Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber)

§ 1

Til nr. 1 (§ 4)

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i erhvervsvirksomhedsloven en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagere i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Det foreslås i § 4, at der som 2. pkt. indsættes »Er andelsselskabet (andelsforeningen) en medarbejderejevirksomhed omfattet af kapitel 5 c, skal fordelingen af overskud dog ske i henhold til § 19 p«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordelingen af et overskud i et A.M.B.A., som er en medarbejderejevirksomhed, vil kunne ske enten ved en lige deling af overskuddet blandt deltagerne eller ud fra følgende fordelingskriterier: deltagernes ansættelsesperiode, arbejdstid eller løn. Deltagerne vil derudover kunne beslutte at lade overskuddet blive i virksomheden.

Der vil gælde to undtagelser. For det første vil deltagere kunne få udbetalt en sædvanlig forrentning af et evt. indskud. Efter administrativ praksis vil normal forrentning af den indskudte kapital indebære, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 procentpoint.

I en medarbejderejevirksomhed vil desuden kunne træffes beslutning om, at deltagere, der har fået deres overskud reduceret, fordi overskuddet er anvendt til at afdrage på købesummen for kapitalandelene i deltagerselskabet, ifølge vedtægten vil kunne have en forlodsret til at få udbetalt en del af overskuddet, indtil beløbet er udlignet.

Der henvises derudover til den foreslåede § 19 p, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted, ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »deltagerselskab« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

I selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 3, defineres en dattervirksomhed som en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. §§ 6 og 7.

Det følger af § 6 i selskabsloven, at et moderselskab sammen med en eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. En virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være et moderselskab.

Det følger af § 7 i selskabsloven, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til dattervirksomheden foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, at der før nr. 1 indsættes et nyt nummer, som fastsætter, at ved deltagerselskab forstås a) et aktie- eller anpartsselskab, hvori deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte, eller b) et aktie- eller anpartsselskab som ejer en dattervirksomhed, jf. selskabslovens § 5, nr. 3, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, jf. § 19 o.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet deltagerselskab anvendes, refereres der til det aktie- eller anpartsselskab, hvorfra kapitalandele overdrages til medarbejderejevirksomheden.

Deltagerselskabet kan enten være et selskab, hvor medarbejderne direkte er ansat i, eller det kan være et selskab, som har bestemmende indflydelse over en dattervirksomhed, hvor medarbejderne er ansat i. Ejerskabet kan dermed ske gennem flere holdingselskaber eller driftsselskaber, når blot deltagerselskaber indirekte har den bestemmende indflydelse i det selskab, som medarbejderne er ansatte i.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at det kun er kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab, der kan overdrages som led i generationsskifte til medarbejderne, mens dattervirksomhederne kan være en anden virksomhedsform. Der kan f.eks. overdrages kapitalandele i et aktieselskab, som har bestemmende indflydelse over en virksomhed med begrænset ansvar eller et interessentskab (I/S). Der vil desuden kunne være mere end én dattervirksomhed.

Til nr. 3 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted, ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »medarbejderejevirksomhed« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, at der indsættes et nyt nummer, der fastsætter, at ved medarbejderejevirksomhed forstås en virksomhed med begrænset ansvar, jf. §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer mere end en tredjedel af et deltagerselskab igennem, jf. § 19 m.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet medarbejderejevirksomhed anvendes i sammenhæng med erhvervsvirksomhedsloven, vil det være virksomheder med begrænset ansvar, som opfylder betingelsen i det foreslåede § 19 m om mere end en tredjedels ejerskab af kapitalandelene og stemmerettigheder.

Begrebet medarbejderejevirksomhed må ikke forveksles med de øvrige virksomheder med begrænset ansvar, der kan være ejet af medarbejdere eller af deltagere, der på anden vis bidrager med egen arbejdsindsats, men som ikke overtager kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4 (§§ 19 k-19 r)

Det følger af § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje). Det fremgår desuden af stk. 2, at virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægten optages en bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4. Det følger af stk. 3, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2. Det følger desuden af stk. 4, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægten på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Derudover følger det af stk. 5, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Det følger af § 11, stk. 1, 1.-3. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Det skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden. Desuden optages oplysning om virksomhedens navn, adresse, hjemstedskommune, formål og regnskabsår.

Det følger af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 19 h, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer desuden, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel. Det følger af stk. 2, at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden en betingelse, at der i vedtægten optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelsen til den bundne reserve og om virksomhedens opløsning. Det følger af stk. 3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system. Det følger af stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne. Det følger af stk. 5, at ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende. Det følger af stk. 6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.

Det følger af § 19 i, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 5 b fører tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden efter § 19 h, stk. 1. Det følger af stk. 2, at ændringer af bestemmelsen om den bundne reserve eller opløsningsbestemmelse i vedtægten, jf. § 19 h, stk. 1, kun kan ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om den bundne reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

Det følger af § 19 j, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægten kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten. Det følger af stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver, af virksomhedens ledelse eller revisor.

Det følger af § 20 a, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i de i nr. 1-11 nævnte tilfælde. Det omfatter bl.a. tilfælde, hvor virksomheden ikke længere opfylder § 3, jf. nr. 1, tilfælde, hvor virksomheden ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller virksomhedens vedtægt, jf. nr. 3, og tilfælde, hvor virksomheden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 b, stk. 1, eller § 17 h, stk. 1, jf. nr. 7.

Det følger af § 22 i erhvervsvirksomhedsloven, at undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der tillægges udpantningsret.

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om, at en virksomhed med begrænset ansvar kan stiftes med henblik på at overtage kapitalandele i et kapitalselskab, hvori deltagerne er ansatte, eller hvor deltagerne er ansat i en virksomhed, som dette selskab har bestemmende indflydelse over, med skattemæssig succession.

Selskabslovens §§ 35-38 indeholder bestemmelser om indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter.

Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal kapitalselskabet overtage andre værdier end kontanter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.

Det følger af selskabslovens § 37, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Selskabslovens §§ 133 og 149 og § 24 i revisorloven finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Det følger af § 115 i selskabsloven, at bestyrelsen i kapitalselskaber skal varetage den overordnede strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal desuden påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, og at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og at bestyrelsen således til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger af selskabslovens § 117, at i selskaber med både en bestyrelse og en direktion, skal direktionen varetage den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Direktionen skal endvidere sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, jf. § 118 i selskabsloven.

Det følger af § 2, stk. 1, litra a og d, i ATP-loven, at medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog stk. 3, lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe, samt personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Det følger af § 15, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Hjemlen i § 15, stk. 1, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det almindelige årsbidrag udgør 3.564 kr., jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår, hvor meget henholdsvis lønmodtagers og arbejdsgivers andel af det samlede årsbidrag udgør. Det fremgår af bilag 1, at der først skal betales ATP, når medarbejderen har arbejdet et vis minimum antal timer, som fastsættes til:

– Mindst 39 timer per måned (for månedslønnede)

– Mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede)

– Mindst 9 timer per uge (for ugelønnede)

Hvis en medarbejder arbejder mindre end de ovenfor anførte satser, skal hverken medarbejder eller arbejdsgiver betale arbejdsmarkedets tillægspension.

Det foreslås, at der efter kapitel 5 b i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 5 c med overskriften »Medarbejdereje gennem erhvervelse af kapitalandele i deltagerselskabet«.

De bestemmelser, der foreslås indført som kapitel 5 c, vil fastsætte, hvilke betingelser i erhvervsvirksomhedsloven en virksomhed med begrænset ansvar skal opfylde, for at en virksomhedsejer vil kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession i henhold til de foreslåede regler herom i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.-3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 k)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 k om anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 5 c.

Det foreslås i § 19 k, stk. 1, at en medarbejderejevirksomhed skal have til formål helt eller delvist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i medarbejderejevirksomhedens vedtægt skal stå, at virksomhedens formål er helt eller delvist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i.

Virksomhedens formål vil fortsat skulle registreres i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at medarbejderejevirksomheden har andre formål end helt eller delvist at eje deltagerselskabet.

Det foreslås i § 19 k, stk. 2, at en medarbejderejevirksomhed kan erhverve kapitalandele i et deltagerselskab, når betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejer vil kunne overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. §§ 3 og 4, som medarbejderne er deltagere i, med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven §§ 35 G - K og de efterfølgende betingelser i det foreslåede kapitel 5 c.

Hvis en virksomhedsejer ønsker at overdrage kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed via sit holdingselskab kan parterne vælge, at dette skal ske ved anvendelse af de foreslåede regler i kapitel 5 c. Medarbejderejevirksomheden vil dermed også blive omfattet af forslaget til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j. Reglerne om overdragelse med skattemæssig succession vil ikke være relevant, da et salg af kapitalandelene (datterselskabsaktierne) efter gældende regler vil være skattefrit for holdingselskabet.

En virksomhedsejer vil dermed kunne gennemføre et generationsskifte af virksomheden til medarbejderne via en medarbejderejet virksomhed.

Det følger af den foreslåede definition af medarbejderejevirksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at muligheden for generationsskifte til medarbejderne vil skulle ske via en virksomhed med begrænset hæftelse, dvs. et A.M.B.A. eller F.M.B.A. der er stiftet i henhold til erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4. Det vil betyde, at medarbejderejevirksomheden vil skulle følge de generelle lovkrav, der gælder for henholdsvis A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, både i henhold til erhvervsvirksomhedsloven og anden lovgivning, f.eks. årsregnskabsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at der vil skulle være tale om overdragelse af kapitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et selskab, som har bestemmende indflydelse over den virksomhed, som deltagerne er ansatte i.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar ikke opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c, vil der ikke kunne ske overdragelse af kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i, med skattemæssig succession, jf. lovforslaget § 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at for at opnå skattemæssig succession vil der skulle være tale om overdragelse af kapitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et selskab, som har bestemmende indflydelse over den virksomhed, deltagerne er ansatte i. Den foreslåede bestemmelse vil således gøre det muligt at overtage et selskab, som har flere underliggende dattervirksomheder med ansatte i.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægt er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.

I tilfælde af at Erhvervsstyrelsen finder, at medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens § 3, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning ved skifteretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1. Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 7.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning iagttage proportionalitetsprincippet. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil derfor være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at sende de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet ikke er i overensstemmelse med loven, vil styrelsen som tvangsmiddel kunne pålægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22.

Det foreslås i § 19 k, stk. 3, at hver deltager i en medarbejderejevirksomhed har én stemme på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hver deltager kan gøre deres indflydelse gældende på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling med lige stemmeret.

Det vil betyde, at vedtægtsbestemmelser, som fastsætter en anden fordeling af stemmer, dermed ikke er gyldige. Det samme gør sig gældende for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det vil desuden medføre, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for, at der kunne ske overdragelse med skattemæssig succession.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 l)

Det foreslås i § 19 l, stk. 1, 1. pkt., at en ejer af et deltagerselskab skal fremsætte tilbud over for samtlige medarbejdere, jf. § 19 o, stk. 2 og 3, i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomheder om, at en medarbejderejevirksomhed, som er stiftet af medarbejderne, helt eller delvist kan erhverve kapitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejers tilbud om at overdrage sin virksomhed til medarbejderne skal sendes til alle medarbejdere, jf. de foreslåede § 19 o, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 19 l, stk. 1, 2. pkt., at acceptfristen for tilbuddet skal være minimum 10 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilbuddet vil skulle have en acceptfrist for medarbejderne på mindst 10 uger fra tilbuddet afgives.

Der er tale om en minimumsfrist. Virksomhedsoverdrageren kan derfor godt fastsætte en længere frist end 10 uger.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at juli måned ikke medregnes ved fastsættelsen af fristen på mindst 10 uger.

Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågældende antal julidage ind i august måned. Hvis fristen løber på begge sider af juli måned, forlænges fristen blot med hele juli måned, hvilket svarer til 31 dage. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 1. pkt., at tilbuddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 36, stk. 1 og § 37, der indeholder en erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til overdragelsessummen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedsoverdragerens tilbud om at overdrage deltagervirksomheden helt eller delvist til medarbejderne skal være ledsaget af en vurderingsberetning med erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til den tilbudte overdragelsessum.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om vurderingsberetninger, der gælder ved indskud i et kapitalselskab, der består i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 36, stk. 1 og § 37. Det indebærer, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om fremgangsmåden ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Det indebærer også, at det alene er uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, som kan udarbejde vurderingsberetningen. Parterne har som udgangspunkt aftalefrihed i forhold til, hvor mange og hvilke uvildige sagkyndige vurderingsmænd der skal udpeges til at udarbejde vurderingsberetningen, men vurderingsmænd udpeget af virksomhedsoverdrageren skal imidlertid være godkendte revisorer.

