LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 316
Der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010, for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Krydsreferencer
12 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 316
Det følger af den gældende § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bl.a., at der i regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil fire måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Den gældende § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Bestemmelserne foreslås videreført for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder med den ændring, at der fremover vil kunne fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-forordningen). Der er derudover ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelserne.
Den foreslåede § 316 fastsætter, at bl.a. regler udstedt i medfør af Solvens II-forordningen kan strafpålægges.
Det foreslås i stk. 1, at der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil fire måneder for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-forordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i bekendtgørelser udstedt af erhvervsministeren, Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet i medfør af bestemmelser i loven eller Solvens II-forordningen kan fastsættes regler om strafansvar for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelsen.
Den tilsvarende bestemmelse i § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed er i dag udnyttet til eksempelvis i § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. at fastsætte hjemmel til bødestraf for overtrædelse af visse af bekendtgørelsens centrale bestemmelser med henblik på dels at forebygge overtrædelser og dels at kunne strafforfølge overtrædelser.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får en bemyndigelse til at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser af såvel gældende som eventuelt fremtidige forordninger, der udstedes med hjemmel i direktiver på forsikrings- og pensionsområdet.
Sanktioner kan knyttes til hver enkelt forordning ved lov. Imidlertid har EU-Kommissionen mulighed for løbende at foretage ændringer i retsakter, hvis udstedelse er delegeret til Kommissionen (niveau 2-regulering). Disse vil ofte være udstedt som forordninger og er derfor umiddelbart gældende i medlemslandene. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at fastsættelse af strafsanktioneringen for overtrædelse af sådanne forordninger sker ved bekendtgørelse.
Forordningerne indeholder normalt ikke detaljerede sanktionsbestemmelser. Ofte vil det foreskrives i bestemmelserne, at det er op til medlemslandene at vedtage de nødvendige strafsanktioner, hvorved medlemslandene er tildelt sanktionsvalget. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor forordningerne ikke indeholder bestemmelser om sanktion.
Medlemslandene er underlagt de almindelige principper, som EU-Domstolen har fastslået. Det indebærer for det første, at medlemslandene er underlagt et princip om ligebehandling. De er herefter forpligtede til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. For det andet gælder et princip om effektivitet. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Muligheden for at fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i en retsakt (niveau 2-regulering) vil kun blive udnyttet i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at strafbelægge overtrædelse af bestemmelser i retsakten (niveau 2-regulering) for en effektiv håndhævelse eller tilstrækkelig gennemførelse af de fællesskabsretlige forpligtelser.
Ved at give mulighed for at fastsætte sanktioner ved bekendtgørelse opnås en hensigtsmæssig fleksibilitet i forhold til EU-Kommissionens mulighed for at udstede nye forordninger, herunder ændringer af eksisterende forordninger. Håndhævelse af sådanne forordninger vil ikke kræve efterfølgende lovændringer.