Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Bestemmelsens stk. 1 angiver lovens formål.

Formålet med loven er at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende ved bestemte idrætsbegivenheder – herunder at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind over for uroligheder i forbindelse med afvikling af bestemte idrætsbegivenheder.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke idrætsbegivenheder der er omfattet af loven.

Det er i første omgang hensigten, at loven alene skal finde anvendelse ved fodboldlandskampe samt alle fodboldkampe med deltagelse af hold fra superligaen, 1. og 2. division – herunder træningskampe med deltagelse af sådanne hold – samt internationale kampe i UEFA-regi, som afvikles i Danmark.

Skulle der i fremtiden opstå lignende problemer i andre fodboldrækker eller inden for andre idrætsgrene, vil lovens anvendelsesområde kunne udvides til andre idrætsbegivenheder.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

I bestemmelsens stk. 1 fastlægges de betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan meddeles en generel karantæne.

Efter stk. 1, nr. 1, er det for det første en betingelse, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en idrætsbegivenhed omfattet af loven, jf. § 1, stk. 2, har begået en overtrædelse af

– straffelovens § 119, stk. 1 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste mv.),

– straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste mv.),

– straffelovens § 134 a (deltagelse i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted),

– straffelovens § 266 (trusler),

– straffelovens § 266 b (racisme),

– straffelovens § 291 (hærværk),

– overtrædelse omfattet af straffelovens kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme, herunder vold),

– lovgivningen om euforiserende stoffer,

– lovgivningen om våben- og eksplosivstoffer,

– lovgivningen om fyrværkeri, eller

– ordensbekendtgørelsens § 3 (slagsmål mv.).

Der stilles ikke krav om, at det strafbare forhold er fastslået ved dom, og generel karantæne kan således meddeles, når den pågældende er sigtet for en strafbar handling i forbindelse med sin deltagelse som tilskuer ved en bestemt idrætsbegivenhed, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at den pågældende har begået forholdet.

Efter stk. 1, nr. 2, er det for det andet en betingelse, at der er grund til at antage, at personen ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte – dvs. i forbindelse med idrætsbegivenheder omfattet af karantænen.

Endelig er det en betingelse for meddelelse af generel karantæne, at det må anses for nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden ved idrætsbegivenheder omfattet af loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved bestemte idrætsbegivenheder og inden for et område på indtil 500 meter fra det sted – det være sig inden- eller udendørs – hvor idrætsbegivenheden afholdes. De 500 meter regnes fra stadionområdet (dvs. stadions perimeter). Hvis der ikke forefindes et egentligt stadion, regnes de 500 meter fra det areal, hvor selve idrætsbegivenheden afvikles.

Ved ophold forstås, at en person står stille eller bevæger sig omkring i det omfattede område.

Det bemærkes, at hvis en person, som er blevet meddelt en karantæne, bor inden for 500 meter fra et fodboldstadion, vil vedkommende naturligvis kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud i sit lokalområde – også mens der er kampe på stadionet. Personen vil dog ikke kunne færdes på en sådan måde, at den pågældende kan siges at opholde sig ved selve idrætsbegivenheden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Forbuddet vil alene gælde, mens idrætsbegivenheden afholdes, samt i en periode fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden. Selv om en person er meddelt en generel karantæne, kan vedkommende således frit opholde sig på og ved stadioner på andre tidspunkter.

I stk. 3 foreslås det, at generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år. Karantæneperioden løber fra den dag, hvor karantænen meddeles den pågældende.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.5. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 4 præciseres det, at en generel karantæne bortfalder, hvis straffesagen afgøres endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet hurtigst muligt meddeler den pågældende, at karantænen er bortfaldet.

Det foreslås i stk. 1, at generel karantæne meddeles af politiet. Politiets afgørelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. stk. 2.

Med stk. 2 indføres en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse, således at den person, som karantænen vedrører, kan forlange, at afgørelsen indbringes for domstolene af vedkommende politidirektør. Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.

For så vidt angår sagsomkostninger finder retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger i straffesager anvendelse.

