EUX-loven

Bestemmelsen angiver formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), nemlig at give unge et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.

Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan således efter bestemmelserne i lovforslaget opnå generel studiekompetence ved hjælp af et eux-bevis. Generel studiekompetence indebærer, at eux foreslås at være adgangsgivende til videregående uddannelser ligesom de eksisterende gymnasiale eksamener, dvs. studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. § 3, stk. 1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 15. marts 2010 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved Undervisningsministeriets videregående uddannelser og § 2, stk. 2, i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). De to bekendtgørelser vil blive ændret, når loven er trådt i kraft, så eux bliver tilføjet som adgangsgivende eksamen. Som ansøgere med eksamen fra de gymnasiale uddannelser kan ansøgere med eux-bevis møde yderligere specifikke krav i forhold til adgang til specifikke videregående uddannelser, i form af krav om bestemte fag på bestemte niveauer, herunder minimumskarakterer. I sådanne situationer vil det være relevant, at disse ansøgere med lovforslaget får adgang til gymnasiale suppleringskurser på samme måde som personer med eksamen fra de gymnasiale uddannelser og på samme vilkår, jf. lovforslagets § 8.

Efter forslaget forstås der ved eux et bestemt studiekompetencegivende niveau, der kan opnås af den elev, som gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau i overensstemmelse med lovforslaget, herunder aflægger den foreskrevne eksamen, og derved ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, får ret til et eux-bevis for at have opnået generel studiekompetence. I forhold til erhvervskompetence svarer niveauet således fuldt ud til den pågældende erhvervsuddannelse tilrettelagt på sædvanlige vilkår, mens studiekompetenceniveauet, som vil være sammenligneligt med et hf-niveau, giver generel studiekompetence ligesom de eksisterende gymnasiale eksamener.

I bestemmelsen foreslås det fastsat, at der i loven ved gymnasialt niveau forstås A-, B- og C-niveau, hvilket også kan omfatte grundfag på C-niveau i henhold til bekendtgørelse nr. 882 af 6. juli 2007 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Det fremgår således af nævnte bekendtgørelse, at C-niveau »svarer til det gymnasiale niveau C«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.

Bestemmelsen giver efter forslaget en overordnet beskrivelse af, hvad et eux-forløb skal omfatte for, at det kan give ret til et eux-bevis, nærmere bestemt, hvilke fag m.v. på gymnasialt niveau der skal indgå i det samlede forløb. (Termen »m.v.« refererer til de uddannelseselementer, der er nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 3-4.) De nærmere krav til udformningen af forløbene vil blive fastsat i reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse, udstedt i medfør af lovforslagets § 4.

Beskrivelsen i det foreslåede stk. 1 tager udgangspunkt i, at undervisningen, hvad angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skal svare til en højere forberedelseseksamen (hf). Der stilles for det første krav om, at forløbet altid skal omfatte fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag på C-niveau, jf. nr. 1. Dette er begrundet i, at netop disse fire fag er obligatoriske i alle de gymnasiale uddannelser.

Derudover skal forløbet omfatte yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, jf. nr. 2. Løft af et af de fire generelt obligatoriske fag til et højere niveau svarer i den forbindelse til et fag. Ud over de i nr. 1 nævnte fag skal forløbet omfatte mindst to fag på mindst B-niveau. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen vil - afhængig af de nærmere regler, der vil blive udstedt om forløbene - kunne tælle med på linje med fag på C-niveau fra de gymnasiale uddannelser. Forslaget indeholder krav om, at mindst ét af fagene på gymnasialt niveau i eux-forløbet vælges af eleven selv (valgfag). Også her svarer løft af et fag til et højere niveau til et fag.

Efter nr. 3 og 4 bliver der endvidere krav om, at forløbet omfatter såvel en større skriftlig opgave som et skriftligt eksamensprojekt, som eventuelt kan tilrettelægges sammen med elevens svendeprøve eller anden afsluttende erhvervsuddannelsesprøve. Den større skriftlige opgave vil følge de samme principper som i hf-uddannelsen. Det indebærer blandt andet, at opgaven er individuel og skal besvares inden for ét, to eller tre fag efter elevens eget valg. Opgaven stilles af læreren, og opgavebesvarelsen skal udarbejdes af eleven inden for en uge under vejledning. Også eksamensprojektet kendes fra hf-uddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, at såvel det erhvervsrettede som det studierettede formål med eux-forløbet tilgodeses i eksamensprojektet, hvorfor der bliver krav om, at projektet udarbejdes i to eller tre fag efter elevens eget valg, hvori indgår mindst ét fag på B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsens fagrække.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at den samlede uddannelsestid for de elementer i forløbet, der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Med de gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 745 af 11. juli 2008 om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen), er uddannelsestiden for et toårigt hf-forløb på 1625-1800 timer, hvilket indebærer, at de pågældende fag m.v. i et eux-forløb skal omfatte mindst 1625 timer og højst 1800 timer á 60 minutter, jf. dog nedenfor ad stk. 4, hvoraf det fremgår, at de 1625-1800 timer har karakter af et beregningsmæssigt udgangspunkt, forinden der foretages afkortning.

