Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Personer med ret til ferie, kan dog opholde sig i udlandet under afholdelse af ferie, jf. lovens § 5, stk. 5.

Herudover kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares kortvarigt under ophold i udlandet i en række nærmere opregnede tilfælde i lovens § 5, stk. 2.

Efter lovens § 5, stk. 3, kan personer endvidere én gang pr. kalendermåned opholde sig kortvarigt i udlandet, hvis de har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Opholdet i udlandet må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode, og personen skal senest 2 dage før udlandsophold give kommunen besked herom.

Ydelser modtaget under udlandsophold i strid med bestemmelserne i lovens § 5 er modtaget med urette. Hvis de samtidig er modtaget mod bedre vidende, skal de tilbagebetales, og derudover skal udlandsopholdet sanktioneres af kommunerne med nedsættelse af ydelsen og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp.

Før den 9. december 2022 var praksis for vurderingen af opholdskravet meget restriktiv. Selv helt korte udlandsophold, f.eks. i forbindelse med indkøbsture, førte til krav om tilbagebetaling og blev sanktioneret.

Den restriktive praksis blev lempet den 9. december 2022, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsendte en meddelelse til landets kommuner og Ankestyrelsen om, at Danmarks EU-retlige forpligtelser er til hinder for en ordning, hvor retten til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik afskæres ved helt kortvarige ophold i udlandet med henblik på indkøb m.v. Vurderingen var, at begrænsningerne af udlandsophold ikke var forenelig med art. 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), om den fri bevægelighed for unionsborgere og opholdsdirektivet, jf. direktiv 2004/38. Modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik kunne derfor fra denne dato ikke sanktioneres for sådanne helt kortvarige ophold eller blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 1. pkt., at personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet.

Formålet med nyaffattelsen er at præcisere, hvorledes bestemmelsen administreres i overensstemmelse med den i 2022 udmeldte lempeligere praksis og dermed i overensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet. Kortvarige ophold i udlandet vil kunne være i forbindelse med indkøbsture, jobsøgning, besøg hos familie og venner, fritidsaktiviteter og lignende. Disse kortvarige ophold i udlandet må ikke involvere overnatning. Personen vil således ikke efter

1. pkt. i bestemmelsen have mulighed for at rejse til udlandet på en given kalenderdag og først returnere til Danmark den efterfølgende kalenderdag.

Det foreslås i § 5, stk. 3, 2.-4. pkt., at personer ud over kortvarige ophold efter 1. pkt. kan overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelse af hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 5 om afholdelse af ferie i udlandet. Overnatningen må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold give kommunen besked herom.

Med forslaget omformuleres bestemmelserne i den gældende § 5, stk. 3, om, at personer som hidtil vil kunne overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelse af hjælp efter loven. Overnatningen må som hidtil ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode, og personen vil senest 2 dage før udlandsophold med overnatning skulle give kommunen besked herom. Der tilsigtes ikke med de nye formuleringer nogen ændring i bestemmelsen om mulighed for ét udlandsophold med overnatning pr. måned. Den foreslåede ændring er således af sproglig karakter og tilsigter ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Efter § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Efter § 40 a, stk. 2, skal kommunen samtidig med afgørelsen om en skærpet rådighedssanktion efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.

Det er en betingelse for at give en skærpet rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 2. Det indebærer bl.a., at kommunen skal have vejledt om konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund f.eks. udebliver fra tilbud eller afslår et arbejde. Kommunen skal også vejlede om, at personens og personens ægtefælles sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til de aktiviteter, som personen er blevet pålagt som led i den skærpede rådighedssanktion.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag og økonomiske situation. Derfor er det vigtigt i forhold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen, hvis personen får to eller flere afgørelser for udeblivelser m.v., der kan føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måneder, og om hvad personen skal gøre for igen at få ret til hjælp. Det gælder i særlig grad i forhold til aktivitetsparate, hvorfor kommunen skal foretage en række ekstra skridt, før den kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Efter § 40 a, stk. 3, skal kommunen, inden den træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage eller andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 1, 1. pkt. , efter »en person« indsættes », der er uddannelses- eller jobparat,«.

Den foreslåede ændring medfører, at § 40 a alene vil omfatte uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelses- eller kontanthjælp. Den skærpede rådighedssanktion vil dermed ikke længere finde anvendelse for aktivitetsparate personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås endvidere, at § 40 a, stk. 3, ophæves.

