Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 7, at personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven efter reglerne i bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7 til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at personer og dødsboer ikke skal medregne hovedaktionærnedslaget efter § 47 ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere.

Til nr. 2

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, at skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 3, skal næringsdrivende omfattet af stk. 1 også medregne gevinst og tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, at i de tilfælde, der omfattet af stk. 1 og 3, finder bl.a. reglerne om hovedaktionærnedslag i aktieavancebeskatningslovens § 47 ikke anvendelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond skal gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 17 A, stk. 1.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 17, stk. 4 og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 3

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 2, skal gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 18, stk. 1 og stk. 2.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 18, stk. 3, til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 om beskatning ved fraflytning skal personers gevinst og tab på aktier, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., skal gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at hovedaktionærnedslaget efter § 47 ikke skal indgå i opgørelsen af gevinst og tab på aktier, når den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Til nr. 5

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 44, at gevinst og tab på visse børsnoterede aktier, som er erhvervet inden den 1. januar 2006, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når værdien af personens samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr.

Det fremgår dog af § 44, stk. 3, at skattefritagelsen efter stk. 1 ikke gælder ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at gevinst og tab ved afståelser inden for 3 års ejertid medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag.

Det foreslås, at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, da bestemmelsen har mistet sin betydning, da den alene omhandler aktier, som er afstået inden den 1. januar 2009.

Det vil medføre mere simple regler, da bestemmelsen har mistet sin betydning.

Til nr. 6

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47 har overskrifterne ”Hovedaktionærnedslag” og ”Personer”.

Det foreslås, at overskrifterne ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, kan personer opnå nedslag i den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, hvis aktionæren ved en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 skulle have opgjort fortjeneste og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6 i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 af aktieavancebeskatningsloven, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Det betyder, at det er en forudsætning for nedslag, at aktierne ville have været omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionæraktier ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993.

Bestemmelsen i § 47 omfatter således aktier erhvervet senest den 18. maj 1993 i et selskab, hvori den pågældende person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for den 18. maj 1993 havde ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier tilhørende en nærmere angivet kreds af nærtstående personer og selskaber blev medregnet til personens aktiebesiddelse.

Der opnås ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Dog opnås der hovedaktionærnedslag på fondsaktier og aktieretter, der er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der giver adgang til hovedaktionærnedslag, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, 2. pkt.

Aktieavancebeskatningslovens § 47 indeholder endvidere en række undtagelser. Der opnås således ikke nedslag på aktier omfattet af reglerne om næring, andele i visse andelsforeninger, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber. Efter aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 2, opnås der heller ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der den 18. maj 1993 tilhørte personer, som hverken var hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer, men minoritetsaktionærer, og som alene i kraft af den dagældende § 6, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter de regler, der gjaldt for hovedaktionærer. Det var tilfældet, hvis den pågældende person ved tidligere afståelser af aktier i selskabet skulle opgøre gevinst og tab efter reglerne for hovedaktionærer.

Hovedaktionærnedslaget beregnes af fortjenesten på de pågældende aktier. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum og aktiernes afståelsessum. Nedslaget udgør 1 pct. pr. år, som den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. af fortjenesten, hvilket således forudsætter, at aktierne frem til udløbet af 1998 havde været ejet i mindst 25 år.

Hvis aktierne overdrages eller udloddes uden beskatning, så erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling (succession), skal aktiernes værdi ved erhvervelsen anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget i forbindelse med erhververens efterfølgende afståelse af aktierne. Det indebærer, at hovedaktionærnedslaget ved en senere afståelse ikke kan være større end det nedslag, der kunne beregnes ved den tidligere overdragelse med succession.

Aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 4, fastslår, at hvis aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, skal fordelingen foretages på grundlag af denne værdi. Hvis kun en del af aktierne i samme selskab afstås, anses de først erhvervede aktier også for først afstået.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47. Efter bestemmelsen opnås der nedslag i fortjenesten ved afståelse af visse aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Efter den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil fremtidige gevinster blive beskattet fuldt ud, og forskellige aktionærer vil fremover blive beskattet ens. Der vil således ikke længere være en skattemæssig fordel for de aktionærer, der har erhvervet deres aktier før den 19. maj 1993.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, der fortsat ejer hovedaktionæraktier, som er anskaffet før den 19. maj 1993, og personer, der efterfølgende har erhvervet sådanne aktier med succession, ved afståelse af aktierne den 1. februar 2020 eller senere ikke er berettiget til hovedaktionærnedslag ved opgørelse af aktieavancen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3, 2. pkt.

En ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil bidrage til større enkelhed og øget robusthed i skattereglerne. De gældende regler indeholder således visse muligheder for at spekulere i overførsel af hovedaktionærnedslaget til fortjeneste på andre aktier, jf. følgende eksempel.

Eksempel

En hovedaktionær har ejet aktierne i et selskab A siden 1970’erne og ejer også aktierne i et nyere selskab, B. Ved salg af selskab A opnås et hovedaktionærnedslag på 25 pct. af avancen (hovedaktionærnedslag). Ved salg af selskab B opnås ikke noget hovedaktionærnedslag.

Hovedaktionæren indskyder ved en skattepligtig afståelse aktierne i selskab B i selskab A til stor overkurs og modtager som vederlag kun en enkelt ny aktie i selskab A. Den fremtidige værditilvækst – ikke kun på selskab A, men også på selskab B – giver hermed umiddelbart ret til hovedaktionærnedslag. Den meget beskedne andel af fortjenesten, som falder på den ene nye aktie i selskab A, skal beskattes fuldt ud.

Medmindre modellen tilsidesættes skattemæssigt, har aktionæren reduceret aktieavanceskatten af den fremtidige værditilvækst i selskab B med op til 25 pct. (svarende til hovedaktionærnedslaget).

Metoden kan også anvendes ved kontant kapitalforhøjelse til overkurs.

Der kan efter omstændighederne være mulighed for at tilsidesætte sådanne arrangementer, hvis de må anses for indholdsløse og alene er foretaget af skattemæssige årsager, men hvor der ligger en reel forretningsmæssig begrundelse til grund for dispositionerne, må de anerkendes skattemæssigt.

Kilde

Det fremgår af dødsboskattelovens § 36 om succession, at såfremt der konstateres en gevinst ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38.

Det fremgår endvidere af dødsboskattelovens § 36, stk. 3, at ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved beregning af hovedaktionærnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i boopgørelsen i stedet for afståelsessummen. Det indebærer, at erhververen ganske vist indtræder i afdødes adgang til hovedaktionærnedslag, men ved erhververens afståelse af aktierne kan hovedaktionærnedslaget ikke overstige det nedslag, som afdøde kunne have opnået ved afståelse af aktierne til den værdi, som aktierne blev medtaget til i boopgørelsen.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve dødsboskattelovens § 36, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at den person, der har erhvervet aktier med succession efter dødsboskattelovens § 36, ved afståelse af aktierne den 1. februar 2020 eller senere ikke er berettiget til hovedaktionærnedslag ved opgørelse af aktieavancen.

Kilde

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Efter gældende regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-4. pkt., sættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtige af en arbejdsgiver m.v., til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift plus 50 pct.

Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris.

Efter gældende regler er nyvognsprisen som udgangspunkt bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt, registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

Efter registreringsafgiftslovens § 9 a, skal der i visse tilfælde ske fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og genberegning af registreringsafgift for visse virksomheders, herunder leasingselskabers, køretøjer.

Reglerne om genberegning og efteropkrævning af registreringsafgift blev indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 og skal sikre, at den afgiftspligtige værdi senest fire måneder fra første indregistrering svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet uanset den oprindelige indkøbspris.

Reglerne omfatter ejere af køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig leasing, udlejning eller udlån (leasingselskaber m.v.). For disse virksomheders køretøjer skal der ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering ske en fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og en genberegning af registreringsafgift baseret på markedsværdien af det brugte køretøj. Reglerne om genberegning omfatter disse virksomheders køretøjer, der leases ud, anvendes som værkstedsbiler (lånebiler) eller demobiler og biler, der udlånes erhvervsmæssigt, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a. Registreringsafgiftslovens § 9 a om genberegning omfatter leasingkøretøjer, hvis leasingperioden starter den 3. oktober 2017 eller senere.

Arbejdsgiveren skal efter gældende regler indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil.

Der henvises endvidere til beskrivelsen af gældende ret under afsnit 2.2.1.

Det foreslås med lovforslagets § 3 at justere beregningsgrundlaget for fri bil for de biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a om genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., ved til sidst i bestemmelsen at indsætte ”, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet”.

Det foreslås således at tilføje et led til ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., hvorefter der for nye biler, dvs. biler anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi efter § 9 a i registreringsafgiftsloven, ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for fri bil skal anvendes en genberegnet nyvognspris, dvs. en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi. Den genberegnede nyvognspris skal anvendes, uanset om bilen, der får genberegnet værdien, er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., har således til formål at gøre beskatningsgrundlaget for biler, der stilles til rådighed som fri bil for en ansat, og som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, i bedre overensstemmelse med øvrige biler på markedet og dermed mere retvisende. Ændres registreringsafgiften ved genberegningen, er det udtryk for, at bilens oprindelige afgiftspligtige værdi var fastsat for lavt. Beskatningsgrundlaget ved fri bil bør tilsvarende afspejle den reelle højere værdi, som fastslås ved genberegningen.

