Lov om aktiviteter i det ydre rum

Med bestemmelsen fastsættes det, hvad formålet med loven er. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ikke bestemmelser i FN-aftalerne og er indført efter anbefaling fra arbejdsgruppen. Bestemmelsen ligger dog inden for den ramme, som FN-aftalerne sætter for aktiviteter i det ydre rum. Da der er tale om helt ny regulering, er det fundet hensigtsmæssigt indledningsvis at medtage en formålsbestemmelse som retningsgivende for anvendelse af lovforslagets bestemmelser. Der kan ikke støttes selvstændigt ret på formålsbestemmelsen.

Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med loven er at fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, registrering af rumgenstande og sikring af klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede bestemmelser medfører, at loven finder anvendelse på rumaktiviteter, som foretages i den danske stat (på dansk territorium), på danske fartøjer eller på danske indretninger i udlandet samt på sådanne rumaktiviteter, som foretages i udlandet af danske operatører.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at loven finder anvendelse på rumaktiviteter, som foretages i den danske stat. Bestemmelsen omfatter handlinger foretaget inden for dansk land-, sø- og luftterritorium.

Det foreslåede stk. 2 bestemmer, at loven finder anvendelse på rumaktiviteter, som uden for den danske stat foretages på dansk fartøj eller indretning (nr. 1) eller af danske operatører (nr. 2). Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens der med indretning menes stationære faciliteter som eksempelvis boreplatforme. Sådanne rumaktiviteter vil dermed også være underlagt lovens bestemmelser, herunder kravet om godkendelse.

Begrebet uden for den danske stat omfatter såvel aktiviteter foretaget inden for fremmed myndighedsområde som handlinger foretaget uden for et myndighedsområde. Med fremmed myndighedsområde menes fremmed folkeretligt anerkendt område, dvs. aktiviteter foretaget inden for en fremmed stats territorium, herunder dens sø- og luftterritorium. Med uden for et myndighedsområde menes uden for folkeretligt anerkendt statsområde, dvs. handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis). Det kan betyde, at danske operatører vil være forpligtet til at overholde flere landes regelsæt for rumaktiviteter. Det er i dag sådan, at alle kendte og autoriserede opsendelsesfaciliteter for rumgenstande (satellitter) er placeret uden for Danmark. Med forslaget om, at loven også skal omfatte rumaktiviteter, som udføres uden for den danske stat, er det et hensyn at sikre, at de danske internationale forpligtelser kan overholdes også i forhold til sådanne rumaktiviteter.

Loven har dermed eksterritorial gyldighed, idet loven pålægger danske operatører forpligtelser, som de skal iagttage i udlandet. Rumaktiviteter, som udføres af danske operatører uden for den danske stat hører således under dansk strafmyndighed i medfør af straffelovens § 8, nr. 3. Eksempelvis vil danske operatører, der udfører en rumaktivitet uden for den danske stat uden dansk godkendelse, kunne straffes i Danmark.

Som følge af definitionen af operatør, jf. forslaget til § 4, nr. 3, vil rumaktiviteter i udlandet foretaget af danske ansatte hos udenlandske operatører, f.eks. rumfartsorganisationer, ikke være omfattet af loven, medmindre sådanne aktiviteter finder sted på dansk fartøj eller indretning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren fastsætte regler om, at §§ 5-9 og 11-21 og regler udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af definitionerne i § 4, nr. 1 og 2.

Det bemærkes særligt, at den foreslåede bestemmelse i § 4 med nærmere definitioner ikke er omfattet af den foreslåede bemyndigelse, dvs. definitionerne i § 4 kan ikke sættes i kraft for sådanne civile aktiviteter til højder under det ydre rum. Det skyldes navnlig det forhold, at de angivne definitioner i § 4 alene tager højde for aktiviteter til det ydre rum og ikke aktiviteter til eller i højder under det ydre rum. Ved udnyttelse af bemyndigelseshjemmelen forudsættes det således, at det i en bekendtgørelse nærmere defineres, hvilke aktiviteter lovens bestemmelser, dvs. de foreslåede §§ 5-9 og 11-21, skal finde tilsvarende anvendelse for.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse definerer en række centrale begreber i loven. Flere af definitionerne er centrale, idet de er med til at afgrænse anvendelsesområdet for loven. Således har f.eks. definitionen af rumaktivitet, rumgenstand og operatør betydning for, om en handling er omfattet af loven.

Med forslaget til bestemmelsens nr. 1, 2 og 3, defineres begreberne rumaktivitet, rumgenstand og operatør med inspiration i definitionerne i de bagvedliggende traktater samt øvrige landes lovgivninger om aktiviteter i det ydre rum.

Begrebet rumaktivitet defineres i nr. 1 som opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, drift, styring af og tilbagevenden af rumgenstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væsentlige i forbindelse hermed. Med definitionen sigtes alene til aktiviteter, der udgør en væsentlig del af driften af rumgenstanden. Omfattet af begrebet rumaktivitet er også registrering af opsendte rumgenstande efter lovforslagets § 10. En række tilgrænsende aktiviteter med relation til en rumgenstand vil derimod ikke være omfattet af begrebet rumaktivitet og dermed af lovforslagets anvendelsesområde. Det gælder eksempelvis satellitprojekter, der udføres i regi af udenlandske rumfartsorganisationer eller virksomheder, og hvor f.eks. danske forskere og studerende som led heri udfører opgaver, herunder kommunikerer med en satellit eller nedtager og anvender data fra en satellit.

Begrebet rumgenstand defineres i nr. 2 som enhver genstand, der er opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, herunder dens enkelte dele, samt enhver anordning, der er anvendt eller planlægges anvendt til at opsende en genstand til det ydre rum. For så vidt angår definitionen af rumgenstand bemærkes, at både fuldendt opsendelse og forsøg på opsendelse (f.eks. situationer, hvor fuldendt opsendelse ikke lykkes som planlagt) til det ydre rum er omfattet, jf. bl.a. ansvarskonventionens artikel I, litra b. Endvidere omfatter udtrykket rumgenstand også dele af en rumgenstand såvel som dens opsendelsesraket og dele af denne, jf. ansvarskonventionens artikel I, litra d, og tilsvarende registreringskonventionens artikel I, litra b.

Omfattet af begrebet er større, funktionelle dele af en rumgenstand. Ved nedbrydning af en rumgenstand i det ydre rum omfattes adskilte dele også af begrebet, hvad enten nedbrydelsen sker tilsigtet eller utilsigtet. Den ansvarlige operatør for den oprindelige rumgenstand bærer således også ansvaret for skader, som senere adskilte dele af rumgenstanden forvolder. Der kan eksempelvis være tale om, at dele af rumgenstanden tilsigtet bliver adskilt fra resten af rumgenstanden i de forskellige stadier ved placering af en rumgenstand i kredsløb om jorden (oftest via rakettrin fra en løfteraket, der tilsigtet bliver adskilt). Ligeledes vil en rumgenstand utilsigtet kunne blive nedbrudt i rummet; også i sådanne tilfælde vil de adskilte dele i sig selv udgøre rumgenstande, som operatøren af den oprindelige rumgenstand fortsat har ansvar for.

Omfattet af begrebet rumgenstand er også enhver anordning, der er anvendt eller planlægges anvendt til at opsende en genstand til det ydre rum, hvorved forstås affyringsramper og lignende.

