Lov om Naviair

Formålet med denne lov, er at statsvirksomheden Naviair skal overgå til en selvstændig offentlig virksomhed. Bestemmelsen fastslår, at transportministeren etablerer Naviair som en selvstændig offentlig virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at virksomhedens navn er Naviair. Transportministeren har efter bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at ændre Naviairs navn, hvilket i givet fald vil ske på virksomhedsmødet, jf. § 5, stk. 3. Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig offentlig virksomhed, at Naviair i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. Naviair udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten.

I bestemmelsen fastslås det, at Naviairs formål er at udføre luftfartstjenester. Begrebet luftfartstjenester omfatter i henhold til EU's rammeforordning (nr. 549/2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum) lufttrafiktjeneste, kommunikation, navigation, overvågning, luftfartsinformation samt meteorologi. For så vidt angår Naviairs udøvelse af meteorologiske ydelser i Danmark foreslås det, at de som hidtil kun skal omfatte vejrobservationstjenester og vejrformidlingstjenester. Naviair kan udøve luftfartstjenesterne i såvel Danmark som udlandet.

Naviairs udøvelse af lufttrafiktjeneste samt de dertil knyttede CNS tjenester (de såkaldte en-route tjenester) i dansk luftrum forudsættes at skulle ske i henhold til en længerevarende designering, som giver Naviair eneret til i en nærmere fastsat periode at udøve tjenesterne og som fastsætter Naviairs rettigheder og forpligtelser over for staten. Designeringen, som sker på baggrund af certifikat udstedt i medfør af forordning 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester udstedes af SLV i medfør af EU forordning nr. 550/2004 (luftfartstjenesteforordningen) art. 8 og skal medvirke til at sikre, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler om at udøve luftfartstjenester i dansk luftrum.

Som selvstændig offentlig virksomhed vil Naviair også fremover kunne udstede påbud/forbud til luftfartøjer i dansk luftrum ved udøvelsen af lufttrafiktjeneste. Hjemlen følger af lufttrafikreglerne i Bestemmelser for Civil Luftfart (BL) 7-1. BL 7-1, som svarer til en bekendtgørelse, er udstedt i medfør af luftfartslovens § 82. Manglende overholdelse heraf vil i sidste ende kunne medføre strafferetlige sanktioner efter luftfartslovens § 149, stk. 8. Naviairs kompetence til at udstede påbud/forbud til luftfartøjer vil således være uændret i forhold til, hvad Naviair kan i dag.

Bestemmelsen giver desuden Naviair mulighed for at udføre opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af denne kerneforretning. Det kan f.eks. være uddannelsesvirksomhed og teknisk vedligeholdelse af flyvekontrolsystemer for eksterne kunder, som Naviair allerede i dag er involveret i. Naviair vil således kunne fortsætte denne virksomhed, ligesom der skal være mulighed for at udbygge aktiviteterne inden for luftfartstjenester, i det omfang en fornuftig udvikling i lufttrafikken tilsiger dette.

Med det foreslåede stk. 2 kan Naviair oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indtræde i forpligtende samarbejder. Dette gælder i såvel Danmark som udlandet. Såvel Naviair som datterselskaber heraf kan blive medejer af eller indgå joint-venture aftaler med andre virksomheder, ligesom de kan anvende underentreprenører, alt i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed. Da Naviair forventes at skulle gøre sig gældende i international sammenhæng, er det en afgørende forudsætning, at der er mulighed for at indgå i gensidigt forpligtende samarbejder med andre virksomheder både nationalt og internationalt. Interessentskabet (NUAC HB), der et svensk handelsbolag, ejes ligeligt af Naviair og den svenske søsterorganisation Luftfartsverket/Air Navigation Services (LFV/ANS), er et eksempel på sådan et internationalt samarbejde. NUAC HB vil overgå fra statsvirksomheden Naviair til den selvstændige offentlige virksomhed Naviair ved en omdannelse. NUAC HB blev etableret i oktober 2009 efter godkendelse af Finansudvalget i Danmark og i henhold til mandat fra regeringen i Sverige. NUAC HB skal administrere et fælles luftrum i Danmark og Sverige og skal varetage trafikafviklingen heri (en-route tjenester) inden for rammerne af Single European Sky forordningerne og i overensstemmelse med regeringens vision »Dansk Luftfart 2015 – muligheder og udfordringer«. NUAC HB skal på vegne af Naviair og LFV som underleverandør mod betaling levere en-route tjenester. I første omgang skal NUAC HB varetage operationelle supportfunktioner, dvs. udarbejde forslag til ens regler for styring og afvikling af lufttrafik i et fælles dansk/svensk luftrum, udarbejde forslag til optimering af rutestruktur i et fælles dansk/svensk luftrum, samt udarbejde forslag til fælles praktisk flyvelederuddannelse m.m. Senere skal NUAC HB desuden drive de tre kontrolcentraler i København, Malmø og Stockholm. Kontrolcentraler, tekniske systemer og flyveledere udlånes til NUAC HB af Naviair og LFV. Udlån af flyveledere indebærer, at alle danske flyveledere fortsat vil være ansat på danske løn- og ansættelsesvilkår i Naviair, mens svenske flyveledere vil være ansat på svenske vilkår hos LFV. Udlån af kontrolcentraler og tekniske systemer indebærer, at Naviair og LFV fortsat vil eje og stå for drift og vedligeholdelse samt investering i/opdatering af bygninger og systemer.