I stk. 3 opstilles et generelt krav til udformningen af forløbene, som vil blive udmøntet i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse. Et eux-forløb med udgangspunkt i den konkrete erhvervsuddannelse, der er tale om, skal således udformes således, at de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning fra erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Det ligger blandt andet heri, at når en given erhvervsuddannelse skal sammentænkes med supplerende fag m.v. på gymnasialt niveau til et samlet forløb, tages der udgangspunkt i erhvervsuddannelsens karakteristika. Det vil i den forbindelse f.eks. have betydning, om der er tale om en teknisk erhvervsuddannelse, en merkantil erhvervsuddannelse eller en social- og sundhedsuddannelse, idet disse uddannelser varierer en del fra hinanden, hvad angår fagudbud, forhold mellem teoretiske og praktiske elementer, forholdet mellem grundforløb og hovedforløb m.v. Derfor kan der også være forskel på, hvordan den gymnasiale undervisning mest hensigtsmæssigt indpasses i den enkelte erhvervsuddannelse. For en teknisk erhvervsuddannelse vil det f.eks. være naturligt at stille krav om, at der i et eux-forløb indgår naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau for at udnytte sammenhængen til erhvervsuddannelsesfagene. Fastsættelsen af de konkrete krav til eux-forløbet vil endvidere fokusere på, at forløbet skal tilgodese det formål, at eleven opnår generel studiekompetence. For hvert af de eux-forløb, der bliver udviklet, vil det blive præciseret på bekendtgørelsesniveau, hvilke fag og niveauer der skal indgå i forløbet ud over de generelt obligatoriske fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. I udformningen af de specifikke krav til forløbene vil Undervisningsministeriet sikre, at der altid forekommer undervisning på gymnasialt niveau i forbindelse med såvel grundforløbet som hovedforløbet på erhvervsuddannelsen, blandt andet for at sikre, at den elev, der er motiveret for sådan undervisning, løbende bliver fagligt udfordret.

Den samlede uddannelsestid for et toårigt hf-forløb er som nævnt på 1625-1800 timer, og da intentionen er at etablere en adgangsgivende eksamen, der hvad angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skal svare til en højere forberedelseseksamen, vil dette tal blive brugt som et beregningsmæssigt udgangspunkt, når reglerne om de konkrete forløb skal udarbejdes. Stk. 4 giver mulighed for, at uddannelsestiden kan afkortes på baggrund af de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække. Begrundelsen for afkortning af uddannelsestiden for de gymnasiale fag m.v. vil være den synergi, der kan opnås mellem undervisning i visse erhvervsuddannelsesfag og bestemte fag m.v. på gymnasialt niveau. Eksempelvis kan undervisningen i et givet erhvervsuddannelsesfag, der sigter mod anvendelsesorienterede erhvervsrettede kompetencer, tænkes samtidig at tilgodese nogle af de samme mål som undervisningen i fysik på et gymnasialt niveau, hvorfor der kan ske afkortning i sidstnævnte ud fra synspunkter om synergi. Det er også en mulighed, at erhvervsuddannelsens praktikperioder kan afkortes med den begrundelse, at den stærke og motiverede elevgruppe, som følger eux-forløb, ud fra en generel betragtning må påregnes at kunne nå de uddannelsesmæssige mål med praktikken hurtigere. I henhold til reglerne på erhvervsuddannelsesområdet vil afkortning af praktikperioderne altid forudsætte det faglige udvalgs godkendelse. Efter afkortning vil den samlede varighed af eux-forløbet typisk være mellem fire og fem år.