§ 40 a, stk. 3, regulerer kommunens pligt til partshøring af aktivitetsparate modtagere af hjælp, inden kommunen træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en konsekvens af, at den skærpede rådighedssanktion, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås afskaffet for aktivitetsparate modtagere af hjælp. Som følge af at den skærpede rådighedssanktion ikke længere vil skulle omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil bestemmelsen om partshøring af aktivitetsparate i § 40 a, stk. 3, i loven være overflødig, og det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås i § 40 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., at ændre »stk. 4« til: »stk. 3«. Det foreslås endvidere i § 40 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2-4«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om ophævelse af § 40 a, stk. 3, jf. forslaget til § 1, nr. 3, hvorved henvisningen til stk. 4 skal ændres til en henvisning til stk. 3, og henvisningen til stk. 2, 4 og 5 skal ændres til en henvisning til stk. 3-5. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Den gældende overskrift til kapitel 13 a i lov om aktiv socialpolitik er ”Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.” Kapitlet indeholder de to bestemmelser § 98 a og § 98 c.

Det fremgår af den gældende § 98 a i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.

Det fremgår af den gældende § 98 c i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 98 c er ikke anvendt til fastsættelse af regler.

Et forslag til § 98 b om digitale sagsbehandlingsskridt blev vedtaget af Folketinget i 2013, men er ikke sat i kraft. Det fremgår således af § 8, stk. 2, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lovens § 1, nr. 105. Dette er ikke sket og forventes ikke at ske.

Der er således ikke bestemmelser i kapitel 13 a i lov om aktiv socialpolitik om digitale sagsskridt eller digital kommunikation om afgørelser m.v.

Det foreslås derfor, at overskriften til kapitel 13 a ændres til: »Registerbaseret sagsbehandling«.

Det foreslåede vil medføre, at der i overskriften ikke længere vil blive henvist til indhold i kapitlet, som ikke er gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 og 8

Det fremgår af den gældende § 98 c i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 98 c er ikke anvendt til fastsættelse af regler.

Det foreslås, at der i § 98 a indsættes et stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen.

Der er tale om en videreførelse af den del af § 98 c, som handler om bemyndigelse til at fastsætte regler om forhold omfattet af § 98 a. Bemyndigelsen foreslås af ordenshensyn flyttet fra § 98 c til § 98 a, da der med ophævelsen af adgangen til at sætte § 98 b i kraft ellers vil være en tom plads i rækkefølgen af bestemmelser i kapitel 13 a.

Det foreslås endvidere, at § 98 c ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at bemyndigelsesbestemmelsen med lovforslagets § 1, nr. 7, flyttes til § 98 a som et nyt stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 105, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), at der efter kapitel 13 i lov om aktiv socialpolitik foreslås indsat et nyt kapitel 13 a om registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.

Det foreslåede kapitel 13 a indeholder tre bestemmelser. Efter § 98 a skal kommunen, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til. Efter § 98 b skal kommunen som udgangspunkt anvende digital kommunikation, når kommunen sender partshøringer og afgørelser efter kapitel 4. Efter § 98 c kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b.

Det fremgår af ændringslovens § 8, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog bl.a. stk. 2.

Det fremgår af ændringslovens § 8, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105.

De foreslåede § 98 a og § 98 c trådte i kraft den 1. januar 2014. Den foreslåede § 98 b er ikke sat i kraft.

Med lov om Digital Post, som blev vedtaget af Folketinget i juni 2012, er der fastsat regler om digital kommunikation mellem kommunerne og borgerne. Det har medført, at § 98 b er overflødiggjort, og at der ikke længere er behov for, at bestemmelsen kan sættes i kraft.

Det foreslås, at »§ 98 b, som affattet ved § 1, nr. 105, ophæves«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvormed beskæftigelsesministerens mulighed for at sætte bestemmelsen i kraft fjernes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), at loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5, og af § 8, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105.

Beskæftigelsesministeriet har ikke fastsat et tidspunkt for ikrafttræden af § 98 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at i § 8, stk. 2, ændres »§ 1, nr. 63, og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105« til: »og § 1, nr. 63«.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte et tidspunkt for ikrafttræden af § 98 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter blandt andet § 91 i lov om aktiv socialpolitik og § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår ydelser efter §§ 6 og 85 a.

Det fremgår af ligningslovens § 8 O, at skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens kapitel 7, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Det betyder, at det først er på tilbagebetalingstidspunktet, at personens skattepligtige indkomst nedsættes, og at personen derved får en reduktion af skatten på baggrund af en reel tilbagebetaling af ydelsen.

For tilbagebetalingspligtige ydelser, der ikke er nævnt i ligningslovens § 8 O, skal der ske en regulering af den skattepligtiges indkomstansættelse for det indkomstår, hvor ydelsen blev udbetalt til den skattepligtige, idet det tilbagebetalte bruttobeløb skal fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst for udbetalingsåret.

