Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooliganisme)

§ 1

Til nr. 1

Politiet kan i medfør af § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder meddele en person generel karantæne, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden. For at kunne meddele generel karantæne i medfør af § 2, stk. 1, skal to betingelser være opfyldt. Der skal foreligge en begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed har begået en af de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede lovovertrædelser. Derudover er det en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Det er således en betingelse, at der for så vidt angår de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede lovovertrædelser består en gentagelsesrisiko.

Det foreslås at tilføje straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri), lov om knive og blankvåben m.v. samt restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige orden) i § 2, stk. 1, nr. 1 .

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, nr. 1, indebærer, at der som noget nyt vil kunne meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har begået overtrædelse af straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288 (røveri), lov om knive og blankvåben m.v. eller restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige orden), i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed.

For så vidt angår restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige orden) vil en begrundet mistanke ikke i sig selv kunne danne grundlag for en generel karantæne, idet betingelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, om, at politiet skal kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder, også skal være opfyldt.

I forhold til straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a (deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288 (røveri) og lov om knive og blankvåben m.v. vil politiet som udgangspunkt også skulle pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed, idet det dog bemærkes, at bestemmelserne tillige foreslås indsat i stk. 2, således at der – hvis forholdets grovhed tilsiger det – vil kunne meddeles generel karantæne uanset gentagelsesrisiko, jf. også bemærkningerne til nr. 2.

Endelig er det og vil fortsat være en forudsætning for meddelelse af generel karantæne, at opretholdelse af ro og orden gør det nødvendigt, jf. lovens § 2, stk. 1. Politiet vil således skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det af hensyn til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en generel karantæne, jf. § 2, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Politiet kan i medfør af § 2, stk. 2, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder meddele en person generel karantæne, uden at betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det. Undtagelsen i § 2, stk. 2, omfatter alene de lovovertrædelser, der er opregnet i stk. 2, herunder vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v., maskeringsforbuddet og hærværk.

Bestemmelsen fraviger således udgangspunktet i lovens § 2, stk. 1, om, at det er en betingelse for meddelelse af generel karantæne, at der foreligger en gentagelsesrisiko i det konkrete tilfælde.

Det foreslås i § 2, stk. 2 , at tilføje straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a (deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri) samt lov om knive og blankvåben m.v.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, indebærer, at politiet i tilfælde, hvor den begrundede mistanke vedrører straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a (deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288 (røveri) eller lov om knive og blankvåben m.v., vil kunne meddele generel karantæne, selvom betingelsen om gentagelsesrisiko i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Efter den foreslåede ændring vil der således ikke blive stillet krav om, at politiet skal kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder.

Det vil dog være en forudsætning, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelseskravet ikke vil skulle gælde. Betingelsen vil i almindelighed være opfyldt, når der er tale om begrundet mistanke om fremkaldelse af opløb og slagsmål på vej til og fra stadion samt inde på stadion, hvor trygheden for almindelige tilskuere vil være særligt udsat. Derudover vil betingelsen i almindelighed være opfyldt, hvis en person kaster fyrværkeri, sten eller lignende mod politiet eller kontrollører.

Betingelsen vil i almindelighed også være opfyldt i de tilfælde, hvor hooligans i tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed mødes med det formål at indlede slagsmål, eller f.eks. i de tilfælde, hvor en person ved trusler om vold eller fysisk vold fratager andre fans deres beklædningsgenstande. Derudover vil grovhedskriteriet typisk være opfyldt ved overtrædelse af lov om knive og blankvåben m.v.

Kravet om forholdets grovhed vil derimod som udgangspunkt ikke være opfyldt i det tilfælde, hvor den pågældende alene har haft en perifer rolle i lovovertrædelsen.

Politiet vil endvidere skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det af hensyn til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en generel karantæne, jf. § 2, stk. 1.

Det må dog antages, at dette krav – som følge af forholdets grovhed – i almindelighed vil være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at politiet til autoriserede kontrollører kan videregive oplysninger om, hvilke personer der af politiet er meddelt en generel karantæne efter lovens § 2, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner.

Det foreslås at tilføje et nyt stk. 2 i lovens § 6, hvorefter politiet får mulighed for at videregive oplysninger om navn, adresse og fødselsdato med henblik på identifikation, til autoriserede kontrollører, hvis videregivelsen vil være nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.

