Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Anlæg af større statslige projekter, f.eks. vej- og jernbaneprojekter på Transportministeriets område, vedtages af Folketinget ved en anlægslov. I en anlægslov vil Folketinget bemyndige den relevante ressortminister til at gennemføre et konkret projekt i overensstemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelsen og den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. Anlægsloven udgør det fornødne retsgrundlag for projektet og gennemførelsen heraf. Ressortministeren kan på den baggrund igangsætte og gennemføre det konkrete projekt, herunder foretage de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er en forudsætning for at kunne gennemføre projektet. Ligeledes kan der fastlægges rammer for driften af det samlede projekt.

Det foreslås i § 1, at denne lov finder anvendelse på gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge lovens anvendelsesområde, hvorefter loven finder anvendelse på gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Forslaget vil betyde, at vedkommende minister vil skulle foretage en konkret vurdering af, om et konkret projekt eller aktivitet er omfattet heraf, hvilket foretages efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2, hvorefter vedkommende minister efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil kunne fastsætte nærmere regler om gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet, hvis et givent projekt eller en aktivitet falder inden for lovens anvendelsesområde. Der henvises til § 2 og bemærkningerne hertil.

Ved gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter forstås opførelse af en bygning eller et anlæg. Dette kan eksempelvis omfatte opførsel af militære anlæg, anlæg til produktion og opbevaring af våben og ammunitionsproduktion, byggeri til beskyttelse af den civile befolkning, infrastrukturanlæg m.v. Bygge- og anlægsprojekter vil også omfatte projekter vedrørende genopretning, genetablering og afvikling af eksisterende infrastruktur m.v.

Ved gennemførelse af en driftsaktivitet forstås enhver igangsættelse, omlægning eller afvikling af produktions-, tilvirknings-, bearbejdnings-, uddannelses- og servicevirksomhed. Dette kan eksempelvis omfatte våben- og ammunitionsproduktion, uddannelse af soldater, bearbejdning af sjældne jordarter i produktionsøjemed, ombygning og tilvirkning af forsvarsmateriel og raffinering af naturressourcer. Opregningen er ikke udtømmende.

Den foreslåede ordning indebærer eksempelvis, at en situation, hvor en helikopterlandingsplads grundet mosbeklædning er ustabil og glat, og dermed ikke kan benyttes til træning af hensyn til flyvesikkerheden, vil være omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette indebærer bl.a., at hvis helikopterlandingspladsen er placeret i et område, der er udpeget som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, vil loven give mulighed for at fastsætte regler, der muliggør dispensation til at kalke og gøde landingspladsen, således at kravene til flyvesikkerheden kan opfyldes.

En situation, hvor det er nødvendigt at gennemføre et bygge- og anlægsprojekt, der har til formål at sikre, at nye tunge køretøjer kan anvendes på et nyt øvelsesterræn, ved at der udbygges nye anlæg af garager, værksteder og lignende, kan også være omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven vil endvidere omfatte en situation, hvor det på grund af en akut opstået trussel mod et givent anlæg, bygning, produktionsfacilitet, infrastruktur, aktivitet m.v. vil være nødvendigt at kunne afvikle, herunder lukke eller midlertidigt afbryde aktiviteter m.v. af hensyn til at imødekomme og eventuelt afværge truslens potentielle skadevirkninger.

Private virksomheder, der skal gennemføre bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, f.eks. hvor en privat virksomhed vil etablere ammunitionsproduktion eller produktion af anden type krigsmateriel i Danmark, kan være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Ved nationale forsvarsformål forstås formål, der er relateret til rigets forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser. Bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter, der tjener nationale forsvarsformål, vil bl.a. kunne være projekter vedrørende allierede styrkers aktiviteter på dansk territorium i overensstemmelse med nationale og internationale forpligtelser. Ligeledes vil opbygning af national produktion af forsvarsmateriel, herunder ammunition til understøttelse af den danske og europæiske forsyningssikkerhed, anses som en varetagelse af nationale forsvarsformål og forpligtelser i henhold til Danmarks internationale forpligtelser. Efter en konkret vurdering og i lyset af det aktuelle trusselsbillede samt den aktuelle sikkerhedspolitiske situation vil europæisk oprustning og bidrag til Ukraine endvidere kunne anses som varetagelse af nationale forsvarsformål.

Ved civile beredskabsformål forstås bl.a. bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der bl.a. vil kunne være begrundet i alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte trusler, herunder hybride trusler, terror og sabotage mod kritisk infrastruktur m.v. Derudover vil sådanne projekter eller aktiviteter kunne være begrundet i aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der eksempelvis kan være behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum til civilbefolkningen eller særlige faciliteter til at sikre regeringskontinuitet og videreførelse af samfundsbærende funktioner, herunder faciliteter som er nødvendige for at imødegå trusler mod sikkerheden i det danske samfund.

Kravet om, at det konkrete forsvarsformål eller civile beredskabsformål skal være væsentligt, vil indebære, at formålet er mere end blot ønskeligt eller hensigtsmæssigt. Et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet, som foruden at varetage et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, øger beskæftigelsen i et område væsentligt eller tiltrækker udenlandsk ekspertise og arbejdskraft, vil i almindelighed ikke opfylde kravet om væsentlighed.

Vurderingen af, om et givent projekt eller en given aktivitet på et givent tidspunkt tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, er et udtryk for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn, som vil afhænge af trusselsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil således være dynamisk. I denne vurdering vil kunne inddrages en række forskelligartede hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske, økonomiske og militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn. I de anførte overordnede hensyn kan indeholdes en lang række hensyn, herunder betydning for kritisk national infrastruktur, forsvarsinteresser, strategiske betragtninger og den konkrete situations forhold, herunder spørgsmål om ejerskab, finansiering og lokale omstændigheder. Opregningen af hensyn er ikke udtømmende.