Efter forslaget vil der derfor ved beskatning af en fri bil, der har fået genberegnet registreringsafgiften, skulle tages udgangspunkt i den nye, genberegnede værdi ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Den genberegnede nyvognspris for biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, der skal anvendes ved beskatning af fri bil, udgøres af bilens på ny fastsatte afgiftspligtige værdi inklusive moms, den genberegnede registreringsafgift, udgift til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt, registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, således at bilens genberegnede nyvognspris afspejler den forhøjelse af bilens værdi, som ændringen af den afgiftspligtige værdi og registreringsafgiften er udtryk for. Den genberegnede nyvognspris, der vil skulle anvendes til beskatning af fri bil, svarer til den korrigerede (tilbageregnede) nypris efter registreringsafgiftsloven, dvs. den teknisk beregnede markedsværdi på tidspunktet for første indregistrering. Efter registreringsafgiftsloven anvendes den korrigerede nypris – der vil være højere end værdien på genberegningstidspunktet – bl.a. til beregning af den endelige registreringsafgift i forbindelse med leasingkontraktens udløb.

Der sker efter forslaget alene ændring i beskatningsgrundlaget for fri bil, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris, da der kun i disse tilfælde vil ske genberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a.

Det foreslås, at den (højere) genberegnede nyvognspris først skal slå igennem i beskatningsgrundlaget fra genberegningstidspunktet. Dette skyldes hensynet til, at arbejdsgivere og ansatte skal have mulighed for at indrette sig efter den ændrede beregning, således at ændringen af beskatningen af den ansatte alene sker fremadrettet. I forhold til virkningstidspunktet henvises endvidere til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at hvis Skatteforvaltningen fastsætter den genberegnede afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 6, f.eks. fordi ejeren har undladt at foretage genberegning, vil den herved genberegnede nypris skulle anvendes som beskatningsgrundlag.

Følgende eksempel illustrerer virkningen af den foreslåede bestemmelse:

En fabriksny bil indregistreres den 1. februar 2020 med en nyvognspris på 405.000 kr. Bilen får genberegnet den registreringsafgiftspligtige værdi pr. 1. juni 2020. Den genberegnede nyvognspris er 435.000 kr. Bilen stilles af en arbejdsgiver til privat rådighed for en ansat pr. 1. juni 2020. Det spiller som udgangspunkt ingen rolle for beskatningen af den ansatte, om arbejdsgiveren køber eller leaser bilen, der stilles til rådighed.

Eksempel. Ændring af beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi

Kr. Nuværende regler Forslag Forskel

Nyvognspris 405.000    

Genberegnet nyvognspris   435.000 30.000

Miljøtillæg 6.000 6.000 0

25 pct. af 300.000 kr. 75.000 75.000 0

20 pct. af værdi over 300.000 kr. 21.000 27.000 6.000

I alt, skattepligtig værdi pr. år 102.000 108.000 6.000

I alt, skattepligtig værdi pr. måned 8.500 9.000 500

Hvis bilen i eksemplet, der er indregistreret den 1. februar 2020 og får genberegnet nyvognsprisen den 1. juni 2020, leases af arbejdsgiveren og stilles til privat rådighed for en ansat allerede fra den 1. februar, vil den skattepligtige værdi være 8.500 kr. pr. måned i de første fire måneder (februar, marts, april og maj) og 9.000 kr. pr. måned herefter (fra og med juni måned).

Hvis bilen i eksemplet får genberegnet nyvognsprisen på et tidligere tidspunkt, f.eks. den 1. maj 2020, vil den skattepligtige værdi være 8.500 kr. pr. måned i de første tre måneder og 9.000 kr. pr. måned fra og med maj måned.

Hvis bilen får genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, vil den genberegnede værdi skulle anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den pågældende måned. Dette svarer til principperne bag den nuværende praksis, hvorefter der ved bilskift midt i en kalendermåned skal ske beskatning af den dyreste af bilerne i den pågældende måned.

Det følger af genberegningsreglerne i registreringsafgiftsloven, at genberegning skal ske ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering. Køber arbejdsgiveren bilen i eksemplet, vil den skattepligtige værdi derfor skulle være 9.000 kr. pr. måned fra første måned. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.

