Indtægtsloftsloven § 12

Bestemmelsen i § 12 omhandler stiftelsesdato, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato.

Det foreslås i stk. 1, at krav på betaling stiftes og forfalder den første dag efter afregningsperioden, og at betaling skal ske senest den 1. i den femte måned efter afregningsperiodens udløb.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet på betaling både stiftes og forfalder til betaling den første dag efter afregningsperioden, uanset hvilken af de to afregningsperioder der er tale om, jf. § 11, stk. 1. For den første afregningsperiode vil kravet således blive stiftet og forfalde den 1. marts 2023, mens kravet for den anden afregningsperiode vil blive stiftet og forfalde den 1. juli 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at den 1. i den femte måned efter afregningsperiodens udløb vil være den sidste rettidige betalingsdag, uanset hvilken af de to afregningsperioder der er tale om, jf. § 11, stk. 1. For den første afregningsperiode vil kravet således have den 1. juli 2023 som sidste rettidige betalingsdag, mens kravet for den anden afregningsperiode vil have den 1. november 2023 som sidste rettidige betalingsdag.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at angivelsen vil skulle ske elektronisk efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning eller foretages på en særlig blanket, der vil kunne rekvireres hos Skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 11, stk. 2. Det vil af denne grund kunne forekomme, at angivelsen skal registreres manuelt af Skatteforvaltningen i Skatteforvaltningens system, hvorved tidspunktet for registreringen ikke kendes på forhånd. Angivelsen anses for modtaget, når den er kommet frem til Skatteforvaltningen. Det er således ikke afgørende for, om en angivelse er modtaget rettidigt, hvornår Skatteforvaltningen har registreret den i Skatteforvaltningens systemer.

Krav, der skal indbetales til skattekontoen, skal således registreres på skattekontoen, når der er sket angivelse heraf, eller når kravet med sikkerhed kan opgøres, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3. Hvis der til skattekontoen indbetales et beløb til dækning af krav, der ikke er blevet registreret på skattekontoen, vil beløbet blive tilbagebetalt i medfør af § 16 c, stk. 6, medmindre kreditsaldoen på skattekontoen efter denne indbetaling holder sig under den beløbsgrænse på højst 200.000 kr., som en virksomhed kan fastsætte, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse med en betalingsfrist, der ligger en hel måned efter angivelsesfristen, der ifølge den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, skal være den 1. i den fjerde måned efter afregningsperiodens udløb, har til formål at sikre, at Skatteforvaltningen efter modtagelsen af angivelsen vil kunne nå at registrere kravet på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, inden kravet skal betales.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på ind- og udbetalinger efter loven, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om, at ind- og udbetalinger i forhold til producenter, der alene har et personnummer og derfor ikke kan betale eller modtage betaling via skattekontoen, skal ske på anden vis, dvs. til et andet af Skatteforvaltningens opkrævningssystemer.

Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder bestemmelser om skattekontoen, som virksomheder skal anvende til indbetaling af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, punktafgifter m.v. og selskabsskatter, hvis der er tale om selskaber m.v., der omfattes af selskabsskatteloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at betalingen skal indbetales til skattekontoen, ligesom reglerne om skattekontoen i øvrigt vil finde anvendelse på betalingen. Også en udbetaling af for meget indbetalt betaling vil skulle ske til skattekontoen. Det betyder bl.a., at ind- og udbetalinger af skatter og betalinger m.v. omfattet af opkrævningslovens § 16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. § 16 a, stk. 1.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende hos Skatteforvaltningen.

Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Når angivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, er sket, vil betalingen derfor blive registreret på skattekontoen som et skyldigt beløb.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, bestemmes, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, mens det i opkrævningslovens § 16 a, stk. 5, er bestemt, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden. På sidste rettidige betalingsdag for betalingen, jf. herom lovforslagets § 12, stk. 1 og 2, vil betalingen derfor blive debiteret saldoen.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 5, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af kapitel 5 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12, mens det i § 16 a, stk. 7, bestemmes, at udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden.

Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først. På skattekontoen anvendes således et FIFO-princip (first in, first out), og det er derfor ikke muligt at øremærke sin betaling til dækning af et bestemt krav.

Af opkrævningslovens § 16 b, stk. 1, fremgår, at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, jf. dog stk. 2. Reglen skal ses i sammenhæng med den manglende mulighed for øremærkning af betalinger til skattekontoen.

Det er i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør.

På skattekontoen beregnes som følge af den månedlige tilskrivning af de dagligt påløbne renter således renters rente, idet renterne beregnes af saldoen på skattekontoen.

I opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. I stk. 2 bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal.

Af SKM2022. 608. SKTST fremgår, at renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2023 udgør 0,0 pct. Renten efter § 7, stk. 1, udgør derfor 0,7 pct. per måned eller 8,4 pct. per år.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, bestemmes, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, bestemmes, at en kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., men virksomheder kan desuagtet anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør. Denne frist kan ikke afbrydes eller suspenderes.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, bestemmes, at udbetaling af en kreditsaldo afventer skatte- og betalingskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2.

Hvis en virksomhed gennem indbetaling til skattekontoen skaber en kreditsaldo, vil beløbet således – medmindre det holder sig inden for en af virksomheden fastsat beløbsgrænse, jf. ovenfor – blive tilbagebetalt, hvis der ikke inden 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen skal betales et på skattekontoen registreret krav.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis det konstateres, at en producent ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, således at producenten har betalt for lidt efter denne lov, afkræves producenten det skyldige beløb til betaling med den betalingsfrist, der anvendes ved en rettidig angivelse, jf. dog 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til opkrævningslovens § 5, stk. 1, der blev nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 196 som fremsat, side 14 ff. Ved lovændringen blev den tidligere 14-dages betalingsfrist i opkrævningslovens § 5, stk. 1, ophævet for at skabe hjemmel til at beregne renter tilbage i tid, således at virksomheder, der ikke indsender en både korrekt og rettidig angivelse, ikke skal opnå en rentemæssig fordel i forhold til virksomheder, der angiver korrekt og rettidigt, men blot ikke kan betale til tiden.

Afgrænsningen gennem henvisningen til den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 4. pkt., skyldes, at opkrævningslovens § 5, stk. 1, med sin nyaffattede ordlyd fra og med ikrafttrædelsesdagen den 15. juni 2022 indtil videre anvendes på bl.a. forsinkede angivelser, hvorimod den endnu ikke anvendes i situationer, hvor angivelsen er indholdsmæssigt forkert, idet den indeholder et for lavt beløb, således at det manglende beløb skal efteropkræves. Det følger af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022, at skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i § 19, stk. 6, nævnte. Stk. 6 omhandler bl.a. situationer, hvor angivelsen er forsinket, hvorimod situationen med en indholdsmæssigt forkert angivelse omfattes af stk. 7. Af stk. 7, 3. pkt., fremgår, at indtil opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning, jf. 1. og 2. pkt., gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021. Dette indebærer, at indtil den dag, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022, anvendes opkrævningslovens § 5, stk. 1, som den var affattet før ikrafttrædelsen den 15. juni 2022, på krav på efterbetaling, der skyldes en indholdsmæssigt forkert angivelse. Indtil denne dag vil der ved en efterangivelse af betaling skulle gælde en betalingsfrist på 14 dage regnet fra efterangivelsen. Er virksomhedens angivelse af det beløb, der skal betales vedrørende indtægtsloftet, indgivet for sent, vil derimod den betalingsfrist, der skal anvendes ved en rettidig angivelse af beløbet, skulle anvendes og dermed være afgørende for renteberegningen på skattekontoen.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at kan størrelsen af det efter det foreslåede 2. pkt. skyldige beløb eller den afregningsperiode, som beløbet vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, skal Skatteforvaltningen kunne fastsætte beløbet eller den afregningsperiode, som beløbet vedrører, skønsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og betalingsfristen for skønsmæssigt fastsatte beløb vil være den samme som for de beløb, der efter de foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan fastsættes præcist.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at indtil den dag, som skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat som den dag, fra hvilken opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, skal betalingsfristen for kravet efter 2. pkt. være 14 dage fra afgørelsen om betaling, hvis det konstateres, at angivelsen var urigtig.

Denne betalingsfrist vil også gælde for krav, der efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 3. pkt., er fastsat skønsmæssigt, efter at det er konstateret, at angivelsen var urigtig, dvs. indeholdt et forkert beløb.