Anmodning om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om karantæne er meddelt den pågældende, jf. stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at sager om meddelelse af generel karantæne indbringes for retten af politidirektøren efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.

Efter stk. 5 træffes rettens afgørelse ved kendelse, der kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Går afgørelsen ud på, at karantænen godkendes, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt.

Endelig foreslås det i stk. 6, at retsplejelovens § 1018 h finder anvendelse på erstatningskrav i anledning af uberettiget karantæne.

Dette indebærer for det første, at den lette adgang til at få kravet prøvet i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a finder tilsvarende anvendelse. Endvidere indebærer bestemmelsen, at erstatning for uberettiget meddelelse af karantæne sker på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, hvilket navnlig indebærer, at erstatning forudsætter, at politiet har handlet culpøst.

Det foreslås i stk. 1, at kontrollører ved idrætsbegivenheder omfattet af loven skal være autoriserede. Autorisation meddeles efter ansøgning af politiet i den politikreds, hvor den pågældende bor, og gælder for hele landet.

Ved kontrollører forstås efter stk. 5 personer, der fører kontrol med tilskuere, herunder adgangskontrol, ved bestemte idrætsbegivenheder. Personer, der alene beskæftiger sig med f.eks. salg eller anvisning af pladser på stadion, vil således ikke blive omfattet af ordningen.

I stk. 2 fastsættes betingelserne for meddelelse af autorisation til en kontrollør.

Personen skal være fyldt 18 år. Personen må endvidere ikke være dømt for et strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Om et strafbart forhold medfører en sådan fare, må bero på en konkret vurdering af forholdets alder og karakter samt den pågældendes personlige forhold.

Personen må endvidere ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Dette må ligeledes bero på en konkret vurdering af adfærden og den pågældendes personlige forhold.

Personen skal desuden opfylde nærmere krav til uddannelse, som fastsættes af justitsministeren. Det foreslås således, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om kravene til uddannelsen af kontrollører, jf. stk. 6. Der vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat regler om, hvilke former for uddannelse der opfylder kravet i stk. 2, nr. 2. Der vil ligeledes blive fastsat regler med krav til autoriserede kontrollørers legitimation, jf. stk. 6.

Efter stk. 3 kan en autorisation begrænses og betinges. En autorisation vil f.eks. efter en konkret vurdering kunne begrænses til kun at gælde visse kampe, visse dele af landet eller en vis periode. En betingelse eller begrænsning skal være motiveret af de hensyn, som skal varetages med loven.

Efter stk. 4 kan politiet dispensere helt eller delvist fra kravet om uddannelse i stk. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer. Som eksempel kan nævnes, at tidligere polititjenestemænd som udgangspunkt vil have tilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer til at kunne fungere som kontrollører uden den forudgående ekstra uddannelse.

Endvidere vil der kunne dispenseres fra dele af uddannelsen f.eks. for personer, som i henhold til vagtvirksomhedsloven er autoriserede til at drive vagtvirksomhed, en vagtvirksomheds godkendte personale eller personer, der er autoriserede som dørmænd.

Det foreslås i stk. 1, at der skabes adgang til at tilbagekalde en autorisation som kontrollør for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.

En autorisation kan tilbagekaldes, hvis kontrolløren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for autorisationen eller bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven, eller der i øvrigt er særlig grund til at antage, at kontrolløren ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Afgørelsen om tilbagekaldelse træffes af den politimyndighed, der har meddelt autorisationen.

Det foreslås i stk. 1, at politiet får adgang til at videregive oplysninger om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne efter § 2 til autoriserede kontrollører, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner. Det forudsættes i den forbindelse, at beslutningen om videregivelse træffes på chargeret niveau.

Ud over oplysningen om, at den pågældende er meddelt generel karantæne, vil der som udgangspunkt blive tale om videregivelse af oplysninger om den pågældendes navn og eventuelle særlige kendetegn samt et foto af vedkommende.