Betingelsen om væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor vedkommende minister fastsætter regler i medfør af den foreslåede § 2 eller fraviger pligter efter § 3. Dette medfører, at hvis der efter igangsættelsen af et bygge- og anlægsprojekt (der ofte kan strække sig over flere år) sker en ændring i vurderingen af, om der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, vil dette ikke medføre, at bygge- og anlægsprojektet ikke længere er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det altid vil være formålet med det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet, der er afgørende for, om det er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Såfremt projektet eller aktiviteten har afledte sekundære virkninger, herunder eksempelvis beskæftigelsesmæssige eller økonomiske fordele for samfundet, vil dette ikke udelukke projektet eller aktiviteten fra lovens anvendelsesområde. Sådanne afledte sekundære virkninger vil derimod ikke kunne træde i stedet for et væsentligt nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål. Det afgørende vil være, om den pågældende aktivitet gennemføres med henblik på at tjene væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Det bemærkes, at i det omfang, der er tale om statslige projekter eller statslige driftsaktiviteter, vil den foreslåede lov – som udgangspunkt – kun finde anvendelse, hvis formålet med det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet tilsiger, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre en anlægslov eller lignende.

Endelig bemærkes det, at loven omfatter alle former for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der gennemføres af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller af hensyn til væsentlige civile beredskabsformål. Den vil således kunne omfatte projekter og aktiviteter, der gennemføres og udføres af både statslige, kommunale, regionale og private aktører. Dette indebærer dog ikke, at f.eks. kommunale, regionale eller private vil blive tillagt kompetence til at fastsætte regler efter § 2 eller til at fravige anden lovgivning efter § 3 i lovforslaget. Det vil således alene være vedkommende minister, der har kompetence til at fastsætte regler efter § 2 og til at fravige anden lovgivning efter § 3.

Det forudsættes, at kompetencen til at fastsætte regler om projektet eller aktiviteten efter lovforslagets § 2 eller til at fravige anden lovgivning efter § 3 ikke vil kunne delegeres til andre myndigheder, herunder underliggende myndigheder.

Forud for opstart af et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet skal der efter omstændighederne indhentes en række tilladelser, dispensationer m.v. Omfanget af tilladelser og dispensationer m.v. afhænger i høj grad af omfanget af det konkrete bygge- og anlægsprojekt samt den konkrete driftsaktivitet, herunder hvor de skal etableres eller finde sted. Tilladelserne vil typisk være inden for plan-, bygge-, natur- og miljølovgivningen. Godkendelser, tilladelser og dispensationer vil oftest skulle indhentes fra kommunalbestyrelsen, men kan også kræve tilladelser m.v. fra regionsrådet eller andre offentlige myndigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at vedkommende minister efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet omfattet af § 1 og i den forbindelse fastsætte regler om 1) overtagelse af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder, 2) hel eller delvis fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning og 3) afskæring af klageadgang inden for nærmere angivet lovgivning.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at vedkommende minister alene kan fastsætte regler i medfør af stk. 1, når reglerne er nødvendige for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

Anvendelse af lovforslagets § 2 vil for vedkommende minister forudsætte, at vedkommende minister har forhandlet med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og at der opnås enighed. Herved vil det blive sikret, at det påtænkte bygge- og anlægsprojekt eller den påtænkte driftsaktivitet har et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål. Vurderingen af, om der foreligger et væsentligt nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål, vil kunne foretages under inddragelse af relevante myndigheder med forsvars-, sikkerheds- og beredskabsfaglig ekspertise.

Der vil ikke gælde formkrav for den forhandling, som efter forslaget skal finde sted. Det is alene forudsat, at vedkommende minister skriftligt kan dokumentere, at reglerne om det påtænkte projekt eller den påtænkte aktivitet har været genstand for forhandling med forsvarsministeren for så vidt angår vurderingen af, om projektet eller aktiviteten har et væsentligt nationalt forsvarsformål, eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab for så vidt angår vurderingen af, om projektet eller aktiviteten har et væsentligt civilt beredskabsformål, inden vedkommende minister fastsætter regler i medfør af bestemmelsen.

Det er henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, som har den overordnede sagkundskab til at vurdere, om et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, og om det må anses for nødvendigt at fastsætte regler i medfør af den foreslåede bestemmelse af hensyn til disse formål, jf. herved også den foreslåede § 1 og bemærkningerne hertil. Heraf følger det også, at vedkommende minister ikke vil kunne fastsætte regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i de tilfælde, hvor henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at projektet eller aktiviteten ikke har et formål, som begrunder fastsættelsen af sådanne regler. Der vil ved denne vurdering ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslovens forstand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed til en anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af en sag.

Forsvarsministeren, hvis der er tale om væsentlige nationale forsvarsformål, eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, hvis der er tale om væsentlige civile beredskabsformål, vil selv kunne udnytte bemyndigelsen uden inddragelse af andre ministre. Det forudsættes, at andre relevante myndigheder inddrages i relevant omfang, ligesom det forudsættes, at andre ministre inddrages, i det omfang der fastsættes regler, som berører den pågældende ministers område.