Da betalingen foreslås at skulle indbetales til skattekontoen, vil betalingen blive omfattet af den systemunderstøttelse, der også anvendes på øvrige indbetalinger til skattekontoen. Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, som nævnt ovenfor nyaffattet, og i den forbindelse udgik betalingsfristen på 14 dage for at skabe hjemmel til at kunne beregne renter tilbage i tid af krav på efterbetaling. For situationer med efterangivelser, der skyldes, at en tidligere angivelse var urigtig, skal skatteministeren dog fastsætte tidspunktet for, hvornår opkrævningslovens § 5 skal finde anvendelse med den nyaffattede ordlyd, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022. Indtil opkrævningslovens § 5 med den nyaffattede ordlyd får virkning, jf. § 19, stk. 7, 1. og 2. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022, gælder ifølge 3. pkt., hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, dvs. at den tidligere ordlyd med 14-dages fristen stadig vil skulle anvendes. Den foreslåede regel skal derfor sikre, at også krav på efterbetaling af betaling vedrørende indtægtsloftet skal omfattes af den renteregel, der gælder for efterbetalingskrav på moms, A-skat m.v. indtil den dag, som skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., fastsætter som anvendelsesdag for opkrævningslovens § 5 med den nyaffattede ordlyd med hensyn til efterbetalingskrav, der skyldes urigtige angivelser.

Det foreslås i stk. 2, 5. pkt., at opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog skal vedrøre renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i 2. pkt.

Opkrævningslovens § 8, stk. 1, giver Skatteforvaltningen mulighed for, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, at meddele fritagelse for betaling af bl.a. rykkergebyrer efter § 6 og renter efter § 16 c, stk. 1 og 2. En debetsaldo på skattekontoen forrentes efter § 16 c, stk. 1, mens toldkrav forrentes efter § 16 c, stk. 2. Da der foreslås hjemmel til at opkræve rykkergebyr efter § 6, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt., og opkræve renter via skattekontoen, jf. § 16 c, stk. 1, bør der tilsvarende kunne meddeles fritagelse for betaling af rykkergebyrer og skattekontorenter, der relaterer sig til betaling vedrørende indtægtsloftet.

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, skal ifølge forarbejderne anvendes restriktivt. Fritagelse kan ske i situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. Nærmere regler herom er fastsat i § 4 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, kan Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5. Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 4, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og skal ifølge Folketingstidende 2021-22, A, L 196 som fremsat, side 75, give Skatteforvaltningen adgang til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5, når det efter en konkret vurdering af årsagen til fejlen, og fejlens art skønnes urimeligt at fastholde forrentningen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse. Ved lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev opkrævningslovens § 5 nyaffattet gennem bl.a. en fjernelse af betalingsfristen på 14 dage for at skabe hjemmel til i efterbetalingssituationer at beregne renter fra udløbet af den betalingsfrist, der skulle være anvendt ved en både rettidig og korrekt angivelse eller indberetning. Når skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, vil der ved efterangivelser, der skyldes, at virksomheden har indgivet en indholdsmæssigt forkert angivelse, blive beregnet renter af efterbetalingskravet fra udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes ved en rettidig angivelse. Det findes derfor rimeligt, at den rentebetalingsfritagelse, som muliggøres med opkrævningslovens § 8, stk. 2, også skal gælde for renter af efterbetalingskrav, der relaterer sig til betalinger vedrørende indtægtsloftet, i de tilfælde, hvor disse renter måtte være beregnet med virkning tilbage i tid fra udløbet af den betalingsfrist, der skulle være anvendt ved en både rettidig og korrekt angivelse af betaling vedrørende indtægtsloftet.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 8, stk. 4, fastslår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3. Det foreslås, at en sådan skattefritagelse tilsvarende skal gælde, hvis der meddeles fritagelse for betaling af renter, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2, med hensyn til renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., jf. ovenfor.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret, udbetales beløbet til virksomheden. I stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

Hvis en virksomhed ved en fejl har indbetalt for meget i betaling, vil det for meget indbetalte beløb således skulle tilbagebetales inden for en frist på 3 uger regnet fra den dag, hvor virksomheden enten har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller hvor Skatteforvaltningen selv har konstateret fejlen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, at ind- og udbetalinger for producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er registret med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde anvendelse for ind- og udbetalinger efter denne lov, skal ske via et andet af Skatteforvaltningens systemer.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at ved for sen indbetaling vil kravet mod sådanne producenter, jf. 1. pkt., skulle forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1.

Ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 1, gælder, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder bestemmelser om skattekontoen, som virksomheder skal anvende til indbetaling af moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, punktafgiftsbetalinger m.v. og selskabsskatter, hvis der er tale om selskaber m.v., der omfattes af selskabsskatteloven.

Som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 2, 1. pkt., skal betalingen ske til skattekontoen, ligesom reglerne om skattekontoen i øvrigt vil finde anvendelse på betalingen. Også en udbetaling af et for meget indbetalt beløb vil skulle ske via skattekontoen. Det betyder bl.a., at ind- og udbetalinger af skatter og betalinger m.v. omfattet af opkrævningslovens § 16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. opkrævningsloven § 16 a, stk. 1.

