I medfør af § 7 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber, der driver coassurancevirksomhed, med en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i bilag 1 til lov om forsikringsvirksomhed, og som opfylder følgende betingelser:
Risikoen er en stor risiko, jf. § 2.
Risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsikringsselskaber, der som coassurandører hæfter for hver sin andel, og hvoraf et er det ledende forsikringsselskab.
Risikoen er beliggende indenfor Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
For at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der selv ville kunne dække hele risikoen.
Mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret.
Det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis indenfor coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
Stk. 2. § 50, stk. 1, § 52, stk. 1 og 2, nr. 2 og nr. 4, § 53, stk. 1, § 54, §§ 61 og 62, § 63, stk. 1, 2, 3, 3. pkt. og stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed og § 105 i færdselsloven finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
Stk. 3. Coassurancevirksomhed, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed, dog med undtagelse af §§ 3-5 i denne bekendtgørelse.
I denne bekendtgørelse forstås ved store risici:
Risici under forsikringsklasserne 4-7, 11 og 12 i bilag 1 til lov om forsikringsvirksomhed.
Risici under forsikringsklasserne 14 og 15 i bilag 1 til lov om forsikringsvirksomhed, når forsikringstageren udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed.
Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 1 til lov om lov om forsikringsvirksomhed, når forsikringstageren opfylder mindst to af følgende betingelser:
a) Forsikringstageren har en balancesum på minimum 6,2 mio. euro.
b) Forsikringstageren har en årlig nettoomsætning på mindst 12,8 mio. euro.
c) Forsikringstageren har i det seneste regnskabsår haft 250 eller flere fuldtidsansatte.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den praksis, der gælder i hjemlandet. Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fastsat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Hver coassurandør skal råde over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den coassurancevirksomhed indenfor Den Europæiske Union eller de lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle omåde, som coassurandøren deltager i, herunder i hvilke medlemsstater risikoen for coassurancevirksomheden er beliggende.
Overtrædelse af §§ 3-4 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1166 af 31. oktober 2017 om grænseoverskridende coassurancevirksomhed inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område ophæves.
/ Line Bergmann
Officielle noter