt direktionsmedlem i et SIFI eller G-SIFI, ikke tiltræder hvervet eller stillingen, hvis de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen, ikke er tilstrækkelige til at vurdere det potentielle medlems egnethed og hæderlighed. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det ikke er muligt at fremlægge de manglende oplysninger. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor det ikke rettidigt har været muligt at indhente dokumenter fra en myndighed i et tredjeland.

Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 1e, 3. afsnit, i CRD.

Til nr. 22 (§ 64, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed. Bestemmelsen betyder bl.a., at kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, lov om finansiel virksomhed, samt kravet om at virksomheden skal påse ledelsesmedlemmernes overholdelse af § 64, stk. 1, jf. stk. 6, også gælder for finansielle holdingvirksomheder og blandende finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 64, stk. 7, der bliver stk. 11, i lov om finansiel virksomhed, at henvisningen til stk. 1-6 ændres til stk. 1-10.

Ændringen vil indebære, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser til § 64, stk. 6-10, i lov om finansiel virksomhed også vil finde tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelse og direktion i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed.

Det vil bl.a. betyde, at en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed tilsvarende skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i holdingvirksomheden til enhver tid opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Virksomheden skal også tilsvarende vurdere om et potentielt medlem opfylder disse krav inden denne tiltræder hvervet eller stillingen og regelmæssigt herefter, når medlemmet er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Bestemmelsen vil også indebære, at en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, der er moderholdingvirksomhed for et SIFI eller G-SIFI, vil skulle sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for en potentiel bestyrelsesformand eller et potentielt direktionsmedlem i holdingvirksomheden hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet eller stillingen. Dette skærpede tidsmæssige krav vil dog ikke gælde for en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, der ikke er moderholdingvirksomhed til en SIFI eller G-SIFI.

Ligeledes vil bestemmelsen medføre, at egnetheds- og hæderlighedsansøgningen skal opfylde tilsvarende indholdsmæssige krav, som foreslået med lovforslagets bestemmelse til § 64, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Endelig vil bestemmelsen indebære, at Finanstilsynet kan kræve, at en bestyrelsesformand eller et direktionsmedlem ikke tiltræder hvervet i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til § 64, stk. 6-10, jf. ovenfor.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91, stk. 1-1e, og stk. 1h, 2. afsnit, i CRD.

Til nr. 23 (§ 64 c, stk. 2, nr. 5 og nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nr. 7 i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 24 (§ 64 c, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner.

I § 64 c, stk. 2, defineres, hvilke ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af stk. 1. Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion. Disse oplistes i stk. 2, nr. 1-5, og omfatter den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, for compliancefunktionen, for kreditområdet, for den interne revision, for hvidvaskforebyggelse samt medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse.

Det foreslås i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at »7) Økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.« indsættes som nr. 7.

Bestemmelsen vil medføre, at økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen, skal identificeres som en nøgleperson i et pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Hensigten med bestemmelsen er sikre, at økonomidirektøren omfattes af de krav, der gælder for nøglepersoner, herunder kravene i § 64, også for de tilfælde hvor økonomidirektøren ikke er medlem af direktionen.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91 a, stk. 1-4, i CRD.

Til nr. 25 (§, 64 c stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at § 64, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1. Det samme gælder for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Det indebærer, at nøglepersoner i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Nøglepersonerne har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 1, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at efter »5« indsættes: »-7«.

Bestemmelsen vil medføre, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 64, stk. 6 og 7, også vil finde tilsvarende anvendelse for nøglepersoner i et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt i SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Det vil bl.a. betyde, at et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, tilsvarende skal sikre, at nøglepersoner til enhver tid opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Virksomheden skal også tilsvarende vurdere om en nøgleperson opfylder disse krav inden denne tiltræder hvervet og regelmæssigt herefter, når nøglepersonen er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af nøglepersonen og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende sikre, at oplysningerne om nøglepersoners egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, vil ikke skulle sikre nøglepersoners overholdelse af kravene i §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed, da disse ikke bestemmelser ikke omfatter nøglepersoner.

Bestemmelsen vil også indebære, at et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, bliver forpligtet til handle, hvis virksomheden vurderer, at en nøgleperson ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1. Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at 1) den pågældende nøgleperson ikke tiltræder den påtænkte stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden nøglepersonen tiltræder, 2) rettidigt afsætte nøglepersonen, eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at nøglepersonen er eller bliver egnet til den pågældende stilling.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til § 64, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed, jf. ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at § 64, stk. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed fortsat finder tilsvarende anvendelse for en nøgleperson i et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Nøglepersonen vil skal derfor fortsat opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, og har pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 1, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 26 (§ 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til svarene. Dette gør sig gældende for ethvert af virksomhedens forretningsområder.

Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden, likviditet etc. I realkreditinstitutter vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de særlige reguleringsmæssige rammer for disse virksomheder.

Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Det er særligt vigtigt, at der er medlemmer i bestyrelsen med indgående kendskab til virksomhedens største risikoområder.

Der er tale om en løbende forpligtelse for bestyrelsen. Ved ændringer i virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil skal bestyrelsen overveje, om der er anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.

Det foreslås i § 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at der efter »risici« indsættes: », samt de virkninger, den forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer«.

Med den foreslåede ændring vil det følge, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici, samt de virkninger aktiviteterne forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer.

Tilføjelsen vil derfor indebære, at der stilles eksplicit krav om, at bestyrelsens kollektive viden skal omfatte ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer) på en sådan måde, at bestyrelsen skal kunne forstå, hvordan ESG-faktorer påvirker og er påvirket af virksomhedens aktiviteter og de forbundne risici herved. Det gælder både på kort sigt men også på lang sigt, forstået som en tidshorisont på mindst 10 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 64 e, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side 88-90.

Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 2b, i CRD.

Til nr. 27 (§ 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring.

Af § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed følger det, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Kravet i nr. 4 fastsætter virksomhedens overordnede pligt til at sikre en god styring af de risici, som virksomheden kan blive udsat for. Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., der bl.a. fastsætter nærmere regler for, hvordan virksomheden skal identificere, forvalte, overvåge og rapportere sine risici.

Det foreslås i § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at indsættes ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt. Det er en præcisering, der indebærer, at kravet fremover også vedrører ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt. Med ESG-risici menes den miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko, som er defineret i § 5, stk. 1, nr. 27, i lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt.

Bestemmelse vil fortsat indebære, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for. Med tilføjelsen vil det dog eksplicit fremgå, at virksomhedens procedurer også skal omfatte identifikation, styring, overvågning og indberetning af ESG-risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for. Virksomheden vil derfor skulle handle efter strategier og procedurer, der er godkendt af deres ledelsesorganer, og som tager hensyn til virkningerne af ESG-faktorer, ikke blot de umiddelbare virkninger, men også virkningerne på længere sigt.

Ved den foreslåede bestemmelses krav om, at virksomhedens ESG-risici også håndteres på lang sigt, skal forstås en tidshorisont på mindst 10 år. Den specifikke karakter af klimarelaterede og andre miljømæssige risici, f.eks. risici som opstår som følge af miljøforringelse og tab af biodiversitet, for så vidt angår både omstilling og fysiske risici kræver navnlig, at disse risici håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.

Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 28 (§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Af § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed følger det, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Bestemmelsen understøtter bl.a. at virksomheden opfylder kravene til bestyrelsens kollektive egnethed i § 64 e, stk. 1, og at direktionen har den fornødne viden og erfaring til at varetage den daglige ledelse.

Det foreslås i § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, at der efter »direktionen« indsættes: », herunder om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, virksomhedens pligt til at sikre personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til sine ledelsesmedlemmer, bl.a. også omfatter kurser om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013 (DORA-forordningen).

Den foreslåede bestemmelse medfører ikke i øvrigt ændringer i virksomhedernes pligter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133 som fremsat, side 101.

Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 7, i CRD.

Til nr. 29 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af nr. 1 og 4, at virksomheden skal have en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, og at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Dette indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationen indrettes således, at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, så udførelsen af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som virksomheden påtager sig, samt at der finder en løbende overvågning sted af virksomhedens forretningsområder. De nævnt foranstaltninger skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter.

Den gældende § 70 i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til en finansiel virksomheds bestyrelses overordnede virksomhedsstyring og strategiske funktion. Dette indbefatter bl.a., at bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker m.v., jf. stk. 1. Bestyrelsen skal også fastlægge retningslinjer for direktionen og for direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici, jf. stk. 2. Endvidere skal bestyrelsen løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, jf. stk. 3. I medfør af stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4. Bemyndigelsen er anvendt til bl.a. at udstede dele af de bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Den gældende bestemmelse i § 64 c i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om identificering af nøglepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der ikke er pengeinstitutter, krav om underretning om nøglepersoner til finanstilsynet, krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner samt bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.

Det følger således bl.a. af bestemmelsen, at et pengeinstitut og realkreditinstitut som led i sin virksomhedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 1. Nøglepersoner defineres nærmere i stk. 2 som ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder bl.a. den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet, den interne revision og hvidvaskforebyggelse. I medfør af stk. 3 skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut endvidere uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut og realkreditinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson.

Det følger af § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Kravet gælder også for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 4. Der er ikke i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger opstillet generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Kravene varierer afhængigt af, hvilken virksomhed der er tale om, om der er tale om et medlem af direktionen eller en nøgleperson, samt hvilket specifikt ansvar den pågældende har. Vurdering af om et medlem af direktionen eller en nøgleperson tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, skal tage udgangspunkt i den konkrete stilling i den enkelte virksomhed.

Det foreslås i § 71 i lov om finansiel virksomhed at indsætte et nyt stykke efter stk. 2, og at stk. 3 herefter bliver stk. 4.

Det foreslås i det nye stk. 3, 1. pkt ., at et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner.

Formålet med at forpligte institutterne til at udarbejde erklæringerne er at tydeliggøre ansvaret for det enkelte medlem af direktionen, den faktiske ledelse og personer med ansvar for nøglefunktioner. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at ansvaret for alle relevante opgaver og ansvarsområder bliver entydigt placeret i instituttet. Det er desuden hensigten, at erklæringerne skal styrke institutternes og Finanstilsynets grundlag for at foretage en egnethedsvurdering af den person, der udfylder eller skal udfylde den konkrete rolle. Personens kompetencer og erfaring vil sammenholdt med erklæringen kunne vurderes i forhold til klart definerede ansvarsområder og opgaver, som den pågældende skal varetage.

Kravet om en erklæring vil ikke alene omfatte direktionsmedlemmer, men også nøglepersoner, der er defineret i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, herunder ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte med ansvar for en nøglefunktion. Det afgørende for vurderingen af, om en ansat anses for at være et medlem af den faktiske ledelse af instituttet, vil være, om den ansatte indgår i ledelsen af instituttet, herunder er med til, på ledelsesniveau, at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for instituttets drift. En ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et område af væsentlig betydning for instituttets drift, f.eks. en økonomidirektør, vil skulle anses som medlem af den faktiske ledelse, uanset om denne er registreret som direktør i CVR-registeret. Herudover vil f.eks. en ansat kunne være en del af den faktiske ledelse, hvis vedkommende på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål. Det samme vil gælde, hvis vedkommende på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at de politikker og retningslinjer, som bestyrelsen vedtager, implementeres i instituttets daglige drift. Personaleansvar vil i sig selv ikke betyde, at en ansat anses for at være en del af den faktiske ledelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive fastsat særlige formkrav til erklæringen. Erklæringen vil skulle indeholde en dækkende beskrivelse af alle de ansvarsområder, som den pågældende er tildelt, samt en kort beskrivelse af de væsentlige arbejdsopgaver den pågældende skal udføre. Ansvarsområder og opgaver vil derfor også skulle beskrives, selvom de har en kortere varighed og en given slutdato – det kan f.eks. dreje sig om større it-projekter og opfølgning på tilsynsmæssige reaktioner, eller om ansvarsområder som personen har i en overgangsfase. Det vil være afgørende for ansvarsbeskrivelsens brugbarhed, at der er en passende afvejning mellem detaljer og enkelthed. Målet er at beskrive personens ansvarsområder og arbejdsopgaver klart og tydeligt.

I det omfang en person baserer sig på arbejde udført af andre enheder, end den/de enheder personen har ansvar for, skal dette også fremgå af erklæringen. For den risikoansvarlige gælder f.eks., at denne i varetagelsen af sine ansvarsområder kan basere sig på arbejde udført af risikostyringsfunktionen eller af andre enheder. Det vil derfor skulle indgå i ansvarsbeskrivelsen for den risikoansvarlige, hvilket grundlag vedkommende baserer sit arbejde på for de enkelte områder.

Bestemmelsen indeholder i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og ajourfører erklæringerne. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte erklæringerne skal ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at erklæringerne løbende opdateres, når der sker ændringer i en omfattet persons ansvarsområder og opgaver, så erklæringerne altid holdes retvisende.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører de individuelle erklæringer.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt ., at instituttet skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over virksomhedens ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i virksomhedens forretningsmodel, med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer.

Det er hensigten med bestemmelsen, at oversigten skal konsolidere information om instituttets ledelse og styring i ét tilgængeligt dokument, som sikrer et klart overblik over ansvarsdelingen indenfor instituttets organisatoriske ansvarsområder. Den skal kunne anvendes som et arbejdsredskab for bestyrelserne til løbende at have overblik over, om organisationen har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Oversigten skal på den måde være med til at sikre, at alle væsentlige opgaver og ansvarsområder forankres hos konkrete personer i instituttet. Derudover skal oversigten styrke Finanstilsynets mulighed for tilsynskontrol med instituttets ledelse og styring.

Kravet indebærer ikke en fast ramme eller formkrav for, hvordan oversigten vil skulle udformes. Det vil være op til det enkelte institut at finde et format, der passer til instituttets kompleksitet og struktur. Dette vil typisk indebære både brug af tekst, billeder og organisationsdiagrammer. Det afgørende er, at oversigten indeholder nok information til, at læseren får en klar forståelse af instituttets ledelse, organisation, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, uden at oversigten bliver uoverskuelig og derved uanvendelig.

Oversigten skal beskrive ledelsesstrukturen og arbejdsopgaver for alle organisatoriske ansvarsområder, som indgår i institutets forretningsmodel. Det omfatter også instituttets kontrolfunktioner og revisionsfunktioner. De enkelte organisatoriske ansvarsområder, skal fremstilles med oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer.

Oversigten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af alle direktionsmedlemmers og nøglepersoners ansvarsområder og opgaver, og hvordan disse relaterer sig til hinanden, herunder hvor ansvaret eventuelt er delt, og hvordan det er delt. Oversigten behøver ikke indeholde al information fra de individuelle erklæringer, der vil skulle udarbejdes i medfør af den foreslåede stk. 3, 1. pkt., men det vil i noget kortere form skulle beskrive ansvarsområder og opgaver for disse.

Udover at omfatte direktionen, den faktiske ledelse og øvrige nøglepersoner, vil oversigten også skulle omfatte bestyrelsen og bestyrelsesudvalg. Beskrivelsen af bestyrelsens ansvar samt strukturen, medlemskab og interaktionen mellem alle relevante bestyrelsesudvalg, vil sammen med direktionen og den faktiske ledelse skulle udgøre den øverste del af den samlede oversigt. Det næste organisatoriske lag vil skulle have ansvarsbeskrivelser for ansatte, der har ansvar for en nøglefunktion, men ikke er en del af ledelsen.

Bestemmelsen indebærer i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og ajourfører oversigten. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte oversigten skal ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at oversigten løbende opdateres, når der sker ændringer i ledelsesstrukturen og ansvarsfordelingen, herunder når et ledelsesmedlem eller en nøgleperson omfattet af oversigten udskiftes, så denne altid er retvisende.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde, vedligeholde og ajourføre oversigten. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører oversigten.

Det foreslås i det nye stk. 3, 3. pkt., at institutet til enhver tid skal gøre de individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet forpligtes til at gøre erklæringerne nævnt i 1. pkt. og oversigten nævnt i 2. pkt. tilgængelig for de personer i instituttet, som omfattes disse. Bestemmelsen vil derved gøre det muligt for alle ansvarlige ledelsesmedlemmer eller personer med ansvar for nøglefunktioner, at holde sig bekendt med sine ansvarsområder og opgaver, samt at gøre instituttet opmærksom på eventuelle forhold, der ikke er retvisende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke specifikke krav til, hvordan dokumenterne skal gøres tilgængelige for de omfattede personer, men det forudsættes, at disse stilles til rådighed uden hindringer, så de til enhver tid kan tilgås.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at stille dokumenterne til rådighed for de omfattede personer. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør det muligt for de omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring eller oversigten.

Den foreslåede bestemmelse til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 1, nr. 29, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der tilføjer et nyt stk. 3 til artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 30 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Der gælder ingen regler i dag på markedsrisikoområdet omhandlende kryptoaktiver, idet dette er et forholdsvist nyt produkt på markedet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 71, stk. 4, hvorefter institutterne skal foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til Finanstilsynet, når det vedrører kryptoaktiver.

I CRD VI artikel 79, litra e, og artikel 83, stk. 4, pålægges de kompetente myndigheder at sikre, at institutterne foretager forudgående vurderinger af eventuelle kryptoeksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til de kompetente myndigheder.

Den foreslåede nye bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er en tekstnær implementering af de to artikler i CRD.

Til nr. 31 (§ 72, i lov om finansiel virksomhed)

Loven indeholder ikke i dag regler om at penge- og realkreditinstitutter skal have specifikke ESG-omstillingsplaner eller stresstest i forhold til ESG-risici. Der findes allerede regler om stresstest for penge- og realkreditinstitutter, men disse tager ikke eksplicit højde for ESG-faktorer. Finanstilsynet har i dag en hjemmel til at påbyde institutter at reducere risici, der opstår som følge af ESG-faktorer. Denne kan dog alene anvendes, når instituttets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold kan udvikle sig således, at instituttet vil kunne miste sin tilladelse. Det vurderes, at materialiseringen af ESG-risici alt andet lige har en længere tidshorisont end øvrige risici, og at det derfor er nødvendigt at have en eksplicit hjemmel til også at gribe ind i forhold til institutternes påtagelse af ESG-risici, selv når risiciene for institutternes økonomiske stilling og risikoen for at kunne miste tilladelsen har en længere tidshorisont.

Det foreslås at indsætte en nyt § 72, hvor de kvantificerbare mål og processer med henblik på at imødegå de ESG-risici, der indgår i ESG-omstillingsplanerne. ESG-omstillingsplanerne skal tage højde for de seneste rapporter og foranstaltninger, som Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer har foreskrevet, navnlig hvad angår opfyldelsen af Unionens klimamål. ESG-omstillingsplanerne skal sikre, at institutterne har tilstrækkelige foranstaltninger og tiltag til at overvåge og håndtere de finansielle risici, der følger med på kort, mellemlang og lang sigt. ESG-omstillingsplaner skal også tage højde for Unionens mål om at opnå klimaneutralitet samt, hvis det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål på ESG-området. Hvis instituttet offentliggør oplysninger om ESG-forhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, skal de i § 72, stk. 1 omhandlede ESG-omstillingsplaner være i overensstemmelse med de planer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 19a eller 29a, og navnlig indeholde tiltag – med fokus på at imødegå finansielle risici - for så vidt angår instituttets forretningsmodel og -strategi, som er konsekvente på tværs af begge planer.

Bestyrelsens udformning af ESG-omstillingsplaner, jf. § 72, stk. 1, 1. pkt. skal ske under hensyntagen til instituttets forretningsmodel, størrelse og kompleksitet og karakteren af instituttets eksponering mod ESG-risici. Kravene til ESG-omstillingsplaner skal således være proportionale med institutternes karakter og karakteren af deres ESG-risici. Det foreslåede gennemfører artikel 76, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Finanstilsynet vil inddrage institutternes ESG-omstillingsplaner i sit generelle prudentielle tilsyn med institutterne, herunder i Finanstilsynets løbende risikovurdering af det enkelte institut.

Det foreslås at tilføje en ny § 72, stk. 2, om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal teste deres modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer i både basis- og stressscenarier. Anvendelsen af basis- og stressscenarie skal være troværdige og baseret på de scenarier, der er udarbejdet af europæiske og internationale organisationer og følge en proportional tilgang. Udarbejdelsen af scenarier skal være med klimafaktorer som førsteprioritet og efterfølgende skal der tages højde for andre bæredygtighedsfaktorer, efterhånden som de relevante vurderingsmetoder og –værktøjer bliver udviklet.

Det foreslås, at den specifikke karakter af klimarelaterede og andre miljømæssige risici, f.eks. risici som opstår som følge af miljøforringelse og tab af biodiversitet, for så vidt angår både omstilling og fysiske risici, håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.

Det foreslåede gennemfører artikel 87a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Det foreslås derfor med § 72, stk. 3, at Finanstilsynet kan pålægge institutter at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af tilpasningsprocessen og fra omstillingstendenser i forbindelse med Unionens, medlemsstaternes eller tredjelandes relevante juridiske og reguleringsmæssige mål. Denne hjemmel skal ses i forlængelse af den eksisterende hjemmel i § 350, stk. 1, nr. 2, og skal sikre en eksplicit hjemmel til at påbyde instituttet at ændre i forretningsstrategi, generelle styring og risikostyring i relation til ESG-risici, selv når risikoen for finansiel stabilitet og for instituttets økonomiske stilling kan have en længere tidshorisont.

Reduktionen kan ske gennem justeringer af det enkelte instituttets forretningsstrategier, generelle styring og risikostyring. Finanstilsynet kan anmode om en styrkelse af målene, foranstaltningerne og tiltagene i deres ESG-omstillingsplaner i overensstemmelse med § 72, stk. 1 i nærværende lovforslag i tilfælde af, at planen kan udgøre en væsentlig risiko for instituttets solvens på kort, mellem og lang sigt.

Det foreslåede gennemfører artikel 104, stk. 1, litra m i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Det foreslås i § 72, stk. 4, at Finanstilsynet gives en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om forpligtelserne, der påhviler penge- og realkreditinstitutter efter bestemmelsens stk. 1-3.

Dette medfører, at Finanstilsynet nærmere kan udspecificere formen og indholdet af ESG-omstillingsplaner, jf. stk. 1, formen og indholdet af testen af modstandsdygtigheden mod negative virkninger af ESG-faktorer, jf. stk. 2, og hvordan og i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan påbyde institutterne at reducere ESG-risici.

Det foreslåede vil betyde at nærmere detaljer kan fastsættes ved en bekendtgørelse, samtidig med at Finanstilsynet kan tilpasse det nærmere indhold af bestemmelserne løbende. Dette kan blandt andet ske i takt med, at der kommer fortolkningsbidrag til den EU-regulering, som de nævnte bestemmelser implementerer, blandt andet i form af yderligere regulering og retningslinjer.

Til nr. 32 (§ 73, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 73 stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser, ikke kan forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed.

I § 73, stk. 1, 2. pkt., følger en undtagelse, hvorefter bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Det følger videre af bestemmelsens 3. pkt., at den pågældende i så fald ikke kan udøve stemmeret i de nævnte organer.

Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. er tiltænkt en akut situation og i en midlertidig periode, herunder ved sygdom eller fratrædelse, hvor direktøren fritstilles eller opsigelsesvarslet er udløbet, uden at en ny direktør endnu er startet. Virksomheden skal dog tage konkrete skridt til at få situationen løst.

Bestemmelsen implementerer artikel 88, stk. 1, 2. afsnit, litra e, i hvorefter bestyrelsesformanden i et pengeinstitut, ikke samtidig må udøve de funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut, medmindre instituttet begrunder dette, og de kompetente myndigheder har givet deres tilladelse hertil.

Det foreslås i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at indsætte som 4. pkt. : »2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelsen i § 73, stk. 1, 2. pkt. ikke længere vil omfatte bestyrelsesformanden eller formanden for repræsentantskabet. Dermed vil det ikke længere være muligt for en bestyrelse i en finansiel virksomhed midlertidigt at beskikke bestyrelsesformanden eller formanden for repræsentantskabet til posten som direktør i virksomheden. Det vil dog fortsat være muligt for bestyrelsen at beskikke andre medlemmer end formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet til direktør.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 29, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der nyaffatter artikel 88, stk. 1, andet afsnit, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 33 (§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om finansiel virksomhed)

Der gennemføres en konsekvensændring i § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om finansiel virksomhed, så henvisningen stemmer overens med ændringerne til § 1, nr. 34.

Til nr. 34 (§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investeringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal opfylde en række betingelser.

Af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed følger, at virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 4 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 5 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.

Det foreslås i § 77 a, stk.1, nr. 5, 2. pkt., at fastsættelsen af den udskudte variable løndel skal tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal tage højde for virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, når den fastsætter, hvor stor en del af den variable løndel, der skal udskydes.

Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks. medarbejderens arbejdsopgaver eller risiciene, at en større andel af den variable løndel, end den der mindst følger af 1. pkt., underlægges en udskydningsperiode, skal virksomheden sikre dette.

Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene i 1. pkt., så en mindre andel af en variabel løndel udskydes, end den der følger af 1. pkt.

Det foreslås i § 77 a, stk.1, nr. 5, 3. pkt., at længden af udskydningsperioden skal fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks. virksomhedens forretningsmæssige cyklus, medarbejderens arbejdsopgaver eller risiciene, at udskydningsperioden for den variable løndel gøres længere, end den der mindst følger af 1. pkt., skal virksomheden sikre dette. Det kan f.eks. være i forhold til den forretningsmæssige cyklus, hvor virksomheden kan tage højde for perioder med øget risikotagning eller ændrede risici, som kræver længere resultatmålinger af indsatsen inden udbetaling af den variable løndel og derfor vurdere et behov for en længere udskydningsperiode.

Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene i 1. pkt., så udskydningsperioden for den variable løndel gøres kortere, end den der følger af 1. pkt.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 94, stk. 1, litra m, i CRD V, og sikrer en mere direktivnær og fuldstændig implementering af bestemmelsen.

Til nr. 35 (§ 77 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 77 d, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.

Bestemmelsen blev indsat ved ændring af lov nr. 1549 af 13. december 2016, og fastsætter den overordnede pligt for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder til at have en lønpolitik, der understøtter en effektiv risikostyring. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 77 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som fremsat, side 60-64.

Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav til lønpolitikken i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, som er baseret på EBA’s retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker (EBA/GL/2021/04).

Det foreslås i § 77 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at indsætte »herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici« efter: »risikostyring«.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici.

Ændringen vil medføre at virksomheden fremover skal integrere ESG-risici (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici) sin aflønningspolitik og -praksis, så den medvirker til at fremme en sund og effektiv risikostyring og en ledelsesadfærd, der er i overensstemmelse med virksomhedens strategi og risikovillighed på ESG-området. Virksomhedens aflønningspolitik må derfor f.eks. ikke gennem tildeling af bonusser og anden variabel løn tilskynde til risikotagning, der kan eksponere virksomheden for ESG-risici, som vil være i strid virksomhedens strategi og risikovillighed på området.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 77 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som fremsat, side 60-64.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 36 (§ 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

I § 80 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsættes de opgaver, som risikoudvalget i et pengeinstitut eller realkreditinstitut har ansvaret for at varetage. Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et overblik over virksomhedens faktiske risikobillede, og som derved skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst om risici, når der træffes forretningsmæssige beslutninger i bestyrelsen. Det er fortsat den samlede bestyrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.

Det følger af § 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel at risikoudvalget skal vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.

Pligten i nr. 4 ændrer ikke på de opgaver, der påhviler et eventuelt aflønningsudvalg i virksomheden, men risikoudvalget har en særlig forpligtelse på dette område. Risikoudvalgets endelige vurdering forelægges den samlede bestyrelse.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, nr. 4, at indsætte »herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer,« efter »risici,«.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at risikoudvalget skal vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.

Ændringen vil medføre, at risikoudvalget i sin vurdering af virksomhedens aflønningsstruktur fremover også vil skulle tage højde for de risici, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer). Risikoudvalget vil i den forbindelse skulle vurdere om incitamenterne i virksomhedens aflønningsordninger, herunder f.eks. tildelingen af bonusser og anden variabel løn, også understøtter virksomhedens risikostyring og risikovillighed på ESG-området, og forelægge bestyrelsen sin vurdering heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 b, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133 som fremsat, side 116-117.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 21, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der nyaffatter artikel 76, stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 37 (§ 101, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 101 i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag regler, der vedrører interessekonflikter.

Det fremgår af den gældende § 101, stk. 1, at investeringsforvaltningsselskaber under udførelsen af deres opgaver for en dansk UCITS skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’ og dens investorers interesse.

Det fremgår af den gældende § 101, stk. 2, at investeringsforvaltningsselskaber i den daglige ledelse skal varetage interesserne for den eller de UCITS, de administrerer, bedst muligt.

§ 101, stk. 3, indeholder en række krav, som investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal opfylde. Det er for eksempel krav om, at der fastsættes en politik vedrørende interessekonflikter, samt at kunne påvise og begrænse interessekonflikter.

Det foreslås at indsætte et nyt § 101, stk. 5, hvorefter et investeringsforvaltningsselskab under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter skal forelægge detaljerede redegørelser og dokumentation for dets overholdelse af § 101, stk. 1-4 for Finanstilsynet, når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i tilfælde hvor den pågældende UCITS anvender navnet på en tredjemandsinitiativtager, eller hvor investeringsforvaltningsselskabet udpeger en tredjemandsinitiativtager, som den, der får delegeret funktioner eller tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det sikres, at Finanstilsynet informeres om overholdelse af kravene for håndtering af interessekonflikter i specifikke situationer, nemlig når et investeringsforvaltningsselskab forvalter fonde på initiativ af eksterne aktører. Det kan eksempelvis være en UCITS eller afdeling heraf, som et eksternt fondsmæglerselskab opretter og distribuerer, men hvor investeringsforvaltningsskabet forestår forvaltningen. I disse situationer er der højere risiko for ikke-håndterede interessekonflikter, hvorfor der er behov for et højere dokumentationskrav overfor Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte et nyt § 101, stk. 6, hvorefter de oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal give til Finanstilsynet i henhold til stk. 5, navnlig skal præcisere, hvilke rimelige skridt investeringsforvaltningsselskabet har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden, eller hvis sådanne interessekonflikter ikke kan forebygges, hvordan investeringsforvaltningsselskabet indkredser, håndterer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om interessekonflikter for at forhindre, at de skader UCITS’ens og dens investorers interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres, hvilke oplysninger investeringsforvaltningsselskabet skal oplyse for Finanstilsynet i henhold til § 101, stk. 5.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den gældende § 101, stk. 5, bliver til stk. 7, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Se overgangsbestemmelse i dette lovforslags § 6.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 5, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 14, stk. 2a, i UCITS-direktivet.

Til nr. 38 (§ 101 a, stk. 8-11, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 101 a i lov om finansiel virksomhed, at en kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.

Politikken skal b.la. beskrive, hvordan kapitalforvalteren overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan kapitalforvalteren fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Kapitalforvalteren skal en gang årligt offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v.

Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Det foreslås i § 101 a, stk. 8, at en kapitalforvalter samtidig med offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 101 a, stk. 1-5, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal kapitalforvalteren også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil kapitalforvalteren skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Kapitalforvalteren vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 33.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 a, stk. 9, at Finanstilsynet videresender de i stk. 8 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra kapitalforvalteren medfør af § 101 a, stk. 8, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 a, stk. 10, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvaltere skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 8 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 101 a, stk. 11, at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 39 (§ 101 k, i lov om finansiel virksomhed)

De gældende §§ 101 i og j, i lov om finansiel virksomhed fastsætter særlige regler for rådgivende stedfortrædere vedrørende gennemsigtighed.

I medfør af § 101 i, i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende stedfortræder en gang om året offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som den rådgivende stedfortræder anvender, og årligt ajourføre rapporten om anvendelse af dette adfærdskodeks. Afviger den rådgivende stedfortræder fra adfærdskodekset, skal stedfortræderen offentliggøre oplysninger herom. En rådgivende stedfortræder, der ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en redegørelse herfor. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

I medfør af § 101 j, i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om udarbejdelsen af dennes undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny § 101 k.

Det foreslås i § 101 k, stk. 1, at en rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder, der offentliggør oplysninger som nævnt i § 101 i, stk. 4, eller § 101 j, stk. 2, samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.

I dag er der kun krav om, at en rådgivende stedfortræder skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside. En rådgivende stedfortræder vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet vil kunne videresende oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil den rådgivende stedfortræder også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 34.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 k, stk. 2, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den rådgivende stedfortræder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af den rådgivende stedfortræders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af den rådgivende stedfortræders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den rådgivende stedfortræders økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 101 k, stk. 3, at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1, skal den rådgivende stedfortræder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den rådgivende stedfortræder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 40 (§ 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Det foreslås at nyaffatte § 102, stk. 1, hvorefter bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere funktioner, jf. bilag 6 i denne lov og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er de funktioner, der er nævnt i bilag 6 i loven og de tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 i loven og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og tjenesteydelser.

Formålet med at investeringsforvaltningsselskabet objektivt skal begrunde sin delegationsstruktur er at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, fjerde afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i UCITS-direktivet.

Til nr. 41 (§ 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, jf. §§ 106-106 c og 107, ikke berøres af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Det foreslås, at der i stedet for »opgaver«, indsættes: »funktioner og tjenesteydelser«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 1. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 42 (§ 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.

Det foreslås at nyaffatte § 102, stk. 6, hvorefter bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver i form af funktioner eller tjenesteydelser, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Derudover præciseres begrebet ”tomt selskab”, som er, når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet

Til nr. 43 (§ 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 102, stk. 2-6, hvilke yderligere regler, der gælder for delegation af opgaver.

Det foreslås at indsætte et nyt § 102, stk. 7, hvorefter i det tilfælde markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, tredje led, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes det ikke som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105, uanset en eventuel distributionsaftale mellem administrationsselskabet og distributøren.

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributø rådgiver markedsfører en UCITS uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes, at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale.

At distributøren markedsfører i henhold til MiFID, medfører, at distributøren vil skulle have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglervirksomhed og investeringsservice og -aktiviteter for at kunne være omfattet af bestemmelsen. En investeringsrådgiver med tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere investeringsrådgivere og boligkreditformidlere vil således ikke være omfattet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Til nr. 44 (§ 103, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 103, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.

Det foreslås at i § 103, stk. 1, 1. pkt. at ændre »delegerer opgaver« til: »delegerer funktioner eller levering af tjenesteydelser« og »pågældende opgaver« ændres til: »pågældende funktioner eller levere de pågældende tjenesteydelser«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Forslaget vil ikke indebære en materiel ændring.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra h, i UCITS-direktivet.

Til nr. 45 (§ 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsens delegation af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de administrerede SIKAV᾽er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre SIKAV᾽en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investorernes interesse.

Det foreslås, at der efter »investorernes«, indsættes: » og investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om, at delegationen af opgaver ikke må forhindre SIKAV’en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investeringsforvaltningsselskabets kunders interesse. Kunderne omfatter de fonde, der forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 46 (§ 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at aftalen om delegation ikke må forhindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er delegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede SIKAV᾽s, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS’ interesse.

Det foreslås at i § 104, stk. 2, at ændre »opgaven« til: »funktioner eller levering af tjenesteydelser« og efter »udenlandske UCITS´« indsættes »samt investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Der vil derudover blive indsat et krav om, at en aftale om delegation vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og investeringsforvaltningsselskabet vil skulle kunne give yderligere instrukser til virksomheden, der er delegeret til, med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investeringsselskabets kunders interesse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, første afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra g, i UCITS-direktivet.

Til nr. 47 (§ 104, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt § 104, stk. 3, hvorefter investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de funktioner og tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov, samt bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige status af den, der får videredelegeret ansvar, og uanset hvor denne enhed befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i §§ 102-105, udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, tredje afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 48 (§ 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskabet senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Det foreslås at nyaffatte § 105, stk. 1, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber, som har til hensigt at delegere udførelsen af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningerne træder i kraft, i overensstemmelse med § 14, stk. 11.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforvaltningsselskabet skal underrette Finanstilsynet om delegationsaftaler. Efter de foreslåede ændringer til § 14, stk. 11, skal aftaler om delegation indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen som investeringsforvaltningsselskab, og efterfølgende skal investeringsforvaltningsselskabet underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer til disse oplysninger. Se bemærkningerne til det foreslåede § 14, stk. 11. I den foreslåede § 105, stk. 1, præciseres det, at en delegationsaftale, der ændres eller indgås efter ansøgning om tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, skal indsendes til Finanstilsynet med aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningen træder i kraft. Formålet med forslaget vil være at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationssaktiviteter i Den Europæiske Union.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, UCITS-direktivet.

Til nr. 49 (§ 106 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 5, at et depotselskab skal sikre, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse med de gældende regler herom i den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 106 a, stk. 1, nr. 5, at der efter »herom,« indsættes »og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 106 a, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 50 (§ 106 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 6, at et depotselskab skal sikre, at en dansk UCITS’ køb og salg af finansielle instrumenter sker i overensstemmelse med § 70 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det fremgår af § 70 i lov om investeringsforeninger m.v., at instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.

Det foreslås, at § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være et krav for et depotselskab at sikre, at hvis et instrument er optaget til handel på et reguleret marked, men handles uden for regulerede markeder, skal den handlede pris enten være den samme pris eller en mere fordelagtig pris end den pris, der ville kunne være opnået på det pågældende, regulerede marked.

Til nr. 51 (§ 106 d, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, nr. 3, at depotselskabet har udvist passende dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af den tredjemand, som opgaverne er delegeret til.

Det foreslås at nyaffatte § 106 d, stk. 2, nr. 3, hvorefter det betinges, at depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat fører løbende kontrol, jf. nr. 4.

Det foreslåede vil medføre at depotselskaber vil være fritaget for betingelsen om at udvise passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af tredjemand, hvis depotselskabet delegerer til en investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat udøver løbende kontrol med og overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved forbudne arrangementer, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 4 i lov om Finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22 a, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 52 (§ 106 d, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 106, stk. 2, nr. 4, at depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.

Det foreslås i § 106 d, stk. 2, nr. 4, efter »arrangementer« at indsætte », som tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 22, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet og en præcisering af den gældende § 106, stk. 2, nr. 4, for at gøre det tydeligere, at depotselskabet ikke blot skal kontrollere opgaveudførelsen, men også kontrollere tredjelandsselskabets processer.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22 a, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 53 (§ 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 6, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets opgaver.

Det foreslås at nyaffatte stk. 6, hvorefter levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra e, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, ikke anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som defineret i den nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet kan overdrage en investeringsforenings kontanter eller finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler. Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt præciseres det, at værdipapircentraler, der selv deltager i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depotselskaber, underlægges samme regler som disse.

Ændringen vil ligeledes medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, skal anses som værende delegation, og dermed overholde reglerne om delegation.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 8, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som nyaffatter artikel 22 a, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 54 (§ 124, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 124, stk. 5 , at hvis et pengeinstitut og et realkreditinstitut bliver bundet af outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, gælder nr. 1 og 2.

Det foreslås, at det i § 124, stk. 5, nr. 1, fastsættes, at Finanstilsynet hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest på slutdatoen for den næste kontrol- og vurderingsproces tager solvensbehovstillæg efter § 124, stk. 2-4, dvs. instituttets søjle-II tillæg, op til fornyet overvejelse og fjerner alle elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet.

Det foreslåede vil indebære, at det undgås, at de risici ved institutternes interne modeller, som outputgulvet skal håndtere, ikke også dækkes af en eller flere søjle II-tillæg, og derved indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav.

Institutterne skal sikre, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og styring i forhold til deres risici. Den eksisterende implementering i forhold til fastsættelsen af søjle II-tillæg har været, at institutterne fastsætter deres søjle II-tillæg, eventuelt i dialog med Finanstilsynet. Det betyder også, at i praksis vil det medføre, at hvis et institut bindes af outputgulvet, vil det umiddelbart være instituttet selv, der skal foretage en revurdering af søjle II-tillæggene for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som dækkes af outputgulvet. Revurderingen bør gennemføres hurtigst muligt efter et institut bindes af outputgulvet. Finanstilsynet opfordrer til, at institutterne foretager revurderingen af søjle II-tillæg og inddrager Finanstilsynet, når instituttet kan forudse, at det vil blive bundet af outputgulvet.

Finanstilsynet vil efterfølgende i forbindelse med det løbende tilsyn med instituttet og senest ved den årlige tilbagemelding på instituttets solvensbehov tage stilling til eventuelle reviderede tillæg i institutterne, som følge af at institutterne bindes af outputgulvet.

Forslaget implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 6, litra b.

Det foreslås herudover med § 124, stk. 5, nr. 2 , at den nominelle værdi af søjle II-tillæg (yderligere kapitalgrundlag), til imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing, ikke må stige, som følge af at et institut bindes af outputgulvet før kontrollen efter litra a er afsluttet, dvs. at det er sikret, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som dækkes af outputgulvet.

Det foreslåede vil forhindre en generel stigning i søjle II-tillæggene, når der potentielt er overlap mellem de risici, som dækkes af outputgulvet og søjle II-tillæg.

Tillægget kan dog stadig stige, hvis de risikovægtede eksponeringer stiger af andre grunde end, at instituttet bindes af outputgulvet, f.eks. som følge af vækst i instituttets balance.

Forslaget vil indebære en præcisering af, at søjle II-tillæg ikke skal dække risici, som er kapitaldækket via søjle I-kravet i tilfælde, hvor et søjle II-tillæg er fastsat i procent af de risikovægtede eksponeringer. Forslaget understreger, at tillægget ikke automatisk skal stige, hvis de risikovægtede eksponeringer stiger som følge af, at et institut bindes af outputgulvet, da det ikke er udtryk for en stigning i de risici, som søjle II-tillægget skal dække.

Der kan i denne forbindelse ses bort fra søjle-II tillæg vedrørende risikoen for overdreven gearing, da disse tillæg skal måles i forhold til de uvægtede eksponeringer og ikke de risikovægtede eksponeringer, og derfor ikke påvirkes af, at institut bindes af outputgulvet.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 6, litra a og c.

CRD VI artikel 104 a, stk. 7, giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA et mandat til at fastlægge nærmere retningslinjer for, hvordan de kompetente myndigheder i deres tilsynskontrol- og vurderingsproces skal afspejle, at et institut er blevet bundet af outputgulvet, og hvordan de kompetente myndigheder og institutter skal meddele og offentliggøre indvirkningen på tilsynskravene for et institut, der er blevet bundet af outputgulvet. Retningslinjerne skal udstedes senest 25. april 2025. Finanstilsynet vil følge disse retningslinjer og foretage nødvendige tilpasninger af praksis.

Det foreslås, at det med § 124, stk. 6 , fastsættes, at så længe et institut er bundet af outputgulvet, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2, og fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut og et realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4, ikke indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet der er bundet af outputgulvet. Det vil sige, at hverken instituttet eller Finanstilsynet fastsætte søjle II-tillæg, som dækker de samme risici som outputgulvet.

Det gælder også efter, at Finanstilsynet har foretaget revurderingen og tilpasningen af søjle II-tillæggene i et institut, som bindes af outputgulvet i henhold til § 124, stk. 5, litra a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at det undgås, at risici forbundet med institutternes interne modeller indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav, også efter den indledende revurdering af søjle II-tillæggene, når et institut bindes af outputgulvet, er gennemført.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 8.

Til nr. 55 (§ 124 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen i § 124 b, i lov om finansiel virksomhed implementerer CRDV artikel 84, stk. 1, 3 og 4, som fastsætter krav om, at Finanstilsynet sikrer, at institutter skal indføre interne systemer, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at identificere, styre og afbøde risici som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra de ikke-handelsmæssige aktiviteter.

Ikke-handelsmæssige aktiviteter er f.eks. beholdninger, som ikke har handel til hensigt og dermed er placeret uden for instituttets handelsbeholdning. Virksomheden kan enten udvikle egne interne systemer til at håndtere disse risici, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er i forordning (EU) 2024/857.

Det foreslås i § 124 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan anvende tilsynsbeføjelser efter § 344, stk. 1, eller angive, at en virksomhed skal anvende andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, som minimum, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15% af dets kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.

Bestemmelsen implementerer artikel 98, stk. 5, i CRD V. Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet ved vurdering og kontrol af virksomhedens eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan udøve tilsynsbeføjelser, som minimum, i tilfælde, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15% af dets kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.

Efter det foreslåede kan Finanstilsynet udstede påbud efter § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed eller konkret, angive andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, og som skal afspejles i virksomhedens beregning af den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget.

Forslaget bevirker, at Finanstilsynet ved vurdering af virksomhedens eksponering over for renterisici som følge af ikke handelsmæssige aktiviteter, kan fastsætte andre modellerings- og parameterantagelser end de modellerings- og parameterantagelser, som virksomheden selv har fastsat.

Til nr. 56 (§ 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1, litra d, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås to steder i § 125 b, stk. 2, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 b, stk. 2, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 b.

Til nr. 57 (§ 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås i § 125 c, stk. 1, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 c, stk. 1, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 c.

Til nr. 58 (§ 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.

Det foreslås i § 125 c, stk. 3, efter » jf. § 125 a, stk. 1, « at indsætte: » eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring af § 125 c, stk. 3 implementerer CRD VI. Ændringen vil betyde, at Finanstilsynet kun godkender en kapitalplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at der rejses tilstrækkeligt kapital til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og nu også gearingsgradbufferkravet tilfælde af, at det handler om et institut, som er G-SIFI.

Der er ingen danske pengeinstitutter, der er kategoriseret som G-SIFI for nuværende, hvilket betyder, at ingen danske institutter skal leve op til gearingsbufferkravet. Dette vil betyde, at den foreslåede ændring af § 125 c stk. 3, ikke får nogen praktisk betydning for nuværende.

Til nr. 59 (§ 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en systemisk buffersats ikke må anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.

Det foreslås i § 125 h, stk.1, 2. pkt., efter »jf. § 125 a, stk. 1,« at indsætte: », eller risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.

Lovforslaget vil medføre, at erhvervsministeren ved fastsættelse af en systemisk buffersats fremover skal tage højde for, at buffersatsen ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet. Det vil i praksis betyde, at hvis institutter bliver bundet af outputgulvet, skal dette inddrages i vurderingen for fastsættelsen af buffersatsen.

Det bemærkes hertil, at det i praksis vil være Det Systemiske Risikoråd, der henstiller om aktivering af en systemisk buffersats, og herunder sikrer, at buffersatsen ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 133, stk. 8, litra c, nr. ii.

Til nr. 60 (§ 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for den øverste moder-virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5.

Det følger af den gældende § 142 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 4 og 5.

Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet blandt andet fastsætter nærmere regler for indberetning af solvensbehovet for finansielle virksomheder og koncerner, der er omfattet af §§ 171-174, indberetning af kravet til minimumsbasiskapitalen, indberetning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, og indberetning af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 2.

Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3. ¬¬Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297, nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170, stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til § 170, stk. 2-4.

Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., og henvisningen til § 170, stk. 1, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. Uoverensstemmelsen skyldes manglende konsekvensrettelser.

Det foreslås i § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., at ændre »§ 170, stk. 1, 4 og 5« til »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., vil indeholde en korrekt henvisning til § 170, stk. 1, 3 og 4.

Til nr. 61 (§ 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at i realkreditinstitutter kan kravet til kapitalgrundlaget i serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, opfyldes med den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 6.

Det foreslås i § 140, stk. 1 , at ændre »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres en ny § 124, stk. 5 og 6, hvorved det tidligere stk. 6 bliver til stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.

Til nr. 62 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

I lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere overgangsregler for koncerner, der opfylder visse krav, herunder at de anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til for kreditrisiko og operationel risiko.

Det foreslås, at operationel risiko udgår af § 143, stk. 1, nr. 5 , i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet ikke længere kan fastsætte overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til operationelle risiko.

Baselkomitéen for Banktilsyn har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko.

CRR3 er tilpasset de nye Basel-rammer. Jf. ovenstående er interne metoder til opgørelse af operationel risiko ikke længere en mulighed, og det foreslås derfor, at § 143, stk. 1, nr. 5, opdateres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 63 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.

Det foreslås i § 143, stk. 1, nr. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko samt virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikke-balanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. EUR, jf. artikel 325 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Forslaget medfører to nye krav til deltagelse i benchmarkøvelser. For markedsrisiko udvides mængden af institutter, der er omfattet af kravet om deltagelse i benchmarkøvelse til at omfatte alle institutter, der anvender interne metoder, samt institutter, der benytter standardmetoden og hvor omfanget af balanceførte og ikke-balanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. EUR. For kreditrisiko udvides benchmarkøvelsen til også at omfatte benchmarking af modelleringsmetoder for beregning af forventet kredittab, jf. nedenstående.

Bestemmelsen implementerer artikel 78 i CRD VI.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 ændredes forordning (EU) nr. 575/2013, ved at der indførtes en revideret markedsrisikoramme. Den alternative standardmetode, der er en del af denne nye ramme, giver institutterne mulighed for at modelberegne visse parametre, der anvendes til beregning af risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko. Det er derfor vigtigt for Finanstilsynet og EBA at have et klart overblik over det interval af værdier for risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår for lignende eksponeringer, ikke blot under den alternative metode med interne modeller, men også under den alternative standardmetode. Som følge heraf bør benchmarkingundersøgelsen af markedsrisiko omfatte såvel de reviderede standardmetoder som metoder med interne modeller under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Efter indførelsen af den internationale regnskabsstandard 9 for finansielle instrumenter (IFRS 9) den 1. januar 2018 påvirker resultatet af beregningerne af forventede kredittab, som er baseret på en modelleringsmetode, direkte størrelsen af institutternes kapitalgrundlag og lovbestemte nøgletal. Disse modelleringsmetoder danner også grundlag for beregningen af forventede kredittab, når institutterne anvender nationale regnskabssystemer. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet og EBA har et klart overblik over den indvirkning, disse beregninger har på de forskellige risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår for tilsvarende eksponeringer. Med henblik herpå bør den eksisterende benchmarkingundersøgelse også omfatte disse modelleringsmetoder.

I CRR3 er muligheden for at anvende intern metode til opgørelse af operationel risiko fjernet. I § 143, stk. 1, nr. 6, er benchmarking af interne modeller for operationel risiko undtaget. Denne undtagelse er således ikke længere nødvendig, og er fjernet i forslaget.

Det foreslås, at § 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed opdateres, så det fremgår, at visse institutter, der anvender standardmetoden for markedsrisiko, fremover vil være omfattet af kravet om deltagelse i benchmarkøvelser, og at benchmarkøvelsen for kreditrisiko udvides til også at inkludere benchmarking af modelleringsmetoder for forventede kredittab. Endvidere foreslås det, at ”operationel risiko” fjernes fra paragraffen.

Til nr. 64 (§ 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve § 143, stk. 3, 1 . og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelserne videreføres i § 170 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed uden væsentlige ændringer.

Til nr. 65 (§ 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 143 a, stk. 1, indeholder regler om hyppigere offentliggørelse af oplysningsforpligtelserne i 8. del i CRR. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.8.1.

Det foreslås i § 143 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan derudover sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433 a og 433 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal fremlægge oplysninger for EBA, og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelse end EBA’s hjemmeside eller årsrapporten.

Bestemmelsen implementerer artikel 106, stk. 1, i CRD VI, som er en videreførelse af tilsvarende tidligere bestemmelse. Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende ret, men konsekvensrettet som følge af ændringerne i 8. del i CRR.

Med forslaget til § 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed gives Finanstilsynet mulighed for at beslutte, at der skal ske offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end fastsat i forordningen, hvis Finanstilsynet finder dette hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed f.eks. i forhold til et instituts kapitalsituation og vurdering af instituttets aktuelle risikosituation. Yderligere gives Finanstilsynet mulighed for at sætte en frist for, hvor oplysningerne skal sendes til EBA, og stille krav om anvendelse af et andet medium end EBA eller årsrapporten.

Til nr. 66 (§§ 145-145 d, i lov om finansiel virksomhed)

Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet skal påse pengeinstitutters, realkreditinstitutters eller finansielle holdingselskabers erhvervelse af kapitalandele.

Der foreslås i §§ 145 -145 d indsat en række bestemmelser relateret til pengeinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders erhvervelse af væsentlige kapitalandele. De foreslåede bestemmelser vedrører, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og virksomheder omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed. De foreslåede bestemmelser implementerer artikel 27 a til 27 e i CRD VI.

(Til § 145)

Det foreslås i § 145, stk. 1 , at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte eller indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den erhvervende virksomhedes justerede kapitalgrundlag, skriftligt skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse forud for erhvervelsen.

Det følger af § 175 g, at finansielle holdingvirksomheder for pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal godkendes af Finanstilsynet. Der er i § 175 g, stk. 4, dog mulighed for at undtage en finansiel holdingvirksomhed fra godkendelseskravet under en række betingelser.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet indsigt i virksomhedernes væsentlige erhvervelser. Væsentlige erhvervelser kan have betydning for virksomhedens finansielle situation, hvorfor det er relevant at lade Finanstilsynet påse, at sådanne erhvervelser ikke påvirker virksomhedens evne til at overholde den finansielle regulering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g skal ansøge Finanstilsynet forud for en erhvervelse af kapitalandele, hvis erhvervelsen er lig med eller overstiger 15 pct. af den erhvervende virksomhedens justerede kapitalgrundlag.

Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, selvom om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til bestemmelsens, stk. 4.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 66 at strafbelægge overtrædelse af bestemmelsen efter lovens § 373, stk. 1. Erhvervelse af en væsentlig kapitalandel kan medføre væsentlige risici for virksomheden. Anses erhvervelsen uden forudgående tilladelse for særligt grov, vil der være grundlag for at pålægge virksomheden strafansvar. Særlig grov adfærd kan være gentagne overtrædelser eller en erhvervelse, der har væsentlig påvirkning på virksomhedens finansielle situation. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 66, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2 , at udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af det justerede kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden hjemsted i den Europæiske Union, skal modervirksomheden, i tillæg til stk. 1, underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.

Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, at flere tilsynsmyndigheder skal behandle erhvervelsen, hvis tærsklen i både stk. 1 og 2 overstiges.

Er modervirksomheden beliggende i Danmark, anses Finanstilsynet for rette myndighed. Er modervirksomheden beliggende uden for EU, anses Finanstilsynet også for rette myndighed. Dette vil medføre, at det udelukkende er Finanstilsynet, der skal behandle ansøgningen i disse tilfælde.

Det foreslås i stk. 3, at finansielle holdingvirksomheder, omfattet af § 175 g, opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på baggrund af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.

Det kan have væsentlig betydning for en holdingvirksomhed, om den skal opgøre tærsklen på 15 pct. på baggrund af virksomhedens individuelle eller konsoliderede niveau. Formålet med den foreslåede bestemmelse er derfor at sikre klarhed om, at tærsklen opgøres på baggrund af holdingvirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen. Det foreslåede vil medføre, at tærsklen er højere end hvis den opgøres på individuelt niveau.

(Til § 145 a)

Den foreslåede § 145 a vedrører Finanstilsynets procesmæssige håndtering af en ansøgning om tilladelse til af en væsentlig erhvervelse i henhold til § 145, stk. 1. Bestemmelsen er enslydende med kravene til behandling af en erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i henhold til § 61, da begge regelsæt kan være gældende for samme transaktion.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1.

Det følger af det foreslåede, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter. Finanstilsynet skal ikke foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.

Kommissionen har fået bemyndigelse til at udarbejde en delegeret forordning, som anviser de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning, jf. artikel 27 b, stk. 7, i CRD IV, som ændret ved CRD VI.

Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, om der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet ansøgningens modtagelse, og at ansøgningen er komplet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder ved modtagelse af supplerende materiale, jf. stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte modtagelse af supplerende materiale modtaget i forbindelse med behandling af ansøgningen. Hvis vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en suspension af vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal Finanstilsynet samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 3. pkt.

Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber i henhold til forslaget til 3. pkt.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende oplysninger, og Finanstilsynet derfor beder den påtænkte erhverver om at sende de manglende oplysninger, begynder fristen i det foreslåede stk. 5 først at løbe fra modtagelsen af oplysningerne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen. Finanstilsynet vil i denne situation skulle oplyse om fristen, når Finanstilsynet har modtaget alle oplysninger.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. , at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte, hvornår Finanstilsynets vurderingsperiode udløber. Finanstilsynets vurderingsperiode følger af bestemmelsens foreslåede stk. 2. Hvis vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en suspension af vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal Finanstilsynet samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 2. pkt.

Det foreslås videre i stk. 2, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden 60 arbejdsdage. I stk. 3-6 er en række modifikationer til sagsbehandlingsfristen.

Hvis Finanstilsynet ikke giver afslag på ansøgningen inden for sagsbehandlingsfristen, anses erhvervelsen for godkendt, jf. det foreslåede stk. 8, i bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 3, at vurderingsperioden efter stk. 2 tidligst udløber samtidig med vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er omfattet af både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.

Det er muligt for en omfattet virksomhed at erhverve en væsentlig kapitalandel i en anden virksomhed, der er omfattet af § 61. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en finansiel holdingvirksomhed anvender 15 pct. eller mere af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag til at erhverve en kvalificeret ejerandel i et pengeinstitut.

De procesmæssige bestemmelser for væsentlige erhvervelser og kvalificerede ejerandele er enslydende, men der kan være konkrete forhold, som bevirker, at vurderingsperioden bliver forskellig. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ansøger indgiver ansøgningerne til tilsynsmyndighederne på forskellige tidspunkter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der kan ske en parallel behandling af begge ansøgninger.

Det foreslåede vil herefter medføre, at der træffes afgørelse i henhold til en ansøgning i henhold til § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samtidig.

Det foreslås i stk. 4 , at vurderingsperioden suspenderes indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af behandling i en anden medlemsstat inden for EU, hvor en sådan behandling er en forudsætning for erhvervelsen.

Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved erhvervelsen af kapitalandele omfattet af § 145, stk. 1, vil virksomheden skulle godkendes i henhold til § 175 g.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en vurdering af den kvalificerede erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet kan konkret beslutte at foretage vurderingen af den kvalificerede erhvervelse sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter at virksomheden har opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor holdingvirksomhedens erhvervelse sker som led i afhjælpning af en krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.

Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingsfristen suspenderes i den periode, hvor en godkendelsesproces som finansiel holdingvirksomhed efter § 175 g behandles.

