Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) § 5

Til nr. 1

Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet en generel selskabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven til selskabets skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. skal dog ikke medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelovens § 13.

Foreninger m.v., der ikke omfattes af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskattelovens § 1 eller af fondsbeskatningsloven, er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger m.v. beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er derfor som udgangspunkt skattefri af gevinst og tab på aktier.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Hvor en forening m.v. er tillagt en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

Skattepligten omfatter modtagne aktieudbytter. Dog skal foreninger m.v. ikke medregne udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 18, stk. 1. Dog udgør indkomstskatten 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytter.

Som eksempel på skattepligtige, der typisk vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan nævnes selskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A) og foreninger med begrænset ansvar (F. M. B. A).

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er undergivet en begrænset skattepligt af modtagne aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder- og datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af koncernselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU) eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af skattepligtige udbytter, hvis selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en stat, der på den ene eller anden måde udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

For så vidt angår udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, er disse udbytter skattefri, når betingelsen om udveksling af oplysninger er opfyldt, idet satsen på 15 pct. nedsættes til 0 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Er betingelsen om udveksling af oplysninger ikke opfyldt, skal der betales en skat på 22 pct. af modtagne skattepligtige udbytter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, efter nr. 2 i at indsætte et nyt nr. 2 j, hvorefter medarbejderejevirksomheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, som opfylder betingelserne i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets§ 1, nr. 4, omfattes af den generelle selskabsskattepligt.

Medarbejderejevirksomheder er defineret i forslaget til erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4. Herefter gælder det, at medarbejderejevirksomheder omfatter en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer et deltagerselskab igennem, jf. kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Der henvises herom til bemærkningerne til forslaget til § 4 a, nr. 4, i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Medarbejderejevirksomheder vil efter forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c omfatte virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4. Virksomheder med begrænset ansvar er efter gældende regler som udgangspunkt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Forslaget skal sikre, at en medarbejderejevirksomhed, der er hjemmehørende her i landet, og der i øvrigt lever op til betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven, vil være undergivet en generel selskabsbeskatning og årligt vil skulle opgøre en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter. Om beskatningen af selskaber henvises til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte den situation, hvor medarbejderejevirksomheden har erhvervet kapitalandele i et deltagerselskab fra en fysisk person, og hvor kapitalandelene er erhvervet via et selskab ejet af den fysiske person.

Indsættelsen af et nyt nr. 2 j i selskabsskattelovens § 1 stk. 1, indebærer ikke at § 1, stk. 1, nr. 3 rykkes ned.

Til nr. 2

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, indeholder en opregning af de danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af loven.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at ændre »betingelserne i 1. pkt.,« til »betingelserne i 1. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvorved der foreslås indsat et nyt 3. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 3

Et selskab eller en forening m.v. kan under visse betingelser være undergivet den særlige andelsbeskatning.

Ved andelsbeskattede andelsselskaber og andelsforeninger forstås selskaber og foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i selskabets eller foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Der skal således være et kooperativt formål.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er foreninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 1. Det er afgørende, at der udelukkende er tale om salg af produkter, der indgår i medlemmets bedrift eller produktion, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 3.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- eller salgsforening, er foreninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 1. De produkter, som foreningen sælger, skal helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 3.

Det er en betingelse, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Grænsen anses for væsentlig overskredet, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for længerevarende, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til andelsbeskatning, hvis selskabet eller foreningen har aktiviteter, der falder uden for det kooperative formål, medmindre der er tale om, at denne ikke-kooperative aktivitet er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Andelsbeskattede selskaber og foreninger må dog gerne eje aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål.

Udlejning af fast ejendom eller driftsmidler til medlemmer eller tredjemand er som udgangspunkt ikke foreneligt med det kooperative formål, i og med at der ikke er tale om samhandel med medlemmerne. De andelsbeskattede andelsselskaber (og andelsforeninger) kan dog under visse betingelser udleje eller bortforpagte faciliteter til tredjemand, uden at dette vil medføre et bortfald af andelsbeskatningen. For så vidt angår udlejning, er udgangspunktet, at der skal være tale om tidsbegrænsede lejekontrakter, idet det dog altid vil bero på en konkret vurdering, om en udlejning eller bortforpagtning kan anses som foreneligt med det kooperative formål for andelsselskabet eller andelsforeningen.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og omkostninger mellem den andelsbeskattede part og den ikke andelsbeskattede part uden konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede part. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsdelingsnøgler, herunder at fordelingen sker på armlængdevilkår, og at det er naturligt i det konkrete tilfælde, at der sker en omkostningsdeling.