Afkortning sker i forbindelse med udmøntningen i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 4. Afkortningen vil ske med udgangspunkt i de timetal, som de pågældende fag m.v. på tilsvarende niveau har i de gymnasiale uddannelser. Med den gældende lovgivning er der tale om følgende timetal: dansk A = 240 timer; engelsk B = 210 timer; matematik C = 125 timer; andre C-niveauer, herunder samfundsfag C = 75 timer; større skriftlig opgave = 25 timer; eksamensprojekt = 25 timer; løft fra C- til B-niveau = 125 timer; løft fra B- til A-niveau= 125 timer. Når de faste elementer af et eux-forløb, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-4, tælles sammen uden at tage højde for afkortning, giver det i alt 700 timer, hvilket betyder, at de resterende elementer, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, - igen før afkortning - skal dække mindst 925 timer, hvilket vil være tilfældet for eksempelvis to yderligere fag på B-niveau (i alt 400 timer) og syv fag på C-niveau (i alt 525 timer).

Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der måtte indgå i eux-forløbet, indgår beregningsmæssigt med 75 timer.

Om udbudsret til eux-forløb henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.

Bestemelsen indeholder efter forslaget i stk. 1 en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal opfyldes af et eux-forløb, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. Reglerne om, hvordan en konkret erhvervsuddannelse sammensættes med undervisning på gymnasialt niveau i et samlet eux-forløb, vil blive fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

Reglerne vil tage udgangspunkt i den enkelte erhvervsuddannelses indhold og struktur og vil især komme til at indeholde:

– krav til, hvilke fag på gymnasialt niveau der skal indgå i forløbet ud over de generelt obligatoriske fag. Det kan i reglerne fastsættes, at bestemte fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra én eller flere bestemte gymnasiale uddannelser. Kravene vil blive fastsat, så rækken af fag på gymnasialt niveau i sammenhæng med de obligatoriske fag fra erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed dels i forhold til elevernes erhvervsuddannelse, dels i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

– krav til uddannelsestiden for de enkelte fag m.v. på gymnasialt niveau og den samlede varighed af uddannelsen. Der er tale om en afkortning ud fra synspunkter om synergi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.

– krav til bestemte fags afslutning, blandt andet under hensyn til gymnasiale eksamensterminer.

Undervisningsministeren vil inddrage det for de pågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalg i forbindelse med udformning af reglerne. Hvis der fastsættes krav til det samlede eux-forløbs nærmere struktur, herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reglerne.

De gældende regler om erhvervsuddannelser giver forholdsvis vide rammer for den enkelte skoles konkrete tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsen, ligesom der er indbygget valgmuligheder for den enkelte elev. Sådan fleksibilitet vil blive opretholdt i de regler, der vil blive fastsat for eux-forløb i forhold til uddannelserne, medmindre afgørende hensyn taler for, at tilrettelæggelsen normeres nærmere af hensyn til samspillet mellem erhvervsuddannelsen og fagene m.v. på gymnasialt niveau. Det kan være tilfældet for et eventuelt krav om, at et fag fra erhvervsuddannelsen, som giver grundlag for afkortning af uddannelsestiden for et gymnasialt fag, skal afvikles på et bestemt tidspunkt i forhold til det gymnasiale fag af hensyn til progressionen i faget.

Udstedelse af regler om eux-forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse vil kun ske, hvis der må antages at ville være en rimelig efterspørgsel efter eux netop i forhold til den pågældende uddannelse. Der er erhvervsuddannelser, der fortrinsvis er praktisk orienterede, og hvor elevgruppen ud fra en generel betragtning ikke kan forventes at have interesse og mulighed for på en fornuftig måde at kombinere erhvervsuddannelsen med undervisning i fag på gymnasialt niveau, som fører frem til generel studiekompetence.

Efter forslaget vil der principielt være tre typer af fag på gymnasialt niveau, der kan indgå i et eux-forløb: Fag, der hentes fra eksisterende gymnasiale uddannelser og dermed efter omstændighederne kan være tonet i en bestemt retning med udgangspunkt i denne uddannelses særlige formål, grundfag fra erhvervsuddannelsen og endelig fag, der udvikles specielt til brug i forløbet (eller eventuelt til brug i eux-forløb i forhold til flere erhvervsuddannelser), jf. § 4, stk. 2. Det skal fremgå af reglerne, hvis der skal gælde særlige krav til, hvilken læreplan et givet fag på gymnasialt niveau i et eux-forløb skal læses efter, jf. herved § 4, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.

Bestemmelsen omhandler efter forslaget de overordnede bestemmelser om en eksamen, som giver ret til eux-bevis.