Det foreslås i stk. 5 , 1. og 2. pkt., at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden kan anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurdering. Anmodningen skal ske skriftligt.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om yderligere oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, og at anmodningen skal være skriftlig.

Ved Finanstilsynets indledende bekræftelse i henhold til stk. 1, efterser Finanstilsynet, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, som er påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin sagsbehandling og vurdering af ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet i det fremsendte materiale ikke er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være nødvendigt for Finanstilsynet at anmode ansøger om yderligere oplysninger.

Det foreslåede vil betyde, at anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, Finanstilsynet har behov for.

Det foreslås i stk. 5, 3. og 4. pkt., at første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes med op til 20 arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes, indtil Finanstilsynet modtager de manglende oplysninger. Dette gælder dog kun første gang, Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere gange, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynets vurderingsperiode ikke udløber, imens Finanstilsynet afventer yderligere oplysninger. Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at vurderingsperioden ikke udløber, imens denne indsamler supplerende oplysninger.

Det foreslåede vil således medføre, at vurderingsperioden forlænges med det tidsrum, som det tager ansøger at indsende supplerende oplysninger, dog op til 20 arbejdsdage.

For at sikre fremdrift i sagen er suspensionen af vurderingsperioden begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Det foreslås i stk. 6 , at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 5, med op til ti arbejdsdage, hvis målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller hvis Finanstilsynet fører tilsyn med ansøger i henhold til hvidvaskloven.

Suspension af vurderingsperioden vil i disse tilfælde være op til 30 arbejdsdage. De ti arbejdsdage i henhold til den foreslåede bestemmelse lægges oven i de 20 arbejdsdage, som vurderingsperioden kan suspenderes med efter det foreslåede stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at den yderligere suspension af vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor Finanstilsynets vurdering er mere kompleks eller vil kræve indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder. Hvis der ikke kan skaffes de nødvendige oplysning i løbet af suspensionen, vil det forventeligt medføre et afslag.

Det foreslås i stk. 7, at afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse til en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver inden to arbejdsdage efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.

Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet afgørelse.

Af direktivet fremgår, at den påtænkte erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om en afgørelse rettet mod vedkommende.

Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil således medføre, at ansøger modtager et afslag på den fremsendte ansøgning inden for rimelig tid.

Det foreslås i stk. 8, at giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for godkendt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en erhvervelse anses som godkendt, hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøger kan gennemføre den påtænkte erhvervelse umiddelbart efter udløb af vurderingsperioden, hvis Finanstilsynet ikke har givet afslag på erhvervelse. Dette giver ansøger sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.

Det foreslås i stk. 9 , at Finanstilsynet ved tilladelse til en erhvervelse kan fastsætte en frist for gennemførelse af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Finanstilsynets tilladelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøger. Ansøgers forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgers forhold har ændret sig væsentligt, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for gennemførelse af erhvervelsen.

Det foreslåede vil medføre, at ansøger skal gennemføre erhvervelsen inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist. Hvis ansøger ikke har gennemført erhvervelsen inden for fristen, kan denne ansøge om forlængelse heraf. Er fristen udløbet, skal ansøger søge på ny før erhvervelsen gennemføres.

(Til § 145 b)

Kravene til Finanstilsynets vurdering af en ansøgning om en påtænkt erhvervelse foreslås gennemført i § 145 b. Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal, i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig og forsigtig forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret mod efter den påtænkte erhvervelse i forhold til kriterierne fastsat i nr. 1 og 2.

Finanstilsynet må ikke tage hensyn til markedets behov ved vurderingen. Finanstilsynet må således ikke inddrage betragtninger om, hvad der er bedst for markedet i vurderingen.

Det foreslås i nr. 1 , at Finanstilsynet skal vurdere, om virksomheden vil kunne overholde og fortsætte med at overholde kravene i denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller anden relevant regulering.

Finanstilsynets fokus ved vurderingen vil særligt være overholdelse af kapital- og likviditetskrav i henhold til lov om finansiel virksomhed og CRR. Det vil som udgangspunkt kun være væsentlige overtrædelser af anden regulering, som Finanstilsynet tager i betragtning. Det kunne f.eks. være reglerne om storaktionærmeddelelser i kapitalmarkedsloven. Hvis der kunne være konkurrenceretlige aspekter i erhvervelsen, kan Finanstilsynet bede ansøger redegøre herfor og eventuelt anmode om kopi af afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning, hvis Finanstilsynet vurderer, at ansøger ikke kan overholde relevant regulering efter erhvervelsen af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af ansøgers justerede kapitalgrundlag.

Det foreslås i nr. 2 , at Finanstilsynet skal vurdere, om der er begrundet mistanke om, at erhvervelsen vil medføre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller at erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og underlagt tilsyn af Finanstilsynet. I forbindelse med behandling af en ansøgning modtaget fra disse virksomheder, vil Finanstilsynets tilsynskontor foretage en intern høring af medarbejdere, som fører tilsyn med hvidvaskloven.

Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven eller anden hvidvaskregulering, medmindre de udøver aktiviteter omfattet af hvidvasklovens bilag 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8. I det tilfælde, hvor virksomheden ikke er underlagt hvidvaskloven, vil Finanstilsynet vurdere risikoen, på det foreliggende grundlag.

Finanstilsynet kan konkret vurdere, om der er behov for at høre andre myndigheder, der fører tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven, hvis den virksomhed, der bliver erhvervet kapitalandele i, er underlagt andre myndigheders tilsyn. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed erhverver en væsentlig kapitalandel i en udbyder af spil. I det tilfælde kan Finanstilsynet konkret vurdere, om der er forhold, der kan belyses af Spillemyndigheden.

EBA har i henhold til artikel 27 b, stk. 7, i CRD VI bemyndigelse til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder om en fælles metode til at vurdere kriterier i nr. 1 og 2. Finanstilsynets vurderingspraksis vil tage hensyn hertil.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om erhvervelse af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af ansøgers kapitalgrundlag, hvis der er grund til at mistænke, at der sker hvidvask af penge i forbindelse med erhvervelsen, eller hvis erhvervelsen øger risikoen for, at der vil ske hvidvask af penge.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen efter stk. 1, tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har sendt fyldestgørende oplysninger efter anmodning herom.

Finanstilsynet må kun give afslag på en ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1. Ved vurdering af stk. 1, indgår udtalelser modtaget i henhold til stk. 1, nr. 2.

Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kun kan afslå en ansøgning, hvis ansøger ikke opfylder kravene i § 145 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 3 , at Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske uafhængigt af, om der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i henhold til § 145, stk. 1, i relation til den samme målvirksomhed.

Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at det er erhververens forhold, og ikke målvirksomheden, der er genstand for Finanstilsynets vurdering.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet ved sin vurdering ikke må tage hensyn til, hvilken virksomhed af flere ansøgere, der bør erhverve kapitalandelene. Finanstilsynet skal behandle alle ansøgninger individuelt ud fra de tilgængelige oplysninger.

Det foreslås i stk. 4,

pkt., at Finanstilsynet ikke er forpligtet til at foretage en vurdering efter stk. 1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder omfattet af artikel 113, stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 6, i CRR omfatter koncernforbundne selskaber. Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 7, i CRR omfatter virksomheder tilknyttet en institutsikringsordning. Ved lovens vedtagelse er der ikke oprettet institutsikringsordninger i Danmark.

Finanstilsynet kan f.eks. undlade vurdering, hvis der er tale om en koncernintern erhvervelse, som ikke ændrer væsentligt på ansøgerens forhold.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende ansøgningen, men Finanstilsynet kan undlade vurdering heraf i henhold til en konkret vurdering.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. , at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.

Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til § 145 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og en eventuel passiv accept efter § 145 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele ansøger, at der ikke foretages en vurdering, så denne kan gennemføre erhvervelsen umiddelbart efter, at Finanstilsynet har givet ansøgeren meddelelse herom.

(Til § 145 c)

Det foreslås i § 145 c , at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en væsentlig kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, inden afhændelsen skriftligt skal underrette Finanstilsynet om afhændelsen med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en besidder af en væsentlig kapitalandel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde den væsentlige kapitalandel.

Der skal ske en forudgående underretning til Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Den foreslåede bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af væsentlige kapitalandele i forbindelse med salg.

(Til § 145 d)

I § 145 d foreslås at give Finanstilsynet en reaktionsmulighed ved erhvervelse af en væsentlig kapitalandel uden forudgående tilladelse eller i strid med Finanstilsynets afslag på ansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 145 a, stk. 7, i lovforslagets § 1, nr. 66.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145, stk.

Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet bemyndigelse til at ophæve et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller en finansiel holdingvirksomheds stemmerettigheder tilknyttet kapitalandele, der er erhvervet uden forudgående godkendelse. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan forhindre en virksomhed i at udøve sine ejerrettigheder, hvis denne har erhvervet kapitalandele uden Finanstilsynets godkendelse i henhold til § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Bemyndigelsen er indgribende, da den forhindrer virksomheden i at udøve sine ejerrettigheder. Det kan også være indgribende overfor målvirksomheden, særligt hvis erhververen ejer 100 pct. af kapitalandelene i målvirksomheden. I det tilfælde vil generalforsamlingen ikke kunne træffe beslutning, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for målvirksomheden. Finanstilsynet skal ved sin anvendelse af beføjelsen tage hensyn til målvirksomhedens mulighed for at opfylde selskabslovens bestemmelser.

Hvis Finanstilsynets sagsbehandling medfører tilladelse til erhvervelsen, er der ikke længere grundlag for at opretholde ophævelse af stemmeretten. Ved Finanstilsynets afgørelse af ansøgningen efter § 145, stk. 1, vil Finanstilsynet i det tilfælde samtidig tildele kapitalandelene stemmeret. Beslutninger, der efter selskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelenes stemmeret er ophævet, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal fratage stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g erhverver kapitalandele uanset, at Finanstilsynet har meddelt afslag på en ansøgning, bør det have vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvorfor stemmeretten i disse tilfælde altid skal ophæves for de erhvervede kapitalandele. Ophævelse af stemmeretten udelukker ikke, at der samtidig anvendes andre muligheder for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, f.eks. gennem påbud eller vedtagelse af strafansvar efter § 373, stk. 1, jf. § 145, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der har fået afslag i henhold til § 145 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, får ophævet deres stemmerettigheder tilknyttet kapitalandelene, hvis de uanset afslaget erhverver en kapitalandel, der overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede kapitalgrundlag.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet skal orientere den pågældende målvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i medfør af stk. 1 eller 2.

Målvirksomheden er den virksomhed, som ansøger erhverver kapitalandele i.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet meddeler målvirksomheden, at ansøger har fået ophævet sin stemmeret tilknyttet de erhvervede kapitalandele.

Hvis målvirksomheden ikke er bekendt med ophævelse af stemmeretten knyttet til visse kapitalandele, vil Finanstilsynets afgørelse ikke have nogen reel effekt. Det er væsentligt for målvirksomheden at vide, at stemmeretten på visse af dennes kapitalandele er ophævet, så virksomheden kan tage højde for dette, når en generalforsamling i selskabet gennemføres.

Det foreslås i stk. 4 , at når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1, kan kapitalandele ikke indgå i opgørelsen af den stemmeberettigede kapital, der er repræsenteret på en generalforsamling.

Det er væsentligt for målvirksomhedens gennemførelse af sine generalforsamlinger at vide, hvad retsvirkningen er, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten knyttet til dele af dennes kapital.

Forslaget vil medføre, at der kan træffes beslutninger i målvirksomheden, uanset at Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en potentielt betydelig del af selskabskapitalen. Andre rettigheder, der tilkommer en kapitalejer, f.eks. indløsningsret og retten til udbyttebetaling bortfalder ikke ved Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.

Til nr. 67 (§ 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte særligt dækkede obligationer.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 14 i covered bonds-direktivet. De nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 808 af 31/05/2022 om investorinformation for dækkede obligationer.

Det foreslås i § 152 h, nr. 8, at indsætte efter »pengeinstitutters offentliggørelse« »og indsendelse«.

Den foreslåede ændring har baggrund i artikel 26 a, stk. 1, 1. afsnit, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet. Det kræves efter denne artikel, at kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 14 i covered bonds-direktivet, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til ESAP-forordningen. Det relevante indsamlingsorgan vil i denne sammenhæng være Finanstilsynet. Finanstilsynet vil fremadrettet videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede ændring vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om denne indsendelse af oplysninger samt om, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 26 a, stk. 1, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.

Til nr. 68 (§ 170 a og b, i lov om finansiel virksomhed)

(Til § 170 a)

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring. Kravene omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling, effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, og fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis.

Efter den gældende § 71, stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede dele af de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). Ledelsesbekendtgørelsen udmønter de overordnede krav, der følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Af ledelsesbekendtgørelsen følger det bl.a. af § 2, stk. 2, at virksomheder, som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis.

Reglerne i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt udmøntningen af disse i ledelsesbekendtgørelsen implementerer de væsentligste dele af de overordnede krav, som stilles til kreditinstitutters ledelsesordninger i medfør af bl.a. artikel 74, stk. 1, og artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD). Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen implementerer herudover også væsentlige dele af de mere specifikke krav til ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD. Det gælder bl.a. direktivets krav til institutternes håndtering af operationelle risici, likviditetsrisici og risici for overdreven gearing.

Særligt på aflønningsområdet er der fastsat regler i §§ 77 a – 77 m i lov om finansiel virksomhed. Disse er suppleret af nærmere regler i Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglere, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Reglerne i §§ 77 a – 77 m i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen implementerer bl.a. de krav til aflønningspolitikker og ordninger, som følger af artikel 74, stk. 1, og artiklerne 92-95 i kapitel 2, afdeling II, i CRD.

Herudover er visse dele af kapitel 2, afdeling II, i CRD, implementeret i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.

Det foreslås efter § 170 i lov om finansiel virksomhed at indsætte § 170 a .

Det foreslås i § 170 a, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er gennemført ved denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, gennemfører disse på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet.

Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er omfattet af CRD, f.eks. fordi denne er etableret i et tredjeland uden for EU, skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, og som bl.a. er implementeret i lov om finansiel virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen, også gennemføres på en konsekvent og velintegreret måde i denne dattervirksomhed.

Bestemmelsen vil f.eks. omfatte de overordnede krav til ledelsesordninger, der er implementeret i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, de krav til processer til at håndtere risici, som er implementeret i ledelsesbekendtgørelse, samt krav til aflønningsordninger, der er implementeret i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen. Instituttet vil skulle sikre, at disse ordninger og processer også gennemføres på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheden.

Det er hensynet med bestemmelsen at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder opfylder de forpligtelser, der følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, på konsolideret og delkonsolideret niveau, også når virksomheden har en eller flere dattervirksomheder, der ikke er omfattet af reglerne i CRD. Bestemmelsen vil desuden supplere den allerede gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen, hvorefter virksomheder, som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis.

Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af dele af artikel 109, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Det foreslås i § 170 a, 2. pkt., at virksomheden desuden skal sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn.

Bestemmelsen vil indebære et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er omfattet af CRD, skal sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Dette vil medvirke til at sikre, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med, at pengeinstitut, realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed også opfylder forpligtelserne i CRD på konsolideret eller delkonsolideret niveau.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 109, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Det foreslås i § 170 a, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis dette strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.

Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af kravet i stk. 1, ikke vil skulle sikre, at dattervirksomheder, som ikke er omfattet af CRD, gennemfører de ordninger, processer og mekanismer, der følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, hvis dette strider imod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.

Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af artikel 109, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.27.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 170 b)

Bestemmelserne i § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed rykkes til § 170 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 170 b, stk. 1, 1. pkt., at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen for et penge- eller realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4.

Penge- og realkreditinstitutter kan i henhold til CRR få tilladelse til at opgøre sin risikoeksponering helt eller delvist ved anvendelse af interne metoder. Bestemmelsen henviser til alle de interne metoder, der er hjemmel til i CRR.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutters øverste modervirksomhed kan anvende samme interne metoder, som det eller de underliggende penge- og/eller realkreditinstitutter.

Dette er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil nu fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil nu fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at moderselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet forud for anvendelse af interne metoder.

Det foreslås i stk. 2 , at penge- og realkreditinstitutter opgør deres samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, i CRR, når penge- eller realkreditinstituttets øverste modervirksomhed i Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved anvendelse af artikel 92, stk. 3, i CRR.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter bliver undtaget fra outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i CRR, hvis deres øverste moderselskab beregner det konsoliderede kapitalkrav ved anvendelse af outputgulvet. Bestemmelsen implementerer en valgmulighed som angivet i artikel 92, stk. 3, 2. afsnit, af CRR, som ændret ved CRR III.

Når outputgulvet kun finder anvendelse på konsolideret niveau, har koncernerne mere fleksibilitet til at strukturere deres kapitalallokering, og det er mere simpelt, end hvis outputgulvet finder anvendelse på både konsolideret niveau og soloniveau. Det vil desuden lette byrden for penge- og realkreditinstitutterne, der ikke skal beregne kapitalgulvet.

Til nr. 69 (§ 175 g, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af lov om finansiel virksomheds § 175 g, stk. 1, at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, jf. stk. 8, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i et andet land i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed og af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor holdingvirksomheden er beliggende, jf. stk. 8.

Det indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, som ikke er en dattervirksomhed til en modervirksomhed i form af et kreditinstitut med tilladelse defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 3, i CRR eller en anden finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, skal søge om godkendelse ved Finanstilsynet.

De omfattede finansielle holdingvirksomheder skal godkendes i forhold til at sikre overholdelse af krav på konsolideret grundlag efter lov om finansiel virksomhed og CRR. Det gælder krav i forhold til at have en tilpas intern organisering, så koncernrisici begrænses og kan håndteres inden for de juridiske enheder i det omfang, de måtte opstå. Dermed skal den interne organisering bl.a. koordinere den interne fordeling af opgaver på tværs af dattervirksomheder, være med til at forebygge og håndtere konflikter i koncernen og håndhæve koncernens politikker. Derudover skal koncernen være organiseret på en måde, så der kan føres et selvstændigt tilsyn med de enkelte juridiske enheder i koncernen.

Det foreslås i stk. 1, at tilføjelsen, at andre finansielle holdingvirksomheder, end dem nævnt i stk. 1, 1. pkt., også omfattes af kravet om at søge godkendelse efter bestemmelsen, hvis de er udpeget som ansvarlige med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, som omhandlet i nærværende bestemmelses stk. 4, nr. 3.

Dette indebærer, at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed også skal søge om godkendelse, hvis den er udpeget, efter stk. 4, nr. 3, og selvom den finansielle holdingvirksomhed ikke nødvendigvis er den øverste finansielle moderholdingvirksomhed i koncernen.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 1 gennemfører artikel 21 a, stk. 1, i CRD VI. Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 70 (§ 175 g, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 175 g, stk. 2, nr. 3, at kriterierne i § 14, stk. 2, § 61 a og § 64 i lov om finansiel virksomhed skal være opfyldt for at en finansiel holdingvirksomhed kan godkendes efter stk. 1.

Der henvises til § 14, stk. 2, § 61 a i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser, som vedrører aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et realkreditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed. Det indebærer en begrundelse for at krav til aktionærer og selskabsdeltagere i den pågældende finansielle holdingvirksomhed, som normalt er en forudsætning for at få en generel tilladelse til at drive et realkreditinstitut eller pengeinstitut, er opfyldt. Der henvises desuden til § 64 i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser vedrørende kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at ændre sætningen så det præciseres, at kriterierne vedrører aktionærer og selskabsdeltagere i kreditinstitutter.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 2, nr. 3, medfører, at det nu føjes direkte ind i lovteksten, at der er tale om kriterierne vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64. Forslaget er således en sproglig understregning af, hvad bestemmelserne, som i forvejen var nævnt, vedrører. Forslaget er blot en sproglig præcisering og ændrer ikke på retstilstanden.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 2 gennemfører artikel 21 a, stk. 3, litra c, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 71 (§ 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at godkendelse af en finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Det foreslås i § 175 g, stk. 4 at præcisere, at den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis betingelserne er opfyldt.

Den foreslåede ændring til stk. 4, vil gøre det klart, at der er tale om, at den finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, hvis den opfylder betingelserne i nr. 1-5. Dette har også været retstillingen tidligere, men med den foreslåede ændring, vil det fremgå klarere at virksomheden stadig skal anmode om og tildeles en fritagelse. Den tidligere formulering kunne misforstås således, at virksomheden ikke behøvede at gøre noget, hvis de vurderede, at de opfyldte kriterierne for ikke at skulle søge godkendelse. Dette rettes der med ændringen op på, og forslaget er således blot en sproglig præcisering af det, der allerede gælder.

Desuden gøres det klarere, at bestemmelsen også gælder for en blandet finansiel holdingvirksomhed og ikke blot en finansiel holdingvirksomhed. Der er således tale om en sproglig præcisering.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 21 a, stk. 4, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 72 (§ 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at godkendelse som finansiel holdingvirksomhed ikke er påkrævet, hvis et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde.

Det indebærer, at det er pålagt et realkreditinstitut eller pengeinstitut, som er dattervirksomhed til den pågældende finansielle holdingvirksomhed at sikre overholdelse af kravene i lov om finansiel virksomhed og i CRR på konsolideret niveau. Dermed vil en dattervirksomhed til den finansielle holdingvirksomhed være omfattet af anvendelsesområdet for tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel virksomhed og CRR. Dette forudsætter dog, at en sådan dattervirksomhed har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at sikre opfyldelse af disse krav.

Med den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, indføjes, at godkendelse ikke er krævet, hvis en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i overensstemmelse med denne bestemmelse, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at opfylde disse forpligtelser på en effektiv måde.

Således vil den øverste finansielle holdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed, ikke skulle søge godkendelse, såfremt en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed er godkendt efter bestemmelsen og udpeget som ansvarlig. Bestemmelsen sikrer, at godkendelse ikke behøver at ske på alle niveauer i en koncern, der har flere finansielle holdingvirksomheder, men kun på niveauet hvor der er godkendelse og hvor virksomheden er udpeget som ansvarlig for at overholde tilsynskrav på koncernniveau.

De øvrige kriterier i bestemmelsens stk. 4 skal fortsat være opfyldt for, at virksomhederne kan undtages fra godkendelse.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, gennemfører artikel 21 a, stk. 4, litra c, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 73 (§ 175 g, stk. 8, 1. pkt., og § 175 g, stk. 8, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund lovforslagets ændring af § 175 g, stk. 15.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 76 i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 8 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 74 (§ 175 g, stk. 12, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er alene tale om en konsekvensændring af bestemmelsen på baggrund af nærværende lovforslags ændring af § 175 g, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 72 og 74 i lovforslaget, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 12 gennemfører artikel 21 a, stk. 10, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 75 (§ 175 g, stk. 15, i lov om finansiel virksomhed)

Der gælder ikke i dag særlige regler om, at finansielle holdingvirksomheder, som er undtaget for godkendelse som finansiel holdingvirksomhed, jf. § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, kan undtages fra konsolideringsreglerne.

Konsolidering medfører, at koncernen med den finansielle holdingvirksomhed og dens kreditinstitutter, der er dennes datterselskaber, har et kapitalkrav på konsolideret niveau.

Reglerne om konsolidering følger af EU's kapitalkravsforordning.

Det foreslås i stk. 15, at indsætte en mulighed for Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, til at undtage finansielle holdingvirksomheder fra konsolideringen, hvis de opfylder visse krav.

Det er et krav, at virksomheden skal være undtaget for godkendelse som finansiel holdingvirksomhed efter § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det er foreslås, at udelukkelsen ikke må påvirke effektiviteten af tilsynet med kreditinstituttet, der er datterselskab i koncernen, jf. stk. 15, nr. 1. Dette er f.eks. opfyldt ved, at kravene til koncernen bliver opfyldt af kreditinstituttet og ikke af den finansielle holdingvirksomhed.

Den finansielle holdingvirksomhed må ikke have en aktieeksponering, udover aktieeksponeringen mod kreditinstituttet, der er datterselskab, eller til et mellemliggende selskab, der kontrollerer kreditinstituttet, jf. stk. 15, nr. 2.

Det finansielle holdingselskab må ikke benytte en væsentlig grad af gearing, og må ikke have eksponeringer, der ikke vedrører ejerskabet i kreditinstituttet, der er datterselskab, eller et mellemliggende selskab, jf. stk. 15, nr. 3.

Kravene er kumulative, og skal alle sammen være opfyldt for, at den finansielle holdingvirksomhed kan undtages fra konsolideringen.

Det vil således være situationen, hvor der ikke ses en gevinst ved at kræve konsolidering af den finansielle holdingvirksomhed, typisk fordi der blot er en tom skal, hvis eneste formål er at eje et kreditinstitut eller et mellemliggende selskab, men hvor der ikke foregår selvstændige aktiviteter i den finansielle holdingvirksomheder, som man fra et tilsynsmæssigt perspektiv ønsker konsolideret.

Det foreslåede stk. 15 gennemfører artikel 21 a, stk. 4a, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 76 (§ 182 g i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 182 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal en virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. § 182 b, på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2, skal offentliggørelse efter stk. 1 ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.

Det foreslås at indsætte en ny § 182 g .

Det foreslås i § 182 g, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør i medfør af § 182 f, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128 a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 182 g, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128 a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 182 g, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128 a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 77 (§ 202, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 202, stk. 1, indeholder regler om anvendelse af sparekassers overskud og forrentning af garantkapital.

Det foreslås i § 202, stk. 1, 2. pkt., at repræsentantskabet ikke må fastsætte højere forrentning af garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

Formålet med ændringen er at sikre, at det er sparekassens bestyrelse, der har ansvaret for, at sparekassen til en hver tid har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Derfor bør sparekassens bestyrelse kunne begrænse, hvor meget af sparekassens reserver, der anvendes til forrentning af garantkapitalen, og dermed fratrækkes sparekassens kapitalgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 202, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at repræsentantskabet i en sparekasse ikke kan beslutte en højere forrentning af sparekassens garantkapital end foreslået af sparekassens bestyrelse. Repræsentantskabet kan fastsætte en lavere forrentning end foreslået af bestyrelsen. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis repræsentantskabet vurderer, at der skal henlægges mere til sparekassens reserver, end bestyrelsen har indstillet.

Dermed ligestilles sparekasser med aktieselskaber og andelskasser i forhold til forrentning og udbytte.

Til nr. 78 (§§ 204-204 d, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 204 anviser, at en finansiel virksomhed ikke må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed uden erhvervsministerens tilladelse. For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede bestemmelser implementerer artikel 27 h-27 l i CRD VI.

(Til § 204)

Det foreslås i § 204, stk. 1 , 1. pkt., at Finanstilsynet skal godkende sammenlægninger, jf. stk. 6, og opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g, hvor den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Kun finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, er omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, om virksomheden er undtaget fra godkendelseskravet, jf. § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det medfører, at investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, ikke er omfattet uanset, om de opfylder betingelserne for at være en finansiel holdingvirksomhed.

Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskaber ikke længere skal opnå tilladelse af erhvervsministeren ved en sammenlægning. Investeringsforvaltningsselskaber vil udelukkende være underlagt selskabslovens fusionsregler.

Sammenlægning er defineret i bestemmelsens stk. 6 og opsplitning er defineret i bestemmelsens stk. 7. I modsætning til tidligere er der ikke krav om, at alle involverede selskaber skal være finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal også godkende, hvis f.eks. en it-virksomhed bliver sammenlagt med et pengeinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de omfattede virksomheder skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse, inden en sammenlægning eller opsplitning gennemføres.

Finanstilsynet er kun rette modtager af ansøgningen, hvis den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Hvis den fortsættende virksomhed er underlagt tilsyn i et andet land indenfor EU, er det tilsynsmyndigheden i det pågældende land, der skal behandle sammenlægningen eller opsplitningen. Ved grænseoverskridende sammenlægninger eller opsplitninger samarbejder de involverede tilsynsmyndigheder om vurdering af sammenlægningen eller opsplitningen i henhold til artikel 27 k i CRD VI.

Afgrænsningen af Finanstilsynet som relevant tilsynsmyndighed i bestemmelsens 1. pkt. skyldes harmonisering af reglerne inden for EU. Indskyderne vil derfor opnå samme beskyttelse, uanset hvilken tilsynsmyndighed i EU, der skal vurdere sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet også skal godkende sammenlægninger og opsplitninger, hvis den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsens formål er at sikre indskydere ved en sammenlægning med en virksomhed udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet altid skal godkende en ansøgning, hvor den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union. Ansøgningen behandles i øvrigt på samme måde, som sammenlægninger og opsplitninger omfattet af

pkt.

Det vil indgå i Finanstilsynets vurdering, om Finanstilsynet kan opretholde tilstrækkeligt tilsyn med virksomheden, og om kunderne er tilstrækkeligt beskyttet efter sammenlægningen eller opsplitningen.

Overtrædelse af § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed straffes med bøde eller fængsel i 4 måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås ikke ændringer hertil. Strafansvaret er relevant at vurdere, hvis der foretages en sammenlægning eller opsplitning uden Finanstilsynets godkendelse. Henset til den væsentlige indvirkning på de involverede institutter, anses manglende godkendelse altid som en grov overtrædelse af lovgivningen.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i henhold til stk. 1, forud for gennemførelse af aftalen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal modtage ansøgningen inden der foreligger en endelig aftale, så der er mulighed for, at Finanstilsynet kan gennemgå materialet inden endelig aftale, hvis der er forhold i forbindelse med ansøgningen, som der bør tages hensyn til i aftalen.

Virksomhederne bør indsende en ansøgning, når udkast til aftalen betragtes som endeligt af parterne. Dette sikrer, at virksomhederne er tilstrækkelig langt i drøftelserne om gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen til at denne sandsynligvis vil blive en realitet. Finanstilsynet modtager derfor ikke ansøgninger allerede, når virksomhederne har uformelle drøftelser om gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at flere omfattede virksomheder kan indsende en samlet ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de enkelte virksomheder ikke behøver lave separate ansøgninger. I stedet kan virksomhederne indsende en samlet ansøgning.

Indeholder ansøgningsmaterialet fortrolige oplysninger, som ikke deles mellem de involverede parter, kan dette materiale sendes direkte fra den enkelte virksomhed til Finanstilsynet med henvisning til den samlede ansøgning.

Det foreslås i stk. 3, at hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal ansøge om tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175 g er denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den fortsættende virksomhed ikke er omfattet af ansøgningskravet i stk. 1, hvis virksomheden samtidig søger om tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til § 14 i lov om finansiel virksomhed eller hvis holdingvirksomheden samtidig søger om godkendelse i henhold til § 175 g i lov om finansiel virksomhed. Dog skal virksomheden alligevel søge om tilladelse i henhold til det foreslåede stk. 1, hvis ansøgning om tilladelse i henhold til § 14 sker i forbindelse med omdannelse af en sparekasse eller andelskasse til et aktieselskab i henhold til §§ 207 eller 211, jf. § 208, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Hvis den fortsættende virksomhed søger om tilladelse eller godkendelse i forbindelse med gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning, vil der som led i behandling af den ansøgning bl.a. skulle tages hensyn til samme forhold som ved en ansøgning om sammenlægning eller opsplitning.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at virksomhederne kun skal indsende én ansøgning.

En omdannelse af en sparekasse eller andelskasse foregår i henhold til §§ 207 og 211 i lov om finansiel virksomhed ved, at sparekassen eller andelskassen opretter et aktieselskab, som sparekassen eller andelskassen sammenlægges med. Aktieselskabet skal forud for sammenlægningen have opnået Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 14 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af § 208, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren skal godkende sammenlægningen i forbindelse med en omdannelse i henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse opretholdes, hvorfor det af bestemmelsen fremgår, at en tilladelse i henhold til § 14 i forbindelse med en omdannelse ikke undtager virksomheden fra ansøgning i henhold til det foreslåede § 204, stk. 1.

Det foreslås i stk. 4 , at sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder ikke er omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenlægninger og opsplitninger, der foretages af Finansiel Stabilitet som led i krisehåndtering af en virksomhed ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet vil i disse situationer være nærmest til at påse, at den fortsættende virksomhed er egnet til at gennemføre sammenlægningen eller opsplitningen i forbindelse med indgåelse af aftale herom.

Samtidig vil en godkendelsesproces hos Finanstilsynet kunne forlænge Finansiel Stabilitets proces, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en krisesituation.

Det foreslås i stk. 5 , at § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række af selskabslovens bestemmelser ikke finder anvendelse. De bestemmelser i selskabsloven, der ikke finder anvendelse, vedrører kapitalejernes mulighed for at fravælge fusions-/spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i forbindelse med en fusion eller spaltning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der altid skal udarbejdes fusions-/spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring, når en sammenlægning eller opsplitning er omfattet af selskabsloven.

Selskabsloven finder ikke anvendelse på sparekasser og andelskasser medmindre de anvender bekendtgørelse om fusion af andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Ved sin vurdering af en ansøgning, hvor selskabsloven ikke finder anvendelse, vil det være Finanstilsynets opgave at påse, at sparekasserne eller andelskasserne udarbejder dokumenter, der giver en gennemsigtighed omkring transaktionen svarende til selskabslovens krav.

Det foreslås i stk. 6, at opstille en afgrænsning af begrebet sammenlægning til at omfatte fire situationer i overensstemmelse med artikel 27 h, stk. 1, i CRD VI. CRD VI anvender betegnelsen ”fusion”, men det er ved implementeringen valgt at anvende ”sammenlægning” for at undgå forveksling med selskabslovens fusionsbegreb.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.

Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som beskrevet ovenfor.

Det afgivende selskab ophører som led i sammenlægningen.

Sparekasser har ikke kapitalejere, da disse er selvejende institutioner. Ved sammenlægning af sparekasser sker der derfor ikke kompensation af kapitalejere, men det skal i stedet sikres, at sparekassens reserve anvendes ved ophør i overensstemmelse med de for sparekassen anviste retningslinjer også efter en sammenlægning. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil den i stedet skulle gennemføre en opsplitning.

Hvis sparekasser eller andelskasser anvender bekendtgørelse om fusion af andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (fusionsbekendtgørelsen), som udstedt i henhold til § 205 i lov om finansiel virksomhed sker der universalsuccession. Anvender sparekasser eller andelskasser ikke fusionsbekendtgørelsen, vil der ikke ske universalsuccession, og den ophørende virksomheds gæld vil derfor forfalde til betaling medmindre andet følger af aftalen. Finanstilsynets godkendelse i henhold til stk. 1, tilsidesætter dermed ikke obligationsretlige grundsætninger som accept af debitorskifte. Uanset, om sparekasser og andelskasser anvender fusionsreglerne med universalsuccession eller ej, er sammenlægningen omfattet af definitionen.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte selskaber besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de sammenlagte selskaber.

Definitionen omfatter de tilfælde, hvor ejerkredsen i de sammenlagte selskaber er ens forud for sammenlægningen. Hvis der er flere ejere, skal disses besiddelser af kapitalandele være i samme forhold i alle de involverede selskaber for at selskabshændelsen falder ind under definitionen af sammenlægning.

Det afgivende selskab vil ophøre som led i sammenlægningen.

Sparekasser kan ikke være omfattet af en sammenlægning i henhold til denne bestemmelse, da de er selvejende institutioner og ikke har ejere.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås to eller flere selskaber, der i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.

Definitionen omfatter de tilfælde, hvor der dannes et nyt selskab i forbindelse med en sammenlægning. Hvis det nye selskab udøver aktiviteter, der kræver tilladelse, skal selskabet opnå tilladelse hertil.

Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som beskrevet ovenfor.

De afgivende selskaber vil ophøre som led i sammenlægningen.

Sparekasser og andelskasser er kun omfattet af denne definition, hvis de anvender fusionsreglerne i henhold til fusionsbekendtgørelsen, da der ikke er lovgrundlag til at danne et nyt selskab uden anvendelse af selskabslovens § 236.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet i forbindelse med en sammenlægning skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter sammenlægningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil der i stedet være tale om en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås et selskab, der i forbindelse med selskabets opløsning, uden likvidation, overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele i selskabet.

Definitionen omfatter sammenlægning med virksomhedens moderselskab.

Sparekasser er ikke omfattet af definitionen, da de ikke kan have moderselskaber.

Det foreslås i stk. 7 at opstille en afgrænsning af begrebet opsplitning til at omfatte fem konkrete situationer i overensstemmelse med artikel 27 h, stk. 2, i CRD VI. I CRD VI anvendes begrebet ”spaltning”, men der er ved implementeringen anvendt ”opsplitning” for at undgå forveksling med selskabslovens begreb spaltning.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1 bl.a. forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver overføres til flere eksisterende selskaber.

Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil det i stedet falde under definitionen i nr. 3.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 2, at ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver splittes til flere nyoprettede selskaber.

Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.

De nyoprettede selskaber skal søge om tilladelse, hvis de efter opsplitningen udøver tilladelseskrævende aktiviteter.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 3, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås en kombination af nr. 1 og 2.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver splittes mellem eksisterende og nyoprettede selskaber.

Det opsplittede selskab ophører efter opsplitningen.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 4, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver til ét eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vil give mulighed for, at selskaberne kan overføre en del af sine aktiver og passiver i forbindelse med en opsplitning.

Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder en forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en væsentlig del, skal der i stedet ske underretning i henhold til den foreslåede § 204 c.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, er definitionen ikke relevant for disse. I stedet kan sparekasser foretage en delvis overførelse efter definitionen i nr. 5.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr. Kapitalandelene kan tildeles fra det modtagende selskab, fra det opsplittede selskab eller som en kombination heraf.

Det foreslås i stk. 7, nr. 5, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver til ét eller flere modtagende selskaber mod vederlag.

Definitionen vil give mulighed for kun at overføre en del af selskabets aktiver og passiver.

Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder frasalg af en forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en væsentlig del, vil der i stedet skulle ske underretning i henhold til den foreslåede § 204 c.

I denne situation kompenseres selskabsdeltagerne ikke direkte for overførelsen.

Det opsplittede selskab modtager vederlag, der kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

(Til § 204 a)

Det foreslås i § 204 a, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse efter § 204, stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse efter § 204 stk. 1, til ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Med en konkret sagsbehandlingsfrist kan såvel ansøger som Finanstilsynet tilrettelægge det videre forløb i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe en afgørelse inden for to måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning ligger, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om tilladelse kan gives, skal være til stede.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, skal Finanstilsynet meddele ansøgeren dette og anmode om de manglende oplysninger.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest to måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på to måneder først løber fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden for to måneder fra alle oplysninger til ansøgningen er modtaget.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der under alle omstændigheder skal træffes en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en absolut frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken Finanstilsynet skal have truffet en afgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at hvis Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt har modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da tage hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt. , at vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern finder stk. 2-5 anvendelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undtage sammenlægning eller opsplitning, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern fra den generelle sagsbehandlingsfrist. Ved sammenlægning eller opsplitning vedrørende finansielle interesser fra samme koncern foreslås således, at processen og vurderingsperioden i stk. 2-5 finder anvendelse. Den foreslåede proces følger af artikel 27 i i CRD VI. Ved finansielle interesser fra samme koncern forstås f.eks. sammenlægning eller opsplitning af selskaber, der er koncernforbundne eller hvor ejerkredsen i en koncern indgår i en sammenlægning eller opsplitning med et koncernselskab.

For at sikre, at der er samme sagsbehandlingsfrist på grænseoverskridende sammenlægninger og opsplitninger vedrørende finansielle interesser fra samme koncern, implementeres sagsbehandlingsprocessen i artikel 27 i i CRD VI i forhold til disse sager.

For sager, der ikke vedrører finansielle interesser fra samme koncern, fastsætter CRD VI ikke en sagsbehandlingsfrist. Den gældende nationale sagsbehandlingsfrist foreslås derfor videreført for disse sager, jf. det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at hvis sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen. Tilsvarende gælder ved modtagelse af supplerende materiale, jf. stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter. Finanstilsynet vil ikke skulle foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.

Finanstilsynet vil til brug herfor udarbejde et ansøgningsskema, som anviser de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning.

Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet ansøgningens modtagelse, og om ansøgningen er komplet.

Bekræftelsen vil også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber, jf. det foreslåede stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder fristen i det foreslåede stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelse af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 204 b nævnte vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynets sagsbehandlingsfrist fastsættes til 60 arbejdsdage, hvor sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern.

Forslaget vil medføre, at ansøger kender den maksimale sagsbehandlingsfrist for behandling af ansøgningen, når der er tale om finansielle interesser fra samme koncern. Træffer Finanstilsynet ikke afgørelse inden udløbet af sagsbehandlingsfristen, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt, jf. det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Finanstilsynet kan først underrette om vurderingsperiodens udløb, når ansøgningen er komplet, se også bemærkningerne herom til stk. 2. Det foreslåede stk. 4 og 5 indeholder en række situationer, hvor sagsbehandlingsfristen kan afbrydes.

Det foreslåede vil give ansøgere sikkerhed for udløbet af vurderingsperioden, så de kan tilrettelægge deres planer herefter.

Det foreslås i stk. 4 , 1. og 2. pkt., at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, kan anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om yderligere oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, og at anmodningen skal ske skriftligt.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved den indledende bekræftelse i henhold til stk. 2 skal efterse, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, som er påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin sagsbehandling og vurdering af ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet i det fremsendte materiale ikke er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være nødvendigt for Finanstilsynet at anmode ansøger om yderligere oplysninger.

Anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.

Det foreslås i stk. 4, 3. og 4. pkt., at første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes med op til 20 arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes, indtil der modtages svar på anmodningen. Dette gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende oplysninger. Det foreslåede vil medføre, at skulle det vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere gange, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at vurderingsperioden ikke udløber, mens Finanstilsynet afventer yderligere oplysninger. Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, vil afgørelsen skulle træffes på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter, vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at vurderingsperioden ikke udløber, mens denne indsamler supplerende oplysninger.

For at sikre fremdrift i sagen foreslås suspensionen af vurderingsperioden begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden med op til ti arbejdsdage, hvis 1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende i eller er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller 2) hvis en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til hvidvaskloven, er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte vurdering.

Det foreslåede vil indebære, at den yderligere suspension af vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor Finanstilsynets vurdering er mere kompleks, eller vil kræve indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt meddeles den finansielle virksomhed inden to arbejdsdage efter afslutning af vurderingen efter § 204 b.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden for vurderingsperioden efter henholdsvis stk. 1 eller stk. 3.

Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endelig stilling. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet afgørelse.

Det fremgår af direktivet, at den finansielle virksomhed skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.

Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Er der andre myndigheder involveret i vurdering af sammenlægningen eller opsplitningen, skal disse også modtage orientering om Finanstilsynets afgørelse.

Det foreslås i stk. 7, at hvis en sammenlægning eller opsplitning udelukkende vedrørende finansielle interesser fra samme koncern, og Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at parter, der repræsenterer finansielle interesser fra sammen koncern, kan gennemføre den påtænkte sammenlægning eller opsplitning umiddelbart efter udløb af vurderingsperioden, uanset om Finanstilsynet har truffet afgørelse. Dette giver ansøger sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.

Denne passive accept vedrører kun sammenlægning eller opsplitning foretaget internt i en koncern.

Det foreslås i stk. 8 , 1. pkt., at Finanstilsynet ved godkendelse efter den foreslåede § 204, stk. 1, kan fastsætte en frist for gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen.

Finanstilsynets godkendelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøgerne. Ansøgernes forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgernes forhold har ændret sig væsentligt, vil det foreslåede medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Det foreslåede vil give mulighed for, at Finanstilsynet kan forlænge den fastsatte frist. Dette vil indebære en konkret vurdering af, om ansøgernes forhold må antages at have ændret sig i en sådan grad, at en ny ansøgning er nødvendig.

(Til § 204 b)

Det foreslås i § 204 b, stk. 1, at opstille fem kriterier til brug for vurdering af en sammenlægning eller opsplitning forud for Finanstilsynets afgørelse i henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 27 b, stk. 7, i CRD VI giver EBA bemyndigelse til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder for en fælles metode til vurdering af kriterierne, som skal vedtages af Kommissionen som en delegeret forordning. Finanstilsynets vurdering vil følge metoden i den kommende delegerede forordning.

Vurderingen skal sikre, at de involverede parter har en sund virksomhedsprofil efter afslutningen af sammenlægningen eller opsplitningen, navnlig med hensyn til de risici, som parterne er eller kan blive eksponeret mod i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen og de risici, som den enhed, der er resultatet af sammenlægningen eller opsplitningen, vil kunne blive eksponeret mod.

Finanstilsynet må ikke vurdere sammenlægningen eller opsplitningen ud fra markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet skal vurdere omdømmet for de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning. Ved finansielle interessenter menes både de involverede virksomheder, deres ledelse og ejerkreds. Finansielle interesser kan derfor både være juridiske og fysiske personer.

Ved vurderingen lægges samme hensyn til grund som ved vurdering i henhold til § 61 a, stk. 1, nr. 1, og § 64, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det vil medføre, at Finanstilsynet foretager en konkret vurdering på baggrund af oplysninger fra ansøgningsskemaet, oplysninger Finanstilsynet i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger, der er offentligt tilgængelige til at vurdere omdømmet af de involverede finansielle interessenter.

Vedrører sammenlægningen udelukkende virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn, vil der være en formodning for, at omdømmet af de finansielle interessenter ikke er en hindring for sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet skal vurdere den finansielle soliditet hos de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.

Det foreslåede vil indebære, at fokus for vurderingen afhænger af den type virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet hos den eller de enhed(er), der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.

Det er vigtigt, at de involverede virksomheder har tilstrækkelig finansiel soliditet til at modstå et hårdt stressscenarie efter gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning og stadig overholde kapital- og likviditetskrav i henhold til CRR og lov om finansiel virksomhed. Ved et stressscenarie forstås en fremskrivning af virksomhedens nøgletal med en række antagelser om, at den økonomiske udvikling er værre end forventet, f.eks. en hård recession eller et hårdt konjunkturtilbageslag i dansk økonomi.

Er der tale om en delvis opsplitning i henhold til den foreslåede § 204, stk. 7, nr. 4 eller 5, vil det også være nødvendigt at vurdere den finansielle soliditet i det opsplittede selskab. Dette er særligt relevant, hvis der fortsat er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet. I dette tilfælde, skal det opsplittede selskab kunne modstå et hårdt stress efter gennemførelse af en opsplitning. Hvis der ikke er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet efter opsplitningen, og selskabet samtidig anmoder om inddragelse af sin tilladelse efter § 223 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet alene påse, at selskabet er solvent efter gennemførelse af opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet skal vurdere om den enhed, der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene.

Finanstilsynet påser i henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, overholdelse af kapital- og likviditetsmæssige tilsynskrav. Ved vurdering efter nr. 3 påser Finanstilsynet på øvrige tilsynskrav, herunder eksempelvis ledelsesmæssige foranstaltninger og egnethed og hæderlighed i ledelsen af den fortsættende virksomhed.

Hvis der indtræder nye ledelsesmedlemmer i forbindelse med en sammenlægning eller opsplitning, skal disse vurderes i henhold til § 64 i lov om finansiel virksomhed. Et ledelsesmedlems ansvarsområde i en fortsættende virksomhed kan også ændre sig i en sådan grad, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af personens egnethed. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis sammenlægningen eller opsplitningen medfører, at det fortsættende selskab får et nyt forretningsområde.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet foretager en helhedsvurdering af ansøgers forhold som følge af sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet skal vurdere, om planen for gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved vurderingen af, om planen for gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig, vil Finanstilsynet anvende tidligere erfaring og relevante tilsynsværktøjer. Det kan f.eks. være, om tidsplanen tager højde for sædvanlige processer i forbindelse med en sammenlægning eller opsplitning.

Derudover vil Finanstilsynet påse, at virksomhederne i henhold til planen varsler kunderne i overensstemmelse med § 206, hvor det er påkrævet.

Finanstilsynet vil skulle overvåge gennemførelse af planen, indtil sammenlægningen eller opsplitningen er afsluttet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet skal vurdere, om der er rimelige grunde til, i forbindelse med den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte sammenlægning eller opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.

Finanstilsynets vurdering vil svare til vurderingen i henhold til § 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at Finanstilsynet på baggrund af tidligere erfaring påser, om der er omstændigheder eller forhold, der giver mistanke om forøget risiko for hvidvask.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og Finanstilsynets tilsyn. I forbindelse med behandling af en ansøgning modtaget fra disse virksomheder, vil der derfor være tale om i en intern høring i Finanstilsynet. I henhold til artikel 27 j, stk. 3, skal Finanstilsynets interne høring afsluttes senest 30 arbejdsdage efter anmodningen, hvis den skal indgå i vurderingsgrundlaget.

Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven, medmindre de udøver aktiviteter omfattet af bilag 1 i hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven, f.eks. udlånsvirksomhed eller sikkerhedsstillelse. I dette tilfælde vil Finanstilsynet vurdere risikoen på det foreliggende grundlag.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204, stk. 1, hvis kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal afvise en ansøgning om sammenlægning eller opsplitning, hvis kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt.

Hvis Finanstilsynet ikke modtager fyldestgørende oplysninger, kan Finanstilsynet ikke vurdere ansøgningen. Det vil derfor være nødvendigt at afvise ansøgningen, hvis ansøger ikke sender de oplysninger, som Finanstilsynet anmoder om.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet kan undlade vurdering af et eller flere af kriterierne i stk. 1, ved sammenlægninger eller opsplitninger, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern.

Sammenlægninger eller opsplitninger, der holdes inden for samme koncern, kan være uproblematiske. Det vil ofte være tilfældet, hvis et datterselskab sammenlægges med et moderselskab.

Vurderer Finanstilsynet, at en sammenlægning eller opsplitning inden for samme koncern ikke vil have væsentlig betydning for risikoen i koncernen, kan Finanstilsynet helt undlade vurdering efter stk. 1. Finanstilsynet kan også vurdere, at f.eks. kriterierne i de foreslåede nr. 1 og 5, ikke er relevante, og derfor undlade at vurdere disse kriterier, men stadig vurdere selskabernes finansielle soliditet.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt. , at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.

Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til den foreslåede § 204 a, stk. 3.

Virksomheden behøver således ikke afvente udløbet af vurderingsperioden og en eventuel passiv accept efter § 204 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele ansøger, at der ikke foretages en vurdering, så denne kan gennemføre sammenlægningen eller opsplitningen umiddelbart efter at Finanstilsynets har givet ansøgeren meddelelse herom.

(Til § 204 c)

Lov om finansiel virksomhed § 204 indeholder regler om sammenlægninger. En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller passiver har hidtil været underlagt et godkendelseskrav i henhold til § 204, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.9.1. Gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I §§ 204 c og 204 d foreslås bestemmelser om væsentlige overførsler af aktiver eller passiver. § 204 c implementerer artikel 27 f.

Det foreslås i § 204 c, stk. 1, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet skriftligt forud for overførslen, jf. dog § 204 d.

Finansielle holdingvirksomheder anses i relation til § 204 c for omfattet af § 175 g, i lov om finansiel virksomhed, uanset om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4.

Det foreslås således i 1. pkt., at de nævnte virksomheder ikke skal søge om tilladelse til overførslen, men alene skal underrette Finanstilsynet. Det følger dog af § 204 d, at Finanstilsynet skal godkende overførslen, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne udelukkende skal underrette Finanstilsynet, når der foretages en væsentlig overførsel mellem selskaber beliggende i EU.

En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller passiver kan påvirke en virksomheds evne til at overholde tilsynsmæssige krav. For at Finanstilsynet har mulighed for at reagere, hvis der sker en væsentlig negativ påvirkning af en af de involverede selskaber, skal Finanstilsynet underrettes forud for gennemførelse af overførelsen. Det følger af det foreslåede stk. 4, at underretningen skal ske senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen.

Da væsentlige overførsler ikke er underlagt et godkendelseskrav, vil Finanstilsynet ikke skulle godkende eller afslå overførslen, men vil kunne anvende almindelige tilsynsbeføjelser, hvis der er grundlag herfor. Dette kan indebære påbud om overholdelse af konkrete krav.

Det kunne også være relevant at påbyde virksomheden at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling, jf. § 349 i lov om finansiel virksomhed.

Hvis betingelserne i § 350 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt, vil Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden ikke at gennemføre overførslen. Virksomhedens økonomiske stilling skal være forringet så meget, at indskydernes og investorers interesser er udsat for fare, eller der skal være en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Finanstilsynet vil også kunne foretage en konkret vurdering af instituttets solvensbehov og stille et eventuelt solvenskrav i henhold § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvis der er udsigt til, at en overførsel (enten som sælger eller køber) vil ændre instituttets risikoprofil i en sådan grad, at der er grundlag for at fastsætte et solvenstillæg herfor.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til 15 pct., hvis overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.

Det foreslåede vil medføre, at der kan ske overførsler mellem enheder i samme koncern i større omfang end for enheder, der ikke er i samme koncern.

Risikoen er mindre, når overførslen sker koncerninternt, hvorfor der sættes en højere procentsats for disse overførsler.

Det foreslås i stk. 2 , at virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen i stk. 1 på baggrund af deres konsoliderede situation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g, skal opgøre procentsatsen på konsolideret niveau og ikke på individuelt niveau.

Det foreslås i stk. 3, at opstille en række undtagelser, som ikke skal indgå i opgørelse af procentsatsen efter stk. 1. Disse overførsler er kendetegnet ved at være sædvanlige overførsler uanset overførslens størrelse.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at overførsler af misligholdte aktiver undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1. Det er sædvanligt for virksomheder at frasælge misligholdte aktiver, og kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens finansielle soliditet.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af misligholdte aktiver.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer, undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool.

Sådanne overførsler er nødvendige for at kunne udstede dækkede obligationer, hvorfor det foreslås, at virksomhederne frit kan foretage sådanne.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at overførsler af aktiver, der skal securitiseres, undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver, der skal securitiseres.

Securitisering af aktiver kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens finansielle soliditet. Det foreslås derfor, at virksomhederne frit kan foretage overførsler som led i dette.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling.

Overførsler af aktiver og passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder sker som led i en krisehåndtering. Det vil i det tilfælde være op til Finansiel Stabilitet at vurdere, hvorvidt det modtagende selskab er egnet til at indgå i overførslen.

Det foreslås i stk. 4, at virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter herefter skriftligt modtagelse af underretning i henhold til stk. 1, efter senest ti arbejdsdage.

Tidsfristen kommer ikke fra direktivet, men er fastsat nationalt.

Den foreslåede frist på 30 dage vil indebære, at Finanstilsynet gives tid til at vurdere, hvorvidt, der er grundlag for at anvende tilsynsbeføjelser inden overførslen gennemføres.

Hvis det ikke er muligt for virksomheden at overholde fristen på 30 dage, skal virksomheden underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis overførslen sker som et akut tiltag for at forbedre en virksomheds finansielle soliditet, og derfor gennemføres på meget kort tid.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal underrette Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed er underlagt underretningskravet. Det er således både den afgivende og modtagende virksomhed, der skal underrette Finanstilsynet.

En væsentlig overførsel af aktiver eller passiver kan have væsentlig indflydelse på både den afgivende og modtagende virksomhed. Finanstilsynet vil derfor påse begge virksomheders forhold efter overførslen.

Det er muligt, at en overførsel kun er væsentlig for den ene virksomhed i overførelsen. I det tilfælde er det kun den virksomhed, hvor procentsatsen i stk. 1, overskrides, der skal underrette Finanstilsynet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en mindre virksomhed sælger en portefølje af udlån til en stor virksomhed. Der kan transaktionen være væsentlig for den mindre virksomhed uden at være det for den store virksomhed. I det tilfælde skal kun den mindre virksomhed underrette Finanstilsynet. Det samme kan være tilfældet, hvis den mindre virksomhed køber en væsentlig andel udlån fra en større virksomhed. Hvis det kun er væsentlig overførsel for den mindre virksomhed, så er det kun den mindre virksomhed, der skal underrette Finanstilsynet.

Det er også muligt for en virksomhed at foretage en væsentlig overførsel til eller fra en virksomhed, som ikke er underlagt underretningskravet. I det tilfælde er det kun pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller den finansielle holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der skal underrette Finanstilsynet om overførslen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en finansiel holdingvirksomhed erhverver fast ejendom, der overstiger procentsatsen i stk. 1 fra et ejendomsselskab. Det kan også være tilfældet, hvis f.eks. et pengeinstitut sælger en del af sine aktiver, som ikke er tilsynsbelagt – f.eks. IT eller fast ejendom – til et selskab, som ikke er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller finansiel holdingvirksomhed.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt. , at virksomhederne kan indsende en fælles underretning til Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at de involverede virksomheder kan aftale, at én af virksomhederne sender en underretning på vegne af alle de involverede virksomheder.

Når der er tale om overførsler mellem flere virksomheder omfattet af stk. 1, kan virksomhederne indsende en fælles underretning til Finanstilsynet om overførslen. Hvis underretningen indeholder oplysninger, som er fortrolige for den ene part, kan denne part sende oplysningerne separat med henvisning til den fælles underretning. I det tilfælde kan virksomhederne også vælge at sende separate underretninger.

(Til § 204 d)

Det foreslås i § 204 d, stk. 1, at Finanstilsynet skal godkende en overførsel i henhold til § 204 c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende en ansøgning til Finanstilsynet, hvis et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller passiver svarende til 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende uden for EU.

Indenfor EU er regulering af pengeinstitutter, realkredinstitutter og finansielle holdingvirksomheder i høj grad harmoniseret. Der er derfor ikke i samme grad behov for et godkendelseskrav.

Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g imidlertid sælger aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med, er der ikke nødvendigvis tilsvarende beskyttelse af kunderne efter overførslen. Bestemmelsen har derfor til formål at sikre, at Finanstilsynet påser, at kunderne er tilstrækkeligt beskyttet i tilfælde af en overførsel til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal godkende, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller passiver svarende til mere en 10 pct. af deres kapitalgrundlag til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med.

Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g uanset om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Investeringsforvaltningsholdingselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, er ikke omfattet uanset om disse er omfattet af definitionen af finansiel holdingvirksomhed.

I forbindelse med godkendelse vil Finanstilsynet vurdere, hvad overførslen vedrører. Sker der overførsel af ikke-tilladelseskrævende aktiver eller passiver, vil Finanstilsynets vurdering have fokus på betydningen for virksomheden, som er under Finanstilsynets tilsyn og kun i begrænset omfang på aktiviteterne, som overføres.