Aktivitet i form af produktion, distribution eller transmission af elektricitet falder uden for det kooperative formål. Udøvelse af elaktivitet vil dermed skulle udskilles i et datterselskab, hvis andelsbeskatningen skal opretholdes. Elaktiviteten kan ikke ligge i andelsselskabet eller andelsforeningen - heller ikke selv om elaktiviteten udøves til at dække det andelsbeskattede selskabs eller den andelsbeskattede forenings eget elforbrug.

Det er yderligere en betingelse for andelsbeskatning, at andelsselskabet eller andelsforeningen, bortset fra en normal forrentning af en eventuelt indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

Andelsbeskatningen betyder, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af selskabets eller foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14. Selskabet eller foreningens aktiver og passiver medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, mens driftsmidler medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Er formuen negativ, ansættes formuen til 0.

Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., at andelsforeninger tillige kan være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstige 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret.

Forslaget vil indebære, at andelsbeskattede selskaber og foreninger m.v. vil kunne opretholde andelsbeskatningen i forbindelse med udøvelse af elaktiviteter til eget forbrug, uden at denne aktivitet skal udskilles i et datterselskab. Kravet vil i stedet være, at der etableres en intern elenhed i det andelsbeskattede selskab eller den andelsbeskattede forening, som elaktiviteten henføres til.

For at sikre en adskillelse mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed stilles det som et krav, at den interne elenhed udarbejder et selvstændigt regnskab. Etablering af den interne elenhed vil kræve, at denne får tildelt sit eget SE-nummer tilknyttet andelsselskabets eller andelsforeningens cvr-nummer. SE-nummeret vil skulle være øremærket til elaktiviteten. Der må således ikke kunne indlægges andre typer af aktiviteter under det pågældende SE-nummer.

Hvis elaktiviteterne på nogen måde indgår i den andelsbeskattede del af selskabet eller foreningen, vil selskabet eller foreningen ikke kunne opretholde andelsbeskatningen. Selskabet eller foreningen vil heller ikke kunne opretholde andelsbeskatningen, hvis en eller flere af de kooperative aktiviteter kommer til at indgå under den interne elenheds SE-nummer.

Adgang til elproduktion uden krav om en selskabsudskillelse omfatter kun de tilfælde, hvor fremstillingen af elektricitet sker på et elproduktionsanlæg under anvendelse af vedvarende energikilder i form af anvendelse af vindmøller eller solceller.

Muligheden for at opretholde andelsbeskatningen gennem en udskillelse af elaktiviteter i en intern elenhed, forudsætter, at elproduktionen sker til eget brug. Ved eget forbrug forstås summen af el udnyttet ved egen produktion og el indkøbt fra elnettet. Strøm fra eventuelle ladestandere vil ligeledes være at anse for eget forbrug, hvor der er tale om ladestandere, der er rettet mod medarbejdere og andelsselskabet eller andelsforeningen selv, forudsat at ladestanderne også overvejende benyttes af denne kreds.

For at tage højde for, at et elproduktionsanlæg ofte vil være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet for at have mulighed for at kunne komme af med en eventuel overskydende elproduktion, vil en begrænset salgsadgang til elnettet dog blive accepteret. Det vil således være en forudsætning for, at den interne elenheds salg af el til elnettet kan accepteres uden konsekvenser for andelsbeskatning af andelsselskabet eller andelsforeningen, at det salg af overskydende el fra den elproduktion, der foregår via den interne elenhed, i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsselskabets eller andelsforeningens forbrug i det pågældende indkomstår.

Begrænsningen er indsat med henblik på at sikre, at den interne elenhed ikke de facto skifter karakter til at være et egentligt elselskab.

Den interne elenheds salg af en eventuel overskydende produktion skal opgøres som elenhedens bruttosalg til elnettet i indkomståret. Elenhedens salg og andelsselskabets eller andelsforeningens eget forbrug skal opgøres i kW. Ved overskydende produktion til elnettet skal forstås elenhedens bruttosalg til elnettet. Begrundelsen er, at salg og forbrug ikke ligger i den samme enhed.