De oplysninger, som politiet typisk vil være i besiddelse af, vil hovedsageligt være oplysninger, der findes i de eksisterende registre mv. i politiets regi, herunder navnlig Kriminalregisteret og politiets sagsstyringssystem, POLSAS. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der forventes etableret en national database, der skal danne grundlag for systematisk indsamling, bearbejdning og analyse af trusler mod den offentlige orden og sikkerhed bl.a. i forbindelse med større offentlige arrangementer. En sådan database vil fuldt ud være underlagt persondatalovens regler, herunder om anmeldelse til Datatilsynet. Rigspolitiet vil være dataansvarlig for en sådan database.

Politiets praktiske videregivelse af oplysninger til autoriserede kontrollører vil foregå i forbindelse med hver enkelt kamp, hvor politiet alene vil videregive oplysninger om navn, foto og eventuelle særlige kendetegn for de personer, som er meddelt karantæne, og som konkret vurderes at være relevante i forhold til kampen. De autoriserede kontrollører får således ikke direkte adgang til politiets systemer eller til nærmere oplysninger om de strafbare forhold, der ligger til grund for generelle karantæner.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at de autoriserede kontrollører, der modtager oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder strafbare forhold, pålægges tavshedspligt. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant tavshedspålæg, således at det vil være strafbart for kontrollørerne uberettiget at videregive oplysningerne til andre.

Der foreslås endelig i stk. 4 en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om politiets videregivelse af oplysninger i medfør af stk. 1 samt om autoriserede kontrollørers behandling af disse oplysninger, herunder om opbevaring og returnering af oplysningerne til politiet.

Det forudsættes i den forbindelse, at der vil blive fastsat detaljerede regler om den praktiske fremgangsmåde samt sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med videregivelse af oplysninger til autoriserede kontrollører.

Der vil således bl.a. blive fastsat regler om, at politiet – når det i forbindelse med konkrete fodboldkampe findes nødvendigt – kan udlevere nummererede fortegnelser over de relevante personer til de autoriserede kontrollører. De nummererede fortegnelser vil indeholde navn og foto samt oplysning om eventuelle særlige kendetegn.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at samtlige eksemplarer af de nummererede fortegnelser skal afleveres til politiet umiddelbart efter, at fodboldkampen er afsluttet.

Der vil i øvrigt blive fastsat krav til den enkelte kontrollørs praktiske opbevaring og håndtering af de nummererede fortegnelser. Kontrollørerne vil i den forbindelse blive pålagt pligt til at sikre, at der ikke opstår risiko for, at uvedkommende personer får adgang til oplysningerne.

Efter bestemmelsens stk. 1 kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes bestemte idrætsbegivenheder, hvis indretningen af stedet indebærer en særlig risiko for, at der opstår uroligheder forårsaget af tilskuerne eller andre.

For at der kan meddeles et påbud efter bestemmelsen, skal der foreligge en særlig risiko for, at der opstår uroligheder – f.eks. voldsepisoder eller hærværk – forårsaget af tilskuere eller andre.

Den særlige risiko kan f.eks. have vist sig ved tidligere uroligheder eller optræk hertil.

Der skal således efter en konkret vurdering være en grund til at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger, der kan forebygge vold, hærværk og andre uroligheder mellem tilskuerne eller sikre en hurtig indgriben ved optræk til uroligheder.

Det vil desuden være et krav, at der foreligger konkrete forhold, som ikke kan anses for tilfredsstillende i sikkerhedsmæssig henseende, og som kan forbedres.

Der vil bl.a. kunne tænkes påbud om sikring af, at forskellige tilskuergrupper kan adskilles f.eks. ved etablering af flere indgange og adgangsveje til tilskuerpladserne eller ved opdeling af tilskuerpladserne. Der vil også kunne være tale om påbud om at fjerne løse sten og lignende, der kan anvendes som kasteskyts.

Det forudsættes, at politiet i videst muligt omfang drøfter de sikkerhedsmæssige forhold med indehaveren, klubben, arrangøren eller ejeren af stadion mv., inden der tages stilling til den konkrete udformning af et konkret påbud.