Det er op til parterne at blive enige om, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, herunder om det skal ske ved kontant betaling, ved hel eller delvis gaveoverdragelse fra virksomhedsoverdrageren, eller ved at der løbende afdrages på overdragelsessummen i takt med, at der udbetales udbytte fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden. Det er således ikke et krav, at det fremgår af tilbuddet, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, men det må forventes at være en information, der er nødvendig at oplyse, for at medarbejderne kan træffe beslutning om, hvorvidt de vil gå videre i forhandlingerne, jf. det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 2. pkt., at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet ikke kan fremsættes, hvis den vedlagte vurderingsberetning er dateret mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 3. pkt., at overskrides fristen, skal vurderingen foretages på ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet om at overtage hele eller dele af deltagerselskabet er ugyldigt, hvis vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddet fremsættes for medarbejderne.

Det foreslås i § 19 l, stk. 3, 1. pkt., at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, omfattet af en overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet orientere lønmodtagerorganisationerne for hvert overenskomstområde om det fremsatte tilbud, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerselskabets centrale ledelsesorgan skal orientere de relevante lønmodtagerorganisationer om, at der er fremsat et tilbud om overdragelse af kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed.

Fristen vil løbe i 14 dage, efter at tilbuddet er fremsat for medarbejderne. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at juli måned ikke medregnes ved beregningen af fristen på 14 dage.

Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågældende antal julidage ind i august måned. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Der vil alene være tale om en orientering, som har til formål at give lønmodtagerorganisationerne mulighed for at række ud til medarbejderne for at drøfte, om transaktionen f.eks. indebærer utilsigtede konsekvenser for medarbejdernes lønmodtagerstatus. Det vil derimod ikke være en forudsætning, at lønmodtagerorganisationen godkender den forestående transaktion eller udkastet til overdragelsesaftale eller vedtægt.

Det er det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet, som skal påse, at der sker behørig orientering.

Det centrale ledelsesorgan vil være bestyrelsen, hvis deltagerselskabet er organiseret med en bestyrelse og en direktion, og direktionen, hvis deltagerselskabet alene er organiseret med en direktion. Har deltagerselskabet både en direktion og et tilsynsråd, vil det centrale ledelsesorgan være direktionen.

Manglende iagttagelse af pligten til at orientere lønmodtagerorganisationerne vil kunne straffes med bøde efter lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i § 19 l, stk. 3, 2. pkt., at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde, skal den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan orienteres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er krav om orientering af flere lønmodtagerorganisationer inden for samme overenskomstområde.

Det centrale ledelsesorgan vil således have opfyldt sin forpligtelse efter det foreslåede 1. pkt., når det har orienteret den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 1. pkt., at en medarbejderejevirksomhed kan stiftes, når medarbejderne har accepteret tilbuddet, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejderejevirksomhed først kan stiftes, når medarbejderne har accepteret virksomhedsoverdragerens tilbud om at overtage kapitalandele fra deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det ikke vil være muligt at anvende en allerede eksisterende virksomhed med begrænset ansvar som medarbejderejevirksomhed.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 2. pkt., at deltagerkredsen på stiftelsestidspunktet og på tidspunktet for registreringen eller anmeldelse af registreringen, jf. § 10, skal bestå af mindst 5 medarbejdere og udgøres af mere end halvdelen af alle medarbejdere i deltagerselskabet og i dets eventuelle dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles krav til, hvor mange medarbejdere, der er med til at stifte medarbejderejevirksomheden.

Der er således to grænseværdier, der begge skal være opfyldt. For det første skal medarbejderejevirksomheden stiftes af mindst 5 medarbejdere. For det andet skal kredsen af medarbejdere, der stifter medarbejderejevirksomheden, repræsentere mere end halvdelen af alle medarbejdere.

Grænseværdierne skal også være opfyldt på det tidspunkt, hvor virksomheden registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Repræsentationen af mere end halvdelen af medarbejderne vil skulle beregnes ud fra antallet af ansatte i deltagerselskabet, dvs. i det aktie- eller anpartsselskab, som der overdrages kapitalandele i, samt i eventuelle dattervirksomheder.

Hvis der f.eks. påtænkes at gennemføre et generationsskifte til medarbejdereje ved at overdrage kapitalandele i et holdingselskab, som har tre dattervirksomheder med hver 10 ansatte, skal mindst 16 medarbejdere være med til at stifte medarbejderejevirksomheden.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 3. pkt., at grænseværdierne desuden skal være opfyldt på tidspunktet for overdragelse af kapitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grænseværdierne på mindst 5 medarbejdere, der repræsenterer mere end halvdelen af medarbejderne i deltagerselskabet og i dets eventuelle dattervirksomheder, skal være til stede på det tidspunkt, hvor kapitalandelene overgår til medarbejderejevirksomheden.

Skæringstidspunktet for opgørelsen af antallet af deltagere, er den dato, som er fastsat i parternes overdragelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 m)

Det foreslås i § 19 m, stk. 1, 1. pkt., at medarbejderejevirksomheden efter overdragelsen skal eje mere end en tredjedel af kapitalandelene og stemmerettighederne i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved den første overdragelse af kapitalandele fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden skal overføres mindst 33,4 pct. af selskabskapitalen og stemmerettighederne.

Det er ikke et krav, at overførelsen gennemføres af én virksomhedsejer. Overførelsen kan således foretages af f.eks. to virksomhedsejere, der tilsammen råder over den påkrævede ejerandel på mere end en tredjedel.

Når betingelsen om ejerskab på mere end en tredjedel er opfyldt, vil de efterfølgende overdragelser også kunne ske uden beskatning af overdrageren i henhold til de foreslåede §§ 35 G-35 K i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Det foreslås i § 19 m, stk. 2, at de kapitalandele i deltagerselskabet eller i dattervirksomheder, hvori der er ansat deltagere, kan ikke opdeles i klasser, som medfører en begrænsning i medarbejderejevirksomhedens stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andelen af de overdragede kapitalandele mindst skal repræsentere en tilsvarende stemmeret og en tilsvarende ret til udbytte.

Ejerskabskravet vil således ikke kunne opfyldes ved ejerskab igennem B-aktier uden eller med begrænset stemmeret.

Hvis dattervirksomheden, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, ikke er et kapitalselskab, skal stemmeretten og retten til udbytte sikres på anden vis, f.eks. igennem en interessentskabskontrakt, ejeraftale eller lignende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 n)

Det foreslås i § 19 n, stk. 1, 1. pkt., at retten til at indtræde i en medarbejderejevirksomhed skal gælde generelt for medarbejderne, jf. § 19 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejdere, der opfylder det foreslåede medarbejderbegreb i § 19 o, stk. 2 og 3, som udgangspunkt har ret til at indtræde som deltager.

Det vil betyde, at der ikke gyldigt kan indsættes vilkår i vedtægten, som direkte eller indirekte forhindrer personer, der er fyldt 16 år, og i mindst 3 sammenhængende måneder som følge af ansættelse i deltagerselskabet eller i dets eventuelle dattervirksomheder har bidraget til arbejdsmarkedets tillægspension.

Vilkår, som knytter sig til indtræden, f.eks. betaling af indskud, må alene være baseret på objektive kriterier såsom medarbejdernes anciennitet, løn, arbejdstid m.v. At der er tale om en generel medarbejderordning indebærer også, at eventuelle vilkår ikke må være egnede til at sikre, at kun en lille kreds af medarbejdere kan indtræde, f.eks. ved at stille krav om, at ufaglærte skal betale et højere indskud end faglærte.

Beslutningen om optagelse af nye deltagere må i virksomheder med begrænset ansvar ikke være op til generalforsamlingen, men påhviler derimod ledelsen, dvs. bestyrelsen i medarbejderejevirksomheder. Hvordan indmeldelsen foregår i praksis, f.eks. om det sker via en e-mail til virksomhedens ledelse eller på anden vis, fastsættes i vedtægten.

Det foreslås i § 19 n, stk. 1, 2. pkt., at der dog i vedtægten kan fastsættes en karensperioden for indtræden i medarbejderejevirksomheden på op til 12 måneders forudgående ansættelse i deltagerselskabet og eventuelle dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at indtræde som medarbejderdeltager vil kunne begrænses, indtil der er forløbet op til 12 måneders ansættelse. Det vil dog være en forudsætning, at der er tale om en generel karensperiode, dvs. at den vil skulle gælde bredt for alle medarbejdere, samt at der optages bestemmelse herom i vedtægten.

For nyansatte medarbejdere vil der gælde en obligatorisk karensperiode på 3 måneder, jf. det foreslåede § 19 o, stk. 2.

Det foreslås i § 19 n, stk. 2, at i vedtægten optages bestemmelser om udtræden, herunder udtræden ved ophør af ansættelsesforholdet, pension eller dødsfald.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af vedtægten skal fremgå, hvad der gælder ved deltagernes udtræden af medarbejderejevirksomheden.

Det vil betyde, at der i vedtægten vil skulle tages stilling til forskellige udtrædelsessituationer, herunder ved ansættelsesophør, pension, dødsfald eller anden måde. Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der giver den enkelte medarbejderejevirksomhed mulighed for at fastsætte andre udtrædelsesgrunde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 o)

Det foreslås i § 19 o, stk. 1, at deltagerne i en medarbejderejevirksomhed skal være medarbejdere i deltagerselskabet eller i dets dattervirksomheder, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun er medarbejdere, som er ansat i det kapitalselskab der overdrages kapitalandele i, eller som er ansat i en dattervirksomhed, som kan indtræde som deltagere i en medarbejderejevirksomhed.

Ejer deltagerselskabet dele af en underliggende virksomhed, uden at der er tale om en dattervirksomhed, kan eventuelle ansatte i denne virksomhed derfor ikke indtræde som medarbejderdeltagere.

Det betyder også, at hvis ejerskabet i dattervirksomheden bliver udvandet, så deltagerselskabet ikke længere har bestemmende indflydelse, opfylder medarbejderne ikke betingelserne for at kunne være medarbejderdeltagere. De må derfor udtræde af medarbejderejevirksomheden.

Det vil også betyde, at medarbejderejevirksomheder ikke kan have investerende deltagere efter erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Det vil påhvile ledelsen i medarbejderejevirksomheden at sikre, at deltagere, der ikke længere opfylder betingelsen om at være medarbejder, jf. den foreslåede afgrænsning af medarbejderbegrebet i stk. 2, udtræder af virksomheden inden for en rimelig frist.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet fremgår af det foreslåede stk. 2 nedenfor.

Det foreslås i § 19 o, stk. 2, at som medarbejder anses enhver, som deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder som led i ansættelsen har indbetalt ATP-bidrag for, jf. § 2, stk. 1, litra a og c, og § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i mindst 3 sammenhængende måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er ansat i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, og som er fyldt 16 år, herunder opsagte, der oppebærer ret til løn under opsigelsen, vil være medarbejdere, der kan optages som deltagere i medarbejderejevirksomheden.

Med lønmodtagerbegrebet forstås i overensstemmelse med ATP-loven og ATP-bekendtgørelsen en person, som personligt udfører erhvervsmæssigt arbejde for arbejdsgiveren, dvs. yder en tjenesteydelse eller opgave, efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og der som følge heraf har krav på en modydelse for arbejdet betalt af arbejdsgivere. Om en person anses for lønmodtager beror på en konkret helhedsvurdering af forholdene og vilkårene for arbejdsforholdet. Det er ikke afgørende, om der ydes kontant vederlag for arbejdet eller anden modydelse, f.eks. kost og logi, ligesom det ikke er afgørende, om vederlaget kaldes løn, honorar, provision eller andet.

Det vil betyde, at det vil være en betingelse, at personen har arbejdet så mange timer, at der vil skulle indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. at en medarbejder skal arbejde mindst 39 timer per måned (for månedslønnede), mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede) og mindst 9 timer per uge (for ugelønnede), jf. bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Personer, der arbejder mindre end det ovenfor angivne, har i henhold til ATP-lovens bestemmelser ikke pligt til at bidrage til ATP og vil derfor heller ikke opfylde det foreslåede medarbejderbegreb i § 19 o, stk. 2.

Det vil desuden betyde, at det vil være en betingelse, at pligten til at bidrage til ATP udspringer som følge af mindst 3 måneders sammenhængende ansættelse på stiftelsestidspunktet. Ansættelsen kan have været i flere virksomheder, så længe der er tale om deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil en medarbejder skulle have været ansat i mindst 3 måneder og i den periode have arbejdet mindst 9 timer om ugen for at kunne indtræde i medarbejderejevirksomheden.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet vil have betydning i forhold til at fastslå, hvem der har ret til at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden.

Det foreslås i § 19 o, stk. 3, at en person, der ejer 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, ikke kan være deltager i medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejder vil kunne være afskåret fra at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden på grund af et nuværende ejerskab i deltagerselskabet eller i en dattervirksomhed, som deltagerne er ansatte i.

