Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder)

Til nr. 1

Politiet kan i medfør af § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder meddele en person generel karantæne, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden. For at kunne meddele generel karantæne i medfør af § 2, stk. 1, skal to betingelser være opfyldt. Der skal foreligge en begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed har begået en af de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede lovovertrædelser. Derudover er det en betingelse, at der består en gentagelsesrisiko, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at der kan meddeles en generel karantæne, uden at betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det. Undtagelsen i § 2, stk. 2, omfatter alene de i § 2, stk. 2, opregnede lovovertrædelser.

Det foreslås at udvide lovens § 2, stk. 2, således at mistanke om overtrædelser af straffelovens § 134 b, stk. 1, (maskeringsforbuddet) tilføjes de situationer, hvor kravet om gentagelsesrisiko ikke gælder.

Udvidelsen skal gælde, når en person er maskeret, og ikke hvis det f.eks. opdages, at en person har huer eller lignende i sin taske ved indgangen til fodboldstadion. Undtagelsen omfatter således ikke forsøg på overtrædelse af maskeringsforbuddet.

Hvis der opdages huer eller lignende, der må antages at være medbragt med henblik på maskering, vil der på baggrund af en konkret vurdering kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 134 b, stk. 2, ligesom den pågældende – ligeledes efter en konkret vurdering – vil kunne nægtes adgang til stadion i medfør af politiloven.

Det er en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter lovens § 2, stk. 2, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelseskravet ikke skal gælde.

Maskering i forbindelse med fodbold (f.eks. i et optog på vej til stadion eller på selve stadion) vil som udgangspunkt være en så klar indikation af, at der er optræk til uroligheder, at en overtrædelse af maskeringsforbuddet i en sådan sammenhæng kan have en sådan grovhed, at gentagelseskravet ikke skal gælde.

Endelig er det en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter lovens § 2, stk. 2, at hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nødvendigt, jf. herved lovens § 2, stk. 1. Således vil politiet fortsat skulle foretage en individuel, konkret vurdering af, om hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nødvendigt at meddele en generel karantæne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at en generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum indtil 2 år.

Det foreslås, at karantæneperioden forlænges til indtil 4 år i alvorligere tilfælde. Udgangspunktet på 2 år fastholdes i øvrige tilfælde.

Der vil f.eks. kunne meddeles generel karantæne for en periode på indtil 4 år i situationer, hvor politiet vurderer, at der er behov for en længere karantæneperiode, eksempelvis pga. grovheden ved overtrædelsen eller anvendelsen af våben.

Hvis politiet meddeler en generel karantæne efter den foreslåede bestemmelse, således at karantæneperioden meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 4 år, vil det fortsat være muligt at forlænge karantænens varighed med op til 6 måneder efter lovens § 2 a, stk. 1.

Karantæneperioden løber fra den dag, hvor karantænen meddeles den pågældende.

Politiet skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at udstrække forbuddet til at gælde i 4 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Der foreslås indsat en ny overskrift til kapitel 5, som hedder »Kapitel 5 Sikkerhedsmæssig indretning og afvikling af bestemte idrætsbegivenheder «, og samtidig foreslås overskriften til kapitel 5 a ophævet. Med denne ændring er der ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes (§§ 7-8 b) materielle indhold.

Til nr. 5

Gældende ret giver politiet mulighed for at udstede påbud i forskellige situationer, jf. lovens §§ 7, 8 a og 8 b. Gældende ret indeholder imidlertid ikke mulighed for, at politiet kan pålægge arrangørerne at udarbejde en særskilt beredskabsplan for indretningen af stadionet og afviklingen af idrætsbegivenheden, som skal godkendes af politiet. Desuden er de gældende bestemmelser (lovens §§ 7, 8 a og 8 b) beregnet til situationer, hvor politiet og den ansvarlige arrangør mv. ikke har kunnet opnå enighed under en forudgående dialog.

Det foreslås i en ny § 8 c, stk. 1 , at politiet kan meddele påbud om, at der skal udarbejdes en særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stedet, hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sikkerhedsmæssige afvikling af idrætsbegivenheden, hvis der foreligger en forhøjet risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Det foreslås endvidere, at beredskabsplanen skal godkendes af politiet, der tillige kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbuddet.

Der vil alene kunne stilles krav om udarbejdelse af en særskilt beredsskabsplan, når politiet vurderer, at der er tale om en idrætsbegivenhed, hvor der er en forhøjet risiko for uroligheder, f.eks. på grund af tidligere erfaringer eller konkrete efterretninger.

Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de ansvarlige arrangører skal udarbejde beredskabsplaner for alle idrætsbegivenheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Fodboldklubberne har i dag generelle beredskabsplaner for deres stadioner, som både er et myndighedskrav og et licenskrav for at spille i Superligaen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet i visse tilfælde kan kræve en særskilt beredskabsplan.

Det vil være den enkelte politikreds, der vurderer, om der er tale om en forhøjet risiko ved en bestemt idrætsbegivenhed, og om der således skal udarbejdes en særskilt beredskabsplan. En sådan beslutning skal træffes i så god tid, at arrangøren har mulighed for at udarbejde den særskilte beredskabsplan og få den godkendt af politiet.

Rigspolitiet udarbejder i samarbejde med Divisionsforeningen og eventuelt andre relevante parter et ensartet koncept til brug for klubbernes særskilte beredskabsplaner, som skal bruges på tværs af fodboldklubber og politikredse.

Det foreslås endvidere, jf. § 8 c, stk. 2 , at politiet – hvis et påbud om at udarbejde en særskilt beredskabsplan ikke efterkommes eller ikke godkendes af politiet inden for den fastsatte frist – kan meddele forbud mod, at der afholdes bestemte idrætsbegivenheder på stedet, indtil den påbudte særskilte beredskabsplan er godkendt af politiet.

Politiets meddelelse af påbud efter den foreslåede § 8 c, stk. 1, og forbud efter den foreslåede § 8 c, stk. 2, vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Rigspolitiets afgørelser vil ikke kunne påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter lovens § 9, stk. 1, nr. 1, straffes den, der overtræder en karantæne meddelt efter § 2, med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens § 9, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte ”generel” i § 9, stk. 1, nr. 1 . Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Med ændringen er det forudsat, at strafniveauet fastlægges således, at førstegangsovertrædelser medfører en bøde på 5.000 kr., og at andengangsovertrædelser som udgangspunkt medfører 10 dages ubetinget fængsel.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det foreslås, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, (som bliver § 8 c) tilføjes til de overtrædelser, som efter lovens § 9 kan straffes med bøde. Herefter vil den, der overtræder et forbud meddelt efter §§ 7 eller 8 c, straffes med bøde.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 2 , at de foreslåede regler i § 1, nr. 1, 2 og 6, alene vil finde anvendelse for generelle karantæner meddelt efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det følger af § 12 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås derfor i § 3 , at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.