Den afgift (en-route afgift), som flyselskaberne betaler i dag for de nødvendige flyvekontroltjenester, vil fortsat blive oppebåret af henholdsvis Naviair og LFV, der fortsat vil være designeret som leverandør af en-route tjenester af de respektive luftfartsmyndigheder i Danmark og Sverige, dvs. det danske SLV og det svenske Transportstyrelsen. Det danske forsvars mulighed for uhindret adgang til at håndhæve dansk suverænitet og om nødvendigt overtage det fulde ansvar for luftrummet over Danmark vil være uændret. NUAC HB vil være underlagt tilsyn fra de danske og svenske luftfartsmyndigheder (SLV og Transportstyrelsen).

Med det foreslåede stk. 3 skal virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag, indskærpes bestyrelsens og direktionens forpligtelse til at forvalte virksomhedens midler på linje med det, der er normal kutyme for ledelsen i private virksomheder. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med, at reglerne om bestyrelsens og direktionens kompetence og ansvar i vidt omfang er overført fra aktieselskabsloven, jf. den foreslåede § 6.

Det foreslås med stk. 1 at den selvstændige offentlige virksomhed Naviair i regnskabs- og skattemæssig henseende etableres med virkning fra 1. januar 2010. Selve etableringen af virksomheden forventes dog først at ske efter godkendelse af et aktstykke, hvormed der søges tilslutning til etablering af den selvstændige offentlige virksomhed Naviair og de hermed forbundne økonomiske konsekvenser, jf. også bemærkningerne til § 13. Det foreslås i den forbindelse, at statsvirksomheden Naviairs nettoaktiver indskydes i virksomheden.

Den selvstændige offentlige virksomhed Naviair foreslås at overtage samtlige statsvirksomheden Naviairs aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Der er hermed tale om, at den selvstændige offentlige virksomhed Naviair overtager den eksisterende statsvirksomhed Naviair. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kan omdannelsen (stiftelsen) af Naviair til selvstændig offentlig virksomhed gennemføres med tilbagevirkende kraft fra overtagelsestidspunktet, den 1. januar 2010, idet der er tale om overtagelse af en bestående virksomhed. Efter styrelsens praksis kan dette overtagelsestidspunkt, når der er tale om overtagelse af eksisterende virksomhed, være op til 18 måneder forud for stiftelsen, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2.

Uagtet at Naviair omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, vil Danmarks forpligtelse i henhold til Chicago-konventionen, jf. afsnit 2.3 og 4 i de almindelige bemærkninger, stadig være gældende. Den danske stat vil således fortsat stå som garant for Danmarks forpligtelser til at udføre luftfartstjenester.

Ansvaret for »Agreement of the Joint Finance of Certain Air Navigation Services in Greenland« mellem Danmark og ICAO, overtages af SLV, idet det dog forudsættes, at Naviair (og DMI) fortsat udøver driftsopgaverne som beskrevet i aftalens Annex 1.

Ansvaret for udøvelse af flyvekontroltjeneste forudsættes som hidtil at være nationalt ansvar under fred, krig og andre ekstraordinære forhold. Forsvarsministeren bibeholder derfor kompetencen til – i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold – at regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik i medfør af forsvarsloven og luftfartsloven og dermed gennemføre overvågning og suverænitetshævdelse i alle højder over dansk territorium. Dette betyder, at principperne i eksisterende aftaler og samarbejdsrelationer mellem Forsvaret og Naviair fortsættes uændret, og dermed vil bl.a. aktiviteterne i den fælles civile/militære kontrolcentral i Kastrup være uændrede, ligesom Naviairs omdannelse ikke i sig selv medfører ændringer i udgiftsfordelingen mellem Forsvaret og Naviair. Forsvaret vil fra den fælles civile/militære kontrolcentral til stadighed kunne varetage/overtage kontrollen i dansk ansvarsområde, og Naviair vil skulle følge de af Forsvaret udstukne retningslinjer. SLV vil i tilknytning til en designering af Naviair som luftfartstjenesteudøver sikre, at Naviair forpligtes til at følge de af Forsvaret udstukne retningslinjer.