Det foreslås, at der bliver krav om, at eksamen omfatter seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en større skriftlig opgave samt en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt. Prøvefagene for den enkelte elev fastlægges af Undervisningsministeriet ved udtræk, idet der dog i fag, hvor læreplanen foreskriver, at der både kan afholdes skriftlig og mundtlig prøve, altid aflægges mindst én af disse prøver. I fagene dansk og engelsk vil der således altid skulle aflægges mindst én prøve.

Efter forslaget afholder skolens leder prøverne og udsteder bevis for prøver og eksamen. Det er forudsat, at betingelserne for indstilling til prøve (deltagelse i undervisningen) er opfyldt, og at eux-beviset med hjemmel i § 7, stk. 3, udstedes på en blanket, der er godkendt af ministeren, med angivelse af prøvekarakterer, årskarakterer, en karakter for den større skriftlige opgave og eksamensresultat. Skolens leder udsteder bevis, så snart betingelserne herfor er opfyldt. Lederen udsteder endvidere - som på de gymnasiale uddannelser - prøvebeviser (attestationer) for gennemførte forløb med prøve, der ikke samtidig indgår i en samlet eksamen.

Det er hensigten, at eleverne skal have afsluttende standpunktskarakterer i alle fag på gymnasialt niveau efter samme principper, som gælder i f.eks. htx. Dette vil der blive fastsat nærmere regler om, jf. herved lovforslagets § 7, stk. 3.

Karaktererne vil indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet, afhængigt af det enkelte fags niveau. Fagets »vægt«, udtrykt ved niveauet (C, B eller A), i det samlede forløb vil således afspejle sig i karakterens betydning ved beregningen af eksamensresultatet. Eksamensresultatet beregnes som det vægtede gennemsnit af alle karakterer på eksamensbeviset. Vægtningen vil komme til at foregå, som det fremgår af § 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Dvs. fag på A-niveau tildeles vægten 2, fag på B-niveau tildeles vægten 1,5, fag på C-niveau tildeles vægten 1, den større skriftlige opgave tildeles vægten 1,5, og det skriftlige eksamensprojekt tildeles vægten 1,5. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.

Ved optagelse i videregående uddannelse vil personer med et eux-bevis blive omfattet af tilsvarende bonusordninger som personer med eksamener fra de fire gymnasiale uddannelser.

Eux-beviset er et supplement til uddannelsesbeviset, der udstedes efter lov om erhvervsuddannelser, og derved kan der ikke udstedes et eux-bevis uden samtidig udstedelse af et uddannelsesbevis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.

Efter forslaget gives undervisningsministeren en bemyndigelse til ud over de i § 4, stk. 2, nævnte fag, der udvikles med henblik på eux-forløb, at udvikle fag på A- eller B-niveau, der giver mulighed for trinvis opbygning af studiekompetencegivende niveauer, eller som har en særlig tilknytning til bestemte erhvervsområder.

Sådanne fag skal kunne bruges af elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og i supplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart derefter. Hensigten er blandt andet at kunne tilbyde eleverne trinvis opbygning af B- eller A-niveauer, hvilket kan forudsætte, at der skal udvikles særlige læreplaner på B-niveau. Derudover kan der være behov for at udvikle særlige læreplaner for eksisterende fag, så disse fag får en særlig tilknytning til bestemte brancheområder.

Læreplanerne for sådanne særligt udviklede fag vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I 2009 er der som led i forsøg allerede udviklet dansk på B-niveau og engelsk på B-niveau til brug for erhvervsuddannelserne.

Efter § 24, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan elever i erhvervsuddannelse i den valgfri del af grundforløbet blandt andet tilbydes undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse. Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til lovens § 4, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne om tilrettelæggelsen af grundforløbet fremgår i dag af især § 18 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det fremgår blandt andet heraf, at den valgfri undervisning i grundforløbet højst varer 40 uger.

Ved supplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) forstås den supplering, der består af studieforberedende enkeltfag, som tages i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter. Det følger af § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at skolen skal tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter. Skolerne tilrettelægger undervisningen i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til lovens § 4, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler om de enkelte uddannelser. Efter lovens § 25, stk. 5, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i § 30 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det fremgår af § 30, stk. 1, at »(f)ormålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning«. Det fremgår af stk. 3, at »(p)åbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende«.

Det er hensigten, at bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal ændres således, at der i studierettet påbygning - ud over ovennævnte særligt udviklede enkeltstående fag - også kan indgå fag, der er særligt udviklede til brug for eux-forløb, jf. herved lovforslagets § 4, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.2.2.