Sker der overførsel af tilladelseskrævende aktiver eller passiver, herunder kundeforhold, vil Finanstilsynet også vurdere kundernes beskyttelse efter overførslen.

I Finanstilsynets vurdering indgår tilsynskravene for den modtagende virksomhed, herunder kapitalkrav, likviditetskrav, eventuelt indskyderbeskyttelse og krav til behandling af kunderne. Finanstilsynets vurdering skal også vurdere om der er øget risiko for hvidvask i forbindelse med overførslen.

Det foreslås i stk. 2,

pkt., at Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse efter stk. 1 til ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, meddeles dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere oplysninger skal fremsendes.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest to måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på de to måneder først løber fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynets sagsbehandlingsfrist først løber når ansøgningen er komplet.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at der under alle omstændigheder skal træffes en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en absolut frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken Finanstilsynet skal have truffet en afgørelse. Har Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da tage hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.1.

Til nr. 79 (§ 224, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 224, stk. 1, nr. 4, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut og investeringsforvaltningsselskab, hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode over 6 måneder.

Efter § 224, stk. 1, nr. 5, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, hvis pengeinstituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, litra b, nr. i-iii.

Det foreslås at »eller« udgår, i nr. 4, og i nr. 5 at ændre »nr. i-iii.« til »nr. i-iii, eller«.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 6, i § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.

De foreslåede ændringer i nr. 4 og 5 vil medføre, at sætningskæden bliver korrekt.

Til nr. 80 (§ 224, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 224 indeholder regler om inddragelse af finansielle virksomheders tilladelse. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.53.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 224, stk. 1, nr. 6, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.

Bestemmelsen implementerer artikel 18, litra g i CRD VI.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse, hvis virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og der ikke er andre tiltag, som kan forhindre en afvikling, men at afviklingen ikke er i offentlighedens interesse, jf. § 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Når Finanstilsynet inddrager et instituts tilladelse, skal instituttet afvikles, jf. § 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afviklingen skal ske gennem, konkurs, likvidation eller ved sammenlægning, jf. § 227 i lov om finansiel virksomhed. Afvikling kan ske på anden måde, men det kræver Finanstilsynets godkendelse, jf. § 227, 2. pkt.

Hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke er insolvent i henhold til konkursloven, skal virksomheden således afvikles gennem likvidation. Hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er insolvent, skal virksomheden afvikles gennem konkurs.

Finanstilsynet kan beslutte, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut skal træde i likvidation, hvis selskabet ikke selv beslutter dette inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, jf. § 228, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er insolvent, jf. § 234, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.53. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 81 (§ 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 224, stk. 4, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at opfylder et pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.

Det foreslås, at indsætte en henvisning til net stable funding ration i artikel 413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i § 224, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås yderligere at indsætte en henvisning til funding i § 224, stk. 4, 1.pkt.

Bestemmelsen implementerer artikel 67, stk. 1, litra j, som indsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024.

Med den foreslåede ændring vil det følge, at opfylder et pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, eller net stable funding ratio i artikel 413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet eller funding inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.

Artikel 413, stk. 1, i CRR stiller krav om, at institutter sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i stresssituationer. Opgørelse af kravet til stabil finansiering følger af artikel 428b i CRR.

I overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen, kan et pengeinstitut eller et realkreditinstitut overtræde kravet i artikel 413, stk. 1, i CRR-forordningen, herunder i stressede perioder, uden at Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Instituttet kan således godt benytte sin stabile finansiering til at tilvejebringe likviditet i en stresset situation.

Ved beslutning om, at tilladelsen inddrages, skal Finanstilsynet lægge vægt på, om virksomheden ikke kan, eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, samt om virksomheden forventes at kunne genoprette en forsvarlig funding og overholde bestemmelsen i artikel 413, stk. 1, i CRR-forordningen. Finanstilsynet vurderer i den konkrete situation, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige likviditet. Denne frist kan forlænges. Ved vurderingen af, om fristen skal forlænges, kan der f.eks. lægges vægt på udsigten til, at virksomheden igen får tilstrækkelig med funding. Dette vil ske i overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen.

Til nr. 82 (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, realkreditinstituts eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til § 223, § 224, stk. 1 og 2, og § 225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.

Lov nr. 1668 af 30. december 2024 indeholder i § 12, nr. 11, en ændring til bestemmelsen til § 226, stk. 1. Ændringen var en konsekvensrettelse som følge af ændringen i § 12, nr. 10, i samme lov. Konsekvensrettelsen tog dog ikke hensyn til, at bestemmelsen allerede var ændret ved Lov nr. 718 af 13. juni 2023, så der udelukkende skete henvisning til § 224, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Henvisningen i § 226, stk. 1, til § 224, stk. 1, 2 og 5, tilpasses, da der rettelig skulle have stået § 224, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 226, stk. 1 , at ændre »§ 224, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 224, stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en fejl. Den foreslåede ændring indebærer ingen materiel ændring.

Til nr. 83 (§ 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det foreslås at nyaffatte § 259, stk. 6, således, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan dispensere fra § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Finanstilsynet skal i så fald anvende § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. I medfør af 2. pkt. er en koncern et centralt organ og dets tilsluttede institutter i den samme betydning, der er anvendt i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og deres datterselskaber. Endvidere er en modervirksomhed eller en virksomhed, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, det centrale organ.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan dispensere fra reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Hvis Finanstilsynet giver en sådan dispensation, skal Finanstilsynet i stedet anvende reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i CRR.

Som følge af den særlige opbygning af finansielle koncerner, som er bygget op omkring centraler organer, og som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er det nødvendigt at præcisere de almindelige definitioner af koncerner og modervirksomheder med henblik på anvendelsen af den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under de almindelige definitioner af koncerner og moderselskaber.

Den nuværende bestemmelse har til formål at implementere både artikel 4, stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 114. Bestemmelsen er imidlertid ikke implementeret korrekt, da den ikke er udformet som i direktivteksten, dvs. som en dispensationsmulighed med tilhørende krav om anvendelse af reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret niveau på det centrale organ og dets tilknyttede institutter. I stedet er den formuleret som en mulighed for, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i CRR. Det vurderes ikke, at dette har haft betydning for afviklingsplanlægningen i praksis, da der ikke p.t. er finansielle koncerner i Danmark, som er bygget op omkring et centralt organ.

Det foreslåede vil sikre en direktivnær implementering artikel 4, stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i BRRD.

Til nr. 84 (§ 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. § 267 a, stk. 1, nr. 1-5, fastsætter kravene til de forskellige forpligtelser, som kan anvendes til at opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver.

Det følger af § 266, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Efter § 266, stk. 2 og 3, kan Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet undtage visse dattervirksomheder og broinstitutter og virksomheder under afvikling fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Efter § 266, stk. 4, skal Finanstilsynet ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267, eller på konsolideret niveau, jf. § 267 d. Efter § 266, stk. 5, skal Finanstilsynet fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1, som en procentdel af 1) den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og 2) det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, efter »nedskrivningsegnede passiver« at indsætte », jf. § 266,«.

Det foreslåede vil præcisere, at der med kravet om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 267 a, stk. 1, henvises til kravet i § 266 i lov om finansiel virksomhed, som indeholder et krav om, at pengeinstitutter, og de øvrige virksomheder nævnt i § 266, stk. 1, til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 87, som omhandler kravene om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er) og væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som ikke er afviklingsenheder, jf. artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Instrumenterne nævnt i § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan således ikke anvendes til at opfylde disse krav.

Til nr. 85 (§ 267 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse, som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 a, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 2. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 a, stk. 1, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 267 a, stk. 1, nr. 2. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 a, stk. 1, i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2. afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 150. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 267 a, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 86 (§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og 267 c. Dette omfatter bl.a. forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når tre betingelser er opfyldt. Dette omfatter bl.a. et krav om, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 4, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, at ændre »§ 267 e, nr. 4« til »§ 267 e, nr. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Til nr. 87 (§ 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås at nyaffatte § 267 a, stk. 2, således at en afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med nedskrivningsegnede passiver som defineret i forordningens artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med forordningens artikel 72 a-72 l.

Med den nuværende § 267 a, stk. 2, har det været hensigten at foretage en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 152. Det er imidlertid ikke nødvendigt at fastsætte særskilte krav til de forpligtelser, som en G-SIFI, som er en afviklingsenhed, eller en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI, men som ikke er afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed.

Forpligtelserne fastsat i artikel 45 b, stk. 1-3, i BRRD II, som det har været hensigten at implementere i § 267 a, stk. 1 og 2, gælder for alle typer kreditinstitutter. Den nuværende henvisning til kravene i artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR), omhandler dertil kravene til selve virksomhederne og ikke til virksomhedernes nedskrivningsegnede passiver. Den nuværende § 267 a, stk. 2, vurderes derfor dels at være overflødig, dels at være fejlbehæftet. Det vurderes ikke at have haft betydning i praksis, da de omfattede kategorier af virksomheder, ikke findes i Danmark.

Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre, at der ikke længere stilles særskilte krav til en afviklingsenhed, der er en G-SIFI, og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI i et tredjeland.

Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det i stedet blive præciseret, at kravene i henholdsvis artikel 92 a eller 92 b i CRR, skal opfyldes med nedskrivningsegnede passiver som defineret i artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med artikel 72 a-72 l. Det vil dermed blive præciseret, at kravene om nedskrivningsegnede passiver for G-SIFI’er eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som følger af artikel 92 a og 92 b i CRR, ikke kan opfyldes med forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk.

Der vil derfor som udgangspunkt være krav om fuld subordination af instrumenterne, ligesom der vil skulle foretages en række fradrag ved opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver. Forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk. 1, vil herefter kun kunne anvendes til at opfylde en eventuel difference mellem kravene om nedskrivningsegnede passiver, som følger af artikel 92 a og 92 b i CRR, og kravet om nedskrivningsegnede passiver, som følger af § 266 i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 92 a i CRR fastsætter som udgangspunkt kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er G-SIFI’er til en risikobaseret sats på 18 pct. af instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, og en ikkerisikobaseret sats på 6,75 pct. af instituttets samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.

Artikel 92 b i CRR fastsætter, at institutter, som er væsentlige datterselskaber af G-SIFI’er fra tredjelande, og som ikke er afviklingsenheder til enhver tid skal opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 pct. af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i forordningens artikel 92 a.

Kravene stadfæster den internationale TLAC-standard (Total Loss Absorbtion Capacity) for G-SIFI’er og væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande. TLAC-standarden adskiller sig fra MREL-standarden (Minimum Requirements for Own Funds and Eligible Liabilities), som i Danmark er implementeret i form af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed. MREL-standarden er primært tiltænkt finansielle virksomheder i EU, som ikke er G-SIFI’er eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande. For G-SIFI’er eller de nævnte væsentlige dattervirksomheder er kravene dog komplementære. TLAC- og MREL-standarderne har begge til formål at sikre tabsabsorbering og rekapitalisering af virksomhederne.

Artikel 72 k i CRR fastsætter, at et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72 e.

Artikel 72 a-72 l i CRR beskriver kravene til instituttets nedskrivningsegnede passiver i forordningens forstand. Dette omfatter krav til passivernes egenskaber og en række fradrag, der skal foretages ved opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver, eksempelvis egne passiver, som virksomheden kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser.

Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre en korrekt implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 88 (§ 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag, med efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c.

Den første af disse betingelser er, jf. § 267 b, stk. 1, nr. 1, at de ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 267 b, stk. 1, at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«, og i nr. 1 at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 1-3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 88.

Til nr. 89 (§ 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet skal fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i § 267 c, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 89.

Til nr. 90 (§ 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 e, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ophæve § 267 e, nr. 3.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 e, nr. 4, som bliver nr. 3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 e, nr. 4. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 e, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 4, at de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de yderligere krav, der følger af § 267 e, nr. 4. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 164. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 267 e, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk. 2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 91 (§ 268, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 268, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1. pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.

Det foreslås i § 268, stk. 3, 1. pkt., at ændre »koncernens samlede passiver« til: »de samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i koncernen«.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt alle datterselskaber i koncernen skal medregnes i grundlaget for opgørelsen af gældsbufferkravet for realkreditinstitutter, der indgår i den pågældende type koncerner. I de specielle bemærkninger til den gældende § 268, stk. 3, afgrænses koncernbegrebet i lov om finansiel virksomhed på følgende måde: ”Ved koncern forstås i medfør af denne bestemmelse pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som indgår i samme koncern”, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 174. Dette står i modsætning til koncernbegrebet, som det defineres i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en koncern, i lighed med det selskabsretlige koncernbegreb, defineres som ”En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a”.

Med den foreslåede ændring vil det blive præciseret, at det alene er pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som skal medregnes i grundlaget for fastsættelsen af gældsbufferkravet i medfør af § 268, stk. 3. Disse virksomhedstyper kan gøres til genstand for afviklingsforanstaltninger og har dermed en afviklingsmæssig sammenhæng mellem sig. Det er derfor relevant at afgrænse dem fra virksomhedstyper, som ikke er omfattet af regler om afvikling med tilhørende krav om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbuffermidler.

Til nr. 92 (§ 269 f, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge § 269 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året offentliggøre oplysninger om størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden samt kravet om nedskrivningsegnede passiver som anført i § 266, stk. 5. De samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 269 b, stk. 1, idet størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst en gang hvert halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst en gang om året, jf. nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af oplysningerne sker samtidig.

Det følger desuden af § 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 269 d, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom. § 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en tilsvarende undtagelse for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at indberette de ovennævnte oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte en ny § 269 f.

Det foreslås i § 269 f, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag offentliggør i medfør af § 269 d, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 269 f, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 269 f, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 93 (§ 272, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 272, stk. 1, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.

Det foreslås i § 272, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4« til »§ 267 e, nr. 3«, og at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b« til »§ 267 e, nr. 3, litra b«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Til nr. 94 (§ 332 j, i lov om finansiel virksomhed)

Artikel 21, stk. 1, i MiCA fastsætter, at en udsteder af aktivbaserede tokens, der har en emissionsværdi højere end 100.000.000 mio. euro, skal indberette informationer vedrørende antallet af indehavere af den pågældende token, værdien af tokenet, det gennemsnitlige antal og samlede værdi af transaktioner pr. dag i det relevante kvartal, der knytter sig til dens anvendelse som vekslingsmiddel inden for et fælles valutaområde.

Artikel 21, stk. 2, i MiCA fastsætter, at den kompetente myndighed ligeledes kan kræve, at udstedere, der er under grænsen på de 100.000.000 mio. euro, skal indberette iht. stk. 1.

Det foreslås i § 332 j, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for indberetning af oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte indberetningskrav til virksomheder omfattet af MiCA, når disse indberetninger er nødvendige for at påse overholdelsen af MiCA.

Der vil derudover kunne fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 332 j, jf. den gældende § 374, stk. 4.

Til nr. 95 (§§ 343 t og u, i lov om finansiel virksomhed)

Der er ikke gældende regler om rapportering for investeringsforvaltningsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 343 t.

Det foreslås i § 343 t, stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS den administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Det foreslåede vil medføre, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS, det administrerer, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Finanstilsynet fører imidlertid ikke tilsyn med, om de af et investeringsforvaltningsselskab administrerede udenlandske UCITS overholder de af hjemlandet fastsatte regler. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland vil få hjemmel til at kræve, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt aflægger rapport for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland. Lovteksten foreslås at være direktivnær implementering, hvilket vil medføre, at der vil komme til at stå, at et investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 343 t, stk. 2, at investeringsforvaltningsselskabet giver oplysninger til Finanstilsynet for hver af de danske UCITS, som det administrerer, oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Et investeringsforvaltningsselskab giver til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.

Det foreslåede vil medføre, at investeringsforvaltningsselskabet regelmæssigt for hver UCITS, som det administrerer, skal indlevere oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Indleveringen til Finanstilsynet skal ske via de af Finanstilsynet udarbejdede skemaer. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland vil få hjemmel til kræve, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal indlevere de ovenfor nævnte oplysninger for hver af de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i § 343 t, stk. 3, at oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal omfatte CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

Det foreslåede vil medføre, at oplysningerne, der er nævnt i § 343 t, stk. 2, vil omfatte CVR-numre eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder. Det vil eksempelvis være ISIN-kode eller en national identifikationskode, som for eksempel CVR-nummer eller identifikationskode tildelt af Finanstilsynet, for den pågældende UCITS.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 1, til UCITS-direktivet.

(Til § 343 u)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 343 u, hvorefter et investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for de danske UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alle følgende elementer:

Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller deaktivering heraf.
UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
Resultaterne af de stresstests, der er udført i overensstemmelse med § 32, stk. 3, nr. 6, i Bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner som følger:

a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, og som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,

b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende investeringsforvaltningsselskab,

c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret,

d) hvis porteføljeplejefunktionen er delegeret, størrelsen på og procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,

e) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne,

f) antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger vedrørende rettidig omhu, der gennemføres af investeringsforvaltningsselskabet for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,

g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til nr. a, c og d om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og

h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en distributør, der handler på det pågældende investeringsforvaltningsselskabs vegne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en dansk UCITS eller en UCITS oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil få nye indberetningsforpligtelser overfor henholdsvis Finanstilsynet eller de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland. Der vil være tale om en udvidelse af indberetningsforpligtelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Formålet med udvidelsen er blandt andet at ensrette forpligtelserne for virksomheder omfattet af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

For at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter, skal Finanstilsynet have ajourførte oplysninger om hovedelementerne i delegationsaftalen. Et investeringsforvaltningsselskab skal derfor regelmæssigt orientere Finanstilsynet om delegationsaftaler, som indebærer delegation af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. Herudover skal investeringsforvaltningsselskabet for hver af de UCITS, den administrere, indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de af UCITS’ernes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan investeringsforvaltningsselskabet fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.

De indsamlede data om mængden og procentdelen af de administrerede UCITS’ers aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af § 343 u, stk. 1, litra d, har til formål at give et bedre overblik over, hvordan delegationen fungerer, og er ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på investeringsforvaltningsselskabsniveau.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 2, til UCITS-direktivet.

Til nr. 96 (§ 343 x, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 343 x, stk. 3, at § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere.

Det foreslås i § 343 x, stk. 3, at ændre »§ 14, stk. 3« til »§ 14, stk. 5«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 3, til § 14, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 96. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 97 (Afsnit X i, i lov om finansiel virksomhed)

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, men gør det på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret. Særlige regler om ESG-vurderingsleverandører foreslås derfor indsat i et nyt afsnit X i, i kapitel 20 i, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 343 ab, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet på anmodning bistår Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet i medfør af Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter, (ESG-vurderingsforordningen).

En ESG-vurderingsleverandører defineres som en juridisk person, hvis aktivitet omfatter udstedelse og offentliggørelse eller formidling af erhvervsmæssige ESG-vurderinger på et professionelt grundlag, jf. artikel 3, nr. 4, i ESG-vurderingsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning fra ESMA, skal bistå ESMA i sine undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 4, 2. pkt., og artikel 34, stk. 5, 1. pkt., i ESG-vurderingsforordningen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet desuden udfører de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af ESG-vurderingsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed, jf. artikel 30 i ESG-vurderingsforordningen, til hvem ESMA kan uddelegere tilsynsmæssige opgaver i forbindelse med sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandører, jf. artikel 43 i forordningen. Desuden vil den foreslåede bestemmelse medføre, at Finanstilsynet vil kunne udføre de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet til brug for udførelsen af de tilsynsopgaver, der følger af stk. 1, kan udøve de tilsynsbeføjelser, der følger af henholdsvis artikel 32, 33 og 34 i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet, når det bistår ESMA i sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandørerne kan udøve de tilsynsbeføjelser, der fremgår af artikel 33, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, i ESG-vurderingsforordningen.

I det tilfælde, hvor ESMA uddelegerer tilsynsopgaver til Finanstilsynet, vil Finanstilsynet kunne udøve de beføjelser, der fremgår af artikel 43, stk. 1, i ESG-vurderingsforordningen, dvs. beføjelse til at anmode om oplysninger, jf. artikel 32, beføjelse til at foretage undersøgelser, jf. artikel 33 og beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 34.

Det fremgår af artikel 34, stk. 5, 2. pkt., og artikel 34, stk. 6, 2. pkt., i ESG-vurderingsforordningen, at når ESMA kræver af Finanstilsynet, at Finanstilsynet skal udføre særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet på ESMA’s vegne, dvs. når Finanstilsynet bistår ESMA i deres tilsyn med ESG-vurderingsleverandørerne, vil Finanstilsynet have de samme beføjelser, som ESMA har i medfør af artikel 33, stk. 1, der vedrører generelle undersøgelser og af artikel 34, stk. 2, der omhandler kontrolbesøg på stedet.

Artikel 32 vedrører anmodning om oplysninger. Det fremgår af artikel 32, stk. 1, at ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at ESG-vurderingsleverandører, personer, som er involveret i ESG-vurderingsaktiviteter, vurderede elementer og udstedere af vurderede elementer, tredjeparter, hvortil ESG-vurderingsleverandørerne har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med ESG-vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter, forelægger alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning. Beføjelsen til at indhente oplysninger, svarer Finanstilsynets beføjelse til at indhente oplysninger i medfør af artikel 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 33, stk. 1, vedrører bl.a. undersøgelser af optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA’s opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret, jf. bestemmelsens litra a. Det vedrører også at indkalde og anmode enhver person som omhandlet i artikel 32, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller medlemmer af deres personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører undersøgelsens genstand og formål, og registrere svarene, jf. bestemmelsens litra c.

Det svarer til de tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet i øvrigt har i sit tilsyn med virksomheder på det finansielle område.

Beføjelserne i artikel 33, stk. 1, vedrører desuden anmodning om registrering af telefonsamtaler og datatrafik, jf. bestemmelsens litra e. I medfør af artikel 33, stk. 5, fremgår det dog, at hvis der i et sådant tilfælde i henhold til nationale regler kræves tilladelse fra en judiciel myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik, ansøges der om en sådan tilladelse.

Artikel 34 vedrører kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende bl.a. ESG-vurderingsleverandører. Beføjelsen svarer til den beføjelse, som Finanstilsynet allerede i dag har i medfør af § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil dog ikke have beføjelse til at træffe afgørelser i forhold til ESG-vurderingsleverandører, da kompetencen hertil er placeret hos ESMA.

Det foreslås i § 343 ab, 2. pkt., at Finanstilsynet på anmodning fra ESMA bistår med at udføre opgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet.

Til nr. 98 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-administrationsselskab (investeringsforvaltningsselskab), en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Et eksempel på et tilfælde, hvor en reguleret finansiel virksomhed på sin hjemmeside vil skulle offentliggøre de oplysninger, der kræves i punkt 1, bilag 3, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG- vurderingsforordningen og samtidig vil skulle indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, kan være, hvor et penge- eller realkreditinstitut udbyder et produkt eller tjenesteydelse og som en del af sin markedsføringskommunikation videregiver en ESG-vurdering, der vurderer produktet eller tjenesteydelsens miljømæssige indvirkning.

Et andet eksempel kan være, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder, der formidler lån til en projektejer, der søger finansiering til opførelsen af et byggeri, som en del af sin markedsføringskommunikation til potentielle långivere videregiver en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 98 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler udstedt i medfør heraf og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at der efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20.

Til nr. 99 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 100 (§ 344 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den reviderede markedsrisikoramme udarbejdet af Baselkomitéen for Banktilsyn indeholder også en ny intern metode til opgørelse af markedsrisikoeksponering. Kontrollen af metodens egnethed består af både en backtest og en test af fordeling af overskud og tab. Sidstnævnte er en ny test. Kontrolkravene er beskrevet i CRD VI, artikel 101, stk. 3.

Det foreslås, at § 344 c, stk. 3 opdateres med det nye krav i CRD VI, artikel 101, stk. 3.

Til nr. 101 (§§ 344 g og h, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet har en generel adgang til at påbyde overholdelse af den finansielle regulering.

Ifølge den gældende § 349 i lov om finansiel virksomhed, har Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en finansiel virksomheds ledelse at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter.

Ifølge den gældende § 350 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet ligeledes beføjelser til at påbyde en finansiel virksomhed at foretage foranstaltninger såsom at mindske eksponeringer.

Der findes dog ikke specifikke bestemmelser, som giver Finanstilsynet beføjelse til at påbyde pengeinstitutter eller realkreditinstitutter at reducere virksomhedens eksponering mod en central modpart eller at lade udarbejde stresstest eller scenarieanalyser mod virksomhedens kryptoeksponering.

Det foreslås i § 344 g at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra o, som indsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (CRD IV), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere sine koncentrationsrisici relateret til samme centrale modpart.

Bestemmelsen er indgribende, da den giver Finanstilsynet beføjelser til at handle inden for et område, som normalt er overladt til virksomhedens eget skøn. Finanstilsynet forudsættes derfor kun at benytte bestemmelsen, hvis der vurderes at være en uforholdsmæssig høj koncentrationsrisiko, som følge af eksponeringer mod samme centrale modpart, og hvor dette udgør en væsentlig risiko for virksomhedens finansielle situation.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal løbende vurdere, om deres eksponering mod samme modpart udgør en koncentrationsrisiko, eksempelvis ved vurdering af tilstrækkelig kapital i virksomhedens solvensbehov. Ved vurdering af, hvorvidt beføjelsen skal anvendes, skal Finanstilsynet overveje, om pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har afsat kapital eller foretaget andre foranstaltninger såsom anvendelse af flere centrale modparter for at imødegå koncentrationsrisikoen.

Det foreslås i § 344 h at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.

Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra n, som indsat i CRD VI.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at en stresstests eller scenarieanalyser skal udarbejdes. Formålet med at udarbejde disse stresstests eller scenarieanalyser er at vurdere virksomhedens risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.

Kryptoaktiver er mere volatile end traditionelle investeringssubjekter, hvorfor pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der investerer i disse, skal have fuldt overblik over de risici, som sådanne investeringer medfører. Det kan således på baggrund af en stresstest eller scenarieanalyse vise sig, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet bør reserve kapital i virksomhedens solvensbehov til den risiko, som eksponeringen udgør.

Det vil særligt være relevant for virksomheden at reserve kapital i solvensbehovet, hvis virksomheden har en stor koncentration af eksponeringer mod samme udsteder eller mod kryptoaktiver med lignende karakteristika.

Det kan også være relevant, at reservere kapital i solvensbehovet, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er eksponeret mod væsentlige omdømmerisici eller andre operationelle risici som følge af levering af kryptoaktivtjenester.

Til nr. 102 (§ 345, stk. 13 og 14, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bestyrelse udpeges af erhvervsministeren.

Det følger af § 345, stk. 13, at bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, økonomi, regnskabsforhold, revision, dataanalyse, cyberrisici samt indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med behandlingen af konkrete tilsynssager.

Ordningen er hovedsageligt tiltænkt behandling af de mest komplekse tilsynssager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne kompetencer.

Derudover følger det af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13.

Det foreslås at nyaffatte § 345, stk. 13, således, at bestyrelsen nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg, som samlet har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision. Det regnskabskyndige underudvalg sammensættes af eksterne eksperter og derudover nogle medlemmer fra Finanstilsynets bestyrelse. Det regnskabskyndige underudvalg forelægges og forbereder sager af regnskabsmæssig karakter, der er af principiel karakter eller har videregående betydelige følger, forud for behandlingen af sagerne i bestyrelsen.

Derudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 14, hvor bestyrelsen efter behov kan anmode eksterne eksperter med særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager. De eksterne eksperter kan, efter formandens beslutning, deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Eksperter, der bistår bestyrelsen, er underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen fremadrettet kun nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ikke længere et fast ekspertpanel. Bestyrelsen vil dog stadig have mulighed for at anmode eksterne eksperter på det finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne kompetencer, men der skal ikke længere nedsættes et fast ekspertpanel.

Det foreslåede vil medføre en udvidelse af, i hvilke sager bestyrelsen kan anmode eksterne eksperter om bistand. Med det foreslåede vil bestyrelsen kunne anvende eksterne eksperter i alle slags bestyrelsessager og ikke kun i konkrete tilsynssager. Udvidelsen foreslås, da det finansielle område er i konstant udvikling, og da det kan blive nødvendigt for bestyrelsen at have mulighed for at supplere egne kompetencer med eksterne eksperters kompetencer. Det kan f.eks. være i forbindelse med sparringssager eller regulering af nye områder, f.eks. kunstig intelligens.

Det foreslåede vil yderligere medføre, at de eksterne eksperter, efter formandens beslutning, kan deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Der er dermed ikke tiltænkt en ændring i retstilstanden og eksperten vil således fortsat ikke kunne ifalde ansvar for den beslutning, som bestyrelsen træffer i den konkrete sag. Derudover bliver eksperterne, der bistår bestyrelsen, være underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.

Hvis det besluttes at inddrage en ekstern ekspert, skal reglerne fastsat i medfør af § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, i lov om finansiel virksomhed, iagttages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.48.

Til nr. 103 (§ 345, stk. 18, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13. Forretningsordenen godkendes af erhvervsministeren, jf. stk. 18, 2. pkt.

Det foreslås i § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, at ændre »ekspertpanelet« til »det regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og at der efter »stk. 13« indsættes »og 14«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 345, stk. 13, og tilføjelse af et nyt stk. 14, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 102.

Til nr. 104 (§ 346 d i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Det foreslås i § 346 d, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 195, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om finansiel virksomhed, regler udstedt i medfør af heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 195, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, dele af artikel 116a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD), der er indsat i medfør af artikel 10 i omnibusdirektivet, artikel 128a, stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet, artikel 87a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet og artikel 26a, stk. 3 og 4, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 110a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, der er indsat i medfør af artikel 18 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 346 d, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 105 (§ 347 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. § 347, stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i §347 b, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at filialer af kreditinstitutter fra et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive reguleret i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at krav om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 106 (§ 347 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan efter § 347 c, stk. 1, påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet med dette er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Filialer af kreditinstitutter fra et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil herefter blive reguleret i § 2 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 107 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked kan indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse.

Bestemmelsen anvendes til Tjek Boliglån under hjemmesiden raadtilpenge.dk.

Det foreslås, at § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 331 i lov om finansiel virksomhed med § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Ophævelsen af § 331 vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere skal fremme den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område. Det fremgår af § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024, at Tjek Boliglån nedlægges som følge af, at § 331 foreslås ophævet. Nedlæggelsen af Tjek Boliglån indebærer, at Finanstilsynets ikke længere vil indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked eller offentliggøre disse.

Forslaget om at ophæve § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at Finanstilsynets ikke længere har hjemmel til at indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse på Tjek Boliglån under hjemmesiden www.raadtilpenge.dk, som er en del af den offentlige forbrugerinformation, som er foreslået ophævet med § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald.

Til nr. 108 (§ 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet.

Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås i § 354, stk. 6, nr. 2, at efter »straffeloven« indsættes », skattelovgivningen«.

Artikel 53, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), implementeres her for så vidt angår tilføjelse af skattelovgivningen. Bestemmelsen i det gældende stk. 6, nr. 2, implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013. Formålet med ændringen af direktivet er, at fortrolige oplysninger kan videregives mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslåede vil medføre, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Det foreslåede vil indebære, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.

Til nr. 109 (§ 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, er stk. 1 ikke til hinder for videregivelse af fortrolige oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun videregives, jf. 1. pkt. med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land, jf. § 354, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed.

Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet om bistand til at vurdere størrelsen af de nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som i medfør af kursgevinstloven har fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. henvisningen til skattekontrollovens § 65, stk. 2, i § 356, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36 , så det følger af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede indebærer en direktivnær implementering af tilføjelsen i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), af et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53 stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat.

Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver, f.eks. underretninger til Hvidvasksekretariatet. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysninger er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Til nr. 110 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 354, stk. 13, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 6, nr. 32-35af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 32-35 til nr. 32-36, i stk. 13, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI). Andet pkt. i det nye stykke betyder, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem.

Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes udvekslet mellem Finanstilsynet og Skatteforvaltnngen stammer fra en anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat. Det har desuden den virkning, at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som samtykket til videregivelsen vedrører. Det betyder, at anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, jf. det foreslåede stk. 6, nr. 36.

Til nr. 111 (§ 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder som minimum offentliggør alle administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, og som pålægges for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Offentliggørelsen skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, hurtigst muligt efter, at parten er blevet underrettet om sanktionerne. Dette følger af artikel 68, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere ændringer (CRD IV)

Det fremgår endvidere af artikel 68, stk. 1, at når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres, offentliggør de kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Af artikel 72 i CRD IV fremgår, at medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages.

Afgørelser om egnethed og hæderlighed kan efter de danske regler altid appelleres. De administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, i direktivets forstand, vil efter dansk ret være de af Finanstilsynets påbud, hvor enten fristen for klage til Erhvervsankenævnet er overskredet, hvor Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse på baggrund af en klage eller hvor sagen er endeligt afgjort ved domstolene.

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder.

Den gældende § 64 a indeholder krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågældende virksomhed.

Den gældende § 64 c, stk. 1, fastsætter, at et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner. Det fremgår af § 64 c, stk. 4, at kravene efter § 64, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse for ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Finanstilsynet kan efter den gældende § 351 i lov om finansiel virksomhed påbyde en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv.

Det fremgår af § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Begrebet reaktioner dækker bland andet over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som fremsat, side 186.

Det følger af den gældende § 354 a, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64 b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.

Bestemmelsen betyder, at sager om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, eller sager om tilstrækkelig tid efter § 64 a ikke skal offentliggøres efter § 354 a. Dette gælder for alle typer af egnetheds- og hæderlighedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351.

Det foreslås, at der i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., efter »§ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1« indsættes », medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 351 for en overtrædelse af kravene«.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351, jf. § 61, stk. 1, § 64 a eller § 64 c, stk. 4.

Den foreslåede vil indebære, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget ændrer ikke på undtagelsen fra offentliggørelsespligten efter § 354 a, stk. 1, jf. stk. 4, 1. pkt., for så vidt angår sager om egnethed og hæderlighed, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling. Afgørelser i ansøgningssager vil således ikke være omfattet af offentliggørelseskravet.

Forslaget har til formål at sikre, at offentliggørelsesreglerne i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., er i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, i CRD IV.

Til nr. 112 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 354 e, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, de nævnte artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, hvor der træffes afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1.

Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter derfor Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.

Artikel 99, stk. 1, og artikel 101, stk. 1 og 2, vedrører indberetning til Finanstilsynet vedrørende kapitalgrundlagskrav og ejendomseksponeringer. Artikel 395 i CRR fastsætter grænsen for andelen af store eksponeringer, og vil fremadrettet være omfattet af bestemmelsens henvisning til fjerde del i CRR. Artikel 405 i CRR vedrører eksponering mod securitisering, og det vil fremadrettet ikke medføre offentliggørelse i henhold 54 e, hvis der sker overtrædelse heraf. Uanset ændringen, vil der kunne ske offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser og reaktioner, hvis disse opfylder betingelserne i bestemmelserne herfor, f.eks. ved behandling i Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, 1. pkt. , efter »§ 71 c, stk. 1, 2. pkt.,« at indsætte »§ 77 a,«, efter » jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8,« at indsætte »§ 145, stk. 1, § 145 c, stk. 1,«, at ændre »§§ 182 f, 259 a og 261« til »§ 182 f, § 204, stk. 1, § 204 c, stk. 1, § 259 a, § 261«, »artikel 99, stk. 1,«, »artikel 101, stk. 1 og 2,«, »artikel 395,«, »artikel 405, stk. 1,« udgår, efter »artikel 412, stk. 1,« indsættes »artikel 413,«, »artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit« ændres til »artikel 430, stk. 1-3, 430 a« og efter »artikel 451, stk. 1,« indsættes » anden del, tredje del, afsnit III, kapitel 2 og afsnit II-VI, fjerde del, sjette del, afsnit I og IV og syvende del,«, og i 2. pkt. indsættes efter »instrumenter« »eller sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en sådan forudgående tilladelse, eller i sager, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet,«, og efter »og« indsættes: »sager om overtrædelse af«.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af aflønningsbestemmelsen i § 77 a i lov om finansiel virksomhed, ved manglende forudgående godkendelse af erhvervelse i henhold til § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, en afhændelse efter § 145 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, manglende forudgående godkendelse af en sammenlægning eller spaltning efter § 204, stk. 1, og manglende underretning om en overførsel efter § 204 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil desuden medføre, at der fremover skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af artikel 413 om opretholdelse af den fornødne net stable funding ratio i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og i sager om overtrædelse af artikel 430, stk. 1-3, og artikel 430 a i forordningen, som vedrører indberetning af gearingsgrad og ejendomseksponeringer.

Det foreslåede vil herudover medføre, at der skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om manglende opfyldelse af forordningens krav til sammensætning, betingelser, justeringer og fradrag vedrørende kapitalgrundlag, som fastsat i forordningens andel del, kravene vedrørende store eksponeringer mod en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som fastsat i forordningen fjerde del eller kravene vedrørende beregning af gearingsgraden, herunder anvendelsen af de undtagelser, der er fastsat i syvende del af forordningen.

Endelig vil det foreslåede medføre, at der fremover ikke skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 395, og artikel 405, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, 2. pkt., efter »instrumenter«, at indsætte »eller sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en sådan forudgående tilladelse, eller i sager, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet,« og efter »og« at indsætte »sager om overtrædelse af«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal offentliggøre påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i forbindelse med, at et pengeinstitut eller realkreditinstitut har gennemført en handling, som krævede tilladelse fra Finanstilsynet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV) eller forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), uden at indhente forudgående tilladelse. Tilsvarende gælder, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har opnået en tilladelse gennem falske erklæringer.

Den foreslåede bestemmelse finder for eksempel anvendelse, hvis et pengeinstitut eller realkreditinstitut indfrier kapital uden forudgående tilladelse i henhold til artikel 77 i CRR. Finanstilsynets reaktion på overtrædelsen skal offentliggøres i henhold til stk. 1.

Til nr. 113 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder. § 64 a indeholder krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågældende virksomhed.

Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor der træffes afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, efter »§§ 61 b og 61 c,« at indsætte »§ 64, stk. 1, § 64 a,«.

Forslaget vil indebære, at der fremover kan ske offentliggørelse efter § 354 e af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, eller sager om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen, hvis der er sket en overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslåede medfører, at der ved offentliggørelse efter § 354 e skal skelnes mellem sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351. Alene sager hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351, udgør en overtrædelse af § 61, stk. 1, og § 64 a, hvorefter der skal ske offentliggørelse.

Til nr. 114 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om finansiel virksomhed og relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 355, stk. 1 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 115 (§ 355, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 7, at i nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitut-, investeringsforvaltnings-, værdipapirhandler, realkredit-, forsikrings- eller livsforsikringsvirksomhed, jf. § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, og § 14, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 14, stk. 4.

Det foreslås i § 355, stk. 2, at ændre »§ 14, stk. 4« til »§ 14, stk. 6«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 4, til § 14, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 116 (§ 355, stk. 2, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 12, at i nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 6, og § 11, stk. 1, uden tilladelse.

Det foreslås i § 355, stk. 2, nr. 12, at ændre »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10, stk. 1 og 8«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6, til § 10, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 117 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 372, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 118 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomheds § 373, stk. 1, indeholder regler om straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af konkrete bestemmelser i loven.

Det foreslås i § 373, stk. 1, at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede henvisning vil medføre, at et kreditinstitut fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område kan straffes, hvis det udøver aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, uden Finanstilsynets tilladelse.

Ved vurdering af, om forholdet er strafbart, lægges særligt vægt på aktiviteternes omfang og hvorvidt der er tale om grove eller gentagne overtrædelser. Har virksomheden haft en kraftig målrettet markedsføring af aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed mod borgere i Danmark, kan det udgøre en grov overtrædelse.

Der foreslås også indsat en henvisning i § 373, stk. 1, til den foreslåede nye bestemmelse i § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, direkte eller indirekte erhverver en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede kapitalgrundlag, uden forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed indgår, hvor stor en andel af virksomhedens justerede kapitalgrundlag, der er anvendt ved erhvervelsen, og om erhvervelsen medfører en væsentlig forringelse af virksomhedens finansielle soliditet. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne erhvervelser uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Der foreslås herudover indsat en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 204 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver uden at underrette Finanstilsynet skriftligt forud herfor.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at overholde reguleringen. Fokus vil særligt være finansiel soliditet, men det kan også være relevant, hvis en virksomhed overtager en portefølje, som den ikke har erfaring eller ressourcer til at håndtere. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne overførsler uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Der foreslås endelig indsat en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 204 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, uden Finanstilsynets forudgående godkendelse.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at overholde reguleringen, og hvorvidt der er sket overførsel af kundeforhold. Overførsel af kundeforhold med en dertilhørende forringelse af kundernes beskyttelse vil som udgangspunkt være grundlag for at pålægge den afgivende virksomhed straf. Fokus for overholdelse af reguleringen vil særligt være finansiel soliditet, men det kan også være relevant, hvis en virksomhed overtager en portefølje, som den ikke har erfaring eller ressourcer til at håndtere. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne overførsler uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Til nr. 119 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 373, stk. 1, at ændre »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk. 1, 2, 8 og 9«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6 og 7, til § 10, stk. 8 og 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 120 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-administrationsselskab, en securiteringsenhed med særligt formål (SSPE), en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i sin markedsføringskommunikation, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder, ikke offentliggør på sin hjemmeside, de oplysninger der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordning, når crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med formidling af lån til en projektejer, udsteder og videregiver som en del af sin markedsføringskommunikation til långivere, en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed er, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 121 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at indsætte efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter »§ 71, stk. 1«: »og 3«.

Bestemmelsen vil indebære, at der fastsættes hjemmel til at straffe manglende efterlevelse af det foreslåede § 64, stk. 7, og § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 29, med bøde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed vil være pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er omfattet af bestemmelsen. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører de individuelle erklæringer, jf. §71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. også bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører oversigten, jf. §71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Endelig kan den strafbare overtrædelse f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør det muligt for de omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring eller oversigten, jf. §71, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 122 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en strafbestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om finansiel virksomhed, der straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,« indsættes »§ 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,« efter »§ 182 f,« indsættes »§ 182 g, stk. 1 og 2,« og efter »§ 269 c,« indsættes »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8 og 10, vil være kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 101 a, stk. 1-5, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 8, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 10. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1 og 2, vil være den rådgivende stedfortræder.

Den strafbare handling vil bestå i, at den rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 101 k, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 101 k, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 182 g, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 182 g, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 182 g, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 269 f, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 269 f, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 269 f, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det fremgår af § 373, stk. 5, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 373, stk. 2, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Bemyndigelsen i § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er anvendt til at udstede bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg på det finansielle område. Skal en overtrædelse af de foreslåede § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 123 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og bestemmelser i EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel. Bestemmelserne omfatter ikke alle de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere, der er oplistet i artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen, hvor de kompetente myndigheder skal have beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger ved overtrædelse eller alternativt underligge overtrædelserne strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret, jf. artikel 39, stk. 1, 2. afsnit.

For at sikre en korrekt implementering foreslås det i § 373, stk. 2, 1. pkt., efter »(PEPP-produkt), artikel 4,« at indsætte »artikel 7, stk. 1-4,«, efter »artikel 19, stk. 1-6,« at indsætte »artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,« og at ændre »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« til »artikel 24, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowd-fundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af artikel 7, stk. 1-4, artikel 21, stk. 1-7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 (crowdfundingforordningen) kan straffes med bøde.

Artikel 7, stk. 1-3, indeholder krav til crowdfundingtjenesteudbyderes behandling af klager.

I medfør af artikel 7, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder have indført effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og ensartet behandling af klager fra kunder og offentliggøre beskrivelser af disse procedurer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har indført procedurer for behandling af klager. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de skriftlige beskrivelser af procedurer for behandling af klager ikke indeholder de oplysninger, der følger af artikel 1, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022, der uddyber indholdet hertil. Et tredje eksempel på den strafbare handling består i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke offentliggør beskrivelser af disse procedurer på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal sikre, at kunder gratis kan indgive klager over crowdfundingtjenesteudbyderen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at kunder bliver opkrævet et vederlag af crowdfundingtjenesteudbyderen for at indgivelse og behandling af deres klager.

I medfør af artikel 7, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder udarbejde og stille en standardklageformular til rådighed for kunder og registrere alle modtagne klager og trufne foranstaltninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har udarbejdet en standardformular og stillet den til rådighed for sine kunder. Et andet eksempel kan være, at standardformularen ikke indeholder de elementer, der fremgår af bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022.

I medfør af artikel 7, stk. 4, skal en crowdfundingtjenesteudbyder undersøge alle klager på rettidig og retfærdig vis og meddele klageren udfaldet heraf inden for en rimelig frist.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 4, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke, senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf, kvitterer for modtagelsen af en klage og ikke underretter klageren om, hvorvidt klagen kan antages til behandling, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionen den delegerede forordning (EU) 2022/21117 af 13. juli 2022. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i sin afgørelse over en klage behandler alle de punkter, der er rejst i klagen og begrunder resultatet af undersøgelsen, jf. artikel 5, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning. Et tredje eksempel på den strafbare handling består i, at crowdfundingtjenesteudbyderens afgørelse ikke er konsekvent i forhold til en eventuelt tidligere afgørelse truffet af crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med lignede klage, og crowdfundingtjenesteudbyderen ikke begrunder, hvorfor der drages en anden konklusion, jf. artikel 5, stk. 1, 2. pkt., i den delegerede forordning.

Artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit, indeholder krav til indledende videnstest og simulering af evnen til at bære tab for kunder.

I medfør af artikel 21, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder, inden denne giver potentielle mindre erfarne investorer fuld adgang til at investere i crowdfundingprojekter på sin platform, vurdere, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for de potentielt mindre erfarne investorer at investere i.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke vurderer, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for en potentiel mindre erfaren investor, inden crowdfundingtjenesteudbyderen giver den potentielle mindre erfarne investor fuld adgang til at investere i crowdfundingprojekterne på crowdfundingplatformen.

Videre følger det af artikel 21, stk. 2, at med henblik på vurderingen i stk. 1, skal crowdfundingtjenesteudbyderen anmode om oplysninger om den potentielt mindre erfarne investors erfaring, investeringsmål, finansielle situationen og grundlæggende forståelse af risiciene ved investering generelt og ved investering i de investeringstyper, der udbydes på crowdfundingplatformen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke anmoder den potentielle mindre erfaren investor om de oplysninger, der kræves i henhold til bestemmelsen.

I medfør af artikel 21, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder gennemgå den i stk. 1 omhandlede vurdering for hver mindre erfaren investor hvert andet år, efter den oprindelig vurdering der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 1 nævnte vurdering hvert andet år.

Det fremgår af artikel 21, stk. 4, 1. pkt., at hvis en potentielt mindre erfaren investor ikke afgiver de oplysninger, der kræves efter stk. 2, eller hvis crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nævnte stykker, finder, at den potentielle mindre erfarne investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller utilstrækkelig erfaring, skal crowdfundingtjenesteudbyderen oplyse investoren om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan være uhensigtsmæssigt for investoren og give investoren en risikoadvarsel herom. Videre følger det af artikel 21, stk. 4, 2. pkt., at denne risikoadvarsel tydeligt skal angive risikoen for, at hele det investerede beløb går tabt. Potentielle mindre erfarne investorer skal udtrykkeligt anerkende, at de har modtaget og forstået den advarsel, som crowdfundingtjenesteudbyderen har givet.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 4, er en crowdfundingtjenesteudbyder.

For artikel 21, stk. 4, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke oplyser en potentiel mindre erfarne investor om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan være uhensigtsmæssige for den pågældende, hvis crowdfundingtjenesteudbyderen vurderer, at den potentielt mindre erfarne investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller utilstrækkelig erfaring.

For artikel 21, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2114, i den risikoadvarsel, crowdfundingtjenesteudbyderen skal give den potentielle mindre erfaren investor angiver følgende tekst ”Investering i et crowdfundingprojekt indebærer risiko for, at hele det investerede beløb går tabt”

Det fremgår af artikel 21, stk. 5, at med henblik på vurderingen omhandlet i stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder også kræve, at en potentiel mindre erfaren investor simulerer sin evne til at bære tab beregnet som 10 pct. af sin nettoformue på grundlag af regelmæssig indkomst og samlet indkomst, aktiver og finansielle forpligtelser.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 5, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2114, stiller et onlineberegningsværktøj til rådighed på sin hjemmeside eller en anden metode, der gør det muligt for potentielt mindre erfarne investorer at simulere deres evne til at bære tab. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sørger for, at potentielle mindre erfarne investorers evne til at bære tab, bliver beregnet på grundlag af de oplysninger, der er anført i artikel 21, stk. 5, litra a, b og c, i crowdfundingforordningen.

I medfør af artikel 21, stk. 6, skal en crowdfundingtjenesteudbyder gennemgå den i stk. 5 omhandlede simulering for hver mindre erfaren investor hvert år efter den oprindelige simulering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 6, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 5 nævnte simulering hvert år.

Det fremgår af artikel 21, stk. 7, 1. afsnit, at hver gang forinden en potentiel mindre erfaren investor accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved der investeres et beløb, der overstiger det højeste beløb på enten 1000 euro eller 5% af denne investors nettoformue som beregnet i overensstemmelse med stk. 5, skal crowdfundingtjenesteudbyderen sikre, at en sådan investor modtager en risikoadvarsel, giver sit udtrykkelige samtykke til crowdfundingtjenesteudbyderen og beviser overfor crowdfundingtjenesteudbyderen, at investoren forstår investeringen og dens risici.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 7, 1. afsnit, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sikrer, at en mindre erfaren investor giver sit udtrykkelige samtykke, forinden denne accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved den pågældende investerer et beløb, der overstiger det højeste beløb af enten 1000 euro eller 5 % af dennes nettoformue.

Artikel 26 indeholder krav om registre over tjenester og transaktioner.

I medfør af bestemmelsen skal en crowdfundingtjenesteudbyder opbevare alle registre vedrørende deres tjenester og transaktioner på et varigt medium i en periode på mindst fem år. Videre skal en crowdfundingtjenesteudbyder sikre, at kunderne til enhver tid har umiddelbar adgang til registre over de til dem udbudte tjenester. Derudover skal en crowdfundingtjenesteudbyder bevare alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i en periode på mindst fem år.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 26 er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke bevarer alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i en periode på mindst fem år.

Artikel 27, stk. 1-3, indeholder krav til markedsføringsmateriale.

Det fremgår af artikel 27, stk. 1, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal sikre, at alt markedsføringsmateriale om sine tjenester, herunder det der er outsourcet til tredjeparter, er tydeligt identificerbart som sådant.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sikrer, at alt markedsføringsmateriale om sine tjenester er tydeligt markeret som reklame eller markedsføring.

Det fremgår af artikel 27, stk. 2, 1. afsnit, at inden tilvejebringelsen af midler til et projekt afsluttes, må intet markedsføringsmateriale i uforholdsmæssig grad være rettet mod planlagte, forestående eller igangværende individuelle crowdfundingprojekter eller -udbud. Videre følger det af artikel 27, stk. 2, 2. afsnit, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet skal være redelige, tydelige og ikke vildledende og skal stemme overens med oplysningerne i dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet med central investorinformation allerede foreligger, eller med de oplysninger, der skal medtages i dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet med central investorinformation endnu ikke foreligger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. For artikel 27, stk. 2,

afsnit, består den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder fremhæver et igangværende individuelt crowdfundingudbud i sit markedsføringsmateriale, inden crowdfundingudbuddet er færdigfinansieret på crowdfundingtjenesteudbyderens crowdfundingplatform. For artikel 27, stk. 2, 2. afsnit, består den strafbare handling eksempelvis i, at de oplysninger crowdfundingtjenesteudbyderen giver i markedsføringsmaterialet for et crowdfundingprojekt eller -udbud er vildledende. Et andet eksempel på den strafbare handlig består i, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet ikke retvisende afspejler oplysningerne i dokumentet med central investorinformation.

Det fremgår af artikel 27, stk. 3, at en crowdfundingtjenesteudbyder i sit markedsføringsmateriale skal anvende et eller flere af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor markedsføringsmaterialet udbredes, eller et sprog, som de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat accepterer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder, der udbreder sit markedsføringsmateriale i Danmark, ikke sikrer, at markedsføringsmaterialet er på dansk.

Overtrædelser af crowdfundingforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens markedsføringsmateriale er vildledende.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til, hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 124 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at ændre »kryptoaktiver og artikel 5« til: »kryptoaktiver, artikel 5« og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes UCITS-administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der forvalter UCITS og pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra i og j, i disclosureforordningen. Finansielle markedsdeltagere omfatter også investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, der udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- eller realkreditinstitutter, der yder investeringsrådgivning, og investeringsforvaltningsselskaber, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra c og f, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller -investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- eller forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering, og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3,

er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, i bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den finansielle rådgiver i sin rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som den finansielle rådgiver anvender til at udvælge de finansielle produkter, denne rådgiver om, herunder bl.a. hvordan den finansielle rådgiver anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage i deres aflønningspolitikker oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver i deres aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og virksomhedens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver ikke offentliggør oplysninger herom på deres hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og lov om firmapensionskasser.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, i den aflønningspolitik, som investeringsforvaltningsselskabet skal udarbejde i henhold til § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforvaltningsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltagers oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dennes produkter ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle markedsdeltager faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1,

afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i det første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel rådgivers oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle rådgiver faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning.

For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle rådgiver ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det specifikke produkt, denne rådgiver om.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne rådgiver om, i de første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2,

afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå pengeinstituttet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger for porteføljen, der forvaltes, i de oplysninger pengeinstituttet skal give i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra i. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et produkt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som pengeinstituttet skal give i overensstemmelse med § 6. stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, der skal gives efter artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, om og i givet fald, hvordan det finansielle produkt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil

Artikel 8, stk. 1-2 a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og forvalter en portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke bliver givet i overensstemmelse med det format, der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, hvor der angives et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad pengeinstituttet mener, gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med det format, der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, pengeinstituttet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en markedsdeltager i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af bestemmelsen, at hvis et finansielt produkt har reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, skal de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6 artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 6, stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager også på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet, hvilke metoder der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan den finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle produkt.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan den finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle produkt. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format, der fremgår af bilag IV i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11, stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at alle oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, på samme hjemmeside skal offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor den finansielle markedsdeltager har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager i markedsføringskommunikationen for et finansielt produkt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er offentliggjort på den finansielle markedsdeltagers hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende produktet.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal i markedsføringskommunikationen samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når den finansielle markedsdeltager videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår en virksomhed udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutningsprocesser. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 125 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

§ 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.

Den gældende § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed fastsætter dog, at forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af blandt andet § 170, stk. 1, 2 og 5.

Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297, nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170, stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til § 170, stk. 24. Der skete ikke samtidig en konsekvensrettelse af § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 373, stk. 10, at ændre »§ 170, stk. 1, 2 og 5« til »§ 170, stk. 1, 2 og 4«

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 373, stk. 10, vil indeholde en korrekt henvisning til § 170, stk. 1, 2 og 4.

Til nr. 126 (§ 417 e, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 417 e, stk. 1, at penge- og realkreditinstitutter, der anvender interne ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i CRR III, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9 i CRR III.

Outputgulvet sætter en nedre grænse for de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet for institutter, der bruger interne metoder. Denne nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoderne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter kan anvende en lavere risikovægt for lån til beboelsesejendomme (herunder boliglån), når de opgør deres kapitalkrav ved, at effekten outputgulvet sænkes på følgende måde:

Belåningsgrad 0-55 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet kan anvendes en risikovægt på 10 pct. i stedet for de 20 pct., der benyttes under standardmetoden, for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad (”Loan-to-Value” – LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapitalkrav under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under standardmetoden skulle bruges til beregning af kapitalgulvet.

Belåningsgrad 55-80 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet kan anvendes en risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko, med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. i stedet for de 75 pct., der benyttes ved udlån til detailkunder under standardmetoden, hvilket giver et 40 pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan anvende risikovægten på 45 pct. til og med 2029, hvorefter risikovægten i perioden 2030-32 gradvist forhøjes til risikovægten under standardmetoden.

Brugen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de har lave tab for boliglån (i gennemsnit under 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste otte år), og at de lovmæssigt har krav på kundens andre aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån. Sidstnævnte er praksis i Danmark.

Det foreslås i stk. 2 , at øverste modervirksomheder og koncerner, der opgør den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf. § 170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i CRR III.

Det fremgår af § 170 a, stk. 1, at den øverste modervirksomhed og koncernen for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at give disse virksomheder samme mulighed for at anvende overgangsordningen i CRR III, som penge- og realkreditinstitutter har. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en overordnet beskrivelse af indholdet i overgangsreglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 127 (bilag 9, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Bilag 9 til lov om finansiel virksomhed omhandler beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination. Det fremgår af bilagets nr. 1, at det beløb, Y, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel: Y=α-(β+γ).

Det foreslås i bilag 9, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4, litra c«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 85.

§ 2

Til nr. 1 (1. pkt. til fodnoten til lovens titel i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten, at loven vil implementere dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af det gældende § 1, stk. 3, at § 5, stk. 3-5 og 7, §§ 18, 19 og 23, § 67, stk. 4, §§ 155-157, 161, 162, 164, 170, 171, 173-176, 180, 182, 184 og 190-192 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmark som værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at ændre »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3-7 og 9,«.

Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede § 5, stk. 5 og 6 også finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmark som værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.

Da de nye § 5, stk. 5 og 6, som handler om regler om markedsføring af andele eller aktier i en virksomhed, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, vil den også skulle finde anvendelse på medarbejderne i en filial i Danmark.

Se bemærkningerne til § 2, nr. 8.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1 og stk. 2, § 92 og § 93, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Bilag 1 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder oversigt over de funktioner som forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage. Det fremgår af nr. 3, at forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage yderligere funktioner:

Yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til:

a) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.

b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter

i) Investeringsrådgivning

ii) opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller

iii) modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1 og stk. 2, § 92 og to steder i § 93, stk. 3, at ændre »bilag, 1 nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.

Ændringen vil medføre, at der overalt i loven, hvor der i dag henvises til bilag 1, nr. 3, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3 og 4.

Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed vil udgå fra bilaget og i stedet blive rykket op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet.

Bilag 1, nr. 3, litra a om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8, stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b om accessoriske tjenesteydelser bliver til § 8, stk. 3, nr. 1-3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en professionel investor defineres som en investor, der anses som en professionel kunde, eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der gennemfører bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 39, at nyaffatte definitionen af en professionel investor, som en investor, der anses som en professionel kunde eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.«.

Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) er implementeret i dansk ret som bilag I til bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionens ordlyd er i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet).

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, litra ag, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2011/61 (EU) af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).

Til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 53, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner på en række begreber og udtryk, som findes i loven. § 3, stk. 1, nr. 53, indeholder en definition af »formidler«.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 53, at ændre »bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii« til »§ 8, stk. 3, nr. 3«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii, til § 8, stk. 3, nr. 3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 54, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner på en række begreber og udtryk, som findes i loven. 3, stk. 1, nr. 54, indeholder en definition af »kapitalforvalter«.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 54, at ændre »bilag 1, nr. 3 a,« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 4, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 a, til § 8, stk. 4, nr. 1. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 57-62, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i loven.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 57-62, at indsætte en række nye definitioner.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 57, at definere en værdipapircentral eller CSD (central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Det foreslåede vil medføre, at en værdipapircentral skal omfatte en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (registreringsydelse), ydelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (central forvaltningsydelse) eller drift af et værdipapirafviklingssystem (afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A i bilag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2845 af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler og om ændring af forordning (EU) nr. 236/2012.

En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt begreb i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., men anvendes flere steder i den finansielle regulering.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 58, at indsætte en definition af en alternativ investeringsfonds kapital som den samlede indbetalte kapital og ikkeindkaldte kapital, der er givet tilsagn om til en alternativ investeringsfond, og som er beregnet på grundlag af de investerbare beløb med fradrag af alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne.

Den foreslåede definition vil medføre, at det bliver tydeligt, hvad der udgør en alternativ investeringsfonds kapital, hvilket er relevant for de foreslåede regler om låneudstedende fonde i nærværende lovforslag.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 59, at indsætte en definition af låneudstedelse eller udstedelse af et lån som: Ydelse af et lån, som enten ydes

a) direkte af en alternativ investeringsfond, som den oprindelige långiver, eller

b) indirekte gennem en tredjemand eller en virksomhed med særligt formål, der udsteder et lån for eller på vegne af den alternative investeringsfond eller for eller på vegne af en forvalter af en alternativ investeringsfond med hensyn til den alternative investeringsfond, hvis forvalteren eller den alternative investeringsfond er involveret i struktureringen af lånet eller i definitionen eller forhåndsfastlæggelsen af dets kendetegn inden eksponeringen for lånet.

Den foreslåede definition vil medføre, at det skal forstås, hvornår en alternativ investeringsfond udsteder lån. I lovforslaget foreslås nye regler for forvaltere af alternative investeringsfonde, som udsteder lån, jf. § 1, nr. 21. Der er derfor fundet behov for en definition af låneudstedelse eller udstedelse af lån. En virksomhed med særligt formål er på engelsk en ”special purpose vehicle” eller SPV. Låneudstedende fonde og udstedelse af lån foreslås fremover reguleret i § 26 a-g, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde hvortil der henvises.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 60, at indsætte en definition af aktionærudlån, hvor et aktionærudlån defineres som et lån, som en alternativ investeringsfond yder til en virksomhed, hvori den direkte eller indirekte besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, og som ikke kan afstås til tredjemand uafhængigt af den alternative investeringsfonds kapitalinstrumenter i samme virksomhed.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der falder ind under begrebet aktionærudlån. Det foreslås i dette lovforslag, at aktionærudlån ikke i alle tilfælde er omfattet af de samme regler som andre lån, jf. lovforslagets forslag til § 26 b, stk. 3, og § 26 d, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Den foreslåede definition af aktionærudlån adskiller sig fra det selskabsretlige begreb om aktionærlån eller kapitalejerlån, jf. § 210 i selskabsloven, idet et lån i selskabslovens forstand er, når et selskab stiller sikkerhed eller låner penge ud til en aktionær, hvorimod den foreslåede definition af et aktionærudlån er, når en alternativ investeringsfond yder et lån til en virksomhed. Forskellene ligger derudover i, at den foreslåede definition af et aktionærudlån stiller krav om, at der ydes lån til en juridisk person. Den foreslåede definition af aktionærudlån er således noget mere snæver end det selskabsretlige begreb aktionærlån i § 210 i selskabsloven.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 61, at indsætte en definition af en låneudstedende alternativ investeringsfond som en alternativ investeringsfond, hvis investeringsstrategi hovedsagelig består i at udstede lån, eller hvis udstedte lån har en nominel værdi, der udgør mindst 50 pct. af dens nettoaktivværdi.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvornår en alternativ investeringsfond er en låneudstedende investeringsfond. I dette lovforslag foreslås nye regler, for forvaltere af alternative investeringsfonde, som udsteder lån. Låneudstedende fonde og udstedelse af lån, jf. lovforslagets forslag til § 26 a-g, i lov om alternative investeringsfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 3, stk. 1, nr. 59, hvor der foreslås indsat en definition af en låneudstedende fond, eller en fond der udsteder lån.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 62, at indsætte en definition af gearet alternativ investeringsfond som en alternativ investeringsfond, hvis eksponeringer forhøjes af den forvalter, der forvalter den, hvad enten dette sker ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er tydeligt, hvornår en alternativ investeringsfond er en gearet alternativ investeringsfond.

Gearing er i dag defineret i § 3, stk. 1, nr. 29, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om grænser for gearing, jf. forslaget til § 26 d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lovforslagets § 1, nr. 21.

De foreslåede definitioner vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, ved tilføjelse af følgende nye litraer ap, aq, ar, as, at og au, i FAIF-direktivet.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 5 og 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Der findes ikke i dag i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regler om markedsføring af andele eller aktier i en virksomhed, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 5, hvorefter stk. 4 ikke er til hinder for, at en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond, der er etableret i et land inden for den Europæiske Union, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af pensionsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, på nationalt eller grænseoverskridende grundlag.

Det foreslåede stk. 5 vil blive en undtagelse til § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter andele i alternative investeringsfonde ikke må markedsføres over for detailinvestorer i Danmark, medmindre Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, jf. § 5, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan markedsføres andele og aktier til medarbejdere i en virksomhed inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, uden at Finanstilsynet skal give tilladelse til at markedsføre til detailinvestorer først, jf. § 5, stk. 4, jf. stk. 7 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Dette vil alene gælde, når en forvalter med registreret hjemsted i et land inden for EU med tilladelse efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond, der er etableret i et land inden for EU, som hovedsageligt investerer aktier i den virksomhed, som de omtalte medarbejdere arbejder for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6, hvor af det fremgår, at når en alternativ investeringsfond markedsføres i henhold til stk. 5, til ansatte på tværs af grænserne, må den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, ikke stille yderligere krav end dem, der gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.

Det foreslåede vil medføre, at når en alternativ investeringsfond er etableret i et land inden for Den Europæiske Union og markedsføres på tværs af grænserne efter stk. 5, så gælder der ikke yderligere krav end dem, der gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.

Det betyder, at hvis en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union, markedsføres til medarbejdere i en virksomhed inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, jf. § 5, stk. 5, vil der ikke være yderligere krav end dem, der gælder i den alternativ investeringsfonds hjemland.

§ 5, stk. 7-10, er bemyndigelsesbestemmelser, som forrykkes. Stk. 8-12 er ikke anvendt. § 5, stk. 10 er anvendt. Se overgangsbestemmelse i dette lovforslags § 28.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.

Til nr. 9 (§ 5 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan meddele forvaltere af alternative investeringsfonde tilladelse til markedsføring til detailinvestorer af alternative investeringsfonde, når betingelserne i § 5 a, stk. 1, nr. 1-3 samt betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4 er opfyldt.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at ændre »§ 130, stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stk. 5 i § 130, som der ligeledes skal være en henvisning til i § 5 a, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v. Se bemærkningerne til den foreslåede § 130, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde m.v. Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 51.

Til nr. 10 (§ 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.

Det fremgår af det gældende stk. 2, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, dog tillige kan have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at forvaltere, der ikke er selvforvaltende, ud over det i stk. 1 nævnte, kan få tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte ydelser. En forvalter kan ikke få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a.

Det fremgår af det gældende stk. 4, at en selvforvaltende alternativ investeringsfond udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, nr. 1 og 2, og alene for fonden selv.

Det fremgår af det gældende stk. 5, at hvis en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.

Det fremgår af det gældende stk. 6, en forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Det følger af det gældende bilag 1, nr. 3, hvilke yderligere funktioner, som en forvalter af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til:

b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter

i. investeringsrådgivning,

ii. opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller

iii. modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås, at § 8 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1, dog med en ændring af henvisningen til bilag 1. Hvor bestemmelsen før har henvist til andre aktiviteter end dem, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3, vil henvisningen fremover være til hele bilag 1, fordi bilag 1, nr. 1 og 2, fremover vil udgøre hele bilag 1, som en konsekvens af, at de tjenesteydelser, som i gældende ret er oplistet i bilag 1, nr. 3, rykkes til § 8, stk. 3 og 4.

Ligesom henvisningerne til de pågældende stykker justeres i overensstemmelse med den foreslåede nyaffattelse af § 8.

Derudover implementeres der i § 8, stk. 3 og 4, ændringer til FAIF-direktivet, der består i, at der tilføjes flere tjenesteydelser.

Det foreslås i stk. 2, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, dog tillige kan få tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.

Det foreslåede stk. 2, er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1, få tilladelse til at udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter alle følgende elementer:

Investeringsrådgivning.
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering.
Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af forvalteren i forbindelse med en alternativ investeringsfond, som den forvalter i overensstemmelse med denne bestemmelse, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den leverer i overensstemmelse med stk. 3 og 4. Det forudsætter, at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.

Det foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at en forvalter, som ikke er selvforvaltende, må udføre enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af forvalteren i forbindelse med forvaltning af en alternativ investeringsfond, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som forvalteren leverer, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt. Formålet med den foreslåede ændring er at give forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, større fleksibilitet til at udføre en bredere vifte af funktioner og aktiviteter. Dette skaber øget fleksibilitet og effektivitet ved at give forvalterne mulighed for at tilpasse sig markedsbehov og kundekrav, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at sætningen i den gældende stk. 3, 2. pkt. ophæves, hvorefter en forvalter ikke kan få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a. Dette er en konsekvens af, at artikel 6, stk. 5, litra b, i FAIF-direktivet udgår. Det vil derfor ikke længere være et krav, at forvalteren skal have tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer, for at kunne få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser, der omfatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan ud over det i stk. 1 og 3 nævnte, få tilladelse til funktioner, der omfatter:

Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
Administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011.
Kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU.

Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og øge konkurrencen på markedet ved at tillade forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, at udføre opgaver, som normalt kun må udføres af en administrator.

En benchmark administrator udfører typisk opgaver såsom indsamling og validering af data, beregning af benchmarkens værdi, regelmæssig offentliggørelse af værdien, rapportering til interessenter og løbende overvågning af benchmarkens performance for at sikre overholdelse af standarder og regler, samt pålidelighed og integritet i markedet.

Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og give forvalterne mulighed for selv at varetage nye opgaver og derigennem centralisere flere funktioner inden for samme organisation. Disse aktiviteter involverer typisk administration af lån, herunder opkrævning af afdrag og administration af renter.

De foreslåede stk. 3 og 4 er nye og vil medføre, at de tjenesteydelser, som før fremgik af bilag 1, nr. 3, vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet.

Bilag 1, nr. 3, litra a, om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8, stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b, om accessoriske tjenesteydelser bliver til § 8, stk. 3, nr. 1-3.

Den foreslåede § 8, stk. 3, nr. 1-3, og § 8, stk. 4, nr. 1, er dermed en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en forvalter ikke kan få tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, jf. stk. 4, nr. 2, som anvendes i de alternative investeringsfonde, forvalteren forvalter.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, hvis benchmarket anvendes i de alternative investeringsfonde, som forvalteren af alternative investeringsfonde forvalter.

Denne begrænsning foreslås indført for at adskille visse funktioner og undgå interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og evalueringen af fondens præstation. Ved at adskille denne funktion fra forvaltningen af alternative investeringsfonde, kan man muligvis reducere potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til fordel for fonden eller dens investorer.

Det foreslås i stk. 6, at en selvforvaltende alternativ investeringsfond udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, og alene for fonden selv.

Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4.

Det foreslås i stk. 7, at hvis en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af stk. 3 og 4, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af stk. 3, nr. 2, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.

Den foreslåede stk. 7 er overordnet set en videreførelse af den gældende stk. 5, med en ændring af henvisningen i 2.pkt. fra »bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii« til: »stk. 3, nr. 2«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii, til § 8, stk. 3, nr. 2, jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Det foreslås i Stk. 8, at en forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 6.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 2, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 6, stk. 5 og indfører et nyt nr. iv til artikel 6, stk. 4, litra b, et nyt litra c og d til artikel 6, stk. 4, og et nyt stk. 6 til artikel 6, i FAIF-direktivet.

Til nr. 11 (§ 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde:

oplysninger om de personer, der har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver,
oplysninger om identiteten af fysiske eller juridiske personer, der er kapitalejere i virksomheden, og som direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel i virksomheden, samt størrelsen af denne andel,
en aktivitetsplan, hvoraf virksomhedens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan virksomheden har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov,
oplysninger om aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20 og
oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.

Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 4, således at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde

oplysninger om de personer, der rent faktisk udfører forvalterens opgaver, navnlig med hensyn til de funktioner, der er nævnt i bilag 1. Oplysningerne skal inkludere alle følgende elementer:

a) en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet,

b) en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren,

c) en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, og

d) en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers aktiviteter.

forvalterens juridiske navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode,
oplysninger om identiteten af de kapitalejere eller deltagere i forvalteren af alternative investeringsfonde, som direkte eller indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, har kvalificeret deltagelse, samt størrelsen heraf,
en aktivitetsplan, hvoraf forvalterens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål,
oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20, og
oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43, der som minimum omfatter følgende:

a) For enhver, der får overdraget ansvar:

i) virksomhedens navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode,

ii) virksomhedens hjemland, og

iii) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed,

b) En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender til at

i) varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren, og

ii) overvåge den delegerede aktivitet,

c) For hvert af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter eller har til hensigt at forvalte:

i) en kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion, herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation, og

ii) en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion, herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation,

d) En beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede opgave.«.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde en række oplysninger om de personer, som udfører forvalterens opgaver med hensyn til porteføljepleje og risikostyring og andre funktioner, som en forvalter herudover kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning af en alternativ investeringsfond, jf. bilag 1.

Oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af disse personers rolle, titel, placering i ledelseshierarkiet, en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren, en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, som kan være på årsbasis, og en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers aktiviteter.

Det betyder, at der i ansøgningen skal fremgå oplysninger om, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil bruge til at udføre sine opgaver opdelt på ansvarsområder i form af funktioner, og i det omfang det er relevant, til at føre tilsyn med sine delegerede opgaver. Formålet med bestemmelsen er at specificere de nødvendige oplysninger i behandling af ansøgning for at sikre, at de menneskelige og tekniske ressourcer reelt er til stede i selskabet.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde forvalterens juridiske navn og relevante identifikationskode, som for danske selskaber vil være CVR-nummer og for udenlandske forvaltere vil være en tilsvarende identifikationskode.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, nr. 2, som dog er tilrettet til FAIF-direktivets ordlyd. Der er ingen materiel ændring ved det foreslåede.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 4, vil medføre, at aktivitetsplanen i ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål.

Den foreslåede ændring vil indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan yderligere skal forholde sig til og beskrive, hvordan den har til hensigt at overholde gældende krav om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser. Det gælder primært oplysninger om, hvordan bæredygtighedsrisici er integreret i forvalterens investeringsbeslutningsproces. En detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål er desuden væsentlig. Formålet er at sikre, at forvalteren forholder sig til disse krav og etablerer de nødvendige interne processer for at kunne leve op til dem.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 5, vil være en videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, nr. 4.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 6 , vil medføre, at det præciseres, hvilke oplysninger en ansøgning som minimum skal indeholde vedrørende delegationsaftaler og videredelegationsaftaler i henhold til §§ 40 og 43.

En ansøgning skal for enhver, der får overdraget et ansvar, indeholde virksomhedens navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode, virksomhedens hjemland og hvis relevant, skal virksomhedens tilsynsmyndighed fremgå. Derudover skal ansøgningen indeholde en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender til at varetage den daglige porteføljepleje, til de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren og til at overvåge den delegerede aktivitet. For hvert af de alternative investeringsfonde, som virksomheden forvalter eller har til hensigt at forvalte, skal der fremgå en kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion. Det skal bl.a. fremgå om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation. Derudover skal der fremgå en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion, herunder om delegationen af risikostyringsfunktionen udgør en delvis eller fuld delegation. Der skal desuden som minimum også fremgå en beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede opgave. Der er tale om en kumulativ opremsning.

Den foreslåede ændring vil muliggøre, at en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse ved delegation. Ansøgningen skal indeholde oplysninger vedrørende virksomheder, hvor forvalteren har delegeret ansvar. Forvalteren skal føre tilsyn med, overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler. Det skal derfor fremgå af ansøgningen på detaljeret niveau, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender på dette. Dette skal sættes i forhold til de menneskelige og tekniske ressourcer, forvalteren anvender på portefølje- og risikostyring, som også skal være beskrevet på detaljeret niveau i ansøgningen. Ansøgningen skal også indeholde en liste over og beskrivelse af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede alternative fondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende risiko- og porteføljeplejefunktioner. Det skal også fremgå af ansøgningen, hvilke foranstaltninger der konkret gennemføres for at overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en forvalters delegationsstruktur er forsvarlig, og der er tilpas med ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de delegere opgaver.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 7, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 12 (§ 11, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om følgende: 1) de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter, 2) kravene til virksomhedens ansøgning, 3) kravene i stk. 3, nr. 4, 4) proceduren, kravene, tidsfrister m.v. i forbindelse med anmeldelse af erhvervelse af kvalificerede andele, jf. stk. 6, og 5) kravene i stk. 3, nr. 8 og 9, og nærmere regler om, hvilke hindringer der kan hæmme Finanstilsynet i effektivt at varetage tilsynets opgaver.

Det foreslås, at § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke fremover vil være bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter og kravene til virksomhedens ansøgning. Ændringen vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere selv kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter, og kravene til virksomhedens ansøgning. Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. hvor kravene til de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter og kravene til virksomhedens ansøgning vil fremgå.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, er ikke udnyttet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, hvorved artikel 7, stk. 6 og 7, i FAIF-direktivet ophæves.

Til nr. 13 (§ 13, stk. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

De gældende bestemmelse i § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at ledelsesmedlemmer i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 13 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det gældende § 13, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at når en person indtræder i ledelsen af en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1-3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Ledelsesmedlemmer kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 13, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i forvalter af alternative investeringsfonde kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnet- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnet- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af forvaltere og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 154, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte forvalter og den person som afgørelsen vedrører.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 168, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.

Det foreslåede stk. 5, fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde en ny ledelsespost i en forvalter.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 13, stk. 2 og 3, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 13, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 13, stk. 3, nr. 2, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til, at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage en ledelsespost i en forvalter.

Det foreslåede stk. 6, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i en forvalter kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at forvaltere af alternative investeringsfonde varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 13, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 13, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, at inden for 3 måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde underretter Finanstilsynet skriftligt ansøgeren om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej. Finanstilsynet kan forlænge denne frist med op til 3 måneder, hvis Finanstilsynet anser det for nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder, og efter at have underrettet ansøgeren derom.

Det fremgår af den gældende stk. 2, at en ansøgning anses for fuldstændig i relation til stk. 1, når Finanstilsynet som minimum har modtaget oplysningerne nævnt i § 11, stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5, nr. 1 og 2. For forvaltere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4, skal Finanstilsynet tillige have modtaget oplysningerne i § 119, stk. 1.

Det fremgår af den gældende stk. 3, at en forvalter må begynde at forvalte alternative investeringsfonde med investeringsstrategier som angivet i ansøgningen, når tilladelsen foreligger, jf. § 11, dog tidligst 1 måned efter at have indgivet eventuelle manglende oplysninger efter § 11, stk. 4, nr. 5, og stk. 5, nr. 3-5.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 1-4« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1-6«.

Der er tale om en ændring som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes, jf. lovforslagets § 2 nr. 11, hvorefter det foreslås, at en ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, fremover vil skulle indeholde oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20, og oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.

Den foreslåede ændring vil medføre at en ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde anses for fuldstændig, når Finanstilsynet som minimum har modtaget oplysningerne som nævnt i de gældende § 11, stk. 4, nr. 1-4 og de foreslåede § 11, stk. 4, nr. 5 og 6.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 6«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes, hvormed den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 6, vil være en videreførelse af den gældende § 14, stk. 4, nr. 5, med specificeringer, jf. lovforslagets § 2, nr.14. Det foreslåede vil medføre, at det er udspecificeret hvilke oplysninger, en forvalter eventuelt vil skulle vente 1 måned efter at have indgivet, før forvalteren kan påbegynde at forvalte alternative investeringsfonde med investeringsstrategier som angivet i ansøgningen.

Til nr. 15 (§ 16, stk. 1, 3. pkt. og § 11, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 16, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 125.000 euro, og at selvforvaltende alternative investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 300.000 euro. Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiver, der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren have en minimumskapital svarende til værdien af mindst 730.000 euro.

Det fremgår af den gældende § 16, stk. 11, at såfremt en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, finder kun § 126 a og kravene i stk. 5 og 7 samt regler udstedt i medfør af stk. 8-10 anvendelse. Såfremt en forvalter, der tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, har tilladelse til opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i medfør af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren opfylde minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 16, stk. 1, 3. pkt. og § 11, 2. pkt., at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii« til »§ 8, stk. 3, nr. 2«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i henholdsvis § 16, stk. 1 og 11, til § 8, stk. 3, nr. 2, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 16, stk. 1 og 11, vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 16 (§ 17, nr. 7, og § 19 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 17, nr. 7, at Finanstilsynet inddrager en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en forvalter ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil.

Det følger af den gældende § 19, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, ikke må investere noget af kundens portefølje i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter, medmindre kunden forinden skriftligt har accepteret dette.

Det foreslås i § 17, nr. 7 og § 19, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra a,« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i henholdsvis § 17, nr. 7 og § 19, til § 8, stk. 4, nr. 1, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra a, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 4, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 17, nr. 7 og § 19 vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 17 (§ 18, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte hos en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i « til: »§ 8, stk. 3, nr. 1«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i § 18, stk. 4, til § 8, stk. 3, nr. 1, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra b, nr. 1, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 18, stk. 4, vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 18 (§ 23, stk. 5 og 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal træffe foranstaltninger med henblik på at identificere, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter for at forhindre, at de skader de forvaltede alternative investeringsfondes eller deres investorers interesser.

Det foreslås, at der efter stk. 4, indsættes et nyt stk. 5, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, skal forelægge Finanstilsynet detaljerede redegørelser og dokumentation for dens overholdelse af § 23, stk. 1-4. Dette gælder i tilfælde, hvor den pågældende alternative investeringsfond anvender navnet på en tredjemand, eller hvor en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en tredjemand som den, der får overdraget ansvar i henhold til lovens kapitel 7. Det skal være under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter.

Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 6, hvorefter de oplysninger, som forvalteren skal forelægge for Finanstilsynet i henhold til stk. 5, navnlig skal præcisere, hvilke rimelige skridt forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden. Hvis disse konflikter ikke kan forebygges, skal der redegøres for, hvordan forvalteren identificerer, styrer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative investeringsfond og dens investorers interesser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter for Finanstilsynet skal redegøre og dokumentere, at forvalteren opfylder kravene i § 23, stk. 1-4, under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, der kan opstå i situationen, hvor forvalteren, forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, eller forvalteren delegerer væsentlige opgaver til tredjemandsinitiativtageren. Forvalteren skal i redegørelsen til Finanstilsynet navnlig præcisere, hvilke skridt forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden og når forvalteren ikke kan forhindre interessekonflikter, hvordan den indkredser, håndterer og overvåger disse interessekonflikter og hvor det er relevant, oplyser investorerne om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative investeringsfond og investorernes interesser.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 23, stk. 5 og 6, bliver nr. 7 og 8.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 14 i FAIF-direktivet. ¬

Til nr. 19 (§ 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 23, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-5 med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som er omhandlet i stk. 2, og om forebyggelse af interessekonflikter.

Det foreslås i § 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-7 med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som fremgår af stk. 2, og om forebyggelse af interessekonflikter.

Det foreslåede vil medføre, at som en konsekvens af, at det foreslås at indsætte to nye stykker i § 23 og de gældende § 23, stk. 5 og 6 bliver stk. 7 og 8, skal de to nye stykker også omfattes af denne bemyndigelsesbestemmelse. Derudover er der en sprogligændring, hvor ”er omhandlet i” ændres til ”fremgår af”, uden at det har materiel betydning.

Bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og, som følge af dette lovforslags forslag til ny § 23, stk. 5 og 6, med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som fremgår af stk. 2, om forebyggelse af interessekonflikter. Dette vil også være interessekonflikter, der kan opstå, når en forvalter påtager sig forvaltning af en fond fra tredjemand, da forholdet til tredjemand kan udfordre forvalterens evne til at opretholde varetagelsen af investorernes interesse.

Til nr. 20 (§§ 25 a-25 d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 25 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vedrører likviditetsstyring, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond, med undtagelse af alternative investeringsfonde, der er af den lukkede type, og som ikke anvender gearing, skal have og anvende et passende likviditetsstyringssystem. Forvalteren skal også have passende procedurer, der giver forvalteren mulighed for at overvåge fondens likviditetsrisiko og sikre, at likviditetsprofilen af investeringerne stemmer overens med fondens underliggende likviditetsforpligtelser.

(Til § 25 a)

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 1 , i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter, der forvalter en alternativ investeringsfond af den åbne type skal vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer fra dem, der er nævnt i bilag 2, nr. 2-8. Valget foretages efter at forvalteren har foretaget en egnethedsvurdering for så vidt angår den alternative investeringsfonds tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik i henhold til § 25, stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er af den åbne type, skal en forvalter vælge mindst to likviditetsstyringsværktøjer, som gennemføres ved dette lovforslags § 2, nr. 20.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde, hvorefter en forvalter af alternative investeringsfondes valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte de værktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 5 og 6, som gennemføres ved dette lovforslags § 1, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalters valg af likviditets-styringsværktøj i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte swing pricing (bilag 2, nr. 5) og dual pricing (bilag 2, nr. 6). En forvalter skal således vælge mindst et af de øvrige likviditetsstyringsværktøjer.

En forvalter kan ikke vælge swing pricing og dual pricing samtidigt, da de er to tilgange til at løse samme problemstilling. Swing pricing er en på forhånd fastsat mekanisme, hvorved nettoværdien af andele eller kapitalandele i en investeringsfond justeres ved hjælp af en faktor ("swing factor"), der afspejler omkostningerne ved at likvidere, og dual pricing er en på forhånd fastsat mekanisme, hvorved tegnings- og indløsningskurserne for andele eller kapitalandele i en investeringsfond fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel med en faktor, der afspejler omkostningerne ved at likvidere.

Begge mekanismer tillægger dermed likvidationsomkostningerne til den pris en indtrædende eller udtrædende investor skal betale. Swing pricing tillægger omkostningerne til nettoværdien af andelene, og dual pricing tillægger omkostningerne til tegnings- og indløsningskursen for andelene. Anvendes begge mekanismer samtidigt vil investor betale dobbelt omkostninger.

Begge værktøjer er likviditetsstyringsværktøjer, der kræver, at aktiverne faktisk kan sælges og sælges til retvisende priser. Det er vigtigt, at forvalterne også har værktøjer til at håndtere situationer, hvor aktiverne ikke kan sælges og/eller retvisende priser ikke kan findes.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 a, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser om de valgte likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 til eventuel anvendelse i den alternative investeringsfonds investors interesse.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser, om de valgte likviditetsstyringsværktøjer.

Investorer bør, for at kunne træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med deres risikovillighed og likviditetsbehov, kunne finde information om betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer. Samtidig danner vedtægterne eller fondsbestemmelserne grundlag for de vilkår som en fond opererer efter. Dette grundlag skal derfor indeholde bestemmelser om anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer for, at fonden kan anvende dem effektivt.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 a, stk. 4 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde kan beslutte at vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj for en alternativ investeringsfond, jf. stk. 1, hvis den alternative investeringsfond er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt en fond er godkendt som pengemarkedsforening, kan forvalteren beslutte kun at vælge ét likviditetsstyringsværktøj, uagtet kravet om valg af mindst to i henhold til stk.1.

Pengemarkedsforeninger er underlagt en række særlige krav til investerbare aktiver, stresstest, spredningsgrænser m.v., der bl.a. sikrer en større grad af likviditet i fonden. Den er derfor som konstruktion mere likvid. En pengemarkedsfonds mulighed for at sælge og prissætte sine aktiver er derfor i mindre grad udfordret. Der er derfor ikke det samme behov for likviditetsstyringsværktøjer for denne type fond.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde skal implementere detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal have detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj i medfør af stk. 1, samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge en politik indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj. Endvidere skal forvalteren kunne måle, overvåge og rapportere om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende fond. Forvalteren skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 6, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter forvalter af alternative investeringsfonde skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1 nævnte valg og de i stk. 5 detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering.

Det foreslåede vil medføre at, forvalteren skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1 og stk. 5 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og politikker og procedurer for aktivering og deaktivering heraf. Det vil indebære, at som led i registreringen af oprettelse af nye fonde hos Finanstilsynet, skal forvalteren angive de valgte likviditetsstyringsværktøjer, samt redegøre for tilhørende bestemmelser fastsat i de tilhørende politikker og forretningsgange for aktiveringen og deaktivering.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 b)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 b, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. i bilag 2, nr. 8, som gennemført ved dette lovforslags § 2, nr. 20 kun kan aktiveres for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af den alternatives investeringsfonds aktiver.

Brugen af indløsning i naturalier er ikke egnet for detailinvestorer, men bør kun aktiveres for at imødekomme professionelle investorers indløsningskrav for at styrke investorbeskyttelsen. Samtidig bør der tages højde for risikoen for forskelsbehandling mellem indløsende investorer og andre andelshavere eller aktionærer, såfremt kun nogle af disse indløses i naturalier.

Det foreslåede vil medføre, at en fond kun kan anvende indløsning i naturalier til at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer. Indløsningen i naturalier skal svare til en pro rata-andel af fondens aktiver.

Ved professionel investor skal forstås investorer, som opfylder kravene i bilag II til direktiv 2014/65/EU (MIFID II).

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal svare til en pro rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver, hvis fonden udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med fondens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende fond er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter. . Der er tale om en undtagelse til stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er en ETF (exchange-traded fund) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter, og udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af afdelingens aktiver, som den indløsende professionelle investor modtager, være tilsvarende indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter en fond af den åbne type, midlertidigt kan udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele, når det er i den alternative investeringsfonds investorers interesse, jf. bilag 2, nr. 1, som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 1, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at loven direkte anerkender muligheden for forvalteren til at anvende midlertidig udsættelse af indløsningen som likviditetsstyringsværktøj for fonde af den åbne type. Udsættelse af indløsningen må kun anvendes, såfremt det er i investorernes interesse. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den indre værdi ikke kan fastsættes grundet markedsforhold, eller hensynet til ligebehandling af investorerne fordrer, at indløsningen sker efter realisering af aktiverne.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 4, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og 3, kan aktivere eller deaktivere andre likviditetsstyringsværktøjer valgt fra bilag 2, nr. 2-8, hvis disse værktøjer indgår i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan aktivere eller deaktivere de likviditetsstyringsværktøjer, som gennemført ved dette lovforslags § 2, nr.20, som valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og som fremgår af fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, jf. § 25 a, stk. 3, hvor det er nødvendigt for at beskytte den alternative investeringsfonds investorers interesser.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 b, stk. 5 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde i den alternative investeringsfonds investorers interesse kan aktivere side pockets, jf. bilag 2, nr. 9 som gennemført i dette lovforslags § 2, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan anvende side pockets, såfremt det er i investorernes interesse. Dvs. hvor hensynet til investorerne fordrer en adskillelse af illikvide aktiver fra de resterende likvide aktiver.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 6, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde kun må anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til den alternative investeringsfonds investorers interesser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter kun må anvende udsættelse af indløsningen eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til investorernes interesser.

Med undtagelsestilfælde menes omstændigheder, som ikke kunne forudses og undgås. Eksempelvis markeder, der ikke fungerer, eller usædvanlige forhold, der bevirker, at værdiansættelse af aktiver ikke kan ske pålideligt. Der kan opstå situationer, hvor et marked ikke er tilgængeligt i længere perioder, og hvor aktiverne her derfor ikke kan prissættes, og likviditeten er forsvundet.

Anvendelse af udsættelse eller side pockets skal medvirke til en mere rimelig behandling af investorer. Eksempelvis når den indre værdi ikke pålideligt kan fastsættes, vil en udsættelse af indløsningen beskytte nye investorer mod at tegne ejerandel til en skæv pris og nuværende investorer fra at lade sig indløse til en skæv pris. En side pocket kan være i investorernes interesse, når specifikke aktiver ikke kan prissættes eller sælges, og hvor det derfor kan være nødvendigt at skille disse aktiver i en aktiv-lomme, som kun investorerne på tidspunktet for oprettelsen af lommen fortsat har ejerandele i.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b, fjerde og femte afsnit, samt et nyt stk. 2c, til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 c)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 c, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde straks skal underrette Finanstilsynet, hvis:

a) forvalteren aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1,

b) forvalteren aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 2-8, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter straks skal underrette Finanstilsynet, hvis forvalteren aktiverer eller deaktiverer udsættelse af indløsning og tegning af andele, eller aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 2-8, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Fondens vedtægter eller fondsbestemmelser vil med lovforslagets § 2, nr. 20, komme til at indeholde bestemmelser om de likviditetsstyringsværktøjer som fonden kan anvende samt hvordan og hvornår disse kan anvendes. Det er derfor relevant at underrette Finanstilsynet, når likviditetsstyringsværktøjer anvendes på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure, da det dermed kan være anvendt på vilkår som investorerne ikke er oplyst om.

En forvalter skal dermed altid underrette Finanstilsynet, med beskrivelse af årsag, varighed, størrelse og betydning for investorerne, når den aktiverer eller deaktiverer udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 c, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter inden for en rimelig frist skal underrette Finanstilsynet, før den aktiverer eller deaktiverer side pockets, jf. bilag 2, nr. 9, som gennemføres ved dette lovforslags § 2, nr. 20.

Forvalteren skal underrette Finanstilsynet for at sikre, at indførelsen af en side pocket er den bedste løsning for fondens investorer. Det er indgribende at indføre en side pocket, og det bør kun gøres i ekstraordinære situationer. Underretningen bør indeholde forvalterens vurdering, som leder til indførelsen af side pocket samt selve instrumentets udformning.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 c, stk. 3 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet straks informerer de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af dette stykke med de kompetente myndigheder. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal informere ESMA og de kompetente myndigheder i fondens værtsland, altså de lande som forvalteren markedsfører fonden i, om enhver underretning som Finanstilsynet modtager fra forvalteren i henhold til stk. 1 og 2. Finanstilsynet skal desuden informere ESRB, såfremt der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet. Formålet med bestemmelsen er at samle viden om brugen af værktøjerne for at sikre tilsynsmæssig harmonisering. Herudover sikrer det, at alle tilsynsmyndigheder i de lande, en fond markedsføres i, er behørigt informeret om brugen af værktøjerne i den givne fond. Til sidst sikres det, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af stk. 3, med de kompetente myndigheder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2d, til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 d)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 d , i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere af alternative investeringsfonde aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Alle følgende betingelser skal være opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Likviditetsstyringsværktøjet i bilag 2, nr. 1, vedrører udsættelse af indløsning og tegning. Der henvises til bemærkningerne til bilag 2, nr. 1 i dette lovforslags § 2, nr. 83.

83Det er en forudsætning, at det skal være i investorernes interesse og under ekstraordinære omstændigheder. At det skal være i investorernes interesse og under ekstraordinære omstændigheder, vil eksempelvis være i de tilfælde, hvor der ikke kan stilles retvisende priser grundet markedsforhold eller operationelle forhold.

Det er også en forudsætning, at det skal være efter høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.

Det er også en forudsætning, at der skal være tale om risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Risici for investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser. Det gælder særligt situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver er meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici for den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at det bidrager til finansiel ustabilitet.

Endelig er det en forudsætning, at vurderingen skal foretages ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering eller deaktivering.

Den foreslåede § 25 d i lovforslaget implementerer artikel 1, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 46, stk. 2, litra j, i FAIF-direktivet.

Til nr. 21 (§§ 26 a – 26 g i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

En forvalter af en alternativ investeringsfond, som forvalter låneudstedende fonde, er ikke i gældende ret underlagt specifikke regler for disse låneudstedende fonde. De er underlagt de generelle regler for forvaltere af alternative investeringsfonde i FAIF-loven. Der er således ikke krav om særskilte politikker, procedurer og processer for ydelse af lån i låneudstedende fonde.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt afsnit om supplerende krav til låneudstedere af alternative investeringsfonde. Det foreslåede afsnit indeholder bestemmelserne §§ 26 a-g.

(Til § 26 a)

Det foreslås i § 26 a, stk. 1 , at en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at den lånudstedende alternative investeringsfond, den forvalter, er af den lukkede type, jf. dog stk. 2. Dette berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond skal være af den lukkede type. Det betyder, at låneudstedende fonde ikke må have en indløsningspolitik, der tillader indløsning af investorerne i løbet af fondens levetid. Kravet i dette stykke berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslås i stk. 2 , at uanset stk. 1 kan en låneudstedende alternativ investeringsfond være åben, forudsat at forvalteren af den alternative investeringsfond, der forvalter den, kan påvise overfor Finanstilsynet, at den alternative investeringsfonds likviditetsrisikostyringssystem er foreneligt med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik.

Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond kan være åben uagtet § 26 a, stk. 1, såfremt fondens likviditetsstyringssystem er foreneligt med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik, jf. § 25, stk. 2 og 3. Fonden skal kunne demonstrere, at fondens procedurer og styring sikrer, at fonden reelt er åben for investorerne. Procedurerne skal dermed sikre en passende mængde likvide aktiver afhængig af graden af illikviditet af fondens lån, eller andre metoder til anskaffelse af likviditet. Forvalteren skal have procedurer til at overvåge og stressteste likviditetsbehovet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 26 b)

Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde, for så vidt angår låneudstedende aktiviteter, skal gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån.

En forvalter af en låneudstedende alternativ investeringsfond er ikke i dag underlagt regulering ud over de generelle risikostyringsregler, der findes i § 24 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der fastsætter en række krav til risikostyringsfunktionen for alle forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse. Der er således ikke krav om særskilte politikker, procedurer og processer, når en alternativ investeringsfond yder lån.

Med henblik på at sikre det rette grundlag for en professionel forvaltning af alternative investeringsfonde og for at afbøde risiciene for den finansielle stabilitet bør forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, indføre effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån og efterleve disse.

De bør også indføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisiko og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, som skal efterleves, hvis de alternative investeringsfonde, de forvalter, beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem tredjeparter. Disse politikker, procedurer og processer bør stå i et rimeligt forhold til omfanget af lånudstedelsen og bør revurderes regelmæssigt.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med lån, vil skulle indføre specifikke politikker, procedurer og forretningsgange for effektiv håndtering af låneydelser, som skal efterleves.

Forvalteren vil skulle udarbejde en kreditpolitik, der skal fastlægge betingelserne for fondens ydelse af lån. Forvalteren vil endvidere skulle udarbejde en risikostyringsramme, der identificerer, måler, overvåger og styrer risici forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder kreditrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle udarbejde en proces for due diligence af potentielle låntagere for at sikre, at de givne lån er indenfor kreditpolitikken. Dette vil kunne omfatte gennemgang af låntagernes finansielle situation, kreditvurdering, låneformål og lånevilkår.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle etablere en proces for løbende overvågning af låntagernes økonomiske og operationelle præstationer samt overholdelse af lånevilkår. Forvalteren vil skulle indføre politikker og procedurer til styring af likviditetsrisiko forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder fastlæggelse af en likviditetsbuffer og håndtering af uforudsete likviditetsbehov.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at en forvalter, hvis denne forvalter alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem tredjemand, også skal gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisikoen og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, holde disse politikker, procedurer og processer ajour og sikre, at de forbliver effektive og efterlevet, og gennemgå dem regelmæssigt og mindst en gang om året.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, vil skulle sikre, at de gennemførte politikker, procedurer og processer løbende vedligeholdes. Forvalteren vil regelmæssigt og mindst én gang årligt skulle gennemgå styringsdokumenterne og sikre, at disse fortsat er effektive og ajourførte.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og stk. 2 ikke finder anvendelse på udstedelse af aktionærudlån, hvis den nominelle værdi af sådanne lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, jf. dog kravene i § 18 stk. 1, nr. 5.

Det foreslåede vil medføre, at kravene i § 26 b, stk. 1 og stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis den alternative investeringsfonds låneudstedende aktiviteter alene omfatter udstedelse af aktionærudlån, hvor den nominelle værdi samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital.

Forvalteren vil fortsat skulle leve op de generelle regler om risikostyring i § 24, stk. 1–6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og kravene i § 18, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde til enhver tid skal overholde alle gældende regler, så forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 7, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d og afsnit til artikel 15, stk. 3, i FAIF-direktivet.

(Til § 26 c)

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, at en forvalter af en alternativ investeringsfond, hvis en alternativ investeringsfond, den forvalter, udsteder lån, skal sikre, at den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis låntageren er et af følgende

en finansiel virksomhed som defineret i artikel 13, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF,
en alternativ investeringsfond eller en
UCITS som defineret i § 3, stk. 1, nr. 47

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter der forvalter en alternativ investeringsfond, der udsteder lån, vil være forpligtet til at sikre, at den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis låntageren er enten en finansiel virksomhed, alternativ investeringsfond eller UCITS.

Formålet med ændringen er at søge at begrænse risikoen for den finansielle stabilitet, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet til den alternative investeringsfond. Bestemmelsen har til formål at forhindre overdreven eksponering mod en enkelt låntager og fremme en hensigtsmæssig långivningspraksis.

Det foreslås i stk. 2, at begrænsningen i stk. 1 ikke berører de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslåede vil medføre, at begrænsningerne fastsat i den foreslåede § 26 c, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde, ikke vil berøre de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat i Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde. De nævnte forordninger regulerer henholdsvis EuVECA’er, EuSEF’er og ELTIF-fonde. Kravene til diversificering under det foreslåede stk. 1, vil dermed eksistere som et tillæg til kravene i disse forordninger.

Det foreslås i stk. 3, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. finder anvendelse fra den dato, der er angivet i den alternative investeringsfonds regler, vedtægter eller prospekt, og som ikke må være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele. Ved fastsættelse af anvendelsesdatoen skal der tages højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond skal investere i. Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan, under ekstraordinære omstændigheder, godkende en forlængelse af denne tidsfrist med op til 12 måneder.

En låneudstedende fond vil i sine regler, vedtægter eller prospekt skulle tage stilling til, hvornår grænsen finder anvendelse.

Den låneudstedende fond vil ved fastsættelse af en anvendelsesdato skulle tage højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond ønsker at investere i. Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan under ekstraordinære omstændigheder godkende en forlængelse af denne tidsfrist med yderligere højst 12 måneder.

Det foreslåede vil medføre, at den låneudstedende fond skal tage højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond vil skulle investere i når den fastsætter anvendelsesdatoen for en investeringsgrænse på 20 pct., som omtalt i den foreslåede § 26 c, stk. 3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde.

Finanstilsynet vil kunne forlænge denne frist til højst 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele, og således forlænge fristen angivet i den foreslåede § 26 c, stk. 3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde med op til 12 måneder under ekstraordinære omstændigheder. En sådan forlængelse kan kun gives under helt særlige omstændigheder. Dette vil eksempelvis kunne være væsentlig markedsvolatilitet, komplekse investeringsstrategier, eksterne faktorer som politiske kriser eller naturkatastrofer, eller tekniske udfordringer. En sådan forlængelse vil kræve en velbegrundet ansøgning fra fonden og nøje overvejelse fra Finanstilsynet for at sikre, at det er berettiget.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at den alternative investeringsfond vil have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige forberedelser og træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med dens strategi og de aktiver, den agter at investere i. Det påhviler forvalteren at sikre, at anvendelsesdatoen ikke fastsættes længere fremme i tiden end højst nødvendigt.

Dette vil ikke kunne være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele.

Det foreslås i stk. 4, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. ophører med at finde anvendelse, når forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.

Såfremt forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond, vil den foreslåede investeringsgrænse ikke finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. udsættes midlertidigt, hvis den alternative investeringsfonds kapital øges eller reduceres. Denne udsættelse skal være tidsbegrænset til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt den alternative investeringsfonds kapital øges eller reduceres for at fonden vil få mulighed for at allokere fondens midler inden for grænserne igen, vil den foreslåede investeringsgrænsen midlertidigt heller ikke finde anvendelse. Reducering eller øgning af fondes kapital med henblik på at allokere fondens midler inden for grænserne skal foregå uden unødigt ophold dog under hensyntagen til fondens investorer.

Denne udsættelse af investeringsgrænsen på 20 pct. skal være tidsbegrænset til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.

Således vil suspensionen af en aktivitet eller funktion i den alternative investeringsfond skulle være midlertidig og ikke vare længere end 12 måneder.

Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at investorerne i den alternative investeringsfond vil lide unødige økonomiske tab eller andre negative konsekvenser som følge af en suspension. Dette samtidig med at der tages hensyn til hensigtsmæssig forvaltning og håndtering af den alternative investeringsfond.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4a og 4c, i FAIF-direktivet.

(Til § 26 d)

Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke udgør mere end:

175 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er åben.
300 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er lukket.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke i dag underlagt regler om gearing. Alternative investeringsfonde er generelt heller ikke underlagt regler om gearing.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres grænser for, hvor meget gearing en låneudstedende fond kan optage.

Grænserne vil være afhængige af, om fonden er åben for indløsning og emission, eller om den er lukket. Risikoen for den finansielle stabilitet er større for åbne alternative investeringsfonde, som kan være genstand for store indløsningsniveauer. En alternativ investeringsfond af typen ”åben” er karakteriseret ved, at investorer løbende kan investere i den alternative investeringsfond, ligesom de inden for fastsatte intervaller normalt kan få deres investering indløst, jf. artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet og indføre forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger samt at begrænse risikoen for overdreven gældsætning, hvilket vil kunne bidrage til at beskytte investorerne og den finansielle stabilitet. Begrænsningerne har til formål at sikre en passende balance mellem fondens lån og dens egenkapital, og dermed mindske risikoen for at fonden og dens investorer lider tab.

Ifølge det foreslåede stk. 2 vil gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond udtrykkes som forholdet mellem den pågældende alternative investeringsfonds eksponering beregnet i henhold til forpligtelsesmetoden som defineret i artikel 8 i Kommissionens delegerede forordning om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og dens nettoaktivværdi.

Gearing i alternative investeringsfonde udregnes som fondens nettoaktivværdi i forhold til fondens samlede eksponering. Den samlede eksponering skal opgøres efter bruttometoden og forpligtelsesmetoden, jf. artikel 6, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. december om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn. Efter den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at gearing til brug for grænserne på henholdsvis 175 pct. i en åben fond og 300 pct. i en lukket fond i det foreslåede stk. 1, skal opgøres som fondens nettoaktivværdi og fondens samlede eksponering efter forpligtelsesmetoden.

Herudover skal den måde, risikostyringsfunktionerne funktionelt og hierarkisk er opdelt på, være på niveau med andre forvaltere, der har sammenlignelige investeringsstrategier, målsætninger og risikoprofiler.

Ifølge det foreslåede stk. 3, vil låneaftaler, som er fuldt ud dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtelser fra investorer i den låneudstedende alternative investeringsfond, ikke anses for at udgøre eksponering med henblik på beregning af det forhold, der er beskrevet i stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at låneaftaler, der er fuldt ud er dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtigelser fra investorerne i den låneudstedende alternative investeringsfond, ikke tæller med som en eksponering i beregningen af gearingsgraden i det foreslåede § 26 d, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det vil medføre, at såfremt investorerne i fonden har indgået kontraktlige forpligtelser, der fuldt ud dækker gælden i låneaftalerne, vil denne gæld ikke blive regnet med i beregningen af fondens eksponering.

Dette kan påvirke måden, hvorpå fondens risiko og økonomiske sundhed vurderes, da visse typer af gældsforpligtelser ikke vil blive taget i betragtning ved beregningen af fondens eksponering i forhold til andre investeringer eller aktiviteter.

Det foreslås i stk. 4, at hvis en låneudstedende alternativ investeringsfond overtræder kravene i denne bestemmelse, og overtrædelsen ligger uden for forvalteren af den alternative investeringsfonds kontrol, træffer forvalteren inden for en passende frist de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen, under behørig hensyntagen til investorernes interesser i den låneudstedende alternative investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af en låneudstedende alternativ investeringsfond vil blive forpligtet til, inden for en passende frist, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på en uhensigtsmæssig situation. En sådan situation vil eksempelvis kunne opstå, hvis en låneudstedende alternativ investeringsfond konstaterer, at en eller flere af dens låntagere står over for finansielle udfordringer, der gør det vanskeligt for låntageren at opfylde sine forpligtelser over for fonden.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse, hvis den låneudstedende alternative investeringsfond har overtrådt kravene i den foreslåede § 26 d og overtrædelsen ligger uden for forvalterens kontrol.

Således vil forvalteren af en låneudstedende alternativ investeringsfond have en selvstændig handlepligt, hvis overtrædelse af gearingen i fonden skyldes eksterne faktorer eller andre forhold, som forvalteren ikke direkte kan kontrollere, ligesom forvalteren vil være forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forsøge at løse problemet inden for en rimelig tidsramme.

Forvalteren skal udføre handlingerne under hensyntagen til § 18 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som indeholder generelle bestemmelser for alternative investeringsfonde. Bestemmelsen fastlægger bl.a., at en forvalter skal udøve sine aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for forvaltningsområdet. Bestemmelsen fastlægger også, at en forvalter skal råde over og effektivt anvende de ressourcer og procedurer, som er nødvendige for en tilfredsstillende udøvelse af virksomheden, træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, påvise, styre og overvåge interessekonflikterne. Efter bestemmelsen skal en forvalter desuden oplyse de forvaltede alternative investeringsfonde, investorerne i disse og eventuelle andre berørte parter om mulige interessekonflikter for at forhindre, at de får negativ indflydelse på de forvaltede fonde eller investorerne i disses interesser. Endelig fastlægger bestemmelsen, at en forvalter, for at sikre, at fondene behandles retfærdigt, skal overholde alle gældende regler, således at forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet og behandle alle de forvaltede alternative investeringsfondes investorer retfærdigt.

Det foreslås i stk. 5, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende alternative investeringsfonds kapital. Denne undtagelse berører dog ikke Finanstilsynets beføjelser, jf. § 69, stk. 3-6.

Det foreslåede vil medføre, at kravene i det foreslåede § 26 d, stk. 1, ikke vil finde anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende alternative investeringsfonds kapital.

For nærmere vedrørende aktionærudlån henvises der til lovforslagets § 2, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 69, stk. 4, 1. pkt. at såfremt Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet efter underretning af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og i givet fald den relevante alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, fastsættes grænser for det gearingsniveau, som forvalteren må anvende for de enkelte fonde, som forvalteren forvalter.

Efter § 69, stk. 4, 2. pkt., kan Finanstilsynet tillige fastsætte andre restriktioner for forvalterens forvaltning af en alternativ investeringsfond for at begrænse gearingens medvirken til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på markederne.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4b i FAIF-direktivet.

(Til § 26 e)

Det foreslås i § 26 e, at en forvalter skal sikre, at en alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke yder lån til følgende:

Forvalteren af den alternative investeringsfond eller denne forvalters medarbejdere
Den alternative investeringsfonds depositar eller de enheder som depositaren har delegeret funktioner til i forbindelse med den alternative investeringsfond i overensstemmelse med kapitel 8
En enhed, som forvalteren af den alternative investeringsfond har delegeret funktioner til i overensstemmelse med kapitel 7, eller medarbejderne i denne enhed
En enhed inden for samme koncern som forvalteren af den alternative investeringsfond, som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, undtagen hvis den pågældende enhed er en finansiel virksomhed, der udelukkende finansierer låntagere, som ikke er nævnt i nr. 1-3.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt underlagt regler om interessekonflikter, og der er dermed ikke i dag regler, der regulerer, hvem en alternative investeringsfond må eller ikke må yde lån til.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som forvalter en låneudstedende alternativ investeringsfond, vil skulle sikre, at den alternative investeringsfond ikke yder lån til forvalteren eller denne forvalters medarbejdere, fondens depositar, eller den der får overdraget ansvar for fonden. Dette er et supplement til de generelle regler i § 139 d i selskabsloven om væsentlige transaktioner mellem nærtstående parter.

Den låneudstedende alternative investeringsfond vil desuden være afskåret fra at kunne yde lån til virksomheder i samme koncern, dvs. fondens modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder, medmindre den omtalte virksomhed er en finansiel virksomhed, der ikke er omfattet af overstående.

Formålet med den foreslående ændring er at forhindre potentielle interessekonflikter og sikre en sund og gennemsigtig långivningspraksis i den låneudstedende alternative investeringsfond.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4e i FAIF-direktivet.

(Til § 26 f)

Det foreslås i § 26 f, at udsteder en alternativ investeringsfond lån, skal provenuet af lånene, minus eventuelle tilladte gebyrer for deres forvaltning, tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud. Alle omkostninger og udgifter i forbindelse med forvaltningen af lån skal klart oplyses i overensstemmelse med § 62.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt underlagt specifikke regler om provenuet af lånene, hvorfor der ligeledes ikke er regler om, hvordan provenuet af lånene skal fordeles.

Det foreslåede vil medføre, at provenuet af lånene, som en låneudstedende alternativ investeringsfond udsteder, vil skulle tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud, fratrukket gebyret til forvalteren af den alternative investeringsfond.

Forvalteren af den låneudstedende alternative investeringsfond vil skulle stille en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne, til rådighed på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative investeringsfond.

Formålet hermed vil være at sikre, at provenuet fra lånene vil forblive i den alternative investeringsfond efter, at eventuelle gebyrer er fratrukket, og at der er klarhed og gennemsigtighed over omkostningerne forbundet med forvaltningen af disse lån.

Formålet med ændringen vil være at bidrage til at beskytte investorernes interesser ved at sikre, at de midler, der genereres fra den alternative investeringsfonds aktiviteter, anvendes og administreres på en ansvarlig og gennemsigtig måde.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4f i FAIF-direktivet.

(Til § 26 g)

Det foreslås i § 26 g, stk. 1, at forvaltere ikke må forvalte alternative investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, hvis hele eller dele af disse alternative investeringsfonde investeringsstrategi er at udstede lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd.

Der er i dag ikke regulering rettet specifikt mod forvaltere af en låneudstedende alternativ investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke må forvalte låneudstedende alternative investeringsfonde, hvis hele eller dele af de alternative investeringsfondes strategi er at udstede lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke et forbud mod overførsel eller salg af lån til tredjemænd, men formålet med ydelsen af lånet skal fra starten være at beholde det på fondens balance. Derfor må det ikke være hele eller en del af investeringsstrategien, at lånet skal overføres til tredjemand.

Det foreslås i stk. 2, at en forvalter skal sikre, at den alternative investeringsfond, den forvalter, beholder 5 pct. af den nominelle værdi af hvert lån, den har udstedt og efterfølgende overført til tredjemænd. Denne procentdel af hvert lån beholdes 1) indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid 2) i en periode på mindst 8 år for andre lån.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde vil være forpligtet til at sikre, at den alternative investeringsfond bevarer en økonomisk interesse på 5 pct. af den nominelle værdi af de lån, de har ydet og solgt. Det vil indebære, at den låneudstedende alternative fond har et interessefællesskab med investorerne. De 5 pct. skal beholdes indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og i en periode på mindst otte år for andre lån.

En forbruger er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler som en fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse, hvis

forvalteren begynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond,
salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske funktionsmåde, eller produktkrav,
salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse, eller
salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b og køberen informeres om denne forringelse ved køb af lånet.

Det foreslåede vil medføre en række undtagelser fra kravet i det foreslåede stk. 2 om, at fonden skal beholde de 5 pct. indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og i en periode på mindst otte år for andre lån.

Den foreslåede stk. 3, nr. 1, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis forvalteren begynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.

Den foreslåede stk. 3, nr. 2, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i TEUF, eller produktkrav.

Den foreslåede stk. 3, nr. 3, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse

Den foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b, og køberen informeres om denne forringelse ved køb af lånet.

Den foreslåede ændring vil give forvalteren en række handlemuligheder i forbindelse med salg af lån fra den låneudstedende alternative investeringsfond under en række nærmere beskrevne betingelser. Fælles for betingelserne i den foreslåede stk. 3, nr. 1-4 er, at de alle vil have til formål at varetage hensynet til fondens og investorernes interesser.

Det foreslås i stk. 4, at forvalteren af den alternative investeringsfond efter anmodning fra Finanstilsynet skal påvise, at den opfylder betingelserne for anvendelse af den pågældende undtagelse, der er fastsat i stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil få mulighed for at kræve, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der yder lån, skal kunne påvise over for Finanstilsynet, at forvalteren opfylder betingelserne for at anvende en af undtagelserne, der er fastsat i det foreslåede stk. 3.

Formålet er at give Finanstilsynet mulighed for at efterprøve og føre tilsyn med, at forvaltere, der benytter en af undtagelserne i det foreslåede stk. 3, opfylder alle betingelserne herfor.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4h og 4i i FAIF-direktivet.

Til nr. 22 (§ 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere udførelsen af væsentlige opgaver til tredjemand. Underretningen skal ske, inden delegationsaftalen træder i kraft.