Der vil i åbningsbalancen blive taget stilling til størrelsen af den ansvarlige egenkapital, idet der tages hensyn til, at virksomheden i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet. Naviairs nuværende aktiver opgøres individuelt under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med fortsat drift for øje.

Den selvstændige offentlige virksomhed Naviair overtager den af statsvirksomheden Naviair hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen sker i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2010. Etableringen af den selvstændige offentlig virksomhed sker på grundlag af en foreløbig åbningsbalance, som påtegnes af virksomhedens revisor. I den foreløbige åbningsbalance indgår en række værdier, som først vil blive endelig opgjort, når regnskabet for statsvirksomheden Naviair for 2009 er afsluttet og revideret som led i færdiggørelsen af statsregnskabet for dette år. Der forelægges derfor for Folketingets Finansudvalg et aktstykke, der er baseret på en foreløbig åbningsbalance. Rigsrevisionen og en udpeget medrevisor foretager revision af åbningsbalancen. Principperne for, hvorledes eventuelle forskelle mellem den foreløbige åbningsbalance og den reviderede åbningsbalance reguleres, herunder håndtering af en evt. bevillingsmæssig betydning, beskrives nærmere i aktstykket.

Det forventes, at Naviair omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed med en egenkapital, inkl. ansvarlig lånekapital, i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. Heraf udgør ca. 0,6 mia. kr. et indskud, ca. 0,1 mia. kr. Naviairs eksisterende egenkapital og en del af de resterende ca. 0,5 mia. kr. udgøres af et ansvarligt lån. Virksomhedens foreløbige åbningsbalance forelægges Folketingets Finansudvalg ved aktstykke. Der tilstræbes generelt en kapitalstruktur mellem egenkapital, inkl. ansvarlig lånekapital, og fremmedkapital i størrelsesordenen 55/45 pct.

Ved aktstykke til Folketingets Finansudvalg søges der om tilslutning til etablering (stiftelse) af den selvstændige offentlige virksomhed Naviair og de hermed forbundne finansielle konsekvenser. Al ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder, f.eks. varemærker, m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, overtages af Naviair, ligesom Naviair indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for statsvirksomheden Naviair. Da Naviair etableres som en selvstændig juridisk person, jf. bemærkningerne til § 1, vil der være tale om et egentligt kreditor- og debitorskifte. Debitorskiftet indebærer, at den selvstændige offentlige virksomhed Naviair skal opfylde de forpligtelser, som virksomheden overtager fra staten. Staten hæfter solidarisk med den selvstændige offentlige virksomhed Naviair for de forpligtelser, som bestod på tidspunktet for overtagelsen, men ikke senere indtrådte forpligtelser, selvom de udspringer af samme retsforhold. Staten hæfter ikke for forpligtelser, hvor kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til den selvstændige offentlige virksomhed Naviair som ny medkontrahent (debitor). I forbindelse med debitorskiftet fra statsvirksomheden Naviair til den selvstændige offentlige virksomhed Naviair kan det blive aktuelt at gennemføre visse praktiske ændringer i kontrakter m.v. efter aftale med kontraktparterne.

Naviair skal opgøre sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for selskabsskattepligtige juridiske enheder.

I øvrigt gælder skattelovgivningens almindelige regler for indkomstopgørelser, f.eks. med hensyn til indgivelse af selvangivelse, ansættelse af indkomst, påklage m.v.

Med stk. 2 foreslås det, at Naviairs formue holdes adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at Naviair kan optræde som en selvstændig juridisk person. Samtidig er det fastsat, at Naviair selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden for de rammer, der måtte være fastsat i vedtægterne. Naviair kan på linie med private virksomheder opkøbe obligationer m.v. for derved at placere sin formue på den mest hensigtsmæssige måde i overensstemmelse med god og forsigtig aktiv- og likviditetsforvaltning. Nærmere bestemmelser herom vil i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, blive fastsat i vedtægterne for den selvstændige offentlige virksomhed Naviair.