Bestemmelsen indebærer, at idrætsklubbers autoriserede kontrollører – i det nødvendige omfang – vil kunne modtage oplysninger fra politiet, med henblik på at identificere en person, som har overtrådt klubbens interne ordensreglement.

Det vil være en betingelse for politiets videregivelse af oplysninger til de autoriserede kontrollører, at videregivelsen sker med henblik på at tildele eller håndhæve private karantæner. Bestemmelsen vil navnlig forudsættes anvendt i den situation, hvor en autoriseret kontrollør har konstateret, at en uidentificeret person har overtrådt en eller flere bestemmelser i idrætsklubbens interne ordensreglement, og at denne overtrædelse giver anledning til karantæne. Politiet vil normalt kunne gå ud fra, at en anmodning er velbegrundet fra den autoriserede kontrollørs side, og at videregivelsen dermed er nødvendig og relevant.

Bestemmelsen vil endvidere kunne bruges med henblik på at håndhæve private karantæner. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en autoriseret kontrollør f.eks. i forbindelse med en kamp har en konkret mistanke om, at den pågældende har en privat karantæne, men hvor den pågældende ikke ønsker at oplyse sit navn til den autoriserede kontrollør, og den pågældende ikke på anden måde kan identificeres.

Videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen vil skulle ske til en autoriseret kontrollør. Det vil navnlig være relevant i det tilfælde, hvor en tilskuer umiddelbart inden, under eller efter idrætsbegivenheden på stadion har overtrådt idrætsklubbens interne ordensreglement, og en autoriseret kontrollør i den forbindelse anmoder tilstedeværende politi – på baggrund af det tilstedeværende politis udnyttelse af adgangen til at indhente oplysninger efter retsplejelovens § 750, 2. pkt.– om den pågældende tilskuers personoplysninger for at kunne tildele en privat karantæne. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være en betingelse herfor, at den autoriserede kontrollør forinden forgæves har forsøgt at indhente oplysninger om navn, adresse og fødselsdato hos den pågældende person.

Det vil endvidere være relevant i det tilfælde, hvor en person overtræder idrætsklubbens interne ordensreglement, og en autoriseret kontrollør efterfølgende anmoder politiet om den pågældende tilskuers identifikationsoplysninger for at kunne tildele eller håndhæve en privat karantæne. Dette kunne eksempelvis være i det tilfælde, hvor en autoriseret kontrollør sender billede- eller videodokumentation til politiet af en sådan kvalitet, at det vil være muligt med tilstrækkelig sikkerhed at kunne identificere den pågældende person. Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt i de tilfælde, hvor politiet – på baggrund af politiets generelle kendskab til hooliganmiljøet og de personer, der er en del af miljøet – umiddelbart kan identificere den pågældende tilskuer. Politiet er således ikke forpligtet til at skulle foretage en nærmere undersøgelse, herunder foretage søgninger i politiets systemer, for at identificere den pågældende.

Der vil kunne ske videregivelse af oplysninger om den pågældendes navn, adresse og fødselsdato.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at politiet til autoriserede kontrollører kan videregive oplysninger om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne efter lovens § 2, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner. Det følger endvidere af lovens § 6, stk. 2, at autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang behandlingen er nødvendig for at håndhæve karantæner.

Det foreslås, at det i § 6, stk. 2 , der bliver stk. 3, præciseres, at behandlingshjemlen angår håndhævelse af generelle karantæner i modsætning til private karantæner.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslaget lægges op til at indføre hjemmel til, at autoriserede kontrollører vil kunne behandle oplysninger om navn, adresse og fødselsdato, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at personoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det foreslås at tilføje et nyt stk. 4 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvorefter autoriserede kontrollører vil kunne behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.

De autoriserede kontrollører vil således ikke kunne behandle oplysningerne til andre formål.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslaget lægges op til at indføre en hjemmel til, at politiet vil kunne videregive oplysninger til autoriserede kontrollører, hvis videregivelsen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner. Bestemmelsen vil derfor indebære, at idrætsklubbers autoriserede kontrollører vil kunne behandle de modtagne oplysninger fra politiet, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller håndhæve private karantæner.

Til nr. 6

Det følger af § 6, stk. 3, at autoriserede kontrollører har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, og at straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 3 , der bliver stk. 5 indsættes henvisninger til stk. 2.