Det foreslås i § 38, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere udførelsen, på forvalterens egne vegne, af en eller flere af de i bilag 1 nævnte funktioner eller af de i § 8, nævnte tjenesteydelser til tredjemand. Underretningen skal ske, inden delegationsaftalen træder i kraft.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at der er tale om alle de typer af opgaver og tjenesteydelser, som fremgår af § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 23 (§ 40, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 40, nr. 6, at forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de pågældende funktioner og er blevet udvalgt med passende omhu.

Det foreslås i § 40, nr. 6, at forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de pågældende funktioner og levere de pågældende tjenesteydelser, og er blevet udvalgt med passende omhu.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede §38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, litra f, første del, i FAIF-direktivet.

Til nr. 24 (§ 42, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 42, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvar over for de alternative investeringsfonde og fondenes investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer opgaver til tredjemand.

Det foreslås i § 42, stk. 1, at forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvar over for sine kunder, de alternative investeringsfonde og disses investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand eller af en eventuel efterfølgende videredelegation.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil. Derudover vil ændringen indebære, at hvor det før har været præciseret, en forvalter stadig har sine pligter og sit ansvar over for de alternative investeringsfonde og disses investorer, når forvalteren videredelegerer funktioner og tjenesteydelser, vil det fremover også være præciseret, at en forvalter også stadig har sine pligter og sit ansvar over for sine kunder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, første del, i FAIF-direktivet.

Til nr. 25 (§ 42, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 42, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter ikke må delegere opgaver i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter, eller at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at en forvalter ikke må delegere funktioner eller tjenesteydelser i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter, eller leverandør af de i § 8 nævnte tjenesteydelser, og i en sådan udstrækning, at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, anden del, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at indsætte nyt § 42, stk. 3, hvorefter forvalteren af alternative investeringsfonde skal sikre, at udførelsen af de funktioner, der fremgår af bilag 1, og leveringen af de tjenesteydelser, der fremgår af § 8 er i overensstemmelse med denne lov. Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor de, der får overdraget ansvar, eller de, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.

Bestemmelsen vil medføre, at det præciseres, at ansvaret for at overholde FAIF-loven, stadig ligger hos forvalteren, selvom der er delegeret funktioner og tjenesteydelser til andre virksomheder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 3a, til FAIF-direktivet.

Til nr. 26 (§ 43, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at tredjemand ikke må videredelegere væsentlige opgaver, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre de oplistede betingelser er opfyldt.

Det foreslås at ændre § 43, stk. 1, 1. afsnit, således at, tredjemand ikke må videredelegere funktioner eller tjenesteydelser, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre de oplistede betingelser er opfyldt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen ikke længere kun indeholder betingelser for hvornår væsentlige opgaver kan videredelegeres. Fremover vil bestemmelsen betyde, at betingelserne skal være opfyldt i alle tilfælde, hvor en tredjemand vil delegere funktioner eller tjenesteydelser. Ændringen fra ”opgaver” til ”funktioner og tjenesteydelser” er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1 (se bemærkningerne hertil).

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i indledningen til artikel 20, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at hvis den, der har fået delegeret væsentlige opgaver fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.

Det foreslås at ændre § 43, stk. 2, således, at hvis den, der har fået delegeret funktioner eller tjenesteydelser fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1 (se bemærkningerne hertil).

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, første afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 6, i FAIF-direktivet.

Til nr. 27 (§ 43, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Der er ikke i gældende ret regler om, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.

Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 3, hvorefter det, uanset § 38 og § 43, stk. 2, gælder, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, punkt 2b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene § 38 og § 43, stk. 2 , uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren ikke vil anses for at være en delegation og dermed være undtaget af reglerne i kapitel 7 om delegation, såfremt distributøren handler på egne vegne i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter (i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97. Markedsføringen af alternative investeringsfonde gennemføres ikke altid direkte af forvalteren, men af en eller flere distributører på vegne af enten forvalteren eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributør markedsfører en alternativ investeringsfond uden forvalterens vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller direktiv (EU) 2016/97 (7), som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes derfor, at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale. Reglerne om delegation vil derfor ikke finde anvendelse, uanset om forvalteren og distributøren har indgået en distributionsaftale.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 6a, til FAIF-direktivet.

Til nr. 28 (§ 48 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 48, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at depositaren skal være etableret i det land, hvor den alternative investeringsfond har hjemland, hvis depositaren er udpeget af en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i en ny § 48 a, stk. 1, at indsætte, at Finanstilsynet uanset § 48, stk. 1, kan tillade, at et kreditinstitut, jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i en anden medlemsstat, udpeges som depositar, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning viser, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.
Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, ikke overstiger 50 mia. euro eller det tilsvarende beløb i en anden valuta. Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, der handler i henhold til § 109, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2. Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Stk. 3. Tillader Finanstilsynet, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.

Stk. 4. Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at Finanstilsynet skal have modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegning af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning skal vise, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det er en betingelse for udpegning, af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, at det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, ikke overstiger en værdi af 50 mia. EUR. Dette gælder, når aktiverne er overdraget til opbevaring på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i henhold til gældende national ret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat.

Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, som handler i henhold til § 109, nr. 1 og 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., og depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af, om betingelsen om beløbsgrænsen, er opfyldt.

Der er tale om kumulative betingelser i det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 1og 2.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 2, vil medføre, at uanset om betingelserne i § 48 a, stk. 1, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynet tillader, at forvalteren udpeger en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 4, vil medføre, at § 48 a ikke berører anvendelsen af reglerne for depositarer i kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.

Den foreslåede nye § 48 a vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 5a i artikel 21, i FAIF-direktivet.

Til nr. 29 og 30 (§ 49, nr. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 49, at udpegelsen af en depositar, der er etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt en række betingelser. Det følger af den gældende nr. 4, at en betingelse er, at det tredjeland, hvor depositaren er etableret, må ikke være opført på den liste over ikke samarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det fremgår af den gældende nr. 5, at en betingelse er, at hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland forvaltes af en forvalter med hjemland i Danmark eller markedsføres i Danmark, skal Danmark have indgået en aftale med depositarens kompetente myndigheder, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst om indkomst og formue.

Det foreslås at nyaffatte § 49, nr. 4, således at det er en betingelse, at det tredjeland, hvor depositaren er etableret, ikke er identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Det foreslåede vil medføre, at det land, hvor depositaren er etableret, ikke må være identificeret som værende et højrisikotredjeland. Det vil dermed ikke længere være et krav, at depositaren ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås endvidere i § 49, nr. 5, efter »skatteaftaler« at indsætte »og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.

Det foreslåede vil medføre, at når der udpeges en depositar fra et tredjeland, må tredjelandet, hvor depositaren er etableret, ikke være et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, for at en alternativ investeringsfond fra et tredjeland kan markedsføres i Danmark.

De foreslåede § 49, nr. 4 og 5, skal læses i sammenhæng med den foreslåede § 49, stk. 2, som fremgår af dette lovforslags § 1, nr. 28.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 6, første afsnit, litra c og d, i FAIF-direktivet.

Til nr. 31 (§ 49, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 49, stk. 1, at udpegelsen af en depositar, der er etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 1-7.

Det foreslås i et nyt stk. 2, at betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, finder uanset § 49, stk. 1, anvendelse på tidspunktet for udpegelsen af depositaren. Identificeres et tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, er etableret, som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 4 eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 5, efter meddelelse af tilladelse, skal der efter udpegelsen af depositaren udpeges en ny depositar inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end to år.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, ikke kan opretholdes, skal der udpeges en ny depositar inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres med dette lovforslags § 2, nr. 29 og 30.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit i artikel 21, stk. 6, FAIF-direktivet.

Til nr. 32 (§ 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative)

Det følger af den gældende § 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., at det er en betingelse for delegation efter bestemmelsen, at depositaren har udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver tredjemand, som opgaverne er delegeret til.

Det foreslås i § 54, stk. 2, nr. 3, efter »som opgaverne er delegeret til« at indsætte »undtagen hvis denne tredjemand er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler«

Den foreslåede vil medføre, at depositaren fritages fra kravet i nr. 3 om at have udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen, når depositaren delgererer opgaver til en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 33 (§ 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne, som gennemfører direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer, ikke anses som delegation af depositarfunktioner.

Det foreslås at nyaffatte § 54, stk. 6, således, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, ikke betragtes som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, i ovenfor nævnte forordning, anses som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet kan overdrage en alternativ investeringsfonds finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler. Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt præciseres det, at værdipapircentraler, der selv deltager i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depotselskaber, underlægges samme regler som disse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, femte afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 34 (§ 59 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 59, at en depositar efter anmodning skal stille alle de oplysninger til rådighed for depositarens kompetente myndigheder, som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for den alternative investeringsfonds og dennes forvalters kompetente myndigheder. Såfremt den alternative investeringsfond eller dennes forvalters kompetente myndigheder er forskellige fra depositarens, skal depositarens kompetente myndigheder straks videregive de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder.

Det foreslås i § 59, 2. pkt., at ændre »de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder« til »alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til den alternative investeringsfond og forvalterens kompetente myndigheder. Såfremt depositarens kompetente myndigheder er forskellig fra den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, skal den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder straks videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at i det modsat i dag ikke er alle de modtagne oplysninger, der skal udleveres, men kun de oplysninger, der er relevante. Derudover vil det medføre, at de kompetente myndigheder for den alternative investeringsfond eller forvalteren også har en forpligtelse til straks at videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra d, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 16, i FAIF-direktivet.

Til nr. 35 (§ 60, nr. 3, litra b, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 60 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende depositaren. Det omfatter bl.a. nærmere betingelser for udførelsen af depositarfunktionerne i § 50, stk. 1, og §§ 51 og 52, herunder betingelser for, hvordan depositaren skal udøve sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instrumenter, der er registreret hos en central depositar, jf. § 60, nr. 3, litra b.

Finanstilsynet har ikke udnyttet muligheden for at fastsætte nærmere regler for depositarens udførelse af opbevaringsopgaver.

Det foreslås i § 60, nr. 3, litra b, at ændre »central depositar« til »værdipapircentral«.

Der er alene tale om en sproglig ændring, for at ensrette, så det samme begreb bruges alle steder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra e, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 17, litra c, nr. ii, i FAIF-direktivet.

Til nr. 36 (§ 62, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternativ investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed for fondens investorer.

De gældende regler kræver ikke, at en forvalter skal stille oplysninger vedrørende navnet for en alternativ investeringsfond, som den forvalter eller markedsfører, til rådighed for fondens investorer.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at indsætte før nr. 1 som nyt nummer, at en forvalter skal oplyse navnet på den alternative investeringsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalteren skal stille navne på den alternative investeringsfond til rådighed for en alternativ investeringsfonds investorer, inden investorerne investerer i den pågældende alternative investeringsfond.

Navnet på en alternativ investeringsfond er et særligt element, der påvirker investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Selv om navnet på en alternativ investeringsfond allerede indgår i de oplysninger, der gives til investorerne forud for aftalens indgåelse, er det nyttigt at understrege betydningen af navnet ved specifikt at understrege, at det udgør væsentlige oplysninger forud for aftaleindgåelsen, i den centrale investorinformation og prospektet, som bør gives til detailinvestorer, inden de investerer i den pågældende alternative investeringsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de gældende nr. 1-18 vil blive nr. 2-19.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet.

Til nr. 37 (§ 62, stk. 1, nr. 15, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i § 62, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15 at ændre »bilag 1, nr. 1 og nr. 2« til: »bilag 1«.

Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe mere overensstemmelse med FAIF-direktivet. Bilag 1, nr. 1 og nr. 2 udgør derfor hele bilag 1.

Se bemærkninger til § 8 i lov om alternative investeringsfonde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.

Til nr. 38 (§ 62, stk. 1, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed for fondens investorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternativ investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 16, at sådanne oplysninger omfatter en beskrivelse af den alternative investeringsfonds styring af likviditetsrisici, herunder en beskrivelse af investorernes ret til at blive indløst både under normale og under ekstraordinære omstændigheder samt de aftaler, der er indgået med investorer om indløsning.

Det foreslås i § 62, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, at indsætte efter »indløsning« »muligheden og betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne bliver bedre oplyst om både de styringsværktøjer, som en forvalter kan bruge i den pågældende alternative investeringsfond, og som kan påvirke investorerne samt de omkostninger, som er forbundet med en fond, inden de investerer i den alternative investeringsfond. Dette vil også bidrage til, at en investor vil træffe en investeringsbeslutning på et bedre oplysningsgrundlag.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra h, i FAIF-direktivet.

Til nr. 39 (§ 62, stk. 1, nr. 20, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed for fondens investorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at indsætte efter nr. 18, der bliver nr. 19, et nyt nr . 20, hvorefter en forvalter skal oplyse en liste over gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes af forvalteren i forbindelse med driften af den alternative investeringsfond, og som direkte eller indirekte skal allokeres til den alternative investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at der skabes øget gennemsigtighed for investorerne med hensyn til de omkostninger, som er forbundet med en given investering. Dette vil også bidrage til, at en investor vil kunne træffe en investeringsbeslutning på et oplyst grundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende nr. 19-25 bliver nr. 21-27.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra a, nr. iii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 23, stk. 1, litra ia, i FAIF-direktivet.

Til nr. 40 (§ 64, nr. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 64, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond regelmæssigt skal give fondenes investorer en række oplysninger.

Det foreslås i § 64 efter nr. 3 at indsætte nr. 4-6, hvorefter en forvalter regelmæssigt skal oplyse fondenes investorer om:

Sammensætningen af den udstedte låneportefølje.
På årsbasis: Alle gebyrer, afgifter og udgifter, som direkte eller indirekte er afholdt af investorer.
På årsbasis: Enhver modervirksomhed, enhver dattervirksomhed eller enhver virksomhed med et særligt formål, som er anvendt i forbindelse med den alternative investeringsfonds investeringer af eller på vegne af forvalteren.

Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne fremover regelmæssigt vil få flere oplysninger om deres investeringer. Den foreslåede ændring vil dermed skabe øget gennemsigtighed for investorerne. En virksomhed med særligt formål er på engelsk en ”special purpose vehicle” eller SPV. Det vil kun være låneudstedende fonde, som skal inkludere sammensætningen af den udstedte låneportefølje i informationerne.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter litra d-f i artikel 23, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 41 (§ 66 a, stk. 8-11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 66 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en kapitalforvalter bl.a. skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, der beskriver, hvordan kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Det fremgår af den gældende stk. 2, at politikken skal bl.a. beskrive, hvordan kapitalforvalteren overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan kapitalforvalteren fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

En kapitalforvalter skal en gang årligt offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger og forvalterens brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.

Af det gældende stk. 3 fremgår det, at en kapitalforvalter en gang årligt skal offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger forvalterens brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v., jf. det gældende stk. 4.

Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor, jf. det gældende stk. 5.

Det foreslås i § 66 a, stk. 8, at en kapitalforvalter samtidig med offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 66 a, stk. 1-5, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet med henblik på, at Finanstilsynet skal videresende disse til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030, hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 8, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 66 a, stk. 9, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra kapitalforvalteren i medfør af § 66 a, stk. 8, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 66 a, stk. 10, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 10, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk.10, nr. 2, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 11, at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i omnibusdirektivet.

Til nr. 42 (§ 67, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 1, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de vigtigste markeder og instrumenter, som forvalteren handler på, som led i forvaltning af alternative investeringsfonde, de vigtigste instrumenter, som forvalteren handler med, de markeder, som forvalteren er medlem af eller handler på, og de væsentligste risikoeksponeringer og koncentrationer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. De oplysninger, der skal stilles til rådighed, er opremset i den gældende § 67, stk. 1, nr. 1-5.

Det foreslås i § 67, stk. 1, nr. 1-3, at »vigtigste« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den gældende § 67, stk. 1, nr. 1-3, videreføres, men hvor det i gældende ret er de vigtigste markeder og instrumenter, forvaltere skal afgive oplysninger om til Finanstilsynet, skal forvalteren fremover afgive de relevante oplysninger om alle markeder og instrumenter.

Dette vil skabe klarhed og fjerne risikoen for, at investorer vildledes på baggrund af en højt sat barre for, hvornår et marked eller instrument er vigtigt.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 67, stk., 1, nr. 5, således, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om

de risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet i § 67, stk. 1, nr. 5, om, at en forvalter skal afgive oplysninger om risikoeksponeringer videreføres, men at forvalteren ikke alene fremover skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de væsentligste risikoeksponeringer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, men om alle risikoeksponeringer. Herudover vil det medføre, at forvalteren også fremover skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om aktiver, som skal omfatte CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 24, stk. 1, i FAIF-direktivet.

Til nr. 43 (§ 67, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslåsat nyaffatte § 67, stk. 1, nr. 5, således, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 12, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 24, stk. 1, i FAIF-direktivet.

Til nr. 44 (§ 67, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 3, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende en række oplistede oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås at nyaffatte § 67, stk. 3, nr. 3 og 4, således, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende følgende oplysninger til Finanstilsynet:

Den aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko og andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for i fonden.
Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner, herunder:

a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med forvalteren, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,

b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af forvalteren til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i den pågældende forvalter,

c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret,

d) hvis porteføljeplejefunktionen delegeres, størrelsen på og procentdelen af den alternative investeringsfonds aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,

e) antallet af menneskelige ressourcer omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som forvalteren har ansat til at overvåge delegationsaftalerne,

f) antallet af og datoerne for de periodiske foranstaltninger, der gennemføres af forvalteren for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,

g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til nr. a), c) og d) om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og

h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

Det foreslåede § 67, stk. 3, nr. 3, vil medføre, dels, at det videreføres fra den gældende ret, at forvalteren skal indsende den aktuelle risikoprofil, dels, at det tilføjes, at forvalteren skal indsende det samlede beløb, der er gearet for i fonden. Derudover er der en sproglig tilretning, hvormed de forskellige risici, der skal være en del af risikoprofilen, bliver oplistet i ental, i stedet for i flertal. Til sidst vil det fremover ikke længere være et krav at indsende oplysninger om risikostyringssystemer, på nær når det er i forbindelse med delegation. Se herom bemærkningerne til § 67, stk. 3 nr. 4 nedenfor.

Det foreslåede § 67, stk. 3, nr. 4, vil medføre, at forvalteren, for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som denne forvalter, skal indsende en række oplysninger oplistede i § 67, stk. 3, nr. 4, litra a-h, vedrørende delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner til Finanstilsynet.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren skal indsende oplysninger om delegationsaftaler vedrørende risikostyringssystemer – eller risikostyringsfunktioner. Det bliver udspecificeret hvilke oplysninger, dette indebærer. Disse oplistes i § 67, stk. 3, nr. 4, litra a-h.

For at mindske antallet af overlappende indberetninger og dermed forbundne indberetningsbyrder for forvaltere og for at sikre, at myndighederne effektivt genanvender data, skal data, der indberettes af forvaltere af alternative investeringsfonde til Finanstilsynet, stilles til rådighed for andre relevante kompetente myndigheder, ESA'erne og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt for medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udelukkende til statistiske formål. Finanstilsynet skal for at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter i unionen have ajourførte oplysninger om hovedelementerne i delegationsaftaler. Derfor skal forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt orientere Finanstilsynet om delegationsaftaler, som indebærer delegation af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. Forvalteren skal for hver af de alternativ investeringsfonde, den forvalter, indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede fondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan forvalteren fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede aktivitet, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.

De indsamlede data om mængden og procentdelen af de forvaltede alternativ investeringsfondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af nr. 4, litra d, har til formål at give Finanstilsynet et bedre overblik over, hvordan delegationen fungerer i de enkelte fonde, med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for andre kompetente myndigheder, ESA’erne og ESRB. Disse data er således ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på forvalterniveau.

De foreslåede ændringer i § 67, stk. 3, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynet vil få beføjelse til at kræve at modtage oplysningerne, som er oplistet i nr. 4.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 67, stk. 3, hvorefter forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, til Finanstilsynet skal indsende listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil få beføjelse til at kræve at modtage af listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 24, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 45 (§ 67, stk. 3, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 3, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende en række oplistede oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 67, stk. 3, hvorefter forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, til Finanstilsynet skal indsende listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 12, litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 24, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 46 (§ 109, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, nr. 3, at en alternativ investeringsfond fra et land uden for Den Europæiske Union, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, kun kan markedsføres uden et markedsføringspas i Den Europæiske Union, hvis Finanstilsynet har indgået passende samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

Det foreslås i § 109, nr. 3, efter »internationale standarder« at indsætte »og sikrer en effektiv udveksling af oplysninger«.

Det foreslåede vil medføre, at de passende samarbejdsaftaler, som Finanstilsynet skal have indgået med de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke kun lever op til internationale standarder, men nu også sikrer en effektiv udveksling af oplysninger, som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov.

Det foreslåede vil således sikre, at det præciseres, at samarbejdsaftalen skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger, hvilket fremgår af FAIF-direktivets artikel 36, stk. 1, litra b. Dette vil med denne ændring blive rettet op på, så bestemmelsen stemmer mere overens med ordlyden i artikel 36, stk. 1, litra b, FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 36, stk. 1, litra b, i FAIF-direktivet.

Til nr. 47 (§ 109, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, nr. 4, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., at en af betingelserne for, at få tilladelse til markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område er, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 109, nr. 4 , at bestemmelsen nyaffattes således at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være ikke identificeret som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task Force.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 36, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 48 (§ 109, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, at en forvalter af alternative investeringsfonde af Finanstilsynet kan få tilladelse til markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når betingelserne i § 109, nr. 1-4, er opfyldt.

Det er ikke i dag et krav heri om, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres.

Det foreslås i § 109 at der indsættes et nyt nr. 5 , hvorefter det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, og den alternative investeringsfond skal have indgået en aftale om skatteforhold med Danmark.

Aftalen skal være i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikre effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler. Bestemmelsen vil sikre, at den information, som er nødvendig for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren og den markedsførte fond, er til stede. Derudover vil reglen sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med skattemyndighedernes arbejde samt andet myndighedsarbejde, der involverer et behov for information om finansielle transaktioner og formuer, udveksles.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 36, stk. 1, litra d, i FAIF-direktivet.

Til nr. 49 (§ 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det foreslås i § 130, stk. 1, at ændre »stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stk. 5 i § 130.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland fremover også skal opfylde betingelsen i den foreslåede § 130, stk. 5, for at kunne få tilladelse efter § 130, stk. 1, i stedet for tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. § 130, stk. 5, stiller krav om, at en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union og en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 49.

Til nr. 50 (§ 130, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 4, at det er en betingelse, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 130, stk. 4, at ændre »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren af en alternativ investeringsfond eller en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task Force.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 51 (§ 130, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et nyt § 130, stk. 5, således, at det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union og en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Med den foreslåede bestemmelse rykker § 130, stk. 5, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Denne er dog ikke udnyttet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 42, stk. 1, første afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 52 (§ 155, stk. 1, 5. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås i § 155, stk. 1, 5. pkt., at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53 (§ 155, stk. 1, 6. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 155, stk. 1, 6. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088. (disclosureforordningen)

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder en forvalter en kvalificeret venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, en ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative investeringsfond, og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra c, i og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 54 (§ 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 168, stk. 2, på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet. Henvisningen i § 168, stk. 4, er imidlertid fejlbehæftet, da bestemmelsen ikke har et nr. 2-4. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af det øverste ledelsesorgan i en forvalter at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til §13, stk. 2, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet eksempelvis udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar eller en konkursbegæring, jf. § 13, stk. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en forvalter påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 168, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168, stk. 1, til en forvalter om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3. I dag skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 55 (§ 168, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 168, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af forvalteren og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 168, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter § 13 stk. 4, kan af forvalteren samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for forvaltere og ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i afgørelsessager, at personen eller virksomheden også har mulighed for at indbringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller kræve afslaget indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 56 (§ 168 a, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 46, stk. 6, at medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depositar, skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed § 13.

Det følger endvidere af § 168 a, stk. 1 og 2, at Finanstilsynet kan påbyde en depositar at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af depositarens øverste ledelsesorgan, at nedlægge sit hverv, hvis det pågældende ledelsesmedlem ikke overholder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2. Finanstilsynet har imidlertid ikke bemyndigelse til at afsætte ledelsesmedlemmer hos en depositar, hvis hæderlighedskravet i § 13, stk. 3, ikke længere opfyldes. Det kan eksempelvis være i sager, hvor et ledelsesmedlem idømmes et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 168 a, stk. 1 og 2, at ændre henvisningen til § 13, stk. 2, til § 13, stk. 2 og 3, jf. § 46, stk. 6.

Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet fremover også kan afsætte ledelsesmedlemmer hos en depositar, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 3.

Det foreslåede sikrer, at Finanstilsynet bemyndigelse til at afsætte ledelsesmedlemmer gælder i alle sager, hvor hæderlighedskravet ikke længere er opfyldt.

Til nr. 57 (§ 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 3, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af det øverste ledelsesorgan i en depositar at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til §13, stk. 3, nr. 2-4, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af omdømmekravet eller et idømt strafferetligt ansvar jf. § 13, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en depositar påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 168 a, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168 a, stk. 1, til en depositar om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og medlemmer af det øverste ledelsesorgan i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, nr. 1. I dag skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3, nr. 2-4. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 58 (§ 168 a, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 168 a, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af depositaren og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 168, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter § 13 stk. 4, kan af depositaren samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for depositarer og ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden udover muligheden for at indbringe afslaget for Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 59 (§ 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, i lov forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at tilføje i § 170, stk. 7, nr. 2, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. svarer til den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, vil medføre, at tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22. Finanstilsynets tavshedspligt Artikel 53, stk. 1, andet afsnit i CRD VI foreslås implementeret i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilføjelse af skattelovgivningen til bestemmelsen. Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 2 i lov om finansiel virksomhed implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget pkt. 2.22.

Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen også efter § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.

Til nr. 60 (§ 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., er § 170, stk. 1, ikke til hinder for videregivelse af fortrolige oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun videregives med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land, jf. § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v.

Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet, som har kompetencen til at foretage vurdering af størrelsen af de nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som i medfør af kursgevinstloven har fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter, om bistand, jf. henvisningen til skattekontrollovens § 65, stk. 2, i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, så det følger af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 17, er en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås implementering af en enslydende ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22, hvoraf det fremgår, at det foreslåede vil indebære en direktivnær implementering af tilføjelsen i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), af et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53 stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at bestemmelsen i 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med en foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22.

Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af CRD IV foreslås ændret, og den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af FAIF-UCITS II – direktivet foreslås ændret, og virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 170, stk. 1, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysningerne er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Til nr. 61 (§ 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28 til nr. 6, 7, 11, 13, 14, 17 og 22-28, i stk. 11, 1. pkt.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt. i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 13, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., er en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås implementering af en tilsvarende ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der vil indebære, at der i § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, henvises til § 354, stk. 6, nr. 36, der således bliver omfattet af videregivelsesreglen i § 354, stk. 13, 1. pkt. Der henvises til lovforslaget 2.22. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at bestemmelsen i § 170, stk. 11, 1. pkt. bliver ensrettet med den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22.

Ændringen til § 170, stk. 11, 1. pkt., vil ligeledes indebære, at der i § 170, stk. 11, 1. pkt., henvises til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., der således bliver omfattet af videregivelsesreglen i § 170, stk. 11, 1. pkt.

Den foreslåede ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), hvoraf det følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem. Det betyder, at anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, og dermed ikke kun i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2.

Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes udvekslet mellem Finanstilsynet og en anden myndighed stammer fra en anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Til nr. 62 og 63 (§ 171, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 156, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 171, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 171, stk. 1 at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 171, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en forvalter påbydes at afsætte en direktør samt afgørelser, hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 168.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 2 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet)

Af artikel 48, stk. 2, fremgå det, at medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne, skade investorernes interesser eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

I henhold til direktivet omfatter offentliggørelsespligten administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser. Offentliggørelse kan dog konkret undlades, hvis særlige hensyn gør sig gældende.

Det foreslås i § 171, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 13, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §§ 168 eller 168 a for en overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse efter § 13, stk. 1-3. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 48, stk. 2, i FAIF-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 13, stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en forvalter eller en depositar om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §§ 168 og 168 a, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås, i § 171, stk. 5, at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 171, stk. 4, 1. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 64 (§ 172, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 172, stk. 1, fastsætter at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.

Den gældende § 13, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter krav til egnetheden for ledelsesmedlemmer i forvaltere af alternative investeringsfonde.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt påbud om afsættelse fra en stilling eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 172, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 13, stk. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 65 (§ 179 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 179 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 131, stk. 6, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 131, stk. 6. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 29a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), der er indsat i medfør af artikel 9 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 179 a, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (MMF).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 66 (§ 180, stk. 1, nr. 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 9, at hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 1, nr. 9, at ændre » opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force« til: » ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 46, 49, 51, 54 og 56.

Til nr. 67 (§ 180, stk. 1, nr. 10 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 10, at hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 1, 10, at ændre » opført som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: » ikke identificeret som værende højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr., 46, 49, 51, 54 og 56.

Til nr. 68 (§ 180, stk. 2, nr. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, at i medfør af bestemmelser herom i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde kan en kompetent myndighed fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 9, at hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force, jf. § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, nr. 2, og § 130, stk. 4.

Det foreslås i § 180, stk. 2, nr. 9, at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force, men fremover om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr., 51, 54 og 56.

Til nr. 69 (§ 180, stk. 2, nr. 10, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 10, at Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 2, nr. 10, at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Til nr. 70 (§ 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal Finanstilsynet kvartalsvis underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller trukket tilbage efter denne lov.

Det foreslås i § 181, stk. 2, at Finanstilsynet kvartalsvis skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller trukket tilbage efter denne lov og desuden om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse.

Den foreslående ændring vil indebære, at Finanstilsynet også skal oplyse om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra b, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer artikel 7, stk. 5, første afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 71 (§ 182, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.

Det foreslås i § 182, stk. 1, nr. 3, at »marked og« ændres til »marked,« og i nr. 4 , at »institutioner.« ændres til: » institutioner og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås indsat et nyt nr. 5, i § 182, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Der er således tale om en sproglig justering.

Til nr. 72 (§ 182, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i § 182, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge enten forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet.

Risici for investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser. Det vil særligt gælde situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver er meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici for den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at det bidrager til finansiel ustabilitet.

Betingelserne for at § 182, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse følger af § 182, stk. 3, hvortil der henvises.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 73 (§ 182, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, fremsætter en anmodning herom, kan Finanstilsynet anvende beføjelserne oplistet i nr. 1-4.

Det foreslås i § 182, stk. 3, at anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, forudsætter at følgende betingelser er opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Det foreslåede vil medføre, at det er en forudsætning for anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan pålægge forvaltere at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj, at det er i investorernes interesse, under ekstraordinære omstændigheder, efter høring af forvalteren af den alternative investeringsfond, og det ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering. Der er tale om kumulative betingelser. Se bemærkningerne til § 182, stk. 1, nr. 5, i dette lovforslags § 1, nr. 80.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 74 (§ 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 189 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter, hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Til nr. 75 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 190, stk. 1, at henvisningerne § 8, stk. 1 og 4, ændres til § 8, stk. 1, og 6, og at henvisningen § 26, ændres til § 25 a-d, § 26, § 26 a-g.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 8 nyaffattes, hvormed § 8, stk. 6, er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 83.

Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede § 25 a-d og 26 a-g, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Se bemærkningerne til § 2, nr. 20.

Til nr. 76 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 13, stk. 5, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 190, stk. 1, at ændre henvisning fra § 13, stk. 5, til § 13, stk. 8.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 13, stk. 5, med lovforslagets § 2, nr. 85 rykkes til stk. 8.

Til nr. 77 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 2, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, en ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative investeringsfond og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra c, i og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forvalteren udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og forvalteren videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Til nr. 78 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i § 190, stk. 2, at ændre »modstandsdygtighed i den finansielle sektor og artikel 5-7« til: »modstandsdygtighed i den finansielle sektor, artikel 5-7« og efter »(PEPP-produkt)« at indsætte en henvisning til artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes forvaltere af alternative investeringsfonde, forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 345/2013 (forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde), og forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 346/2013 (forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde), jf. artikel 2, nr. 1, litra e, g og h, i disclosureforordningen.

I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager på sin hjemmeside offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan forvalteren integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.

Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutningsprocesser.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke offentliggør en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltagerskal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger. For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og forvalterens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. direktiv 2011/61/EU, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i henhold til § 20 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, medtager en beskrivelse af, hvorvidt og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfonds oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler hvordan den kvalificerede venturekapitalfond faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger.

For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå forvalteren integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i prospektet forvalteren skal give investorer i overensstemmelse med § 62 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.

Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en alternativ investeringsfond, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som forvalteren skal give investorer i overensstemmelse med § 62, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke i de oplysninger, der skal gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra e, medtager en klar og begrundet redegørelse for om, og i givet fald hvordan, fonden tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke omfatter de oplysninger, der skal gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra d, en erklæring om, at fonden ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, hvor den alternative investeringsfond blandt andre karakteristika fremmer sociale karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives for fonden i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra e, omfatter en beskrivelse af de enkelte sociale karakteristika, og en beskrivelse af, hvordan forvalteren opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond, der angiver et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver hvorvidt dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika, og en beskrivelse af hvordan forvalteren opfylder de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, skal gives for den alternative investeringsfond, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1,

afsnit og stk. 3, litra a, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren, ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad forvalteren mener gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, forvalteren gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at forvalteren i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger der skal gives for fonden i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke angives et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet alternativ investeringsfond, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducerer CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra a, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 9, stk. 1, og bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17 forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra d, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i fonden i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse hvordan forvalteren vurderer, måler og overvåger de sociale karakteristika, der er udvalgt til den alternative investeringsfond.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af, hvordan virksomheden vurderer, måler og overvåger de sociale karakteristika, der er udvalgt til en alternativ investeringsfond. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der udbyder en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den årsrapport, der er omhandlet i § 61, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, stk. 3-7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 11, stk. 2, litra a, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor forvalteren har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, i markedsføringskommunikationen for en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på forvalterens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende fonden.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder og videregiver til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation, en ESG-vurdering. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når forvalteren offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 79 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fastsætter bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser og en række EU-retsakter. Lovens § 191, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse af en række af lovens bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. § 190, stk. 2, fastsætter, at overtrædelse af en række bestemmelser straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 2, at efter »§ 28 a« indsættes »§ 66 a, stk. 8 og 10,«.

Den foreslåede ændring af § 190 stk. stk. 2, vil medføre, at overtrædelse af § 66 a, stk. 8 og 10, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 8, er kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at indsende oplysningerne efter § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde m.v. til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 10, vil være kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at sikre, at oplysningerne i § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde indsendes i overensstemmelse med kravene i § 66 a, stk. 10.

Det fremgår af § 190, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. kapitalforvaltere, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 66 a, stk. 8 og 9, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsen-delse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket udvander formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Til nr. 80 (I § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, at forvaltere fra tredjelande, der markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark uden markedsføringspas, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 130, stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omfattet af denne bestemmelse.

Med lovforslaget foreslås det, at § 130, stk. 5, bliver § 130, stk. 6.

Det foreslåede vil rykke en bemyndigelsesbestemmelse, som dog ikke er anvendt endnu, og forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 130, hvorved det gældende stk. 5 bliver stk. 6.

Til nr. 81 og 82 (Bilag 1, nr. 2, litra c, og nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, og som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.

Ifølge det gældende bilag 1, er der i nr. 1, en række investeringsforvaltningsfunktioner, som en forvalter mindst skal varetage i forbindelse med forvaltningen af en alternativ investeringsfond, mens der i nr. 2, er en række funktioner, som en forvalter udover funktionerne i nr. 1, kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning. I nr. 3 fremgår de yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 2, indsættes efter litra c:

»d) Udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond.

e) Servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.«

Det foreslås, at bilag 1, nr. 3, ophæves.

Formålet med bestemmelsen er at åbne op for anvendelsen af risikovillig kapital ved at alternative investeringsfonde kan låne ud og indgå i servicering af securitiseringsenheder.

Den foreslåede tilføjelse vil indebære en præcisering af, at udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond og servicering af securitiseringsenheder med særligt formål er funktioner, som en forvalter kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning.

Ændringen vil også medføre, at de yderligere funktioner i bilag 1, nr. 3, ikke længere vil fremgå af bilaget, da de fremover vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4, for at skabe bedre overensstemmelse med FAIF-direktivet. Se bemærkninger til nr. 5.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 26, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i bilag 1 i FAIF-direktivet.

Til nr. 83 (bilag 2 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 25 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. indeholder krav om anvendelse af passende likviditetsstyringssystemer, samt overensstemmelse mellem en fonds investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslås at indsætte et nyt bilag 2 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som er tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter åbne alternative investeringsfonde.

De nye værktøjer, som bliver tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er følgende:

Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele.

Indløsningsgate: En indløsningsgate er en midlertidig og delvis begrænsning af investorernes ret til at indløse deres andele eller kapitalandele i en fond, hvilket betyder, at de kun kan indløse en vis del af deres investeringer i en bestemt periode.

Forlængelse af opsigelsesfrister: Forlængelse af opsigelsesfrister indebærer en udvidelse af den tid, investorer skal give fondsforvaltere, ud over en minimumsperiode, når de ønsker at indløse deres andele.

Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne ved at likvidere.

Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.

Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings- tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel med en faktor, der afspejler likvidationsomkostningerne.

Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som investorer betaler ved indløsning for at kompensere fonden for likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af transaktionens størrelse.

Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde af den åbne type får mulighed for at anvende alle de i bilaget nævnte likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a., hvordan og hvornår disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af politikker og procedurer, oplysningskrav til fondsbestemmelser, og underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. §§ 25 og 25 a-c.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA i FAIF-direktivet.

§ 3

Til nr. 1, 2 og 3 (Fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« ændres til »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023« og i 2. pkt. at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1« til »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven vil gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).

Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), dele af artikel 6 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og dele af artikel 12 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov investeringsforeninger m.v., at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Det foreslås i 2. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141 og dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse

Til nr. 4 (§ 19, nr. 19, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 19 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for investeringsforeninger.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 , i § 19 i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter vedtægterne i en investeringsforening også vil skulle indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a i lov om investeringsforeninger m.v., som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 4 med henblik på eventuel anvendelse i investeringsforeningens investors interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en investeringsforenings vedtægter, der medfører, at investeringsforeningen skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver, hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i investeringsforeningen kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 5 (§ 20, stk. 1, nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 20 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for SIKAV’er.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at vedtægterne i en SIKAV også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i SIKAV’ens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en SIKAV’s vedtægter, og det indebærer, at SIKAV'en skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i SIKAV’en kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 6 (§ 21, nr. 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 21 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om fondsbestemmelser for værdipapirfonde.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 16, hvorefter det tilføjes, at fondsbestemmelserne i en værdipapirfond også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i værdipapirfondens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en værdipapirfonds fondsbestemmelser, og det indebærer/medfører at værdipapirfonden skal tilføje bestemmelser til fondsbestemmelserne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i værdipapirfonden kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 7 (§ 28 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 28 a, stk. 1, at en dansk UCITS kan indgive anmeldelse om ophør af aftaler, der er indgået med henblik på grænseoverskridende markedsføring af andele, hvis en række betingelser er opfyldt.

En af disse betingelser fremgår af § 28 a, stk. 4, der beskriver, at Finanstilsynet skal sikre, at den danske UCITS’ anmeldelse er fuldstændig, videresende den til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen og til ESMA. Til sidst skal Finanstilsynet underrette forvalteren herom.

Det foreslås i § 28 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »forvalteren« til »den danske UCITS«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en fejl. Den

foreslåede ændring vedrører således ikke en materiel ændring.

Til nr. 8 (§ 48, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen i overensstemmelse med §§ 64-66 kan delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at indsætte et 2. og 3. pkt. , hvorefter bestyrelsen sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget ansvar, eller dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i § 48, stk. 2, og §§ 64-66, udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 3. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 9 (§ 48, stk. 4, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at når en investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3, og § 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 64-66.

Det foreslås at ændre § 48, stk. 4, således at det indsættes som 2. pkt. , at bestyrelsen objektivt skal kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen objektivt skal begrunde sin delegationsstruktur. Bestemmelsen har til formål at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, 4. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i UCITS-direktivet.

Til nr. 10 (§ 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af investeringsforeningen.

Det foreslås i § 48, stk. 7, at indsætte efter »administrationsselskabet« »reelt ikke længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet«.

Formålet med ændringen er at præcisere begrebet ”tomt selskab”, som er, når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af investeringsforeningen eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 1. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 11 (§ 48, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt § 48, stk. 8, hvorefter markedsføring, som varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører investeringsforeningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, ikke betragtes som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7, og §§ 64-66, uanset en eventuel distributionsaftale mellem investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og distributøren.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

Den foreslåede ændring vil medføre et ny krav om, at markedsføringsfunktionen i særlige tilfælde ikke vil blive betragtet som delegation og dermed ikke være omfattet af kravene om delegation i §§ 48, stk. 2-7, og §§ 64-66.

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributør markedsfører en UCIT uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, 2. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Til nr. 12 og 13 (§ 51, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 51, stk. 1, nr. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 14 (§ 51, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 51 , stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en investeringsforening skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. § den foreslåede § 74 a til lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og vil medføre, at bestyrelser for investeringsforeninger skal fastlægge politikker og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 15 og 16 (§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforening. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 17 (§ 52, stk. 1, nr. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 7 i § 52, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en SIKAV skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i SIKAV’er, og det vil medføre, at bestyrelser for SIKAV’er skal fastlægge politikker og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politik og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 18 og 19 (§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 20 (§ 53, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 53, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen skal fastlægge politik og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Endvidere skal værdipapirfonden kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende værdipapirfond. Værdipapirfonden skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 21 (§ 57, stk. 4-6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De gældende bestemmelser i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening samt medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ved indtrædelsen i ledelsen i en investeringsforening eller SIKAV, afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. Det gældende § 57, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en investeringsforening eller hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1-3, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i en investeringsforening eller som bestyrelsesmedlem i en SIKAV. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en investeringsforening eller en SIKAV kan varetage en ledelsespost, at Finanstilsynet kan egnet- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnet- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 162, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 179, stk. 1 og stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes som ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 57, stk. 2 og 3, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 57, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 57, stk. 3, nr. 2, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Det foreslåede stk. 6, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen i en investeringsforening, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at et medlem af direktionen i en investeringsforening kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at investeringsforeninger varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 57, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 57, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Til nr. 22 og 23 (§ 63, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 63, stk. 1, nr. 1-8, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om indretning af investeringsforeninger og SIKAV’er m.v. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 24 (§ 63, stk. 1 nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i § 63, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen for en investeringsforening skal have operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

Det foreslåede vil medføre, at investeringsforeninger skal kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende afdeling. Endvidere skal investeringsforeningen effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., sidste del, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Til nr. 25 (§ 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at tilføje i § 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen for en SIKAV skal have operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

Det foreslåede vil medføre, at SIKAV’er skal kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende afdeling. Endvidere skal SIKAV’en effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 26 (§ 64, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 64, stk. 2, at den virksomhed, som investeringsforeningen har delegeret opgaver til, kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse må videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen, jf. dog § 48, stk. 9.

Det foreslås i § 64, stk. 2, at ændre »§ 48, stk. 9« til »§ 48, stk. 10«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 48, stk. 8, og dermed ændres § 48, stk. 9, til § 48, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 10. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er den rette henvisning. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 27 (§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at investeringsforeningens delegation af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og ikke må forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i investorernes interesse.

Det foreslås at ændre § 64, stk. 3, hvorefter investeringsforeningens delegation af opgaver hverken må forhindre et effektivt tilsyn med foreningen eller foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive forvaltet i investorernes interesse.

Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at delegationen af opgaver ikke må forhindre investeringsforeningen i at blive forvaltet i investorernes interesse. Det vil være en mindre sproglig justering, da ”forvaltet” passer bedre i sammenhængen, end ”administreret”.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 28 (§ 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at aftalen om delegation ikke må forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er delegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.

Det foreslås at ændre § 65, stk. 2, således, at der i stedet for »foreningens interesse«, indsætte »investorernes interesse«.

Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at en aftale om delegation vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og foreningen vil skulle kunne give yderligere instrukser til virksomheden, der er delegeret til, med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, 1. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, litra g, i UCITS-direktivet.

Til nr. 29 (§ 66, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en investeringsforening senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen jf. § 48, stk. 2, skriftligt skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed, til hvem en investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsens samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 64, stk. 2.

Det foreslås i § 66, stk. 1, at ændre »skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,« til »som har til hensigt at delegere udførelsen af opgaver, jf. § 48, stk. 2, skal, inden delegationsordningerne træder i kraft,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen skal underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation, der ændres eller indgås. Aftalens indhold og betingelser vil skulle indsendes til Finanstilsynet, inden delegationsordningerne træder i kraft. Formålet med forslaget vil være at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationssaktiviteter i Den Europæiske Union.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, i UCITS-direktivet.

Til nr. 30 (§ 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når

den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold eller
hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først fastsættes, når de til indløsning af andelene nødvendige aktiver er realiseret.

Det foreslås, at der laves en tilføjelse til § 74, stk. 2 , lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, som nævnt i bilag 1, nr. 1. Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt bilag 1, hvortil der foreslås en henvisning til i § 74, stk. 2. Bilag 1 gennemføres i dette lovforslags § 3, nr. 59. Af bilag 1, nr. 1, fremgår det, at der ved udsættelse af indløsning og tegning forstås, at andelshavere eller kapitalejere midlertidigt ikke har lov til at indløse eller tilbagekøbe fondens andele eller kapitalandele.

Til nr. 31 (§ 74, stk. 4-9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 74, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse af indløsning skal underrette Finanstilsynet herom og redegøre for årsagen til udsættelsen.

Det følger af den gældende § 74, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse indløsning skal underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske investeringsforening markedsfører sine andele der.

Det følger af den gældende § 74, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en dansk investeringsforening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.

Det foreslås, at ophæve § 74, stk. 4-6, og i stedet indsætte nye stk. 4-9.

Det foreslås i § 74, stk. 4 , at en dansk UCITS, når det er i investorernes interesse, midlertidigt kan udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af andele som nævnt i bilag 1, nr. 1, eller aktivere eller deaktivere likviditetsstyringsværktøjerne valgt fra nr. 2-8 i bilag 1 i overensstemmelse med § 74 a. En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse aktivere side pockets, som nævnt i bilag 1, nr. 9.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kan vælge at anvende andre likviditetsstyringsværktøjer end udsættelse af indløsningen, som det er tilfældet i gældende ret, såfremt det er i investorernes interesse. Den danske UCITS må dog kun anvende de likviditetsstyringsværktøjer, som den danske UCITS har valgt i overensstemmelse med § 74 a, som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 32. Det foreslåede vil derudover medføre, at en dansk UCITS vil kunne aktivere side pockets. Side pockets refererer til en praksis med at adskille visse aktiver fra resten af fondens portefølje på grund af ændringer i UCITS’ens økonomiske eller juridiske status på grund af ekstraordinære omstændigheder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, litra a, 1. pkt., i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv2009/65/EF af 13. juli 2009.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 5 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kun må anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere side pockets, jf. stk. 4, i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og det er i investorernes interesse.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kun i undtagelsestilfælde, vil kunne anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere sidepockets. Anvendelsen af side pockets vil kunne ske, når omstændighederne kræver det, og det er i investorernes interesse. Det kan f.eks. være, hvis hensynet til investorerne fordrer adskillelse af illikvide aktiver fra de resterende likvide aktiver. Således vil anvendelsen af side pockets skulle bero på en vurdering af, om det dels er nødvendigt og dels er i investorernes interesse at adskille de illikvide aktiver.

Tilsiger forholdene at et andet likviditetsstyringsværktøj kan anvendes til at imødekomme indløsningerne, som ligeledes er i investorernes interesse, bør dette anvendes i stedet for side pockets. Side pockets kan således kun anvendes i undtagelsestilfælde, hvor et andet likviditetsværktøj ikke kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer dele af artikel 84, stk. 2, litra b, 2. pkt., i FAIF-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 6 , i lov om investeringsforeninger m.v., der præciserer, hvornår en dansk UCITS skal underrette Finanstilsynet i følgende tilfælde:

Straks efter aktivering eller deaktivering af det likviditetsstyringsværktøj, der er nævnt i bilag 1, nr. 1 om udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.
Straks efter aktiveringer eller deaktiveringer af et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, som nævnt i stk. 4, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser
Inden for en rimelig frist inden aktivering eller deaktivering af side pockets, som nævnt i stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS vil skulle underrette Finanstilsynet straks efter en aktivering eller deaktivering af enten udsættelse af indløsning eller et eller flere af de nævnte likviditetsstyringsværktøjer og redegøre for årsagen til denne aktivering eller deaktivering. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de forhold, der har nødvendiggjort aktiveringen eller deaktiveringen, og en redegørelse for hvorledes hensynet til investorernes interesse varetages.

Danske UCITS skal underrette Finanstilsynet inden aktivering eller deaktivering af side pockets og i forbindelse hermed redegøre for årsagen til den pågældende aktivering eller deaktivering. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de forhold, der har nødvendiggjort aktiveringen eller deaktiveringen, og en redegørelse for, hvorledes hensynet til investorernes interesse vil blive varetaget.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, litra a og b, og 2. afsnit, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 7 , hvorefter Finanstilsynet straks informerer de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, underretter Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, samt ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Det vil sikre en effektiv og koordineret håndtering af potentielle risici.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, 4. afsnit, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 8 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere, det likviditetsstyringsværktøj, som nævnt i bilag 1, nr. 1, når der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal være foretaget høring af den danske UCITS.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af andele. Bestemmelsen tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som politisk eller økonomisk uro eller usædvanlige markedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre beregningen af den indre værdi og dermed også fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen.

Endvidere kan Finanstilsynet påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af andele i en afdeling, når det er påkrævet på grund af den danske UCITS' egne forhold, herunder formueforhold eller andet, der gør det vanskeligt at beregne den indre værdi, for dermed at beskytte såvel udtrædende som blivende investorer. Det er som udgangspunkt den danske UCITS’ forpligtelse at udsætte indløsningen, såfremt forholdene kræver det. I de tilfælde, hvor den danske UCITS ikke selv beslutter at udsætte indløsningen, men hvor Finanstilsynet vurderer det nødvendigt, kan Finanstilsynet påbyde den danske UCITS at udsætte indløsningen.

Hensynet til en afdelings investorer – såvel de udtrædende som de tilbageblivende – og offentligheden kan således gøre det påkrævet, at Finanstilsynet påbyder den danske UCITS at udsætte indløsningen, hvis det er vanskeligt eller umuligt at værdiansætte eller sælge finansielle instrumenter. Udsættelsen er derfor i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Det foreslåede vil ligeledes medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at deaktivere en udsættelse af en indløsning i en afdeling, hvis Finanstilsynet vurderer, at de forhold, som har gjort, at den danske UCITS har udsat en indløsning i en afdeling, ikke længere gør sig gældende.

De kompetente myndigheder i enten investeringsforvaltningsselskabets hjemland, eller i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, kan anmode Finanstilsynet om at udøve beføjelserne i stk. 8, idet de angiver årsagerne til anmodningen og underretter ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB herom.

Hvis Finanstilsynet ikke er enig i anmodningen, underretter Finanstilsynet de anmodende kompetente myndigheder, ESMA og, hvis ESRB blev underrettet om den i stk. 8 omhandlede anmodning, ESRB herom og angiver årsagerne til, at Finanstilsynet er uenigt.

På grundlag af de oplysninger, der er modtaget, afgiver ESMA uden unødig forsinkelse udtalelse til de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland om udøvelsen af beføjelser i stk. 8. ESMA sender sin udtalelse til Finanstilsynet.

Hvis Finanstilsynet ikke handler i overensstemmelse med eller ikke agter at efterleve ESMA's udtalelse, underretter Finanstilsynet ESMA og de anmodende kompetente myndigheder herom og angiver begrundelsen for Finanstilsynets manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at efterleve den. I tilfælde af en alvorlig trussel mod investorbeskyttelsen eller mod de finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller en risiko for stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen, og medmindre en sådan offentliggørelse er i strid med investeringsinstituttets andelshaveres eller offentlighedens legitime interesser, kan ESMA offentliggøre oplysninger om, at Finanstilsynet ikke efterlever eller ikke agter at efterleve dens udtalelse sammen med begrundelserne fra Finanstilsynet for deres manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at efterleve den. ESMA analyserer, om fordelene ved offentliggørelsen opvejer den øgede trussel mod investorbeskyttelsen, mod de finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i unionen som følge af denne offentliggørelse, og underretter på forhånd Finanstilsynet om en sådan offentliggørelse.

Senest den 15. april 2026 udarbejder ESMA retningslinjer, der kan vejlede Finanstilsynet i udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i stk. 8 og oplysninger om de situationer, der kan føre til fremsættelse af anmodninger. Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer tager ESMA hensyn til de potentielle konsekvenser af den pågældende tilsynsforanstaltning for investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat eller i Unionen. Disse retningslinjer anerkender, at hovedansvaret for likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos den enkelte UCITS.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 9 , hvorefter Finanstilsynet underretter de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds om ethvert påbud givet efter stk. 8. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet underretter Finanstilsynet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om ethvert påbud givet efter stk. 8.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet bliver forpligtet til at underrette de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om ethvert påbud givet efter stk. 8.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 2, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 32 (§§ 74 a og b i lov om investeringsforeninger m.v.)

(Til § 74 a)

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 74 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS, i forbindelse med udsættelse af en indløsning, skal vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer fra dem nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8. Udvælgelsen skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer for så vidt angår afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslåede vil indebære, at en dansk UCITS skal vælge mindst to yderligere likviditetsstyringsværktøjer udover udsættelse af indløsningen. Valget af likviditetsstyringsværktøjer skal baseres på en egnethedsvurdering af, hvilket værktøjer der er bedst forenelige med afdelingens investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 ikke kun må omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, punkt 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at en dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i medfør af § 74 a, stk. 1, ikke kun må omfatte ”swing princing” og ”dual pricing”. Der er tale om en begrænsning til stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan vælge ét likviditetsstyringsværktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8, hvis den pågældende danske UCITS er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 om pengemarkedsforeninger. Der er tale om en undtagelse til stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at uagtet § 74 a, stk. 1, kan en dansk UCITS, der er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131, vælge kun ét likviditetsstyrings-værktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53, stk. 1, nr. 3, og § 63, stk. 1, nr. 9, og stk. 3.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18 a, stk. 2, dele af 1., 2. og 3. afsnit, i FAIF-direktivet.

(Til § 74 b)

Det foreslås at indsætte nyt § 74 b , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan indløse andele i naturalier.

Den manglende mulighed for at danske UCITS kan indløse i naturalier og ikke blot kontanter bevirker, at danske UCITS kan være nødsaget til at udsætte en indløsning af andele. Det har den konsekvens, at danske investorers frie midler unødigt bliver låst fast.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at imødekomme et indløsningskrav ved i stedet for kontanter at overføre værdipapirer i fonden til de indløsende kapitalejere.

Det foreslås at indsætte en begrænsning til § 74 b, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. bilag 1, nr. 8, kun kan anvendes for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at indløse i naturalier, såfremt indløsningskravet kommer fra en professionel investor. Ved professionel investor skal forstås foretagender, der skal have tilladelse eller som er underlagt regulering for at virke på de finansielle markeder, f.eks. kreditinstitutter, investeringsselskaber, pensionskasser m.v. Den danske UCITS kan dermed ikke indløse en detailinvestor, forstået som en investor der ikke er professionel, i naturalier. Indløsningen af en professionel investor i naturalier skal endvidere svare til en pro-rata andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele, fra en professionel investor, såfremt indløsning i naturalier er nødvendig, skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver.

Det foreslås i stk. 3 at indsætte en undtagelse til stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, hvis afdelingen udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende afdeling er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt afdelingen er en ex-change-traded fund, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i direktiv 2014/65/EU, og udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier, uanset stk. 2, ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af afdelingens aktiver, som den indløsende professionelle investor modtager, være tilsvarende indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18 a, stk. 2, 4. og 5. afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 33 (§ 101, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 101, stk. 1, at en afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) enten skal udloddes til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeninger, og § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV’er. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det henlagte beløbs størrelse.

Det foreslås i § 101, stk. 1, at ændre »§ 19, nr. 24« til »§ 19, nr. 25« og at ændre »§ 20, stk. 1, nr. 25« til »§ 20, stk. 1, nr. 26«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 19, nr. 19, og dermed ændres § 19, nr. 24, til § 19, nr. 25, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, samt at der indsættes et nyt § 20, stk. 1, nr. 20, og dermed ændres § 20, stk. 1, nr. 25, til § 20, stk. 1, nr. 26, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 34 (§ 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at prospektet og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 102, stk. 4, 2. pkt., at fra den 10. januar 2028 skal prospektet og ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.

Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende prospektet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter videresende prospektet til ESAP, jf. den foreslåede bestemmelse i § 102, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende prospektet samtidig med offentliggørelsen vil først gælde fra den 10. januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-lovgivningen først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan den danske UCITS indsende prospektet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Overtrædelse af § 102, stk. 4, 2. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 3, nr. 58.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 35 (§ 102, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger)

Det følger af § 102, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal offentliggøre et prospekt for den danske UCITS eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS. Den danske UCITS skal efter § 102, stk. 3, løbende holde prospektet ajour.

Ifølge § 102, stk. 4, skal prospekter og ændringer heri sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 102, stk. 5, at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte prospekt til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende prospektet, som Finanstilsynet modtager fra den danske UCITS i medfør af § 102, stk. 4, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028 (anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende et prospekt til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 102, stk. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 5 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 58.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 102, stk. 7, at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre artikel 82 a, stk. 2, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 36 (§ 103, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 103, stk. 1, at en dansk UCITS ved udbud af andele i en dansk UCITS skal udarbejde og på sin hjemmeside offentliggøre et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer, jf. dog stk. 2.

Det følger af den gældende § 103, stk. 2, at ved udbud af andele i en dansk UCITS til professionelle investorer kan den danske UCITS i stedet for at udarbejde et dokument som anført i stk. 1 udarbejde et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted.