Med stk. 3 foreslås det, at Naviair efter stk. 1 indtræder i samtlige rettigheder og pligter vedrørende statsvirksomheden Naviairs faste ejendomme og øvrige aktiver. Der skabes med bestemmelsen hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene på grundlag af denne lov, hvorfor oprettelse af dokumenter m.v. ikke vil være nødvendig.

Med stk. 1 forslås det, at Naviair skal ledes af en bestyrelse på 6-9 medlemmer. Transportministeren vælger på et virksomhedsmøde 4 til 6 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand, medens de øvrige bestyrelsesmedlemmer er medarbejdervalgte, jf. stk. 2. Det indebærer, at hvis transportministeren vælger f.eks. 4 medlemmer til bestyrelsen, vælger medarbejderne 2 medlemmer. Bestyrelsen skal samlet set have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i luftfartsområdet og samfundsforhold. På virksomhedsmødet vil ministeren f.eks. kunne beslutte at afsætte enkelte bestyrelsesmedlemmer eller hele bestyrelsen, gennemføre iværksættelse af en granskning efter reglerne i aktieselskabsloven eller træffe konkrete beslutninger om forholdene i selskabet. De af transportministeren valgte bestyrelsesmedlemmer udpeges normalt for 2 år, og i særlige tilfælde kan valgperioden være mindre end 2 år. Genvalg kan ske. Transportministeren kan efter lovforslaget til enhver tid afsætte et af ministeren udpeget medlem af bestyrelsen, men dette vil skulle ske på et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksomhedsmøde.

Det foreslås efter stk. 2, at medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges efter reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter, respektive koncernrepræsentanter, hvilket bl.a. betyder, at valget sker for en periode på 4 år. Under hensyntagen til, at Naviair overtager en igangværende virksomhed, fraviges de tidsmæssige betingelser, som fremgår af reglerne i aktieselskabslovens § 49, stk. 3 og stk. 7, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 2. Udlånte medarbejdere anses for at være ansat i Naviair. Medarbejdere, der har tjenestefrihed fra Naviair uden løn med henblik på at varetage organisationsarbejde for medarbejdere i Naviair, vil også være valgbare til bestyrelsen.

Naviair er omfattet af aktieselskabslovens og årsregnskabslovens regler med de fornødne tilpasninger, jf. lovforslagets § 6 og § 7, stk. 1. De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves på virksomhedsmødet af transportministeren, som sidestilles med en eneaktionær. Beslutning om ansættelse af en direktion træffes af bestyrelsen, som orienterer transportministeren i dennes egenskab af eneejer.

Transportministerens beføjelser omfatter således bl.a. godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, udpegning af medlemmer til bestyrelsen og udpegning af statsautoriseret revisor. Ud over virksomhedsmødet er det hensigten, at transportministeren som det normale afholder kvartalsmøder med selskabet, typisk repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstformand og den administrerende direktør samt eventuelt andre fra bestyrelsen, direktionen, revisor eller øvrige personer. På kvartalsmøderne orienteres ministeren om Naviairs status og udvikling, halvårsrapporten samt øvrige væsentlige forhold. Transportministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om kvartalsmøder og ad hoc møder.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter vedtægter for den selvstændige offentlige virksomhed Naviair. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i aktieselskabslovens § 4 vedrørende vedtægters mindstekrav i aktieselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne for Naviair vil blandt andet komme til at indeholde bestemmelser om investeringer og andre dispositioner, der skal forelægges transportministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et kvartalsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere transportministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden. Vedtægterne vil herefter fremstå som transportministerens instruks til virksomhedens ledelse. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og vedtægterne vil blive offentligt tilgængelige. Transportministeren kan ændre vedtægterne.

Det foreslås i stk. 3, at virksomhedsmødet svarer til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne for Naviair og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Det betyder bl.a., at virksomhedsmødet (generalforsamlingen) vil være åbent for pressen.

Ved omdannelsen af statsvirksomheden Naviair til selvstændig offentlig virksomhed vil virksomheden i det væsentlige blive underkastet de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber. Dette gælder således også de regler i aktieselskabsloven vedrørende selskaber optaget til handel på et reguleret marked, som i dag finder anvendelse på statslige aktieselskaber, og som skal sikre en betydelig grad af åbenhed omkring virksomhedens forhold. Oplysninger vedrørende Naviairs forhold skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og være offentligt tilgængelige i samme omfang, som normalt er gældende for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m. samt bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2007 om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for aktie- og anpartsselskaber. Dette svarer til den ordning, der gælder for bl.a. DSB og Energinet.dk, som også er organiseret som selvstændige offentlige virksomheder (SOV), og hvor der heller ikke er aktier i virksomhederne.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for Naviairs virksomhed og organisation over for transportministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler. Bestyrelsen varetager virksomhedens overordnede ledelse, og vil skulle ansætte en kvalificeret direktion og fastlægge direktionens ansættelsesforhold. Desuden skal bestyrelsen føre tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Naviairs arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt i vedtægten og som i øvrigt fastlægges af ministeren.

