Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere § 1

Efter de gældende regler om kontanthjælpsloftet i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for, hvor meget den enkelte kan modtage i alt af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses kontanthjælpsloftets virkning, så ydelserne omfattet af kontanthjælpsloftet fortsat kan modtages helt uden nedsættelse eller med en mindre nedsættelse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet, beregningen af nedsættelsen af hjælpen samt opgavefordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i lov om aktiv socialpolitik og § 42 a i lov om individuel boligstøtte.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn, og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse. Det er således selve forsørgelsespligten, der er afgørende for indplacering på forsørgerlofterne, og ikke, hvor barnet har bopæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle økonomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af udgifterne i hjemmet mellem to personer. Kontanthjælpsloftet er individuelt, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/samlevende.

Det fremgår af den gældende § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør, hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtten, der beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Forrevalidender modtager under forrevalideringen den ydelse, som de har modtaget hidtidig, og kan derfor modtage hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik. De vil være omfattet af kontanthjælpsloftet, hvis deres ydelse er integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i samme lov.

Det er således alene personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, der er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik (hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening) og personer, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supplerende hjælp til brøk-førtidspensionister), er således ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.

Revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revalidender, som ikke opfylder betingelserne for ret til uddannelses- og kontanthjælp, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening i lov om social pension, og som modtager integrationsydelse efter § 22. Der henvises til § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 1, at der vil blive udbetalt et månedligt børnetilskud på 600 kr. (2019-niveau) til personer, der er enlige og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1. uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2. uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5. kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der vil alene skulle udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter forslagene til §§ 1-3.

Ved en enlig forsørger forstås en person, som ikke er gift eller samlevende. Efter forslagets indhold følges reglerne for kontanthjælpsloftet og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse; således anses en person som enlig forsørger, når personen allerede som følge af reglerne om kontanthjælp og kontanthjælpsloftet anses som enlig forsørger eller som følge af satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse er indplaceret som enlig forsørger.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige skal kommunen efter § 25 b, stk. 9. i lov om aktiv socialpolitik, således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige. Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling af børnetilskud til enlige.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtte.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Det fremgår således af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

I forslaget til § 1 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydelser, som vil kunne berettige personer til at modtage midlertidigt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3 måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannelseshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som er nærmere fastsat i lov om aktiv socialpolitik (en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,) og har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik er den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge har taget en uddannelse. De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende, før kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af loftet.

Det foreslås derfor, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den berettigede personkreds.

Således vil alene de enlige uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 1 og ved den nye beregning af kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 1.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.