Vurderingen af, om et givent projekt eller en given aktivitet på et givent tidspunkt tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål og dermed rigets sikkerhedspolitiske-, forsvarspolitiske og beredskabsmæssige interesser, er udtryk for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn. I vurderingen vil kunne inddrages en række forskelligartede hensyn, herunder eksempelvis hensynet til statens sikkerhed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske, økonomiske og militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn. I de anførte overordnede hensyn kan indeholdes en lang række hensyn, herunder betydning for kritisk national infrastruktur, forsvarsinteresser, strategiske betragtninger og den konkrete situations forhold, herunder spørgsmål om ejerskab, finansiering og lokale omstændigheder. Opregningen af hensyn er ikke udtømmende, og for en nærmere beskrivelse af begreberne henvises der til den foreslåede § 1 og bemærkningerne hertil.

Foruden forhandlingen beskrevet ovenfor forudsættes det endvidere, at vedkommende minister i relevant omfang inddrager den eller de ministerier, som har ressortansvaret på det område, som bygge- og anlægsprojektet eller driftsaktiviteten vedrører, ligesom vedkommende minister forudsættes at inddrage de myndigheder, som måtte blive berørt af de regler, som vil blive udstedt i medfør af bestemmelsen.

Den foreslåede § 2 vil for det første indebære, at vedkommende minister i forbindelse med gennemførelsen af et konkret bygge- og anlægsprojekt samt en driftsaktivitet ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om at overtage beføjelser, som efter anden lovgivning er tillagt et andet ministerium eller en anden myndighed, herunder en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller en anden offentlig myndighed. Det vil f.eks. omfatte beføjelser til at træffe afgørelser, udstede tilladelser, dispensationer m.v., meddele påbud og forbud og pålægge administrative tvangsbøder.

Ved vurderingen af, om det i forhold til et konkret projekts eller en konkret aktivitets formål er nødvendigt at overtage beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil vedkommende minister bl.a. kunne lægge vægt på, om projektet eller aktivitetens omfang potentielt kan medføre, at der vil skulle indhentes godkendelser, tilladelser eller dispensationer fra en flerhed af myndigheder, hvilket vil kunne indebære en risiko for en forsinkelse af bygge- og anlægsprojektet.

Vedkommende minister vil endvidere kunne lægge vægt på, om den relevante beføjelse ved lov er henlagt til en konkret myndighed på grund af en særlig fagkundskab eller lokalkendskab m.v. i pågældende myndighed. I sådanne tilfælde forudsætter en overtagelse af beføjelser, at vedkommende minister råder over de nødvendige kompetencer til at kunne behandle sagen eventuelt med rådgivning fra andre offentlige myndigheder eller eksterne eksperter.

Det er ikke muligt mere præcist at angive, i hvilke situationer det vil være nødvendigt, at vedkommende minister fastsætter regler om overtagelse af beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Et eksempel kan dog være, hvis sagsbehandlingstiden i en kommune, region eller anden offentlig myndighed forventes at være så lang, at det er nødvendigt af hensyn til aktivitetens igangsættelse at overtage behandlingen af en eller flere sager. Et andet eksempel kan være den situation, hvor et anlægsprojekt er placeret på tværs af kommunegrænser, hvorfor det samlet set vurderes nødvendigt, at sagsbehandlingen strømlines, og ministeren på den baggrund bør overtage sagsbehandlingen. Det kunne f.eks. være i forbindelse med dispensation fra naturbeskyttelseslinjer, der følger naturlige og ikke administrative grænser.

Efter det foreslåede vil overtagelsen af beføjelser udelukkende indebære, at det dermed er vedkommende minister i stedet for f.eks. en kommunalbestyrelse, som træffer den konkrete afgørelse eller meddeler det konkrete påbud. Ministerens afgørelse vil således skulle leve op til de samme materielle regler i den pågældende lovgivning, ligesom ministerens sagsbehandling vil skulle leve op til de samme sagsbehandlingsregler, herunder de forvaltningsretlige regler og principper. Som beskrevet nærmere nedenfor vil den pågældende minister dog ved bekendtgørelse samtidig kunne fravige regler og bestemmelser fastsat i den pågældende lovgivning, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det vil betyde, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at ministeren ikke skal følge processuelle regler, når der træffes afgørelser efter den pågældende lovgivning.

Endelig vil den pågældende ministers overtagelse af f.eks. beføjelsen til at træffe afgørelse i en sag ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse, medmindre der også fastsættes regler om at overtage kompetencen i en tilsynssag. I så fald påhviler såvel kompetencen som ansvaret den minister, der har overtaget beføjelsen.

For det andet vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af regler i anden lovgivning, herunder regler om fravigelse af tilladelses- eller dispensationskrav. Det forudsættes, at der vil være tale om regler på bygge-, plan-, miljø- og naturområdet, som det vil kunne blive nødvendigt at fravige. Som det fremgår af afsnit 3.3.1, er det inden for disse områder, at der efter en række gældende anlægslove kan ske hel eller delvis fravigelse af regler. Det er dog ikke udelukket, at der i særlige tilfælde også vil kunne blive tale om fravigelse af regler på andre områder.

Det vil afhænge af det konkrete bygge- og anlægsprojekt eller den konkrete driftsaktivitet, samt hvor projektet skal anlægges eller aktiviteten gennemføres, hvilke regler efter anden lovgivning, det vil være nødvendigt at fravige for at opnå formålet. Er der f.eks. i relation til et konkret projekt et behov for at fremskynde processen, vil vedkommende minister kunne fastsætte regler om fravigelse af f.eks. kravet om tilvejebringelse af kommuneplanlægning, om byggetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslinjer med henblik på hurtigere at kunne påbegynde anlægsarbejdet for at sikre formålet med det konkrete bygge- og anlægsprojekt samt driftsaktivitet. Hvis det efter praksis ikke er muligt at dispensere fra et forbud, vil det være nødvendigt helt at fravige forbuddet for at kunne realisere projektet, f.eks. forbuddet mod anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vedkommende minister endvidere have mulighed for at fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning. Det kunne f.eks. være materielle regler i sektorlovgivning om konkrete høringsfrister eller regler, hvor der tillægges partstatus.