Forslaget indebærer, at autoriserede kontrollører vil have tavshedspligt med hensyn til oplysninger om navn, adresse og fødselsdato modtaget fra politiet med henblik på tildeling eller håndhævelse af privat karantæne på samme måde som autoriserede kontrollører har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne, som de autoriserede kontrollører har modtaget fra politiet i medfør af lovens § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 6, stk. 4, at justitsministeren kan fastsætte regler om politiets videregivelse af oplysninger i medfør af stk. 1, og at justitsministeren kan fastsætte regler om autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger modtaget i medfør af stk. 1.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes henvisninger til stk. 2. Forslaget indebærer, at justitsministeren tillige vil kunne fastsætte regler om politiets videregivelse af oplysninger efter den foreslåede § 6, stk. 2.

Det forudsættes i den forbindelse, at der vil skulle fastsættes regler for politiets videregivelse af oplysninger, samt autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger modtaget af politiet tilsvarende dem, der er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Til § 8 d

Efter politilovens § 5, stk. 2, har politiet mulighed for at udstede påbud mod ophold i bestemte områder til personer på baggrund af de pågældendes adfærd.

Efter politilovens § 6 d, 1. pkt., kan politiet med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed udstede påbud til en person om at forlade og ikke at tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse § 8 d i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvorefter politiet – med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed – vil kunne meddele påbud i forbindelse med afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed til en person om at forlade og ikke igen tage ophold eller færdes indtil 500 meter fra det sted, hvor den bestemte idrætsbegivenhed afholdes.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed« vil skulle forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende, ligesom det endvidere vil kunne omfatte f.eks. maskeret ansigt, slagsmål, fysiske blokader, høj musik på offentligt sted, skrigen og råben, tuden med sirener m.v. Omfattet vil også være fare for borgernes liv, helbred eller ejendom.

Henset til, at der i forbindelse med fodboldkampe har udviklet sig en stærk fankultur med bl.a. højlydt engagement og slagsange, vil det ikke være enhver form for støj og højlydt adfærd, der vil kunne danne grundlag for bortvisning. Bortvisning vil således kræve, at den udviste adfærd rækker ud over det, der anses for normal og acceptabel fankultur ved fodboldkampe. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende har maskeret sit ansigt i strid med straffelovens § 134 b, afbrænder pyroteknik (f.eks. romerlys) eller udøver hærværk eller anden voldelig adfærd. Det vil endvidere kunne være tilfældet, hvis den pågældende lægger op til konfrontation med politiet, kontrollører eller andre fans.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil på samme måde som indgreb efter politilovens § 5, stk. 2, kunne foretages med henblik på at »afværge fare«. Hvorvidt der foreligger den til indgreb fornødne fare, vil afhænge af en konkret vurdering af situationen, men det vil forudsætte, at der konstateres en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det vil således ikke være en betingelse for meddelelsen af et påbud, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der vil skulle være en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Meddelelsen af et påbud vil ikke nødvendigvis forudsætte viden om, hvorledes en krænkelse i detaljer vil udmønte sig, eller hvilke konkrete interesser der vil blive krænket. Endvidere vil en konkret og nærliggende fare ikke nødvendigvis forudsætte, at faren i tidsmæssig sammenhæng er tæt på at blive realiseret, ligesom det ikke vil være påkrævet, at faren vurderes at ville være til stede i hele det tidsrum, hvor påbuddet gælder.

Det afgørende vil være sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind, og at faren vil være til stede på tidspunktet for påbuddets meddelelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der vil være fangrupperinger, som vil være maskerede, i besiddelse af maskering, pyroteknik (f.eks. romerlys) eller sikkerhedsudstyr, som f.eks. stiksikre veste, tandbeskyttere, brynjer og benskinner, og hvor der vil være en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive begået vold, hærværk eller slagsmål og dermed fare for orden og sikkerhed i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, vil ikke i sig selv kunne danne grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person eller en gruppe af personer vil – på samme måde som efter den gældende § 5, stk. 2, i politiloven – imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder kunne indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed.

Det forudsættes, at politiet i det enkelte tilfælde vurderer, førend der meddeles et påbud efter det foreslåede stk. 1, om der vil kunne anvendes mindre indgribende midler til at afværge den foreliggende fare, herunder ved brug af midler efter politilovens § 5, stk. 2.

