LOV nr 409 af 11/05/2016
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Har staten betalt erstatning for en skade forvoldt af en rumgenstand, kan staten gøre krav gældende mod operatøren af rumgenstanden, i det omfang operatøren er ansvarlig efter § 11, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Regler om begrænsning af erstatningspligten, jf. § 11, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på det krav, staten kan gøre gældende mod operatøren efter stk. 1.
Det foreslås med stk. 1, at staten får mulighed for at rejse et regreskrav mod operatøren i de tilfælde, hvor staten har betalt erstatning i henhold til folkeretlige forpligtelser. Derved forstås, at staten kan gøre krav gældende mod operatøren, i det omfang Danmark som opsendende stat bliver holdt ansvarlig efter ansvarskonventionen for en skade forvoldt af operatørens rumgenstand.
Den foreslåede bestemmelse indfører således en lovhjemlet adgang for staten til at gøre krav gældende mod operatøren, hvis operatøren er ansvarlig efter § 11, stk. 1 og 2. For skader på personer eller ejendom på jorden eller luftfartøjer under flyvning vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning dækket af operatøren på objektivt grundlag. For øvrige skader, herunder skader på andre rumgenstande i kredsløb, vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning dækket af operatøren, hvis der foreligger fejl eller forsømmelser (culpa) hos operatøren.
I medfør af det foreslåede stk. 2 finder de regler vedrørende begrænsningen af erstatningspligten, som uddannelses- og forskningsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede § 11, stk. 4, tilsvarende anvendelse i forhold til de krav, som staten kan gøre gældende mod operatøren. I tilfælde, hvor operatørens erstatningspligt er begrænset til et bestemt beløb, vil staten alene kunne gøre regres op til dette beløb, selvom staten har betalt et højere beløb i erstatning for skade forvoldt af operatørens rumgenstand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 3.6 i de almindelige bemærkninger.
