Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 5
Bestemmelsen indebærer, at det socioøkonomiske udgiftsbehov præsenteres som et socioøkonomisk indeks. ’Det socioøkonomiske indeks opgøres ud fra en række socioøkonomiske kriterier, som er nærmere angivet i stk. 2. En kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger opgøres som kommunens socioøkonomiske indeks ganget med et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger opgøres som den del af de samlede udgifter, der jf. stk. 2 henføres til det socioøkonomiske udgiftsbehov, divideret med indbyggertallet i hele landet.
I stk. 2 fastlægges det, hvilke socioøkonomiske kriterier, der indgår ved beregning af en kommunes socioøkonomiske indeks, og hvordan disse kriterier sammenvejes. De socioøkonomiske kriterier indgår i udligningen som nogle såkaldte paraplyvariable, der skal beskrive nogle mere omfattende årsagssammenhænge. Der er således ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem den enkelte variabel og de sociale udgifter, men den pågældende variabel kan alligevel være et udtryk for nogle socioøkonomiske strukturer, der indebærer en belastning på nogle sociale områder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg har foretaget en række analyser af sammenhængen mellem kommunernes udgifter på forskellige sociale områder. På den baggrund er opstillet et antal kriterier og en sammenvejning heraf, som forbedrer sammenhængen mellem det beregnede socioøkonomiske indeks og kommunernes sociale udgifter.
I det opstillede socioøkonomiske indeks samles alle kriterier vedr. sociale udgifter, herunder kriterier, der afspejler kommunernes udgifter til boligstøtte og førtidspension, hvor sådanne kriterier i den nuværende opgørelse indgår i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov.
Det samlede antal socioøkonomiske kriterier øges i forhold til den nuværende opgørelse, hvilket gør indekset mere nuanceret i forhold til at afspejle udviklingen i den enkelte kommunes sociale udgifter.
Kriteriet antal 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige såvel som kriteriet antal af 20-49 årige uden erhvervsuddannelse i kommunen indgår også i den nuværende beregning af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov, det sidste alene i hovedstadsudligningen.
Finansieringsudvalgets analyser peger på, at kriteriet vedr. antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. har en statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til førtidspension og på beskæftigelsesområdet, og kriteriet afspejler således bl.a. nogle arbejdsmarkedsmæssige udfordringer i kommunerne. Kriteriet kan være forbundet visse incitamentsmæssige problemstillinger, og Finansieringsudvalget har på denne baggrund foreslået indregnet en forsinkelseseffekt i opgørelsen af kriteriet. Ved at opgøre kriteriet som den højeste kriterieværdi i det senest opgjorte år eller tre år tidligere sikres, at kommunerne har et incitament til at fremme beskæftigelsen i kommunen, idet kommunen herved i en længere periode beholder udbyttet ved en beskæftigelsesfremgang.
Kriteriet antal 20-49 årige uden erhvervsfaglig uddannelse har tilsvarende udvist en statistisk sammenhæng med kommunale udgifter til førtidspension og udsatte grupper. Kriteriet kan således siges både at afspejle nogle arbejdsmarkedsmæssige udfordringer og mere generelt nogle socioøkonomiske strukturer i kommunen, som kan have betydning for kommunernes udgifter på det sociale område.
Kriteriet bestående af det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder er en revideret udgave af det kriterium, som indgår i den nuværende opgørelse af de kommunale udgiftsbehov med henblik på at afspejle kommunernes udgifter til boligstøtte. I den reviderede afgrænsning af kriteriet medregnes – modsat i den nuværende afgrænsning - ikke andelsboliger. Baggrunden herfor er, at beboere i andelsboliger ikke modtager boligsikring, samt at udgiften til boligydelse til personer i andelsboliger er af ganske begrænset betydning.
Herudover indgår en række nye kriterier:
Kriteriet antal diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen indgår – opgjort på regionsniveau - i opgørelsen af regionernes udgiftsbehov på sundhedsområdet i tilknytning til opgørelsen af statens tilskud til finansiering af regionerne. Kriteriet har i Finansieringsudvalgets analyser udvist en vis statistisk sammenhæng med dels kommunale udgifter på sundhedsområdet og dels udgifter til udsatte grupper. Kriteriet kan siges både direkte at afspejle udgifter forbundet med psykisk syge og mere generelt at afspejle nogle socioøkonomiske strukturer, der kan have betydning for kommunernes udgifter på det sociale område.
Kriteriet antal familier i visse boligtyper erstatter de nuværende boligkriterier i udgiftsbehovsudligningen. Kriteriet opgøres som antallet af familier i almennyttige boliger, udlejningsboliger fra før 1920 eller med mangler samt beboede fritidshuse. Antallet af familier i almennyttige boliger og udlejningsboliger fra før 1920 eller med mangler har udvist en statistisk sammenhæng med kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet, mens antallet af beboede fritidshuse udviser en sammenhæng med udgifter på førtidspensionsområdet.
Kriteriet antal børn i familier med lav uddannelse erstatter det nuværende kriterium antal børn af enlige. Kriteriet har udvist en statistisk sammenhæng med kommunale udgifter til beskæftigelse og udsatte grupper og viser generelt en stærkere sammenhæng med kommunernes sociale udgifter end kriteriet børn af enlige. Herudover er kriteriet børn af enlige forbundet med incitamentsmæssige problemstillinger i forhold til kommunernes afdækning af socialt bedrageri.
Begge disse kriteriet afspejler nogle generelle socioøkonomiske strukturer hos kommunernes indbyggere, som kan have betydning for kommunernes udgifter på det sociale område.