En underleverance til en rumgenstand vil ikke i sig selv være tilstrækkelig til at udløse krav om godkendelse efter dette lovforslag. Enkelte komponenter, instrumenter, delsystemer, styringsprogrammel eller lignende, der leveres som en del af andre rumgenstande forud for opsendelse, vil dermed ikke være omfattet af begrebet rumgenstand og skal således ikke selvstændigt godkendes.

Begrebet operatør defineres i nr. 3 som en fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter. Ved operatør forstås den fysiske eller juridiske person, der har det overordnede ansvar for rumaktiviteten, som defineret i den foreslåede nr. 1. En operatør vil oftest være en juridisk person. Danske forskere og studerende, der deltager i et satellitprojekt i regi af udenlandske rumfartsorganisationer eller virksomheder, vil ikke selvstændigt blive betragtet som operatør. Det samme gælder danskere, der er ansat hos udenlandske rumfartsorganisationer og virksomheder.

Med bestemmelsens nr. 4, defineres ydre rum for så vidt angår denne lovs område som den del af rummet, der ligger over 100 km over havets overflade. Grænsen på 100 km er angivet for at skabe klarhed i forhold til, hvilke aktiviteter der omfattes af lovforslaget. Angivelsen har derimod ikke betydning for den danske position i forhold til, hvornår det ydre rum begynder i folkeretlig forstand.

Med bestemmelsens nr. 5 defineres begrebet ejer som en fysisk eller juridisk person, der ejer en rumgenstand. Ved ejer forstås således den fysiske eller juridiske person, der har en ejers rådighed over genstanden, hvorved forstås, at vedkommende kan råde retligt over genstanden, herunder bl.a. afhænde eller pantsætte genstanden. Efter den foreslåede § 15 skal overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør selvstændigt godkendes.

Med bestemmelsens nr. 6 defineres begrebet opsendende stat som en stat, der opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand, eller fra hvis territorium eller indretning en rumgenstand opsendes. Definitionen indebærer, at Danmark kan blive betragtet som opsendende stat i de tilfælde, hvor Danmark opsender en rumgenstand, dvs. Danmark er ansvarlig for rumgenstanden, eller hvis Danmark på anden måde er del i en opsendelse, f.eks. ved at godkende rumgenstanden, inden den bliver opsendt fra udlandet. Det følger endvidere af bestemmelsens andet led, at en stat altid bliver betragtet som opsendende stat i det omfang, opsendelse sker fra den pågældende stats territorium eller indretning. Den foreslåede definition skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 10 om registrering, hvoraf fremgår, at Danmark skal registrere rumgenstande, for hvem Danmark er opsendende stat.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3, 2.4 og 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af § 5, at rumaktiviteter alene må udføres efter forudgående godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren. Danmarks forpligtelse til at godkende private enheders rumaktivitet følger af artikel VI i traktaten om det ydre rum. Bestemmelsen gennemfører således denne forpligtelse, men nøjes ikke med at regulere private enheder.

For rumaktiviteter omfattet af loven, jf. § 4, nr. 1, skal der dermed indhentes forudgående godkendelse. Operatøren, jf. § 4, nr. 3, er ansvarlig for indhentelse af den fornødne godkendelse efter § 5. Det forudsættes, at en godkendelse kan gives for en tidsbestemt periode, således at godkendelsen efter udløbet af denne periode ikke længere er gældende. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter den foreslåede § 18 meddele dispensation til statslige ejere eller operatører fra kravet om godkendelse. Manglende godkendelse efter § 5 er strafbelagt, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og de specielle bemærkninger hertil.

Om de nærmere betingelser for godkendelse henvises til forslagets §§ 6 og 7 og de specielle bemærkninger hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede stk. 1 omhandler, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før tilladelse kan gives i medfør af § 5. Operatøren skal på baggrund af den foreslåede bestemmelse indgive ansøgning og skal over for uddannelses- og forskningsministeren dokumentere, at de krav, der fastlægges ved bestemmelsen, er opfyldt. Det forudsættes, at der som en del af ansøgningen skal redegøres for, hvem der ejer rumgenstanden i det omfang, der er tale om en anden end operatøren.

Som det fremgår nærmere nedenfor, forudsættes det, at uddannelses- og forskningsministeren ved vurderingen af, om operatøren opfylder de foreslåede betingelser, vil tage udgangspunkt i de til enhver tid gældende internationale og europæiske standarder og retningslinjer.

I nr. 1 stilles der krav om, at operatøren dokumenterer ejerforholdene for rumgenstanden. Ved ejerforholdene forstås den eller de personer, virksomheder eller andre, der ejer en rumgenstand, jf. den foreslåede § 4, nr. 5. Hvis der er flere ejere, skal der oplyses om alle. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 15, hvorefter overførslen af en rumgenstand til en ny ejer skal registreres, samt forslagets § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

I nr. 2 stilles der krav til, at operatøren har de nødvendige kvalifikationer. Disse betingelser skal ses i lyset af, at operatøren skal vurderes at være i stand til at udføre den påtænkte rumaktivitet. Ved teknisk viden forstås, at operatøren har tekniske kompetencer og kvalifikationer til at udføre den påtænkte rumaktivitet. Kravet skal styrke dokumentationen for, at operatøren er i stand til at udføre rumaktiviteten. Det forudsættes, at der er proportionalitet mellem de krav, der stilles til en operatørs tekniske viden, og de rumaktiviteter, som operatøren påtænker at udføre. Derved vil der i forhold til operatører, der alene påtænker at udføre aktiviteter af mindre teknisk kompleksitet ikke blive stillet lige så høje krav som i forhold til operatører, der påtænker at udføre aktiviteter af stor teknisk kompleksitet. Der er således tale om en helhedsvurdering, hvor der skal ses på operatørens kvalifikationer, faktiske viden og kompetencer sammenholdt med omfanget og kompleksiteten af den ansøgte rumaktivitet. Ved finansiel formåen forstås operatørens finansielle forhold, hvorved der bl.a. vil kunne lægges vægt på, om det kan forventes, at operatøren også på længere sigt (i rumaktivitetens levetid) har finansiel mulighed for at udføre og kontrollere rumaktiviteten, ligesom der kan ses på, hvorvidt operatøren er i stand til at bære et evt. ansvar, som denne måtte ifalde som følge af sine aktiviteter. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med forslagets § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

I nr. 3 stilles der krav om, at den ansøgte rumaktivitet udføres sikkerhedsmæssigt betryggende og lever op til relevante standarder og retningslinjer. Ved vurderingen af, hvorvidt en rumaktivitet udføres sikkerhedsmæssigt betryggende og lever op til relevante standarder og retningslinjer, vil der primært blive set på gældende internationale og europæiske standarder. Det gælder eksempelvis standarderne fastlagt af European Cooperation for Space Standardization (ECSS) og International Organization for Standardization (ISO). Disse standarder er vejledende ved fastlæggelsen af konkrete krav for godkendelse af rumaktiviteter.

