LOV nr 198 af 25/02/2025
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.) § 5
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov nr. 718 af 13. juni 2024 og § 1 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| IndkomstregisterlovenLBK nr 1054 af 21/08/2025 |
Forarbejder til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.) § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister, at følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret: Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens kapitel 7, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 33.
Som følge af forslaget til ændring af ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, skal der foretages en konsekvensændring i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister.
Det foreslås derfor, at i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Med ændringen vil kommunerne skulle behandle alle ydelser i lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på samme måde.
Det vil indebære, at kommunerne vil skulle foretage indberetning til indkomstregisteret om tilbagebetalinger af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af skatteindberetningslovens § 33.
Med ændringen vil der således være overensstemmelse mellem de ydelser, der fremgår af ligningslovens § 8 O samt skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister.
Ændringen vil sikre, at indberetningerne fortsat understøtter fortryk af de tilbagebetalinger på årsopgørelsen af alle de ydelser, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, samt at ydelserne i ligningslovens § 8 O og § 33 i skatteindberetningsloven, som affattet ved lovens § 4, nr. 1, omfatter de samme ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.