Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 19

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 19

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. juni 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 10, 11 og 12, foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for forrentningen m.v. ved tilbagebetaling af kildeskatter og nedsættelse af rentesatsen i udbyttesager m.v. indebærer disse, at rentenedsættelsen vil få virkning fra den 15. juni 2022 for både igangværende og nye sager om anmodninger om refusion af udbytteskat m.v., så rentesatsen fra det tidspunkt vil være nedsat fra 4,8 pct. til 3,4 pct. Er der i en igangværende sag krav på renter efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., vil renten, der beregnes pr. påbegyndt måned, for juni 2022 blive beregnet ud fra en rentesats på 4,8 pct. p.a., mens den for juli 2022 vil blive beregnet ud fra en rentesats på 3,4 pct. p.a.

Det betyder herudover, at § 7 og § 18 vil træde i kraft den 15. juni 2022, og at ikrafttrædelsestidspunktet for indførelse af afgifter på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker samt sammenlægningen af afgiftssatser for røgfri tobak og den dertilhørende stempelmærkeordning dermed udskydes med 3 måneder fra den 1. juli 2022 til den 1. oktober 2022. Tilsvarende vil bestemmelsen om godtgørelse af afgift af røgfri tobak træde i kraft den 15. juni 2022. Bestemmelsen angår dog varer, der er på lager den 1. oktober 2022 eller som virksomhederne tager retur fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. januar 2023.

For så vidt angår den i lovforslagets § 16 foreslåede ophævelse af angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9 indebærer lovforslagets § 19, stk. 1, at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen fra og med den 15. juni 2022 vil blive nedsat fra 350 mio. kr. til den normale beløbsgrænse på 200.000 kr.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 5, der vedrører ophævelsen af kildeskattelovens § 62 B, skal træde i kraft den 15. december 2022.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, foreslås kildeskattelovens § 62 B om opkrævning af månedlige renter af restskatter fastsat ved taksation ophævet som en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, idet den foreslåede nye bestemmelse i kildeskattelovens § 61, stk. 2, 3. pkt., også vil omfatte en restskat fastsat af Skatteforvaltningen ved taksation, da taksation netop foretages, fordi den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt, jf. skattekontrollovens § 74. Det foreslås i § 19, stk. 4, nedenfor, at bl.a. lovens § 1, nr. 1, skal have virkning for årsopgørelser, der udskrives den 15. december 2022 eller senere. Ophævelsen af kildeskattelovens § 62 B må derfor først ske, når rentebestemmelsen i kildeskattelovens § 61, stk. 2, 3. pkt., jf. lovens § 1, nr. 1, har fået virkning.

Det foreslås i stk. 3, at lovens §§ 4, 6, 8, 9, 11, 12, 15 og 17 træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede betyder, at de i lovforslagets § 4, nr. 1, og § 11, nr. 1, foreslåede udvidelser af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for reguleringer af momsen og lønsumsafgiften som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent vil træde i kraft den 1. januar 2023.

Som det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 2, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 12, nr. 2, og § 15, nr. 2, foreslås det, at reguleringerne af det tilbagebetalingsberettigede beløb efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og vandafgiftsloven som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms vil skulle ske efter reglerne i momslovens § 38, stk. 4. Det betyder, at virksomheder, der foretager foreløbige angivelser og efterfølgende foretager en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms, ikke vil blive pålagt at skulle betale renter fra sidste rettidige betalingsdag for den pågældende afgiftsperiode.

Med lovforslagets § 17 foretages en ændring af CO2-afgiftsloven, som er en konsekvens af den i lovforslagets § 6, nr. 2, foreslåede ændring af elafgiftsloven.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 1, 3 og 4, der vedrører kildeskattelovens § 61, stk. 2, 3. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., og at lovens § 3, nr. 1, 4 og 5, der vedrører selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 1., 6. og 7. pkt., skal have virkning for årsopgørelser, der udskrives den 15. december 2022 eller senere.

