Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 7, at personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven efter reglerne i bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7 til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at personer og dødsboer ikke skal medregne hovedaktionærnedslaget efter § 47 ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere.

Til nr. 2

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, at skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 3, skal næringsdrivende omfattet af stk. 1 også medregne gevinst og tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, at i de tilfælde, der omfattet af stk. 1 og 3, finder bl.a. reglerne om hovedaktionærnedslag i aktieavancebeskatningslovens § 47 ikke anvendelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond skal gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 17 A, stk. 1.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 17, stk. 4 og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 3

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 2, skal gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 18, stk. 1 og stk. 2.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 18, stk. 3, til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 om beskatning ved fraflytning skal personers gevinst og tab på aktier, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., skal gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at hovedaktionærnedslaget efter § 47 ikke skal indgå i opgørelsen af gevinst og tab på aktier, når den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Til nr. 5

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 44, at gevinst og tab på visse børsnoterede aktier, som er erhvervet inden den 1. januar 2006, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når værdien af personens samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr.

Det fremgår dog af § 44, stk. 3, at skattefritagelsen efter stk. 1 ikke gælder ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at gevinst og tab ved afståelser inden for 3 års ejertid medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag.

Det foreslås, at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, da bestemmelsen har mistet sin betydning, da den alene omhandler aktier, som er afstået inden den 1. januar 2009.

Det vil medføre mere simple regler, da bestemmelsen har mistet sin betydning.

Til nr. 6

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47 har overskrifterne ”Hovedaktionærnedslag” og ”Personer”.

Det foreslås, at overskrifterne ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, kan personer opnå nedslag i den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, hvis aktionæren ved en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 skulle have opgjort fortjeneste og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6 i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 af aktieavancebeskatningsloven, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Det betyder, at det er en forudsætning for nedslag, at aktierne ville have været omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionæraktier ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993.

Bestemmelsen i § 47 omfatter således aktier erhvervet senest den 18. maj 1993 i et selskab, hvori den pågældende person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for den 18. maj 1993 havde ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier tilhørende en nærmere angivet kreds af nærtstående personer og selskaber blev medregnet til personens aktiebesiddelse.

Der opnås ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Dog opnås der hovedaktionærnedslag på fondsaktier og aktieretter, der er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der giver adgang til hovedaktionærnedslag, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, 2. pkt.

Aktieavancebeskatningslovens § 47 indeholder endvidere en række undtagelser. Der opnås således ikke nedslag på aktier omfattet af reglerne om næring, andele i visse andelsforeninger, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber. Efter aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 2, opnås der heller ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der den 18. maj 1993 tilhørte personer, som hverken var hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer, men minoritetsaktionærer, og som alene i kraft af den dagældende § 6, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter de regler, der gjaldt for hovedaktionærer. Det var tilfældet, hvis den pågældende person ved tidligere afståelser af aktier i selskabet skulle opgøre gevinst og tab efter reglerne for hovedaktionærer.

Hovedaktionærnedslaget beregnes af fortjenesten på de pågældende aktier. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum og aktiernes afståelsessum. Nedslaget udgør 1 pct. pr. år, som den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. af fortjenesten, hvilket således forudsætter, at aktierne frem til udløbet af 1998 havde været ejet i mindst 25 år.

Hvis aktierne overdrages eller udloddes uden beskatning, så erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling (succession), skal aktiernes værdi ved erhvervelsen anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget i forbindelse med erhververens efterfølgende afståelse af aktierne. Det indebærer, at hovedaktionærnedslaget ved en senere afståelse ikke kan være større end det nedslag, der kunne beregnes ved den tidligere overdragelse med succession.

Aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 4, fastslår, at hvis aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, skal fordelingen foretages på grundlag af denne værdi. Hvis kun en del af aktierne i samme selskab afstås, anses de først erhvervede aktier også for først afstået.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47. Efter bestemmelsen opnås der nedslag i fortjenesten ved afståelse af visse aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Efter den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil fremtidige gevinster blive beskattet fuldt ud, og forskellige aktionærer vil fremover blive beskattet ens. Der vil således ikke længere være en skattemæssig fordel for de aktionærer, der har erhvervet deres aktier før den 19. maj 1993.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, der fortsat ejer hovedaktionæraktier, som er anskaffet før den 19. maj 1993, og personer, der efterfølgende har erhvervet sådanne aktier med succession, ved afståelse af aktierne den 1. februar 2020 eller senere ikke er berettiget til hovedaktionærnedslag ved opgørelse af aktieavancen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3, 2. pkt.

En ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil bidrage til større enkelhed og øget robusthed i skattereglerne. De gældende regler indeholder således visse muligheder for at spekulere i overførsel af hovedaktionærnedslaget til fortjeneste på andre aktier, jf. følgende eksempel.

Eksempel

En hovedaktionær har ejet aktierne i et selskab A siden 1970’erne og ejer også aktierne i et nyere selskab, B. Ved salg af selskab A opnås et hovedaktionærnedslag på 25 pct. af avancen (hovedaktionærnedslag). Ved salg af selskab B opnås ikke noget hovedaktionærnedslag.

Hovedaktionæren indskyder ved en skattepligtig afståelse aktierne i selskab B i selskab A til stor overkurs og modtager som vederlag kun en enkelt ny aktie i selskab A. Den fremtidige værditilvækst – ikke kun på selskab A, men også på selskab B – giver hermed umiddelbart ret til hovedaktionærnedslag. Den meget beskedne andel af fortjenesten, som falder på den ene nye aktie i selskab A, skal beskattes fuldt ud.

Medmindre modellen tilsidesættes skattemæssigt, har aktionæren reduceret aktieavanceskatten af den fremtidige værditilvækst i selskab B med op til 25 pct. (svarende til hovedaktionærnedslaget).

Metoden kan også anvendes ved kontant kapitalforhøjelse til overkurs.

Der kan efter omstændighederne være mulighed for at tilsidesætte sådanne arrangementer, hvis de må anses for indholdsløse og alene er foretaget af skattemæssige årsager, men hvor der ligger en reel forretningsmæssig begrundelse til grund for dispositionerne, må de anerkendes skattemæssigt.