Paragraffen omhandler efter forslaget nogle fælles bestemmelser for undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse. Efter forslaget til stk. 1 fastsættes det, at sådan undervisning er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Efter forslaget til stk. 2 skal nærmere angivne bestemmelser - om lærerkvalifikationer, skolens pædagogiske opgaver og ansvar, tilsyn, kvalitetssystem og klage - fra lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen dog gælde tilsvarende for den pågældende undervisning, også selvom der er tale om fag m.v., der ikke er fra én af disse uddannelser. Det drejer sig om de fag, der er nævnt i lovforslagets § 4, stk. 2, (dvs. fag, der er udviklet med det formål at indgå i ét eller flere eux-forløb) og § 6 (dvs. fag på A- og B-niveau, der er udviklet til brug for elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og i supplerende studieforberedende undervisning) samt eventuelle fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser. Dette gælder dog ikke grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der også for så vidt angår disse forhold er omfattet af lovgivningen om erhvervsuddannelser.

Hensigten er at sikre den fornødne klarhed om, hvilket regelsæt der gælder. Ved kommende revisioner af eksisterende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af én af de nævnte bestemmelser, vil det blive skrevet ind i bekendtgørelserne, at reglerne har et udvidet anvendelsesområde.

Hvad angår lærerkvalifikationer, blev der med bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) pr. 1. august 2009 indført nye krav om pædagogikum for undervisere på de gymnasiale uddannelser. I det omfang en person uden det nye pædagogikum fortsat har undervisningskompetence på hhx eller htx efter bekendtgørelsens kapitel 9 om ikrafttrædelse og overgangsregler, vil vedkommende tillige kunne forestå undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse.

Den materielle lovhjemmel for de statslige tilskud til undervisningen er - i overensstemmelse med stk. 1 - lov om erhvervsuddannelser, dvs. p.t. §§ 19-19 d. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3, for en nærmere omtale af tilskuddene.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen for undervisningen, herunder om udstedelse af eux-bevis. I dag gælder bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) for fag fra gymnasiale uddannelser, der tages som led i en erhvervsuddannelse, men der vil være behov for at foretage tilføjelser og justeringer af bekendtgørelsen i konsekvens af lovforslaget, herunder om eux.

Efter forslaget til stk. 4 kan såvel Rådet for de Gymnasiale Uddannelser som Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgive undervisningsministeren om undervisningen.

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) har i dag til formål at give ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen eller anden tilsvarende gymnasial eksamen, mulighed for efterfølgende at erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse ved at tilbyde undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer, der er adgangskrav til videregående uddannelser.

Forslaget tilsigter at give visse personer med afsluttet erhvervsuddannelse adgang til gymnasiale suppleringskurser, for at den enkelte erhvervsuddannede herved kan få mulighed for at opfylde eventuelle specifikke optagelseskrav til videregående uddannelser, hvortil den pågældende erhvervsuddannelse er adgangsgivende.

Det vil gælde personer, som har opnået et eux-bevis efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 1, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau. Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt eventuelle særligt udviklede fag, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og § 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.3.2.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2010.

Skoleåret 2010-11 vil i forhold til eux blive brugt til forsøg og udviklingsarbejde med henblik på fuld implementering fra og med 2011-12. Forslaget til stk. 2 giver mulighed for, at der kan iværksættes forsøg med særlige forløb, hvor Undervisningsministeriet giver eleverne tilsagn om, at de ved afslutning heraf vil kunne få et eux-bevis, selvom der ikke fra starten foreligger den fornødne bekendtgørelsesdækning af forløbet. Udviklingsarbejdet vil blive gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, interesserede skoler, interesserede virksomheder og eventuelt faglige udvalg.

Der stilles forslag om visse ændringer af lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 1 (§ 4, stk. 2)

Forslaget er begrundet i hensynet til brugerne af lov om erhvervsuddannelser. Der indsættes i lov om erhvervsuddannelsers § 4, stk. 2, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler for de enkelte erhvervsuddannelser, en henvisning til den foreslåede § 33 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 2. § 33 a henviser igen til, at undervisningsministeren i medfør af den foreslåede lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. kan fastsætte regler om eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse.

Til nr. 2 (kapitel 4 a)

I sammenhæng med forslaget om en ny lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. foreslås der indsat et nyt kapitel 4 a om eux i lov om erhvervsuddannelser. Kapitlet indeholder efter forslaget to nye bestemmelser, § 33 a og § 33 b.