Det vil dog ikke være et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden meddelelse af et påbud efter § 8 d, stk. 1, skal have meddelt forudgående advarsel, påbud efter § 5, stk. 2, eller på lignende måde forsøgt at afværge faren, men det vil kunne indgå som et moment i politiets vurdering af, om der er andre og mindre indgribende midler, der vil være mere egnede til at afværge faren.

Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil afhænge af en konkret vurdering af situationen. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. være relevant at overveje ved optræk til vold, hærværk, slagsmål mellem fangrupperinger, maskerede personer, personer i besiddelse af maskering eller pyroteknik (f.eks. romerlys) i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed, hvor et påbud efter § 5, stk. 2, om at bringe adfærden til ophør eller om at forlade et område i en vis rum tid ikke vurderes at være tilstrækkelige midler til at afværge faren.

Det afgørende vil være, om der er grund til at tro, at faren fortsat vil være til stede, hvis der ikke gribes ind med et påbud efter den foreslåede § 8 d, stk. 1, eller hvis der vil være grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til faren, vil gentage sig i forbindelse med afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende fremstår særligt beruset eller påvirket, og pågældende af den grund har svært ved at styre sine handlinger eller sit temperament, eller hvis pågældende i øvrigt fremstår konfliktsøgende. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om pågældende udviser en truende eller intimiderende adfærd over for andre i området. Det vil dog ikke være et krav efter den foreslåede bestemmelse, at den udviste adfærd skal have karakter af en strafbar handling.

Hvis en eller flere personer udviser almindelig støjende adfærd, vil det i almindelighed være relevant at anvende mindre indgribende midler end et påbud efter den foreslåede § 8 d, stk. 1, i forsøg på at afværge faren.

Påbuddet vil omfatte »ophold eller færden« inden for et område på indtil 500 meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, hvorved forstås alle steder med almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ved ophold forstås, at en person står stille eller bevæger sig omkring i det omfattede område. Det forhold, at den pågældende ikke må tage ophold eller færdes i området, vil endvidere indebære, at den pågældende som det klare udgangspunkt heller ikke må passere igennem området.

Hvis en person, der bor i det pågældende område, har fået meddelt et påbud, vil den pågældende kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud i lokalområdet uden for området. Den pågældende vil således kunne passere igennem området, f.eks. med henblik på at foretage indkøb uden for området, men vil ellers ikke kunne færdes frem og tilbage eller tage ophold i området. Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for at søge akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for området, vil den pågældende kunne opholde sig i området, når det er påkrævet for at modtage den fornødne hjælp. Dette vil gælde både for personer med og uden bopæl inden for området.

Det forudsættes, at påbuddet i udgangspunktet alene vil omfatte det stadionområde, hvor den bestemte idrætsbegivenhed finder sted, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist. Politiet vil dog efter en konkret vurdering kunne bestemme, at påbuddet skal gælde flere stadionområder i samme tidsrum, det vil sige tidligst 6 timer inden, og indtil 6 timer efter, at den bestemte idrætsbegivenhed er afviklet. Det afgørende for politiets vurdering vil være, om der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til faren, vil gentage sig i andre områder i tidsrummet, således at et påbud i det pågældende område ikke er tilstrækkeligt. Der vil navnlig skulle lægges vægt på, om det område, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist, geografisk ligger tæt på et eller flere andre områder, hvor der i samme tidsrum afholdes en anden bestemt idrætsbegivenhed, og om den pågældende således uden større besvær vil kunne indfinde sig i et nyt område.

Dette vil kunne være tilfældet i hovedstadsområdet, hvor der kan afvikles flere idrætsbegivenheder på samme dag i forlængelse af hinanden, og hvor der geografisk ikke er langt mellem områderne, hvor idrætsbegivenhederne afvikles. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil indebære, at modtageren af påbuddet ikke må opholde sig eller færdes inden for et område på indtil 500 meter fra det sted– det være sig inden- eller udendørs – hvor idrætsbegivenheden afholdes. De 500 meter regnes fra stadionområdet (dvs. stadions perimeter). Hvis der ikke forefindes et egentligt stadion, regnes de 500 meter fra det areal, hvor selve idrætsbegivenheden afvikles.

Det foreslås i § 8 d, stk. 1, 2. pkt., at et påbud efter pkt. 1, alene vil kunne meddeles, når den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med idrætsbegivenheden.