Ifølge § 33 i skatteindberetningsloven skal kommunerne for hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler. Indberetningerne sikrer, at fradragene efter ligningslovens § 8 O kan fortrykkes på årsopgørelsen for den, der foretager tilbagebetalingen, i det omfang denne modtager en fortrykt årsopgørelse.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 O ændres, så »Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven,« ændres til: »Skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

Det vil betyde, at tilbagebetalingspligtige skattepligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats først vil skulle fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet faktisk tilbagebetales.

Det tilbagebetalte beløb vil således først skulle indgå i årsopgørelsen på tidspunktet for tilbagebetalingen. Dette vil gøre det mere gennemskueligt for borgerne samt lette sagsbehandlingen for kommunerne.

Det drejer sig om følgende skattepligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik:

1. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (hjælp i kontanthjælpssystemet)

2. Supplerende hjælp svarende til kontanthjælp - §§ 25 a, 27, 27 a og 27 b

3. Efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a

4. Ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb

5. Ressourceforløbsydelse ved jobafklaringsforløb

6. Revalideringsydelse

7. Ledighedsydelse

Det drejer sig endvidere om følgende skattepligtige ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1. Fleksløntilskud

2. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 33, at kommunerne skal foretage indberetning til indkomstregisteret hver måned, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens kapitel 7 for hver enkelt indbetaler.

Indberetningerne sikrer, at fradragene efter ligningslovens § 8 O kan fortrykkes på årsopgørelsen for den, der foretager tilbagebetalingen, i det omfang denne modtager en fortrykt årsopgørelse.

Som følge af forslaget til ændring af ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, hvor der ændres på, hvilke ydelser der er omfattet af denne bestemmelse, skal der foretages en konsekvensændring i skatteindberetningslovens § 33.

Det foreslås derfor, at i skatteindberetningslovens § 33 ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er modtaget i kalendermåneden«.

Med ændringen vil kommunerne skulle behandle alle ydelser i lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på samme måde.

Det vil betyde, at kommunerne vil skulle foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er modtaget i måneden.

Med ændringen vil der således være overensstemmelse mellem de ydelser, der fremgår af ligningslovens § 8 O samt skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister.

Ændringen vil sikre, at indberetningerne fortsat understøtter fortryk af de tilbagebetalinger på årsopgørelsen af alle de ydelser, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, samt at ydelserne i ligningslovens § 8 O og § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om en indkomstregister, som affattet ved lovens § 5, nr. 1, omfatter de samme ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister, at følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret: Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens kapitel 7, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 33.

Som følge af forslaget til ændring af ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, skal der foretages en konsekvensændring i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister.

Det foreslås derfor, at i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister ændres »kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven« til: »skattepligtige ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Med ændringen vil kommunerne skulle behandle alle ydelser i lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på samme måde.

Det vil indebære, at kommunerne vil skulle foretage indberetning til indkomstregisteret om tilbagebetalinger af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af skatteindberetningslovens § 33.

Med ændringen vil der således være overensstemmelse mellem de ydelser, der fremgår af ligningslovens § 8 O samt skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister.

Ændringen vil sikre, at indberetningerne fortsat understøtter fortryk af de tilbagebetalinger på årsopgørelsen af alle de ydelser, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 O, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, samt at ydelserne i ligningslovens § 8 O og § 33 i skatteindberetningsloven, som affattet ved lovens § 4, nr. 1, omfatter de samme ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 3-5 først træder i kraft den 1. januar 2026.

Med lovens §§ 3-5 ændres i ligningslovens § 8 O, skatteindberetningslovens § 33 og § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister.

Baggrunden for tidspunktet for ikrafttrædelse er, at der vil skulle ske tilretninger i it-systemerne, som understøtter skatteberegningen og årsopgørelserne, således at reglerne vil gælde for hele 2026 og fremtidige skatteår.

Det foreslås i stk. 3 , at afgørelser om skærpet rådighedssanktion, som er truffet overfor aktivitetsparate modtagere af hjælp efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, før lovens ikrafttræden, bortfalder ved lovens ikrafttræden.

Forslaget vil indebære, at aktivitetsparate personer, som forud for lovens ikrafttræden har mistet deres hjælp som følge af en sanktion efter § 40 a i loven, fra lovens ikrafttræden igen vil blive berettiget til hjælp, hvis de almindelige betingelser for hjælp er opfyldt. Kommunerne vil skulle give meddelelse til de pågældende personer om, at de fra tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke længere vil være omfattet af sanktionen efter § 40 a i loven, og at de efter dette tidspunkt ikke mister retten til hjælp.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og de vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland. Det skyldes, at de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.