ECSS-initiativet blev påbegyndt i 1993 og støttes af de store rummyndigheder i Europa samt hovedparten af den europæiske rumindustri. ESA benytter til sine egne projekter selv standarderne, der enten finder fuldt ud anvendelse eller er tilpasset behovet i det konkrete projekt. Tilpasninger kan foretages, f.eks. når der er tale om mindre satellitter med mindre budgetter og kortere udviklingsperioder, forudsat at dette konkret findes sikkerhedsmæssigt betryggende. Større missioner med store budgetter, længere udviklingsperioder og lav risikovillighed er derimod normalt underlagt de fulde standarder. Andre standarder fastlagt af andre større, nationale rummyndigheder, eksempelvis rummyndigheder i USA, Japan, England, Tyskland og Frankrig, forventes også i relevant omfang at kunne blive inddraget. Sådanne standarder vil blive anvendt i forskelligt omfang, alt efter hvilken type rumaktivitet og rumgenstand der er tale om. Der vil derved kunne stilles færre krav ved mindre rumgenstande med små budgetter og kortere udviklingsperioder, forudsat at dette er tilstrækkeligt begrundet teknisk og risikomæssigt. Større missioner med store budgetter, længere udviklingsperioder og en høj risiko vil derimod normalt være underlagt de fulde standarder.

Kravet om, at rumaktiviteten udføres sikkerhedsmæssigt betryggende, medfører, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte krav til sikkerhed ved eventuelle opsendelser af rumgenstande fra den danske stat eller opsendelser uden for den danske stat, som foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører. Hidtil er danske rumgenstande blevet sendt op fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet. Hvis en operatør måtte ansøge om tilladelse til at opsende rumgenstande fra den danske stat, fartøj eller indretning, forudsættes det således, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere sikkerhedsmæssige krav. I den situation vil operatøren yderligere skulle være opmærksom på krav som følge af anden dansk lovgivning, herunder krav stillet af luftfartsmyndighederne til sikring af f.eks. luftrum. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med forslagets § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

Ifølge nr. 4 skal operatøren have truffet passende foranstaltninger for håndtering af rumaffald. I forhold til håndtering af rumaffald findes en række internationalt anerkendte retningslinjer, eksempelvis IADC Space Debris Mitigation Guidelines fastsat af Inter-Agency Space Debris Coordination Committee (IADC). IADC er et internationalt forum af statslige rummyndigheder og -organisationer etableret med det formål at koordinere og håndtere rumaffald. Såvel ESA som FN har ligeledes vedtaget en række retningslinjer for håndtering af rumaffald.

Ved rumaffald forstås alle ikke-funktionsdygtige, menneskeskabte genstande, herunder fragmenter og elementer heraf, der er i kredsløb om jorden eller genindtræder i atmosfæren. Rumaffald omfatter nedbrydning af rumgenstande, hvad enten det sker tilsigtet eller utilsigtet, eksempelvis når dele af rumgenstanden tilsigtet bliver adskilt fra resten af rumgenstanden i de forskellige stadier ved placering af en rumgenstand i kredsløb om jorden. Rumaffald indebærer bl.a. en fare for kollision med andre rumgenstande og udgør dermed også en risiko for de astronauter, der måtte være i rummet. Rumaffald udgør tillige en fare for personer og ejendom på jorden m.v. i de tilfælde, hvor rumaffaldet genindtræder i atmosfæren.

Formålet med retningslinjerne er at få staterne til at begrænse rumaffald i størst muligt omfang. Det indebærer bl.a., at risikoen for nedbrydning af rumgenstande i kredsløb mindskes, at rumaffald begrænses i forbindelse med normal drift, at kollisioner i kredsløb søges undgået, at forsætlige ødelæggelser og andre skadelige aktiviteter undgås, at risikoen for ødelæggende hændelser efter en missions gennemførelse som følge af opbevaret energi (brændstof, strøm i batterier m.v., der kan forårsage eksplosioner eller lignende) minimeres, og at det sikres, at rumgenstande tages ned igen på en sikker måde, når deres funktionelle driftsperiode er til ende. Der kan f.eks. stilles krav om, at rumgenstande (satellitter) inden for en periode på 25 år på en sikker måde skal forlade deres bane om jorden igen, så rumgenstandene (satellitterne) ikke optager plads efter afslutning af deres funktionelle driftsperiode.

Det forudsættes, at uddannelses- og forskningsministeren ved vurderingen af, om operatøren opfylder betingelsen, vil følge de anbefalinger, der følger af internationale retningslinjer for håndtering af rumaffald. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

Efter det foreslåede nr. 5 skal den ansøgte rumaktivitet udføres miljømæssigt betryggende. Med miljømæssigt betryggende menes, at rumaktiviteten skal ske under hensyntagen til det omgivende miljø, særligt med henblik på at forebygge miljøskader på jorden eller i rummet som følge af rumaktiviteten. Der vil bl.a. kunne stilles krav om, at operatøren skal redegøre for de miljømæssige konsekvenser, som er forbundet med rumaktiviteten. Et krav om en sådan miljøvurdering kendes fra den belgiske lovgivning. Der vil i tråd hermed bl.a. kunne stilles krav om, at operatøren redegør for dels aktiviteterne og deres formål, herunder teknologi, komponenter og produkter, der bliver anvendt i selve aktiviteten, dels den mulige påvirkning, som aktiviteten har på jorden og atmosfæren såvel som i det ydre rum, samt endelig en ikke-teknisk gennemgang af, hvilke skridt der skal tages for at imødegå eller reducere de mulige miljømæssige påvirkninger. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med forslagets § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

Ifølge det foreslåede nr. 6 må den ansøgte aktivitet ikke stride mod nationale sikkerhedsinteresser, Danmarks internationale forpligtelser eller udenrigspolitiske interesser. Bestemmelsen afspejler de helt overordnede hensyn til statens sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, som bl.a. ligger til grund for de fire FN-aftaler. En rumaktivitet vil alene blive godkendt, hvis operatøren kan dokumentere, at rumaktiviteten ikke er strid med nationale sikkerhedsinteresser, Danmarks internationale forpligtelser eller udenrigspolitiske interesser. Hvorvidt rumaktiviteten strider mod sådanne interesser, vil bero på en konkret vurdering af den ansøgte rumaktivitet og øvrige omstændigheder omkring rumaktiviteten, herunder ejerforhold for rumgenstanden og operatørens forhold. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med forslagets § 7, hvor det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt.

Ifølge nr. 7 skal operatøren overholde eventuelle krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt. Det følger således af den foreslåede bestemmelse sammenholdt med forslagets § 13, stk. 1, 1. pkt., at krav om forsikring m.v. ikke gælder i alle tilfælde. I forhold til krav om forsikringsdækning m.v. henvises til § 13 og de specielle bemærkninger hertil.

Operatøren skal efter det foreslåede nr. 8 dokumentere, at gældende regler under ITU med hensyn til frekvensallokeringer og banepositioner overholdes. I forhold til anvendelse af frekvenser i forbindelse med rumgenstande (satellitter) skal bestemmelserne i ITU's Radioreglement, som er gennemført ved bekendtgørelse nr. 763 af 1. juni 2015 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan), iagttages.

For alle typer af satellitrettigheder og frekvensbånd gælder, at statens koordinering af frekvensanvendelsen i forhold til andre stater er en forudsætning for, at kommunikationen kan gennemføres som ønsket uden at krænke andre ITU-medlemslandes rettigheder. Manglende koordinering medfører risiko for, at satellitten skal slukkes, fordi den forstyrrer anden frekvensanvendelse. ITU anbefaler, at oplysninger om en planlagt satellit indsendes senest to år før planlagt opsendelse. For så vidt angår små satellitter, er det ikke et krav, at koordineringen er overstået inden opsendelse, men da der i alle tilfælde skal gennemføres en høring blandt de andre medlemslande, skal Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i disse tilfælde kontaktes senest et år før planlagt opsendelse.

Operatøren skal dokumentere, at gældende regler er overholdt, eksempelvis ved at kunne fremvise særskilt dokumentation fra Energi, Forsynings- og Klimaministeriet som led i ansøgningen. Formålet med dette er som nævnt at sikre, at kommunikationen med en rumgenstand kan gennemføres uden at krænke andre ITU-medlemslandes rettigheder.

Efter det foreslåede stk. 2 skal operatøren ved ansøgning om godkendelse erklære, at gældende regler om eksportkontrol er overholdt. I forhold til eksportkontrol har medlemsstaterne i EU vedtaget et fælles lovgrundlag for kontrol med udførsel af produkter og teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære formål (dual-use), se nærmere herom i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse med senere ændringer. Dette fælles lovgrundlag er suppleret med nationale retsakter. De nationale retsakter er lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, samt bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual-use) og kontrol med ydelse af teknisk bistand. Det kræver en særskilt tilladelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet at eksportere produkter listet på EU’s kontrolliste over dual-use-produkter, hvilket kan have betydning, hvis selve rumgenstanden eller dele heraf er på kontrollisten. I forbindelse med godkendelsesprocessen vil operatøren over for Uddannelses- og Forskningsministeriet skulle erklære, at gældende regler om eksportkontrol er overholdt.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at operatøren er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som afgives ved ansøgning om godkendelse. Operatøren bærer således det overordnede ansvar for ansøgningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om krav vedrørende de forhold, der fremgår af § 6, stk. 1, nr. 1-6, som forudsætning for, at en rumaktivitet kan godkendes efter § 5, samt nærmere regler om procedurer for ansøgning efter § 6, stk. 1 og 2. En bemyndigelseshjemmel anses for nødvendig for at sikre, at der hurtigt og smidigt kan foretages løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget som følge af den dynamiske udvikling på området eller ændret international praksis.

De nærmere regler om krav vedrørende de forhold, der fremgår af § 6, nr. 1-6, forudsættes fastsat inden for de rammer, der fremgår af disse bestemmelser med tilhørende bemærkninger. Med bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning kan uddannelses- og forskningsministerens bl.a. fastsætte formkrav i forhold til de ansøgninger, der modtages efter loven. Eksempelvis kan der stilles krav om anvendelse af en specifik ansøgningsblanket, krav til tidsfrister og krav om, at ansøgningen og eventuelle tilhørende dokumenter skal være indgivet på et bestemt sprog og lignende. Se også bemærkningerne til den foreslåede § 19, stk. 1, om kommunikation på andre sprog end dansk digital kommunikation m.v.

Ved forslaget til § 8 foreslås indført en pligt for operatøren til ved nye eller ændrede forhold af betydning for en godkendelse meddelt efter § 5 straks og af egen drift at indberette alle oplysninger herom til uddannelses- og forskningsministeren, herunder oplysninger om ikke-planlagte hændelser og om rumaktivitetens afslutning. Herved pålægges operatøren en pligt til kontinuerligt at indberette oplysninger til uddannelses- og forskningsministeren, der er af betydning for godkendelsen. Ved straks forstås, at operatøren skal videreformidle oplysningerne, så snart operatøren har fået kendskab til hændelsen. At indberetningen skal ske af egen drift, betyder, at operatøren selv er ansvarlig for indberetning af oplysninger, og at uddannelses- og forskningsministeren ikke selv behøver at anmode om oplysningerne. Der skal efter den foreslåede bestemmelse ske indberetning af oplysninger af betydning for godkendelse meddelt efter § 5. Der skal ligeledes ske indberetning ved ændringer i tidligere indberettede oplysninger ved den senere udførelse af en godkendt rumaktivitet. Som ikke udtømmende eksempler kan nævnes ophør af rumaktiviteten, mistet kontakt med rumgenstanden, ændringer i grundlæggende banedata for rumgenstanden, ændringer i frekvens- og telemetrioplysninger m.v. Sådanne oplysninger er afgørende for, at uddannelses- og forskningsministeren til stadighed bliver bekendt med de faktiske omstændigheder og derved bliver i stand til at vurdere, hvorvidt en godkendelse skal ændres eller evt. tilbagekaldes efter forslagets § 9.

Manglende overholdelse af oplysningspligten efter § 8 er strafbelagt, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 1 giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at ændre en godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen tilsidesættes, eller hvis de faktiske forhold nødvendiggør ændringer. Ved tilsidesættelse af betingelserne kan ændringen af godkendelsen bl.a. bestå i, at operatøren skal opfylde yderligere krav, der er blevet nødvendige i forbindelse med tilsidesættelsen, herunder tekniske krav efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, eller at der kræves yderligere dokumentation for, at et bestemt krav er opfyldt. En tilladelse vil også kunne ændres, hvis der opstår ændringer i en planlagt eller allerede igangsat aktivitet, som medfører, at betingelserne bliver tilsidesat, herunder hvis en satellit ikke kommer ned til planlagt tid, hvis missionen bliver udskudt eller lignende. Formålet med disse muligheder er både at sikre lovens overholdelse og at sikre en vis fleksibilitet og mulighed for efterfølgende i takt med de faktiske forhold at tilpasse en allerede udstedt godkendelse.

Efter stk. 2 kan uddannelses- og forskningsministeren tilbagekalde godkendelsen, hvis væsentlige betingelser for godkendelsen tilsidesættes. Betingelser, der er et bærende element for godkendelsen, betragtes som væsentlige. Der tænkes på situationer, hvor operatøren ikke ville få godkendelsen, hvis betingelsen ikke var opfyldt. Som ikke udtømmende eksempler på tilsidesættelse af væsentlige betingelser kan nævnes, hvis operatøren ved brug af forfalskede dokumenter har dokumenteret sin viden og faktiske indsigt, eller hvis operatøren ikke overholder de forsikringskrav, der måtte blive stillet. Hvilke betingelser, der anses som væsentlige, vil som udgangspunkt bero på de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for godkendelsen.

I tilfælde hvor en godkendelse tilbagekaldes, giver bestemmelsen mulighed for, at uddannelses- og forskningsministeren kan påbyde, at rumaktiviteten overtages af en anden operatør eller ophører. At uddannelses- og forskningsministeren kan påbyde, at rumaktiviteten overtages af en anden operatør, medfører, at den oprindelige operatør skal overføre drift og styring af rumgenstanden til en ny operatør. Den oprindelige operatør vil dermed ikke længere have kontrol over rumgenstanden og vil således ikke være i stand til at kommunikere med den, herunder nedhente eventuelle data. Uddannelses- og forskningsministeren kan også kræve, at rumaktiviteten skal afsluttes, hvorved operatøren skal standse rumaktiviteten helt. Det kan eksempelvis kræves, at operatøren skal lade rumgenstanden vende tilbage til jorden ved et kontrolleret nedfald eller skal placere rumgenstanden i et kredsløb om jorden, der ikke forstyrrer andre aktiviteter, hvis det i den konkrete situation er teknisk muligt.

Ved siden af de foreslåede regler i § 9 for ændring og tilbagekaldelse af en godkendelse efter forslagets § 5 gælder de almindelige ulovbestemte forvaltningsretlige regler for tilbagekaldelse af forvaltningsakter. Det er således ikke sigtet med bestemmelsen, at denne udtømmende gør op med de tilfælde, hvor uddannelses- og forskningsministeren kan ændre eller tilbagekalde en godkendelse.

Manglende overholdelse af påbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt. er strafbelagt, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen gennemfører de forpligtelser vedrørende førelse af et nationalt register over rumgenstande og indberetning af visse oplysninger til FN's register, som følger af registreringsoverenskomsten.

Registreringen af rumgenstande har til formål at lette identifikationen af den eller de opsendende stater, som er objektivt ansvarlig(e) efter særligt ansvarskonventionen, jf. nedenfor.

Med stk. 1 foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren opretter og fører et offentligt register over rumgenstande. Registret skal indeholde oplysninger om rumgenstande, der sendes i kredsløb om jorden eller længere ud i det ydre rum, og for hvilke Danmark er opsendende stat efter registreringskonventionen. Opsendende stat er defineret i forslagets § 4, nr. 6. Registreringsforpligtelsen gælder alene genstande i kredsløb om jorden, eksempelvis satellitter, eller rumgenstande, der sendes længere ud i det ydre rum, eksempelvis missioner til månen eller andre himmellegemer.

Det foreslås i stk. 2, at hvis både Danmark og en eller flere stater omfattet af registreringskonvention betragtes som opsendende stater, registrerer uddannelses- og forskningsministeren rumgenstanden, når det er bestemt i en aftale mellem de berørte stater. I henhold til registreringskonventionen skal det således i en situation med flere opsendende stater aftales mellem staterne, hvilken af de opsendende stater der registrerer den pågældende rumgenstand. Der vil således alene være én registrerende stat.

I stk. 3 foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren videreformidler oplysninger til FN’s generalsekretær som fastsat i registreringskonventionen. Bestemmelsen gennemfører ministerens ansvar for at opfylde underretningsforpligtelserne efter registreringskonventionen.

Med stk. 4 foreslås det endeligt at give bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om det offentlige register over rumgenstande, og hvilke oplysninger operatøren skal indberette til brug for registrering. Det forudsættes herved, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere krav og procedurer for indberetning af oplysninger, herunder fastsætter hvilke oplysninger operatøren skal indberette til brug for registrering, indberetningsmåde og lign. De oplysninger, som vil skulle indberettes, vil i første række være de oplysninger om en rumgenstand, der efter registreringskonventionen skal videreformidles til FN-registret. Disse oplysninger er a) navn på den eller de opsendende stater, b) en passende betegnelse for rumgenstanden eller dens registreringsnummer, c) tid og område eller sted for opsendelsen, d) grundlæggende banedata (herunder omløbstid, baneplanets hældning, apogæum, og perigæum) samt e) rumgenstandens funktion. Derudover vil det kunne fastsættes, at der skal indberettes yderligere oplysninger af relevans for rumgenstanden og rumaktiviteten, eksempelvis om opsendelsesfartøj, rumgenstandens forventede levetid i kredsløb, rumgenstandens forventede funktionelle driftsperiode, tekniske specifikationer af platform, dimensioner og vægt, nyttelast, frekvens- og telemetrioplysninger, ejerforhold og lign. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 21, stk. 3, der giver hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren i en sådan bekendtgørelse vil kunne fastsætte, at operatøren ved manglende indberetning af de oplysninger, der efter bekendtgørelsen skal indberettes, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 og 3.5 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at der gælder et objektivt ansvar for operatøren af en rumgenstand, således at operatøren er forpligtet til at erstatte skader på personer eller ejendom på jorden såvel som på luftfartøjer under flyvning, selv om der ikke er noget at bebrejde operatøren. Det er dermed hensigten, at operatøren på samme måde som Danmark i medfør af ansvarskonventionen er objektivt ansvarlig for de nævnte skadestyper. Det bemærkes, at begrebet flyvemaskiner i luften benyttes i den danske oversættelse af ansvarskonventionen, hvilket i dette lovforslag foreslås erstattet med luftfartøjer under flyvning i overensstemmelse med den almindelige terminologi på luftfartsområdet. Skader på besætning og passagerer ombord på et luftfartøj anses for at være omfattet af det objektive ansvar.

I ansvarskonventionens artikel I, litra a, er skade defineret som tab af liv, legemsbeskadigelse eller anden forringelse af helbred, eller tab eller beskadigelse af ejendom tilhørende stater eller personer, fysiske eller juridiske, eller ejendom tilhørende internationale mellemstatslige organisationer. Da dette skadesbegreb findes at være i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsretlige regler og principper, foreslås der ikke en særskilt definition af skade.

Med stk. 2 foreslås det, at operatøren for skader forvoldt af en rumgenstand i situationer, der ikke er omfattet af stk. 1, er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder, at der for sådanne skader som betingelse for ansvar skal foreligge fejl eller forsømmelser (culpa) hos operatøren.

I stk. 3 foreslås det i tråd med almindelig principper om skadelidtes egen skyld, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Desuden foreslås det i stk. 4, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om begrænsning af operatørens erstatningspligt. Der lægges op til, at ministeren med denne bemyndigelse, navnlig med tanke på operatørens mulighed for at tegne dækkende ansvarsforsikring, kan begrænse operatørens erstatningspligt for skader forvoldt af rumgenstande, f.eks. til et bestemt beløb. Begrænsningen i operatørens erstatningspligt forudsættes dog ikke at gælde, hvis operatøren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvis operatøren har overtrådt væsentlige betingelser for godkendelse, hvis operatøren ikke har indhentet påbudt godkendelse, eller hvis der er tale om personskade. Betingelser, der er et bærende element for godkendelsen, betragtes som væsentlige. Der tænkes på situationer, hvor operatøren ikke ville få godkendelsen, hvis betingelsen ikke var opfyldt. Som ikke udtømmende eksempler på tilsidesættelse af væsentlige betingelser kan nævnes, hvis operatøren ved brug af forfalskede dokumenter har dokumenteret sin viden og faktiske indsigt, hvis operatørens dokumentation for rumaktivitetens sikkerhedsmæssige forhold ikke er retvisende, eller hvis operatøren ikke overholder de forsikringskrav, der måtte blive stillet. Hvilke betingelser, der anses som væsentlige, vil bero på de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for godkendelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at staten får mulighed for at rejse et regreskrav mod operatøren i de tilfælde, hvor staten har betalt erstatning i henhold til folkeretlige forpligtelser. Derved forstås, at staten kan gøre krav gældende mod operatøren, i det omfang Danmark som opsendende stat bliver holdt ansvarlig efter ansvarskonventionen for en skade forvoldt af operatørens rumgenstand.

Den foreslåede bestemmelse indfører således en lovhjemlet adgang for staten til at gøre krav gældende mod operatøren, hvis operatøren er ansvarlig efter § 11, stk. 1 og 2. For skader på personer eller ejendom på jorden eller luftfartøjer under flyvning vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning dækket af operatøren på objektivt grundlag. For øvrige skader, herunder skader på andre rumgenstande i kredsløb, vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning dækket af operatøren, hvis der foreligger fejl eller forsømmelser (culpa) hos operatøren.

I medfør af det foreslåede stk. 2 finder de regler vedrørende begrænsningen af erstatningspligten, som uddannelses- og forskningsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede § 11, stk. 4, tilsvarende anvendelse i forhold til de krav, som staten kan gøre gældende mod operatøren. I tilfælde, hvor operatørens erstatningspligt er begrænset til et bestemt beløb, vil staten alene kunne gøre regres op til dette beløb, selvom staten har betalt et højere beløb i erstatning for skade forvoldt af operatørens rumgenstand.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren som betingelse for at godkende en rumaktivitet kan kræve, at operatøren tegner en forsikring (ansvarsforsikring) eller stiller anden tilsvarende sikkerhed til dækning af ansvaret efter § 11, stk. 1 og 2. Pligten til at tegne en eventuel ansvarsforsikring m.v. påhviler operatøren, uanset om rumgenstanden ejes af en anden end operatøren. Det er ikke et krav, at forsikringen tegnes hos et dansk forsikringsselskab.

Hvis der som betingelse for at godkende en rumaktivitet er fastsat krav om ansvarsforsikring, hæfter forsikringsselskabet umiddelbart over for skadelidte for erstatning eller over for staten, i det omfang staten har adgang til regres. Tilsvarende ordninger findes i henhold til færdselslovens § 108 (ansvarsforsikring for motorkøretøjer), hundelovens § 8, stk. 2 (ansvarsforsikring for hunde), og lov om hold af heste, § 30 a, stk. 2 (ansvarsforsikring for løsgående heste). Bestemmelsen indebærer, at forsikringsselskabet hæfter direkte for betaling af erstatning, når det er konstateret, at ejeren af den pågældende rumgenstand er erstatningspligtig. Det betyder, at skadelidte henholdsvis staten vil kunne gøre sit krav gældende direkte over for forsikringsselskabet, uanset om ejeren af rumgenstanden har vilje eller evne til at betale.

Med stk. 2 foreslås det, at institutioner omfattet af statens selvforsikringsordning undtages fra forsikringspligten. Tilsvarende bestemmelser findes i færdselslovens § 109, hundelovens § 8, stk. 2, og lov om hold af heste, § 30 a, stk. 2. Bestemmelsen forhindrer ikke i sig selv, at sådanne institutioner vælger at tegne forsikring efter gældende regler. Staten, herunder universiteterne, er som udgangspunkt selvforsikrede, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten. Det fremgår af cirkulærets § 8, at der ved eller i henhold til lov, herunder finanslov, ved aktstykke eller ved særskilt cirkulære kan være givet adgang til forsikringstegning.

Det foreslås endeligt i stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens omfang og gennemførelse samt om anden sikkerhed.

Det vil nærmere kunne fastsættes, hvilke forhold der vil blive lagt vægt på ved fastsættelse af forsikringspligtens omfang. Der vil eksempelvis kunne blive lagt vægt på, om operatøren har tilstrækkelig egenkapital til at dække potentielle erstatningskrav, om rumaktiviteten er en kommerciel aktivitet, eller om den finder sted i det offentliges interesse, og om rumaktiviteten vurderes at udgøre en begrænset risiko, f.eks. hvis der er tale om små genstande med lav densitet (massefylde). Det vil dermed kunne overlades til uddannelses- og forskningsministeren i godkendelsesprocessen at fastsætte nærmere krav om forsikringsdækning eller anden finansiel garanti afstemt efter den potentielle skadesrisiko i forhold til den konkrete rumaktivitet, som ansøgningen angår.

Uddannelses- og forskningsministeren vil herudover med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse, eksempelvis om mindstebeløb for person- og tingsskadedækning og om forsikringsselskabers pligt til under visse forudsætninger at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig.

Manglende overholdelse af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse efter § 13, stk. 1, 1. pkt., er strafbelagt, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med stk. 1, at operatøren skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejeloven gælder for vidner i borgerlige sager, hvis skadelidte eller staten anlægger en civil retssag mod forsikringsselskabet.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at en operatør, der tilsiges efter det foreslåede stk. 1, på begæring kan indtræde som part i en sådan sag. Hvis en sådan indtrædelse ikke sker, skal afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller retsforlig være bindende for operatøren. Bestemmelsen, der svarer til bestemmelserne i færdselslovens § 110, hundelovens § 9 og lov om hold af heste, § 30 c, sikrer, at operatøren af en rumgenstand varsles om, at erstatningsspørgsmålet vil blive afgjort under en civil retssag. Bestemmelsen indebærer endvidere, at forsikringsselskabet får mulighed for at opnå, at en dom afsagt under en sådan civil retssag også får retsvirkning i forhold til operatøren, hvis ansvar forsikringen dækker. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at forsikringsselskabet skal hæfte umiddelbart over for skadelidte henholdsvis staten.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør alene må ske efter forudgående godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren i henhold til lovens kapitel 3. Baggrunden for dette krav er, at i de tilfælde, hvor Danmark i forhold til en given rumgenstand er opsendende stat, bibeholder Danmark det folkeretlige erstatningsansvar, uanset om udførelsen af rumaktiviteten, herunder kontrollen med en rumgenstand, måtte blive overladt til en anden operatør, eller rumgenstanden måtte blive overdraget til en anden ejer.

Overførslen af rumgenstanden eller rumaktiviteten skal ske under iagttagelse af lovens kapitel 3. Dette medfører, at der skal udstedes en særskilt godkendelse før overførsel af en rumgenstand eller rumaktivitet. Eksempelvis vil den operatør, der skal overtage en rumaktivitet, skulle godkendes på ny efter reglerne i lovforslagets §§ 5 og 6. Den overtagende operatør vil ligeledes være underlagt regler fastsat i medfør lovforslagets § 7.

Med det foreslåede stk. 2 kan uddannelses- og forskningsministeren stille krav om, at overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør forudsætter en aftale mellem den danske stat og hjemlandet for den pågældende ejer eller operatør, som friholder den danske stat for ethvert krav som følge af den danske stats internationale erstatningsansvar. I mangel af en sådan aftale vil uddannelses- og forskningsministen kunne give afslag på overførsel.

Manglende godkendelse efter § 15, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 5-7.

Det foreslås i stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Uddannelses- og Forskningsministeriet er myndighed for aktiviteter i det ydre rum. Det er derfor centralt, at der kan udøves kontrol på alle områder omfattet af lovforslaget. Ved tilsyn forstås, at uddannelses- og forskningsministeren skal påse, at operatøren overholder lovens bestemmelser og regler udstedt i medfør heraf samt de yderligere konkrete betingelser, der er stillet ved godkendelse af rumaktiviteten. Tilsynsforpligtelsen skal sikre, at der er overblik over aktiviteterne, og at udøvelsen heraf foregår på forsvarlig vis i overensstemmelse med lovens bestemmelser og bestemmelser udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i stk. 2, at ejere eller operatører efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren skal afgive enhver oplysning, som er nødvendig for udøvelsen af tilsynsforpligtelsen efter stk. 1. Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at uddannelses- og forskningsministeren kan gennemføre et effektivt tilsyn. De oplysninger, der anmodes om, skal således have saglig sammenhæng med udøvelsen af tilsynet. Vurderingen af, hvilke oplysninger der skal indhentes i forbindelse med tilsynet, vil altid blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning. Det bemærkes, at bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets § 21, stk. 1. Om manglende overholdelse af oplysningspligten vil føre til politianmeldelse, vil bero på en konkret vurdering.

Det foreslås i § 17, at uddannelses- og forskningsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn efter § 16. Bestemmelsen er nødvendig for, at uddannelses- og forskningsministeren kan udføre et effektivt og sikkert tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Der kan være tale om situationer, hvor operatøren ikke afgiver krævede oplysninger i forhold til de rumaktiviteter, som er iværksat, eller hvor situationen frembyder risici for skade på personer eller genstande. Bestemmelsen foreslås at omfatte operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter med sigte på fysisk adgang til de lokaliteter, hvorfra operatøren udfører rumaktiviteter. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt at afgrænse præcist, i hvilke lokaliteter uddannelses- og forskningsministeren har behov for at kunne udøve myndighed. Det er kun muligt for uddannelses- og forskningsministeren at anvende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Bestemmelsen kan anvendes på både proaktive tilsynsopgaver, hvor uddannelses- og forskningsministeren har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, der som oftest vil finde sted på baggrund af en udefrakommende begivenhed (herunder uheld) eller ved mistanke om en sådan begivenhed (f.eks. ved anmeldelse).

Om det er nødvendigt at få adgang til anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter, beror blandt andet på, om uddannelses- og forskningsministeren kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for gennemførelsen af tilsynet på anden måde. F.eks. hvis oplysningerne frivilligt indsendes eller kan indhentes på lokaliteter, der ikke kræver særlig adgang. Hvordan kontrollen udføres mest effektivt, indgår i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse er en dispensationsadgang, hvorved uddannelses- og forskningsministeren har mulighed for at dispensere fra lovens bestemmelser om godkendelse og tilsyn i forbindelse med statslige rumaktiviteter. Statslige ejere eller operatører er således som udgangspunkt omfattet af loven. Muligheden for, at uddannelses- og forskningsministeren kan dispensere fra loven, medfører, at der eksempelvis i forhold til Forsvarsministeriet og dets underliggende statslige myndigheder kan dispenseres fra kravene om godkendelse og tilsyn i forbindelse med udvikling, opsendelse og drift af rent militære satellitter eller andre rumaktiviteter. Dispensationsadgangen er dermed ikke i strid med artikel VI i traktaten om det ydre rum, hvoraf fremgår, at staten alene er forpligtet til at godkende (bemyndige) og føre tilsyn med private enheders rumaktiviteter.

Med den foreslåede bestemmelse får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for de områder, der er angivet i bestemmelsen. En hjemmel hertil anses for nødvendig for at sikre, at der hurtigt og smidigt kan foretages løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget som følge af udviklingen, eksempelvis som følge af ændret international praksis.

Af bestemmelsens stk. 1, fremgår, at der kan fastsættes regler om, at kommunikation skal finde sted på andre sprog end dansk, og at kommunikation skal finde sted digitalt. For at lette samarbejde med myndigheder i andre lande og internationale organisationer, kan det således kræves, at kommunikation (herunder registreringsoplysninger samt teknisk og økonomisk dokumentation) skal finde sted på andre sprog end dansk (forventeligt engelsk). Baggrunden herfor er, at eksempelvis registreringsoplysninger og dokumentationen skal kunne videresendes til eksempelvis FN eller udenlandske tekniske eksperter hos ESA, som arbejder på andre sprog end dansk. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at der kan stilles krav om kommunikation på andre sprog end dansk, sådan at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke efterfølgende skal oversætte oplysninger og dokumentation. Endvidere kan der fastsættes regler om, at kommunikation i forbindelse med ansøgning skal foregå digitalt, herunder regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v. Denne hjemmel medfører bl.a., at der ved bekendtgørelse kan stilles krav om, at en ansøgning skal indsendes digitalt til uddannelses- og forskningsministeren, ligesom der kan stilles krav om, at ansøgeren skal anvende nærmere angivne it-systemer i forbindelse med ansøgningen.

I forlængelse heraf følger, at skriftlige henvendelser i forbindelse med ansøgningen ikke anses for behørigt modtaget af ministeren, hvis de indsendes på anden vis end foreskrevet. Hvis oplysninger m.v. indsendes f.eks. på dansk i tilfælde, hvor der er krav om kommunikation på engelsk, eller hvis oplysninger m.v. indsendes pr. brev i tilfælde, hvor der er krav om digital kommunikation, følger det af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, at uddannelses- og forskningsministeren må vejlede om reglerne, herunder pligten til at kommunikere på den foreskrevne måde. Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere på den foreskrevne måde og om hvilke forhold. Der kan endvidere specificeres krav om anvendelse af blandt andet digital signatur i forbindelse med ansøgningen.

Af det foreslåede stk. 2 til bestemmelsen fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om dækning af Uddannelses- og Forskningsministeriets omkostninger ved ansøgningsbehandlingen, ændring og tilbagekaldelse af en godkendelse, overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør samt gennemførelse af tilsyn. Ved en bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsen, kan det bl.a. bestemmes, at operatøren skal godtgøre Uddannelses- og Forskningsministeriet de omkostninger, der afholdes som led i disse processer.

I forhold til ansøgningsbehandlingen vil uddannelses- og forskningsministeren kunne kræve, at operatøren skal dække ministeriets omkostninger ved indhentelse af ekstern teknisk og faglig bistand som led i ansøgningsbehandlingen fra eksempelvis ESA eller andre faglige eksperter. Til dækning af sådanne omkostninger vil det være muligt for uddannelses- og forskningsministeren at stille krav om gebyr ved indlevering af ansøgning om godkendelse. Gebyret fastsættes efter gældende praksis herom.

Ved omkostninger ved ændring og tilbagekaldelse af en godkendelse vil uddannelses- og forskningsministeren tilsvarende kunne kræve, at operatøren dækker ministeriets omkostninger, f.eks. ved indhentelse af ekstern teknisk og faglig bistand i det omfang, sådan bistand er nødvendig som følge af ændringen eller tilbagekaldelsen. Ved omkostninger ved overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør, jf. den foreslåede § 15, kan der bl.a. stilles krav om, at den oprindelige eller modtagende operatør skal afholde omkostninger, der er forbundet med overførelsen af rumgenstanden eller rumaktiviteten. Der kan eksempelvis også her være tale om omkostninger til fornyet ekstern teknisk og faglig bistand bl.a. til vurdering af en ny operatør i henhold til det foreslåede kapitel 3 i loven.

Ved omkostninger ved gennemførelse af tilsyn vil uddannelses- og forskningsministeren eksempelvis kunne kræve, at operatøren dækker evt. omkostninger til særlig teknisk og faglig bistand til Uddannelses- og Forskningsministeriet som tilsynsmyndighed.

Uddannelses- og forskningsministeren kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder under Uddannelses- og Forskningsministeriet efter almindelige forvaltningsretlige regler. Det foreslås dog, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, med henblik på at kunne gennemføre en samlet regulering af spørgsmål om delegation og klageadgang, jf. nedenfor. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.

Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets ressort uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

For at sikre, at ministeren, hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet, kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres sådan, at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt uddannelses- og forskningsministeren. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det foreslås i stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om klagefrister, men også om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Det bemærkes i den forbindelse, at området i vidt omfang kræver særlig faglig indsigt, som uddannelses- og forskningsministeren ikke kan antages at være i besiddelse af. Ministeren vil ikke med denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Med stk. 3 får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt, fastsættelse af frister m.v.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at pålægge straf for at overtræde visse af lovens bestemmelser. Baggrunden for strafbestemmelsen er, at rumaktiviteter generelt betragtes som risikable aktiviteter med potentiale til at medføre uheld, skader og andre uønskede følger. Det anses derfor af præventive grunde for nødvendigt at tilskynde alle aktører, i første række operatøren af den enkelte rumaktivitet, mest muligt til at overholde lovens bestemmelser.

Det foreslås i stk. 1, at den, der overtræder lovens § 5, § 8, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 2, samt manglende overholdelse af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Operatøren kan straffes for en overtrædelse af § 5, hvis en rumaktivitet udføres uden forudgående godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren. Godkendelsen til at udføre rumaktiviteten skal foreligge, inden rumaktiviteten igangsættes, dvs. inden rumgenstanden sendes op til det ydre rum. Kravet om forudgående godkendelse er et af lovens kerneområder og anses som et helt afgørende led i bestræbelserne på at sørge for, at rumaktiviteter finder sted på et sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. For at understrege vigtigheden af overholdelsen af netop dette krav og motivere operatøren mest muligt til at indhente forudgående godkendelse anses det for nødvendigt at have hjemmel til at pålægge operatøren straf ved overtrædelse af bestemmelsen.

Operatøren kan straffes for en overtrædelse af § 8, hvis operatøren ikke ved nye eller ændrede forhold af betydning for en godkendelse meddelt efter § 5 straks og af egen drift indberetter alle oplysninger herom til uddannelses- og forskningsministeren, herunder oplysninger om ikke-planlagte hændelser og om rumaktivitetens afslutning. Baggrunden for at strafbelægge denne bestemmelse er, at mange af de afgivne oplysninger kan have betydning både for den konkrete godkendelse og for andre rumgenstande og andre operatører. En ændring i rumgenstandens bane kan bl.a. betyde, at der er risiko for, at den støder ind i andre rumgenstande. Tilsvarende vil f.eks. oplysninger om rumgenstandens manglende eller ændrede fremdrift, manglende kontakt med en rumgenstand, eller andre begivenheder, der vil kunne få betydning for operatørens styring og kontrol af rumaktiviteten, skulle indberettes. Ligeledes vil en ændring af frekvenser kunne have betydning for andre rumaktiviteter, f.eks. i det omfang, at der sker et overlap af frekvenser.

Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 9, stk. 2, 2. pkt., hvis operatøren ikke lader rumaktiviteten videreføre ved anden operatør eller ikke afslutter rumaktiviteten efter at have fået påbud herom. Hensynet bag bestemmelsen er igen et ønske om at sikre, at f.eks. et påbud om at videreføre en rumaktivitet ved anden operatør rent faktisk bliver opfyldt sådan, at en sikkerhedsmæssigt betryggende adfærd opretholdes eller genetableres.

Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 15, stk. 1, hvis operatøren uden forudgående godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren overfører en rumgenstand eller rumaktivitet til en anden ejer eller operatør. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at overførsler af rumgenstande og rumaktiviteter alene finder sted under iagttagelse af bl.a. de kvalitative og sikkerhedsmæssige regler i lovens kapitel 3. Eksempelvis vil det være strafbart for en operatør at overføre en rumaktivitet til en ny operatør, før overførslen er blevet godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.

Der kan straffes for overtrædelse af § 16, stk. 2, hvis en ejer eller en operatør efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren undlader at afgive oplysninger, som er nødvendige for udøvelse af uddannelses- og forskningsministerens tilsynsforpligtelse. Bestemmelsen er drevet af hensynet om at sikre, at tilsynet kan udføres på det mest oplyste grundlag.

Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 13, stk. 1, 1. pkt., hvis operatøren ikke opfylder krav om at tegne forsikring eller stille anden tilsvarende finansiel sikkerhed til dækning af erstatningsansvaret. Hensynet bag bestemmelsen skal findes bl.a. i det forhold, at krav om forsikring eller lignende alene forventes stillet efter en konkret vurdering af risikoen ved den enkelte rumaktivitet. Er der stillet krav om forsikring m.v., må det derfor lægges til grund, at den pågældende rumaktivitet indebærer potentielt risikable aktiviteter, og at det derfor er vigtigt, at operatørerne efterkommer et sådant krav om forsikring eller anden sikkerhed.

Det foreslås i stk. 2, at straffen ved forsætlige overtrædelser og under særligt skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 2 år. Særligt skærpende omstændigheder foreligger navnlig i tilfælde, hvor andres liv og legeme udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk karakter. Med udsættelse af andres liv eller legeme for fare menes særligt, at der foreligger omstændigheder omkring udførelse af rumaktiviteten, der kan betegnes som særligt farefulde for andre mennesker, eksempelvis at operatøren udfører en rumaktivitet i strid med relevante sikkerhedsstandarder eller anvisninger. Med overtrædelser af mere systematisk karakter menes, at operatøren flere gange overtræder lovens enkelte bestemmelser.

Ved straffens fastsættelse finder straffelovens 10. kapitel anvendelse.

Den, som kan ifalde strafansvar efter lovforslagets bestemmelser, vil navnlig være operatøren. Operatør defineres i den foreslåede § 4, nr. 3, som en fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter. Straffelovens bestemmelser om medvirken finder anvendelse.

Bestemmelsen i stk. 3 giver hjemmel til, at der i forskrifter udstedt i medfør af § 10, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Bestemmelsen medfører således, at der i en bekendtgørelse vil kunne fastsættes, at manglende indberetning af de registreringsoplysninger, der efter bekendtgørelsen er pligt til indberette, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Bestemmelsen i stk. 4 giver hjemmel til at idømme selskaber m.v. (juridiske personer) bødestraf for overtrædelse af denne lov i henhold til reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der også i regler, som udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter denne lov og efter regler, som udfærdiges i medfør af loven, jf. straffelovens § 19.

Loven har eksterritorial gyldighed, idet loven pålægger danske operatører forpligtelser, som de skal iagttage i udlandet. Rumaktiviteter, som udføres af danske operatører uden for den danske stat, hører således under dansk strafmyndighed i medfør af straffelovens § 8, nr. 3. Eksempelvis vil danske operatører, der udfører en rumaktivitet uden for den danske stat uden dansk godkendelse, kunne straffes i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 og 3.9 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttræden og overgangsbestemmelser.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

I stk. 2 foreslås det, at rumgenstande, der er opsendt inden lovens ikrafttræden, skal efterregistreres. Derved gøres det muligt at opfylde forpligtelserne efter registreringskonventionen også for så vidt angår hidtil ukendte rumgenstande, hvis der måtte være sådanne.

For at reducere belastning af allerede langt udviklede rumaktiviteter med omkostninger, som det ikke var muligt for operatøren at tage højde for i de mere indledende og afgørende beslutningsprocesser, foreslås i stk. 3, at reglerne i lovens kapitel 6 ikke finder anvendelse på rumgenstande, der opsendes senest den 30. juni 2017, dvs. inden et år efter lovens planlagte ikrafttrædelse. Bestemmelsen har navnlig den praktiske betydning, at operatøren ikke pålægges objektivt ansvar og evt. krav om forsikringsdækning for en rumgenstand, der opsendes til det ydre rum senest denne dato. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en operatør blot påtænker at sende en rumgenstand op senest den angivne dato. For rumaktiviteter og rumgenstande, der opsendes senest den 30. juni 2017 vil en operatør som hidtil være ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, ligesom operatøren vil være undergivet lovens øvrige krav fra lovens planlagte ikrafttrædelse den 1. juli 2016.

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.