Hvis en medarbejder erhverver mere end 5 pct. af kapitalandelene eller stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder efter at være indtrådt som deltager i medarbejderejevirksomheden, må vedkommende udtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden, for at medarbejderejevirksomheden opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c.

Det vil påhvile ledelsen i medarbejderejevirksomheden at sikre, at deltagere, der ikke opfylder betingelsen om at være medarbejder, jf. den foreslåede afgrænsning af medarbejderbegrebet i stk. 2, udtrædes af virksomheden inden for en rimelig frist.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 p)

Det foreslås i § 19 p, stk. 1, at en medarbejderejevirksomhed i vedtægten skal optage bestemmelse om udbetaling af overskud til virksomhedens deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle tages stilling til, hvordan overskuddet skal fordeles, og at bestemmelse herom optages i vedtægten for medarbejderejevirksomheden. Det vil ikke være et krav, at vedtægtsbestemmelsen fastsætter, at overskuddet fordeles til deltagerne.

Vedtægtsbestemmelsen kan fastsætte, at overskuddet skal fordeles i henhold til deltagernes beslutning på generalforsamlingen, som bl.a. kan træffe beslutning om helt eller delvist at lade overskuddet forblive i virksomheden, at udbetale til et nærmere angivet formål f.eks. af almennyttig karakter eller et formål, som kommer medarbejderkredsen til gavn, eller at overskuddet skal fordeles blandt deltagerne. Vedtægtsbestemmelsen kan endvidere fastsætte, at en del af overskuddet skal gå til en bunden reserve, som er underlagt offentligt tilsyn (aktivsikring).

Det foreslås i § 19 p, stk. 2, 1. pkt., at det skal fremgå af vedtægten, om overskuddet, bortset fra normal forrentning af kapitalindskud, sker som en lige fordeling blandt deltagerne, eller om det sker efter et eller flere objektive generelle kriterier, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er frit at fastsætte, hvordan fordeling blandt deltagerne kan ske, men at det alene er de angivne kriterier, der kan lægges til grund for fordelingen.

Som undtagelse gælder ved udbetaling af overskud, som udgør sædvanlig forrentning af et indbetalt kapitalindskud. Efter administrativ praksis indebærer normal forrentning af den indskudte kapital, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 procentpoint.

Den foreslåede bestemmelse omhandler kun overskud, som fordeles blandt deltagerne. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at overskuddet forbliver indestående i virksomheden, tilskrives en bunden reserve som er underlagt offentligt tilsyn (aktivsikring) eller udbetales til andre formål, f.eks. til et socialt eller almennyttigt formål.

Bestemmelsen vil gælde uanset, om fordelingen af overskuddet følger af en vedtægtsbestemmelse, eller om fordelingen følger af en generalforsamlingsbeslutning. En generalforsamlingsbeslutning, som fastsætter en fordeling af overskuddet, som er i strid med den foreslåede bestemmelse, er dermed ugyldig og kan ikke gøres gældende over for deltagerne.

Der kan ske fordeling ud fra mere end ét af de oplistede kriterier. F.eks. kan både ansættelsesperioden og arbejdstiden indgå med hver deres vægtning i forhold til en fordeling af overskuddet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 2, 2. pkt., at som kriterier kan udelukkende anvendes de i nr. 1-3 oplistede kriterier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan anvendes andre kriterier for fordeling af overskuddet blandt deltagerne, end dem, der fremgår af nr. 1-3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter ansættelsesperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles på baggrund af, hvor lang tid de enkelte deltagere har været ansat i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder.

Ansættelsesperioden vil f.eks. kunne opgøres som antal år eller erlagte arbejdstimer i deltagerselskabet. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter arbejdstid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles ud fra deltagernes arbejdstid.

Arbejdstiden vil f.eks. kunne opgøres ud fra, om man er henholdsvis fuldtids- eller deltidsansat, eller som antal timer, som den enkelte medarbejderdeltager har arbejdet i løbet af regnskabsåret, enten som registrerede timer eller som de timer, der følger af en ansættelseskontrakt. Arbejdstiden vil også kunne opgøres på anden vis, f.eks. som et gennemsnit af antal timer per måned i regnskabsåret. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter løn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles efter deltagernes løn.

Kriteriet om fordeling på baggrund af løn vil f.eks. kunne opgøres som den samlede løn på årsbasis, som en gennemsnitsløn per måned i løbet af regnskabsåret eller på anden vis. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 3, at uanset stk. 2 kan det i vedtægten fastsættes, at deltagere, der som følge af enten medarbejderejevirksomhedens afdrag på købesummen for kapitalandelene i deltagerselskabet eller betaling til nedbringelsen af saldoen for overdragerskatten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 2, har fået reduceret sin andel af overskuddet, skal have en hel eller delvis forlods ret til overskuddet, indtil der er sket hel eller delvis udligning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan indsættes en bestemmelse i vedtægten om en forlods uddeling til de deltagere, som har fået mindre udbetalt i udbytte, fordi overskuddet er anvendt til at betale for kapitalandelene.

I praksis vil det f.eks. kunne gøres ved, at der på deltagernes individuelle kapitalkonti optages et tilgodehavende, som svarer til det overskud som deltageren ville have fået, hvis ikke overskuddet var anvendt til at afbetale på gælden til virksomhedsoverdrageren eller nedbringelse af saldoen for overdragerskatten.

Denne forlods ret til udbytte skal ses i sammenhæng med, hvordan deltagerne ville have været stillet, hvis de ikke havde skullet afdrage på købesummen eller skulle have afdraget på overdragerskatten, som udgør 22 pct. af handelsværdien på kapitalandelene, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det vil derfor skulle beregnes, hvordan den enkelte deltager ville have været stillet, og beregningen vil skulle inddrage eventuelle fordelingskriterier, som er fastsat i vedtægten. I praksis vil det kunne foregå ved, at der reserveres et beløb på de enkelte deltageres kapitalkonto, som angiver, hvad deltageren har til gode af overskud. Der kan kun uddeles forlods udbytte indtil det beløb, som deltagerne har til gode, er blevet udlignet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 4, 1. pkt., at en medarbejderejevirksomheds bestyrelse er ansvarlig for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til virksomhedens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for virksomheden eller dens kreditorer.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed er ansvarlig for at sikre, at udbetalingen af overskud ikke overstiger, hvad der er forsvarligt henset til virksomhedens kapitalberedskab og økonomiske stilling i øvrigt, og at uddelingen ikke sker til skade for virksomheden eller dens kreditorer.

Bestemmelsen skal ses i lyset af den gældende § 179 i selskabsloven med de for medarbejderejevirksomheder nødvendige tilpasninger.

Det foreslås i § 19 p, stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen desuden er ansvarlig for, at der efter uddeling er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til vedtægt.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed foruden kravet efter bestemmelsens 1. led tillige er ansvarlig for, at der efter uddeling af overskud er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til virksomhedens vedtægt, såsom midler omfattet af en frivillig aktivsikring i henhold til erhvervsvirksomhedslovens § 19 h – 19 i.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 q)

Det foreslås i § 19 q, stk. 1, at deltagerne i medarbejderejevirksomheden vælger en bestyrelse bestående af mindst tre personer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en ændring i forhold til de gældende regler for virksomheder med begrænset ansvar, som giver virksomhederne forholdsvis vide rammer til at indrette sig med den ledelsesstruktur, de finder passende, og kan organiseres med en bestyrelse, en direktion eller begge dele.

Medarbejderejevirksomheder vil derimod altid skulle ledes af en bestyrelse, der skal bestå af mindst tre personer, og bestyrelsen skal vælges af medarbejderne.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af de i nr. 1 og 2 nævnte personer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sættes en grænse for, hvilke personer medarbejderne kan vælge til at udgøre flertallet i bestyrelsen.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, nr. 1, at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af personer, der ejer eller har ejet mere end 5 pct. af deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, medmindre ejerskabet er udøvet gennem medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at medarbejderne ikke må vælge en bestyrelse, hvor flertallet i bestyrelsen udgøres af personer, der har eller har haft ejerskab over deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder udover det indirekte ejerskab, der måtte følge af deltagelsen i medarbejderejevirksomheden. Ejerskab gennem medarbejderejevirksomheden vil således ikke skulle tælles med i forbindelse med beregningen af, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelsen og således ikke ville kunne indgå i et flertal i medarbejderejevirksomhedens bestyrelse.

Uafhængighedskravet vil gælde for alle nuværende og tidligere ejere af mere end 5 pct. af kapitalandelene.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, nr. 2., at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer omfattet af nr. 1 ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængighedskravet tillige gør sig gældende for en række nærmere bestemte familiemedlemmer til personer omfattet af det foreslåede 1. pkt.

Flertallet i bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed vil herefter ikke kunne udgøres af ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer omfattet af 1. led ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil også dække tilfælde, hvor der er flere virksomhedsoverdragere. I sådanne situationer må virksomhedsoverdrageren eller dennes familie hverken hver for sig eller tilsammen udgøre flertallet i bestyrelsen.

Bestemmelsen vil desuden omfatte både ægteskab og fast samlivsforhold, da den mulige interessekonflikt vil gøre sig tilsvarende gældende. Det er således det reelle forhold frem for de formelle forhold, der er afgørende.

De familieforbindelser, som forslaget ved begrebet »slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinje så nært som søskende« almindeligvis vil omfatte, er adoptionsforhold (men ikke plejeforhold), forældre, svigerforældre, børn, søskende, søskendes ægtefæller, svigerbørn, ægtefællens børn født udenfor ægteskabet og disses ægtefæller, børnebørn, oldeforældre, og oldebørn.

Derimod vil søskendes børn ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i § 19 q, stk. 3, at bestyrelsen kan ansætte en direktion til at varetage den daglige ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at der skal være en direktion i virksomheden. Det er valgfrit, om bestyrelsen ønsker at organisere sig med en direktion.

Direktionen varetager den daglige ledelse, og bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse. Vælger bestyrelsen ikke at ansætte en direktion, vil bestyrelsen skulle varetage både den daglige ledelse og den overordnede strategiske ledelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 23)

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3 fastsætter, at er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Det følger af stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det foreslås i § 23, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 19 c og § 19 d« til »§ 19 c, § 19 d og § 19 l, stk. 3,«.

Det fremgår af § 19 l, stk. 3, at hvis deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, er omfattet af overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet senest 14 dage efter tilbuddets fremsættelse orientere lønmodtagerorganisationen for hvert overenskomstområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at medlemmerne af deltagerselskabets centrale ledelsesorgan, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, kan ifalde bødestraf, hvis de ikke opfylder pligten til at orientere lønmodtagerorganisationen for hvert overenskomstområde om, at der er fremsat tilbud til medarbejderne om at overdrage kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed, senest 14 dage efter at tilbuddet er fremsat.

§ 2

Til nr. 1

Personer skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Aktieindkomst til og med 67.500 kr. (2025-niveau) beskattes med 27 pct., mens aktieindkomst over 67.500 kr. beskattes med 42 pct. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem aktiernes anskaffelsessum og afståelsessum.

Personers aktieoverdragelser er som udgangspunkt skattepligtige. Dette gælder, uanset om aktierne erhverves af et selskab m.v. eller en fysisk person.

Der er dog i et vist omfang adgang til overdragelse med skattemæssige succession. Det indebærer, at overdrageren ikke beskattes af en eventuel gevinst ved overdragelsen. Til gengæld indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen, herunder i overdragerens anskaffelsessum. Erhververen overtager dermed overdragerens latente skattebyrde. Denne vil blive udløst ved et eventuelt senere skattepligtigt salg af aktierne.

Personer kan under visse betingelser overdrage aktier med skattemæssig succession til familiemedlemmer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, nære medarbejdere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35, og erhvervsdrivende fonde, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F.

Ved overdragelse til familie skal den enkelte overdragelse udgøre mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, selskabet der overdrages aktier i, må ikke i overvejende grad bestå i passiv kapitalanbringelse (pengetankaktiver) og aktierne må ikke være omfattet af reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Ved overdragelse til en nærtstående medarbejder finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 om overdragelse til familie tilsvarende anvendelse, idet der dog bl.a. gælder den yderligere betingelse, at medarbejderen inden for de seneste 5 år skal have være beskæftiget i et antal timer, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i det selskab m.v., der har udstedt aktierne.

Ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond er det bl.a. en betingelse, at aktierne overdrages uden modydelse, dvs. der skal være tale om en gaveoverdragelse. Derudover er det bl.a. en betingelse, at fonden har til formål at eje og drive den virksomhed, som ejes af det selskab, der overdrages aktier i, at den pågældende virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, og at fonden efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde den erhvervsdrivende fond med samme andel som fondens andel af kapitalen. Det påhviler fonden at betale den skat, betegnet stifterskat, som overdrageren ellers skulle have betalt som følge af gaveoverdragelsen til fonden, idet stifterskatten dog alene beregnes som 22 pct. af overdragerens gevinst. Der skal etables en saldo for stifterskatten, idet der skal betales afdrag på stifterskatten ved et eventuelt salg af aktierne og ved modtagelse af udbytter. Der sker tillige en nedskrivning af saldoen for stifterskatten ved fondens udlodninger eller hensættelser til almennyttige formål. Saldoen nedskrives med et beløb svarende til 22 pct. af de pågældende udlodninger og hensættelser.

Hvor aktierne erhverves af et selskab m.v., beror den skattemæssige behandling af modtagne udbytter og en eventuel senere afståelse af de erhvervede aktier bl.a. på den skattemæssige behandling af erhververen og aktiernes status.

Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet en generel selskabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle medregne værdien af gaven ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. skal dog ikke medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelovens § 13.

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter § 35 F at indsætte nye paragraffer, §§ 35 G-35 K . Grundprincipperne svarer i et vist omfang til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F om overdragelse til erhvervsdrivende fonde. Af den nye § 35 G fremgår - sammen med forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c - de betingelser, som skal overholdes ved overdragelse af aktier i et selskab fra en fysisk person til en medarbejderejevirksomhed uden beskatning af overdrageren.

(Til § 35 G)

Det foreslås i § 35 G, stk. 1, 1. pkt., at ved overdragelse af aktier fra en fysisk person til en medarbejderejevirksomhed jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i §§ 35 H-35 K. Det foreslås i § 35 G, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse, at aktierne opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fysiske personer kan overdrage aktier i et selskab til en medarbejderejevirksomhed i form af et A. M. B. A. eller et F. M. B. A, uden at der udløses skat af en eventuel aktieavance for overdrageren. Forslaget er ikke begrænset til aktier, men omfatter også anparter i anpartsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

En medarbejderejevirksomhed omfatter en virksomhed med begrænset ansvar, hvor deltagerne udelukkende består af medarbejdere, der er ansat i en virksomhed, som medarbejderejevirksomheden indirekte eller direkte ejer mere end en tredjedel af, og som desuden opfylder betingelserne i forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c. Ved indirekte ejerskab er det en betingelse, at den indirekte ejerandel ejes igennem et aktie- eller anpartsselskab, og at aktie- eller anpartsselskabet har bestemmende indflydelse over driftsselskabet. For nærmere om betingelserne for medarbejderejevirksomheden henvises til bemærkningerne om forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Selskabet, som medarbejderejevirksomheden får overdraget, skal desuden opfylde betingelserne for ikke at være en såkaldt pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, på overdragelsestidspunktet.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34 er der tale om en pengetank, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter (indtægtskriteriet) eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del.

Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse, ligesom besiddelse af andele omfattet af § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforeninger) ikke anses som besiddelse af værdipapirer.

Ved bedømmelsen af, om mindst 50 pct. af indtægterne vedrører passiv kapitalanbringelse, tages hensyn til den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Ved bedømmelsen af, om kravet er opfyldt i relation til selskabets aktiver, tages der udgangspunkt i handelsværdien af selskabets ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår.

Har selskabet eksisteret i mindre end 3 år, vil vurderingen skulle foretages på grundlag af de år, selskabet har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab m.v., foretages bedømmelsen på grundlag af de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret.

Der gælder en særlig regel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort fra afkastet og værdien af aktier i et holdingselskab, når holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende datterselskab. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet m.m., og overdrageren enten besidder en direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

En uafhængig tredjemand anses for at spille den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne, såfremt den pågældende forhandler aftalerne, og aftalerne herefter normalt indgås, uden at ejeren foretager ændringer heri.

Det foreslås i § 35 G , stk. 2, at beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 H-35 K, skal meddeles Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for overdragerskat, jf. § 35 I.

Forslaget indebærer, at meddelelsen efter den foreslåede § 35 G, stk. 2, 1. pkt., skal være vedlagt en oversigt over alle de aktier, der overdrages til medarbejderejevirksomheden ved anvendelsen af de foreslåede regler, og som dermed vil skulle indgå ved opgørelsen af overdragerskatten på de overdragede aktier, jf. forslaget til § 35 I.

Det foreslås i § 35 G , stk. 3, at ændrer Skatteforvaltningen de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldoen for overdragerskatten, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt reglerne i §§ 35 H-35 K skal anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal meddeles Skatteforvaltningen, inden for 3 måneder efter at overdrageren har modtaget meddelelse om ændringen.

Denne ret til omvalg gælder ved siden af reglerne i skatteforvaltningslovens § 28 om skatteforbehold. Ifølge skatteforvaltningslovens § 28 gælder, at er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for Skatteforvaltningen senest samtidig med, at Skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold. En eventuel klage over værdiansættelsen vil følge gældende regler.

Det vil i begge tilfælde afhænge af de erhvervsretlige regler, hvilke konkrete ændringer som vil kunne gennemføres.

Det foreslås i § 35 G, stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at den udenlandske medarbejderejevirksomhed svarer til en medarbejderejevirksomhed som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, og at medarbejderejevirksomheden efter Færøernes, Grønlands eller det pågældende EU/EØS-lands regler lever op til betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c. Endvidere skal medarbejderejevirksomheden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale overdragerskatten, jf. § 35 I, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 K.

Forslaget indebærer, at reglerne om overdragelse af aktier i et driftsselskab til en medarbejderejevirksomhed også skal finde anvendelse ved overdragelse til udenlandske medarbejderejevirksomheder, der kan anses for sammenlignelige med danske medarbejderejevirksomheder. Det foreslås at afgrænse anvendelsen til medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS.

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at medarbejderejevirksomheden kan godtgøre overfor Erhvervsstyrelsen, at den udenlandske medarbejderejevirksomhed svarer til en medarbejderejevirksomhed som defineret i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, og at den efter det pågældende lands regler vil leve op til betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven. Deltagerne i medarbejderejevirksomheden skal bl.a. være medarbejdere i deltagerselskabet og i øvrigt leve op til de øvrige betingelser i forslaget til kapital 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Den udenlandske medarbejderejevirksomhed skal forpligte sig til at betale overdragerskatten efter § 35 I og afgive årlige oplysninger til de danske skattemyndigheder, så det er muligt for Skatteforvaltningen at kontrollere, om skatten helt eller delvist er forfaldet til betaling.

Der henvises til bemærkningerne om forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

(Til § 35 H)

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 G at indsætte en ny paragraf, § 35 H . I § 35 H fastsættes de skattemæssige konsekvenser for overdrageren ved en aktieoverdragelse, hvor den foreslåede beskatningsmodel er valgt anvendt.

Det foreslås i § 35 H, at gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne ikke skal medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Er den skattemæssige anskaffelsessum negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Forslaget indebærer, at aktierne vil kunne overdrages til medarbejderejevirksomheden uden skattemæssige konsekvenser for overdrageren. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 35 I, stk. 2, hvorefter skattebetalingen efter modellen udskydes og overtages af den medarbejderejevirksomhed, der erhverver aktierne.

Overdrageren vil dog ikke kunne overlade en latent skattebyrde til en medarbejderejevirksomhed, hvor der ikke er midler til at betale skatten, idet der, hvis den skattemæssige anskaffelsessum er negativ, vil skulle medregnes en gevinst beregnet som forskellen mellem den negative anskaffelsessum på aktierne og en afståelsessum ansat til 0 kr.

Der vil f.eks. kunne opstå en negativ anskaffelsessum, hvor der er sket en omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktieselskab, og ejeren bl.a. lever op til betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Med virkning for arv og gaver, der er ydet den 1. oktober 2024 eller senere, er der indført et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelse af beregningsgrundlaget for bo- og gaveafgift ved overdragelse til nære familiemedlemmer. Retskravet indebærer bl.a., at parterne frit kan vælge imellem en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort efter handelsværdien. Retskravet på skematisk værdiansættelse finder ikke anvendelse ved opgørelsen af aktieavancer og dermed heller ikke på overdragelser omfattet af forslaget.

Reglerne om skematisk værdiansættelse vil dog i mange tilfælde kunne anvendes som udgangspunkt ved fastsættelsen af handelsværdien for de overdragede aktier, der skal bruges ved beregning af overdragerskatten.

(Til § 35 I)

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 H at indsætte en ny § 35 I. Den foreslåede bestemmelse indeholder regler for, hvilke pligter der påhviler medarbejderejevirksomheden, efter aktierne er overdraget fra en fysisk person efter den foreslåede model, og regler for, hvornår der skal afdrages på den overførte skattebyrde.

Det foreslås i § 35 I, stk. 1, at der ved overdragelsen skal etableres en beholdningsoversigt over de aktier, der overdrages til medarbejderejevirksomheden. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der herved erhverves som vederlag, indgå i beholdningsoversigten.

Medarbejderejevirksomheden vil således skulle udarbejde en beholdningsoversigt over de aktier, der overdrages ved anvendelse af reglerne i §§ 35 H-35 K, og de aktier, der modtages i vederlag ved den skattefri omstrukturering, vil skulle anses for omfattet af reglerne i §§ 35 H-35 K, og et salg af disse aktier vil derfor udløse forfald af afdrag på overdragerskatten, ligesom aktierne vil skulle indgå i opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens ejerandel i deltagerselskabet.

Det foreslås i § 35 I , stk. 2, at der ved overdragelsen etableres en saldo for overdragerskatten, der beregnes med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdragelse af aktierne. Som aktiernes anskaffelsessum anvendes overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Som aktiernes afståelsessum anvendes handelsværdien. Overdragerskatten skal betales af medarbejderejevirksomheden og forfalder til betaling efter reglerne i stk. 3-8 og §§ 35 J og 35 K.

Beholdningsoversigten og saldoen for overdragerskatten, skal parterne indsende som betingelse for anvendelse af ordningen, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 G, stk. 2.

Forslaget indebærer, at overdrageren af aktierne skal beskattes af en eventuel negativ anskaffelsessum, jf. også forslaget til § 35 H, stk. 1, 2. pkt. Ved beregning af gevinsten efter 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Skatten påhviler medarbejderejevirksomheden efter overdragelse af aktierne og skal afdrages efter de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 J og 35 K.

Beregningen af medarbejderejevirksomhedens betaling af købesummen til overdrageren vil som udgangspunkt skulle fastsættes til handelsværdien af virksomheden. Samtidig vil overdragelsen til medarbejderejevirksomheden indebære, at medarbejderejevirksomheden overtager en latent skattebyrde fra overdrageren, som således ikke beskattes af gevinsten på aktierne ved overdragelsen.

Ved overdragelse med skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens §§ 34-35 A indregnes der, hvor overdragelsen indebærer en gave, passivposter som er et udtryk for en kompensation for den latente skat, der er tilknyttet den virksomhed, hvori erhververen succederer.

Det foreslås i § 35 I, stk. 3, at ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab ved afståelsen. Opgørelsen skal ske pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Til afståelsessummen skal der tillægges modtagne udbytter af de pågældende aktier, som medarbejderejevirksomheden i ejertiden har været fritaget for at medregne ved beregning af afdrag på overdragerskatten, jf. stk. 5. Det beløb, der følger af stk. 2, 2. pkt., anvendes som aktiens anskaffelsessum. De først erhvervede aktier anses for de først afståede.

Det foreslåede indebærer, at der ved salg skal foretages en opgørelse, som anvendes til beregning af det beløb, der vil skulle afdrages på den skatteforpligtelse (overdragerskatten), der hviler på aktierne, som følge af overdragelsen til medarbejderejevirksomheden. Overdragerskatten og afdrag herpå reguleres ved den saldo, som skal etableres efter forslaget til § 35 I, stk. 2. I 2.-5. pkt. fastsættes, hvordan gevinsten og tabet skal opgøres ved afståelse af aktier på beholdningsoversigten.

Det foreslåede indebærer, at der ved avanceopgørelsen med henblik på betaling af overdragerskatten, således vil skulle tages hensyn til værdistigninger og -fald i medarbejderejevirksomhedens ejerperiode. Der vil samtidig skulle tages højde for det udbytte af de afståede aktier, der er udloddet i perioden, og som har været friholdt fra afdrag på overdragerskatten.

Den afståelsessum, der skal reguleres med friholdte udbytter, er den konkrete afståelsessum ved afståelsen. Dette gælder også, hvor der er tale om en delafståelse.

Hvis der i ejerperioden er udloddet udbytte fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden, vil der således skulle tillægges et beløb til afståelsessummen som udgør den del af udbyttet, som ikke er anvendt som grundlag for beregning af afdrag på overdragerskatten. Afståelsessummen og dermed den avance, der beregnes et afdrag på overdragerskatten af, forhøjes altså med det friholdte udbytte. Dette skal sikre imod, at udbyttet udloddes med det formål at tømme deltagerselskabet for værdier og dermed reducere aktiernes værdi ved et evt. senere salg. Ved et delsalg vil afståelsessummen kun skulle forhøjes med den andel af de friholdte udbytter, som kan henføres til de afståede aktier.

