LBK nr 537 af 02/05/2022
Børne- og Undervisningsministeriet
EUX-loven § 3a
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne og lærlingene et bevis for eux 1. del, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og der i den forbindelse er opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.
Forarbejder til EUX-loven § 3a
RetsinformationBestemmelsen giver efter forslaget en overordnet beskrivelse af, hvad et eux-forløb skal omfatte for, at det kan give ret til et eux-bevis, nærmere bestemt, hvilke fag m.v. på gymnasialt niveau der skal indgå i det samlede forløb. (Termen »m.v.« refererer til de uddannelseselementer, der er nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 3-4.) De nærmere krav til udformningen af forløbene vil blive fastsat i reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse, udstedt i medfør af lovforslagets § 4.
Beskrivelsen i det foreslåede stk. 1 tager udgangspunkt i, at undervisningen, hvad angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skal svare til en højere forberedelseseksamen (hf). Der stilles for det første krav om, at forløbet altid skal omfatte fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag på C-niveau, jf. nr. 1. Dette er begrundet i, at netop disse fire fag er obligatoriske i alle de gymnasiale uddannelser.
Derudover skal forløbet omfatte yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, jf. nr. 2. Løft af et af de fire generelt obligatoriske fag til et højere niveau svarer i den forbindelse til et fag. Ud over de i nr. 1 nævnte fag skal forløbet omfatte mindst to fag på mindst B-niveau. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen vil - afhængig af de nærmere regler, der vil blive udstedt om forløbene - kunne tælle med på linje med fag på C-niveau fra de gymnasiale uddannelser. Forslaget indeholder krav om, at mindst ét af fagene på gymnasialt niveau i eux-forløbet vælges af eleven selv (valgfag). Også her svarer løft af et fag til et højere niveau til et fag.
Efter nr. 3 og 4 bliver der endvidere krav om, at forløbet omfatter såvel en større skriftlig opgave som et skriftligt eksamensprojekt, som eventuelt kan tilrettelægges sammen med elevens svendeprøve eller anden afsluttende erhvervsuddannelsesprøve. Den større skriftlige opgave vil følge de samme principper som i hf-uddannelsen. Det indebærer blandt andet, at opgaven er individuel og skal besvares inden for ét, to eller tre fag efter elevens eget valg. Opgaven stilles af læreren, og opgavebesvarelsen skal udarbejdes af eleven inden for en uge under vejledning. Også eksamensprojektet kendes fra hf-uddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, at såvel det erhvervsrettede som det studierettede formål med eux-forløbet tilgodeses i eksamensprojektet, hvorfor der bliver krav om, at projektet udarbejdes i to eller tre fag efter elevens eget valg, hvori indgår mindst ét fag på B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsens fagrække.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at den samlede uddannelsestid for de elementer i forløbet, der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Med de gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 745 af 11. juli 2008 om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen), er uddannelsestiden for et toårigt hf-forløb på 1625-1800 timer, hvilket indebærer, at de pågældende fag m.v. i et eux-forløb skal omfatte mindst 1625 timer og højst 1800 timer á 60 minutter, jf. dog nedenfor ad stk. 4, hvoraf det fremgår, at de 1625-1800 timer har karakter af et beregningsmæssigt udgangspunkt, forinden der foretages afkortning.