Indbetaling via skattekontoen vil ikke kunne systemunderstøttes for producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er registreret med et personnummer, idet de ikke har et cvr-nummer.

Bestemmelsen har til formål, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere bestemmelser om, at ind- og udbetalinger i forhold til personer, der udelukkende er registreret med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde anvendelse for ind- og udbetalinger efter den foreslåede lov, og har indtægter, jf. § 7, for den elektricitet, der er produceret fra energikilder omfattet af § 2, der i kalendermåneden er produceret, solgt og leveret fra produktionsanlægget, fratrukket 180 euro per MWh elektricitet, skal ske til et andet af Skatteforvaltningens systemer. Det er umiddelbart forventningen, at de producenter, der omfattes af loven, alle er registreret med et cvr-nummer, men hvis det skulle vise sig, at en eller flere producenter alene har et personnummer, vil betalingen ikke kunne ske til skattekontoen, og det skal da kunne bestemmes, at betalingen – og eventuelt tilbagebetaling – skal ske via et andet af Skatteforvaltningens systemer, f.eks. SAP38.

De betalingsfrister, der anføres i de foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 1 og 2, vil skulle finde anvendelse for producenter, der udelukkende har et personnummer.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at opkrævningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., vil skulle finde tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil skulle vedrøre renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt.

Opkrævningslovens § 6 bestemmer, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter opkrævningsloven. Hvis det bliver aktuelt at fastsætte regler om, at ind- og udbetalinger vedrørende producenter, der alene har et personnummer, skal ske via et andet af Skatteforvaltningens systemer, vil der også skulle kunne opkræves gebyrer, hvis det bliver nødvendigt at rykke producenten for betaling.

Opkrævningslovens § 8, stk. 1, giver Skatteforvaltningen mulighed for, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt at meddele fritagelse for betaling af bl.a. rykkergebyrer efter § 6 og renter efter § 7. Da der foreslås hjemmel til at opkræve rykkergebyr efter § 6 og anvende rentebestemmelsen i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. ovenfor, bør der tilsvarende kunne meddeles fritagelse for betaling af rykkergebyrer og renter, der relaterer sig til sådanne producenters betaling vedrørende indtægtsloftet, jf. herved opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, skal ifølge forarbejderne anvendes restriktivt. Fritagelse kan ske i situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. Nærmere regler herom er fastsat i § 4 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, kan Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5. Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 4, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og skal ifølge Folketingstidende 2021-22, A, L 196 som fremsat, side 75, give Skatteforvaltningen adgang til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5, når det efter en konkret vurdering af årsagen til fejlen og fejlens art skønnes urimeligt at fastholde forrentningen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse. Ved lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev opkrævningslovens § 5 nyaffattet gennem bl.a. en fjernelse af betalingsfristen på 14 dage for at skabe hjemmel til i efterbetalingssituationer at beregne renter fra udløbet af den betalingsfrist, der skulle være anvendt ved en både rettidig og korrekt angivelse eller indberetning. Når skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat, fra og med hvilken dag opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, vil der ved efterangivelser, der skyldes, at virksomheden har indgivet en indholdsmæssigt forkert angivelse, blive beregnet renter af efterbetalingskravet fra udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes ved en rettidig angivelse. Det findes derfor rimeligt, at den rentebetalingsfritagelse, som muliggøres med opkrævningslovens § 8, stk. 2, også skal gælde for renter af efterbetalingskrav, der relaterer sig til betalinger vedrørende indtægtsloftet, i de tilfælde, hvor disse renter måtte være beregnet med virkning tilbage i tid fra udløbet af den betalingsfrist, der skulle være anvendt ved en både rettidig og korrekt angivelse af betaling vedrørende indtægtsloftet.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 8, stk. 4, fastslår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3. Det foreslås, at en sådan skattefritagelse tilsvarende skal gælde, hvis der meddeles fritagelse for betaling af renter, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2, med hensyn til renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., jf. ovenfor.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret, udbetales beløbet til virksomheden. I stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

Hvis en virksomhed ved en fejl har indbetalt for meget i betaling, vil det for meget indbetalte beløb således skulle tilbagebetales inden for en frist på 3 uger regnet fra den dag, hvor virksomheden enten har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller hvor Skatteforvaltningen selv har konstateret fejlen.