Forslaget skyldes behovet for ændringer i flere af Skatteforvaltningens systemer.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at skatteministeren skal fastsætte, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovens § 2, nr. 2, skal have virkning.

Forslaget skyldes behovet for at sikre den nødvendige systemmæssige understøttelse af bestemmelsen. Det er således uklart, hvornår de nødvendige systemtilpasninger vil kunne være gennemført.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at indtil opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovens § 2, nr. 2, skal have virkning, skal der gælde, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Forslaget skyldes, at opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., med den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 15. juni 2022 vil blive nyaffattet med virkning fra denne dato, men indtil bestemmelsen med den nyaffattede ordlyd skal finde anvendelse, jf. lovforslagets § 19, stk. 5, 1. pkt., vil der være behov for at kunne anvende bestemmelsen med den ordlyd, der er gældende i dag, dvs. ordlyden inden den ændrede affattelse ved lovens § 2, nr. 2.

Det foreslås i stk. 6, at opkrævningslovens § 5, som affattet ved lovens § 2, nr. 3, fra og med den 15. juni 2022 skal have virkning for

1. udbytteskat, renteskat og royaltyskat,

2. situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

3. situationer, hvor en virksomhed har indgivet sin første angivelse rettidigt, hvorefter virksomheden ændrer den tidligere angivelse til et højere beløb efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

4. situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget, og

5. situationer, hvor en virksomhed efter at have været drevet uregistreret registreres med tilbagevirkende kraft og dermed for sent indgiver sin første angivelse.

I chokoladeafgiftslovens § 14 er det bestemt, at registrerede oplagshavere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive vægten af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6, 7 og 8, og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen. Efter § 2, stk. 4, i opkrævningsloven, hvilken lov bl.a. gælder for opkrævningen af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger, er sidste rettidige angivelses- og betalingsfrist identiske, men efter chokoladeafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., skal afgiften af den tilgang af varer, der i en måned er sket til en virksomhed, som opgør den afgiftspligtige vægt efter § 7, stk. 1, være indbetalt senest den 15. i den 2. måned efter varernes tilgang. Efter chokoladeafgiftslovens § 15, stk. 2, er der således ikke sammenfald mellem angivelsesfristen og betalingsfristen. Lovforslagets § 19, stk. 6, nr. 3 og 4, omhandler sådanne situationer, hvor angivelses- og betalingsfristen ikke er identiske.

For disse krav og situationer er Skatteforvaltningen i stand til at anvende opkrævningslovens § 5 med den foreslåede nyaffattelse allerede fra og med lovens ikrafttræden den 15. juni 2022.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at skatteministeren skal fastsætte, fra og med hvilken dag lovens § 2, nr. 3, der vedrører opkrævningslovens § 5, skal have virkning for andre krav og situationer end de i stk. 6 nævnte.

For situationer, hvor en virksomhed som følge af en for sen angivelse har fået foretaget en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, og herefter indsender en angivelse, der skal afløse den foreløbige fastsættelse, og situationer med efterangivelser som følge af en urigtig første angivelse, jf. dog ovenfor om stk. 6, nr. 3 og 4, vil skatteministeren derfor skulle fastsætte, hvornår opkrævningslovens § 5 med den nyaffattede ordlyd skal have virkning.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at skatteministeren skal kunne bestemme, at lovens § 2, nr. 3, der vedrører opkrævningslovens § 5, skal have virkning fra forskellige tidspunkter for de enkelte krav, situationer og systemer, som skal reguleres af og understøtte anvendelsen af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at indtil lovens § 2, nr. 3, der vedrører opkrævningslovens § 5, skal have virkning, jf. 1. og 2. pkt., skal der gælde, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Forslaget skyldes, at indtil opkrævningslovens § 5 med den nyaffattede ordlyd skal finde anvendelse for de krav og situationer, der ikke omfattes af lovforslagets § 19, stk. 6, vil der være behov for at kunne anvende bestemmelsen med den ordlyd, der er gældende i dag, dvs. ordlyden inden den ændrede affattelse ved lovens § 2, nr. 3.

Lovens § 19, stk. 7, skyldes behovet for at sikre den nødvendige systemmæssige understøttelse af regelændringen med nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5. Det er således uklart, hvornår de nødvendige systemtilpasninger vil kunne være gennemført. Derudover vil der være behov for fortsat at kunne anvende den gældende bestemmelse i opkrævningslovens § 5 til og med dagen før den dag, hvor bestemmelsen med nyaffattelsen skal have virkning.

Hvis skatteministeren f.eks. bestemmer, at opkrævningslovens § 5 med den foreslåede nyaffattelse skal have virkning fra og med den

1. januar 2023 for situationer, hvor en virksomhed indgiver en efterangivelse, dvs. søger at berigtige en tidligere angivelse, vil opkrævningslovens § 5, som den er affattet i dag, fortsat skulle have virkning til og med den 31. december 2022.

Det foreslås i stk. 8, at er der for skattepligtige, der ved lovens ikrafttræden bliver omfattet af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, inden lovens ikrafttræden begyndt at påløbe renter af krav på tilbagebetaling af skat af udbytte, royalty eller renter, påløber der fra og med dagen for lovens ikrafttræden og til og med dagen for udbetalingen en daglig rente beregnet efter rentesatsen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.

Forslaget indebærer, at er der allerede inden lovens ikrafttrædelse begyndt at påløbe renter af krav på tilbagebetaling af skat af udbytte, royalty eller renter, og bliver den skattepligtige ved lovens ikrafttræden omfattet af kildeskattelovens § 69 B, jf. den i lovens § 1, nr. 10, foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 69 B, vil der fortsat skulle påløbe daglige renter, uanset at forrentningen af refusionskrav, der tilhører skattepligtige, der omfattes af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, først påbegyndes, når der er gået 6 måneder efter Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.

Renterne skal efter det foreslåede stk. 8 beregnes ved anvendelse af rentesatsen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., som denne bestemmelse er affattet ved lovens § 1, nr. 11, og renterne vil påløbe med denne sats fra og med dagen for lovens ikrafttræden og til og med dagen for udbetalingen.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 10, sker forrentningen af krav på udbetaling af indeholdt kildeskat i de tilfælde, hvor tilbagesøgningen af indeholdt kildeskat ikke er omfattet af kildeskattelovens § 69 B, efter renteloven, hvilket er beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.12.3. Ifølge disse regler vil der ske en rentetilskrivning, når der er gået mere end 30 dage fra den dag, hvor Skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat. Rentesatsen bestemmes efter rentelovens § 5, hvor det af stk. 1 fremgår, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i renteloven den officielle udlånsrente, som Nationalbanken fastsætter henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Hvis anmodningen om tilbagebetaling er indgivet den 16. maj 2022, vil 30.-dagen være den 15. juni 2022. I denne situation vil der ved ikrafttrædelsen ikke være udløst noget rentekrav efter de ovenfor beskrevne regler og heller ikke blive det efterfølgende, idet den skattepligtige fra og med ikrafttrædelsesdagen den 15. juni 2022 omfattes af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt. Hvis anmodningen om tilbagebetaling derimod er indgivet før den 16. maj 2022, vil der være påbegyndt en renteberegning efter de ovenfor beskrevne regler om daglige renter, og denne forrentning vil som nævnt ovenfor fortsætte, men med rentesatsen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., som denne bestemmelse er affattet ved lovens § 1, nr. 11.

Lovens § 19, stk. 8, skyldes, at det kunne være uklart, hvordan eksisterende rentekrav for skattepligtige, der ikke tidligere var omfattet af kildeskattelovens § 69 B, skulle behandles.

Det foreslås i stk. 9, at regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 4, jf. lovens § 2, nr. 4.

Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte to nye stykker – stk. 2 og 3 – i opkrævningslovens § 8 (jf. lovforslagets § 2, nr. 4) har den konsekvens, at den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, bliver til § 8, stk. 4.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.