Lovguiden Logo
Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union›§ 20
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 20

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis

  1. den i § 48 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen,

  2. afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

  3. fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens § 12,

  4. afgørelsen vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

  5. den pålagte bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil eller

  6. den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest

a) ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

b) ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten is anført, at personen i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

i) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om den pågældende ikke var til stede under retssagen,

ii) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fulmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen,

iii) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist eller

iv) udtrykkeligt er blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under retssagen, men har givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Stk. 2. Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er fundet skyldig i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3. Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis der er grund til at formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 20

Den foreslåede bestemmelse angiver, i hvilke tilfælde de danske myndigheder vil være forpligtede til at afslå en anmodning om fuldbyrdelse af bødestraf.

For så vidt angår stk. 1, nr. 1, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.3.2, samt til bemærkningerne til § 48.

Efter afslagsgrunden i nr. 2 kan en afgørelse om bødestraf ikke fuldbyrdes, hvis den handling, som bødestraffen vedrører, er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.

Bestemmelsen er fastsat i medfør af den fakultative afslagsgrund i rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2, litra d. Afslagsgrunden er udformet i overensstemmelse med udleveringslovens § 10 f, og indebærer, at det fuldbyrdelse, skal afslås, hvis en anden medlemsstat retsforfølger lovovertrædelser, der helt eller delvist er begået her i landet.

Efter afslagsgrunden i nr. 3 skal fuldbyrdelse afslås, hvis fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens § 12. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.3.3.

Efter afslagsgrunden i nr. 4 skal fuldbyrdelse afslås, hvis afgørelsen vedrører en fysisk person, der på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder som fastsat i straffelovens § 15. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.3.4.

Det foreslåede nr. 5 vedrører bødestraffens størrelse. Bestemmelsen er fastsat i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, litra h, og er begrundet i procesøkonomiske hensyn.

Den foreslåede nr. 6 bestemmer, at fuldbyrdelse skal afslås, hvis den retlige procedure i udstedelsesstaten ikke lever op til visse nærmere bestemte krav.

Fuldbyrdelse vil således skulle afslås, hvis den pågældende i tilfælde af skriftlig procedure ikke er blevet underrettet – enten personligt eller en i henhold til udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant – om sin ret til at anfægte sagen og tidsfristerne herfor. Fuldbyrdelse vil ligeledes skulle afslås, hvis den pågældende er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at han eller hun var behørigt underrettet eller havde tilkendegivet ikke at ville bestride sagen.

Udstedelsesstaten skal angive i attesten, hvorvidt disse krav er opfyldt.

Afslagsgrunden i stk. 2 vedrører forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem). Afslag er efter bestemmelsen obligatorisk i de tilfælde, hvor afgørelsen om bødestraf vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i her i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I sidstnævnte tilfælde er det tillige en betingelse, at afgørelsen er blevet fuldbyrdet.

Fuldbyrdelse skal endvidere afslås, hvis den pågældende er benådet i Danmark, eller hvis tiltale er frafaldet i Danmark, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Der sigtes her til omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, og til betingelserne for genoptagelse i retsplejelovens § 975.

Afslagsgrunden svarer – sammen med afslagsgrundene i § 21, stk. 2 og 3 – til afslagsgrunden i udleveringslovens § 10 d. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de danske myndigheder af egen drift skal iværksætte en undersøgelse af, om der er truffet afgørelse vedrørende forholdet i en anden stat.

Afslagsgrunden i stk. 3 præciserer, at fuldbyrdelse skal afslås, hvis der er grund til at formode, at afgørelsen om bødestraf er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

Bestemmelsen anvender rammeafgørelsens ordvalg. Bestemmelsen svarer i indhold til de gældende bestemmelser i udleveringslovens §§ 6, stk. 1, og 10 h, stk. 1.