Politiet kan i påbuddet fastsætte en frist for, hvornår den sikkerhedsmæssige indretning skal være gennemført.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan politiet – hvis et påbud ikke efterkommes inden for den fastsatte frist – meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegivenheder på stedet, indtil den påbudte sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, at afviklingsstedet er godkendt af politiet. Politiet vil i forbindelse med en godkendelse kunne stille vilkår om stedets indretning og udstyr.

Det foreslås endvidere, at der i den forbindelse kan fastsættes regler om politiets godkendelse af sådanne steder og om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og andre tilstedeværende.

Det forudsættes, at spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse som udgangspunkt løses frivilligt af arrangørerne af idrætsbegivenhederne i samråd med politiet via regulering i interne regelsæt. Det er således alene hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen, hvis det ikke skulle vise sig muligt at nå frem til en tilfredsstillende frivillig løsning.

Det foreslås i stk. 1, at den, der overtræder en karantæne meddelt efter § 2, straffes med bøde.

Efter bestemmelsen straffes med bøde endvidere den, der beskæftiger kontrollører, som ikke er autoriserede i medfør af § 4.

Endelig straffes den, der overtræder forbud meddelt efter § 7, ligeledes med bøde.

Det foreslås i stk. 2, at straffen under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde skal kunne stige til fængsel indtil 4 måneder.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at forsøg kun straffes, når der for den pågældende lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

Det foreslås derfor i stk. 3, at forsøg på at overtræde en karantæne meddelt efter § 2 skal være strafbart. Med denne bestemmelse får politiet mulighed for at gribe ind på det tidligst mulige tidspunkt og behøver således ikke vente på, at en person, som er meddelt generel karantæne, indfinder sig inden for 500 meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes.

Efter omstændighederne vil dette f.eks. kunne komme på tale, hvis en person, der har karantæne, pågribes på vej til en fodboldkamp, der er omfattet af karantænen, med en billet til den pågældende kamp i sin besiddelse.

Efter stk. 4 kan det i regler udstedt i medfør af loven fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes med bøde eller fængsel.

I stk. 5 fastsættes det, at selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens kapitel 5 kan pålægges bødestraf ved overtrædelse af lovens bestemmelser. Det vil særligt kunne være relevant i forhold til selskaber mv., som beskæftiger kontrollører, der ikke er autoriseret efter § 4, samt ved overtrædelser af forbud efter § 7, stk. 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008, således at uddannelses- og autorisationsordningen for kontrollører kan bringes på plads, inden ordningen træder i kraft.

For at blive autoriseret som kontrollør er det efter § 4 et krav, at man opfylder de krav til uddannelse, som justitsministeren fastsætter. Det må påregnes, at det vil vare en periode, før alle kontrollører har kunnet gennemføre uddannelsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt med en overgangsperiode, således at kontrollørerne efter omstændighederne kan fungere, selvom de ikke har gennemført uddannelsen.

Det foreslås derfor, at politiet indtil den 1. juli 2009 kan meddele dispensation fra kravet om uddannelse i § 4, stk. 2, nr. 2. Det forudsættes, at der alene meddeles dispensation til personer, som på grund af manglende kapacitet på uddannelserne eller lignende omstændigheder endnu ikke har haft mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Det skal understreges, at det ikke er hensigten med den foreslåede dispensationshjemmel, at dispensation skal være udgangspunktet frem til den 1. juli 2009.

Det er naturligvis hensigten, at uddannelses- og autorisationsordningen skal være på plads inden lovens ikrafttræden, men erfaringer fra andre lovgivningsområder tilsiger, at der kan være behov for at dispensere fra et uddannelseskrav i en kortere overgangsperiode, hvis f.eks. en kontrollør af kapacitetsmæssige grunde ikke kan nå at gennemføre uddannelsen.

Ved meddelelse af dispensation fastsættes en frist for gennemførelse af uddannelsen i lyset af det konkrete behov. Det er således ikke tanken, at der automatisk meddeles dispensation frem til den 1. juli 2009.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesområde.