Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalinger § 144
§ 98, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 40 og 77-81, artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001, artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen), samt artikel 3-11, i Interbankgebyrforordningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i den forbindelse udstede de til håndhævelsen af de for tilsynet fornødne påbud, herunder bl.a. påbud om, at
-
et pengeinstitut skal give et betalingsinstitut adgang til sine betalingskontotjenester på en sådan måde, at betalingsinstituttet kan udbyde sine betalingstjenester uhindret og effektivt,
-
vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres,
-
angivne priser og avancer ikke må overskrides, og
-
der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.
Forslagets § 144 viderefører den nugældende bestemmelse med indholdsmæssige ændringer, idet lovforslagets § 63, om adgang til et pengeinstituts betalingskontotjenester tillige bliver en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn.
Det foreslås i stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4 og §§ 120-123 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen) samt artikel 3-11, i interbankgebyrforordningen.
Det foreslås endvidere i stk. 2 at, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med sit tilsyn, jf. stk. 1, kan udstede de fornødne påbud, herunder påbud om, at
-
vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres,
-
angivne priser og avancer ikke må overskrides, og
-
der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.
Dette medfører, at et påbud efter stk. 2 kan ske i form af angivelse af priser eller avancer, der ikke må overskrides eller ved fastsættelse af bestemte kalkulationsregler ved beregning af priser og avancer. Bestemmelsen giver således mulighed for, at der kan fastsættes kalkulationsregler, som medfører, at de enkelte virksomheder på betalingskortmarkedet får tilskyndelse til at forbedre effektiviteten.
§ 98, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at Konkurrence- Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af:
– §§ 40 og 77-81,
– artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001,
– artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen), og
– artikel 3-11, i interbankgebyrforordningen.
Bestemmelsen udvides ligeledes med forslagets § 63, om adgang til pengeinstitutters betalingskontotjenester og videreføres derudover i sin fulde ordlyd i forslagets § 144, stk. 3, hvor det foreslås at, Konkurrence- Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af:
– kapitel 4 og §§ 120-123
– artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001,
– artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen), og
– artikel 3-11, i interbankgebyrforordningen.
Bestemmelsen er inspireret af konkurrencelovens § 17, idet det bemærkes, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv, der skønner hvilke oplysninger, der er nødvendige for styrelsens tilsyn efter § 144.
§ 98, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen videreføres i sin fulde ordlyd i forslagets § 144, stk. 4, hvor det foreslås at, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår modsætningsvist af stk. 4, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodning om oplysninger, jf. stk. 3, ikke kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Den endelige afgørelse af tvister vedrørende nødvendigheden af oplysninger henhører under domstolene. Det anses imidlertid for hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2, fortsat skal være undergivet rekurs til Konkurrenceankenævnet efter de regler, der gælder for klager over Konkurrencerådets afgørelser.
§ 98, stk. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at klager efter stk. 3 kan indbringes af:
-
den, afgørelsen retter sig til, eller
-
den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Bestemmelsen videreføres i sin fulde ordlyd. Det foreslås i § 144, stk. 5, at klager efter stk. 4, kan indbringes af:
-
den, afgørelsen retter sig til, eller
-
den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
§ 98, stk. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at klager over afgørelser efter stk. 3 kan af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning. Afgørelsen af om en klage bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført.
Bestemmelsen videreføres i sin fulde ordlyd. Det foreslås i § 144, stk. 6, at klager over afgørelser efter stk. 4 kan af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.
§ 98, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk. 1. Dog finder § 8, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter stk. 2 er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.
Bestemmelsen videreføres i sin fulde ordlyd. Det foreslås i § 144, stk. 7, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for sager efter stk. 1 og 2. Dog finder § 8, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1 og 2. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter stk. 3 er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed. Virksomheder kan således søge om egen acces, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Da tilsynet efter stk. 1 og 2 i vidt omfang svarer til konkurrencelovens regulering af virksomheder med en dominerende stilling efter konkurrenceloven, er det fundet hensigtsmæssigt og konsekvent fortsat at regulere offentlighedsspørgsmålet, jf. forslaget til stk. 7, på samme måde, som det er sket i konkurrenceloven. Ved at gøre dette sikres det, at virksomheder ikke behandles forskelligt i sager, der i vidt omfang må forventes at indeholde de samme typer information. Praksis efter konkurrenceloven vil derfor være vejledende for fortolkningen.
§ 98, stk. 7 og 8, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan offentliggøres, jf. dog stk. 8, hvor det fastsættes, at ved offentliggørelse efter stk. 7, kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Bestemmelserne videreføres i sin fulde ordlyd. Det foreslås i § 144, stk. 8, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2, kan offentliggøres, jf. dog stk. 9.
Det foreslås tilsvarende i § 144, stk. 9, at ved offentliggørelse efter stk. 8, kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Disse bestemmelser vedrører muligheden for offentliggørelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelser efter stk. 2.
§ 98, Stk. 9, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at erhvervsministeren hvert andet år afgiver en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.
Bestemmelserne videreføres i sin fulde ordlyd. Det foreslås i § 144, stk. 10, at erhvervsministeren hvert andet år afgiver en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.
Bestemmelsen forpligter økonomi- og erhvervsministeren til hvert andet år at afgive en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Der foreslås, at rapporterne skal foreligge omkring 1. april, således at næste rapport skal forelægge omkring 1. april 2018.
