Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 22

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 22

Til nr. 1 (§ 4, stk. 3, i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, at statsgarantiordningen omfatter boligejendomme beliggende i Danmark med en handelspris på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter og med en handelspris på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis boligejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af lovens bilag 1.

Ved handelspris forstås den pris, som boligen faktisk er handlet til, og som fremgår af skødet. Handelsprisen pr. kvadratmeter udregnes på baggrund af det vægtede areal.

Det foreslås i § 4, stk. 3 , at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvadratmeterprisgrænserne i stk. 1.

Med det foreslåede bemyndiges Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kvadratmeterpriserne, som har betydning for, om en boligejendom omfattes af statsgarantiordningen. Bemyndigelsen foreslås som en konsekvens af forslaget om at gøre ordningen permanent, og dermed sikres det at kvadratmeterpriserne kan reguleres såfremt prisudviklingen fordrer dette. På denne måde gives der mulighed for at kvadratmeterprisgrænserne kan følge den generelle økonomiske udvikling i samfundet og bevare realværdien over tid.

Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, § 9, 1. pkt., og § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, 1. pkt. at statsgarantien kan dække belåningen i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet, og fastsætter således det belåningsinterval, som statsgarantien kan ligge i.

Det følger af den gældende § 9, 1. pkt., at statsgarantien udgør 90 pct. af ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet mellem 60 pct. og 90 pct. Risikodelingen på 90/10 betyder, at staten dækker 90 pct. af eventuelle tab på ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet mellem 60 pct. og 90 pct., mens ejendomskreditgiveren dækker de resterende 10 pct. Risikodelingen er en sikring mod utilsigtet brug af ordningen, ligesom det har den virkning, at det højest er 90 pct. af den samlede belåning under ejendomskreditaftalen, som kan opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen.

Det følger af den gældende § 12, stk. 1, at ejendomskreditgivere omfattet af loven skal betale en samlet garantiprovision til staten. Størrelsen af garantiprovisionen afhænger i medfør af den gældende § 12, stk. 3, af den underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i forhold til boligejendommens værdi og er afhængig af risikoen for staten og ejendomskreditgiveren. Ejendomskreditgiverens garantiprovision er fastsat i bekendtgørelse nr. 962 om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter af 22. juni 2022. Det fremgår af bekendtgørelsen, at garantiprovisionens størrelse fastsættes på baggrund af en trappeordning i intervaller, hvor der tages hensyn til belåningsomfanget i forhold til boligejendommens kontantværdi på bevillingstidspunktet.

Ifølge § 12, stk. 3, 2. pkt., fastsættes garantiprovisionen, ved belåning af ejendom med statsgaranti, ud fra en gennemsnitlig garantiprovision for belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi. Garantiprovisionen beregnes ud fra restgælden på lånet. Den gældende bestemmelse medfører, at hvis der kun foretages belåning med statsgaranti i intervallet mellem 80 pct. og 90 pct., vil garantiprovisionen være højere end det gennemsnitlige niveau og tilsvarende, at hvis belåning er i intervallet mellem 60 pct. og 70 pct. vil garantiprovisionen være lavere end det gennemsnitlige niveau.

Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., og § 12, stk. 3, 2. pkt., at belåningsintervallet, som statsgarantien kan ligge i, ændres fra 60-90 pct. til 40-90 pct., hvilket vil medføre at lånegrænsen i ordningen udvides og den nedre lånegrænse sænkes fra 60 pct. til 40 pct.

Efter det foreslåede vil det blive muligt at opnå belåning med statsgaranti i spændet 40-90 pct. af ejendomsværdien i stedet for de nuværende 60-90 pct. Den foreslåede forøgede låneadgang vil placere sig længere inde i pantrækkefølgen, hvilket vil øge statens risiko, medens institutternes incitament til at yde lån i ordningen forventeligt vil øges, da institutternes risiko mindskes tilsvarende.

Risikodelingen på 90/10, hvor staten dækker 90 pct. og ejendomskreditgiveren dækker 10 pct. af eventuelle tab på ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet, foreslås ikke ændret. Det fordrer institutternes incitament til at foretage en grundig kreditværdighedsvurdering af kunderne og værdiansættelse af ejendommene.

Som følge af at garantiprovisionen er fastsat som en procentsats af det garanterede beløb, vil det foreslåede betyde, at provisionsindtægterne pr. lån vil stige grundet garantiudvidelsen fra 60 pct. til 40 pct. og den øgede risiko for staten.

Til nr. 3 (§ 12, stk. 4, 1. pkt., i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)

Det følger af den gældende § 12, stk. 4, 1. pkt., at den samlede garantiprovision betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet, som administrerer ordningen. Efter afholdelse af omkostninger tilfalder garantiprovisionen efter gældende ret statskassen.

Det foreslås i § 12, stk. 4, 1. pkt., at ændre »tilfalder statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 19, stk. 1.« til »tilfalder 50 pct. statskassen og 50 pct. Finansiel Stabilitet. «.

Efter det foreslåede vil garantiprovisionen tilfalde med 50 pct. til Finansiel stabilitet og 50 pct. til statskassen.

Med det foreslåede fastsættes en fordeling for de indkommende provisionsindtægter i den justerede ordning, således at 50 pct. af provisionsindtægterne tilfalder Finansiel Stabilitet til at dække udgifter til administrative omkostninger, mens de resterende 50 pct. tilfalder staten som kompensation for en andel af statens risiko ved ordningen. Reguleringen af eventuelle underskud eller overskud af de modtagne garantiprovisioner følger af § 19.

Til nr. 4 (§ 19, stk. 1 og 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)

Det følger af den gældende § 19, stk. 1, 1. pkt., at omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger under de udstedte garantier, afholdes i første omgang af de modtagne garantiprovisioner.

Det foreslås at ophæve § 19, stk. 1 , og i stedet indsætte »de administrative omkostninger til ordningen afholdes i første omgang af de garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.

»Stk. 2. Overstiger de administrative omkostninger til ordningen garantiprovisionerne nævnt i stk. 1 afholdes disse af staten. Overskud efter betaling af de administrative omkostninger fra ordningen tilfalder staten.«.

Efter det foreslåede vil det blive præciseret, at de administrative omkostninger til ordningen i første omgang afholdes af de garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.

I medfør af ændringen af § 12, stk. 4, jf. lovforslagets § 22, nr. 3, vil garantiprovisionen tilfalde med 50 pct. til Finansiel Stabilitet og 50 pct. til statskassen. Med det foreslåede tilpasses bestemmelsen til den nye retsstilling, hvorefter 50 pct. af de modtagne garantiprovisioner tilfalder Finansiel Stabilitet. Ved administration af ordningen skal Finansiel Stabilitets administrative omkostninger til ordningen i første omgang afholdes af den andel af garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.

Efter det foreslåede præciseres det, at det alene er de administrative omkostninger, der finansieres af provisionsindtægterne og ikke eventuelle omkostninger til udbetaling under de udstedte garantier i tilfælde af tab.

Det følger af den gældende § 19, stk. 1, sidste punktum, at omkostninger til ordningen afholdes af staten.

Som nævnt ovenfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter de administrative omkostninger til ordningen, udover hvad der kan dækkes af garantiprovisionerne, afholdes af staten, mens overskud efter betaling af de administrative omkostninger fra ordningen tilfalder staten.

Efter det foreslåede vil det blive præciseret, at eventuelle administrative omkostninger til ordningen, som ikke kan dækkes af de modtagne garantiprovisioner, afholdes af staten, og at eventuelle overskud fra ordningen efter betaling af administrative omkostninger til ordningen tilfalder staten. Præciseringen vil efter det foreslåede følge i et nyt selvstændigt stykke, som både samler håndteringen af situationen, hvor garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, hhv. overstiger de administrative omkostninger i ordningen samt er for lave ift. de administrative omkostninger i ordningen.

I tilfælde af at Finansiel Stabilitets andel af garantiprovisionen på 50 pct. i medfør af ændringen af § 12, stk. 4, jf. lovforslagets § 22, nr. 3, ikke er tilstrækkelig til at dække Finansiel Stabilitets udgifter til ordningen, vil forskellen blive dækket af staten. I tilfælde af at Finansiel Stabilitets andel overstiger Finansiel Stabilitets faktiske omkostninger skal Finansiel Stabilitet overføre forskellen til staten.

Med det foreslåede ændres der ikke i den nuværende retsstilling, men det præciseres at eventuelle overskud af de administrative omkostninger tilfalder staten. Efter gældende retsstilling følger alene, at omkostninger til ordningen, som ikke dækkes af garantiprovisionerne, afholdes af staten, mens selve lovteksten ikke angår at overskud af de administrative omkostninger skal tilfalde staten.

De gældende stk. 2 og 3 bliver efter det foreslåede til stk. 3 og 4.

Til nr. 5 (Kapitel 11 i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)

Det gældende kapitel 11 indeholder bestemmelse om udløb af ordningen.

Det følger af den gældende § 23, at der ikke kan gives statsgaranti efter denne lov til ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen er modtaget efter den 1. juli 2025. Statsgarantiordningen efter den gældende lov er tidsbegrænset med udløb den 1. juli 2025. Det betyder, at der ikke kan ansøges om nye aftaler om statsgaranti under ordningen efter denne dato. Lovens øvrige bestemmelser gælder fortsat, idet tidsbegrænsningen alene indebærer, at der ikke kan indgås nye aftaler under ordningen efter skæringsdatoen den 1. juli 2015. Allerede eksisterende aftaler vil fortsat løbe indtil det statsgaranterede beløb er fuldt afdraget.

Baggrunden for tidsbegrænsning var, at der er tale om en ny ordning i Danmark. Ordningen var i første omgang tidsbegrænset, så der var mulighed for at opnå erfaring med ordningen.

Det foreslås, at kapitel 11 om udløb af ordningen ophæves, hvormed ordningen gøres permanent. Det vil med det foreslåede således være muligt at ansøge om en ejendomskreditaftale i henhold til statsgarantiordningen uden at være begrænset af tidsfristen i det gældende kapitel 11. Det vil medføre, at ansøgninger, der modtages hos Finansiel Stabilitet efter den 1. juli 2025 tillige vil blive behandlet og, hvis betingelserne er opfyldt, resultere i en statsgaranti efter loven. Statsgarantiordningen for ejendomskreditaftaler, der opfylder betingelserne i lovens kapitel 2, vil således være tilgængelig på ubestemt tid.

Ved en permanentgørelse af ordningen vil det blive muligt tillige at opnå belåning ved et senere salg af ejendomme omfattet af ordningen, hvormed gensalgs- og finansieringsmulighederne i landdistrikterne forventes forbedret.