Kriteriet antallet af enlige over 65 år indgår i den nuværende opgørelse af amtskommunale udgiftsbehov. Kriteriet inkluderes i opgørelsen af de kommunale udgiftsbehov på baggrund af en vurderet sammenhæng med socioøkonomiske aspekter i kommunernes udgifter på ældreområdet. Af det aldersbetingende udgiftsbehov fremgår det, at de kommunale udgifter er stigende med befolkningens alder. Men det kan herudover påvises, at antallet af enlige ældre har betydning for kommunernes ældreudgift. Kriteriet antal enlige på 65 år og derover opfanger dermed en udgiftsbelastning, som ikke vil fremgå af de generelle aldersmæssige kriterier.
Kriteriet antal personer med lav indkomst opgøres som antal 18-65-årige i kommunen, som i det pågældende år og i mindst to ud af de foregående tre år havde en disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomsten på landsbasis samt en formue på under 10.000 kr. Kriteriet har i Finansieringsudvalgets analyser udvist en statistisk sammenhæng med kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet og kan således siges at afspejle arbejdsmæssige og socioøkonomiske strukturer, som har betydning for kommunernes udfordringer på beskæftigelsesområdet.
Kriteriet antal handicappede uden for arbejdsstyrken opgøres som antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for en femårig periode er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en diagnose, som vil kunne medføre et fysisk eller psykisk handikap. Kriteriet repræsenterer derved alene et udsnit af antallet af handikappede i kommunerne, men kan afspejle generelle mellemkommunale forskelle i kommunernes udgiftsbehov i forhold til fysisk og psykisk handikappede.
I tilknytning til Finansieringsudvalgets arbejde har det ikke været muligt at finde officielle registreringer af personers handikapgrad, mens der findes en officiel registrering af stillede diagnoser i sygehusvæsenet. I opgørelsen af kriteriet tages udgangspunkt i en gruppe diagnoser, som generelt er blevet stillet hos personer i diverse tilbud, herunder botilbud, for handikappede. Diagnoserne kan dog i varierende grad have fysiske og psykiske følger for de personer, som har fået konstateret diagnosen. Der vil således være personer, hvor den pågældende stillede diagnose ikke har medført et handikap, der nødvendiggør et kommunalt dag- eller botilbud. Personer, der deltager i arbejdsstyrken, må i den forbindelse vurderes at være mindre udgiftskrævende, hvorfor personer, der deltager i arbejdsstyrken, ikke medtages i opgørelsen. På denne baggrund opgøres kriteriet ud fra oplysninger om den erhvervsdygtige aldersgruppe, 20-59-årige.
Kriteriet antal indvandrere og efterkommere opgøres som antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Kriteriet erstatter kriteriet antal udlændinge fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika (det tidligere 3. lande-begreb), som indgår i den nuværende opgørelse af de kommunale udgiftsbehov. Jf. § 22 indgår der i det kommunale tilskuds- og udligningssystem særlige udligningsordninger, der tager højde for kommunernes udgifter vedr. udlændinge. Kriteriet antal indvandrere og efterkommere indgår således her i opgørelsen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov med henblik på at afspejle forhold, der mere generelt kan indebære en social belastning i kommunerne. Kriteriet har f.eks. udvist en vis statistisk sammenhæng med kommunale udgifter til udsatte grupper. Der henvises til bemærkningerne til § 22 vedrørende den ændrede afgrænsning af udlændingegruppen.
Kriteriet beregnet antal tabte leveår er opgjort på baggrund af den beregnede middellevetid i de enkelte kommuner. Antallet af tabte leveår beregnes som middellevetiden i den kommune, der har den højeste middellevetid fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune. Middellevetiden est beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig i kommunen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. Den beregnede middellevetid for en person er således uafhængig af aldersfordelingen for befolkningen i kommunen. Den forventede middellevetid kan betragtes som et udtryk for sundhedstilstanden og kan afspejle socioøkonomisk betingede skævheder i levevilkår og livsstil. Kriteriet, opgjort på regionsniveau, indgår i opgørelsen af regionernes udgiftsbehov på sundhedsområdet i tilknytning til statens tilskud til finansiering af regionerne, og Finansieringsudvalget har således også i den forbindelse fundet en generel statistisk sammenhæng mellem kriteriet og udgifter på sundhedsområdet. Kriteriet udviser endvidere en statistisk sammenhæng med kommunernes udgifter til beskæftigelsesområdet, hvilket indikerer, at en lavere sundhedstilstand hos befolkningen kan indebære en mere generel social belastning i kommunerne.
Kriteriet for den årlige nedgang i befolkningstallet opgøres som summen over en femårig periode af nettofald i en kommunes befolkningstal fra et år til det følgende for hvert af årene inden for perioden. Der medregnes således kun befolkningsbevægelser i de år, hvor der har været et nettofald i kommunens befolkningstal fra dette år i forhold til det følgende år og ikke i år, hvor der har været en nettotilvækst i kommunens befolkningstal. Hvis f.eks. en kommune hvert af årene inden for perioden har oplevet en nettotilvækst, har kriteriet værdien 0. Kriteriet afspejler strukturelle problemstillinger for kommuner, som oplever en tendens til fald i befolkningstallet, hvilket typisk drejer sig om udkantskommuner. De strukturelle problemstillinger kan give sig udtryk i en skæv befolkningssammensætning aldersmæssigt såvel som socioøkonomisk, hvilket kan indebære en social belastning og en ekstra udfordring i den kommunale sociale indsats.
Forligspartierne er enige om, at behovet for ændringer i de socioøkonomiske kriterier skal vurderes i lyset af de første erfaringer med kommunalreformen. Partierne vil derfor i folketingsåret 2008-09 vurdere behovet for eventuelle ændringer i de socioøkonomiske kriterier med virkning fra udløbet af den særlige overgangsordning på socialområdet i 2010.