Naviair udfærdiger et årsregnskab, samt en årsrapport og en halvårsrapport efter årsregnskabslovens regler, som i det hele finder anvendelse, herunder også de særlige regler vedrørende selskaber optaget til handel på et reguleret marked, som i dag finder anvendelse for statslige aktieselskaber. Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring virksomhedens forhold, idet regnskaberne vil være underkastet samme indholdsmæssige krav, som stilles til børsnoterede virksomheder.

Årsregnskabsloven finder i sin helhed anvendelse for den selvstændige offentlige virksomhed Naviair, hvorfor de i årsregnskabsloven indeholdte bestemmelser om pligt til at indsende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også finder anvendelse. Tilsvarende vil den kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskab- og årsregnskabsloven i forbindelse med, at selskabets ledelse ikke opfylder pligten til at indsende oplysninger m.v., finde anvendelse. Efter de gældende regler i aktieselskabs- og årsregnskabsloven kan der pålægges tvangsbøder, ligesom der i visse tilfælde kan ifaldes straf i form af bøde.

Det foreslås i stk. 2, at Naviair er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber m.v., jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen af Naviairs regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov. Med § 7, stk. 2 præciseres det, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Som udbyder af lufttrafiktjenester skal Naviair i henhold til EU-forordning nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester aflægge et revisionspåtegnet regnskab i henhold til internationale regnskabsprincipper.

I stk. 3 foreslås det, at rigsrevisor tillige udøver forvaltningsrevision i den selvstændige offentlige virksomhed Naviair i overensstemmelse med lov om revisionen af statens regnskaber m.v. § 3.

Det foreslås i stk. 4, at det af vedtægterne for den selvstændige offentlige virksomhed Naviair vil fremgå, at transportministeren skal godkende virksomhedens årsrapport. Godkendelsen sker på virksomhedsmødet. Bestyrelsen skal forelægge årsrapporten for Transportministeriet til udtalelse forud for regnskabets forelæggelse på virksomhedsmødet.

Ved en omdannelse af Naviair fra statsvirksomhed til selvstændig offentlig virksomhed bortfalder den hidtidige adgang til at dække likviditetsudsving via Danmarks Nationalbank. Fremover vil Naviair skulle dække sit likviditetsbehov gennem aftaler med private pengeinstitutter, jf. dog også nedenfor.

Med henblik på at finansiere større investeringer, f.eks. i nye flyvekontrolsystemer, skal Naviair og eventuelle datterselskaber derfor have mulighed for at optage lån til sådanne formål. Samtidig er det nødvendigt, at Naviair og datterselskaber heraf i lighed med private virksomheder får mulighed for at aftale en driftskredit med et pengeinstitut. Låntagningen sker med sikkerhed i Naviairs egen formue. Der er derfor ikke tale om statslån.

Finansministeren bemyndiges til ved etableringen af Naviair som selvstændig offentlig virksomhed at dække en del af virksomhedens finansieringsbehov via lån, herunder finansiering ved ansvarligt lån, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved omdannelsen af Naviair til en selvstændig offentlig virksomhed tilstræbes generelt en kapitalstruktur mellem egenkapital, inkl. ansvarlig lånekapital, og fremmedkapital i størrelsesordenen 55/45 pct., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3. Rente- og afdragsvilkår for det ansvarlige lån vil tillige fremgå af nævnte aktstykke.

Såfremt det måtte være hensigtsmæssigt kan en mindre del af fremmedkapitalen ved etableringen af Naviair som selvstændig offentlig virksomhed etableres som et lån fra staten, som tilbagebetales til staten over en nærmere angivet periode, hvor Naviair betaler den givne markedsrente til staten.

Det foreslås, at Naviair som selvstændig offentlig virksomhed ikke bliver omfattet af den selvforsikringsordning, der gælder for statsinstitutioner. Naviair skal derfor etablere alle nødvendige forsikringer for Naviair herunder lovpligtige. Dette forudsættes at skulle ske ved etableringen af virksomheden. I betragtning af størrelsen af de forsikringsbare risici forudsættes Naviairs bestyrelse at orientere transportministeren om de overvejelser, der gøres i forbindelse med forsikringsdækningen, herunder størrelsen af selvrisici og forsikringssum for de enkelte forsikringer.