Det foreslås ikke ved forslaget at ændre på arbejdsgiverens forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte, der får stillet fri bil til rådighed.

Leasingselskabet vil som i dag skulle oplyse arbejdsgiveren (leasingtager) om den værdi af bilen, som skal lægges til grund ved beskatningen af den ansatte. Forslaget indebærer derfor en vis ekstra administration for leasingselskaber og arbejdsgivere, idet leasingselskabet ved genberegning vil skulle give besked til arbejdsgiveren (leasingtager) om genberegningen, således at arbejdsgiveren kan foretage den fornødne indberetning af værdi af fri bil. Der forventes en vis adfærdsregulerende effekt på leasingselskaberne i forhold til at oplyse om genberegning, idet arbejdsgiveren vil forvente korrekte oplysninger fra leasingselskabet, herunder om genberegning, idet arbejdsgiveren ellers vil indeholde skat på et forkert (for lavt) grundlag, og medarbejderen efterfølgende vil kunne få forhøjet skatten.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Kilde

Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 12,14 pct. for indkomståret 2020. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø, som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende indbyggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,14 pct. for indkomståret 2020. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2020 overstiger 52,06 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, således: ”For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,12. For personer, der ikke har pligt til at betale kommunal indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomstårene 2020 og 2021 4,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,12. ”

Det foreslås herved, at procenten for bundskat i indkomstårene 2020 og 2021 skal udgøre 12,11 pct. og i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 12,12 pct.

Bundskatten foreslås således sænket med 0,03 procentpoint fra 12,14 pct. til 12,11 pct. i 2020 og 2021 og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,15 pct. til 12,12 pct.

For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, skal procenten udgøre 4,11 for indkomstårene 2020 og 2021 og for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 4,12.

Bundskatten foreslås således også for disse personer sænket med 0,03 procentpoint. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomstårene 2020 og 2021 således nedsat fra 4,14 pct. til 4, 11 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,15 pct. til 4,12 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2020.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,06 pct. i 2020 og for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct. foreslås ikke ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2020. Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne er aftalt i aftale om finansloven for 2020 og bør gennemføres hurtigst muligt i 2020.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3 og 5 og § 2 om ophævelse af hovedaktionærnedslaget tillægges virkning for aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse den 1. februar 2020 eller senere, kan der således ikke opnås nedslag i fortjenesten. Ved afståelse inden den 1. februar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gældende regler.

Det foreslås i stk. 3 , at lovforslagets § 1, nr. 4, om beskatning ved fraflytning har virkning ved indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020. Ved fraflytning den 1. februar 2020 eller senere med den virkning, at den danske beskatningsret ophører, skal aktieavancen således efter forslaget opgøres uden hovedaktionærnedslag.

Skatteforvaltningen kan anmode borgeren om at fremskaffe dokumentation for, om aktierne er afstået før eller efter den 1. februar 2020. Der kan f.eks. anmodes om fremsendelse af aftale om afståelsen eller om udskrift af selskabets aktiebog. Det bemærkes, at bankerne siden den 1. januar 2016 har været forpligtet til at indberette oplysninger om køb og salg af unoterede aktier i danske depoter til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at § 3 om justering af beskatning af fri bil tillægges virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, første gang fra og med den 1. februar 2020.

Det skal sikre, at reglerne om justering af beregningsgrundlaget for en fri bil, der har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens regler, alene vil få fremadrettet virkning. Herved får arbejdsgivere og ansatte mulighed for at indrette sig efter de ændrede regler, der kan medføre en skærpelse af beskatningen af ansatte, der får stillet en sådan bil til privat rådighed.

Virkningstidspunktet indebærer, at beskatningsgrundlaget for en fri bil, der stilles til privat rådighed fra og med den 1. februar 2020, og som får genberegnet den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, fra genberegningstidspunktet skal opgøres med udgangspunkt i den genberegnede nyvognspris. Ændringen omfatter også biler, der har fået genberegnet værdien inden, den stilles til rådighed for en ansat første gang den 1. februar 2020 eller senere, f.eks. fordi den har været anvendt som fri bil for en anden ansat. Der sker således efter forslaget ikke ændringer af beskatningen af den fortsatte private rådighed efter den 1. februar 2020 over en fri bil, der er stillet til rådighed inden den 1. februar 2020.

Det foreslås i stk. 5, at § 4 om nedsættelse af bundskatten tillægges virkning fra og med indkomståret 2020. Ændringen gives således tilbagevirkende kraft. Denne del af lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 3.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslagets § 3, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 7, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2020 efter stk. 6, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.