Værdistigninger på solgte aktier i medarbejderejevirksomhedens ejerperiode kan, hvor der sker salg over flere omgange og på forskellige tidspunkter, indebære, at der sker større eller mindre forholdsmæssig afdragsvis betaling af overdragerskatten. Det kan dog ikke indebære en forhøjelse af den opgjorte saldo for overdragerskatten, idet dette beløb lægges fast på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til medarbejderejevirksomheden.

Når saldoen efter § 35 I, stk. 2, er endeligt bragt til ophør, fordi samtlige aktier, som saldoen er opgjort efter, er afstået, vil det medføre, at forpligtelsen til at betale den resterende saldo bortfalder.

Saldoen efter § 35 I, stk. 2, påvirkes ikke af efterfølgende køb af aktier i det samme selskab, som der er overdraget aktier i ved anvendelse af reglerne i §§ 35 G-35 K. De aktier, der indgår på beholdningsoversigten, bevarer dermed den anskaffelsessum, som de havde på overdragelsestidspunktet. Der skal således ikke opgøres en ny gennemsnitlig anskaffelsessum, hvis der senere købes flere aktier i samme selskab. Aktier, der indgår på beholdningsoversigten, anses for afstået før aktier i samme selskab, der er erhvervet senere, uden at de foreslåede regler er anvendt på overdragelsen. Det vil sige, at FIFO-princippet (først ind – først ud) finder anvendelse.

Det foreslås i § 35 I, stk. 4, 1. og 2. pkt., at medfører en opgørelse efter stk. 3 en gevinst, forfalder der et beløb til betaling, der beregnes som medarbejderejevirksomhedens gevinst ganget med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I det således beregnede beløb gives der fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten.

Det vil sige, at dette beløb forfalder til afdrag på saldoen for overdragerskatten.

Det foreslås i § 35 I, stk. 4, 3. og 4. pkt., at for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland opgøres fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger det beregnede beløb den skat, der er betalt her til landet eller til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forfalder det overskydende beløb til betaling. Dette indebærer, at fradragsbeløbet ikke kan overstige den beregnede skat, og at saldoen for overdragerskat nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Hvis en avanceopgørelse resulterer i et tab, skal der ikke foretages ændringer i saldoen for overdragerskat. Hvis alle aktierne ved en eller flere afståelser sælges til en samlet afståelsessum, der er mindre end den anskaffelsessum, der er lagt til grund ved overdragelsen til medarbejderejevirksomheden, vil saldoen for overdragerskat således fortsat være positiv, selv om alle aktier er solgt. Den resterende saldo for overdragerskat vil imidlertid bortfalde, når alle aktier på beholdningsoversigten er afstået, jf. det foreslåede stk. 9.

Det foreslås i § 35 I, stk. 5, at ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, forfalder der et beløb til betaling, hvis årets samlede udbytter på disse aktier overstiger 8 pct. af afståelsessummen opgjort efter stk. 2, 3. pkt. Det forfaldne beløb, beregnes som den del af årets modtagne udbyttebeløb, som overstiger 8 pct. af afståelsessummen opgjort efter stk. 2, 3. pkt., ganget med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I det beregnede beløb gives der fradrag for anden skat, der er betalt af udbyttet, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger det beregnede beløb den skat, der er betalt af udbyttet her til landet eller til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forfalder det overskydende beløb til betaling.

Det foreslåede indebærer, at hvis medarbejderejevirksomheden modtager udbytter fra de aktier, der er overdraget ved anvendelse af modellen, vil det skulle beregnes, om størrelsen på udbyttet udløser et afdrag på overdragerskatten. Der vil skulle afdrages på overdragerskatten, hvis beløbet overstiger 8 pct. af den opgjorte afståelsessum på overdragelsestidspunktet. Hvis dette er tilfældet, vil beløbet, der vil skulle afdrages på overdragerskatten, skulle beregnes som den del af udbyttet, der overstiger de 8 pct., ganget med selskabsskattesatsen, som aktuelt er 22 pct. Det beløb, der friholdes fra at skulle afdrage på overdragerskatten, tillægges til afståelsessummen ved et senere salg af aktierne, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 3, 3. pkt.

Procentsatsen for hvor stor en del af årets udbytte, der friholdes for betaling af afdrag på overdragerskatten er fastsat til 8 pct. under hensyntagen til, at dette niveau svarer til det gennemsnitlige afkastkrav for virksomhedernes egenkapital, der almindeligvis anvendes i forhold til vurdering af de provenumæssige konsekvenser ved ændring af selskabsskatten. Der er tillige ved fastlæggelsen taget højde for, at der i visse tilfælde kan være tale om, at en del af det udloddede udbytte vil skulle dække udgifter, der er direkte forbundet med ejerskabet af de aktier, der er overdraget til medarbejderejevirksomheden.

Eksempel

Overdragerens anskaffelsessum: 10

Handelsværdien ved overdragelse af 100 pct. ejerskab: 1.000

Gevinst ved overdragelsen: 990

Udskudt overdragerskat: (990*0,22) 217,8

8 pct. af afståelsessummen: (1.000*8 pct) 80

År 1

Udloddet udbytte i året: 30

Afdrag på overdragerskatten: 0

Friholdt udbytte: 30

År 2

Udloddet udbytte i året: 90

Afdrag på overdragerskatten (90-80=10*22 pct.) 2,2

Friholdt udbytte: (90-10) 80

Medarbejderejevirksomheden sælger 10 pct. af aktierne i medarbejderejevirksomheden til 110

Avanceopgørelse ved salget:

Anskaffelsessum - 10 pct. af overdragerens anskaffelsessum på 10: 1

Afståelsessum: 110

Tillæg for friholdt udbyttebeløb:

10 pct. af det friholdt udbyttebeløb på 30+80 = (10 pct. af 110) 11

Beregnet afståelsessum (110+11) 121

Gevinst (121-1) 120

Afdrag på overdragerskatten (120*0,22) 26,4

I det beregnede afdrag på overdragerskatten gives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, idet fradraget gives efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet vil således ikke kunne overstige den beregnede skat.

Saldoen for overdragerskatten vil skulle nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Det foreslås i § 35 I, stk. 6, at saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløb, der betales af medarbejderejevirksomheden, herunder eventuelle frivillige indbetalinger.

I forslaget ligger, at forfaldne afdrag nedbringer overdragerskatten efter § 35 I, stk. 2, når der er sket betaling. Desuden vil medarbejderejevirksomheden kunne nedbringe saldoen for overdragerskatten med frivillige indbetalinger.

Det foreslås i § 35 I , stk. 7, at afdrag på saldoen for overdragerskatten betales i henhold til de regler, der gælder for betaling af medarbejderejevirksomhedens indkomstskat.

Forfaldstidspunktet for afdrag på overdragerskatten følger reglerne i selskabsskattelovens § 30 om selskabers betaling af restskat.

Det foreslås i § 35 I, stk. 8, at ved opløsning af medarbejderejevirksomheden anses aktier erhvervet ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, for afstået på tidspunktet for opløsningen. Gevinst eller tab opgøres efter reglerne i stk. 3 og der afdrages på saldoen efter reglerne i stk. 4.

Forslaget indebærer, at hvis medarbejderejevirksomheden opløses på et tidspunkt, hvor medarbejderejevirksomheden fortsat ejer aktier, der er overdraget ved anvendelse af reglerne i § 35 G, vil der skulle opgøres en gevinst eller tab, som hvis alle aktierne var afstået ved et almindeligt salg. Gevinst og tabet opgøres efter reglerne i stk. 3, og der afdrages på saldoen efter stk. 4. Der henvises herom til bemærkningerne til stk. 3 og 4.

Idet medarbejderejevirksomheden ikke længere eksisterer, og aktierne på beholdningsoversigten skal anses for afstået, vil et uforfaldent beløb på saldoen bortfalde, jf. stk. 9.

Det foreslås i § 35 I, stk. 9, at et uforfaldent beløb på saldoen for overdragerskat bortfalder, når alle aktierne på beholdningsoversigten er afstået, uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.

Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt tilbagestående på saldoen for overdragerskatten ikke skal indfries, hvis alle aktierne på beholdningsoversigten er blevet solgt.

(Til § 35 J)

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 I at indsætte en ny § 35 J . Forslaget til § 35 J indeholder virkningen af dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 I.

Det foreslås i § 35 J, stk. 1, at er betingelsen i § 35 G, stk. 1, 2. pkt., for aktier, der indgår på beholdningsoversigten efter § 35 I, stk. 1, ikke opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt, opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i perioden på 5 år.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for anvendelsen af de foreslåede regler, at overdragelsen til medarbejderejevirksomheden skal være aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse dvs. en såkaldt pengetank, på overdragelsestidspunktet, og at det vedtægtsmæssige hovedformål skal være at eje virksomheden, samtidig med at deltagerne i medarbejderejevirksomheden skal bestå af medarbejdere i deltagerselskabet. Disse forudsætninger anses at briste, hvis virksomheden udvikler sig til en pengetank allerede inden for en kortere periode fra overdragelsen, der foreslås fastsat til 5 år.

Efter forslaget vil aktierne skulle anses for afstået af medarbejderejevirksomheden, og der vil forfalde et beløb til afdrag af saldoen for overdragerskatten. Afdraget opgøres efter reglerne i stk. 3 og 4. Et eventuelt resterende skattebeløb på saldoen vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere være omfattet af reglerne i beskatningsmodellen. Der vil ikke ske et bortfald af den skattemæssige behandling af den oprindelige overdragelse af aktierne til medarbejderejevirksomheden, og den oprindelige overdragelse vil fortsat være skattefri for overdrageren.

Det foreslås i § 35 J, stk. 2, at hvis betingelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 19 m om et ejerskab på mere end en tredjedel ikke er opfyldt ved udgangen af indkomståret af 2 på hinanden følgende indkomstår, anses aktierne for afstået til handelsværdien ved udgangen af det første indkomstår, hvor betingelsen første gang ikke var opfyldt. Er reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, i øvrigt ikke opfyldt, skal aktier erhvervet ved en overdragelse omfattet af § 35 G, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, anses for afstået.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til erhvervsvirksomhedslovens § 19 m, hvorefter medarbejderejevirksomheden efter overdragelsen skal eje mere end en tredjedel af aktiekapitalen i deltagerselskabet. Forslaget indebærer, at hvis betingelsen om ejerandel ikke er opfyldt ved udgangen af et indkomstår, har medarbejderejevirksomheden 2 år til at genoprette ejerandelen enten ved overdragelse af aktier efter den foreslåede model, eller ved almindeligt køb af aktier i virksomheden. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, ved udgangen af det 2. indkomstår, vil aktierne skulle anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor medarbejderejevirksomheden første gang ikke opfyldte betingelsen.

Forslaget til stk. 2, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c, hvori betingelserne til medarbejderejevirksomheden indgår. Hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne i forslaget til i kapitel 5 c, vil aktierne i deltagerselskabet skulle anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere var opfyldt. Hvis medarbejderejevirksomheden f.eks. ikke opfylder formålsbetingelsen i forslaget til erhvervsvirksomhedsloven eller, hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne om deltagerkreds i forslaget m.v.

Der vil således forfalde et beløb til afdrag af saldoen for overdragerskatten, hvis kravet om ejerskab på mere end en tredjedel ikke er opfyldt i to sammenhængende indkomstår, eller i det tilfælde, hvor de øvrige betingelser til medarbejderejevirksomheden ikke er opfyldt. Afdraget opgøres efter reglerne i stk. 3 og 4. Et eventuelt resterende skattebeløb på saldoen vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere være omfattet af reglerne i beskatningsmodellen. Der vil ikke ske et bortfald af den skattemæssige behandling af den oprindelige overdragelse af aktierne til medarbejderejevirksomheden. Der vil være tale om en regulering af forfaldstidspunktet. Afdrag på og bortfald af overdragerskatten vil som udgangspunkt ikke have betydning for skatteansættelsen for medarbejderejevirksomheden.

Hvis medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedsloven, vil medarbejderejevirksomheden ikke længere opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j. Virksomheden vil i den forbindelse overgå til beskatning efter de almindelige regler, som typisk vil være selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Overgangsbeskatningen fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, vil følge de almindelige regler for indtræden og ophør af indkomstskattepligten, jf. selskabsskattelovens §§ 4-7 A.

Det foreslås i § 35 J, stk. 3 , at ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 I, vedrørende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf med skattesatsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1. Dette gælder både udlodninger til medarbejderejevirksomheden selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i medarbejderejevirksomhedens interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Forslaget indebærer, at der ved medarbejderejevirksomhedens modtagelse af andre udlodninger end aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A og ved foretagelse af andre dispositioner under visse betingelser kan blive tale om, at overdragerskatten helt eller delvist forfalder til betaling.