Det fastlægges ved bestemmelsen, at Naviair efter finansministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i Naviair. Bestemmelsen giver mulighed for, at finansministeren efter drøftelse med Naviairs ledelse fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder rammerne for Naviairs forhandlinger om indgåelse af f.eks. en eventuel virksomhedsoverenskomst. For øvrige virksomheder (datterselskaber) i Naviair, som måtte blive omdannet til selskabsform, træffer finansministeren tilsvarende bestemmelse om kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde.

Der lægges op til en ordning uden løsrivelse fra det statslige aftalesystem, men således at Naviair efter finansministerens nærmere bestemmelse kan få råderum til f.eks. at indgå mere virksomhedsspecifikke aftaler med konkurrencedygtige vilkår, hvor der tages højde for de særlige vilkår i det operative miljø samtidig med, at der er mulighed for at aftale fælles vilkår for de ansatte i Naviair generelt. Med bemyndigelsesbestemmelsen skabes der samtidig mulighed for en udvikling, hvor Naviair selvstændigt inden for rammerne af de gældende regler om opsigelse og genforhandling af overenskomster både vil kunne indgå aftaler, som i større eller mindre omfang er knyttet op på det statslige overenskomstsystem, og aftaler, der ikke er knyttet op på det statslige aftalesystem.

Ved omdannelsen af Naviair til selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold i Naviair og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i statsvirksomheden Naviair.

Med stk. 1 foreslås det, at for tjenestemandsansatte vil tjenestemandslovgivningen m.v., dvs. tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven, flyvelederpensionsloven og øvrige gældende regler på tjenestemandsområdet, fortsat finde anvendelse. Adgang til avancement for tjenestemændene og de overenskomstansatte på særlige vilkår forringes ikke ved etableringen af Naviair. Der kan ikke foretages nyansættelse af medarbejdere som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår, herunder med ret til tjenestemandspension, i Naviair. Tjenestemænd og overenskomstansatte på særlige vilkår, der bevarer ret til tjenestemandspension og rådighedsløn i henhold til aftaler herom, vil have mulighed for at bevare ansættelsesformen.

Med stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan bemyndige Naviair til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke for så vidt angår behandlingen af sager om uansøgt afsked efter tjenestemandslovens § 26. Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Naviair fastsættes som for andre tjenestemænd i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47. Naviair overtager statsvirksomheden Naviairs rettigheder og pligter i henhold til lokalaftaler indgået med hjemmel i tjenestemandslovens § 45, stk. 2.

Med stk. 3 foreslås, at finansministeren kan delegere kompetencen til at indgå aftaler om ansættelsesvilkår for tjenestemænd i virksomheden til Naviair.

Med stk. 4 foreslås, at de af Finansministeriet fastsatte retningslinjer for administration af tjenestemandspension fortsat vil gælde for Naviair. Forud for enhver uansøgt afsked indhentes udtalelse fra Finansministeriet om den overenskomstansattes krav på tjenestemandspension. Der henvises i øvrigt til, at der for så vidt angår flyveledere er hjemmel på tekstanmærkning nr. 130 til finansloven § 36.11.05 til, at disse overenskomstansatte med særlige vilkår kan bevare ret til statslig tjenestemandspension. Naviair betaler løbende det af Finansministeriet aktuarmæssigt fastsatte pensionsbidrag for tjenestemænd og for tjenestemænd, der overgår til overenskomstansættelse på særlige vilkår. Endvidere refunderer Naviair – indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt – staten de løbende pensionsudbetalinger til virksomhedens tjenestemænd og overenskomstansatte på særlige vilkår, som Naviair afskediger begrundet i en af tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom (dvs. ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende). Den enkelte bevarer retten til at få pensionen beregnet efter det aktuelle skalatrin i det pr. 30. juni 2007 gældende skalatrinsforløb, samt efter det skalatrin, som den pågældende måtte opnå efter avancement. Ved avancementer uden for det pr. 30. juni 2007 gældende skalatrinsforløb forudsættes der indbetalt et af finansministeren fastlagt beløb til Fl § 36. Pensionsvæsenet, beregnet efter aktuarmæssige principper, til afdækning af den kapitaliserede merudgift ved avancementet. Tilsvarende gælder for andre tjenestemænd, der overgår til overenskomstansættelse med bevarelse af statslig tjenestemandspension.

Med stk. 5 foreslås det, at det i hvert enkelt tilfælde påhviler Naviair skriftligt at meddele Finansministeriet, hvis de i stk. 4 nævnte tjenestemænd og overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension overgår til beskæftigelse i koncernforbundne selskaber.