Grænsen på de 25 pct. skal vurderes i forhold til andelsselskabets eller andelsforeningens samlede elforbrug i indkomståret opgjort i kW, uanset strømproducerende kilde. Et eventuelt datterselskabs elforbrug vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Omsætningen med den interne elenhed vil ikke skulle indgå ved opgørelse af den omsætningsbegrænsning i forhold til ikke-medlemmer, som den andelsbeskattede del er omfattet af. Dette skal ses i sammenhæng med, at der vil være en særskilt regnskabs- og skattemæssige behandling af den interne elenhed.

Hvis det andelsselskab eller den andelsforening, hvori der indgår en intern eleenhed, overgår til beskatning efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 end selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil konsekvensen heraf samtidig være, at den interne elenhed må opløses. En opløsning af den interne elenhed vil være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Til nr. 4

Ved erhvervelse af et afskrivningsberettigede aktiv fra et koncernforbundet selskab uden at overdragelsen har medført en dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger og gevinster eller tab indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, idet aktivet anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunket, jf. selskabsskattelovens § 8 B. Det samme gælder, hvor der er en udenlandsk beskatning ved overdragelsen, som dog er udskudt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 B, stk. 1, at indsætte et 4. pkt., om at 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for interne elenheder, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.

Forslaget vil f.eks. betyde, at hvis den interne elenhed erhverver afskrivningsberettigede aktiver fra den andelsbeskattede del, uden at dette medfører beskatning af genvundne afskrivninger eller udløser en avancebeskatning, så vil den interne elenhed ved erhvervelsen skulle anse aktivet for afskrevet fuldt ud efter de danske afskrivningsregler. Dette baseret på den anskaffelsessum, hvortil den andelsbeskattede del af selskabet (eller foreningen) havde erhvervet aktivet og på det tidspunkt, hvor aktivet blev erhvervet af den andelsbeskattede del.

Med forslaget sikres det, at der ikke kan opnås en opskrivning af afskrivningsgrundlaget til den aktuelle handelsværdi gennem en intern overførsel af aktiver til den selskabsbeskattede elenhed.

Til nr. 5

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Til nr. 6

Der foreslås et par ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j og«.

Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglerne om beskæring af rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B ligesom for andre selskabsbeskattede selskaber også skal gælde for medarbejderejevirksomheder.

Til nr. 7

Der foreslås en række ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås at ændre selskabsskatteloven, således at der to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og i nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31 E, stk. 1, 1. pkt. foretages en ændring af »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Der vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B og 4 C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderejevirksomheden skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats, og at medarbejderejevirksomheden skal omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, som medarbejderejevirksomheder modtager af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderejevirksomheden omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt medarbejderejevirksomheden skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægten og den faktiske daglige ledelse af medarbejderejevirksomheden.

Til nr. 8

Selskaber m.v., der modtager en gave, f.eks. beløb, som indbetales af personer til selskabet eller en gave ved overdragelse af aktier til underpris til selskabet, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således, at der til den skattepligtige indkomst ikke skal medregnes beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, eller en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, af medarbejderdeltagere og gave i form af hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier til en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, efter reglerne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c.

Forslaget indebærer, at beløb, der indbetales til medarbejderejevirksomheden af deltagerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst. Deltagerne vil ikke have fradrag for indbetalingen.

Forslaget indebærer endvidere, at en gave, som overdrageren indskyder i medarbejderejevirksomheden ved at overdrage aktierne i deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden til en pris under handelsværdien, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst.

De deltagende medarbejdere skal som udgangspunkt ikke beskattes af den fordel, som de opnår ved overdragerens overdragelse af aktierne til underpris til medarbejderejevirksomheden. Gavebeskatning af medarbejderne kan dog komme på tale, hvis overdragelsen er målrettet konkrete personer og ikke en bred medarbejderkreds.

Om deltagerne vil skulle anses for at opnå en indirekte gave fra overdrageren, må afgøres efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, navnlig vedtægternes udformning og relationen mellem overdrageren og deltagerne i medarbejderejevirksomheden.