Det er i den forbindelse forudsat, at vedkommende minister foretager en konkret vurdering af, hvilke regler som det er nødvendigt at fravige m.v. for at opnå projektets eller aktivitetens formål. Dette indebærer bl.a., at der vil skulle foretages en afvejning mellem på den ene side formålet bag det konkrete anlægs- og byggeprojekt eller den konkrete driftsaktivitet og på den anden side hensynet bag den regel, som fraviges. Heraf følger det også, at fravigelser af mere indgribende karakter vil kræve tungtvejende grunde. Af kravet om en afvejning følger det også, at vedkommende minister i almindelighed forudsættes at udforme de konkrete fravigelser på den mindst indgribende måde, eventuelt ved fastsættelsen af andre rettigheder i de enkelte bekendtgørelser. Dette indebærer, at såfremt et konkret projekt eller en konkret aktivitet f.eks. kræver, at det alene er nødvendigt at fravige visse regler i en given periode, vil der kunne fastsættes regler om en sådan fravigelse, der kun vil finde anvendelse i den nødvendige periode.

It vil være vedkommende ministers ansvar at sikre, at de konkrete fravigelser udformes på den mindst indgribende måde. Forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab påser ikke i forbindelse med forhandlingen efter lovforslagets § 2, om fravigelserne på andre ministeriers område er nødvendige for at opnå projektets eller aktivitetens formål, da forhandlingen alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Når regler i anden lovgivning fraviges, vil fravigelsen finde anvendelse på hele det pågældende bygge- og anlægsprojekt, det vil sige selve anlægget med tilhørende foranstaltninger som eksempelvis bygninger, støjafskærmning, midlertidige arbejdsarealer, afværge- og kompenserende foranstaltninger og afledte ledningsarbejder. Opremsningen er ikke udtømmende.

For det tredje vil det i medfør af den foreslåede bestemmelse være muligt at fastsætte regler, der afskærer den administrative klageadgang, dels hvor vedkommende minister efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse har overtaget beføjelser til at træffe afgørelse, dels for de afgørelser, som andre myndigheder fortsat skal træffe om projektet eller aktiviteten. Det kan f.eks. være adgangen til at klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse om at tillade et statsligt projekt efter miljøvurderingsloven eller adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter vandløbsloven.

Afskæring af den administrative klageadgang vil ikke ændre ved, at en sag vil kunne indbringes for domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 2 gælder reglerne om søgsmålsfrist og omkostninger i lovforslagets § 6. Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Ved vurderingen af, om det i relation til det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet er nødvendigt at afskære klageadgangen, vil vedkommende minister skulle foretage en konkret afvejning og vil bl.a. kunne tage hensyn til, om klageprocessen for det pågældende område må anses for særlig kompleks og tidskrævende, om der er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med afskæringen af klageadgangen, og om afskæringen i øvrigt ledsages af regler om overtagelse af afgørelseskompetence eller fravigelse af regler i relation til det pågældende projekt eller aktivitet, hvor afskæringen af klageadgang på denne baggrund må anses som et naturligt led heri.

I den sammenhæng vil det også skulle overvejes, om der i stedet skal fastsættes regler om, at myndighedernes afgørelser om det konkrete bygge- og anlægsprojekt samt den konkrete driftsaktivitet kan indbringes for vedkommende minister. Som den øverst ansvarlige for projektet vil ministeren have en konkret viden om rammerne for det samlede projekt, som vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.

Som ved de øvrige elementer i den foreslåede bestemmelse vil det også her være en betingelse, at de regler, der fastsættes, er nødvendige for at opnå projektets eller aktivitetens formål. I denne vurdering vil det kunne indgå, om det ud fra hensynet til den hastighed, som kræves for at opnå projektets formål, vil være tilstrækkeligt f.eks. alene at overtage de beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder, eller om det ud fra une konkret vurdering også vil være nødvendigt helt eller delvist at fravige anden lovgivning og afskære administrativ klageadgang. Der vil i den forbindelse således skulle foretages en afvejning på samme måde som i forbindelse med fastsættelse af regler, der helt eller delvist fraviger anden lovgivning, og vedkommende minister forudsættes i almindelighed at udforme de konkrete fravigelser på den mindst indgribende måde.

Regler om overtagelse af beføjelser, fravigelse af anden lovgivning og afskæring af klageadgange vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse, der efter sædvanlig procedure som altovervejende hovedregel vil skulle sendes i offentlig høring forud for udstedelsen. I visse tilfælde vil offentlig høring over bekendtgørelsen indebære en vis risiko for at bringe aktivitetens formål eller gennemførelse i fare. I sådanne tilfælde vil der således ikke kunne ske offentlig høring forud for bekendtgørelsens udstedelse, men derimod i forbindelse med udstedelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at berørte myndigheder m.v. i det omfang det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet tillader det, vil blive hørt forud for udstedelsen.

Regler fastsat i medfør af § 2 vil skulle være i overensstemmelse med EU-retten og andre internationale forpligtelser. Det betyder, at den ansvarlige minister indledningsvist vil skulle vurdere, om EU-retten finder anvendelse på det konkrete projekt eller aktiviteten.