Der skal for det første være tale om udlodninger og dispositioner, der foretages vedrørende aktier, der indgår på beholdningsoversigten. For det andet skal udlodningen eller dispositionen have en sådan karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav, at der kan påvises et faktisk kursfald.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der må antages at være foretaget i medarbejderejevirksomhedens interesse. Udlodninger, der vil være omfattet, er f.eks. tildeling af aktier og tegning af aktier til en lavere kurs end markedskursen.

Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et andet selskab ejet af medarbejderejevirksomheden. En forretningsmæssigt begrundet investering, der eventuelt viser sig at blive tabsgivende for det overdragede selskab, vil ikke af den grund udløse forfald af overdragerskatten.

I den beregnede skat vil der skulle gives fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, og hvis den beregnede skat overstiger den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for overdragerskatten nedskrives med beløbet, når det er betalt.

(Til § 35 K)

Det foreslås i aktieavancebeskatningsloven efter den foreslåede § 35 J at indsætte en ny § 35 K . Forslaget vil bl.a. indebære, at der vil skulle påhvile medarbejderejevirksomheden en pligt til at afgive en række oplysninger om de erhvervede aktier, der indgår på beholdningsoversigten, indtil skatten er nedbragt til 0.

Det foreslås i § 35 K, stk. 1, 1.-3. pkt., at medarbejderejevirksomheden inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, skal indgive en ajourført beholdningsoversigt og saldo for overdragerskatten for hvert indkomstår, hvor denne er positiv. Samtidig med indgivelsen heraf skal der indgives oplysninger om de forhold, der medfører forfald af overdragerskatten efter §§ 35 I og 35 J. Udenlandske medarbejderejevirksomheder skal udover de oplysninger der er anført i 1. og 2. pkt. samtidig indgive oplysning om medarbejderejevirksomhedens adresse på indsendelsestidspunktet.

Ifølge skattekontrollovens § 12 skal juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den 31. marts, skal oplysningerne gives senest den 1. september samme år.

Ifølge skattekontrollovens § 13 anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00, hvis oplysningsfristen i §§ 10-12 udløber dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag. Den anførte fastlæggelse af fristen for indgivelse af oplysninger vil således skulle finde anvendelse ved indsendelse af beholdningsoversigt og saldo for overdragerskatten.

Om de forhold, der medfører forfald af overdragerskatten, henvises der til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 I og 35 J.

Det foreslås i § 35 K , stk. 1, 4. og 5. pkt., at indgives opgørelserne som nævnt i 1.-3. pkt. ikke rettidigt, forfalder saldoen for overdragerskatten til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af opgørelserne.

Det foreslåede vil indebære, at manglende overholdelse af fristerne vil have som konsekvens, at overdragerskatten forfalder til betaling. Adgangen for Skatteforvaltningen til at se bort fra overskridelse af fristen skal sikre, at Skatteforvaltningen i konkrete situationer vil kunne se bort fra overskridelse af fristen, hvis omstændighederne taler herfor. Der vil kunne ses bort fra en fristoverskridelse, hvis overskridelsen f.eks. skyldes sygdom eller andre undskyldelige omstændigheder, og materialet indsendes uden unødig forsinkelse, efter at medarbejderejevirksomheden er blevet opmærksom på den manglende indsendelse eller sygdommen er ophørt, så der kan indsendes oplysninger.

Det foreslås i § 35 K , stk. 2, 1. og 2. pkt., at hvis medarbejderejevirksomheden har hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, er anvendelse af §§ 35 G-35 J endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af overdragerskatten. Sikkerheden skal stå i passende forhold til overdragerskatten og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Forslaget om sikkerhedsstillelse i stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til aktieavancebeskatningslovens § 35 F, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 39, stk. 3, 1. og 2. pkt. Praksis herom vil således skulle finde anvendelse efter de foreslåede regler.

Det foreslås i § 35 K, stk. 2, 3. pkt., at flytter medarbejderejevirksomheden efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet af 1. pkt., frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Anvendelsen af de foreslåede regler om overdragelse af aktier til en medarbejderejevirksomhed er betinget af, at medarbejderejevirksomheden er hjemmehørende her i landet, på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. De foreslåede regler i stk. 2, vil derfor alene have betydning i relation til medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted fra Liechtenstein, idet Liechtenstein ikke er en del af det nævnte direktiv, og der i øvrigt ikke er indgået en aftale om udveksling af oplysninger med Liechtenstein.

Det foreslås i § 35 K, stk. 3, at flytter medarbejderejevirksomheden hjemsted til et land, der ikke er omfattet af den overenskomst eller det direktiv der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., forfalder saldoen for overdragerskat til betaling. Dette gælder dog ikke, hvis hjemstedet flyttes til et land, der er medlem af EU eller EØS, men dog ikke omfattet af den overenskomst eller det direktiv der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uanset 2. pkt. forfalder saldoen for overdragerskat til betaling, når flytning af medarbejderejevirksomhedens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 G, stk. 4, ikke er opfyldt.

Det foreslåede vil have betydning for medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted, således at de ikke længere er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010. Dette omfatter også flytning af hjemsted til Liechtenstein, der ikke er omfattet af det anførte direktiv.

I relation til medarbejderejevirksomheder, der flytter hjemsted til Liechtenstein, forfalder saldoen for overdragerskat ikke til betaling, hvis der stilles betryggende sikkerhed for betaling af overdragerskatten, idet Liechtenstein ikke er en del af det nævnte direktiv, men er medlem af EØS.

Det fremgår af forslaget til § 35 G, stk. 4, at de foreslåede regler om beskatning ved overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheder skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheder med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at medarbejderejevirksomheden efter det pågældende lands regler lever op til betingelserne i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven. Derudover skal medarbejderejevirksomheden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale overdragerskatten og til at afgive årlige oplysninger efter aktieavancebeskatningslovens § 35 K.

Forslaget til stk. 3, 3. pkt., har til formål at sikre, at medarbejderejevirksomheden ved flytning af hjemsted ikke skal kunne undgå at opfylde de betingelser, der gælder i forbindelse med overdragelsen af aktierne til medarbejderejevirksomheden. Forslaget har f.eks. den virkning, at saldoen for overdragerskatten forfalder til betaling, hvis en hjemstedsflytning måtte indebære, at det ikke længere kan godtgøres, at medarbejderejevirksomheden efter det pågældende lands regler bl.a. lever op til betingelsen i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven om en ejerandel på mere end en tredjedel af kapitalen eller betingelsen om at deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i deltagerselskabet.

§ 3

Til nr. 1

Der foreslås en ændring, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringen svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i konkursskattelovens § 2 at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Det foreslås, at reglen i konkursskattelovens § 2, om at selskaber m.v., der tages under konkursbehandling, ikke er skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes bestemmelse om skattepligt, fordi konkursindkomsten skønnes at overstige 100.000 kr., også skal gælde for medarbejderejevirksomheder. Dermed kommer bestemmelsen ligesom for andre selskabsbeskattede selskaber også til at gælde for medarbejderejevirksomheder.

§ 4

Til nr. 1

Der foreslås en ændring, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ligningslovens § 5 H indeholder regler om, at personer og selskaber m.v. ikke kan fradrage betalinger eller på anden måde lade dem indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når modtageren af betalingen er en interesseforbundet fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et af de lande, der indgår på EU’s sortliste over skattely. Blandt de selskaber, der er omfattet af den manglende fradragsret m.m., er medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Forslaget vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, herunder medarbejderinvesteringsselskaber, ikke har fradrag m.m. ved indkomstopgørelsen for betalinger til interesseforbundne parter, der er hjemmehørende i et såkaldt sortlisteland.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal udbytter af aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 16 A, stk. 2, indeholder en opregning af beløb, der skal henregnes til udbytte.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere som udbytte jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1 , indsættes et nyt 2. pkt., om at der til udbytte henregnes alt, hvad der af medarbejderejevirksomheden jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j udloddes til deltagerne.

Den foreslåede ændring indebærer, at alt hvad medarbejderejevirksomheden udlodder til deltagerne vil skulle medregnes ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst som udbytte, herunder også likvidationsprovenu ved opløsning af medarbejderejevirksomheden.

§ 5

Til nr. 1

Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet en generel selskabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven til selskabets skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. skal dog ikke medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelovens § 13.

Foreninger m.v., der ikke omfattes af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskattelovens § 1 eller af fondsbeskatningsloven, er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger m.v. beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er derfor som udgangspunkt skattefri af gevinst og tab på aktier.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Hvor en forening m.v. er tillagt en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

Skattepligten omfatter modtagne aktieudbytter. Dog skal foreninger m.v. ikke medregne udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 18, stk. 1. Dog udgør indkomstskatten 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytter.

Som eksempel på skattepligtige, der typisk vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan nævnes selskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A) og foreninger med begrænset ansvar (F. M. B. A).

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er undergivet en begrænset skattepligt af modtagne aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder- og datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af koncernselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU) eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af skattepligtige udbytter, hvis selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en stat, der på den ene eller anden måde udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

For så vidt angår udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, er disse udbytter skattefri, når betingelsen om udveksling af oplysninger er opfyldt, idet satsen på 15 pct. nedsættes til 0 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Er betingelsen om udveksling af oplysninger ikke opfyldt, skal der betales en skat på 22 pct. af modtagne skattepligtige udbytter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, efter nr. 2 i at indsætte et nyt nr. 2 j, hvorefter medarbejderejevirksomheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, som opfylder betingelserne i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets§ 1, nr. 4, omfattes af den generelle selskabsskattepligt.

Medarbejderejevirksomheder er defineret i forslaget til erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4. Herefter gælder det, at medarbejderejevirksomheder omfatter en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer et deltagerselskab igennem, jf. kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Der henvises herom til bemærkningerne til forslaget til § 4 a, nr. 4, i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Medarbejderejevirksomheder vil efter forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c omfatte virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4. Virksomheder med begrænset ansvar er efter gældende regler som udgangspunkt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Forslaget skal sikre, at en medarbejderejevirksomhed, der er hjemmehørende her i landet, og der i øvrigt lever op til betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven, vil være undergivet en generel selskabsbeskatning og årligt vil skulle opgøre en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter. Om beskatningen af selskaber henvises til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte den situation, hvor medarbejderejevirksomheden har erhvervet kapitalandele i et deltagerselskab fra en fysisk person, og hvor kapitalandelene er erhvervet via et selskab ejet af den fysiske person.

Indsættelsen af et nyt nr. 2 j i selskabsskattelovens § 1 stk. 1, indebærer ikke at § 1, stk. 1, nr. 3 rykkes ned.

Til nr. 2

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, indeholder en opregning af de danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af loven.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at ændre »betingelserne i 1. pkt.,« til »betingelserne i 1. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvorved der foreslås indsat et nyt 3. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 3

Et selskab eller en forening m.v. kan under visse betingelser være undergivet den særlige andelsbeskatning.

Ved andelsbeskattede andelsselskaber og andelsforeninger forstås selskaber og foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i selskabets eller foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Der skal således være et kooperativt formål.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er foreninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 1. Det er afgørende, at der udelukkende er tale om salg af produkter, der indgår i medlemmets bedrift eller produktion, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 3.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- eller salgsforening, er foreninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 1. De produkter, som foreningen sælger, skal helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 3.

Det er en betingelse, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Grænsen anses for væsentlig overskredet, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for længerevarende, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til andelsbeskatning, hvis selskabet eller foreningen har aktiviteter, der falder uden for det kooperative formål, medmindre der er tale om, at denne ikke-kooperative aktivitet er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Andelsbeskattede selskaber og foreninger må dog gerne eje aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål.

Udlejning af fast ejendom eller driftsmidler til medlemmer eller tredjemand er som udgangspunkt ikke foreneligt med det kooperative formål, i og med at der ikke er tale om samhandel med medlemmerne. De andelsbeskattede andelsselskaber (og andelsforeninger) kan dog under visse betingelser udleje eller bortforpagte faciliteter til tredjemand, uden at dette vil medføre et bortfald af andelsbeskatningen. For så vidt angår udlejning, er udgangspunktet, at der skal være tale om tidsbegrænsede lejekontrakter, idet det dog altid vil bero på en konkret vurdering, om en udlejning eller bortforpagtning kan anses som foreneligt med det kooperative formål for andelsselskabet eller andelsforeningen.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og omkostninger mellem den andelsbeskattede part og den ikke andelsbeskattede part uden konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede part. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsdelingsnøgler, herunder at fordelingen sker på armlængdevilkår, og at det er naturligt i det konkrete tilfælde, at der sker en omkostningsdeling.