I stk. 3 opstilles et generelt krav til udformningen af forløbene, som vil blive udmøntet i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse. Et eux-forløb med udgangspunkt i den konkrete erhvervsuddannelse, der er tale om, skal således udformes således, at de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning fra erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Det ligger blandt andet heri, at når en given erhvervsuddannelse skal sammentænkes med supplerende fag m.v. på gymnasialt niveau til et samlet forløb, tages der udgangspunkt i erhvervsuddannelsens karakteristika. Det vil i den forbindelse f.eks. have betydning, om der er tale om en teknisk erhvervsuddannelse, en merkantil erhvervsuddannelse eller en social- og sundhedsuddannelse, idet disse uddannelser varierer en del fra hinanden, hvad angår fagudbud, forhold mellem teoretiske og praktiske elementer, forholdet mellem grundforløb og hovedforløb m.v. Derfor kan der også være forskel på, hvordan den gymnasiale undervisning mest hensigtsmæssigt indpasses i den enkelte erhvervsuddannelse. For en teknisk erhvervsuddannelse vil det f.eks. være naturligt at stille krav om, at der i et eux-forløb indgår naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau for at udnytte sammenhængen til erhvervsuddannelsesfagene. Fastsættelsen af de konkrete krav til eux-forløbet vil endvidere fokusere på, at forløbet skal tilgodese det formål, at eleven opnår generel studiekompetence. For hvert af de eux-forløb, der bliver udviklet, vil det blive præciseret på bekendtgørelsesniveau, hvilke fag og niveauer der skal indgå i forløbet ud over de generelt obligatoriske fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. I udformningen af de specifikke krav til forløbene vil Undervisningsministeriet sikre, at der altid forekommer undervisning på gymnasialt niveau i forbindelse med såvel grundforløbet som hovedforløbet på erhvervsuddannelsen, blandt andet for at sikre, at den elev, der er motiveret for sådan undervisning, løbende bliver fagligt udfordret.
Den samlede uddannelsestid for et toårigt hf-forløb er som nævnt på 1625-1800 timer, og da intentionen er at etablere en adgangsgivende eksamen, der hvad angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skal svare til en højere forberedelseseksamen, vil dette tal blive brugt som et beregningsmæssigt udgangspunkt, når reglerne om de konkrete forløb skal udarbejdes. Stk. 4 giver mulighed for, at uddannelsestiden kan afkortes på baggrund af de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække. Begrundelsen for afkortning af uddannelsestiden for de gymnasiale fag m.v. vil være den synergi, der kan opnås mellem undervisning i visse erhvervsuddannelsesfag og bestemte fag m.v. på gymnasialt niveau. Eksempelvis kan undervisningen i et givet erhvervsuddannelsesfag, der sigter mod anvendelsesorienterede erhvervsrettede kompetencer, tænkes samtidig at tilgodese nogle af de samme mål som undervisningen i fysik på et gymnasialt niveau, hvorfor der kan ske afkortning i sidstnævnte ud fra synspunkter om synergi. Det er også en mulighed, at erhvervsuddannelsens praktikperioder kan afkortes med den begrundelse, at den stærke og motiverede elevgruppe, som følger eux-forløb, ud fra en generel betragtning må påregnes at kunne nå de uddannelsesmæssige mål med praktikken hurtigere. I henhold til reglerne på erhvervsuddannelsesområdet vil afkortning af praktikperioderne altid forudsætte det faglige udvalgs godkendelse. Efter afkortning vil den samlede varighed af eux-forløbet typisk være mellem fire og fem år.
Afkortning sker i forbindelse med udmøntningen i reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 4. Afkortningen vil ske med udgangspunkt i de timetal, som de pågældende fag m.v. på tilsvarende niveau har i de gymnasiale uddannelser. Med den gældende lovgivning er der tale om følgende timetal: dansk A = 240 timer; engelsk B = 210 timer; matematik C = 125 timer; andre C-niveauer, herunder samfundsfag C = 75 timer; større skriftlig opgave = 25 timer; eksamensprojekt = 25 timer; løft fra C- til B-niveau = 125 timer; løft fra B- til A-niveau= 125 timer. Når de faste elementer af et eux-forløb, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-4, tælles sammen uden at tage højde for afkortning, giver det i alt 700 timer, hvilket betyder, at de resterende elementer, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, - igen før afkortning - skal dække mindst 925 timer, hvilket vil være tilfældet for eksempelvis to yderligere fag på B-niveau (i alt 400 timer) og syv fag på C-niveau (i alt 525 timer).
Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der måtte indgå i eux-forløbet, indgår beregningsmæssigt med 75 timer.
Om udbudsret til eux-forløb henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.2.