Det er forudsat, at vedkommende minister, som fastsætter regler i medfør af den foreslåede bemyndigelse, udnytter de eksisterende undtagelsesmuligheder i lovgivningen, herunder relevante EU-regler, såsom VVM-direktivets artikel 1, stk. 3. Eftersom bestemmelsen omfatter konkrete bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, kan der være tale om projekter og aktiviteter, som efter en konkret vurdering tillige er nødvendige af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed. Sådanne projekter eller aktiviteter vil efter omstændighederne være omfattet af Traktaten om Den Europæiske Union artikel 4, stk. 2. Det forudsættes, at den foreslåede § 2 vil blive anvendt til at fastsætte regler om gennemførelsen af sådanne projekter og aktiviteter samt om fravigelsen af anden lovgivning i den forbindelse, medmindre projekterne eller aktiviteterne på grund af deres fortrolighed må anses for omfattet af § 3.

Det vil påhvile den ansvarlige minister at foretage en vurdering af, hvorvidt de regler, der påtænkes fastsat i medfør af § 2, er i overensstemmelse med EU-retten eller andre internationale forpligtelser. For det tilfælde, at projektet eller aktiviteten er omfattet af EU-retten, vil det være en forudsætning, at indholdet af reglerne fastsat i medfør af bestemmelsen er i overensstemmelse med de direktiver og forordninger m.v., som regulerer det pågældende område. Der vil i et sådant tilfælde således ikke kunne fastsættes regler om fravigelse af krav, som udgør implementering af et direktiv, såfremt direktivitet ikke giver mulighed for en sådan undtagelse af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Et konkret projekt eller en konkret aktivitet vil efter en konkret vurdering kunne være omfattet af TEUF artikel 346. Der henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Endvidere forudsættes det, at vedkommende minister før fastsættelsen af regler i forhold til et konkret projekt eller en konkret aktivitet orienterer Folketinget. Det vil ske ved orientering af Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg (FOU) og eventuelle andre udvalg, hvis emneområde måtte være relevante for de fastsatte regler. Herudover bør forsvarsforligskredsen eller aftalekredsen på beredskabsområdet orienteres. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen, at det eller de orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med orienteringen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalget vil således efter sædvanlig praksis have mulighed for at stille spørgsmål til vedkommende minister, ligesom udvalget vil have mulighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til det bygge- eller anlægsprojekt eller den driftsaktivitet, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen. Udvalget vil f.eks. i den forbindelse kunne høre ministeren om begrundelsen for, at beføjelserne ikke forbliver hos den enkelte myndighed.

Det forudsættes, at kompetencen til at fastsætte regler om projektet eller aktiviteten efter lovforslagets § 2 ikke vil kunne delegeres til andre myndigheder, herunder underliggende myndigheder.

Der er efter gældende ret ikke en generel mulighed for vedkommende minister til at kunne fravige anden lovgivning uden offentlighedens inddragelse for så vidt angår bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at vedkommende minister med henblik på gennemførelse af et konkret projekt eller en konkret aktivitet omfattet af den foreslåede § 1 kan fravige pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvis formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 2.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at fravigelser efter stk. 1 kun kan ske, når henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

Det foreslåede § 3 er en nyskabelse, og der ses ikke umiddelbart at være lignende ordninger i anden gældende lovgivning.

Den foreslåede ordning vil indebære, at vedkommende minister med henblik på gennemførelsen af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, kan fravige pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvis formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 2.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at fravigelser kun kan ske, når henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål. Dette indebærer, at det for et konkret projekt eller en konkret aktivitet, som varetager væsentlige nationale forsvarsformål, vil være forsvarsministeren, og for et konkret projekt eller en konkret aktivitet, som varetager væsentlige civile beredskabsformål, vil være ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, der foretager vurderingen af, om fravigelsen af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendig for at opnå det konkrete projekts eller den konkrete aktivitets formål.

Bestemmelsen forventes ligesom den forslåede § 2 som udgangspunkt at angå fravigelse af regler på bygge-, plan-, miljø- og naturområdet, men er ikke afgrænset hertil. Sådanne fravigelser vil kun kunne finde sted, hvis det konkret vurderes, at formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 2, og henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål. Fravigelser i medfør af den foreslåede § 3 vil altså skulle holdes fortrolige og således unddrages offentlighedens kendskab, hvilket er årsagen til, at formålet med projektet eller aktiviteten ikke kan opnås ved fastsættelse af en bekendtgørelse efter den foreslåede § 2.

Et konkret bygge- eller anlægsprojekt samt en konkret driftsaktivitet vil således foruden at skulle varetage et væsentligt nationalt forsvarsformål eller civilt beredskabsformål tillige leve op til to betingelser, som begge skal være opfyldte.

For det første skal hensynet til projektets eller aktivitetens fortrolighed tilsige, at projektet eller aktiviteten ikke vil kunne gennemføres ved fastsættelse af regler efter den foreslåede § 2. Det vil bero på en konkret faglig vurdering af projektet eller aktivitetens sikkerhedsmæssige hensyn ved den relevante minister, om projektet har en karakter, som indebærer, at det ist fortroligt. Denne vurdering kan alt efter forholdets karakter bl.a. ske i samarbejde med forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab samt andre relevante myndigheder med forsvars-, sikkerheds- og beredskabsfaglig ekspertise.

For det andet vil henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab skulle foretage en vurdering af, om afgørende hensyn til den nationale sikkerhed kræver, at pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning fraviges i medfør af bestemmelsen. Som led i denne vurdering inddrager forsvarsministeren samt ministeren for samfundssikkerhed og beredskab efterretningstjenesterne.

Begrebet national sikkerhed vil skulle fortolkes i overensstemmelse med TEU artikel 4, stk. 2, og EU-Domstolens praksis herom. Der vil ved denne vurdering ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslovens forstand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed til en anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af en sag. Derimod vil virkningen af vedkommende ministers konkrete fravigelse af pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning efter en konkret vurdering kunne få karakter af en afgørelse.

Der vil formentlig være et vis overlap mellem vurderingen efter de to betingelser. Det følger dog af ovenstående, at såfremt et konkret projekt eller en konkret aktivitet opfylder betingelsen om at være nødvendigt af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, men ikke samtidig opfylder betingelsen om fortrolighed, da vil vedkommende minister være afskåret fra at anvende bestemmelsen og vil være henvist til at fastsætte regler i medfør af det foreslåede § 2.

Det vil således påhvile vedkommende minister på baggrund af ovenstående at foretage en konkret afvejning af hensynet til projektets fortrolighed og hensynet bag de regler, som ønskes fraveget.

Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i yderst begrænset omfang, hvor afgørende hensyn til den nationale sikkerhed og projektets eller aktivitetens fortrolighed indebærer, at de fravegne forpligtelser for det offentlige og rettigheder og pligter for private i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning. Det forudsættes i den forbindelse, at centrale forvaltningsretlige og civilprocesretlige partsrettigheder ikke vil kunne anses for at være af underordnet betydning, ligesom grundlæggende rettigheder i medfør af Danmarks internationale forpligtelser heller ikke vil kunne undtages eller fraviges i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Vedkommende minister vil altså på baggrund af ovenstående skulle foretage en afvejning, og fravigelser efter bestemmelsen vil skulle begrænses til det absolut nødvendige i forhold til gennemførelsen af det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet. Dette indebærer bl.a., at vedkommende minister, når hensynet til projektet eller aktivitetens fortrolighed eventuelt ikke længere gør sig gældende, forudsættes to regulere den fortsatte gennemførelse af projektet eller aktiviteten gennem fastsættelse af regler efter det foreslåede § 2. Det indebærer også, at vedkommende minister løbende skal vurdere, om fravigelser i medfør af bestemmelsen af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed fortsat er påkrævet for at opnå formålet med det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet.

Da bestemmelsen tager sigte på bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, som ikke kan komme til offentlighedens kendskab og tjener afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, er det vanskeligt på forhånd nærmere at afgrænse, hvilke tilfælde bestemmelsen vil kunne finde anvendelse på.

Det bemærkes endvidere for så vidt angår oplysningspligter, at artikel 346 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) om medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser fastslår, at ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser, og hvorefter hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel.

Der vil være konkrete projekter eller aktiviteter, der gennemføres efter denne lov, som er nødvendige til beskyttelse af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af våben, ammunition og krigsmateriel, og som derfor efter regeringens vurdering vil være omfattet af artikel 346.

Det forudsættes også, at Folketinget vil skulle orienteres i de helt særlige tilfælde, hvor det på grund af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed i medfør af den foreslåede § 3 er nødvendigt at fravige regler uden offentlighedens kendskab for at opnå projektets eller aktivitetens formål, herunder om den sikkerhedsmæssige vurdering, som er indgået i beslutningsgrundlaget.

Som anført ovenfor vil henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab inddrage efterretningstjenesterne som led i ministrenes vurdering af, om der foreligger sådanne afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, som kan begrunde anvendelsen af den foreslåede § 3.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014 med senere ændringer, at regeringen orienterer Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesterne virksomhed.

Regeringens orientering af Folketinget vil på den baggrund i de omhandlede tilfælde ske i regi af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som har særlige rammer for fortrolighed og indseende med efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at kompetencen til at fravige anden lovgivning efter § 3 ikke vil kunne delegeres til andre myndigheder, herunder underliggende myndigheder.

Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Der findes i sektorlovgivningen hjemmel til ekspropriation. F.eks. er der i vejlovens §§ 96, 97 og 98 hjemmel til ekspropriation til henholdsvis statslige og kommunale vejprojekter. I lov nr. 225 af 11. juni 1954 er der hjemmel til ekspropriation i militære øjemed. I planlovens § 47 er der hjemmel til ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan og for varetagelse af almene samfundsinteresser. Dertil er der i varmeforsyningslovens §§ 16, 17, 18 og 19 hjemmel til ekspropriation for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlægs nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning. Der er endvidere eksempler i sektorlovgivningen på hjemmel til ekspropriation af hensyn til driftsaktiviteter. Efter § 15, stk. 2, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.

Der er dog ikke nødvendigvis hjemmel i sektorlovgivningen til at ekspropriere til fordel for nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg med henblik på væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at vedkommende minister ved ekspropriation kan erhverve arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af den foreslåede § 1. Vedkommende minister kan endvidere foretage ekspropriation efter 1. pkt. til fordel for statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private.

Det foreslåede vil betyde, at vedkommende minister har hjemmel til at ekspropriere til fordel for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der tjener væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Vurderingen af, om der er tale om et projekt, der opfylder formålene, følger den vurdering, der skal foretages efter de foreslåede §§ 1 og 2.

Det foreslåede vil også betyde, at vedkommende minister endvidere kan foretage ekspropriation efter 1. pkt. til fordel for statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private.

Der vil kunne eksproprieres arealer, ejendomme og rettigheder m.v., der permanent skal bruges til bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af lovforslagets § 1. Der kan enten være tale om totalekspropriation eller en delvis ekspropriation afhængig af, hvor stor en del af en ejendom, der er brug for til anlægget af projektet. Bemyndigelsen vil ligeledes give vedkommende minister hjemmel til midlertidigt at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. Når et anlægsarbejde er færdigt, vil de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt blive reetableret og derefter leveret tilbage til den oprindelige ejer.

Der vil kunne eksproprieres til nye anlæg, udvidelse og ændring af bestående byggeri- og anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder til erstatningsnatur. Der kan endvidere eksproprieres af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, beskyttelse og drift af det pågældende byggeri eller anlæg. Der kan endvidere eksproprieres til afledte anlægsprojekter, f.eks. hvis det som følge af et bygge- eller anlægsprojekt omfattet af § 1 er nødvendigt at omlægge ledninger til tredjemands ejendom.

Omfanget, indholdet og karakteren af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, som tjener et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, indebærer, at ekspropriation til dette formål generelt må antages at opfylde kravet i grundlovens § 73 om, at almenvellet kræver det.

Ekspropriation vil desuden kunne ske under de samme betingelser til fordel for en privat, hvis ekspropriationen tjener de fornødne almene samfundsinteresser.

Ekspropriation vil efter forslaget kunne finde sted, når bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af den foreslåede § 1 skal gennemføres af et statsligt ejet selskab, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private. Det vil også gælde, hvor et eksisterende anlæg administreret eller ejet af et statsligt selskab eller selvstændig offentlig virksomhed vil skulle udvides, ændres m.v. af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Tilsvarende vil ministeren kunne ekspropriere til fordel for private, herunder private virksomheder, til f.eks. produktion af ammunition og krigsmateriel, når den fornødne offentlige interesse foreligger.

Ekspropriation vil kun kunne ske mod fuldstændig erstatning, hvilket indebærer, at erstatningen økonomisk skal stille den, der er blevet eksproprieret, som var ekspropriationen ikke sket. Det kan f.eks. være tab som følge af arealafståelse og servitutpålæg, men også andre ulemper som følge af ekspropriationen, herunder både midlertidige og varige ulemper, vil kunne erstattes. Alle, hvis rettigheder over den faste ejendom er blevet eksproprieret, vil have krav på erstatning.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anvendelse på ekspropriation efter den foreslåede lov.

Det vil betyde, at reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (ekspropriationsprocesloven), vil finde anvendelse, hvis det er nødvendigt at ekspropriere for staten, statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private for at kunne gennemføre bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af lovforslagets § 1.

Hvor to anlægsmyndigheder har en sammenfaldende ekspropriationsproces efter ekspropriationsprocesloven, kan ekspropriationerne koordineres.

Det forudsættes endvidere, at Kommissarius ved Statens Ekspropriationer prioriterer ekspropriation til fordel for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af lovens § 1, hvor det vurderes nødvendigt, således at lovens formål ikke forspildes. Tilsvarende vil bestemmelser i ekspropriationsprocesloven helt eller delvist kunne fraviges ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 2, med henblik på at fremme ekspropriationsprocessen. Det vil betyde, at vedkommende minister f.eks. vil kunne fravige kravet om 4 ugers varsel om offentliggørelse af besigtigelsesforretning, ligesom der vil kunne dispenseres fra kravet om 4 ugers varsel af ekspropriationsforretningen.

Det forudsættes i den forbindelse, at vedkommende minister vil skulle meddele kommissarius, at det er nødvendigt at prioritere den pågældende ekspropriation og i den forbindelse indgå i dialog med kommissarius om et eventuelt behov for eventuelle fravigelser af bestemmelser i ekspropriationsprocesloven.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen for ekspropriation efter denne lov finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Det vil betyde, at erstatning for ekspropriation efter den foreslåede lov fastsættes efter de almindelige erstatningsregler.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private, der efter stk. 1, 2. pkt., eksproprieres til fordel for, afholder alle omkostninger forbundet med ekspropriationen.

Det foreslåede vil betyde, at det vil være det statslige selskab m.v., der eksproprieres til fordel for, som skal afholde alle omkostninger forbundet med ekspropriationen.

Det foreslåede svarer til gældende ret, når f.eks. transportministeren i en anlægslov bemyndiges til ekspropriation til fordel for Sund & Bælt Holding A/S.

Der er i vejloven og jernbaneloven bestemmelser, der regulerer retsforholdet for ledninger i vejareal og jernbanearealer.

Det følger f.eks. af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at anlægsmyndigheden og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Det foreslås i § 5, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvem der udfører arbejdet og afholder udgifter hertil, påbud om udførelse af arbejdet samt processen for tvister for erstatning for ledningsarbejder.

Den foreslåede ordning indebærer, at forsvarsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres.

Regler om arbejder på ledninger vil tage udgangspunkt i bestemmelser fastsat i anlægslove på Transportministeriets område, jf. f.eks. §§ 7-9 i lov nr. 1455 af 10. december 2024 om udbygning af rute 11 mellem Korsbro og Varde.

Det vil kunne betyde, at nødvendig flytning m.v. af ledninger i forbindelse med gennemførelsen af et projekt omfattet af § 1, skal betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse. Desuden vil vedkommende minister kunne påbyde ledningsejer at udføre de nødvendige ledningsarbejder, hvis der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om det planlagte anlægsarbejde, og dialogen med ledningsejer trækker ud. Udgangspunktet er, at ledningsarbejdet udføres af ledningsejer, men vedkommende minister kan beslutte at overlade udførelsen af arbejdet til bygherre, hvis ledningsejer ikke udfører de påbudte ledningsarbejder inden for en rimelig frist, og dermed forsinker projektet. Reglerne vil kunne sikre, at bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer, således at formålet med loven ikke forspildes.

Forsvarsministeren vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at tvister om erstatning for ledningsarbejder afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne, og erstatningen fastsættes efter almindelige erstatningsregler.