Med stk. 6 foreslås det, at det påhviler Naviair at indhente godkendelse til overførslen fra Finansministeriet inden tjenestemænd og overenskomstansatte med særlige vilkår overføres til beskæftigelse uden for Naviair eller til hermed koncernforbundne selskaber med bevarelse af tjenestemandspensionsretten. Der vil blive behov for sådan godkendelse til udlån af medarbejdere til opgaver i forhold til et dansk/svensk luftrum, da det forventes, at Naviair højst vil eje 50 % af NUAC-selskabet.

Med stk. 7 foreslås det, at bestemmelsen skal regulere det tilfælde, hvor en ansat med ret til tjenestemandspension f.eks. bliver virksomhedsoverdraget i forbindelse med, at Naviair mister kontrakten på en lufthavn, og den nye operatør herefter går konkurs. Der henvises til den hjemmel, der er etableret på tekstanmærkning nr. 118 til finanslovens § 28.33.01 samt anden hjemmel der måtte blive etableret for andre tjenestemænd, der overgår til overenskomstansættelse med bevarelse af statslig tjenestemandspension.

Det foreslås, at tilsynet som ejer med Naviairs virksomhed udøves af transportministeren. Endvidere fører SLV tilsyn med Naviair som certificeret luftfartstjenesteudøver, og Naviair er i den forbindelse forpligtet til at udlevere alle oplysninger, der er nødvendige for SLVs tilsyn. I forbindelse med Naviairs omdannelse til en selvstændig offentlig virksomhed er det dog nødvendigt at udarbejde regler med henblik på at kunne pålægge Naviair vederlagsfrit at udlevere og stille data til rådighed i de tilfælde, hvor oplysningerne skal bruges i forbindelse med SLVs tilsyn i henhold til luftfartsloven med andre end Naviair, eller f. eks. til brug for behandling af klagesager (f. eks. vurdering af støjsager og sager om lavflyvning mv.) eller til brug for SLVs varetagelse af den generelle myndighedsudøvelse vedr. lufttrafiktjeneste, herunder fastlæggelse af luftrumsstruktur mv. Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i luftfartslovens § 54 blive udstedt en bekendtgørelse herom i form af en BL (Bestemmelser for Civil Luftfart).

Med stk. 2 foreslås det, at Naviair efter anmodning skal stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for transportministeren. Der tænkes navnlig på situationer, der kan opstå som led i myndighedsudøvelse, men er ikke begrænset hertil. Sådanne oplysninger meddeles direkte til transportministeren og ikke på et virksomhedsmøde. Transportministeren fastsætter nærmere regler herom i vedtægterne. Som følge af, at Naviairs udøvelse af luftfartstjenester udgør et de facto monopol, kan der dog være særligt behov for åbenhed og transparens omkring Naviairs virksomhed, som vil blive tilgodeset ved at fastsætte nærmere krav hertil i vedtægterne. Kravene vil blive fastsat under hensyntagen til Naviairs konkurrencedygtighed bl.a. i relation til det internationale samarbejde.

Med stk. 1 foreslås det, at transportministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, hvorved der opnås sikkerhed for, at etableringen af den nye virksomhed ikke finder sted, førend alle nødvendige forberedelser er fuldt gennemført, herunder m.h.t. forelæggelse af et aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Ifølge § 3 sker overtagelsen af den af statsvirksomheden Naviair hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2010. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Her tænkes navnlig på ikrafttræden af lovforslagets § 15.

Med stk. 2 foreslås det, at §§ 16-21 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det forslås med stk. 1, at valg af medarbejder-/koncernrepræsentanter og suppleanter for disse til Naviairs bestyrelse skal finde sted senest seks måneder efter etableringen af virksomheden.

Med stk. 2 foreslås det, i tilknytning til stk. 1, at det er nødvendigt at fravige reglen i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., om, at valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse først kan ske, når den pågældende virksomhed i de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, samt den tilsvarende regel i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, hvorefter medarbejderne først har krav på valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen, når moderselskabet og datterselskaber heraf i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget i alt 35 medarbejdere.

Transportministeren udpeger straks efter lovens ikrafttræden en statsautoriseret revisor, som vil skulle fungere som medrevisor, jf. lovforslagets § 7, stk. 2. Med valget af en statsautoriseret revisor som medrevisor udgør Rigsrevisionen og den udpegede revisor herefter revisionen af den selvstændige offentlige virksomhed Naviair.