Aktivitet i form af produktion, distribution eller transmission af elektricitet falder uden for det kooperative formål. Udøvelse af elaktivitet vil dermed skulle udskilles i et datterselskab, hvis andelsbeskatningen skal opretholdes. Elaktiviteten kan ikke ligge i andelsselskabet eller andelsforeningen - heller ikke selv om elaktiviteten udøves til at dække det andelsbeskattede selskabs eller den andelsbeskattede forenings eget elforbrug.

Det er yderligere en betingelse for andelsbeskatning, at andelsselskabet eller andelsforeningen, bortset fra en normal forrentning af en eventuelt indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

Andelsbeskatningen betyder, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af selskabets eller foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14. Selskabet eller foreningens aktiver og passiver medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, mens driftsmidler medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Er formuen negativ, ansættes formuen til 0.

Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., at andelsforeninger tillige kan være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstige 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret.

Forslaget vil indebære, at andelsbeskattede selskaber og foreninger m.v. vil kunne opretholde andelsbeskatningen i forbindelse med udøvelse af elaktiviteter til eget forbrug, uden at denne aktivitet skal udskilles i et datterselskab. Kravet vil i stedet være, at der etableres en intern elenhed i det andelsbeskattede selskab eller den andelsbeskattede forening, som elaktiviteten henføres til.

For at sikre en adskillelse mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed stilles det som et krav, at den interne elenhed udarbejder et selvstændigt regnskab. Etablering af den interne elenhed vil kræve, at denne får tildelt sit eget SE-nummer tilknyttet andelsselskabets eller andelsforeningens cvr-nummer. SE-nummeret vil skulle være øremærket til elaktiviteten. Der må således ikke kunne indlægges andre typer af aktiviteter under det pågældende SE-nummer.

Hvis elaktiviteterne på nogen måde indgår i den andelsbeskattede del af selskabet eller foreningen, vil selskabet eller foreningen ikke kunne opretholde andelsbeskatningen. Selskabet eller foreningen vil heller ikke kunne opretholde andelsbeskatningen, hvis en eller flere af de kooperative aktiviteter kommer til at indgå under den interne elenheds SE-nummer.

Adgang til elproduktion uden krav om en selskabsudskillelse omfatter kun de tilfælde, hvor fremstillingen af elektricitet sker på et elproduktionsanlæg under anvendelse af vedvarende energikilder i form af anvendelse af vindmøller eller solceller.

Muligheden for at opretholde andelsbeskatningen gennem en udskillelse af elaktiviteter i en intern elenhed, forudsætter, at elproduktionen sker til eget brug. Ved eget forbrug forstås summen af el udnyttet ved egen produktion og el indkøbt fra elnettet. Strøm fra eventuelle ladestandere vil ligeledes være at anse for eget forbrug, hvor der er tale om ladestandere, der er rettet mod medarbejdere og andelsselskabet eller andelsforeningen selv, forudsat at ladestanderne også overvejende benyttes af denne kreds.

For at tage højde for, at et elproduktionsanlæg ofte vil være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet for at have mulighed for at kunne komme af med en eventuel overskydende elproduktion, vil en begrænset salgsadgang til elnettet dog blive accepteret. Det vil således være en forudsætning for, at den interne elenheds salg af el til elnettet kan accepteres uden konsekvenser for andelsbeskatning af andelsselskabet eller andelsforeningen, at det salg af overskydende el fra den elproduktion, der foregår via den interne elenhed, i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsselskabets eller andelsforeningens forbrug i det pågældende indkomstår.

Begrænsningen er indsat med henblik på at sikre, at den interne elenhed ikke de facto skifter karakter til at være et egentligt elselskab.

Den interne elenheds salg af en eventuel overskydende produktion skal opgøres som elenhedens bruttosalg til elnettet i indkomståret. Elenhedens salg og andelsselskabets eller andelsforeningens eget forbrug skal opgøres i kW. Ved overskydende produktion til elnettet skal forstås elenhedens bruttosalg til elnettet. Begrundelsen er, at salg og forbrug ikke ligger i den samme enhed.

Grænsen på de 25 pct. skal vurderes i forhold til andelsselskabets eller andelsforeningens samlede elforbrug i indkomståret opgjort i kW, uanset strømproducerende kilde. Et eventuelt datterselskabs elforbrug vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Omsætningen med den interne elenhed vil ikke skulle indgå ved opgørelse af den omsætningsbegrænsning i forhold til ikke-medlemmer, som den andelsbeskattede del er omfattet af. Dette skal ses i sammenhæng med, at der vil være en særskilt regnskabs- og skattemæssige behandling af den interne elenhed.

Hvis det andelsselskab eller den andelsforening, hvori der indgår en intern eleenhed, overgår til beskatning efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 end selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil konsekvensen heraf samtidig være, at den interne elenhed må opløses. En opløsning af den interne elenhed vil være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Til nr. 4

Ved erhvervelse af et afskrivningsberettigede aktiv fra et koncernforbundet selskab uden at overdragelsen har medført en dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger og gevinster eller tab indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, idet aktivet anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunket, jf. selskabsskattelovens § 8 B. Det samme gælder, hvor der er en udenlandsk beskatning ved overdragelsen, som dog er udskudt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 B, stk. 1, at indsætte et 4. pkt., om at 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for interne elenheder, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.

Forslaget vil f.eks. betyde, at hvis den interne elenhed erhverver afskrivningsberettigede aktiver fra den andelsbeskattede del, uden at dette medfører beskatning af genvundne afskrivninger eller udløser en avancebeskatning, så vil den interne elenhed ved erhvervelsen skulle anse aktivet for afskrevet fuldt ud efter de danske afskrivningsregler. Dette baseret på den anskaffelsessum, hvortil den andelsbeskattede del af selskabet (eller foreningen) havde erhvervet aktivet og på det tidspunkt, hvor aktivet blev erhvervet af den andelsbeskattede del.

Med forslaget sikres det, at der ikke kan opnås en opskrivning af afskrivningsgrundlaget til den aktuelle handelsværdi gennem en intern overførsel af aktiver til den selskabsbeskattede elenhed.

Til nr. 5

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Til nr. 6

Der foreslås et par ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j og«.

Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglerne om beskæring af rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B ligesom for andre selskabsbeskattede selskaber også skal gælde for medarbejderejevirksomheder.

Til nr. 7

Der foreslås en række ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås at ændre selskabsskatteloven, således at der to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og i nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31 E, stk. 1, 1. pkt. foretages en ændring af »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Der vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B og 4 C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderejevirksomheden skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats, og at medarbejderejevirksomheden skal omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, som medarbejderejevirksomheder modtager af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderejevirksomheden omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt medarbejderejevirksomheden skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægten og den faktiske daglige ledelse af medarbejderejevirksomheden.

Til nr. 8

Selskaber m.v., der modtager en gave, f.eks. beløb, som indbetales af personer til selskabet eller en gave ved overdragelse af aktier til underpris til selskabet, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således, at der til den skattepligtige indkomst ikke skal medregnes beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, eller en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, af medarbejderdeltagere og gave i form af hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier til en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, efter reglerne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c.

Forslaget indebærer, at beløb, der indbetales til medarbejderejevirksomheden af deltagerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst. Deltagerne vil ikke have fradrag for indbetalingen.

Forslaget indebærer endvidere, at en gave, som overdrageren indskyder i medarbejderejevirksomheden ved at overdrage aktierne i deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden til en pris under handelsværdien, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst.

De deltagende medarbejdere skal som udgangspunkt ikke beskattes af den fordel, som de opnår ved overdragerens overdragelse af aktierne til underpris til medarbejderejevirksomheden. Gavebeskatning af medarbejderne kan dog komme på tale, hvis overdragelsen er målrettet konkrete personer og ikke en bred medarbejderkreds.

Om deltagerne vil skulle anses for at opnå en indirekte gave fra overdrageren, må afgøres efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, navnlig vedtægternes udformning og relationen mellem overdrageren og deltagerne i medarbejderejevirksomheden.

Beskatning af medarbejderdeltagerne vil som udgangspunkt skulle forbeholdes tilfælde, hvor overdragelsen indebærer en tilsigtet begunstigelse af en konkret og begrænset kreds af familiemedlemmer, nære medarbejdere el.lign., især hvor overdragelsen til en medarbejderejevirksomhed må anses for valgt for at undgå de gældende regler om beskatning ved direkte overdragelse med succession til den pågældende personkreds.

Til nr. 9

Den særlige andelsbeskatning af visse andelsselskaber og andelsforeninger følger af reglerne i selskabsskattelovens §§ 14-16 A. Med selskabsskattelovens § 14 fastsættes, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af formuen, idet der for den konkrete indkomstopgørelse henvises til reglerne i selskabsskattelovens §§ 15-16 A. Selskabsskattelovens § 15 omhandler indkøbsforeninger, mens selskabsskattelovens § 16 omhandler produktions- og salgsforeninger og selskabsskattelovens § 16 A omhandler de andelsforeninger, der både driver virksomhed som indkøbsforening og produktions- og salgsforening.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at »16 og 16 A« ændres til »og 16-16 B«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 10, hvorved der foreslås indsat en ny § 16 B i selskabsskatteloven med regler om indkomstopgørelsen for interne selskabsbeskattede elenheder i andelsbeskattede andelsselskaber eller andelsforeninger.

Til nr. 10

Selskaber og foreninger m.v., der er undergivet en generel selskabsbeskatning skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v.

De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser.

De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Det foreslås, at der i selskabsskatteloven efter § 16 A, men i afsnit III indsættes en ny bestemmelse som § 16 B . Bestemmelsen indeholder rammerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for interne selskabsbeskattede elenheder.

Den interne elenhed vil blive undergivet selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber, idet opgørelsen af den skattepligtige indkomst vil skulle ske på basis af det særskilte regnskab, som den interne elenhed skal udarbejde. Indkomstopgørelsen vil skulle omfatte de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab.

Den interne elenhed vil få et særskilt SE-nummer under andelsselskabets eller andelsforeningens cvr-nummer. Etableringen af en intern selskabsbeskattet elenhed vil indebære, at andelsselskabet eller andelsforeningen vil skulle indsende et oplysningsskema samt skattemæssige specifikationer (skattemæssigt årsregnskab) særskilt for den interne elenhed under dets SE-nummer.

Det forhold, at den interne elenhed vil blive undergivet en generel selskabsbeskatning indebærer, at den interne elenhed vil være omfattet af de regler i skattekontrolloven, der gælder for juridiske personer, herunder reglerne i kapitel 4 om transfer pricing – oplysningspligter og skriftlig dokumentation. Endvidere vil reglerne i skatteforvaltningsloven, herunder reglerne om ordinær og ekstraordinær ansættelse finde anvendelse i forhold til den interne elenhed. Reglen i skattekontrollovens § 26, stk. 5 om den forlængede ligningsfrist vil således finde anvendelse i forhold til kontrollerede transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 1, at for andelsforeninger, hvori der indgår en intern elenhed med særskilt regnskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., skal der for den interne elenhed opgøres en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab.

Forslaget vil betyde, at den interne elenhed ved indkomstopgørelsen vil skulle medregne indtægter fra elenhedens produktion af el. Dette gælder både indtægter fra salg af el til den andelsbeskattede del og indtægter fra salg af en overskydende produktion til det kollektive elnet. Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, at elenheden udelukkende må have den aktivitet, der består i produktion af elektricitet.

Hvis den interne elenhed har indgået en aftale om netbalancering og som følge heraf f.eks. modtager et månedligt beløb for at stille et batteri til rådighed for at stabilisere elnettet, vil denne indtægt skulle indgå i elenhedens regnskab og vil dermed skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I forhold til omkostningssiden vil den interne elenhed have fradrag for de udgifter, der er direkte knyttet til produktion af elektricitet, herunder fradrag for skattemæssige afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver, der er erhvervet af eller overført til den interne elenhed.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og omkostninger mellem den andelsbeskattede del og den interne eleenhed, uden at dette vil have konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede del. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsdelingsnøgler, herunder at fordelingen sker på armlængdevilkår, og at det er naturligt i det konkrete tilfælde, at der sker en omkostningsdeling.

Det vil således kunne være relevant, at den interne elenhed betaler leje til den andelsbeskattede del for brug af en bygning (eller taget på en bygning) ejet af den andelsbeskattede del, hvorpå der er placeret solceller. Den interne elenhed vil i givet fald kunne fradrage denne lejeudgift (fastsat på armslængdevilkår) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan også i et vist omfang være behov for en fordeling af omkostninger, der vedrører begge dele, dvs. både den andelsbeskattede del og den interne elenhed. Det kan f.eks. være i forhold til aflønningen af personale ansat i andelsselskabet (eller andelsforeningen), i det omfang de ansatte udfører arbejde for den interne elenhed.