Det foreslås i § 103, stk. 2, 2.-3. pkt., at Central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives forud for indgåelse af en aftale. Informationen skal være rimelig og tydelig, den må ikke være vildledende og den skal være i overensstemmelse med de relevante dele af prospektet.

Det foreslåede vil præcisere, at central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives til professionelle investorer forud for indgåelse af en aftale. Det er vigtigt at bemærke, at selvom navnet på en UCITS allerede indgår i de oplysninger, der i praksis gives til investorerne, er det nyttigt at understrege, at navnet udgør væsentlige oplysninger, der kan påvirke investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne om navnet på en UCITS gives inden en investor indgår en aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil også fastlægge, at en dansk UCITS ved udbud af andele til professionelle investorer skal sikre, at dokumentet med central information er nøjagtig, fair og tydelig, og at den centrale investorinformation information er i overensstemmelse med de relevante dele af prospektet. Dokumentet med central information må således ikke give et vildledende eller forvirrende budskab, der fejlagtigt ville tiltrække investorer.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 12, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer den eksisterende artikel 79, stk. 1, i UCITS-direktivet.

Til nr. 37 (§ 103, stk. 4, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 103, stk. 4, at dokumentet, jf. stk. 1 eller 2, og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 103, stk. 4, 2. pkt., at fra den 10. januar 2028 skal dokumentet og senere ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.

Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende dokumentet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter videresende dokumentet til ESAP, jf. den foreslåede bestemmelse i § 103, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende dokumentet samtidig med offentliggørelsen vil først gælde fra den 10. januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-lovgivningen først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan den danske UCITS indsende dokumentet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Overtrædelse af § 103, stk. 4, 2. pkt., vil være strafbelagt og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 38 (§ 103, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal udarbejde og offentliggøre et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse.

Ifølge § 103, stk. 4, skal dokumentet og ændringer heri sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 103, stk. 5, at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte dokument til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende dokumentet, som Finanstilsynet modtager fra den danske UCITS i medfør af § 103, stk. 4, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028 (anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende dokumentet til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 103, stk. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 38.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCIT’s størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 103, stk. 7, at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 2, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 39 (§ 108 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 108 a, stk. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v., at en investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, bl.a. skal udarbejde og offentliggøre, en politik for aktivt ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget på et reguleret marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Politikken skal bl.a. beskrive, hvordan investeringsforeningen overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan foreningen fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan foreningen udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan foreningen kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Investeringsforeningen skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.

Investeringsforeningen kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Oplysningerne skal være gratis tilgængelige på foreningens hjemmeside.

Det foreslås i § 108 b, stk. 1 , at en investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, samtidig med offentliggørelsen af de i § 108 a, stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeninger samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i §108 a, stk. 1-5, vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP. Kravet gælder kun for investeringsforeninger, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil investeringsforeningerne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil investeringsforeningen skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at investeringsforeningen først fra denne dato vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 39.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 108 b, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1, nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra investeringsforeningen i medfør af § 108 b, stk. 1, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 108 b, stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1, i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, der gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den investeringsforening, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af investeringsforeningens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af investeringsforeningens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for investeringsforeningens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i stk. 4, at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 40 (§ 132, stk. 2, nr., 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk UCITS.

Ifølge den gældende § 132, stk. 1, skal bestyrelsen sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Det følger af § 132, stk. 2, nr. 2, at anmodningen skal være vedlagt en erklæring fra bestyrelsen i det afgivende selskab om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.

Det foreslås i § 132, stk. 2, nr. 2, at ændre »at afdelingen har« til »at afdelingen ved overflytningen vil have«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen afgiver en erklæring på, at bestyrelsen vil have betalt sin del af fællesomkostningerne på tidspunktet for overflytningen, da det i praksis først vil være nødvendigt ved overflytningen, at fællesomkostningerne er betalt.

Til nr. 41 (§ 159 a i lov om investeringsforeninger m.v.)

Gældende ret indeholder ikke mulighed for, at den danske UCITS kan aktivere side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver.

Side pockets betyder adskillelse af visse aktiver, hvis økonomiske eller juridiske kendetegn har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre på grund af ekstraordinære omstændigheder, fra fondens resterende aktiver.

Den danske UCITS bør altid have mulighed for midlertidigt at aktivere side pockets under ekstraordinære omstændigheder, og når det er berettiget under hensyntagen til en UCITS’ investorers interesser.

Det foreslås derfor at indsætte ny § 159 a, hvoraf det fremgår, at aktiverer den danske UCITS side pockets, jf. § 74, stk. 4, ved hjælp af adskillelse af aktiver, kan de adskilte aktiver udelukkes fra beregningen af de i § 139, stk. 4, og i dette kapitel fastsatte grænser.

Det foreslåede henviser til den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags § 3, nr. 31, at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 4 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan aktivere side pockets.

Forslaget henviser til § 139, stk. 4, hvoraf det fremgår, at en afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2, og § 140 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik. Derudover henviser forslaget til kapitel 15 om spredningsregler i lov om investeringsforeninger m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en dansk UCITS vil få mulighed for at udelukke de adskilte aktiver fra beregningen af de gældende fastsatte placerings- og spredningsgrænser, når en sådan dansk UCITS aktiverer side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver. Muligheden for at kunne undlade at inddrage de adskilte aktiver fra beregningen af placerings- og spredningsgrænser kan være afgørende for den videre drift af den danske UCITS. Hvis dette ikke gøres muligt, vil der være risiko for, at UCITS kan blive låst i sine fremtidige investeringsbeslutninger, eksempelvis et større frasalg af aktiver, da det kan påvirke overholdelse af placeringsgrænserne.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 10, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indsætter et nyt stk. 3 til artikel 57 i UCITS-direktivet.

Til nr. 42 (§ 161, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 161, stk. 1 i lov om investeringsforeninger fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 161, stk. 1, nr. 11 , at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et investeringsinstitut (UCITS), en selvadministrerende investeringsforening og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 43 (§ 161, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 161, stk. 1, indsættes et nr.12, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44 (§ 164, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 164, stk. 1, at danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed og det fremgår af de gældende § 164, stk. 3-5, hvilke oplysninger Finanstilsynet kan kræve og hvordan Finanstilsynet kan indhente oplysningerne.

Det fremgår af den gældende § 164, stk. 7, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 3-5 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.

Det fremgår af de gældende § 175, stk. 6, nr. 16-27, hvilke myndigheder og organer, der kan videregives fortrolige oplysninger til, uden at det berøres af tavshedspligten i § 175, stk. 1.

Det foreslås i § 164, stk. 7, at ændre »§ 175, stk. 6, nr. 16-27« til »§ 175, stk. 6, nr. 16-28«.

Der er tale om en ændring som følge af, at der foreslås at indsætte et nyt § 175, stk. 6, nr. 28, jf. lovforslagets § 3, nr. 49, som medfører at skattemyndighederne er omfattede af undtagelsen i § 175, stk. 6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger til de danske skattemyndigheder, vil være omfattet af § 164, stk. 7, og dermed vil være oplysninger, som Finanstilsynet kan indhente efter stk. 1 og 3-5. Det vil dermed være et krav, at Danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed, hvis disse oplysninger skal gives til de danske skattemyndigheder.

Det vil endvidere medføre, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en dansk UCITS med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner, til brug for de skattemyndigheder. Det vil medføre, at oplysninger til brug for de danske skattemyndigheder kan indhentes i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en dansk UCITS’ økonomiske stilling, og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Det vil endvidere medføre, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, til brug for de danske skattemyndigheder, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Til nr. 45 (§ 165 a, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 165 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 94, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 94, stk. 3. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen), og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet. Den foreslåede bestemmelse vil desuden supplere artikel 82a, stk. 3-5, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet, og artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 46 (§ 172, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 172, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 172, stk. 2, på baggrund af § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller en SIKAV at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 57, stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en investeringsforening påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 172, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og stk. 2, på baggrund af § 57, stk. 2 og 3, skal fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 172, stk. 1, til en investeringsforening om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, eller ikke lever op til omdømmekravet jf. § 57, stk. 2 og 3. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 47 (§ 172, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 172, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 172, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 57 stk. 1-3, som træffes efter § 57 stk. 4, kan af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for Erhvervsankenævnet kan kræve afgørelsen indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 48 (§ 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at tilføje i § 175, stk. 6, nr. 2, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 170, stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den gældende bestemmelse i § 175 gennemfører artikel 102, stk. 1, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Ændringen til artikel 102 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse foreslås implementeret i den gældende § 175, stk. 6, nr. 2, ved efter »straffeloven« at indsætte », skattelovgivningen«.

Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 2, vil indebære en implementering af det foreslåede, der er i overensstemmelse med de foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen også efter § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 108, for så vidt angår de foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og til § 2, nr. 59 så vidt angår de foreslåede ændringer til § 170, stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 1, 1. afsnit, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 175, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 48.

Til nr. 49 (§ 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. oplister i hvilke tilfælde § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. ikke er til hinder for at videregive fortrolige oplysninger. § 175, stk. 6, indeholder undtagelser til § 175, stk. 1.

Det foreslås i § 175, stk. 6, efter nr. 27 at indsætte en et nyt nummer 28, hvorefter fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke er noget til hinder for at fortrolige oplysninger kan videregives fra Finanstilsynet til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysninger er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises til lovforslagets § 1, nr. 109, og til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til lovforslagets § 2, nr. 60.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra b, 1. pkt., i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Til nr. 50 (§ 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 175, stk. 12, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, endvidere alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås i § 175, stk. 12, 1. pkt. , at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-27 til nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-28.

Ændringen til § 175, stk. 12, 1. pkt., vil indebære, at der i § 175, stk. 12, 1. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der således vil blive omfattet af videregivelsesreglen i § 175, stk. 12, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære implementering af artikel 2, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse, der tilføjer et nyt afsnit i artikel 102, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), hvoraf det følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt. i det afsnit, der indsættes i artikel 102, stk. 2, med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem.

Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises til lovforslagets § 1, nr. 110, og til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til lovforslagets § 2, nr. 61.

Til nr. 51 og 52 (§ 176, stk. 4, og 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 162, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med danske UCITS med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 176, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 176, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 176, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret og, følger af artikel 99b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet).

Af artikel 99b, stk. 1 fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle afgørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den person, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.

Af artikel 99 b, stk. 3, fremgår det, at hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres også.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser offentliggøres.

Det foreslås i § 176, stk. 4, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1, om kravene i § 57, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 172 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 99b, stk. 3, i UCITS-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 57, stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 172, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås i § 176, stk. 5,

pkt., at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af at § 176, stk. 4. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 53 (§ 177, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 177 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.

§ 57, stk. 1-3, fastsætter krav til egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er.

Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om afsættelse for manglende overholdelse af kravene. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 177, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 57, stk. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret og individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

Til nr. 54 (§ 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om investeringsforeninger og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 179, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 55 (§ 189 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 189, i lov om investeringsforeninger, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om investeringsforeninger og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 189, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Til nr. 56 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2 er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 190, stk. 1 , 1. pkt., at ændre »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til »§ 57, stk. 8, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 57, stk. 5, med lovforslagets § 2, nr. 1 rykkes til stk. 8

Til nr. 57 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås på den baggrund i § 190, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen »§ 74, stk. 1-4,« til »§ 74, stk. 1-3 og 6, § 74 a, § 74 b«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 74, stk. 4, foreslås ophævet og at der indsættes et nyt § 74, stk. 6, som foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 3, nr. 31.

Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede § 74 a og 74 b, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Se bemærkningerne til § 3, nr. 31.

Til nr. 58 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser. § 190, stk. 1, 1. pkt., fastsætter de bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. § 190, stk. 1, 2. pkt., fastsætter bestemmelser, som straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 1, 2. pkt., at efter »§ 63 c, stk. 1,« indsættes »§ 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 108 b, stk. 1 og 3,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk. 1 og 3, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer en investeringsforening.den danske UCITS.

Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen i den danske UCITS enten ikke sikrer, at oplysningerne i § 102, stk. 4, lov om investeringsforeninger m.v. indsendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, eller at den danske UCITS-direktionen undlader at sikre, at oplysningerne indsendes i overensstemmelse med kravene i § 102, stk. 6.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer en investeringsforeningden danske UCITS.

Den strafbare handling vil bestå i, at den danske UCITS-direktionen enten ikke sikrer, at oplysningerne i § 103, stk. 4, indsendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, eller at den danske UCITS-direktionen undlader at sikre, at oplysningerne indsendes i overensstemmelse med kra-vene i § 103, stk. 6.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede 108 b, stk. 1 og 3, vil være medlemmer af direktionen i investeringsforeningen.

Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen i investeringsforeninger, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab, undlader at indsende de i § 108 a, stk. 1-5, nævnte oplysninger til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 108 b, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene i § 108 b, stk. 3.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser af de foreslåede bestemmelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk. 1 og 3, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om investeringsforeninger m.v. til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Til nr. 59 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter, hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), i § 190, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et UCITS, en selvadministrerende investeringsforening og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en investeringsforening ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når investeringsforeningen udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og investeringsforeningen videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Til nr. 60 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter, hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 4, efter »(PEPP-produkt)« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes en investeringsforening, som ikke har delegeret den daglige ledelse et i investeringsforvaltningsselskab (en selvadministrerende investeringsforening), og selvadministrerende investeringsforening der er udbyder af et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf. artikel 2, nr. 1, litra f og i, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra f, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, er en finansiel markedsdeltager i stk. 1 og en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening eller en selvadministrerende investeringsforening der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan den selvadministrerende investeringsforening eller den selvadministrerende investeringsforening der yder investeringsrådgivning, integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den selvadministrerende investeringsforening, i sin rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger hvordan den selvadministrerende investeringsforening anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en erklæring herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager og finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og investeringsforeningens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en selvadministrerende investeringsforening ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening i den aflønningspolitik, som investeringsforeningen skal udarbejde i henhold til § 48 c, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforenings oplysninger om, hvordan investeringsforeningen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan investeringsforeningen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforenings oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle rådgiver faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den selvadministrerende investeringsforening ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for investeringsforeningen.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og¬finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå investeringsforeningen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger i prospektet, som investeringsforeningen skal give investorer i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 om oplysninger i prospekter for danske UCITS og § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3, litra g. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en selvadministrerende investeringsforening, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for investeringsforeningen, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som investeringsforeningen skal give investorer i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 om oplysninger i prospekter for danske UCITS og § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3, litra g.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan investeringsforeningen tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g, ikke omfatter en erklæring om, at investeringsforeningen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen, blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan investeringsforeningen opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor der angives et indeks som referencebenchmark for investeringsforeningen, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra g, skal gives for en investeringsforening, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 6, i taksonomiforordningen ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen har bæredygtig investering som sit mål, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad investeringsforeningen mener, gør det angivne indeks der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, den selvadministrerende investeringsforening gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en selvadministrerende investeringsforening i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der har en aktiv investeringsstrategi, og som anvender et Partistilpasset EU-benchmark, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 3, litra g, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af omhandlede benchmark, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i produktet i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde på, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af hvordan investeringsforeningen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til investeringsforeningen.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af, hvordan investeringsforeningen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til investeringsforeningen. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt, i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag, der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til prospektet som omhandlet i § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 11, stk. stk. 2, litra g, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, 1. pkt., er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke offentliggør på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 2, er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, fastlægger krav til markedsføringskommunikation for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i markedsføringskommunikationen for investeringsforeningen omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på investeringsforeningens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende investeringsforeningen.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når investeringsforeningen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysningerne i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Til nr. 61 (Bilag 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt bilag 1 i lov om investeringsforeninger m.v., der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som vil blive tilgængelige for danske UCITS.

De nye værktøjer, som bliver tilgængelige, er følgende:

Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele.

Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne ved at likvidere.

Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.

Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings-, tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel med en faktor, der afspejler likvidationsomkostningerne.

Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som investorer betaler ved tegning, tilbagekøb eller indløsning for at kompensere fonden for likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af transaktionens størrelse.

Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.

Det foreslåede vil medføre, at danske UCITS kan vælge at anvende en række nye likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a. hvordan og hvornår disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af politikker og procedurer, oplysningskrav til vedtægter og fondsbestemmelser, og underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. § 19, nr. 19, § 20, stk. 1, nr. 20, § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53, stk. 1, nr. 3, 63, stk. 1, nr. 9, og stk. 3, § 74, § 74 a og § 74 b.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA til UCITS-direktivet.

§ 4

Til nr. 1 (§ 28, i hvidvaskloven)

Efter den gældende § 28 i hvidvaskloven, skal en tilsynsmyndighed i henhold til hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1. Der er tale om forhold, som tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved inspektioner eller på anden måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til sådanne forhold, f.eks. ved konstatering af store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet.

Derudover følger det af indsamlingslovens § 10, stk. 4, at Indsamlingsnævnet omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vidende om eller har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en indsamling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme

Endelig foretager nogle myndigheder en underretning efter reglerne i databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Videre foretages der underretning efter reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, når der er tale om fortrolige oplysninger. Det vil skulle vurderes konkret hver gang, der skal foretages en videregivelse af oplysninger til andre myndigheder.

Det foreslås, at hvidvasklovens § 28 ændres, således at told- og skatteforvaltningen« ændres til: »andre myndigheder«.

Det betyder, at alle myndigheder bliver forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.

Der vil være tale om oplysninger, som myndighederne bliver bekendt med ved varetagelsen af deres almindelige opgaver, f.eks. sagsbehandling, udførelse af kontrolopgaver og lignende.

Forslaget vil medføre, at retsgrundlaget for myndigheders underretning af Hvidvasksekretariatet bliver entydigt.

Udover udvidelsen af kredsen af de underretningspligtige er der ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.38 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 30, stk. 1, nr. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 30, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af loven skal opbevare oplysninger indhentet i forbindelse med opfyldelse af kravene i kapitel 3, herunder identitets- og kontroloplysninger og kopi af foreviste legitimationsdokumenter (nr. 1), dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion (nr. 2) samt dokumenter og registreringer vedrørende undersøgelser gennemført i henhold til § 25, stk. 1 og 3 (nr. 3).

Af bemærkningerne til § 30, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41, som fremsat, fremgår det, at virksomheder og personer skal opbevare dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående transaktion. Det er ikke alle dokumenter eller registreringer, som skal opbevares, men alene oplysninger, der har en vis betydning, som f.eks. dokumenter, telefonnotater m.v. af ordregivende karakter samt kontooversigter. Hvis f.eks. et lånetilbud ikke bliver effektueret, skal tilbuddet ikke opbevares. Hvis der er tale om en låneaftale, skal eksempelvis lånedokumentet opbevares.

Det foreslås i § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »transaktion«: », og kontooversigt og forretningskorrespondance«.

Der er tale om en præcisering af lovteksten, som har til formål at præcisere anvendelsesområdet for § 30, stk. 1, nr. 2, og tilpasse bemærkningerne i overensstemmelse med FATF’s anbefaling nr. 11 vedrørende opbevaring af oplysninger.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 1, nr. 2, at virksomheder og personer skal opbevare dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående transaktion, herunder kontooversigt og forretningskorrespondance.

Dokumenter, telefonnotater m.v. af ordregivende karakter samt kontooversigter, herunder forretningskorrespondance, vil som altovervejende udgangspunkt være nødvendige oplysninger og skal derfor opbevares.

Virksomheder og personer skal opbevare alle nødvendige dokumenter og registreringer om transaktioner, både indenlandske og internationale, med henblik på at sikre, at oplysningerne hurtigt kan videreformidles til kompetente myndigheder ved anmodning. Dokumentationen og registreringen skal være tilstrækkelige til at rekonstruere individuelle transaktioner, herunder f.eks. beløb og type af valuta, hvis relevant.

Ved en kontooversigt forstås oplysninger, der omfatter et kontoudskrift over kundens transaktioner. Der gælder ikke formkrav for en kontooversigt. En kontooversigt skal opbevares i mindst fem år efter forretningsforbindelsens ophør og ved enkeltstående transaktioner i mindst fem år efter transaktionens gennemførelse.

Ved en forretningskorrespondance forstås oplysninger, der omfatter korrespondance mellem virksomheden omfattet af loven og den konkrete kunde i relation til de produkter, tjenesteydelser og transaktioner, som virksomheden tilbyder kunden. Korrespondancen skal opbevares i mindst fem år efter forretningsforbindelsens ophør og ved enkeltstående transaktioner i mindst fem år efter transaktionens gennemførelse.

Den foreslåede ændring er med til at sikre efterlevelse af FATF’s krav og bidrage til en styrkelse af den eksisterende lovgivning. Opbevaring af alle nødvendige dokumenter og registreringer om transaktioner, herunder kontooversigter og forretningskorrespondance, vil desuden lette politiets efterforskning samt give tilsynsmyndighederne bedre mulighed for at foretage kontrol af efterlevelse af lovens regler.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Det følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Overtrædelse af bestemmelsen er desuden strafbelagt efter § 78 a, stk. 1, 1. pkt. § 78 a, i hvidvaskloven indeholder regler om Finanstilsynet adgang til at udstede administrative bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af en række af hvidvasklovens bestemmelser.

Det følger af § 78 a, at skønnes en overtrædelse af lovens § 30 ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Det følger af § 78 a, stk. 2, at Finanstilsynet forud for udstedelsen af et administrativt bødeforelæg skal indhente samtykke fra National enhed for Særlig Kriminalitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse giver anledning til en vis skønsmæssig vurdering, eller at udgangspunktet for bødeniveauet skal fraviges.

Det følger af § 78 a, stk. 3, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Det følger af § 78 a, stk. 4, at vedtages et bødeforelæg, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Til nr. 3 (§ 38 b, i hvidvaskloven)

Med lovforslagets § 4, nr. 3 indsættes § 38 b som ny bestemmelse i hvidvaskloven.

Efter gældende ret finder hvidvaskloven anvendelse for advokater, i det omfang, advokater udfører de opregnede typer af bistand m.v., der fremgår af lovens § 1, stk. 1, nr. 13. Når en advokat yder bistand i en sag, der er omfattet af hvidvaskloven, er advokaten bl.a. forpligtet til at gennemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer efter kapitel 3, hvilket bl.a. indebærer at indhente klientens identitetsoplysninger. Advokater har dog ikke en generel forpligtelse til at indhente identitetsoplysninger om deres klienter.

Det følger videre af hvidvaskloven, at når en advokats klient har midler stående på advokatens samleklientbankkonto, skal pengeinstituttet indhente identitetsoplysninger på klienten (den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere klientens identitet, så pengeinstituttet med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er.

Advokater er imidlertid underlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger, som er kommet til deres kundskab under udførelsen af deres hverv, jf. retsplejelovens § 129, jf. straffelovens §§ 152-152 e. Tavshedspligten gælder både, når advokaten yder bistand m.v., som er omfattet af hvidvaskloven, og når advokaten yder bistand m.v., som ikke er omfattet af hvidvaskloven. Tavshedspligten omfatter således f.eks. også oplysning om, at en klient i det hele taget har søgt bistand hos advokaten.

Når en advokats klient har midler stående på advokatens samleklientbankkonto, kan advokaten således alene stille identifikationsoplysninger m.v. om klienten til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis advokaten enten har indhentet et samtykke fra klienten, eller ét af tilfældene omfattet af straffelovens § 152 e er opfyldt.

Med stk. 1 i den foreslåede bestemmelse foreslås det, at der indføres en bestemmelse om, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

Udtrykket ”reelle ejere” skal forstås i overensstemmelse med definitionen i hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvilket i denne sammenhæng er advokatens klienter.

Er advokatens klient en juridisk person, forstås den reelle ejer således i overensstemmelse med § 2, nr. 9, litra a-c.

De oplysninger, der skal indhentes efter den foreslåede bestemmelse, vil være sammenfaldende med identitetsoplysningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.

Identitetsoplysninger skal omfatte navn og CPR-nr. el.lign., hvis den pågældende ikke har et CPR-nr. Har den pågældende ikke et CPR-nr. el.lign., skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.

For personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil et alternativ til CPR-nr. f.eks. kunne være et lignende nationalt id-nummer eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning om fødselsdato, hvilket også bl.a. fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 99. Såfremt virksomheden eller personen vil anvende en kundes nationale id-nummer, er det væsentligt, at denne kan sikre, at der er tale om et unikt nummer, og at nummeret er varigt eller i hvert fald kundens aktive nationale nummer, idet det i enkelte lande er muligt at få et nyt nationalt id-nummer. Fødselsdato vil alene kunne anvendes i det relativt sjældne tilfælde, hvor der ikke i øvrigt foreligger et unikt nummer.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke kravene til advokaters opbevaring og sletning af indhentede identitetsoplysninger m.v. efter hvidvasklovens § 30. En advokat vil således kun være omfattet af bestemmelsen i tilfælde, hvor der ydes bistand m.v. omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

De identitetsoplysninger, som skal indhentes om den eller de reelle ejere af midlerne, skal af advokaten kontrolleres ved dokumenter, data eller oplysninger.

Kontrollen kan f.eks. bestå i en undersøgelse af offentligt udstedte legitimationsdokumenter, som f.eks. pas, kørekort, legitimationskort, sundhedskort, dåbs- eller navneattest. Elektroniske identifikationsmidler kan benyttes, herunder eksempelvis relevante tillidstjenester eller enhver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.

Der må i den konkrete situation ikke være anledning til tvivl om den eller de reelle ejeres identitet.

Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 3, i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 100 f, hvor det bl.a. fremgår, at kravet om gennemførsel af ”rimelige foranstaltninger” for at kontrollere en reel ejers identitetsoplysninger eksempelvis vil kunne opfyldes ved, at der indhentes legitimationsdokumenter fra en pålidelig og uafhængig kilde. I praksis vil indhentelse af f.eks. kopi af pas eller kørekort være tilstrækkeligt. Begrebet ”med sikkerhed ved” skal forstås således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver anledning til tvivl om, at oplysningerne om den eller de reelle ejere er forkerte.

I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, f.eks. en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsafgørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyldforhold, vil advokatens klient være at anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den foreslåede bestemmelse skulle indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredjemands identitetsoplysninger.

Det foreslås i stk. 3, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto uden ugrundet ophold efter indbetalingen skal stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 1 og 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af de forhold, der ligger til grund herfor.

En advokats indhentelse, kontrol og tilgængeliggørelse af identitetsoplysninger og kontroldokumenter vil kunne ske forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto, f.eks. hvis klienten eller evt. dennes modpart er blevet givet en frist til at indbetale midlerne. En advokat vil således kunne indhente de pågældende oplysninger og dokumenter allerede ved en sags påtagelse, hvis advokaten på baggrund af de indledende drøftelser med klienten eller de øvrige foreliggende oplysninger i sagen vurderer, at der er en mulighed for, at advokatens samleklientbankkonto kan komme i anvendelse i forbindelse med advokatens behandling af sagen. Advokaten bør dog først stille de pågældende identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet inden for en vis tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen. En antagelse om, at en klient sandsynligvis på et senere tidspunkt vil modtage midler, som skal indsættes på kontoen, vil ikke være tilstrækkelig til, at et pengeinstitut vil kunne betragte klienten som reel ejer af midler på samleklientbankkontoen. Der vil således skulle være en vis aktualitet i advokatens dokumentation for klienter med midler på kontoen, som advokaten vil skulle stille rådighed for pengeinstituttet. I forbindelse med tilgængeliggørelsen vil advokaten skulle sikre sig, at identitetsoplysninger og kontroldokumenter, der er indhentet på et tidligere tidspunkt, fortsat er aktuelle og gyldige, da klientens identitetsoplysninger, f.eks. navn, vil kunne have ændret sig, og kontroldokumenter vil kunne være udløbet.

I tilfælde, hvor der løbende indbetales midler tilhørende en klient på samleklientbankkontoen, vil advokaten ikke være forpligtet til at gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere klientens identitet ved hver indbetaling. Advokaten vil dog skulle foretage kontrol i et omfang, der er tilstrækkeligt til at sikre, at identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne fortsat er aktuelle og gyldige. Advokaten vil desuden i forbindelse med hver indbetaling til klienten skulle stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet.

Der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke viser sig muligt for advokaten at stille identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne til rådighed forud for indbetalingen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis klienten har indbetalt midler til advokatens samleklientbankkonto, uden at advokaten har anmodet herom eller har været bekendt med det, eller at det er særligt vanskeligt for advokaten at fastslå de reelle ejere, f.eks. i komplekse selskabskonstruktioner. Da formålet med at indhente identitetsoplysninger på klienterne (den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet imidlertid er at sikre øget gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvirke til at hindre hvidvask og finansiering af terrorisme, anses en hurtig tilgængeliggørelse for at være nødvendig. Tilgængeliggørelse vil derfor ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kunne vente flere dage, men skal som udgangspunkt ske samme dag, som midlerne indbetales på kontoen for at sikre aktualitet i pengeinstituttets oversigt over reelle ejere af midler på advokatens samleklientbankkonto.

I situationer, hvor det ikke er muligt for advokaten at stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af midlerne, vil advokaten uden ugrundet ophold skulle give pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af de forhold, der ligger til grund herfor. Hermed sikres, at pengeinstituttet i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med pengeinstituttets overholdelse af hvidvaskloven vil kunne godtgøre over for Finanstilsynet, hvorfor oplysningerne om den eller de reelle ejere ikke var til rådighed for pengeinstituttet i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af midlerne.

Et pengeinstitut bør være påpasselig med at spærre for enkelte ind- og udbetalinger af midler på en advokats samleklientbankkonto med henvisning til, at advokaten ikke inden for rimelig tid har stillet identitetsoplysninger og kontroldokumenter m.v. på en eller enkelte klienter, der har midler stående på kontoen, til rådighed for pengeinstituttet. Dette skal dels ses i lyset af de ovenfor nævnte tilfælde, dels at en advokats samleklientbankkonto bl.a. anvendes til indbetaling af retsafgifter, og at det hænder, at retssager skal anlægges med meget kort varsel, eksempelvis samme dag som advokaten modtager henvendelsen fra klienten, f.eks. i sager angående midlertidige afgørelser om forbud og påbud, jf. retsplejelovens kapitel 40, eller ved advokatskift i ankesager. Spærring for enkelte ind- og udbetalinger af midler kan dog være nødvendig af hensyn til pengeinstituttets overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Hvis advokaten flere gange ikke stiller identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, eller i en konkret sag ikke stiller sådanne oplysninger til rådighed inden for rimelig tid, selv om der ikke er en egentlig hindring herfor, bør pengeinstituttet nærmere overveje, hvilken reaktion instituttet skal iværksætte over for advokaten, herunder om samleklientbankkontoen skal opsiges eller afvikles i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5, og § 15.

I den forbindelse må pengeinstituttet ikke gennemføre yderligere transaktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2. 37 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 45 stk. 2-4, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i hvidvaskloven fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i en valutavekslingsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter tillige indehavere af valutavekslingsvirksomheder, som er enkeltmandsvirksomheder, ledelsesansvarlige i valutavekslingsvirksomheder, der drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, samt ejere af kvalificerede ejendele i en valutavekslingsvirksomhed. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et ledelsesmedlem i forbindelse med sin tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af hvidvaskloven. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 42, stk. 1, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 45 i hvidvaskloven. Det gældende § 45, stk. 2, bliver herefter stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en valutavekslingsvirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en valutavekslingsvirksomhed. Finanstilsynet påser på samme vis, at kravene er opfyldt for så vidt angår indehavere af valutavekslingsvirksomheder, der er enkeltmandsvirksomheder, ledelsesmedlemmer af valutavekslingsvirksomheder, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, samt ejere af kvalificerede ejendele i valutavekslingsvirksomheder. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Ledelsesmedlemmer og de øvrige personer omfattet bestemmelsen kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 45, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om, hvorvidt det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlemmer og eller øvrige personer omfattet af bestemmelsen kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnet- og hæderlighedsgodkende vedkommende.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnet- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 47, stk. 2, i hvidvaskloven, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 75 i hvidvaskloven.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2, kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 51 c, stk.. 5, jf. lovforslagets § 4, nr. 14.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives uden direktion og bestyrelse samt ejere af kvalificerede andele i en valutavekslingsvirksomhed, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget medfører, at det foreslåede stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de personer, som er omfattet af krav om egnethed og hæderlighed i § 45, stk. 1.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse til en stilling, et hverv eller ejerskab omfattet af § 45, stk. 1, i hvidvaskloven.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes som ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i 45, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden, ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 45, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået, siden de pågældende forhold er ophørt. I vurderingen af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 45, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører, at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til, at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid, efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende, inden for en overskuelig fremtid, vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed på det finansielle område.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i valutavekslingsvirksomhed kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 45, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør som ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 45, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Det foreslås i § 45, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 4, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 6, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksomheden, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 5 (§ 48, stk. 2, i hvidvaskloven)

Efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven skal virksomheder og personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve en række nærmere angivne aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, såsom eksempelvis udlånsvirksomhed, finansiel leasing eller boksudlejning.

Af § 48, stk. 2 og 3, i den gældende hvidvasklov fremgår de tilfælde, hvor Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering.

Efter § 48, stk. 2, skal Finanstilsynet undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Bestemmelsen henviser i sin nugældende formulering til straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter den der er dømt for et strafbart forhold kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Bestemmelsen forudsætter således, at en virksomheds øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, før Finanstilsynet skal undlade registreringen. Det er i litteraturen antaget, at udtrykket ”dømt for” betyder, at det strafbare forhold skal være fastslået ved dom, hvorfor eksempelvis vedtagne administrative bødeforlæg og bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden samt indenretligt vedtagne bøder ikke er et tilstrækkeligt grundlag, jf. Kommenteret Straffelov, Almindelig Del, side 487.

Bestemmelsens nuværende formulering medfører, at Finanstilsynet ikke ved vurderingen af, om registrering skal undlades, kan lægge vægt på, at virksomheden eller personen har vedtaget administrative bødeforlæg og bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden eller indenretligt vedtagne bøder.

Finanstilsynet indhenter blandt andet offentlige straffeattester for virksomheder og personer omfattet af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af personer og virksomheder i Finanstilsynets hvidvaskregister, når virksomheder og personer anmoder om registrering i Finanstilsynets hvidvaskregister.

De offentlige straffeattester indeholder relevante oplysninger om domme for overtrædelse af straffeloven, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven samt domme, tiltalefrafald med vilkår og frakendelser for overtrædelser af andre love end straffeloven, herunder lov om euforiserende stoffer og færdselsloven, jf. § 1 i cirkulære om registrering m.v. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Udgangspunktet vil derfor være, at afgørelser i skatte- og afgiftsstraffesager, ikke vil fremgå af den offentlige straffeattest, medmindre der er tale om domme for overtrædelse af straffelovens § 289 eller skatte- og afgiftsstraffedomme, der har medført frihedsstraffe. Særligt Skatteforvaltningen gør i høj grad brug af administrative bødeforlæg til at afslutte sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Finanstilsynet kan ikke lægge sager, som afsluttes med bødeforlæg eller indenretlige bøder til grund for hæderlighedsvurderingen.

Skatteunddragelse er omfattet af definitionen af hvidvask, og det er derfor hensigtsmæssigt for den nationale bekæmpelse af hvidvask, at Finanstilsynet kan anvende disse oplysninger, når Finanstilsynet får kendskab til sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, når disse sager afsluttes med administrative bødeforelæg. Det samme kan gøre sig gældende for sager om overtrædelse af anden relevant lovgivning, eksempelvis lov om euforiserende stoffer.

Strafbare lovovertrædelser, som afsluttes med vedtagelse af bødeforlæg eller indenretlige bøder, er relevant for Finanstilsynets vurdering af, om registrering skal undlades efter hvidvasklovens § 48, stk. 1.

For at sikre, at Finanstilsynet kan inddrage såvel egne som andre myndigheders administrative bødeforlæg, bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden og indenretligt vedtagne bøder, foreslås det, at § 48, stk. 2, ændres.

Det foreslås således i § 48, stk. 2 , at ændre »dømt for et strafbart forhold, der begrunder en risiko for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2« til »pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

Det vil være afgørende for Finanstilsynets vurdering af det pågældende ledelsesmedlems m.fl. hæderlighed, at der er sket en overtrædelse af den relevante lovgivning. Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom, ligesom vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom, jf. retsplejeloven § 832, stk. 4. Dette gælder ligeledes bødeforlæg udstedt af Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 78 a, stk. 4.

Den strafbare lovovertrædelse, der henvises til i den foreslåede § 48, stk. 2, skal indebære en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, førend registrering vil skulle undlades. Hvis en person eller virksomhed har vedtaget et bødeforelæg, vil Finanstilsynet derfor skulle vurdere, om overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Finanstilsynets vurdering vil blive foretaget efter de samme principper, som domstolene anvender i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag, og Finanstilsynet vil i vurderingen inddrage relevant retspraksis.

Dette indebærer, at Finanstilsynet i vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at Finanstilsynet nægter registrering, vil skulle vurdere, om det udviste forhold begrunder en risiko for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.

Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.

Hensynet til at opretholde tilliden til det finansielle system, herunder særligt ledelsesmedlemmets forståelse for den finansielle sektors særlige samfundsmæssige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, vil også indgå i vurderingen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed for at anvende oplysninger om sager, som er afsluttet med bødeforelæg og indenretligt vedtagne bøder.

Med den foreslåede ændring sikres det, at § 48, stk. 2, bliver tilpasset i overensstemmelse med hæderlighedsvurderingen i den øvrige finansielle lovgivning, herunder § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, § 105, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsformidling samt § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger. Det betyder, at det er de samme oplysninger, som kan lægges til grund, for vurderingen af de ledelsesmedlemmer, som ønsker at indtræde i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet.

Til nr. 6 (§ 48, stk. 3, i hvidvaskloven)

Efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven skal virksomheder og personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve en række nærmere angivne aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, såsom for eksempel udlånsvirksomhed, finansiel leasing eller boksudlejning.

Af § 48, stk. 2 og 3, i den gældende hvidvasklov fremgår de tilfælde, hvor Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering.

Efter den nugældende § 48, stk. 3, skal Finanstilsynet undlade at foretage registrering, hvis virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Bestemmelsen henviser i sin nugældende formulering til straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter den der er dømt for et strafbart forhold kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Bestemmelsen forudsætter således, at en virksomhed eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, før Finanstilsynet skal undlade registreringen. Det er i litteraturen antaget, at udtrykket ”dømt for” betyder, at det strafbare forhold skal være fastslået ved dom, hvorfor administrative bødeforlæg ikke er et tilstrækkeligt grundlag, jf. Kommenteret Straffelov, Almindelig Del, side 487.

Bestemmelsens nuværende formulering medfører, at Finanstilsynet ikke kan lægge vægt på sager, som afsluttes med vedtaget administrativt bødeforlæg, bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden eller indenretligt vedtaget bøde i vurderingen af, om registrering skal undlades.

Udgangspunktet vil derfor være, at afgørelser i bl.a. skatte- og afgiftsstraffesager, ikke vil fremgå af den offentlige straffeattest, medmindre der er tale om domme for overtrædelse af straffelovens § 289, eller skatte- og afgiftsstraffedomme, der har medført frihedsstraffe. Særligt Skatteforvaltningen gør i høj grad brug af administrative bødeforlæg til at afslutte sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Finanstilsynet kan ikke lægge sager, som afsluttes med bødeforlæg til grund for hæderlighedsvurderingen.

Skatteunddragelse er omfattet af definitionen af hvidvask, og det er derfor hensigtsmæssigt for den nationale bekæmpelse af hvidvask, at Finanstilsynet kan anvende disse oplysninger, når Finanstilsynet får kendskab til sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, når disse sager afsluttes med bødeforelæg. Det samme kan gøre sig gældende for sager om overtrædelse af anden relevant lovgivning, såsom lov om euforiserende stoffer, som kan have en relevant og umiddelbar sammenhæng til hvidvask og skatteunddragelse.

Strafbare lovovertrædelser, som afsluttes med vedtagelse af bødeforlæg og indenretlige bøder, er relevant for Finanstilsynets vurdering af, om registrering skal undlades efter hvidvasklovens § 48, stk. 1.

Det foreslås i § 48, stk. 3, at ændre »dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse« til: »pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at virksomheden misbruger registreringen, eller en reel ejer er pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, der begrunder en risiko for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal undlade at registrere en virksomhed, hvis virksomheden er pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at virksomheden misbruger registreringen, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en risiko for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Det vil være afgørende for Finanstilsynets vurdering af hæderligheden, at der er sket en overtrædelse af den relevante lovgivning. Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom, ligesom vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom, jf. retsplejeloven § 832, stk. 4. Dette gælder ligeledes bødeforlæg udstedt af Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 78 a, stk. 4.

Den strafbare lovovertrædelse, der henvises til i den foreslåede § 48, stk. 3, skal indebære en risiko for, at virksomheden misbruger registreringen, eller at en reel ejer misbruger den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Hvis en virksomhed har vedtaget et bødeforelæg, vil Finanstilsynet skulle vurdere, om overtrædelsen indebærer risiko for, at registreringen misbruges, og ved reelle ejere vil det skulle vurderes, om der er risiko for misbrug af vedkommendes kontrollerende indflydelse. Finanstilsynets vurdering foretages efter samme principper, som domstolene anvender i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag, og Finanstilsynet vil i vurderingen inddrage relevant retspraksis.

Dette indebærer, at Finanstilsynet i vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at Finanstilsynet nægter registrering, vil skulle vurdere, om det udviste forhold begrunder en risiko for virksomhedens efterfølgende misbrug af registreringen, eller om den pågældende reelle ejer har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er må antages at være risiko for, at den pågældende vil bruge sin kontrollerende indflydelse på en ikke betryggende vis.

Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skulle indgå i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse medfører en risiko for, at virksomheden misbruger registreringen eller den reelle ejer misbruger den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed for at anvende oplysninger om sager, som er afsluttet med bødeforelæg og indenretlige bøder.

Med den foreslåede ændring sikres det, at § 48, stk. 3, bliver tilpasset i overensstemmelse med hæderlighedsvurderingen i den øvrige finansielle lovgivning, herunder § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, § 105, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsformidling samt § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger.

Til nr. 7 (§ 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven)

Den gældende § 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven fastsætter, at varigheden af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv skal fremgå af påbud i henhold til § 45, stk. 1, nr. 2 og 4-6. Bestemmelsen medfører, at hvis et bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 45, stk. 1, nr. 2 og 4-6.

Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar, jf. § 45, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en valutaveksler påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed. I sager hvor en indehaver af en operatør af et reguleret marked eller en indehaver af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke opfylder hæderlighedskravet trækkes virksomhedens tilladelse.

Det følger af § 51 c, stk. 7, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion

Det foreslås i § 51 c, stk. 3, at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed ikke lever op til hæderlighedskravet i § 45, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor en valutavekslingsvirksomhed påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 45, stk. 1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 51 c, stk. 3 og lovforslagets § 8, nr. 1, der indfører krav om fastsættelse af varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet i § 45, stk. 1, nr. 2-5.

Til nr. 8 og 9 (§ 51 c, stk. 5 og 7, i hvidvaskloven)

Det følger af § 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven, at påbud meddelt efter stk. 1 af sagens parter kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 51 c, stk. 1-6, finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, jf. § 51 c, stk. 7, i hvidvaskloven.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 51 c, stk. 5, i hvidvaskloven. Det gældende stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 45, stk. 1, som træffes efter § 45, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at sagens parter foruden muligheden for at indbringe et afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Det foreslås i § 51 c, stk. 7 , der bliver stk. 8, at ændre henvisningen til stk. 1-6 til stk. stk. 1-7.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 51 c, stk. 7, med lovforslagets § 8, nr. 3, bliver stk. 8.

Med det foreslåede sikres det at hele § 51 c finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 10 og 11 (§ 55 stk. 6 og 7, i hvidvaskloven)

Det følger af § 47, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I sager om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller om afsættelse af et ledelsesmedlem, der ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 45, stk. 1-3, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 55, stk. 1, i hvidvaskloven, at reaktioner tildelt efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3. § 55, stk. 3, fastsætter at offentliggørelse af en persons navn alene kan ske ved gentagne og systematiske overtrædelser af en række af lovens centrale bestemmelser, dog ikke i sager om overtrædelse af § 45.

Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 55, stk. 6, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, da afgørelserne kan anonymiseres.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør samt afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 51 c.

Den EU-retslige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 60, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (hvidvaskdirektivet)

Af artikel 60, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse, der ikke kan påklages, om pålæggelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person, der pålægges sanktionen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og karakter og om identiteten af de personer, der er ansvarlige. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende dette afsnit på afgørelser om pålæggelse af foranstaltninger af efterforskningsmæssig karakter.

Af artikel 60, stk. 2, fremgår det, at når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af afgørelser, der kan påklages, offentliggør de kompetente myndigheder også omgående sådanne oplysninger og efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage på deres officielle websted. Endvidere offentliggøres også enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning.

Det foreslås i § 55, stk. 6, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 45 medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af § 51 c for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse efter § 45. stk. 1. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 60, stk. 1, i hvidvaskdirektivet kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 45 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 45, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. De almindelige begrænsninger i offentliggørelsespligten, der følger af § 55 finder anvendelse.

Det foreslåede indebærer desuden, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås, i § 55, stk. 7, at ændre henvisningen til stk. 5, 1. pkt., til stk. 5, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 55, stk. 4, 1. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 12 (§ 55, stk. 9, i hvidvaskloven)

Den gældende § 55 i hvidvaskloven fastlægger, hvilke af Finanstilsynets reaktioner, som skal offentliggøres. Finanstilsynet offentliggør i dag afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé, jf. dog lovforslagets § 4, nr. 12. Godkendelse af de omfattede personer offentliggøres som udgangspunkt omvendt ikke.

Den gældende § 45, stk. 1, nr. 1, i hvidvaskloven fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i en valutavekslingsvirksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.

Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Det foreslås i § 55, stk. 9, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 45, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 13 (§ 57, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 57, stk. 2, i hvidvaskloven, at medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheder samt personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 16, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.

Det foreslås i § 57, stk. 2 , at ændre »§ 1, stk. 1, nr. 16,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 16 og 21,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kunsthandlere, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 21, også vil blive omfattet af denne bestemmelse. Ændringen indebærer en udvidelse af personkredsen, der omfattes af kravene til hæderlighed i hvidvaskloven, til også at inkludere kunsthandlere.

Ændringen skyldes, at det i forbindelse med udvidelsen af hvidvaskloven til også at omfatte kunsthandlere m.v. ved en forglemmelse ikke blev sikret, at kravene til hæderlighed, som gælder for andre forpligtede enheder, også skulle gælde for kunsthandlere. Med den foreslåede ændring rettes fejlen.

Af betragtning nr. 51 i præamblen til 4. hvidvaskdirektiv fremgår det, at kriterierne for at afgøre, om en person besidder den fornødne hæderlighed, som minimum skal afspejle behovet for at beskytte virksomhederne mod at blive misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle formål for øje.

Begrebet hæderlighed refererer til personens integritet og pålidelighed. Ved vurderingen af hæderlighed skal det vurderes, om personen har en ren straffeattest, eller om der foreligger domme for strafbare forhold, der kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling. Det betyder, at ikke alle domme nødvendigvis diskvalificerer en person, men at der foretages en konkret vurdering af risikoen for misbrug baseret på dommens karakter og relevans.

Ændringen retter op på den fejl, at kunsthandlere ikke blev omfattet af hæderlighedskravene i forbindelse med udvidelse af hvidvaskloven til kunsthandlere og medvirker til at sikre, at kunstsektoren i højere grad bidrager til bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Ændringen skal være med til at sikre, at ledelsen og reelle ejere i kunsthandlere ikke er dømt for strafbare forhold, der udgør en nærliggende fare for misbrug af deres stilling eller anden form for uhensigtsmæssig indflydelse.

Til nr. 14 (§ 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Den gældende § 78 stk. 1, i hvidvaskloven fastlægger, hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 45, stk. 2, straffes med bøde. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, den kvalificerede ejer samt den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Det foreslås i § 78, stk. 1, 2. pkt., at tilpasse henvisningerne således at henvisninger til § 45, stk. 2 ændres til § 45 stk. 5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 45, stk. 2, med lovforslaget rykkes til § 45, stk. 5.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

§ 5

Til nr. 1 og 2 (fodnoten i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende fodnote til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153,« indsættes » dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,« og at i 2. pkt . ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, at loven gennemfører dele af omnibusdirektivet. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), og dele af artikel 15 i omnibusdirektivet, der vedrører direktiv 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter oplister, hvilke bestemmelser i loven, som finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder. Bestemmelserne henviser til § 75, stk. 4, som fastsætter, hvilke krav til egnethed og hæderlighed, som finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 4, stk. 1 og 3, at ændrer henvisningen til § 75, stk. 4, til § 75, stk. 7. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at § 75, stk. 4, med lovforslagets § 5, nr. 9, bliver til § 75, stk. 7.

Til nr. 4 (§ 10, nr. 13, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 13, er en dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Kapitel 20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 13, således at en dattervirksomhed vil være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af kapitel 20 i afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere kreditinstitutter et centralt organ. Et fondsmæglerselskab kan principielt også være blandt ejerne med de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med dette. De nævnte kreditinstitutter er fast tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.

Afviklingskoncerner som defineret i det foreslåede § 10, nr. 63, litra b, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er defineret som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.

Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet beslutter, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal overholde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver. Der vil blive indsat tilsvarende regler vedrørende overholdelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 5 (§ 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er en afviklingskoncern en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, b) dattervirksomheden er en dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 63, således at en afviklingskoncern er a) en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, jf. den foreslåede litra a, hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en afviklingskoncern. Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed defineres i § 10, nr. 62, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184 eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede litra b vil indsætte en yderligere definition af en afviklingskoncern, som omfatter de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er fast tilknyttet et centralt organ, og når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. I disse tilfælde vil en afviklingskoncern skulle forstås som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder vil også være omfattet af afviklingskoncernen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretningsplaner og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere virksomheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomhederne.

Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede passiver i § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II).

Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2 , at ændre »der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro« til: »der er etableret i Den Europæiske Union, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, og som enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro«.

Den foreslåede ændring tydeliggør, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis det er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Den Europæiske Union og alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland overstiger 30 mia. euro.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra a, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som ændrer i litra b i artikel 8a, stk. 1.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det foreslås, at indsætte et nyt § 14, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, på grundlag af den ansøgning, der er modtaget i henhold til stk. 1, og de oplysninger der er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv 2014/65/EU, efter at have modtaget en anmodning fra en virksomhed som omhandlet i stk. 1, fravige kravet om, at den pågældende virksomhed skulle være meddelt tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning kan fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om tilladelse som pengeinstitut. Finanstilsynet kan udelukkende fravige kravet, hvis der er kommet en anmodning fra det pågældende fondsmæglerselskab. Finanstilsynet kan således ikke fravige kravet af egen drift.

Bestemmelsen skal give Finanstilsynet mulighed for at fravige kravet, hvis det virker uhensigtsmæssigt. Det kunne f.eks. være tilfældet hvis, der er tale om et mindre dansk fondsmæglerselskab, som ikke udfører sine aktiviteter i sammenhæng med resten af koncernen, og som derfor udgør en begrænset risiko.

European Banking Authority (EBA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere præcisering af de elementer, som Finanstilsynet skal tage hensyn til, når den træffer afgørelse om, hvorvidt kravet kan fraviges i henhold til stk. 3, idet der navnlig tages hensyn til væsentligheden af den modpartskreditrisiko, som et selskab er udsat for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra b), i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som tilføjer en ny stk. 3a til artikel 8a.

Til nr. 8 (§ 49 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 49, stk. 1-5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab i sit virke som kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget på et reguleret marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Politikken skal bl.a. beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan fondsmæglerselskab fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan fondsmæglerselskab udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan fondsmæglerselskabet kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Fondsmæglerselskabet skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.

Fondsmæglerselskabet kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis det offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Det foreslås at indsætte en ny § 49 a .

Det foreslås i § 49 a, stk. 1, at et fondsmæglerselskab samtidig med offentliggørelsen af de i § 49, stk. 1-5, nævnte oplysninger, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 49, stk. 1-5, vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil fondsmæglerselskabet skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at fondsmæglerselskabet først fra denne dato vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det følger af det foreslåede § 49 a, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra fondsmæglerselskabet i medfør af § 49 a, stk. 1 til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 49 a, stk. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 49 a, stk. 4, at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 9 (§ 58 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

De gældende bestemmelser i §§ 57 og 58 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter særlige regler for adfærdskodekset for fondsmæglerselskaber i deres virke som rådgivende stedfortræder.

I medfør af § 57 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse heraf. Afviger fondsmæglerselskabet fra adfærdskodekset, skal fondsmæglerselskabet offentliggøre oplysninger herom. Et fondsmæglerselskab, der ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en redegørelse herfor. Oplysningerne skal offentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og ajourføres en gang om året.

I medfør af § 58 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 58 a.

Det foreslås i § 58 a, stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i henhold til § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et fondsmæglerselskab, der i sit virke som rådgivende stedfortræder offentliggør oplysninger som nævnt i § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, samtidig med offentliggørelsen vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

I dag er der kun krav om, at fondsmæglerselskabet skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside. Fondsmæglerselskabet vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal fondsmæglerselskabet også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Den rådgivende stedfortræder vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 58 a, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra fondsmæglerselskabet i medfør af § 58 a, stk. 1, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 58 a, stk. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 58 a, stk. 4, at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1, skal fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 10 (§ 75, stk. 2-4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondsmæglerselskaber. Kravene finder tilsvarende anvendelse på ledelsesmedlemmer i fondsmæglerholdingselskaber og blandede finansielle holdingvirksomheder, jf. § 75, stk. 5. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ved indtrædelsen i ledelsen, afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 75 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 75, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems og direktørs egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan varetage en ledelsespost, at Finanstilsynet kan godkende, at vedkommende lever op til egnetheds- og hæderlighedskravet. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af fondsmæglerselskabet og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 223, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 260, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 242, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 17.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal varigheden fremgå af afgørelsen.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 75, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 75, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, hvis personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt e i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i § 75, stk. 1, nr. 1.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at fondsmæglerselskaberne varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 75, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i§ 75, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 75, stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 75, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Til nr. 11 (§ 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i § 75, stk. 4 , der rykkes til stk. 7, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 9.

Til nr. 12 (§ 106, stk. 3-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.

Ifølge den gældende § 106, stk. 2, kan Finanstilsynet endvidere bestemme, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.

Det foreslås i § 106, stk. 3, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 skal fondsmæglerselskaber indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at fondsmæglerselskaber skal offentliggøre årsregnskabet med en anden frekvens end den, der er fastsat i artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR), jf. § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger, der ligger ud over den årlige indberetning, indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 1, således eksempelvis truffet bestemmelse om, at offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46, udover den årlige indberetning samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet, også skal finde sted halvårligt, vil den halvårlige indberetning i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle sendes til Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med artikel 46a i IFR, som er indsat med artikel 16 i omnibusforordningen, som vedrører indsendelse af oplysninger, der følger af IFR artikel 46. Bestemmelsen i forordningens artikel 46a vil finde anvendelse fra den 10. januar 2030.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal en fondsmægler sikre, at oplysningerne overholder de nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 4, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 2 skal modervirksomheden indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur, jf. § 106, stk. 2, skal modervirksomheden samtidig med offentliggørelsen indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 2 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal modervirksomheden sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 4, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr.10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 5, at fondsmæglerselskabet og modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerskaber eller modervirksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 3 eller 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 5, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab eller modervirksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 5, nr. 6, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 106, stk. 6, at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil gennemføre 44a, stk. 2, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Til nr. 13 (§ 142 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

I medfør af § 142, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal en virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal offentliggørelse efter stk. 1 ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 142 a .

Det foreslås i § 142 a, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 142, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør i medfør af § 142, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 142 a, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber med senere ændringer (BRRD), der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 142 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 14 (§ 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 202, nr. 1.

Det foreslås i § 202, at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve § 202, nr. 1.

Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse, som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 202, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 med senere ændringer om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af den nuværende § 202, stk. 1, nr. 2. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 202, stk. 1, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 202, stk. 1, nr. 2. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 202, stk. 1, i øvrigt skal implementere.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 202, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 15 (§ 202, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a. forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når visse betingelser er opfyldt. Den første af disse betingelser er, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 4.

Det foreslås i § 202, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, at ændre »§ 205, nr. 4« til »§ 205, nr. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 87.

Til nr. 16 (§ 203, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 203, stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 202, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, jf. § 203, stk. 1, nr. 1, at de ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 202, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 203, stk. 1, at ændre »§ 202, nr. 5« til »§ 202, nr. 4«, og »§ 202, nr. 2-4« ændres til »§ 202, nr. 1-3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 17 (§ 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 205 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at ophæve § 205, nr. 3.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 205, nr. 4, som bliver nr. 3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 205, nr. 4. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 205, nr. 1, som er adskilt fra kravene i den nuværende nr. 4, medfører det, at de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 205, nr. 4. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2. afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 164. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 205, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk. 2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 18 (§ 212 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Ifølge § 212, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskaber, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst én gang om året offentliggøre oplysninger om størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af fondsmæglerselskabet samt kravet om nedskrivningsegnede passiver som anført i § 198, stk. 5, som bliver stk. 6. De samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 210, stk. 1, idet størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst én gang hvert halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst én gang om året, jf. nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af oplysningerne sker samtidig.

Det følger endvidere af § 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis af lov nr. 1666 af 30. december bliver vedtaget i den fremsatte form, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 212, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom. § 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis lov nr. 1666 af 30. december 2024 bliver vedtaget i den fremsatte form, indeholder en tilsvarende undtagelse for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at indberette de ovennævnte oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 212 a .

Det foreslås i § 212 a, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag offentliggør i medfør af § 212, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 212 a, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 212 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 19 (§ 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 205, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 205, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.

Det foreslås i § 214, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 205, nr. 4« til »§ 205, nr. 3«, og »§ 205, nr. 4, litra b« ændres til »§ 205, nr. 3, litra b«.

