Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalinger § 99
Det følger af § 61 i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 57, medmindre andet følger af § 62. Ved en uautoriseret transaktion skal betalers udbyder straks tilbagebetale betaleren beløbet.
Den foreslåede bestemmelse i § 99 viderefører med visse indholdsmæssige ændringer § 61 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 73.
Det foreslås i stk. 1, at betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 97, medmindre andet følger af § 100. Ved en uautoriseret transaktion skal betalers udbyder straks, og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag, tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betalerens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle betalingstransaktioner omfattet af lovforslagets bilag 1, og fastslår, at betalers udbyder skal hæfte i forhold til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at betalers udbyder i tilfælde af en uautoriseret transaktion straks skal tilbagebetale betaleren beløbet. En udbyder bør derfor som udgangspunkt hurtigst muligt efter en anmeldelse om en uautoriseret transaktion tilbageføre det omtvistede beløb, og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag. Hvis udbyderen har mistanke om, at der ikke er tale om en uautoriseret transaktion og derfor afviser en hurtig tilbageførsel, vil betaler efter rentelovens regler kunne have krav på renter, hvis det senere viser sig, at der forelå en uautoriseret transaktion.
Hvorvidt der er tale om en uautoriseret betalingstransaktion skal vurderes efter lovforslagets § 82, som fastsætter regler om samtykke til betalingstransaktioner.
Udbyderen kan undlade at tilbagebetale beløbet til betaleren straks, hvis udbyderen har rimelig grund til at mistænke betaleren for at handlet svigagtige, under forudsætning af at udbyderen underretter Finanstilsynet om disse grunde. Formålet med dette er dels, at Finanstilsynet generelt får mulighed for at overvåge misbrugsbilledet for betalinger i Danmark samt dels, at Finanstilsynet får mulighed for at føre tilsyn med at enkelte udbydere ikke systematisk uretmæssigt forhindrer brugerne i at få tilbagebetalt de midler, de har ret til ifølge lovforslaget. Det er således ikke hensigten, at Finanstilsynet skal behandle de enkelte sager, da disse behandles af det relevante ankenævn.
Udbyderen kan kun tilbageholde beløbet indtil mistanken om svig er bekræftet eller afkræftet. Bestemmelsen skal ses som en undtagelse til hovedreglen om at tilbagebetale beløbet straks, og skal kun anvendes i særlige tilfælde. Der skal derfor altid foretages en konkret vurdering, hvorfor bestemmelsen ikke kan anvendes som en generel regel i forbindelse med en betalers indsigelse mod en uautoriseret autentifikation. Retten til at holde beløbet tilbage ophører i det øjeblik, hvor mistanken om svig ikke længere kan siges at være berettiget.
Det foreslås i stk. 2, at hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester skal den kontoførende udbyder tilbagebetale betaleren beløbet straks, og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag, jf. stk. 1.
Bestemmelsen er ny og fastslår, at den kontoførende udbyder er forpligtet til straks at tilbagebetale beløbet, når der er sket en uautoriseret betalingstransaktion via en udbyder af betalingsinitieringstjenester. Tilbagebetalingen skal senest ske inden afslutningen af den følgende arbejdsdag efter anmodning fra betaleren. Den kontoførende udbyder skal føre den debiterede konto tilbage til den situation, som ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktioner ikke var blevet gennemført.
Det foreslås i stk. 3, at hvis udbyderen af betalingsinitieringstjenester ansvarlig for den uautoriserede betalingstransaktion skal udbyderen af betalingsinitieringstjenesten efter den kontoførende udbyders anmodning straks holde den kontoførende udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af tilbagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Bestemmelsen er ny og fastslår udbydere af betalingsinitieringstjenesters ansvar over for den kontoførende udbydere i forbindelse med udførelsen af en uautoriseret betalingstransaktion. I overensstemmelse med forslaget til § 98, stk. 1, er det udbyderen af betalingsinitieringstjenesten, som inden for sit kompetenceområde, der bærer bevisbyrden for, at betalingstransaktionen var autentificeret, korrekt registeret og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl i tilknytning til den betalingstjeneste, som udbyderen af betalingsinitieringstjenesten har ansvaret for.
Erstatningsansvaret gælder både selve beløbet, samt andre direkte tab i sammenhæng hermed, eksempelvis rentetab eller pålagte gebyrer.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den tekniske gennemførelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
Med forslaget til stk. 4 fastsættes hjemmel til Finanstilsynet at fastsætte i bekendtgørelsesform nærmere regler om udbyderes underretning til Finanstilsynet om uautoriseret transaktion udbydere nægter at tilbagebetale som følge af rimelige grunde til at have mistanke om svig.
Finanstilsynet kan kun opnå den fulde effekt af udbydernes underretninger, hvis disse sendes gennem en etablerede elektroniske og struktureret kanal, og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så de kan anvendes umiddelbart i Finanstilsynets it-system. Det foreslås, at Finanstilsynet efter høring af udbyderne af betalingstjenester indretter en system, der på nemmest muligt gør det muligt for udbyderen af foretage underretninger til Finanstilsynet. Bekendtgørelsen skal indeholde bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, herunder på hvilke sprog underretningen skal affattes på, samt hvilke oplysninger der skal indgå, samt hvilke krav der stilles til de oplysninger, der skal følge med den elektroniske underretning m.v.