Beskatning af medarbejderdeltagerne vil som udgangspunkt skulle forbeholdes tilfælde, hvor overdragelsen indebærer en tilsigtet begunstigelse af en konkret og begrænset kreds af familiemedlemmer, nære medarbejdere el.lign., især hvor overdragelsen til en medarbejderejevirksomhed må anses for valgt for at undgå de gældende regler om beskatning ved direkte overdragelse med succession til den pågældende personkreds.

Til nr. 9

Den særlige andelsbeskatning af visse andelsselskaber og andelsforeninger følger af reglerne i selskabsskattelovens §§ 14-16 A. Med selskabsskattelovens § 14 fastsættes, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af formuen, idet der for den konkrete indkomstopgørelse henvises til reglerne i selskabsskattelovens §§ 15-16 A. Selskabsskattelovens § 15 omhandler indkøbsforeninger, mens selskabsskattelovens § 16 omhandler produktions- og salgsforeninger og selskabsskattelovens § 16 A omhandler de andelsforeninger, der både driver virksomhed som indkøbsforening og produktions- og salgsforening.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at »16 og 16 A« ændres til »og 16-16 B«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 10, hvorved der foreslås indsat en ny § 16 B i selskabsskatteloven med regler om indkomstopgørelsen for interne selskabsbeskattede elenheder i andelsbeskattede andelsselskaber eller andelsforeninger.

Til nr. 10

Selskaber og foreninger m.v., der er undergivet en generel selskabsbeskatning skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v.

De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser.

De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Det foreslås, at der i selskabsskatteloven efter § 16 A, men i afsnit III indsættes en ny bestemmelse som § 16 B . Bestemmelsen indeholder rammerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for interne selskabsbeskattede elenheder.

Den interne elenhed vil blive undergivet selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber, idet opgørelsen af den skattepligtige indkomst vil skulle ske på basis af det særskilte regnskab, som den interne elenhed skal udarbejde. Indkomstopgørelsen vil skulle omfatte de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab.

Den interne elenhed vil få et særskilt SE-nummer under andelsselskabets eller andelsforeningens cvr-nummer. Etableringen af en intern selskabsbeskattet elenhed vil indebære, at andelsselskabet eller andelsforeningen vil skulle indsende et oplysningsskema samt skattemæssige specifikationer (skattemæssigt årsregnskab) særskilt for den interne elenhed under dets SE-nummer.

Det forhold, at den interne elenhed vil blive undergivet en generel selskabsbeskatning indebærer, at den interne elenhed vil være omfattet af de regler i skattekontrolloven, der gælder for juridiske personer, herunder reglerne i kapitel 4 om transfer pricing – oplysningspligter og skriftlig dokumentation. Endvidere vil reglerne i skatteforvaltningsloven, herunder reglerne om ordinær og ekstraordinær ansættelse finde anvendelse i forhold til den interne elenhed. Reglen i skattekontrollovens § 26, stk. 5 om den forlængede ligningsfrist vil således finde anvendelse i forhold til kontrollerede transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 1, at for andelsforeninger, hvori der indgår en intern elenhed med særskilt regnskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., skal der for den interne elenhed opgøres en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab.

Forslaget vil betyde, at den interne elenhed ved indkomstopgørelsen vil skulle medregne indtægter fra elenhedens produktion af el. Dette gælder både indtægter fra salg af el til den andelsbeskattede del og indtægter fra salg af en overskydende produktion til det kollektive elnet. Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, at elenheden udelukkende må have den aktivitet, der består i produktion af elektricitet.

Hvis den interne elenhed har indgået en aftale om netbalancering og som følge heraf f.eks. modtager et månedligt beløb for at stille et batteri til rådighed for at stabilisere elnettet, vil denne indtægt skulle indgå i elenhedens regnskab og vil dermed skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I forhold til omkostningssiden vil den interne elenhed have fradrag for de udgifter, der er direkte knyttet til produktion af elektricitet, herunder fradrag for skattemæssige afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver, der er erhvervet af eller overført til den interne elenhed.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og omkostninger mellem den andelsbeskattede del og den interne eleenhed, uden at dette vil have konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede del. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsdelingsnøgler, herunder at fordelingen sker på armlængdevilkår, og at det er naturligt i det konkrete tilfælde, at der sker en omkostningsdeling.