Aktiver for den interne elenhed vil falde i kategorien solceller, vindmøller, ladestandere m.v. Har den interne elenhed også batterier til at lagre overskydende strøm fra elenhedens vindmøller henholdsvis solceller, vil sådanne batterier ligeledes skulle anses for et aktiv for den interne elenhed.

Hvor elproduktionen f.eks. sker ved solceller, der er placeret på taget af en bygning, der anvendes af den andelsbeskattede del, vil der skulle ske en opdeling, således at bygningen henføres til den andelsbeskattede del, mens solcellerne henføres til den interne elenhed. Det forhold, at den andelsbeskattede del stiller et tag til rådighed for placering af solceller, vil ikke berøre andelsselskabets eller andelsforeningens adgang til at være andelsbeskattet.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 2, at udviser elenhedens skattepligtige indkomst underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Forslaget vil betyde, at det alene vil være den interne elenhed, som efterfølgende vil kunne anvende et underskud til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Baggrunden herfor er, at den interne elenhed ikke vil kunne indgå i en sambeskatning. Endvidere betyder andelsbeskatningen af den andelsbeskattede del, at en overførsel af underskud til andelsselskabet ikke vil være relevant, fordi andelsbeskatning er baseret på en formueopgørelse.

Efter forslaget vil et underskud skulle udnyttes i takt med, at der er mulighed herfor. Det kan således ikke vælges at se bort fra underskud og gemme det til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet kan rummes i en positiv skattepligtig indkomst for et indkomstår.

Den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i selskabsskattelovens § 12, stk. 1 og 3. Det er forventningen, at den interne elenheds skattepligtige indkomst vil have en størrelsesorden, hvor fradragsbegrænsningen efter selskabslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., ikke vil have betydning. Det skyldes, at den interne eleenhed kun vil kunne sælge den elektricitet, som elenheden producerer, til den andelsbeskattede del og kun vil have en begrænset adgang til salg af el til det kollektive elnet. Det er derfor ikke fundet relevant at medtage en regel svarende til reglen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 3, at ved transaktioner mellem andelsforeningen og den interne elenhed skal der anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Forslaget vil betyde, at alle transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed vil skulle ske på armslængdevilkår. De interne transaktioner, herunder elafregning, vil dermed skulle ske til markedspris.

Det forhold, at transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed skal ske til markedspris og på armslængdevilkår, betyder dog ikke, at den selskabsbeskattede interne elenhed i relation til den andelsbeskattede enheds fordeling af omsætning mellem medlemmer og ikke-medlemmer skal henregne den interne elenhed som et ikke-medlem. Omsætningen i den interne elenhed skal i kraft af den særskilte regnskabs- og skattemæssige behandling af den interne eleenhed holdes uden for opgørelsen af omsætningsbegrænsningen i den andelsbeskattede del.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 4, at en overførsel af aktiver og passiver internt i andelsforeningen mellem den andelsbeskattede del og elenheden sidestilles med afståelse og erhvervelse.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne ske en overførsel af aktiver og passiver mellem den andelsbeskattede del af et andelsselskab (eller en andelsforening) og en intern elenhed i andelsselskabet, uden at dette vil kunne have skattemæssige konsekvenser. En overførsel vil skulle sidestilles med et salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.

Til nr. 11

For selskaber og foreninger m.v., som er omfattet af den generelle selskabsbeskatning udgør indkomstskatten 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 1. Indkomstskatten (kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 19 at indsætte et stk. 3 om, at indkomstskatten for de interne elenheder, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., udgør den procent af den skattepligtige indkomst, der er nævnt i § 17, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at indkomstskatten for interne eleneheder i andelsbeskattede andelsselskaber og andelsbeskattede andelsforeninger udgør 22 pct. af den af den interne elenhed opgjorte skattepligtige indkomst.

§ 6

Til nr. 1

Der er efter reglerne i fusionsskatteloven muligheder for at gennemføre skattemæssige omstruktureringer, uden at dette udløser beskatning.

Fusionsskattelovens § 14 e indeholder regler for den skattemæssige behandling af en omdannelse af en andelsbeskattet andelsforening til et aktieselskab (eller anpartsselskab), hvor omdannelsen sker efter reglerne i selskabslovens §§ 325-337 om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Efter bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14 e finder reglerne i fusionsskattelovens § 9, § 11, § 12, stk. 2-4, og § 13 tilsvarende anvendelse.

Fusionsskattelovens §§ 9 og 11, der indgår i fusionsskattelovens kapitel 1, vedrører fusion af aktieselskaber (og anpartsselskaber) og fastslår, at hvis der udover aktier eller anparter i det modtagende selskab modtages en kontant udligningssum anses denne for udbytte, og at de aktier i det modtagende selskab, der modtages for aktier i det indskydende selskab, anses for erhvervet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier.

Fusionsskattelovens § 12, stk. 2-4, og § 13 vedrører fusion af kooperative virksomheder m.v. og fastslår, at der skal ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet under andelsbeskatningen (formuebeskatning), idet beløbet med fradrag af en eventuelt indbetalt indskudskapital er skattepligtigt for den modtagende forening. Det påhviler den modtagende forening at indsende de ved fusionen udarbejdede dokumenter til Skatteforvaltningen.

Fusionsskattelovens § 14 f, stk. 1, indeholder regler for den skattemæssige behandling af en omdannelse af en aktieselskabsbeskattet andelsforening, brugsforening eller andet selskab med begrænset ansvar til et aktieselskab (eller anpartsselskab), hvor omdannelsen sker efter reglerne i selskabslovens §§ 325-337 om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Efter bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14 f finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, bortset fra § 6, og reglerne i § 13 tilsvarende anvendelse. Fusionsskattelovens kapitel 1 vedrører fusion af aktieselskaber (og anpartsselskaber), mens § 13 vedrører fusion af kooperative virksomheder m.v.

Det foreslås at ændre fusionsskattelovens § 14 e, 1. pkt., og § 14 f, stk. 1, 1. pkt., således at »§ 325, jf. §§ 326-337, i selskabsloven« ændres til »erhvervsvirksomhedslovens § 21 e, jf. §§ 21 f-21 q,«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at reglerne i selskabslovens §§ 325-337 ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 er overflyttet til erhvervsvirksomhedsloven, hvor de indgår som §§ 21 e-21 q i et nyt kapitel 6 c om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det foreslåede medfører ingen ændringer af gældende ret.

§ 7

Til nr. 1 (§ 137 b)

Det følger af § 137 b, at en modervirksomhed, der aflægger koncernregnskab, og hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning to regnskabsår i træk overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende alle virksomheder i koncernen.

Det foreslås i § 137 b, stk. 5, at den i stk. 1 omhandlede modervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være ledelsen i en modervirksomhed, som omfattes af § 137 b, stk. 1, der vil have ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til indholdet af rapporten. Ledelsen, der vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, A, nr. 6, vil have det overordnede ansvar for virksomhedens anliggender, herunder også for, at virksomheden overholder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning.

Til nr. 2 (§ 137 c)

Det følger af § 137 c, at en virksomhed, der ikke indgår i en koncern, men hvor virksomhedens årlige nettoomsætning to regnskabsår i træk overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Det foreslås i § 137 c, stk. 4, at den i stk. 1 omhandlede virksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at virksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være ledelsen i en virksomhed, som omfattes af § 137 c, stk. 1, der vil have ansvaret for at sikre, at virksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til indholdet af rapporten. Ledelsen, der vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, A, nr. 6, vil have det overordnede ansvar for virksomhedens anliggender, herunder også for, at virksomheden overholder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning.

Til nr. 3 (§ 137 d)

Det følger af § 137 d, at en dattervirksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning to regnskabsår i træk overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende den øverste modervirksomhed.

Det foreslås i § 137 d, stk. 6, at den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ledelsen af en dattervirksomhed, som er omfattet af § 137 d, stk. 1, vil blive ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at rapporten om indkomstskatteoplysninger, som er nævnt i stk. 1, udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til indholdet af rapporten.

Ledelsen i dattervirksomhederne vil efter den foreslåede bestemmelse skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, A, nr. 6. Ledelsen vil skulle have det overordnede ansvar for virksomhedens anliggender, herunder også for, at virksomheden overholder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning. Da ledelsen af en omfattet dattervirksomhed vil kunne have begrænset kendskab til de nødvendige oplysninger fra den øverste modervirksomhed, vil ledelsens ansvar omfatte efter bedste overbevisning og evne at sikre, at den i stk. 1 omhandlede rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende den øverste modervirksomhed, udarbejdes med de tilgængelige oplysninger, som dattervirksomheden har til rådighed. Ledelsen vil således i det mindste efter bedste overbevisning og evne aktivt skulle foretage de skridt, handlinger eller foranstaltninger, som vurderes nødvendige for, at den foreslåede bestemmelse kan blive opfyldt. I henhold til bestemmelsens ordlyd vil dette som minimum indebære, at dattervirksomhedens ledelse vil skulle anmode modervirksomheden om de nødvendige oplysninger. I tilfælde, hvor modervirksomheden ikke efterkommer dattervirksomhedens anmodning om de nødvendige oplysninger, vil ledelsen desuden skulle have ansvar for efter bedste overbevisning og evne at udarbejde rapporten om indkomstskatteoplysninger på grundlag af de oplysninger, som den har til rådighed, erhvervet eller indhentet.

Til nr. 4 (§ 137 e)

Det følger af § 137 e, at en filial, der er oprettet af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor filialens årlige nettoomsætning overskrider 89 mio. kr., og den årlige nettoomsætning for filialens hovedselskab eller for den øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU, som hovedselskabet indgår i, overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende den virksomhed, der har oprettet filialen, eller den øverste modervirksomhed.

Det foreslås i § 137 e, stk. 7, at den i stk. 1 omhandlede filials filialbestyrere har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til rapporten.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at filialbestyreren eller, i givet fald, filialbestyrerne, vil blive ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til indholdet af rapporten.

Det foreslåede vil desuden medføre, at filialbestyreren for en filial i henhold til stk. 1 vil være ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport vedrørende den udenlandske virksomhed eller koncernen udarbejdes med de tilgængelige oplysninger, som filialen har til rådighed. Det vil indebære, at filialbestyreren, eller i givet fald filialbestyrerne, som minimum aktivt vil skulle foretage de skridt, som vurderes nødvendige for, at den foreslåede bestemmelse kan blive opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 137 d, stk. 6, for så vidt angår ansvarets omfang.

Til nr. 5 (§ 137 g)

Ifølge § 137 g, stk. 1, nr. 1, i årsregnskabsloven, skal en rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde oplysninger om navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.

Det foreslås i § 137 g, stk. 1, nr. 1, at en rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om navn, hjemsted og cvr-nummer på den virksomhed eller navn, adresse og cvr-nummer på den filial der offentliggør rapporten.

Den foreslåede ændring tilføjer hhv. hjemsted og adresse til de stamoplysninger, der skal være indeholdt i en rapport om indkomstskatteoplysninger om den virksomhed henholdsvis filial, der offentliggør rapporten. I de tilfælde, hvor det er en virksomhed, der offentliggør rapporten, vil virksomhedens hjemsted skulle oplyses, mens det i tilfælde, hvor en filial offentliggør rapporten, vil være filialens adresse, der skal oplyses.

Ændringen har baggrund i artikel 48b, stk. 6, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v., og er en korrektion til den oprindelige implementering af direktivet ved lov nr. 735 af 13. juni 2023. Bestemmelsen i direktivet vil gøre det muligt at identificere den virksomhed i koncernen hhv. den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed, der har offentliggjort rapporten i de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Til nr. 6 (§ 137 j)

Ifølge § 137 j, stk. 1, skal virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.

Det foreslås i § 137 j, som et nyt stk. 5, at ledelsen eller filialbestyrerne for de omfattede virksomheder og filialer har ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse med stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af stk. 6.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ledelsen henholdsvis filialbestyrerne vil få ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse med kravene i § 137 j samt supplerende regler om indsendelse af rapporten, som vil blive fastsat i bekendtgørelse.

§ 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget indebærer, at lovforslagets del, som vedrører generationsskifte af aktie- og anpartsselskaber til medarbejdereje, har virkning for overdragelser, der sker den 1. januar 2026 eller senere.

Det foreslås i stk. 2, at § 5, nr. 3, 10 og 11, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere.

Det vil medføre, at bestemmelserne, der vedrører selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere.

§ 9

Den foreslåede § 9 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at §§ 1 og 7 om ændring af erhvervsvirksomhedsloven og årsregnskabsloven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan lovens bestemmelser sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Lovforslagets §§ 2-6 gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Lovforslagets §§ 1 og 7 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da selskabs- og regnskabsområderne er overtaget og dermed reguleres af færøske love.