Den statsautoriserede revisor udpeges for perioden indtil første ordinære virksomhedsmøde i 2011. På virksomhedsmødet udpeges den statsautoriserede revisor af Transportministeren, jf. § 7, stk. 2. Genvalg kan ske.

Til nr. 1

Der foreslås indført en ny skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven. Ved bestemmelsen fastslås, at Naviair er skattepligtig efter de samme regler, som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber. Skattepligten for Naviair er dermed fastlagt i overensstemmelse med, hvad der gælder for bl.a. DSB og Energinet.dk, der også er organiserede som selvstændige offentlige virksomheder.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ved § 16, nr. 1, foreslåede selskabsskattepligt for Naviair.

Til nr. 3-5

Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om beskæring af rentefradrag også skal gælde for Naviair. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Til nr. 6

Det foreslås, at Naviair på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber ikke skal medregne gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 7 og 8

Det foreslås, at Naviair skal betale selskabsskat.

Det foreslås samtidig, at Naviair omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, der modtages af aktier i selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 23, stk. 1, tilfalder 13,41 pct. af selskabsskatten den eller de kommuner, hvori selskabet m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Da Naviair er 100 pct. statsejet, foreslås det, at det fulde skatteprovenu fra Naviair og eventuelle sambeskattede datterselskaber tilfalder staten.

Til nr. 10

Det foreslås, at Naviair omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Ændringen indebærer, at de faste ejendomme, der ejes af Naviair, ikke er fritaget for kommunal grundskyld. Dette svarer til, hvad der gælder for ejendomme ejet af DSB og Energinet.dk.

Ved den foreslåede ændring indføres der mulighed for, at Naviair kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved en tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Indførelsen af den foreslåede adgang til at anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 vil betyde, at en tilførsel af aktiver kan gennemføres uden at udløse afståelsesbeskatning af Naviair og med skattemæssig succession for det modtagende selskab for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overdragne aktiver og passiver.

Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en tilførsel af aktiver ejes af Naviair, vil ikke ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en tilførsel overdrages til et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette følger af, at Naviair efter forslaget i § 20 vil være skattepligtig efter de samme regler, som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber.

Henvisningen til fusionsskattelovens kapitel 5 indebærer, at Naviair vil kunne gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver både med og uden tilladelse fra SKAT efter de nærmere regler herom.

Det foreslås, at Naviair i tilfælde af konkurs beskattes efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ved § 16, nr. 1, foreslåede selskabsskattepligt for Naviair.

Ændringen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 G og 8 H indebærer, at Naviair får samme adgang som andre selskabsbeskattede selskaber til at fradrage udgifter til deltagelse i visse EU-forskningsprojekter og gaver, som ydes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender de modtagne ydelser til forskning.

Ved forslaget får også de vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af den nye skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, som blev indsat ved § 9, nr. 1, i lov nr. 460 af 12. juni 2009, mulighed for at foretage de i ligningslovens §§ 8 G og 8 H omhandlede fradrag. Det bemærkes, at denne ændring vedrørende vand- og spildevandsforsyningsselskaber ikke i øvrigt har sammenhæng med nærværende lovforslag.

Naviairs indtægter i form af betaling fra brugerne (luftfartsselskaber m.v.) for afgiftspligtige flyvninger i dansk luftrum – de såkaldte en-route afgifter - fastsættes ud fra et princip om balance mellem indtægter og omkostninger over en periode, dvs. efter en »hvile-i-sig-selv«-omkostningsmodel. Dette sker i medfør af luftfartslovens § 71, stk. 2, og i overensstemmelse med internationalt gældende regler, der først og fremmest er fastlagt af EU og Eurocontrol.

Fastsættelsen af en-route afgifter sker som hovedregel ved, at et over- eller underskud i det senest afsluttede regnskabsår bliver overført til kalkulationsgrundlaget for år 2-5 årene efter.

Det foreslås, at den del af underskud (underdækning) vedrørende regnskabsåret 2008 henholdsvis 2009, der er opstået i statsvirksomheden Naviair – d.v.s. før overgangen til skattepligt, og som indregnes i priserne for afgiftspligtige flyvninger i dansk luftrum i regnskabsårene 2010-2013 henholdsvis 2011-2014, skal kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor underskuddet opkræves.

Der er alene tale om en overgangsregel for de første fem indkomstår. For de efterfølgende indkomstår finder de almindelige periodiseringsregler således anvendelse.

Overgangsreglen omfatter underskud opgjort efter det for 2008 henholdsvis 2009 fastsatte kalkulationsgrundlag for beregning af betaling for afgiftspligtige flyvninger over dansk luftrum.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.