For så vidt angår projekter eller aktiviteter tilladt efter § 3 vil forsvarsministeren kunne fastsætte særlige regler om ledningsarbejder. Der kan f.eks. være situationer, hvor et tavshedspålæg vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at kunne sikre afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Der kan derfor bl.a. fastsættes regler om, at anlægsmyndigheden gennemfører ledningsarbejdet og afholder udgifterne hertil. Det forudsættes, at der vil være tale om ganske særlige og ekstraordinære tilfælde.

Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling for udgifter. Domstolene kan efter en konkret vurdering på ulovbestemt grundlag tillægge søgsmål om prøvelse af en forvaltningsakts gyldighed opsættende virkning, jf. eksempelvis Højesterets kendelse af 24. august 1994 i sag I 86/1994, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 823 ff. Retsplejeloven indeholder ingen almindelige frister for anlæg af søgsmål. Sådanne regler findes dog i forskellige særlove. Eksempelvis følger det af naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Domstolene kan efter en konkret vurdering afvise en sag, hvis sagsøgeren ikke har retlig interesse, eksempelvis hvis sagsøgeren ikke er tilstrækkeligt konkret berørt af afgørelsen, eller søgsmålet ikke er tilstrækkelig aktuelt.

Reglerne om sagsomkostninger i civile sager findes i retsplejelovens kapitel 30. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Retsplejelovens kapitel 31 indeholder regler om retshjælp og fri proces.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter beføjelser overtaget i henhold til regler fastsat efter § 2 skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Forslaget vil således gælde for afgørelser, hvor vedkommende minister med hjemmel i lovforslagets § 2 har overtaget beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder.

Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der efter en vis periode ikke kan rejses sager ved domstolene om rigtigheden af en af ministeren truffet afgørelse. Fristen vil gælde ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det vil i praksis f.eks. betyde, at i en situation, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da dette tidspunkt ligger sidst.

Bestemmelsen omfatter kun afgørelser overtaget i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede § 2. I det omfang der træffes afgørelser i medfør af andre bestemmelser i loven, eller i det omfang en fravigelse af anden lovgivning efter § 3 får karakter af en afgørelse, gælder der ingen søgsmålsfrist.

Lovforslaget ændrer ikke på domstolenes muligheder for efter en konkret vurdering at tillægge søgsmål opsættende virkning eller på efter en konkret vurdering at afvise søgsmål på grund af manglende retlig interesse.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af udgifter, som den vindende part har afholdt. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil derfor skulle forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Begrundelsen for, at loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, er, at der er behov for så snart som muligt at kunne påbegynde konkrete projekter og aktiviteter i henhold til regler, som kan udstedes i medfør af loven, og som forventes udstedt i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at loven ophæves den 31. december 2028.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre denne ophævelsesdato forinden ændres ved lov, således at loven forbliver i kraft efter dette tidspunkt. Der vil således ikke efter dette tidspunkt kunne fastsættes regler om gennemførelse af nye projekter eller aktiviteter, ligesom der ikke vil kunne ske fravigelse af anden lovgivning, ekspropriation i tilknytning til sådanne projekter m.v. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven foretages en vurdering af den sikkerhedspolitiske situation.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at loven og regler udstedt i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5 efter lovens ophævelse finder anvendelse på bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der er påbegyndt før lovens ophævelse.

Det foreslåede vil indebære, at lovens bestemmelser fortsat finder anvendelse for sådanne påbegyndte projekter eller aktiviteter, og at der i relation til sådanne projekter fortsat vil kunne ske f.eks. ekspropriation, ligesom lovens klagebegrænsningsregler og regler om søgsmålsfrister fortsat vil finde anvendelse i relation til sådanne projekter eller aktiviteter.

At projektet eller aktiviteten skal være påbegyndt før lovens ophævelse indebærer, at der i tilfælde omfattet af lovforslagets § 2 skal være fastsat en bekendtgørelse om et nært forestående konkret projekt eller en konkret aktivitet før lovens ophævelse. For tilfælde omfattet af lovforslagets § 3 indebærer den foreslåede bestemmelse, at vedkommende minister skal have truffet beslutning om at gennemføre et nært forestående konkret projekt eller en konkret aktivitet og i den forbindelse fraveget anden lovgivning før lovens ophævelse.

Det foreslåede medfører også, at bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets §§ 2 og 5 fortsat finder anvendelse i relation til allerede påbegyndte projekter eller aktiviteter. Dette indebærer, at vedkommende minister vil have mulighed for at fastsætte og ændre regler i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5, som er nødvendige for den fortsatte gennemførelse af de påbegyndte projekter eller aktiviteter.

Det foreslåede medfører endvidere, at eventuelle afgørelser truffet efter lovforslagets § 3 vedrørende konkrete bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter fortsat vil være gældende for det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet.

Der vil dog ikke i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5 efter lovens ophævelse kunne fastsættes sådanne regler, som efter deres indhold vil give mulighed for at gennemføre nye bygge- og anlægsprojekter eller iværksætte nye driftsaktiviteter. Vurderingen af, om der er tale om et nyt bygge- og anlægsprojekt eller en ny driftsaktivitet, vil afhænge af, om der er en naturlig og nær stedlig, tids- og indholdsmæssig sammenhæng med de allerede igangsatte projekter eller aktiviteter.

Det foreslåede vil ligeledes indebære, at regler udstedt i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5 før lovens ophævelse også efter lovens ophævelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses. Dette vil medføre, at projekter eller driftsaktiviteter, som er planlagt til at skulle foregå i en periode, som går ud over lovens ophævelsestidspunkt, vil kunne fortsætte på det samme grundlag også efter lovens ophævelse. Som nævnt ovenfor vil det foreslåede også indebære, at vedkommende minister vil have bemyndigelse til at ændre i eller ophæve bekendtgørelser udstedt i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås i § 8, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.