Det vil således kunne være relevant, at den interne elenhed betaler leje til den andelsbeskattede del for brug af en bygning (eller taget på en bygning) ejet af den andelsbeskattede del, hvorpå der er placeret solceller. Den interne elenhed vil i givet fald kunne fradrage denne lejeudgift (fastsat på armslængdevilkår) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan også i et vist omfang være behov for en fordeling af omkostninger, der vedrører begge dele, dvs. både den andelsbeskattede del og den interne elenhed. Det kan f.eks. være i forhold til aflønningen af personale ansat i andelsselskabet (eller andelsforeningen), i det omfang de ansatte udfører arbejde for den interne elenhed.

Aktiver for den interne elenhed vil falde i kategorien solceller, vindmøller, ladestandere m.v. Har den interne elenhed også batterier til at lagre overskydende strøm fra elenhedens vindmøller henholdsvis solceller, vil sådanne batterier ligeledes skulle anses for et aktiv for den interne elenhed.

Hvor elproduktionen f.eks. sker ved solceller, der er placeret på taget af en bygning, der anvendes af den andelsbeskattede del, vil der skulle ske en opdeling, således at bygningen henføres til den andelsbeskattede del, mens solcellerne henføres til den interne elenhed. Det forhold, at den andelsbeskattede del stiller et tag til rådighed for placering af solceller, vil ikke berøre andelsselskabets eller andelsforeningens adgang til at være andelsbeskattet.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 2, at udviser elenhedens skattepligtige indkomst underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Forslaget vil betyde, at det alene vil være den interne elenhed, som efterfølgende vil kunne anvende et underskud til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Baggrunden herfor er, at den interne elenhed ikke vil kunne indgå i en sambeskatning. Endvidere betyder andelsbeskatningen af den andelsbeskattede del, at en overførsel af underskud til andelsselskabet ikke vil være relevant, fordi andelsbeskatning er baseret på en formueopgørelse.

Efter forslaget vil et underskud skulle udnyttes i takt med, at der er mulighed herfor. Det kan således ikke vælges at se bort fra underskud og gemme det til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet kan rummes i en positiv skattepligtig indkomst for et indkomstår.

Den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i selskabsskattelovens § 12, stk. 1 og 3. Det er forventningen, at den interne elenheds skattepligtige indkomst vil have en størrelsesorden, hvor fradragsbegrænsningen efter selskabslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., ikke vil have betydning. Det skyldes, at den interne eleenhed kun vil kunne sælge den elektricitet, som elenheden producerer, til den andelsbeskattede del og kun vil have en begrænset adgang til salg af el til det kollektive elnet. Det er derfor ikke fundet relevant at medtage en regel svarende til reglen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 3, at ved transaktioner mellem andelsforeningen og den interne elenhed skal der anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Forslaget vil betyde, at alle transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed vil skulle ske på armslængdevilkår. De interne transaktioner, herunder elafregning, vil dermed skulle ske til markedspris.

Det forhold, at transaktioner mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed skal ske til markedspris og på armslængdevilkår, betyder dog ikke, at den selskabsbeskattede interne elenhed i relation til den andelsbeskattede enheds fordeling af omsætning mellem medlemmer og ikke-medlemmer skal henregne den interne elenhed som et ikke-medlem. Omsætningen i den interne elenhed skal i kraft af den særskilte regnskabs- og skattemæssige behandling af den interne eleenhed holdes uden for opgørelsen af omsætningsbegrænsningen i den andelsbeskattede del.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 16 B, stk. 4, at en overførsel af aktiver og passiver internt i andelsforeningen mellem den andelsbeskattede del og elenheden sidestilles med afståelse og erhvervelse.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne ske en overførsel af aktiver og passiver mellem den andelsbeskattede del af et andelsselskab (eller en andelsforening) og en intern elenhed i andelsselskabet, uden at dette vil kunne have skattemæssige konsekvenser. En overførsel vil skulle sidestilles med et salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.

Til nr. 11

For selskaber og foreninger m.v., som er omfattet af den generelle selskabsbeskatning udgør indkomstskatten 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 1. Indkomstskatten (kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 19 at indsætte et stk. 3 om, at indkomstskatten for de interne elenheder, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., udgør den procent af den skattepligtige indkomst, der er nævnt i § 17, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at indkomstskatten for interne eleneheder i andelsbeskattede andelsselskaber og andelsbeskattede andelsforeninger udgør 22 pct. af den af den interne elenhed opgjorte skattepligtige indkomst.