Til nr. 20 (§ 219, stk. 2, nr. 12, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 219, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og 2, og § 102. Det fremgår af stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 219, stk. 2, indsættes et nr. 12, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21 (§ 219, stk. 2, nr. 14, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 219, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 219, stk. 2, nr. 14, at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber), jf. artikel 3, nr. 5, litra b, i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 22 (§ 224 b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 224 b, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 156, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 156, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 128a, stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 44a, stk. 3 og 4, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 224 b, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 23 (§ 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 242, stk. 2, på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet.

Det foreslås i § 242, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt på baggrund af stk. 1 og 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2-6, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 242, stk. 1, til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv også skal fremgå i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 24 (§ 242, stk. 8, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 242, stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 242, stk. 8 . Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i sager om afgørelser efter § 75, stk. 1, som træffes efter § 75, stk. 2, kan af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøg retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt afgørelsen for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 25 (§ 259, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 259, stk. 1 , nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 259, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter fondsmæglerselskaber, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 26 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 266, stk. 1, nr. 1, fastsætter de af lovens bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ifølge § 266, stk. 2-4, straffes overtrædelse af en række bestemmelser i forordninger tillige med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, at før »§ 67« indsættes »§ 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3,«, »§§ 106 og 107,« ændres til »§ 106, stk. 1-5, § 107,« efter »§ 142,« indsættes: »§ 142 a, stk. 1 og 2,« og efter »§ 211,« indsættes: »§ 212 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 266 stk. 1, nr. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 49 a, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1 og 3, § 106, stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af § 106 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er efter gældende ret strafbelagt i sin helhed. Den foreslåede ændring af § 106 vil medføre, at der udover straf for overtrædelse af lovens § 106, stk. 1 og 2, fremadrettet også vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede stk. 3-5.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 49, stk. 1-5, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 49 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 49 a, stk. 3.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet i sit virke som rådgivende stedfortræder.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 57, stk. 4, og § 58, stk. 2, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 58 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 58 a, stk. 3.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 3, vil være fondsmæglerselskabet.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 4, vil være modervirksomheden.

Den strafbare handling vil bestå i, at modervirksomheden undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 5, vil være fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden undlader at sikre, at oplysningerne nævnt i § 106, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indsendes i overensstemmelse med kravene i § 106, stk. 5.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede §142 a, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 142, stk. 1, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 142 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 142 a, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 212 a, stk. 1 og 2, vil være fondsmæglerselskaber, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver.

Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 212 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 212 a, stk. 2.

Det fremgår af § 272, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3, § 106, stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket udvander formålet med ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Til nr. 27 (§ 266, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås at indsætte nyt nr. 6 i § 266, stk. 1, hvorefter overtrædelse af artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) og pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra b og j, i disclosureforordningen. Med finansielle markedsdeltagere menes også fondsmæglerselskaber der yder porteføljepleje og udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)-produkt, jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og UCITS-administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra c, d, e og f, i disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje eller en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan fondsmæglerselskabet eller forvalteren af alternative investeringsfonde integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder portefølje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljeplejer skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sine investeringsbeslutninger på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald hvordan fondsmæglerselskabet i sin investeringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som fondsmæglerselskabet anvender til at udvælge de finansielle produkter, dette rådgiver om, herunder bl.a. hvordan fondsmæglerselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke i den aflønningspolitik, som fondsmæglerselskabet skal udarbejde i henhold til § 108 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, oplysninger om, hvordan pengeinstituttet integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dets portefølje, ikke retvisende afspejler, hvordan pengeinstituttet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at pengeinstituttet udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning afbæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, oplysningerne om hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan forvalteren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici in sin investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for fonden, denne rådgiver om.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå fondsmæglerselskabet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en portefølje, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke de oplysninger der skal gives for en portefølje i overensstemmelsen med artikel 6, stk. 3, litra h, medtager en klar og begrundet redegørelse for, om i givet fald, hvordan porteføljen tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet, der yder porteføljepleje, og som angiver et indeks som referencebenchmark for en portefølje, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet faldt, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål, samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks for porteføljen er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet ikke i de oplysninger giver begrundelse for, hvad fondsmæglerselskabet mener gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, fondsmæglerselskabet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anvender et Partistilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives, i medfør af artikel 6, stk. 3, litra i, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen, i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit, i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan pengeinstituttet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at fondsmæglerselskabet ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11, stk. stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for ændringen.

Artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, fastlægger krav til markedsføringskommunikationen for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i markedsføringskommunikationen for en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende porteføljen.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når fondsmæglerselskabet videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Til nr. 28 (§ 266, stk. 1, nr. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 6, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er et fondsmæglerselskab.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når fondsmæglerselskabet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og fondsmæglerselskabet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 29 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde og fængsel indtil 4 måneder. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 266, stk. 2, nr. 1 , at ændre § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 til § 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 75, stk. 2, med lovforslagets § 5, nr. 10, rykkes til stk. 5. Ændringen indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 30 (§ 266, stk. 2, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 266, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at overtrædelse af en række bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det følger af § 266, stk. 2, nr. 1-3, hvilke bestemmelser og artikler, der er strafbelagt.

Det følger af artikel 39 a, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), at investeringsselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder på et bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted (»betaling for ordreflow«).

Artikel 39 a, stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på nedslag eller rabatter på handelssteders transaktionsgebyrer, hvis det er tilladt i henhold til den godkendte og offentlige takststruktur for en markedsplads i unionen eller for en markedsplads i et tredjeland, hvis de udelukkende kommer kunden til gode. Sådanne rabatter eller nedslag må ikke medføre en økonomisk fordel for investeringsselskabet.

Det følger af artikel 39 a, stk. 2, at en medlemsstat i nogle tilfælde kan fritage investeringsselskaber fra forbuddet i stk. 1.

For at artikel 39 a, stk. 2, finder anvendelse underretter en medlemsstat, der opfylder betingelsen i første afsnit, ESMA senest den 29. september 2024 herom. ESMA fører en liste over medlemsstater, der anvender denne undtagelse. Listen gøres tilgængelig for offentligheden og ajourføres regelmæssigt.

Det foreslås i § 266, stk. 2, at indsætte nr. 4, hvorefter stk. 2, finder anvendelse på artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Forslaget vil medføre, at artikel 39 a i MiFIR strafbelægges. Et fondsmæglerskab vil dermed kunne få en bøde eller straffes med fængsel indtil 4 måneder, hvis fondsmæglerselskabet overtræder artikel 39a i MiFIR.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b, nr. x, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, som indsætter nr. xxviia i artikel 70, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65 (EU) af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID).

Til nr. 31 (§ 275, stk. 1, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 275, stk. 1, nr. 9 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 32 (§ 278, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i fondsmæglerselskaber.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelses-forordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Den gældende § 278 fastsætter, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om afsættelse ved manglende overholdelse af kravene. Afgørelser om godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 278, stk. 2, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Til nr. 33 (§ 282, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 223 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 277, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet med angivelse af virksomhedens navn skal offentliggøre reaktioner givet af Finanstilsynets bestyrelse efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 277, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnet- og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Den gældende § 282 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter begrænsninger i Finanstilsynet offentliggørelsespligt i medfør af § 277. Undtagelserne til offentliggørelsespligten i § 277 omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser i fit and proper-sager. Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynet afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor et fondsmæglerselskab påbydes at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Det følger desuden af § 279, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør navnet på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse af en række bestemmelser i loven, herunder §§ 75 og 76. Bestemmelsen implementerer artikel 20 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).

Af artikel 20, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.

Af artikel 20, stk. 2, fremgår det, at når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser offentliggøres.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 282, stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse skal der ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 277 om kravene i §§ 75 og 76, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 232 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller en afgørelse om afsættelse af tilstrækkelig tid. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til §§ 75 og 76 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en person, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed samt afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 242, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Det foreslåede om offentliggørelse af overtrædelser af kravene i §§ 75 og 76 svarer til offentliggørelsespligten i § 279.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Til nr. 34 (bilag 3, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Bilag 3 omhandler beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

Det følger af nr. 1 i bilag 3, at det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af formlen Y = α – (β + γ).

Det foreslås i bilag 3, nr. 1, at ændre »§ 202, nr. 5, litra c« til »§ 202, nr. 4, litra c«.

§ 6

Til nr. 1-3 (fodnoten til lovens titel, 1. pkt., lov om kapitalmarkeder)

Fodnoten til lov om kapitalmarkeder indeholder en oplistning af de direktiver, der er helt eller delvist gennemført i loven, og de forordninger, fra hvilke der af praktiske hensyn er medtaget bestemmelser i loven.

Med dette lovforslag foreslås det at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet), som indeholder ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Derudover foreslås det med dette lovforslag at gennemføre dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II Review), som indeholder ændringer til MiFID II.

Det foreslås i dette lovforslag, at de bestemmelser, der gennemfører de ovennævnte direktiver, skal træde i kraft på forskellige tidspunkter. Det er derfor nødvendigt af foreslå tre forskellige ændringer af fodnoten til lov om kapitalmarkeder. Om de foreslåede ikrafttrædelsesdatoer henvises der til dette lovforslags § 25, stk. 3, 10 og 16, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12,« indsættes »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023,«, og før », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017,« indsættes »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 1, vil det fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af takeoverdirektivet, som ændret ved omnibusdirektivet, og MiFID II som ændret ved omnibusdirektivet. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 16, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 10. januar 2030, som er den dato, omnibusdirektivets ændringer til takeoverdirektivet og MiFID II skal anvendes fra.

Det foreslås desuden i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38,« indsættes »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023,«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 2, vil det fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af gennemsigtighedsdirektivet, som ændret ved omnibusdirektivet. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 10, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 10. juli 2026, som er den dato, omnibusdirektivets ændringer til gennemsigtighedsdirektivet skal anvendes fra.

Derudover foreslås det i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,« indsættes »dele af«, og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til »dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 3, præciseres det, at det alene er dele af MiFID II, der er gennemført i lov om kapitalmarkeder. Desuden vil det med den foreslåede ændring fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af MiFID II, som ændret ved dele af MiFID II Review. Af hensyn til fodnotens omfang foreslås det, at indsættelsen af MiFID II Review vil erstatte de tidligere oplistede ændringer til MiFID II. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 29. september 2025, som er samtidig med, at de foreslåede ændringer, der gennemfører MiFID II Review, foreslås at træde i kraft.

Til nr. 4 (fodnoten til lovens titel, 2. pkt., lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af det gældende 2. pkt. i fodnoten, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel 2. pkt. , at », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12« udgår.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12 blev indsat i fodnoten ved § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2018.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, blev indsat i fodnoten ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1547 af 19. december 2017.

Det er en fejl, at de tre forordninger blev indsat i fodnoten til lov om kapitalmarkeder, da der ikke er tale om, at der i lov om kapitalmarkeder er medtaget fra forordningerne. Med de nævnte ændringslove blev der alene vedtaget ændringer, som supplerede de nævnte forordninger, f.eks. kompetence- og straffebestemmelser. Det foreslås derfor at lade forordningerne udgå af fodnotens 2. pkt. for at rette fejlen.

Til nr. 5 (Overtalt i loven i lov om kapitalmarkeder)

En række af lovens bestemmelser indeholder formuleringen ”emissionskvoter eller derivater heraf”.

Det foreslås overalt i loven at ændre »emissionskvoter eller derivater heraf« til »derivater af emissionskvoter«.

Ændringen er en konsekvens af ændret EU-regulering. Den foreslåede ændring har til formål at forenkle kravene til kategorisering af positionsindehavere og positionsrapportering. Positionsrapportering i derivater giver tilsynsmyndighederne mulighed for at overvåge udviklingen og især opbygningen af positioner over tid og udviklingens mulige effekt på både derivaterne og det underliggende spotmarked. Det samme resultat kan dog ikke opnås for spotinstrumenter, såsom emissionskvoter, hvor stillinger i kontrakten forbliver åbne i en meget kort periode. Det betyder, at positioner i emissionskvoter når forfaldsdato meget hurtigt, og dermed er positionerne lukket. I praksis medfører det, at den relevante kompetente myndighed for handelspladsen, hvor emissionskvoter bliver handlet, modtager positionsrapporter, hvor positionen er ”nul” hver anden dag, når transaktionen i emissionskvoterne er færdigafviklet. Der kan derfor ikke udledes nogen meningsfuld information fra disse positionsrapporter om antallet af emissionskvoter, som markedsdeltagere besidder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 11, litra a og c, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 28 og 31.

Til nr. 6 (§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2, lov om kapitalmarkeder)

Efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, gælder reglerne i § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter også kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Efter § 191, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, gælder, at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD). Det samme gælder for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2 , i lov om kapitalmarkeder, at ændre § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1.

De foreslåede ændringer er en konsekvensrettelse som følge af, et krav om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse, er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7 (§ 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, at der ved et multilateralt system forstås ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.

Det foreslås, at § 3, nr. 1, nyaffattes, så der ved et multilateralt system forstås et multilateralt system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Ændringen foreslås som følge af, at definitionen af et multilateralt system i forbindelse med revision af MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) blev flyttet fra direktivet til forordningen. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer. Formålet med at definere et multilateralt system i forordningen er at tydeliggøre, at multilateral handelsaktivitet kræver tilladelse til drift af en markedsplads. Dette giver markedsdeltagerne klarhed om de regulatoriske forventninger til multilaterale systemer, sikre lige konkurrencevilkår, og sikre ensartet anvendelse af kravet om, at hybride systemer kun må udføre multilaterale handelsaktiviteter, hvis de har fået tilladelse som et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Hybride systemer er systemer, som kombinerer elementer fra flere typer af handelssystemer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 19, i MiFID II.

Til nr. 8 (§ 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at der ved en systematisk internalisator forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag og i væsentligt omfang handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider de af Europa-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handelen er hyppig og væsentlig.

Det foreslås, at § 3, nr. 14, nyaffattes, så der ved en systematisk internalisator skal forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning med aktieinstrumenter ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, eller som vælger at have status som systematisk internalisator.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de kvantitative kriterier om, at handelen er væsentlig, hyppig og systematisk udgår. Den foreslåede kvalitative vurdering vil kun gælde for aktieinstrumenter, da kravene for systematiske internalisatorer med hensyn til førhandelsgennemsigtighed for andre instrumenter end aktieinstrumenter, som tidligere var fastsat i MiFIR artikel 18 og 19, er bortfaldet. Kravene blev fjernet fra MiFIR ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR Review). Med den foreslåede definition vil det være muligt for et fondsmæglerselskab at vælge at blive en systematisk internalisator for andre instrumenter end aktieinstrumenter og opfylde kravene om førhandelsgennemsigtighed på frivillig basis, f.eks. for at imødekomme fondsmæglerselskabets detailkunders behov.

Handel for egen regning skal forstås bredt. Det betyder, at al handel over egne bøger bliver omfattet af begrebet. Handel for egen regning er nærmere uddybet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2294 af 28. august 2017.

Den væsentligste forskel mellem en systematisk internalisator og et fondsmæglerselskab, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF), består i, at den systematiske internalisator ikke har tilladelse til at sætte forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden gennem anvendelse af systemer, der funktionelt svarer til de systemer, der anvendes af en markedsplads. Eksempelvis er de handelssystemer, der anvendes på markedspladser, kendetegnet ved en funktionalitet, der giver kunderne adgang til at se hinandens aktiviteter.

Ved et fondsmæglerselskab skal også forstås de virksomheder, der er oplistet i § 2, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 20, i MiFID II.

Til nr. 9 (§ 3, nr. 23, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP), et afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et clearingmedlem af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2023 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre. I henhold til systemets regler kan den samme deltager handle som central modpart (CCP), afregningsfirma eller clearinginstitut eller udføre en del af eller alle disse opgaver.

Der er tale om en implementering af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet, som ændret ved artikel 4, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro (straksbetalingsforordningen).

Det fremgår af artikel 2, litra f, sidste afsnit i finalitydirektivet, at en medlemsstat kan betragte en indirekte deltager som deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.

Det foreslås i § 3, nr. 23, 3. pkt., at indsætte, at en indirekte deltager kan betragtes som en deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.

Denne del af definitionen af deltager i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er frivillig for medlemsstaterne at implementere, og den har ikke været implementeret i dansk ret før.

Nationalbanken har besluttet at flytte afvikling af kronebetalinger fra Nationalbankens eget system Kronos2 til den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsvarende systemer. Det forventes som en konsekvens heraf, at flere banker, der i dag er deltagere i Nationalbankens systemer, vil overgå til at afvikle deres betalinger som indirekte deltagere.

Indirekte deltagere kan allerede i dag deltage i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer på lige fod med deltagere, men andelen af indirekte deltagere forventes at stige, når Nationalbanken flytter afvikling af kronebetalinger til ECB’s systemer.

Formålet med bestemmelsen er at implementere sidste afsnit af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet.

Forslaget vil indebære, at afvikling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med indirekte deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer er beskyttet mod en indirekte deltagers insolvens. Overførselsordrer, der er sendt til systemet fra en indirekte deltager, og som efter systemets regler ikke længere kan trækkes tilbage, samt sikkerhed stillet i forbindelse med den indirekte deltagelse i systemet opretholdes, uanset om der er tale om en deltager eller en indirekte deltager.

Til nr. 10 (§ 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at hvis Finanstilsynet ikke inden for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 20217/1129/EU af 14. juni 2017 har truffet en afgørelse om at godkende eller afvise et prospekt eller anmodet om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen om prospektgodkendelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at ændre »3 og 6« til »3, 6 og 6 a«.

Den foreslåede ændring supplerer artikel 1, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober, der ændrer artikel 40, andet afsnit, i prospektforordningen ved at indsætte en henvisning til fristen i artikel 20, stk. 6 a. Efter ændringen fremgår det, at klageadgangen også gælder, hvis den kompetente myndighed hverken har godkendt eller afvist en ansøgning om prospektgodkendelse eller har fremsat anmodning om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden for fristen i artikel 20, stk. 6 a. Artikel 20, stk. 6 a, fastsætter, at fristerne i stk. 2, første afsnit, og stk. 4, forkortes til syv arbejdsdage for et EU-opfølgningsprospekt, der er omfattet af den maksimale længde, jf. artikel 14 a, stk. 5 og 6, i prospektforordningen.

Den foreslåede ændring vil således sikre, at den, der anmoder om godkendelse af et prospekt, også kan indbringe sagen for domstolene, hvis godkendelsesanmodningen ikke behandles inden for den tidsfrist, der følger af artikel 20, stk. 6 a, i prospektforordningen.

Til nr. 11 (§ 25 a i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en udsteder offentliggøre og udbrede oplysninger efter lovens kapitel 5 og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) på en sådan måde, at der hurtigt kan opnås adgang til disse oplysninger i hele Den Europæiske Union og lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Udbredelsen af oplysningerne skal ske på et ikkediskriminerende grundlag.

Efter den gældende § 25 i lov om kapitalmarkeder, skal en udsteder samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som opbevarer dem. Oplysningerne bliver opbevaret i Finanstilsynets database, hvor offentligheden har adgang til dem, og oplysninger bliver anvendt i Finanstilsynets tilsyn med, om udstederne overholder deres oplysningsforpligtelser. § 25 gennemfører artikel 21, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 25 a .

Det foreslås i § 25 a, stk. 1, at en udsteder samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere den gældende § 25 og medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger offentliggjort efter § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder til ESAP. Udstederne vil dermed ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter § 25, men Finanstilsynet vil fremover videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal udstederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database, der vil erstatte den eksisterende database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Forskellen mellem den gældende § 25 og den foreslåede bestemmelse i § 25 a er, at § 25 sikrer, at oplysningerne opbevares hos Finanstilsynet som officielt udpeget opbevaringsmekanisme, hvorimod § 25 a skal sikre, at oplysningerne bliver videresendt til ESAP. Det er hensigten, at Finanstilsynets nye database vil kunne understøtte begge funktioner. På sigt vil det derfor være muligt, at § 25 a ophæves og indsættes i § 25.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. juli 2026 (første fase), hvilket medfører, at udstedere fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Udsteder vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 45.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23 a, stk. 1, 1. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 25 a, stk. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23 a, stk. 1, 2. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for udsteders økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 25 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 23 a, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Til nr. 12 (§ 50, stk. 4-6, i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af et reguleret marked offentliggøre og give Finanstilsynet meddelelse om navne på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i operatøren, og størrelsen af de pågældende andele. Bestemmelsen gennemfører artikel 46, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås at der indsættes et nyt § 50 , stk. 4, hvorefter operatøren samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter stk. 1 skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP. En operatør af et reguleret marked vil ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter stk. 1. Operatøren skal dog sikre, at oplysningerne fremover bliver indsendt til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, hvorefter Finanstilsynet vil videresende oplysningerne til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal en operatør af et reguleret marked dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 5 og 6 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at en operatør af et reguleret marked fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Operatøren vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 4 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås at der indsættes et nyt § 50, stk. 5, hvorefter operatøren skal sikre, at oplysningerne som nævnt i stk. 4 indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal indsende oplysningerne i stk. 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 5, herunder hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 2. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den operatør, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af operatørens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af operatørens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås derudover i et nyt § 50, stk. 6, at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal operatøren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 2, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 13 (§ 62, stk. 1, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 62 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om outsourcing for operatører af et reguleret marked.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen) regulerer det digitale operationelle område, herunder outsourcing. DORA-forordningen fandt anvendelse fra den 17. januar 2025, jf. forordningens artikel 64.

Det foreslås at indsætte et § 62, stk. 1, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder, hvorefter 1. pkt. ikke finder anvendelse for outsourcing på det digitale operationelle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om outsourcing i § 62 ikke vil omfatte outsourcing på det digitale operationelle område.

Outsourcing på det digitale operationelle område vil i stedet blive reguleret i kapitel V, afdeling I, i DORA-forordningen.

Til nr. 14 (§ 62 a i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 62 a, at regler fastsat i medfør af § 62, stk. 2, ikke gælder for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsning, jf. lov om MitID og NemLog-in.

Når DORA-forordningen finder anvendelse, vil der ikke længere være beføjelse til at fastsætte nationale regler om styring af tredjepartsrisici på det digitale operationelle område, herunder regler om outsourcing.

Det foreslås at ophæve § 62 a i lov om kapitalmarkeder.

Virksomhedernes outsourcing af autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen angår det digitale operationelle område og vil derfor fremadrettet skulle følge DORA-forordningens regler.

Til nr. 15 og 16 (§ 68, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en operatør af et reguleret marked samt for indehavere af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. Drives en operatør af et reguleret marked, som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 68, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 59, stk. 4, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 68 i lov om kapitalmarkeder. Det gældende § 68, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret marked, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 68, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en operatør af et reguleret marked.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 68, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 68, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 68, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i operatør af et reguleret marked kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 68, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 68, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør som ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Det foreslås i § 68, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 68, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 6, nr. 16, rykkes til stk. 5 og 6. Ændringen indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 68, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for en operatør af et reguleret marked, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 17 (§ 71, stk. 2, nr. 5 og 6, i lov om kapitalmarkeder)

¬Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 5, at ændre »systemer, og« til »systemer,«, og i nr. 6 at ændre »for.« til »for,«.

Den foreslåede ændring er en sproglig justering. Ved lovforslagets § 6, nr. 18, foreslås det at indsætte to nye numre, 7 og 8, i § 71, stk. 2. Opregningen i § 71, stk. 2, er en sætningskæde, og det er derfor nødvendigt at konsekvensrette § 71, stk. 2, nr. 5 og 6.

Til nr. 18 (§ 71, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 7 , at en operatør af et reguleret marked skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Artikel 22 b blev indsat i MiFIR ved MiFIR Review. Kravene vedrører bl.a. kvaliteten af transmissionsprotokollen, der anvendes til at overføre markedsdata fra dataleverandøren, herunder regulerede markeder, til udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’en) og foranstaltninger til håndtering af fejlbehæftede handelsindberetninger og håndhævelsesstandarder i relation til datakvalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren overholder datakvalitetskravene, der er fastsat i artikel 22 b i MiFIR. EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 22 b, stk. 3, i MiFIR vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der bl.a. specificerer kravene til dataene.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 8 , at en operatør af et reguleret marked skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.

Efter gældende regler er der et krav for operatører af en MHF eller OHF om, at de skal have mindst tre aktive medlemmer, som kan interagere med de andre medlemmer eller kunder om prisdannelsen. Det følger af § 88, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som implementerer artikel 18, stk. 7, i MiFID II. Det følger af betragtning 6 i præamblen til MiFID II Review, at det samme krav bør gælde for operatører af et reguleret marked. Den foreslåede bestemmelse skal derfor forstås på samme måde som kravet i § 88, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatør af et reguleret marked skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.

Ved et medlem skal der ifølge betragtning 16 i præamblen til MiFID II forstås en person, der har adgang til et reguleret marked.

Vurderingen af, om et medlem eller en kunde er aktiv på et reguleret marked, skal foretages på et objektivt grundlag under hensyn til vedkommendes andel af det samlede antal handler gennemført via det pågældende regulerede marked inden for et eller flere finansielle instrumenter. Et medlem eller en kunde, der regelmæssigt indlægger ordrer, der efterfølgende annulleres, vurderes ikke at opfylde kravet. Der vil ved vurderingen af medlemmers og kunders mulighed for at interagere med hinanden blive lagt vægt på, at der ikke i det regulerede markeds regelsæt, eller i aftaler indgået mellem medlemmer eller kunderne af det regulerede marked, er fastsat vilkår, der begrænser et medlems eller en kundes mulighed for at deltage i handelen med et givet instrument.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 6, i MiFID II Review, som indsætter litra g og h i artikel 47, stk. 1, i MiFID II.

Til nr. 19 (§ 78, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarked)

I medfør af den gældende § 78, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af et reguleret marked hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument og eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen. Bestemmelsen gennemfører artikel 52, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås i § 78, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende beslutningen, som Finanstilsynet modtager fra markedsoperatøren i medfør af 1. pkt. til ESAP.

Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav fremgår af artikel 87 a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår, at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører, markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes, arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der kan understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 4, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 20 (§ 106, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 106 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en MHF eller en OHF skal råde over effektive ordninger og procedurer til brug for regelmæssig overvågning af, at handelsfacilitetens medlemmer eller kunder overholder handelsfacilitetens regler samt identificere adfærd, der indebærer overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen).

Det foreslås at indsætte § 106, stk. 3, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 5, i MiFID II Review, som indsætter artikel 31, stk. 1, andet afsnit, i MiFID II.

Til nr. 21 (§ 108, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af den gældende § 108, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument og eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de oplysninger, der ligger til grund for beslutningen. Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås i § 108, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende beslutningen, som Finanstilsynet modtager fra markedsoperatøren i medfør af 1. pkt., til ESAP.

Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav fremgår af artikel 87 a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår, at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører, markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes, arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og en afgivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 4, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 22 (§ 111 a i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 111 fastlægger de foranstaltninger, som en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal have. I medfør af stk. 1 skal operatøren have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at en udsteder på markedet bl.a. aflægger relevante løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber. Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 3, i MiFID II.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 111 a .

Det foreslås i § 111 a, stk. 1, at en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP. Det gælder for det optagelsesdokument eller prospekt, som udsteder offentliggør efter første optagelse til handel af udsteders finansielle instrumenter, udsteders løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber, og andre lovpligtige oplysninger.

I dag er der kun krav om, markedsoperatøren af et SMV-vækstmarked skal have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at en udsteder på handelsfaciliteten offentliggør oplysningerne. Udstederne vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal udstederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 22.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 111 a, stk. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 22.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 1, 2. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 111 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 2, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 23 (§ 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads midlertidigt kan begrænse eller suspendere handelen, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. I ekstraordinære tilfælde kan operatøren tillige korrigere, ændre eller annullere transaktioner, der er foretaget på markedet.

Det foreslås i § 117, stk. 1, at ændre »handelen,« til »handelen i nødsituationer, eller«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads midlertidigt kan begrænse eller suspendere handelen enten på grund af en nødsituation, eller hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. Formålet med bestemmelsen er at øge effektiviteten af de mekanismer, som der er krav om, at markedspladser iværksætter med henblik på at begrænse en uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne, navnlig suspension og begrænsning af handelen. Bestemmelsen blev indført på baggrund af energikrisen i 2022, der medførte store udsving i prisen på energirelaterede derivater grundet udsving i særligt gaspriserne som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Hvis operatøren af en markedsplads ikke suspenderer eller begrænser handelen, som beskrevet i første afsnit, selv om en betydelig prisudvikling for et finansielt instrument eller tilknyttede finansielle instrumenter har ført til ureglementerede handelsvilkår på ét eller flere markeder, kan den nationale kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger i medfør af bl.a. § 218, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 219, i lov om kapitalmarkeder for at genoprette markedernes normale funktion.

EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de principper, som en operatør af en markedsplads skal tage i betragtning, når de etablerer deres mekanismer til at suspendere eller begrænse handelen, under hensyntagen til likviditeten inden for forskellige aktivklasser og -underklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typerne af brugere, og uden at dette berører operatørens skønsbeføjelser ved fastsættelsen af de pågældende mekanismer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit. 1. pkt., i MiFID II.

Til nr. 24 (§ 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at operatøren skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

Det foreslås i § 117, stk. 2, efter »suspendere« at indsætte »eller begrænse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere eller begrænse handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

Ved fastsættelse af parametre baseret på størrelsen af observerede prisudsving bør operatøren tage i betragtning, at de prisudsving, der typisk forekommer i en illikvid aktivklasse, som udgangspunkt vil være større end de prisudsving, der typisk forekommer i en likvid aktivklasse. Operatøren bør endvidere tage i betragtning, at parametre for suspension eller begrænsning af handlen er særligt relevante i forbindelse med handelssystemer baseret på løbende matchning af ordrer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit, i MiFID II.

Til nr. 25 (§ 117, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 117 i lov om kapitalmarkeder regulerer en operatør af en markedsplads’ mulighed for midlertidigt at begrænse eller suspendere handelen og kravene til operatøren i forbindelse med dette.

Det foreslås at indsætte § 117, stk. 5, hvorefter operatøren af en markedsplads på sin hjemmeside skal offentliggøre oplysninger om hvilke omstændigheder, der fører til en suspension eller begrænsning af handelen, og oplysninger om principperne for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for at gøre dette.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe større gennemsigtighed for markedsdeltagerne om de omstændigheder, der fører til suspension eller begrænsning af handelen.

EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de oplysninger, som operatøren af en markedsplads skal offentliggøre.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 7, litra a, nr. ii, første afsnit, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, i MiFID II.

Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 48 i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for en operatør af en markedsplads. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 26 (§ 124, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 124 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om en operatør af et reguleret markeds pligt til at have en ordning, der fastsætter en mindsteændringskurs (tick size) for en række finansielle instrumenter.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 124, stk. 4, som fastsætter, at for aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN) udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller aktier, med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), der er udstedt inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som handles på en markedsplads i et tredjeland i den lokale valuta eller en valuta, som ikke er en officiel valuta i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som nævnt i artikel 23, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter, for hvilke det handelssted, der er det mest relevante marked med hensyn til likviditet, befinder sig i et tredjeland, kan en operatør af en markedsplads fastsætte samme mindstekursændring (tick size), som gælder for det pågældende handelssted.

Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til reglen i lovens § 124, stk. 3, om at anvende de mindstekursændringer (tick sizes), som er defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kursspringsordningen for aktier, depotbeviser og exchange traded funds.

Undtagelsen vil gælde i de tilfælde, hvor en aktie enten er udstedt i et land udenfor EU/EØS, eller er udstedt i et land indenfor EU/EØS (dvs. har en EU/EØS-ISIN) og handles i et tredjeland, hvor handelen sker i den lokale valuta eller i en ikke officiel valuta i EU/EØS. I disse tilfælde kan en operatør af en markedsplads anvende den mindstekursændring, der er gældende på det marked i et tredjeland, hvor den pågældende aktie har den højeste likviditet. Det betyder, at europæiske markedspladser kan anvende den samme mindstekursændring, der er gældende for den pågældende aktie på en markedsplads udenfor EU. Dette er for at sikre ens handelsvilkår, og for at undgå at investorer bliver tilbudt dårligere priser, hvis de handler den pågældende aktie på en europæisk markedsplads.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 8, i MiFID II Review, som ændrer artikel 49, stk. 2, i MiFID II.

Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 49 i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for operatører af markedspladser. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 27 (§ 125 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads og vedkommendes medlemmer skal synkronisere de forretningsure, som de bruger til at registrere dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder implementerer artikel 50 i MiFID II, som er blevet ophævet ved artikel 1, nr. 9, i MiFID II Review.

Det foreslås, at § 125 ophæves.

Ophævelsen foreslås som følge af, at kravet om synkronisering af forretningsure er rykket fra MiFID II til MiFIR. Der er ved MiFIR Review indsat regler i artikel 22 c i MiFIR om synkronisering af forretningsure for bl.a. operatører af en markedsplads og dens medlemmer. Kravet om synkronisering af forretningsure gælder derfor fortsat, men kravet reguleres nu i en EU-forordning mod tidligere i national lovgivning.

Til nr. 28 (Overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende overskrift før § 128 i lov om kapitalmarkeder er ”Handel med råvarederivater og emissionskvoter”. §§ 128-134 regulerer positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering.

Det foreslås, at i overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder ændres »emissionskvoter« til »derivater af emissionskvoter«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, hvori det foreslås, at overalt i loven ændres emissionskvoter eller derivater heraf til derivater af emissionskvoter. Ændringen vil medføre, at overskriften afspejler den foreslåede ændring, således at §§ 128-134, som hører under overskriften før § 128, ikke længere vil regulere handel med emissionskvoter, men kun handel med råvarederivater og derivater af emissionskvoter. Handel med emissionskvoter vil ikke længere være omfattet af regulering vedrørende positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 29 (§ 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater, skal foretage positionsforvaltningskontrol.

Det foreslås i § 130, stk. 1, 1. pkt. , efter »råvarederivater« at indsætte »eller derivater af emissionskvoter«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles derivater af emissionskvoter, skal foretage positionsforvaltningskontrol.

Den foreslåede ændring har til formål at udvide de eksisterende regler for positionsforvaltningskontroller, så de omfatter derivater af emissionskvoter for at imødegå de udfordringer, der opstår ved handel med derivater af emissionskvoter, bl.a. som følge af, at udbuddet af det underliggende aktiv er endeligt, og som derfor potentielt kan opbygges store positioner, som kan presse markedet. Desuden vil den foreslåede ændring supplere den mere generelle forpligtelse for alle handelspladser til at sikre fair og velfungerende markeder. Udvidelse af positionsforvaltningskontrollen vil styrke markedsovervågningen af markedet for derivater af emissionskvoter og bidrage til at handelspladser, hvor der handles derivater af emissionskvoter, får en bedre forståelse af handelsmønstre på deres markeder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, første afsnit, i MiFID II.

Til nr. 30 (§ 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads kan kræve en række oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person vedrørende dennes positioner eller eksponeringer, herunder positioner i råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika, på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlemmer og deltagere.

Det foreslås i § 130, stk. 1, nr. 2, efter »positioner i« at indsætte »derivater af emissionskvoter eller«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads kan kræve oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked, herunder positioner i derivater i emissionskvoter. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 30, hvori det foreslås at udvide positionsforvaltningskontrol til at omfatte derivater af emissionskvoter. For at en operatør kan foretage positionsforvaltningskontrol af derivater i emissionskvoter, foreslås at operatøren kan indhente oplysninger om disse positioner.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. ii, i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, litra b, i MiFID II.

Til nr. 31 (§ 131 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 131 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf, skal kategorisere enhver person, der besidder positioner i et af de nævnte instrumenter. Kategoriseringen skal ske på grundlag af vedkommendes hovederhverv og under hensyn til eventuelle godkendelser i en af de kategorier, der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.

Det foreslås i § 131 at »en emissionskvote eller derivat heraf« ændres til »et derivat af en emissionskvote«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller derivater af emissionskvoter skal kategorisere personer, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller et derivat af en emissionskvote i en af kategorierne, der oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, hvori det foreslås at ændre emissionskvoter eller derivater heraf til derivater af emissionskvoter overalt i loven.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra c, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 4, i MiFID II.

Til nr. 32 (§ 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, mindst ugentligt skal offentliggøre en rapport over de samlede positioner i de nævnte instrumenter. Rapporteringen skal kun ske, hvis både antallet af handlende og deres åbne positioner overskrider den minimumsgrænse, der er fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 58, stk. 6, i MiFID II.

Det foreslås, at der i § 132, stk. 1, nr. 1, efter »samlede positioner« indsættes »samt, hvis der handles med optioner på markedspladsen, en rapport uden optioner«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater eller derivater heraf, hvis der handles med derivater på den pågældende markedsplads, skal offentliggøre to ugentlige rapporter, henholdsvis med og uden optioner. Ændringen følger anbefalingerne i European Securities and Markets Authority’s (ESMA) Final Report on Emission allowances and associated derivatives, hvor det vurderes, at en rapport uden optioner vil udgøre brugbar information for markedsdeltagerne, der har efterspurgt større detaljegrad i de ugentlige rapporter.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra a i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, a, nr. i, i MiFID II.

Til nr. 33 (§ 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at et fondsmæglerselskab mindst en gang dagligt skal indberette en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der er optaget til handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler uden for markedspladsen, samt økonomisk tilsvarende OTC-derivater. Indberetningen skal ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, handles hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter har det største omfang.

Det foreslås, at nyaffatte § 133, stk. 1, så et fondsmæglerselskab, som handler råvarederivater eller derivater af emissionskvoter udenfor en markedsplads, mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles, skal indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 2, i MiFID II. Ved ændringen er kravet om daglig indberetning af positioner i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater, der er optaget til handel på en markedsplads, til den kompetente myndighed heraf udgået. Den kompetente myndighed for en markedsplads, hvor der handles med råvarederivater eller derivater af emissionskvoter, vil fortsat modtage daglige indberetning om positioner fra den pågældende markedsplads, idet de eksisterende krav om, at fondsmæglerselskaber skal foretage daglige indberetning af positioner i råvarederivater eller derivater af emissionskvoter til operatøren, der driver den pågældende markedsplads, er uændret.

En fuldstændig oversigt skal give den kompetente myndighed eller den centrale kompetente myndighed mulighed for at følge handelskæden helt frem til slutkunden.

EU-Kommissionen har i medfør af beføjelsen hertil i artikel 57, stk. 12, i MiFID vedtaget Kommissions delegerede forordning (EU) 2022/1302 af 20. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelse af positionslofter på råvarederivater og procedurer for ansøgning om undtagelse fra positionslofter, som blandt andet fastsætter kriterier til bestemmelse af, om en kontrakt er en økonomisk tilsvarende OTC-kontrakt til den kontrakt, der handles på en markedsplads.

Fondsmæglerselskabet skal indberette oversigten til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles. Hvis disse handles på flere markedspladser, skal indberetningen dog ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvorpå handelen har det største omfang. Det følger af § 133, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er strafbelagt, jf. § 247 i lov om kapitalmarkeder. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber og virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Den strafbare handling består i manglende indsendelse til den kompetente myndighed af en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, som de handler uden for et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 34 og 35 (§ 180 e, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende bestemmelse i § 180 e, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem samt for indehavere en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed. Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem, som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 180 e, stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige, jf. § 180 e, stk. 3.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 180 a, stk. 3, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 180 e i lov om kapitalmarkeder. Det gældende § 180 e, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør it-operatør af et detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en it-operatør af et detailbetalingssystemkan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i 180 e, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 180 e, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i en it-operatør af et detailbetalingssystem kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 180 e, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 180 e, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Det foreslås i § 180 e, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 180 e, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 6, nr. 35, rykkes til stk. 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 180 e, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for en it-operatør af et detailbetalingssystem hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 36 (§ 211, stk. 2, nr. 16, i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås at indsætte et nyt § 211, stk. 2, nr. 16, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et transaktionsregistrer, et securitiseringsregister og en administrator af benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5, litra k, l, u, v og w, i ESG- vurderingsforordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 37 (§ 211, stk. 2, nr. 19, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det fremgår af § 211, stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 211, stk. 2, indsættes et nyt nr. 19, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38 (§ 212 c i lov om kapitalmarkeder)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 212 c, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller en af de i nr. 1-5 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om kapitalmarkeder, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1-6 med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25 af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), der er indsat i medfør af artikel 2 i omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 23 a, stk. 3 og 4, i transparensdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 87 a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 11 a, stk. 3, i shortsellingforordningen, der er indsat i medfør af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21 a, stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (MAR), der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 28 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen), der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (prospektforordningen), der er indsat i medfør af artikel 13 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 15 a, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer, der er indsat i medfør af artikel 19 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 212 c, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 39 (§ 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder fastsætter, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f eller efter stk. 3 på baggrund af § 70, stk. 1, skal fremgå af påbuddet. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis et bestyrelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked eller et bestyrelsesmedlem i en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, jf. § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5 samt, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5. Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar, jf. § 68, stk. 1, nr. 3, eller § 180 e, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en i en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed. I sager hvor en indehaver af en operatør af et reguleret marked eller en indehaver af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke opfylder hæderlighedskravet trækkes virksomhedens tilladelse.

Det foreslås i § 221, stk. 5, at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved at tilpasse henvisningerne således, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i operatør af et reguleret marked eller et bestyrelsesmedlem af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 3, og § 180 e, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 221, stk. 5, og lovforslagets § 6, nr. 15 og 35, der indfører krav om fastsættelse af varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5 eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5.

Til nr. 40 og 41 (§ 221, stk. 8 og 9, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 221, stk. 6, at påbud meddelt efter stk. 1-4 kan af operatøren af et reguleret marked, it-operatøren af et detailbetalingssystem og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 221, stk. 1-8, finder tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige i operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem, der drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 221, stk. 8 . Det gældende stk. 9, bliver herefter stk. 10. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 68, stk. 1, som træffes efter § 68, stk. 2, og afgørelser i sager efter § 180 e, stk. 1, der træffes efter § 180 e, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslås i § 221, stk. 9 , der bliver stk. 10, at ændre henvisningen til stk. 1-8 til stk. 1-9.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 221, stk. 9, med lovforslagets § 6, nr. 41, bliver stk. 10.

Med det foreslåede sikres det, at hele § 221 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 42 (§ 226, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 224, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Det fremgår af § 226, stk. 1, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at § 224, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), på betingelse af at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter og forbedre effektiviteten af Unionens clearingmarkeder (ændringsforordningen) indsættes en ny artikel 7 a, i EMIR, som fastslår i stk. 9, at kompetente myndigheder skal overvåge og beregne derivataktiviteten på enkeltniveau, koncernniveau og aggregeret niveau for derivater, der er omfattet af artikel 7 a, stk. 6, for modparter som er omfattet af artikel 7 a, stk. 1, og videregive denne information til den fælles overvågningsmekanisme. Ifølge artikel 23 b i EMIR, som indsat ved ændringsforordningen, har Europa-Kommissionen mulighed for at deltage som observatør i den fælles overvågningsmekanisme.

Det foreslås i § 226, nr. 14, at ændre »Myndigheder« til »Europa-Kommissionen og myndigheder«.

Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten i § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Europa-Kommissionen og myndigheder, der varetager opgaver i henhold til EMIR på betingelse af, at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

Kompetente myndigheder er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 13, i EMIR og omfatter de myndigheder, der er udpeget af medlemslandene under forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, samt de myndigheder, der er udpeget under anden lovgivning til at føre tilsyn med de finansielle modparter.

Udtrykket andre relevante myndigheder er ikke klart defineret i EMIR, men kan eksempelvis omfatte myndigheder, der assisterer de kompetente myndigheder i deres tilsyn med finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er uden selv at være udpeget som kompetent myndighed.

Om Europa-Kommissionen er omfattet af udtrykket andre relevante myndigheder er således uklart. Forslaget har dermed til formål at sikre, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen.

Til nr. 43 (§ 234, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 234 i lov om kapitalmarkeder fastlægger Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den gældende § 68, stk. 1, nr. 1, og § 180 e, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem samt krav til indehaveren, hvis den pågældende virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed. Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Offentliggørelsespligten i § 234 omfatter som udgangspunkt ikke Finanstilsynet positive afgørelser, hvor en person vurderes egnet og hæderlig.

Det foreslås i § 234 stk. 5, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter §§ 68, stk. 1, nr. 1, og 180 e, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 44 (§ 239, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 211, stk. 4, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I sager om afslag eller afsættelse i henholdsvis §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 234, stk. 1, nr. 1, lov kapitalmarkeder, at Finanstilsynet med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn skal offentliggøre reaktioner givet i henhold til denne lovs § 211, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, jf. dog §§ 237-239. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Det følger af § 234, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person og den fysiske person. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed eller kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, som udgangspunkt skal offentliggøres.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 239, stk. 1, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten er af skønsmæssig karakter og forudsætter en konkret hensynsafvejning i den enkelte sag. Finanstilsynet kan herudover i medfør af § 239, stk. 1, vælge at offentliggøre reaktionen anonymt, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II)

Af artikel 71, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sørger for, at kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør eventuelle afgørelser, der pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning som følge af overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 600/2014 eller i de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv på deres officielle websted, efter at den person, der pålægges sanktionen, er blevet informeret om denne afgørelse. Offentliggørelse omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for den. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art. Hvis offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne dog sikre, at de kompetente myndigheder enten udsætter offentliggørelse, offentliggør en anonymiseret version af afgørelsen eller helt undlader offentliggørelse under visse omstændigheder.

Det foreslås i § 239, stk. 4, at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 234 om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af § 221 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse efter §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 71, stk. 1, i MiFID II kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til de pågældende bestemmelser skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 14, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. De almindelige begrænsninger i offentliggørelsespligten, der følger af § 239, stk. 1 og 2, finder anvendelse.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Til nr. 45 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om kapitalmarkeder der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen gennemfører bl.a. artikel 28 og 28 a i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 70 i MiFID II.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at efter »§ 25, 1. pkt.,« indsættes »§ 25 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 247, stk. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, vil være udstederen.

Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 247 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Bødeniveauet svarer til det bødeniveau, der er fastsat for overtrædelse af § 25, 1. pkt. i lov om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 193 som fremsat, side 141. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 46 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247 stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed samt den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at tilpasse henvisningerne således at henvisninger til § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, ændres til § 68, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 68, stk. 2 og 4, med lovforslaget rykkes til § 68, stk. 5 og 6, og § 180 e, stk. 2 og 3, rykkes til § 180 e, stk. 5 og 6.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 47 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke regler i loven, der er strafbelagt. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at §§ 122-125 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at ændre »§§ 122-125« til »§§ 122-124«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 125 i lov om kapitalmarkeder foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 27. Som anført i bemærkningerne hertil, er kravet om synkronisering af forretningsure indsat i artikel 22 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR). Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 49, hvor det foreslås at strafbelægge bl.a. artikel 22 c i MiFIR.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra a, i MiFID II Review, som ophæver artikel 70, stk. 3, litra a, nr. xxx, i MiFID II.

Til nr. 48 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke regler i loven, der er strafbelagt.

Det foreslås i § 247, stk. 1, efter »§ 50, stk. 2,« indsættes »4 og 5,«, og efter »§ 111, stk. 1,« indsættes »§ 111 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 247, stk. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 50, stk. 4 og 5, vil være operatøren af det pågældende regulerede marked.

Den strafbare handling vil bestå i, at operatøren samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 om navne på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 4, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 5. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1 og 2, vil være udstederen, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og som er underlagt markedsoperatørens regler som omhandlet i § 111.

Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 111 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. den foreslåede § 111 a, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af den foreslåede § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af den foreslåede § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 49 (§ 248, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 248 i lov om kapitalmarkeder fastlægger hvilke overtrædelser i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen implementerer artikel 70, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra b, i MiFID II.

Det foreslås, at § 248,

pkt., ændres, så der efter »artikel 4, stk. 3, litra a-c« indsættes », artikel 5«, »artikel 8, stk. 1, 3 og 4« ændres til »artikel 8, stk. 1, artikel 8 a, stk. 1 og 2, artikel 8 b«, »artikel 11, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., og stk. 3, 3. afsnit« ændres til »artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, og artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og 4. afsnit«, efter »artikel 13, stk. 1« indsættes »og 2«, »artikel 14, stk. 1, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3, 2.-4. pkt.« ændres til »artikel 14, stk. 1-3«, »1. afsnit og 2. afsnit, 1. og 3. pkt.« ændres til », 1. afsnit, 2. afsnit, 1. og 3. pkt., og 4. afsnit«, følgende udgår »artikel 18, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. afsnit, og stk. 8 og 9,«, efter »artikel 20, stk. 1« indsættes », 1a«, efter »artikel 22, stk. 2« indsættes », artikel 22 a, stk. 1 og 5-8, artikel 22 b, stk. 1, artikel 22 c, stk. 1«, følgende udgår »og stk. 2, 1. afsnit«, »artikel 31, stk. 2 og 3« ændres til »artikel 31, stk. 3« og »og artikel 37, stk. 1 og 3,« ændres til »artikel 37, stk. 1 og 3, og artikel 39 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II. For så vidt angår ændringen af artikel 70, stk. 3, litra b, nr. iv, må indsættelsen af artikel 15, stk. 1, 4. afsnit, i nr. xi, antages at være en fejl i MiFID II Reviews tekst, da der ikke findes et 4. afsnit i artikel 15, stk. 1, i MiFIR. Ved seneste ændring af MiFIR blev 3. afsnit tilføjet til artikel 15, stk. 1. Det må derfor antages at være denne bestemmelse, der henvises til, hvorfor artikel 15, stk. 1, 3. afsnit tilføjes til oplistningen.

Artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II fastlægger de bestemmelser i MiFIR, for hvilke en overtrædelse heraf skal betragtes som en overtrædelse af MiFIR. MiFIR blev senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/791 af 28. februar 2024, og i forbindelse med denne ændring blev artikel 70, stk. 3, litra b, i MIFID II ligeledes ændret. Den foreslåede ændring af § 248, 1. pkt., vil sikre, at fastlæggelsen af, hvilke overtrædelser af reglerne i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, er i overensstemmelse med artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II.

Det følger af § 255, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser fastsætter pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, som oftest medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Det følger endvidere af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 248 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Nedenfor anføres forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler, der foreslås strafbelagt.

Artikel 5 i MiFIR indeholder regler om volumenbegrænsning hos markedspladserne, hvorefter disse skal suspendere deres anvendelse af den dispensation, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a, hvis den procentdel af handel med et finansielt instrument i Unionen, der er gennemført i henhold til denne dispensation, overstiger 7 pct. af den samlede volumen for handel med i det pågældende finansielle instrument i Unionen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5 er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. Den strafbare handling består i ikke at suspendere anvendelsen af dispensation i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 8, 8 a og 8 b i MiFIR indeholder krav til førhandelsgennemsigtighed for markedspladser. Artikel 8, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionskvoter.

Artikel 8 a, stk. 1, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for børshandlede derivater.

Artikel 8 a, stk. 2, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for OTC-derivater, der er denomineret i euro, japanske yen, US-dollars eller britiske pund.

Artikel 8 b stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for pakkeordrer, der består af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, artikel 8 a, stk. 1, og artikel 8 b, stk. 1, er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. For artikel 8a, stk. 2, er ansvarssubjektet operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en MHF eller OHF. Den strafbare handling består for alle bestemmelserne i ikke at offentliggøre de påkrævede oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne.

Artikel 11 og 11 a i MiFIR fastlægger regler om udskudt offentliggørelse af oplysninger om gennemførte transaktioner.

Artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter, der handles på en markedsplads til markedsdeltagere og offentligheden. Den strafbare handling for artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., består i ikke at give disse oplysninger.

Artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse i forbindelse med obligationer eller klasser heraf udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11, stk. 1b, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse af strukturerede produkter eller emissionskvoter eller klasser heraf, der handles på en markedsplads, udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11, stk. 3, indeholder regler om, at den kompetente myndighed i en medlemsstat for så vidt angår statsobligationer udstedt af den pågældende medlemsstat eller klasser heraf kan tillade undladelse af offentliggørelse af omfanget af en enkelt transaktion i en udvidet periode på højst seks måneder, eller offentliggørelse af oplysninger om flere transaktioner i sammenfattet form i en udvidet periode på højst seks måneder. Artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, stiller krav om, at når udsættelsesperioden udløber, offentliggøres alle oplysninger om transaktionerne på individuelt grundlag. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår børshandlede derivater, og for så vidt angår OTC-derivater til markedsdeltagere og offentligheden. Den strafbare handling består i ikke at give disse oplysninger.

Artikel 11 a, stk. 1, 4. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse i forbindelse med børshandlede derivater eller med OTC-derivater eller klasser heraf udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og artikel 11 a, stk. 1, 4. afsnit, er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads.

Artikel 13, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er), CTP'er og systematiske internalisatorer om at stille de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 3, 4, 6-11a, 14, 20, 21, 27 g og 27 h i MiFIR, til rådighed for offentligheden på rimelige handelsmæssige vilkår, herunder objektive og rimelige aftaleforhold. De skal sikre ikkediskriminerende adgang til sådanne oplysninger, og hertil er der også krav om, at deres datapolitikker stilles gratis til rådighed for offentligheden på en måde, der er let at få adgang til og forstå. Artikel 13, stk. 2, stiller krav om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal stilles gratis til rådighed for offentligheden 15 minutter efter offentliggørelsen i et format, der er maskinlæsbart og brugbart for alle brugere, herunder detailinvestorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, er operatører af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. Den strafbare handling består i, at operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, stiller oplysningerne til rådighed på ikke-rimelige handelsvilkår eller giver diskriminerende adgang til oplysningerne. Yderligere kan de strafbare handlinger bestå i ikke at stille oplysningerne gratis til rådighed 15 minutter efter offentliggørelsen af oplysningerne i handelssystemet.

Artikel 14, stk. 1-3, i MiFIR opregner og præciserer en række pligter for fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter, til at offentliggøre bindende prisstillelser på de instrumenter, for hvilke der er et likvidt marked, og som det pågældende fondsmæglerselskab er systematisk internalisator for. Betingelserne for bestemmelsens anvendelse fastlægges i reguleringsmæssige tekniske standarder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelserne er fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Den strafbare handling består i den systematiske internalisators manglende overholdelse af de i artikel 14 nævnte betingelser om at stille bindende priser vedrørende de instrumenter, hvori der udføres systematisk internalisering, til rådighed.

Artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, i MiFIR indeholder krav for systematiske internalisatorer om at fastsætte og gennemføre gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler og objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, er fondsmæglerselskaber, der fungerer som systematiske internalisatorer. Den strafbare handling består i ikke at gennemføre sådanne regler og kriterier, som fastsat i bestemmelsen.

Artikel 20 i MiFIR indeholder regler om efterhandelsoffentliggørelse fra investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, for så vidt angår aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Artikel 20, stk. 1a, stiller krav om, at hver enkelt transaktion offentliggøres én gang via én godkendt offentliggørelsesordning (APA).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 20, stk. 1a, er fondsmæglerselskaber, der gennemfører transaktioner for egen eller kunders regning med aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Den strafbare handling består i manglende offentliggørelse af transaktionen i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 22 a i MiFIR indeholder regler om transmission af data til CTP’en. Artikel 22 a, stk.1, indeholder krav for markedspladser og APA’er (”dataleverandører”) om at overføre nærmere fastsat data, herunder reguleringsmæssige data, til CTP’ens datacenter så tæt på realtid som teknisk muligt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er dataleverandøren, dvs. operatører af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, eller den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA. Den strafbare handling består i ikke at overføre det relevante data til CTP’ens datacenter i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 22 a, stk. 5-8, i MiFIR indeholder nærmere regler om leveringen af data fra dataleverandøren til CTP’en. Reglerne omfatter CTP’ens valg af transmissionsprotokol og et forbud mod, at dataleverandøren modtager vederlag for overførelse af data eller transmissionsprotokol, udover de indtægter, dataleverandøren modtager i henhold til artikel 27 h, stk. 5-7 (”ordningen for omfordeling af indtægter”). Dertil kommer krav om, at dataleverandøren skal levere data til CTP’en, hvor der, hvis relevant, er anvendt udsættelse af offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner, som er fastsat i artikel 7, 11 og 11a, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 4. Endelig er der krav om, at CTP’ens underretter dataleverandørens kompetente myndighed i tilfælde af, at datakvaliteten er utilstrækkelig.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelserne er henholdsvis dataleverandøren, eller den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som CTP. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at dataleverandøren modtager vederlag for overførelse af data eller i CTP’ens manglende underretning af dataleverandørens kompetente myndighed i tilfælde af utilstrækkelig kvalitet af dataen.

Artikel 22 b, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om datakvalitet og fastsætter krav om, at de data, der overføres til CTP'en i henhold til artikel 22 a, stk. 1, og de data, der formidles af CTP'en i henhold til artikel 27 h, stk. 1, litra d, skal overholde visse reguleringsmæssige tekniske standarder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er henholdsvis den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP. Den strafbare handling består i, at det henholdsvis overførte og formidlede data ikke overholder de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 22 c, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om synkronisering af forretningsure og fastsætter krav om, at markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder, APA'er og CTP'er skal synkronisere de forretningsure, de bruger, for at registrere dato og klokkeslæt for alle indberetningspligtige begivenheder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er operatøren, der driver den pågældende markedsplads, markedspladsens medlemmer, deltagere eller brugere, fondsmæglerselskaber, der fungerer som systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder og den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP. Den strafbare handling består i manglende synkronisering af de forretningsure, som anvendes til registrering af dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Artikel 28, stk. 1, i MiFIR fastsætter en handelsforpligtelse for derivater. Transaktioner omfattet af handelsforpligtelsen for derivater skal handles på et reguleret marked, en MHF, en OHF eller et tilsvarende marked i et ækvivalent tredjeland. Proceduren i artikel 32 i MiFIR fastsætter hvilke klasser af derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen. Transaktioner med disse derivater er omfattet af handelsforpligtelsen, når de handles af modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den finansielle eller ikke-finansielle modpart, som skal sikre at derivattransaktionen overholder betingelserne i artikel 28, stk. 1. De strafbare handlinger består i gennemførelse af en derivattransaktion uden for en markedsplads, uanset der foreligger en pligt til at gennemføre den pågældende derivattransaktion på en markedsplads.