Ad § 33 a

I det foreslåede stk. 1 gentages formålet med eux, jf. lovforslagets § 1, af hensyn til brugerne af lov om erhvervsuddannelser. Endvidere henvises der i stk. 2 til, at en elev, som efter lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og de i medfør heraf fastsatte regler gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau, ud over ret til eud-bevis efter lov om erhvervsuddannelser har ret til eux-bevis for at have opnået generel studiekompetence. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1., og til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, især til §§ 3-4. Som det fremgår dér, vil reglerne blive nærmere fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

Det foreslåede stk. 3 omhandler udbudsretten i forhold til eux-forløb. Retten til at gennemføre eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse har en skole m.v., hvis denne er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse tilrettelagt på sædvanlige vilkår - dvs. den relevante fællesindgang og hovedforløbet. Udbudsretten forudsætter, at skolen har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger - det gælder især lærerkvalifikationer. Det vil skolen normalt have, hvis den er godkendt til at udbyde én eller flere gymnasiale uddannelser. Den kan dog også skaffe disse forudsætninger eller - eventuelt i en overgangsperiode, mens den opbygger de nødvendige forudsætninger - tilvejebringe disse i kraft af et samarbejde med en anden skole i nærområdet. Undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at udbyde eux-forløb, hvis ministeren i forbindelse med sit tilsyn konstaterer, at skolen ikke besidder de nødvendige forudsætninger herfor eller ikke følger reglerne om forløbet. I så fald sikres elevernes mulighed for at afslutte deres forløb på en anden skole.

Eux-forløbet vil typisk blive gennemført på baggrund af en uddannelsesaftale omfattende den pågældende erhvervsuddannelse samt de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal give eleven generel studiekompetence via eux-beviset, men kan også gennemføres på baggrund af skolepraktik, hvis der findes skolepraktik i uddannelsen. De gældende regler for optagelse i erhvervsuddannelserne i § 5 i lov om erhvervsuddannelser gælder for elever, der ønsker optagelse i et eux-forløb. Efter denne bestemmelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, adgang til en erhvervsuddannelse. Dog henvises der til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., afbureaukratisering mv.).

En elev vil typisk starte på eux-forløbet samtidig med, at eleven starter på en erhvervsuddannelses grundforløb. En elev, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan dog også overgå til et eux-forløb, hvis det på baggrund af en kompetencevurdering af eleven vurderes, at eleven vil kunne gennemføre forløbet. Det er elevens skole, der fortager vurderingen. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Indebærer vurderingen, at eleven kan overgå til et eux-forløb, skal der ske en revision af uddannelsesplanen i overensstemmelse hermed. Skolen sørger for at dække et eventuelt supplerende behov for undervisning.

I det foreslåede stk. 4 henvises der til, at der for prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og klage herover fastsættes regler i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. herved lovforslagets § 7, stk. 3. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen er dog omfattet af de almindelige regler om erhvervsuddannelser.

Ad § 33 b

Med den foreslåede § 33 b optages i lov om erhvervsuddannelser en tilsvarende bestemmelse som lovforslagets § 8. Det er hensynet til den samlede personkreds, for hvem den udvidede adgang til gymnasial supplering kan være relevant, - dvs. dels personer med et eux-bevis, dels andre erhvervsuddannede, der har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau - der begrunder, at en sådan bestemmelse fremgår af begge love.

Til nr. 3 (§ 61, stk. 5)

Bestemmelserne om elevens retsstilling, som fremgår af kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser, finder anvendelse for uddannelsesaftaler, hvori der indgår aftale om gennemførelse af et eux-forløb, jf. herved også lovforslagets § 7, stk. 1. Herved gælder samme regler for blandt andet opsigelse, lønforhold, forlængelse og afkortning af uddannelsestiden.

Viser det sig, at eleven i et eux-forløb ikke kan gennemføre de elementer, der giver eleven generel studiekompetence, herunder afsluttende prøve og eksamen for disse elementer, kan arbejdsgiveren ikke begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen i medfør af § 61, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser under henvisning til denne omstændighed, jf. herved forslaget til § 10, nr. 3. Det samme gælder opgivelse af at gennemføre anden studieforberedende undervisning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6. Arbejdsgiver og elev må herefter efter behov indgå en tillægsaftale til uddannelsesaftalen, der tager højde for en eventuel afkortet uddannelsestid.

Der stilles forslag om en præcisering af en bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion yder Arbejdsgivernes Elevrefusion refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, 1. pkt., afholder staten »en del af de udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser«.

Med forslaget præciseres det, at denne bestemmelse også omfatter studieforberedende undervisning i eux-forløb.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.