Artikel 31, stk. 3, i MiFIR indeholder regler om, at fondsmæglerselskaber og operatører af et reguleret marked, som leverer efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, skal føre fuldstændige og nøjagtige optegnelser over de transaktioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1, og som ikke allerede er registreret eller indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012. Disse optegnelser skal efter anmodning straks stilles til rådighed for den relevante kompetente myndighed eller ESMA.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de fondsmæglerselskaber eller operatører af et reguleret marked, der leverer efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion. Den strafbare handling består i ikke at føre de påkrævede optegnelser over de nævnte transaktioner, eller i ikke straks at stille dem til rådighed for den relevante kompetente myndighed eller ESMA.

Artikel 39 a i MiFIR indeholder regler om forbud mod at modtage betaling for ordreflow. Bestemmelsens stk. 1, 1. afsnit, fastlægger, at fondsmæglerselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder, ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder på et bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted (”betaling for ordreflow”). Artikel 39 a, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, indeholder undtagelser til det pågældende forbud.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 39 a er fondsmæglerselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder. Den strafbare handling består i at modtage betaling for ordreflow og dermed overtræde forbuddet i bestemmelsen.

Til nr. 50 (§ 251 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 251 i lov om kapitalmarkeder, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Artikel 12, stk. 1, i EMIR bestemmer, at medlemslandene skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i forordningens afsnit II og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Afsnit II omhandler clearing, føring af aktive konti, indberetning af derivataftaler og risikobegrænsning af OTC-derivater.

Det følger af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 3, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Det følger endvidere af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 251 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

For en nærmere beskrivelse af udmålingen af bøder henvises i øvrigt til lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 5.

Det foreslås at nyaffatte § 251 i lov om kapitalmarkeder således, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 4 a, stk. 1, artikel 4 b, stk. 4,, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 7 a, stk. 1 og 4, 4. afsnit, artikel 7 b, stk. 1 og 2, artikel 7 c, stk. 1 og 2, artikel 7 d, stk. 1, artikel 7 e, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1, og stk. 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre med senere ændringer.

Med den foreslåede ændring vil en række overtrædelser af EMIR blive strafbelagt. Det skyldes, at EMIR, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter og forbedre effektiviteten af Unionens clearingmarkeder, indfører en række nye bestemmelser i afsnit II vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af aktive clearingkonti hos CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af informationer til ESMA, modparters rapportering af informationer om deres anvendelse af CCP’er og gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og prisen og clearingtjenester.

Med nyaffattelsen foreslås det præciseret i forhold til gældende ret, at der med bestemmelsen henvises til EMIR med senere ændringer.

Forslaget er en præcisering og har til formål at imødegå tvivl om, hvorvidt der også henvises til senere ændringer. Der er således ikke tiltænkt materielle ændringer med præciseringen.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, der er indført i EMIR, og som vil blive strafbelagt med den foreslåede bestemmelse.

Artikel 4, stk. 1, i EMIR fastsætter en pligt for alle, der indgår i OTC-derivataftaler, til at sikre, at den pågældende derivataftale bliver centralt clearet, hvis aftalen opfylder to primære betingelser. Den ene betingelse er, at aftalen skal være indgået imellem to finansielle modparter, mellem en finansiel og en ikke-finansiel modpart, mellem to ikke-finansielle modparter, mellem en finansiel eller en ikke-finansiel modpart og en enhed, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen, hvis enheden var etableret i Unionen, eller mellem to enheder, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen, hvis enheden var etableret i Unionen, forudsat at aftalen har en direkte og væsentlig virkning i Unionen.

Den anden betingelse er, at derivataftalen skal være indgået eller fornyet efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, eller på tidspunktet for eller efter en national myndighed meddeler ESMA, at en CCP har fået tilladelse til at cleare en OTC-derivatklasse, men inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, hvis aftalerne har en restløbetid, der er længere end den mindsteløbetid som EU-Kommissionen har fastsat i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c, i EMIR.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de juridiske personer i form af finansielle eller ikke-finansielle modparter og enheder fra tredjelande, der har pligt til som en del af transaktionen at cleare derivataftalen. Med clearing forstås anvendelse af en CCP, der indgår som en del af transaktionen ved at indtræde som køber for sælger og sælger for køber. Herved sikres, at konkurs hos en finansiel eller ikke-finansiel modpart ikke medfører en række medfølgende konkurser hos modparter til den kollapsede virksomheds OTC-transaktioner. Parter i en OTC-derivataftale, som ikke sikrer, at der sker clearing heraf hos en CCP, kan idømmes en bøde for manglende overholdelse af clearingforpligtelsen.

Ændringsforordningen fastsætter ikke nye pligter i artikel 4, stk. 1, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Artikel 4, stk. 3a, i EMIR indeholder et krav om, at clearingmedlemmer og kunder som defineret i artikel 2, nr. 14 og 15, i EMIR, som direkte eller indirekte leverer clearingydelser, skal levere disse på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse clearingmedlemmer og kunder skal træffe alle rimelige forholdsregler til identificering, forebyggelse, forvaltning og overvågning af interessekonflikter, som kan skade den fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige levering af clearingydelser.

Europa-Kommissionen er i henhold til artikel 4, stk. 3a, 3. afsnit, bemyndiget til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 i EMIR, hvori det yderligere kan præciseres, hvad der skal forstås ved fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er clearingmedlemmer og kunder, som direkte eller indirekte udbyder clearingydelser. Det vil f.eks. være et dansk institut, der leverer direkte clearing som medlem af en CCP, som skal iagttage reglerne i artikel 4, stk. 3a. Det samme gælder for instituttets kunder, som leverer clearingydelser via instituttet til sine kunder, også kaldet indirekte clearing. Den strafbare handling består f.eks. i ikke at levere en clearingydelse på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.

Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 4, stk. 3a, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4 a, stk. 1, i EMIR og i medfør heraf skal en finansiel modpart, hvor den finansielle modpart ikke foretager beregninger efter artikel 4, stk. 1, 1. afsnit, litra a eller b, eller hvor resultatet af beregningerne overskrider en af clearingtærsklerne, a) straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, b) etablere clearingordninger indenfor fire måneder efter underretningen, og c) være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for alle OTC-derivataftaler, der vedrører enhver OTC-derivatklasse, som er omfattet af clearingforpligtelsen, og som indgås eller nyordnes mere end fire måneder efter den i a) omhandlede underretning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4 a, stk. 1, er den finansielle modpart, f.eks. en bank eller et forsikringsselskab.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den finansielle modpart ikke straks underretter ESMA og Finanstilsynet om, at den finansielle modpart ikke foretager beregninger efter artiklens litra a eller b, eller at resultatet af disse beregninger overskrider en af clearingtærsklerne, eller at den finansielle modpart ikke etablerer clearingordninger indenfor fire måneder efter underretningen.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4 b, stk. 4, og i medfør heraf skal en efterhandelstjenesteydelse til risikoreduktion (PTRR) tjenesteudbyder opfylde kravene i litra a-f, hvis denne tjenesteudbyder er godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-gennemgang til, at derivattransaktioner, der udspringer heraf, kan undtages clearingforpligtigelsen. Litra a-f stiller krav til PTRR-tjenesteudbydere, bl.a. i relation til, udførslen af deres PTRR-gennemgang, etableringen af en fuldstændig og akkurat protokol over transaktioner, som indgår i den pågældende PTRR-gennemgang, uafhængigheden af den udførte PTRR-gennemgang m.v.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4 b, stk. 4, er en PTRR- tjenesteudbyder.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en PTRR- tjenesteudbyder, der er godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-tjenester til undtagelsen for clearingforpligtigelsen i forbindelse med en PTRR-gennemgang ikke opfylder kravene i litra a-f.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 a, stk. 1, i EMIR, hvorefter finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der den 24. december 2024 eller senere er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4 a og 10, og som for hver en af kategorierne overstiger clearinggrænserne for derivatkontrakter i artikel 7 stk. 2, skal have mindst en aktiv konto hos CCP’er, som er autoriseret under artikel 14, som alene eller i kombination med andre aktive konti, giver adgang til clearingtjenester i kategorierne af derivatkontrakter i artikel 7, stk. 2, hvor clearinggrænserne overskrides, og cleare mindst et repræsentativt antal af handler på denne aktive konto.

Artikel 7 a, stk. 1, foreskriver desuden, at hvor en finansiel eller ikke-finansiel modpart bliver omfattet af forpligtelsen til at have en aktiv konto, skal denne modpart underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom og etablere sådan en aktiv konto indenfor 6 måneder efter at være blevet omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 a, stk. 1, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der den 24. december 2024 eller senere er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4a og 10, og som overstiger clearinggrænserne for en af kategorierne af derivatkontrakter i artikel 7, stk. 2.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en finansiel eller ikke-finansiel modpart, som er omfattet af forpligtelsen til at føre en aktiv konto, ikke fører en aktiv konto, eller ikke underretter ESMA eller Finanstilsynet herom.

Det følger af artikel 7 a, stk. 4, 4. afsnit, i EMIR at modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto, regelmæssigt skal rapportere til den kompetente myndighed og ESMA i overensstemmelse med artikel 7 b. Kravene i artikel 7 a, stk. 3, litra a-c, skal regelmæssigt stresstestes af modparterne.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 a, stk. 4, 4. afsnit, er modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto, ikke regelmæssigt rapporterer til Finanstilsynet eller ESMA i overensstemmelse med artikel 7 b eller ikke regelmæssigt stresstester kravene i artikel 7 a, stk. 3, litra a-c.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 b, stk. 1, og i medfør heraf skal finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, beregne sine aktiviteter og risikoeksponering i kategorierne af derivatkontrakterne nævnt i artikel 7 a, stk. 6, og hver 6. måned rapportere til den kompetente myndighed med information, som er nødvendig for at kunne vurdere deres opfyldelse af artikel 7 a. Modparterne skal, hvor det er relevant, bruge informationen, der er rapporteret i henhold til artikel 9, og rapporteringen til den kompetente myndighed skal indeholde bevis for, at den juridiske dokumentation, it-konnektiviteten og interne proces relateret til de aktive konti er til stede.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 b, stk. 1, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, ikke beregner sine aktiviteter og risikoeksponering i kategorierne af derivatkontrakterne nævnt i artikel 7 a, stk. 6, eller ikke hver 6. måned rapporterer til Finanstilsynet med information, som er nødvendig for at kunne vurdere opfyldelsen af denne forpligtelse. Den strafbare handling kan også bestå i, at rapporteringen til Finanstilsynet ikke indeholder bevis for, at den juridiske dokumentation, it-konnektiviteten og interne proces relateret til de aktive konti er til stede.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 b, stk. 2, som fastsætter en pligt for finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 1, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 6, udover aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP, til hver 6. måned at rapportere til den kompetente myndighed om deres ressourcer og systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel 7 a, stk. 3, er opfyldt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 b, stk. 2, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 6, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 2, udover aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 1, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 6, udover aktive konti fører konti hos en Niveau 2-CCP, ikke hver 6. måned rapporterer til Finanstilsynet om deres ressourcer og systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel 7 a, stk. 3, litra b, er opfyldt.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 c, stk. 1, som fastsætter en pligt for clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra CCP’er autoriseret under artikel 14 og CCP’er anerkendt under artikel 25 til at informere deres kunder om muligheden for at cleare deres kontrakter hos CCP’en autoriseret under artikel 14, hvor et sådan tilbud er tilgængeligt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 c, stk. 1, er clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra CCP’er autoriseret under artikel 14 og fra CCP’er anerkendt under artikel 25.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra en CCP autoriseret under artikel 14 og fra en CCP anerkendt under artikel 25, ikke informerer deres kunder om muligheden for at cleare deres kontrakter hos CCP’en autoriseret under artikel 14, hvor sådan et tilbud er tilgængeligt.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 c, stk. 2, i EMIR og i medfør heraf skal clearingmedlemmer og -kunder, som tilbyder clearingservices til andre kunder, uanset artikel 4, stk. 3a, på en klar og forståelig måde fremlægge gebyrer og andre afledte omkostninger til kunder for hver CCP, som de tilbyder clearing hos, der vil blive pålagt sådanne kunder for brugen af disse clearingservices.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 c, stk. 2, er clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices til kunder.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices til kunder, ikke fremlægger gebyrer som nævnt i artikel 7 c, stk. 2, på en klar og forståelig måde.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 d, stk. 1, i EMIR og i medfør heraf skal moderselskabet for en koncern under konsolideret tilsyn i EU, foretage rapportering til sin kompetente myndighed om koncernenheders clearingaktivitet, som uddybet i artikel 7 d, stk. 1, 2. afsnit, litra a-e, hvis de pågældende enheder i koncernen clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25. Hvis et clearingmedlem eller en kunde er etableret i EU og clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25, men ikke er en del af en koncern, som er under konsolideret tilsyn i EU, skal ovennævnte rapportering foretages til de kompetente myndigheder for det respektive clearingmedlem eller kunde.

Rapporteringen skal ske på årlig basis og omhandle omfanget af clearingaktiviteten, herunder type af finansielle eller ikke-finansielle instrumenter, den gennemsnitlige værdi clearet fordelt på valuta og per aktivklasse m.v.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 d, stk. 1, er moderselskaber for koncerner under konsolideret tilsyn i EU, clearingmedlemmer og kunder, som er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er under konsolideret tilsyn i EU, hvis koncernenhederne eller clearingmedlemmerne eller kunderne clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at moderselskaber for koncerner under konsolideret tilsyn i EU hhv. clearingmedlemmer eller kunder, som er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er under konsolideret tilsyn i EU, og som clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25, ikke rapporterer om clearingaktivitet til Finanstilsynet og om de oplysninger, som fremgår af artikel 7 d, stk. 1, 2. afsnit, litra a-e.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 e i EMIR, som fastlægger en pligt for CCP’er, der er autoriseret under artikel 14, til månedligt at rapportere til ESMA som minimum de oplysninger, der oplistet i artikel 7 e, stk. 1, litra a-h.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 e er CCP’er, der er autoriseret under artikel 14.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at CCP’er, der er autoriseret under artikel 14, ikke månedligt rapporterer til ESMA om de oplysninger, der oplistet i artikel 7 e, litra a-h.

Artikel 8, stk. 1, fastslår, at en handelsplads på den berørte CCP’s anmodning og på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag skal stille handelsfeeds til rådighed for enhver CCP, der har fået tilladelse til at cleare OTC-derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads. Der ligger heri et krav om, at en handelsplads på objektivt, klart og offentliggjort grundlag skal stille handelsoplysninger til rådighed for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den enkelte handelsplads, der kan idømmes en bøde for overtrædelse af bestemmelsen. Som skærpende omstændighed vil være tilfælde, hvor der er tale om åbenbart usaglige afslag på at stille handelsfeeds til rådighed for en CCP.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en handelsplads ikke på objektivt, klart og offentliggjort grundlag stiller handelsoplysninger til rådighed for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads.

Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 8, stk. 1, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Artikel 9, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, indeholder en pligt for modparter og CCP'er til at indberette oplysningerne om enhver derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af aftalen i et transaktionsregister. Denne indberetning skal ske til et transaktionsregister, som oprettes i henhold til artikel 55 eller anerkendes i henhold til artikel 77 i EMIR. Oplysningerne skal indberettes senest den første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Hvor en ikke-finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og som er en del af en koncern, som benytter undtagelsen i artikel 9, stk. 1, 3. afsnit, skal EU-moderselskabet for modparten ugentligt rapportere de aggregerede nettopositioner opdelt på derivatklasser til sin kompetente myndighed. For modparter etableret inden for EU, skal den kompetente myndighed for moderselskabet dele informationen med ESMA og med den kompetente myndighed for denne modpart.

Finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som er underlagt rapporteringsforpligtelsen, skal indføre passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er den enkelte CCP, modpart, ikke-finansiel modpart eller EU-moderselskabet for modparten.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at enkelte CCP eller modpart ikke indberetter oplysningerne om en derivataftale eller ikke har indført passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter eller at EU-moderselskabet for ikke-finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og som benytter undtagelsen i artikel 9, stk. 1, 3. afsnit, ikke ugentligt rapporterer den aggregerede nettoposition opdelt på derivatklasser til Finanstilsynet.

Artikel 9, stk. 1a, i EMIR indeholder et krav om, at finansielle modparter har ansvaret for at indberette oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikke-finansiel modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit.

Derudover er den ikke-finansielle modpart ansvarlig for at give den finansielle modpart alle oplysninger om OTC-derivater indgået mellem parterne, som er nødvendige for den finansielle modparts indberetning, som det ikke med rimelighed kan forventes, at den finansielle modpart er i besiddelse af. Den ikke-finansielle modpart er ligeledes ansvarlig for at sikre, at de pågældende oplysninger er rigtige. Den ikke-finansielle modpart kan dog vælge selv at indberette oplysninger om OTC-derivater til et transaktionsregister, mod at den ikke-finansielle modpart på forhånd underretter den finansielle modpart, med hvilke de har indgået OTC-derivataftaler med, om deres beslutning. I dette tilfælde er den ikke-finansielle modpart ansvarlig for at indberette oplysninger og sikre deres rigtighed.

Endelig indeholder artikel 9, stk. 1a, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, en undtagelse for kravet om at indberette oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikke-finansiel modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og en modpart, der er etableret i et tredjeland, hvis modparten ville have kvalificeret sig som en finansiel modpart, hvis den havde været etableret i unionen og at modparten fra tredjelandet har rapporteret OTC-derivataftalen under dets pågældende rapporteringsregime.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er både den finansielle og ikke-finansielle modpart. Bestemmelsen er eksempelvis overtrådt, hvis den finansielle modpart ikke foretager indberetning eller ikke sikrer sig rigtigheden af de indberettede oplysninger. Bestemmelsen er eksempelvis også overtrådt, hvis den ikke-finansielle modpart giver oplysninger til den finansielle modpart til brug for indberetning, som medfører en forkert rapportering fra den finansielle modpart.

Artikel 9, stk. 1e, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, indeholder et krav om, at modparter og CCP’er, som pålægges at indberette oplysninger om derivataftaler, skal sikre, at sådanne oplysninger indberettes korrekt og uden duplikationer, herunder også når indberetningen af OTC-derivataftaler er delegeret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1f.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1e, er finansielle eller ikke-finansielle modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af oplysninger om derivataftaler i medfør af artikel 9.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle eller ikke-finansielle modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af oplysninger omkring derivataftaler i medfør af artikel 9, eller som har delegeret denne indberetning, ikke indberetter korrekt, eller hvor indberetningen indeholder oplysninger, der allerede er indberettede. Den strafbare handling kan også bestå i, at finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som er underlagt rapporteringsforpligtelsen, ikke indfører passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.

Artikel 10, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, fastsætter, at hvor en ikke-finansiel modpart ikke beregner dens ikke-clearede positioner, eller hvis resultatet af beregningen af disse ikke-clearede positioner vedrørende en eller flere OTC-derivater overstiger de clearingtærskler, der er fastsat i henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b, skal den ikke-finansielle modpart a) straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom og, hvis det er relevant, angive den periode, der anvendes til beregningen, b) indføre clearingordninger senest fire måneder efter meddelelsen, og c) blive omfattet af den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, for OTC-derivataftaler, der er indgået eller ændret mere end fire måneder efter den meddelelse, der er omhandlet i dette afsnits litra a, og som vedrører de aktivklasser, for hvilke resultatet af beregningen overstiger clearingtærsklerne, eller, hvis den ikke-finansielle modpart ikke har beregnet sin position, som vedrører enhver klasse af OTC-derivater, som er omfattet af clearingforpligtelsen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, er den ikke-finansielle modpart, som ikke beregner dens ikke-clearede positioner, eller hvis resultatet af beregningen af disse ikke-clearede positioner vedrørende en eller flere OTC-derivater overstiger de clearingtærskler, der er fastsat i henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den ikke-finansielle modpart ikke straks underretter ESMA eller Finanstilsynet herom og, hvis det er relevant, angiver den periode, der anvendes til beregningen, eller indfører clearingordninger senest fire måneder efter meddelelsen.

Artikel 10, stk. 2, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, fastsætter, at en ikke-finansiel modpart, der er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4, eller som bliver omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, 2. afsnit, forbliver omfattet af denne forpligtelse og fortsætter clearingen, indtil den ikke-finansielle modpart over for den relevante kompetente myndighed godtgør, at dens ikke-clearede position ikke overstiger den clearingtærskel, der er fastsat i stk. 4, 1. afsnit, litra b, i denne artikel.

Den ikke-finansielle modpart skal over for den relevante kompetente myndighed kunne påvise, at beregningen af den ikke-clearede position ikke fører til en systematisk undervurdering af denne position.

Ansvarssubjektet for overholdelse af artikel 10, stk. 2, er den ikke-finansielle modpart.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at ikke-finansielle modpart ikke over for Finanstilsynet kan påvise, at beregningen af den ikke-clearede position ikke fører til en systematisk undervurdering af denne position.

Artikel 11, stk. 1, i EMIR stiller krav om, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter benytter visse risikoreduktionsteknikker for at varetage operationelle risici knyttet til deres i OTC-derivataftaler.

Artikel 11, stk. 2-3, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, stiller krav om, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående derivataftaler og har risikohåndteringsprocedurer, der forudsætter rettidig, præcis og passende segregeret udveksling af kollateral for OTC-derivater, som for finansielle modparters vedkommende er indgået den 16. august 2012 eller senere og for ikke-finansielle modparters vedkommende er indgået fra fire måneder efter, at de har foretaget underretning efter artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, litra a.

Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter som omtalt i artikel 10, skal endvidere ansøge om godkendelse hos deres kompetente myndighed før de anvender eller vedtager en ændring til en initial margin model, som benyttes med henblik på beregningen af kollateral der skal udveksles i henhold til artikel 11, stk. 3.

Hvis initial margin modellen er en ”pro-forma” model, skal modparten endvidere søge om validering af denne hos EBA, og overdrage information om deres udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater, som uddyber i stk. 12a, med henblik på beregning af valideringsgebyrer til EBA.

Artikel 11, stk. 4, stiller krav om, at finansielle modparter skal have en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er de finansielle modparter og ikke-finansielle modparter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2-3, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 4, er de finansielle modparter.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter ikke benytter de påkrævede risikoreduktionsteknikker for at varetage operationelle risici knyttet til deres OTC-derivataftaler.

Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler, ikke dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående derivataftaler eller har risikohåndteringsprocedurerne som nævnt i artikel 11, stk. 3.

Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler, ikke indhenter godkendelse for at anvende eller vedtage en ændring til en initial margin model hos Finanstilsynet eller hvor initial margin modellen er en ”pro-forma” model, hvis modparten ikke søger om validering af denne hos EBA, eller ikke overdrager information om deres udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater til EBA med henblik på beregning af deres valideringsgebyrer til EBA.

Desuden kan en strafbar handling beså i, at den finansielle modpart ikke har en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.

Den foreslåede ændring af § 251 i lov om kapitalmarkeder, gennemfører artikel 12, stk. 1, i EMIR.

Til nr. 51 (§ 252, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 252 i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (shortsellingfordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen supplerer artikel 41 i shortsellingforordningen.

Det foreslås i § 252, stk. 1, nr. 1, at der efter »artikel 9, stk. 1-3,« indsættes »artikel 11 a,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i shortsellingforordningen.

Den strafbare handling vil bestå i, at den fysiske eller juridiske person samtidig med offentliggørelsen af betydelige korte nettopositioner i aktier, jf. artikel 6, stk. 1, i shortsellingforordningen, undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med artikel 11 a i shortsellingforordningen er, at oplysningerne i artikel 6, stk. 1, skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne tilgå oplysninger om de finansielle markeder ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af artikel 11a i shortsellingforordningen med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af artiklen.

Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 52 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i prospektforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen supplerer artikel 38 i prospektforordningen.

Det foreslås i § 253 c efter »stk. 1-11« at indsætte »og stk. 12a«, efter »artikel 14, stk. 1 og 2« at indsætte », artikel 14 a, stk. 1«, efter »artikel 15, stk. 1« at indsætte: », artikel 15 a, stk. 1, og efter artikel 23, stk. 1-3« at indsætte », 4 a«.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 1, nr. 24, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024, som ændrer artikel 38, stk. 1, første afsnit, litra a, i prospektforordningen og vil medføre, at artikel 7, stk. 12 a, artikel 14 a, stk. 1, artikel 15 a, stk. 1, og artikel 23, stk. 4 a, i prospektforordningen vil blive strafbelagt i lov om kapitalmarkeder.

Såvel fysiske som juridiske personer kan overtræde prospektreglerne. I de situationer, hvor en virksomhed er ansvarssubjekt, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet vil blive fastsat i overensstemmelse med de generelle regler om straf i § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af virksomhedens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

I medfør af artikel 7, stk. 1, i prospektforordningen skal prospektet indeholde et resumé med de nøgleoplysninger, som investoren har brug for. Artikel 7, stk. 12 a, i prospektforordningen indeholder regler om, at resuméet for et EU-genopretningsprospekt skal være udfærdiget som et kortfattet dokument skrevet på en koncis måde med et omfang på højst to A4-sider. Endvidere skal sproget være letlæseligt og fremme forståelsen af oplysningerne. Der stilles desuden krav til hvilke informationer, der skal være med i resuméet, og hvordan informationerne skal præsenteres. Formålet med bestemmelsen er at fremme investorbeskyttelsen ved at sikre, at investorerne hurtigt, enkelt og nemt kan danne sig et overblik over udstedelsen, værdipapirerne og udstederselskabet.

Med artikel 1, nr. 7, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 ændres artikel 7, stk. 12 a, så den i stedet indeholder krav til resuméet for et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Bestemmelsen stiller herefter krav om, at resuméet skal være udfærdiget som et kortfattet og koncist skrevet dokument på højst syv A4-sider. Herudover stilles der krav til hvilke informationer, der skal være med i resuméet, og hvordan informationerne skal præsenteres.

Denne ændring af artikel 7, stk. 12 a, finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Både før og efter ændringen vil ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 12 a, være udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel. Den strafbare handling består i, at der offentliggøres et prospekt med et resume, der ikke opfylder de gældende krav i artikel 7, stk. 12 a.

Artikel 14 a, stk. 1, i prospektforordningen fastsætter regler for hvem, der kan vælge at udarbejde et EU-genopretningsprospekt i overensstemmelse med den forenklede oplysningsordning, der er fastsat i bestemmelsen.

Med artikel 1, nr. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 ændres artikel 14 a, så den i stedet fastsætter regler om hvem, der kan udarbejde et EU-opfølgningsprospekt. Denne ændring af artikel 14 a finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Både før og efter ændringen vil ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 14 a, stk. 1, være udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i, at en udsteder eller udbyder får godkendt og offentliggør et forenklet prospekt, henholdsvis et EU-opfølgningsprospekt, uden at være omfattet af bestemmelsen.

Artikel 15 a, stk. 1, i prospektforordningen fastsætter regler om hvem, der kan vælge at udarbejde et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Bestemmelsen er ny og indsættes i prospektforordningen med artikel 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024. Indsættelsen af bestemmelsen finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 15 a, stk. 1, vil være udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i, at en udsteder eller udbyder får godkendt og offentliggør et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt uden at være omfattet af bestemmelsen.

Artikel 23, stk. 4 a, i prospektforordningen fastsætter regler om, at et tillæg til et basisprospekt ikke må anvendes til at indføre en ny værdipapirtype, hvis de nødvendige oplysninger ikke er medtaget i basisprospektet. Dette gælder dog ikke, hvis det er påkrævet for at opfylde kapitalkravene i henhold til EU-retten eller national ret til gennemførelse af EU-retten.

Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 23, stk. 4 a, er den ansvarlige for prospektet. Den strafbare handling består i at anvende et tillæg til et basisprospekt til at indføre en ny værdipapirtype i strid med bestemmelsen.

Til nr. 53 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås i § 253 c at der efter »artikel 21, stk. 1-4 og 7-11,« indsættes »artikel 21 a,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra f og g, artikel 1, stk. 5, 1. afsnit, litra e og f, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 21, stk. 1 og 9, og artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen. Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, samtidig med offentliggørelsen af et fritagelsesdokument, jf. artikel 1, stk. 4, litra f og g, og artikel 1, stk. 5, 1. afsnit, litra e og f, de endelige vilkår, jf. artikel 8, stk. 5, et universelt registreringsdokument, jf. artikel 9, stk. 4, et særskilt godkendt registreringsdokument, jf. artikel 10, stk. 2, den endelige udbudspris og det endelige antal værdipapirer, jf. artikel 17, stk. 2, et prospekt, jf. artikel 21, stk. 1 og 9, og et tillæg, jf. artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med artikel 21 a i prospektforordningen er, at oplysningerne omfattet af artiklen skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. udstedere ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af artiklen.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 54 (§ 253 e i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås i § 253 e i lov om kapitalmarkeder at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter overtrædelser af bestemmelsen kan straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et transaktionsregistrer, et securitiseringsregister og en administrator af benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5, litra k, l, u, v og w, i ESG- vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en administrator af benchmarks, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når administratoren udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og administratoren videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 255 i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på forsikringsselskabets nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældende indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således, at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelsernes reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

§ 7

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirksomhed)

Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en oplistning af de direktiver, der er helt eller delvist gennemført ved loven.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 og 7 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Til nr. 2 (§ 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at §§ 127, 166 og 167 desuden finder anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at ændre »§§ 127, 166 og 167« til »§§ 166 og 167«.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning, da der med lov nr. 1668 af 30. december 2024 er indsat et nyt § 2, stk. 4, der omfatter forsikringsholdingvirksomheder, hvoraf det fremgår, at § 127 finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.

Ved en fejl omfattede lov nr. 1668 af 30. december 2024 ikke denne ændring, hvilket der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke medført en forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Til nr. 3 (§ 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber kan drive accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Det foreslås at nyaffatte § 46, stk. 5 , så forsikringsselskaber kan drive skov og accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Det foreslåede betyder, at forsikringsselskaber udover accessorisk servicevirksomhed, som virksomhederne hidtil har kunnet drive, også kan drive skov gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Med nærværende lovforslag foretages der ingen materielle ændringer til de gældende regler om at forsikringsselskaber kan drive accessoriske servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse efter § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.

Forskellen på accessorisk virksomhed efter § 46, stk. 1, 1. pkt., og accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 er, at accessorisk virksomhed efter stk. 1 skal være direkte forbundet til forsikringsselskabers kerneområde, mens accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 skal være i tilknytning til forsikringsselskabers kerneområde. Accessorisk servicevirksomhed i stk. 5 skal forstås i overensstemmelse med definitionen på accessorisk servicevirksomhed i Solvens II-forordningen. Accessorisk servicevirksomhed kan eksempelvis bestå i at besidde og forvalte fast ejendom, at administrere databehandlingstjenester og drive sundheds- og plejeydelser. Kravet om, at forsikringsselskaber skal begrænse deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed medfører, at det lovlige område for både accessorisk virksomhed og accessorisk servicevirksomhed i tilknytning til forsikringsselskabet vil blive fortolket restriktivt. Skov kan ikke anses for at udgøre accessorisk servicevirksomhed. Begrebet ”at drive skov” dækker over et ejerskab af en skov, der inkluderer industriel skovdrift. Muligheden for at drive skov fremgår derfor selvstændigt af bestemmelsen.

Definitionen af en accessorisk servicevirksomhed fremgår af artikel 1, nr. 53, i Solvens II-forordningen, hvorefter accessorisk servicevirksomhed er et ikke-reguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere af forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet.

Fast ejendom omfatter blandt andet grunde og bygninger, sædvanligt tilbehør (særlige installationer), men ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

Infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, omfattes af definitionen af accessorisk servicevirksomhed som en anden lignende aktivitet af accessorisk karakter, da disse infrastrukturaktiver har samme karakteristika som fast ejendom.

Ved infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, forstås besiddelse og forvaltning af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v. Infrastrukturinvesteringer i tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources.

Bestemmelsens stk. 5 betyder derfor, at forsikringsselskaber også kan drive infrastruktur i form af tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg som accessorisk servicevirksomhed i en dattervirksomhed med begrænset hæftelse i tillæg til de øvrige aktiviteter nævnt i definitionen på accessorisk servicevirksomhed.

Dattervirksomheden, hvori der drives skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal være en dattervirksomhed med begrænset hæftelse. Forsikringsselskabet vil således ikke kunne eje og drive skov og accessorisk servicevirksomhed i selve forsikringsselskabet. De risici, som forsikringsselskabet påtager sig ved at drive skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal indkapsles tilstrækkeligt i en dattervirksomhed. Aktiviteten i henhold til stk. 5, kan således ikke drives som f.eks. et interessentskab eller på en anden måde, der medfører at forsikringsselskabet kommer til at hæfte for dattervirksomhedens forpligtelser.

Hvis virksomhed udover kerneforretningen, direkte forbundne forretninger til kerneforretningen eller accessorisk virksomhed kunne drives i en dattervirksomhed uden begrænset hæftelse, ville forsikringsselskabet kunne hæfte for gæld og andre forpligtelser fra dattervirksomheden, hvilket begrænser beskyttelsen af forsikringsselskabets kerneforretning.

Når aktiviteterne skal udøves i en dattervirksomhed til forsikringsselskabet, betyder det, at forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse på virksomheden. Bestemmende indflydelse over den virksomhed, hvori der drives skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal forstås i henhold til § 12 i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Når forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse, og dermed driver skov eller accessorisk servicevirksomhed, så indebærer det andre risici end en investering uden ansvaret som ejer med bestemmende indflydelse. At drive skov og accessorisk servicevirksomhed er væsentligt forskelligt fra driften af forsikringsselskabet, og det stiller derfor krav til kompetencer og håndtering af risici. Det gælder også fremadrettet, at forsikringsselskaberne ikke kan påtage sig unødige risici eller risici, som selskaberne ikke har kompetence til at sikre en forsvarlig styring af.

Forsikringsselskaberne skal være opmærksomme på ledelsesstrukturen i dattervirksomheden og potentielle interessekonflikter forbundet med den bestemmende indflydelse. Forsikringsselskaberne skal kunne håndtere den medfølgende risiko for væsentlige interessekonflikter, f.eks. i situationer, hvor der forekommer modstridende interesser, når forsikringsselskabet både har ansvaret for forsikringsvirksomheden og varetagelsen af forsikringstagernes interesser og derudover ansvar for at drive skov eller accessorisk servicevirksomhed i en dattervirksomhed. Forsikringsselskabernes ejerskab og drift af skov og accessorisk servicevirksomhed må ikke fjerne det nødvendige ledelsesmæssige fokus fra den primære forretning i forsikringsselskabet, og derved risikere at medføre skade for forsikringstagere og andre begunstigede. Derudover forsvinder det driftsmæssige ansvar som ejer af dattervirksomheden ikke, hvis en anden virksomhed står for den løbende drift f.eks. via outsourcing.

Forsikringsselskaber forvalter betroede midler, hvorfor forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Forsikringsselskabets investering med bestemmende indflydelse i skov eller accessorisk servicevirksomhed via en dattervirksomhed skal, som ved andre investeringer, være i overensstemmelse med reglerne om prudent person-princippet, jf. § 175 i lov om forsikringsvirksomhed. Forsikringsselskaberne skal sikre det bedst mulige afkast for alle investeringer. Det betyder blandt andet, at forsikringsselskaberne skal sikre klare rammer for risikopåtagelsen, sikre en tilpas grad af risikospredning og forhindre risici, f.eks. koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med forsikringstagernes interesser.

Med lov nr. 570 af 10. maj 2022 om ændring af lov om finansiel virksomhed indsattes krav om, at accessorisk servicevirksomhed, skal ske via en dattervirksomhed med begrænset hæftelse. Kravet blev gjort gældende fremadrettet, hvorfor forsikringsselskaber fortsat kunne drive allerede eksisterende ejendomme m.v., som de også drev lovligt inden 1. juli 2022, hvor dette krav trådte i kraft. Kravet om at de af bestemmelsen omhandlede former for virksomhed skal drives via en dattervirksomhed med begrænset hæftelse gælder ligeledes for skov. Det har ikke tidligere været lovligt at drive skov i forsikringsselskabet og vil derfor alene kunne drives via en dattervirksomhed og ikke i selve forsikringsselskabet.

At forsikringsselskaber med lovforslaget må drive skov og accessorisk servicevirksomhed efter § 46, stk. 5, ændrer ikke på, at forsikringsselskaberne også fortsat må drive skov og accessorisk servicevirksomhed, som anden virksomhed i fællesskab med andre under de betingelser, der fremgår af § 48, stk. 1, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring er begrænset til at drive skov og medfører ikke, at enhver anden form for anden virksomhed fremadrettet vil være lovlig at drive for forsikringsselskaber.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4 (§ 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, at stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås, at § 127, stk. 6 , ophæves.

Med lovforslag nr. 1666 af 30. december 2024, er der indsat et nyt § 2, stk. 4, der fastlægger hvilke bestemmelser der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.

Ved en fejl omfattede lovforslag nr. 1666 af 30. december 2024 ikke en ophævelse af § 127, stk. 6, hvilket der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke medført en forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis, da finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder er omfattet af lovens § 2, stk. 4, hvorfor der alene har været dobbeltregulering i perioden.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Til nr. 5 (§ 164, stk. 3-5, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 164, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed, at gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en rapport om virksomhedens solvens og finansielle situation.

§ 164 gennemfører artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens II-direktivet, som er ændret ved Omnibus II-direktivet.

Kravet om indsendelse af rapporten fremgår af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-forordningen).

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 164, hvorefter virksomheder omfattet af § 164, stk. 1 og 2, samtidig med offentliggørelsen af den årlige rapport om virksomhedens solvens og finansielle situation skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Virksomhederne vil ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter Solvens II-forordningen, men Finanstilsynet vil fremover videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 4 og 5 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304 b, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 4 i § 164, hvorefter virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 4, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304 b, stk. 1, 2. afsnit, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 4, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 5 i § 164, hvorefter virksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 4, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil gennemføre artikel 304 b, stk. 2, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Til nr. 6 (§ 176, stk. 9-11, i lov om forsikringsvirksomhed)

I medfør af § 176 i lov om forsikringsvirksomhed, skal et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan selskabet integrerer ejerskab i sin investeringsstrati eller offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab, jf. § 176, stk. 5. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 176, hvorefter gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende oplysningerne offentliggjort efter § 176 i lov om forsikringsvirksomhed til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 10 i § 176, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 11, hvorefter selskabet skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14 c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 7 (§ 177, stk. 5-7, i lov om forsikringsvirksomhed)

I medfør af § 177 i lov om forsikringsvirksomhed, skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, der foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 177, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen af deres politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen for politikken for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi, skal indsende oplysninger til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal fremover videresende oplysninger offentliggjort efter § 177 i lov om forsikringsvirksomhed til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 177, hvorefter virksomhederne skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter selskabet skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14 c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 8 (§ 180, stk. 2 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 179 i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal aflægge deres årsregnskab efter de danske regnskabsregler.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsselskaber alene med tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber, kan vælge at udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skadesforsikringsselskaber og gensidige selskaber alene med tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for de danske regnskabsregler.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 180, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan tillade, at forsikringsselskaber, som alene har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c og som efter § 28 i lov om forsikringsvirksomhed har tilladelse til, gennem en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at udøve livsforsikringsvirksomhed, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Som følge af bestemmelsen vil et dansk skadesforsikringsselskab, som efter § 28 har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed gennem en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kunne få tilladelse til at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Omfatter tilladelsen efter § 28 livsforsikringsvirksomhed, hvor ydelsen på forhånd er fastlagt, inklusiv eventuel inflationsregulering, vil Finanstilsynet som udgangspunkt give tilladelse. Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke give tilladelse til skadesforsikringsselskaber, som efter § 28 udøver livsforsikringsvirksomhed, hvor der efter forsikringspolicen er aftalt en overskudsdeling mellem forsikringstager og forsikringsselskabet (kontribution), eller hvor aftalen indeholder finansielle garantier eller lignende.

Finanstilsynet vil til grund for sin tilladelse kræve en fyldestgørende beskrivelse af den efter § 28 tilladte forsikringsvirksomhed. Beskrivelsen vil som udgangspunkt skulle svare til kravene til det tekniske grundlag, jf. § 29. Ved enhver ændring af forsikringsproduktet, jf. ansøgningsgrundlaget, vil forsikringsselskabet skulle orientere Finanstilsynet om ændringen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at der ikke længere er grundlag for tilladelsen efter den foreslåede § 180, stk. 3, vil Finanstilsynet kunne tilbagekalde tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.45 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 191 i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 191 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør med henblik på at sikre, at forsikringsselskabers årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om forsikringsvirksomhed og de regler, der er udstedt i medfør af § 190 i lov om forsikringsvirksomhed, og at forsikringsselskabers koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.

Det foreslås i § 191 at indsætte »regnskaber og« før »koncernregnskaber«. Det foreslås endvidere at indsætte »og 5« efter »artikel 4«. Ændringerne vil sikre, at Finanstilsynets beføjelser også omfatter vejledning, påtaler og påbud for regnskaber aflagt efter artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, som det tillades efter § 180, stk. 2.

Til nr. 10 (§ 259, stk. 2, nr. 10, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 259, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 259, stk. 2, nr. 10, at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et forsikringselskab, et genforsikringsselskab, en special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab, en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE) eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e, f, m, n og p, i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 11 (§ 259, stk. 2, nr. 11, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det fremgår af § 259, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 24, § 111, stk. 1 og 2, og §§ 137 og 242. Det fremgår af stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås at indsætte et nr. 11 i § 259, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 261 a, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 261 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 189, stk. 4, eller en af de opregnede forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om forsikringsvirksomhed, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 189, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke vil blive omfattet. Erhvervsstyrelsen er allerede indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 304 b, stk. 3 og 5, i Solvens II, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 70a, stk. 3 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), der er indsat i medfør af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 261 a, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 13 (§ 288, nr. 28, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det fremgår af den gældende § 288 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynets ansatte har mulighed for at videregive oplysninger til nærmere specificerede aktører på trods af den udvidede tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet. Den gældende § 288, stk. 1 giver ikke adgang til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet, da Finansiel Stabilitet ikke i dag har opgaver på forsikringsområdet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 28 i § 288, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet, under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet har behov for oplysningerne for at varetage sine opgaver. Den foreslåede tilføjelse vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet både i det kommende fremtidige samarbejde på forsikringsområdet, der skal finde sted, når regler, der implementerer IRRD-direktivet træder i kraft, men også allerede i implementeringsfasen, dvs. frem mod, at reglerne forventeligt træder i kraft 1. januar 2027. Det forventes, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med implementeringen af IRRD-direktivet sammen vil skulle varetage de opgaver, der pålægges afviklingsmyndighederne. Disse opgaver består primært i udarbejdelse af forberedende afviklingsviklingsplaner og afvikling af forsikringsselskaber, der bliver forventeligt nødlidende eller nødlidende.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet bidrager til lovarbejdet forbundet med implementeringen af EU’s genopretnings- og afviklingsdirektiv (IRRD) med henblik på, at de to myndigheder efter implementeringen skal fungere som fælles afviklingsmyndighed for forsikrings- og pensionsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finansiel Stabilitet kan få adgang til oplysninger om forsikringsselskabers forhold, som Finanstilsynet bl.a. modtager fra forsikringsselskaberne via løbende indberetninger, når Finansiel Stabilitet har et behov for oplysningerne for at kunne varetage sine opgaver. Det foreslåede vil derudover medføre, at det i det lovforbedrende arbejde, vil være muligt for Finanstilsynet at dele relevante oplysninger om de virksomheder, der kan blive omfattet af de nye regler, der implementerer IRRD-direktivet. Det kan f.eks. være relevant at inddrage oplysninger om virksomhedernes forhold i afklaringen af anvendelsesområdet og vurderingen af rammerne for det kommende danske afviklingsregime for forsikringsselskaber. Det er vurderingen, at implementeringsarbejdet forbundet med IRRD-direktivet kan varetages på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde, hvis Finanstilsynet kan dele de fortrolige oplysninger, som virksomhederne har indsendt i det løbende tilsyn, med Finansiel Stabilitet, hvor det vurderes relevant for opgavevaretagelsen. Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne være visse af de data og nøgletal, som virksomhederne løbende er forpligtet til at indberette til Finanstilsynet.

Oplysningerne kan alene udveksles, hvor der vurderes at være et konkret behov herfor, dvs. at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke kan stille alle oplysninger, som virksomhederne har indberettet til Finanstilsynet til rådighed for Finansiel Stabilitet. Såfremt myndighedsopgaverne mod forventning skulle blive placeret hos en anden myndighed, vil videregivelsesreglerne blive tilpasses til dette.

Til nr. 14 (§ 292, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 292 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 67-68, §§ 71-74 og §§ 76-81 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i § 292 at ændre »§§ 67, 68, 71-74 og 76-81« til »§§ 67, 68, 70-74 og 76-81«.

Det foreslåede vil medføre, at § 70 i lov om forsikringsvirksomhed vil blive omfattet af § 292. § 70, stk. 1, fastsætter, at et forsikringsselskab skal sikre, at alle virksomhedens ansatte, som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed, har tilstrækkelige kompetencer og et godt omdømme. § 70, stk. 2, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte, der er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringsdistribution hos et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 292 er en videreførelse af § 354 b i lov om finansiel virksomhed. Formålet var at videreføre bestemmelsen uden materielle ændringer. Ved en fejl blev det ikke med lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed videreført, at Finanstilsynet også skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af betydning for forståelsen af § 70.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt formulering af bestemmelsen, så det er tydeliggjort, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af betydning for forståelsen af § 70.

Til nr. 15 (§ 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om forsikringsvirksomhed og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 302, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 16 (§ 309, stk. 1 nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 309, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om forsikringsvirksomhed og en række forordninger på det finansielle om råde.

Det foreslås i § 309, stk. 1, nr. 9, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Til nr. 17 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312 i lov om forsikringsvirksomhed er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 312, stk. 1, nr. 1, at ændre »§ 164, stk. 1 og 2« til »§164, stk. 1-4«, og efter »§ 166, stk. 1, 2, 4 og 9,« at indsætte »§ 176, stk. 9 og 10, § 177, stk. 5 og 6,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 164, stk. 1-4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 164, stk. 1, § 176, stk. 1 og § 177, stk. 1. Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 164, stk. 3, § 176, stk. 9, og § 177, stk. 5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 164, stk. 4, § 176, stk. 10, og § 177, stk. 6. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. forsikringsselskaber ét samlet sted.

Det fremgår af § 319, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 317, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I de tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 373 a, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer, som er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på det finansielle område. Det følger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler udstedt i medfør af bl.a. § 373, a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Skal en overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10, og § 177, stk. 4 og 5, i lov om forsikringsvirksomhed kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 18 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2 flyttes til stk. 4.

Til nr. 19 (§ 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 312, stk. 1, nr. 2, efter »(PRIIP’er)« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt (IBIP) eller et paneuropæiske personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) samt et forsikringsselskab, der er producent af pensionsprodukter, jf. artikel 2, nr. 1, litra a, d og f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes et forsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, jf. artikel 2, nr. 11, litra b, i disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1, eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP eller et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan livsforsikringsselskabet der udbyder eller yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutningsprocesser og investerings- eller forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sin due diligence-politik med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsbeslutningsprocesser på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om et IBIP, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om livsforsikringsselskabet i sin forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som livsforsikringsselskabet anvender til at udvælge de IBIP’er, livsforsikringsselskabet rådgiver om, herunder bl.a. hvordan livsforsikringsselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvorvidt aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med livsforsikringsselskabets integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og livsforsikringsselskabets integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et livsforsikringsselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, i den aflønningspolitik, som livsforsikringsselskabet skal udarbejde i henhold til § 142 i lov om forsikringsvirksomhed, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med livsforsikringsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, i dens oplysninger om, hvordan livsforsikringsselskabet integrerer bæredygtighedsrisici på tværs af dets PEPP-produkter, ikke retvisende afspejler, hvordan den livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i PEPP-produktet. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at livsforsikringsselskabet udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et forsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at oplysningerne om hvordan et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i at livsforsikringsselskabet ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det specifikke IBIP, livsforsikringsselskabet rådgiver om

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager og finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livforsikringsselskab der udbyder et IBIP, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå livsforsikringsselskabet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger livsforsikringsselskabet skal give kunder i overensstemmelse med § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 om forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, jf. artikel 6, stk. 3, litra b. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at livsforsikringsselskabet, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for dets IBIP’er, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som livsforsikringsselskabet skal give kunder i overensstemmelse § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 om forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, i de oplysninger der skal gives for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra b, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, om og i givet fald hvordan IBIP’et tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der skal gives for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra b, ikke omfatter en erklæring om, at produktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra b, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og som angiver et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark, Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, med en begrundelse for hvordan det angivne indeks er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad livsforsikringsselskabet mener, gør det angivne indeks der er tilpasset de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livforsikringsselskab, der er producent af et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra f, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, livsforsikringsselskabet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at et livsforsikringsselskab der er producent af et pensionsprodukt, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at et livsforsikringsselskab der er producent af et pensionsprodukt skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et PEPP-produkt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, og som anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af omhandlede benchmark kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i det finansielle produkt i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Artikel 10, stk. 1, indeholder krav til at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør og opretholder en række oplysninger for hvert finansielt produkt, som de udbyder i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 og artikel 9, stk. 1, 2 og 3.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af hvordan livsforsikringsselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til IBIP’et.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan livsforsikringsselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til IBIP’et. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at livsforsikringsselskabet på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et PEPP-produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til PEPP-oversigten som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2019/1239, jf. artikel 11, stk. 2, litra j, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, og som ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor livsforsikringsselskabet har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i markedsføringskommunikation for produktet omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på livsforsikringsselskabets hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende IBIP’et.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver videregiver en ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når livsforsikringsselskabet offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 317 i lov om forsikringsvirksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 20 (§ 312, stk. 1, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 312, stk. 1, at indsætte som nr. 4, artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, en special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab, en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE) eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e, f, m, n og p, i ESG-vurderingsforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at et forsikringsselskab ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forsikringsselskabet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og forsikringsselskabet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 21 (§ 319, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2, flyttes til stk. 4.

§ 8

Til nr. 1 (1. pkt., til fodnoten i lov om firmapensionskasser)

Fodnoten til lov om firmapensionskasser indeholder en oplistning af de direktiver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført ved loven.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1« ændres til: », »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«, og i 2. pkt. indsættes efter »om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«: »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om firmapensionskasser, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 og artikel 14, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IOPR’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (IORP direktivet).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om firmapensionskasser, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Til nr. 2 (§ 42, stk. 2-4, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt nøglepersoner i en firmapensionskasser. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem, en direktør og en nøgleperson i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om firmapensionskasser.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 42 i lov om firmapensionskasser. Det gældende § 42, stk. 2, bliver herefter stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 42, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem eller en nøgleperson i en firmapensionskasse kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af firmapensionskassen og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 97, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte firmapensionskasse og den person som afgørelsen vedrører.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i 42, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 42, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 42, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet eller nøglepersonen vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at firmapensionskasser varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen eller nøglepersonen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 42, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 42, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 42, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør eller nøgleperson vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 3 (§ 57 a, stk. 9-11, i lov om firmapensionskasser)

I medfør af § 57 a, i lov om firmapensionskasser, skal en firmapensionskasse udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 57 a, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen af dennes politik for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse fremover samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysninger offentliggjort efter § 57 a i lov om firmapensionskasser til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11, i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at firmapensionskasser fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 9 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr.3.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 10 i § 57 a, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 10 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 11, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 4 (§ 57 b, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)

I medfør af § 57 b, stk. 1, i lov om firmapensionskasser skal en firmapensionskasse, der foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, offentliggøre, hvordan hovedelementerne i dennes aktieinvesteringsstrategi er i overensstemmelse med de pensionsmæssige forpligtelsers profil og varighed, herunder navnlig de langsigtede forpligtelser, og hvordan hovedelementerne bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt.

I medfør af stk. 2, skal firmapensionskassen, når en kapitalforvalter investerer på vegne af en firmapensionskasse enten diskretionært eller gennem et investeringsinstitut, offentliggøre en række oplysninger om sin ordning med kapitalforvalteren, jf. bestemmelsens nr. 1-5.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 57 b, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 og 2 skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. En firmapensionskasse vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende oplysninger offentliggjort efter § 57 b i lov om firmapensionskasser til ESAP.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 57 b, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 5 (§ 58, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)

I medfør af § 58, stk. 4, i lov om firmapensionskasser, skal en firmapensionskasse årligt offentliggøre en skriftlig redegørelse for sine investeringsprincipper.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 58, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen af firmapensionskassens investeringsprincipper skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal indsende oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. I dag er der kun krav om offentliggørelse. En firmapensionskasse vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.

Firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan i medfør af bekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2019 om undtagelser fra lov om firmapensionskasser undlade at efterleve reglerne om at udarbejde en skriftlig redegørelse om sine investeringsprincipper og kan derfor også undlade at indsende oplysninger efter det foreslåede stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 63 a, stk. 1, 1. afsnit, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 58, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 63 a, stk. 1, 2. afsnit, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, i § 58, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge for Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, vil gennemføre artikel 63 a, stk. 2, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.

Til nr. 6 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 97, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 97, stk. 1, 2. pkt. at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (en firmapensionskasse), jf. artikel 3, nr. 5, litra g.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 7 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)

Det fremgår af § 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i § 97, stk. 1, 2. pkt., at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasse bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 98, stk. 2, på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en firmapensionskasse påbydes at afsætte en direktør eller en nøgleperson på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 98, stk. 5, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1-3, på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 98, stk. 1 og 3, til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør eller nøgleperson, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører, nøglepersoner og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer og nøglepersoner.

Til nr. 9 (§ 98, stk. 9, i lov om firmapensionskasser)

Det følger af § 98, stk. 6, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan forlanges indbragt for domstolene af firmapensionskassen samt af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 98, stk. 9 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 42, stk. 1, som træffes efter § 42, stk. 2, kan af firmapensionskassen samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagens parter har mulighed for at indbringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller anmode om at sagen indbringes for domstolene.

Til nr. 10 (§ 102 a, i lov om firmapensionskasser)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 102 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 70, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om firmapensionskasser, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 70, stk. 3. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 102 a, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 11 (§ 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om firmapensionskasser og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 104, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 12 og 13 (§ 105, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser)

Det følger af § 97, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem eller en nøgleperson, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 105, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 97, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapensionskasse under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 105, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 105, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en firmapensionskasse påbydes at afsætte en direktør eller en nøgleperson samt afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 98.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 4 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direktivet).

Af artikel 48, stk. 4, fremgå det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, herunder også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af de ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym form

Det foreslås i § 105, stk. 4, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 42, stk. 1, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 98 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 48, stk. 4 i IORP-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 46, stk. 1 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør eller en nøgleperson, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 98, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås, i § 105, stk. 5, at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 105, stk. 4, 1. pkt., med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 14 (§ 107, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 107, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.

Den gældende § 42, stk. 1, i lov firmapensionskasser fastsætter krav til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og nøglepersoner i firmapensionskasser.

Finanstilsynet offentliggør i medfør af gældende ret alene afslag på fit and proper-godkendelse samt påbud om afsættelse, hvor kravene er overtrådt.

Det foreslås i § 107, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 42, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelse og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Til nr. 15 (§ 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om firmapensionskasser og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 112, stk. 1 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Til nr. 16 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 117, stk. 2, i lov firmapensionskasser fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 42 stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 117, stk. 2 , at ændre § 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, til § 42, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 42, stk. 2, med lovforslagets § 3, nr. 1 rykkes til stk. 5.

Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 17 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 117, i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås at indsætte nyt stk. 2 i § 117, hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces eller investerings- eller forsikringsrådgivning.

I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, hvor den tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger, på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald, hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i henhold til § 43 i lov om firmapensionskasser, og § 10 i bekendtgørelse af 27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv., ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i de oplysninger, der skal gives for hvert pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan pensionsprodukt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i de oplysninger, der skal gives for et pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke omfatter en erklæring om, at pensionsproduktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra c, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika, samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, der angiver et indeks som referencebenchmark, i de oplysninger, der gives, ikke beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives, en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at firmapensionskassen ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad firmapensionskassen mener gør, det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, firmapensionskassen gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en firmapensionskasse i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har en bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at firmapensionskassen ikke offentliggør oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport som nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til årsberetningen som omhandlet i § 59 i lov om firmapensionskasser, i overensstemmelse med artikel 11, stk. stk. 2, litra c, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor firmapensionskassen har foretaget ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i markedsføringskommunikationen for et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på firmapensionskassens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende pensionsproduktet.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når firmapensionskassen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.43.

Artikel 15, stk. 1, omhandler oplysningskrav til firmapensionskasser.

Det fremgår af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, at en firmapensionskasse offentliggør og opretholder de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3-7 og artikel 10, stk. 1, første afsnit, i overensstemmelse med § 8 i lov om firmapensionskasser og § 11 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysningerne i henhold til artikel 3, stk. 1, uden at oplysningerne gøres gratis tilgængelig for medlemmer gennem elektroniske medier, herunder et varigt medium, eller på en hjemmeside, eller i papirformat.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 117 og lovbemærkningerne hertil, i lov om firmapensionskasser. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Til nr. 18 (§ 117, stk. 2, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser i lov om firmapensionskasser kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 117, stk. 2, 1. pkt., at der efter »§ 57, stk. 1,« indsættes: »§ 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, § 58, stk. 5 og 6,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, i lov om firmapensionskasser kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 57 a, stk. 1, § 57 b, stk. 1, og § 58, stk. 1. Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person, samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet, jf. § 57 a, stk. 9, § 57 b, stk. 5, og § 58, stk. 5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 57 a, stk. 10, § 57 b, stk. 6, og § 58, stk. 6. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. firmapensionskasser ét samlet sted.

Det fremgår af § 117, stk. 7, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at en overtrædelse vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om firmapensionskasser til at udstede regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Til nr. 19 (§ 117, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)

Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås at indsætte nyt stk. 3 i § 117, hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger, på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er ATP, hvis ATP overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte opgjort i forhold til de ansatte, der er involveret i aktiviteter, der vedrører ATP’s pensions- og investeringsvirksomhed, som disclosureforordningen finder anvendelse på. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at ATP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan ATP skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at ATP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c.