Det vil således være en forudsætning, at den udviste adfærd har en vis tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed.

Begrebet ”i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed” skal forstås i overensstemmelse med begrebet i lovens § 2, stk. 1, hvorefter en person kan blive meddelt karantæne, når en bestemt adfærd er udvist i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed. Betegnelsen ”idrætsbegivenheden” knytter sig op på begrebet ”en bestemt idrætsbegivenhed” og skal forstås i overensstemmelse hermed. Det indebærer, at adfærd, der er udvist på et fodboldstadion, under transporten til eller fra en kamp – f.eks. i et S-tog eller på en bus- eller togstation eller på værtshuse, pladser eller andre steder, hvor fodboldtilhængere samles før eller efter idrætsbegivenheden – vil kunne danne grundlag for bortvisning.

Det er tillige en forudsætning, at politiet har vurderet, at den pågældende kamp – i overensstemmelse med kriterierne i Rigspolitiets Fodboldhåndbog – er en såkaldt højrisikokamp. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, om der vil være en høj tilskuerinteresse, om der deltager hold med mange riskfans, om kampen/resultatet er meget vigtigt og konkrete efterretninger om uroligheder eller tradition for uroligheder.

Der vil endvidere kunne være tale om adfærd, der er begået før kampdagen, men som har tæt tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed. Det vil navnlig være tilfældet, hvor fangrupper i dagene op til kampdagen søger konfrontation med andre fans, arrangerer slagsmål eller søger at forøve hærværk, f.eks. ved at overmale stadion. Dette vil kunne danne grundlag for bortvisning af de pågældende fans, forudsat at der er tale om en arrangeret, planlagt og udført aktion, som har relation til idrætsbegivenheden. Det vil således ikke kunne danne grundlag for bortvisning, at to fans ved en tilfældighed kommer op at slås i dagene op til kampen, at to fangrupperinger ved en tilfældighed støder ind i hinanden, hvorved der opstår uroligheder, eller hærværk, som ikke har relation til idrætsbegivenheden. Det vil heller ikke være grundlag for bortvisning, at der f.eks. er planlagt en slåskamp, som dog aldrig bliver afholdt.

Det foreslås i § 8 d, stk. 2 , at et påbud efter stk. 1, gælder fra tidspunktet for meddelelsen af påbuddet, dog tidligst 6 timer inden afviklingen af idrætsbegivenheden og indtil 6 timer efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.

Dette vil indebære, at den tidsmæssige udstrækning af et påbud vil afhænge af, hvornår det er meddelt. Når påbuddet udløber, vil den pågældende kunne røre sig frit i stadionområdet igen.

Den geografiske og tidsmæssige udstrækning vil svare til reglerne om generel karantæne i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder § 2, stk. 4.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets meddelelse vil skulle vejlede den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning.

Meddelelse af et påbud vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at adressaten for afgørelsen tildeles en række partsbeføjelser, f.eks. ret til partshøring.

Efter forvaltningsloven kan en række af partsbeføjelserne imidlertid fraviges konkret, f.eks. hvis adressatens interesse i at kunne udnytte de pågældende partsbeføjelser findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige interesser, jf. f.eks. forvaltningslovens § 8, stk. 2 (partsrepræsentation), § 19, stk. 2, nr. 3 (partshøring), og § 21, stk. 2, nr. 2 (udtaleret). Fravigelse af partsbeføjelserne forudsætter, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret afvejning af på den ene side adressatens interesse i at opnå den pågældende partsbeføjelse og på den anden side de væsentlige hensyn til offentlige interesser.

Hvad angår de konkrete afgørelser om bortvisning må det antages i almindelighed at udgøre et tungtvejende hensyn, at afgørelserne vil skulle træffes hurtigt ”på stedet” med henblik på at afværge fare for den offentlige orden eller for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at betingelserne for at fravige en række af partsbeføjelserne i almindelighed vil være til stede ved en afgørelse om meddelelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse.

En adressat for afgørelsen vil dog kunne udnytte sine beføjelser som part til efterfølgende at anmode politiet om partsaktindsigt efter forvaltningslovens §§ 9-18 i de dokumenter, der vedrører adressatens sag, ligesom adressaten efterfølgende også vil kunne forlange en skriftlig begrundelse for afgørelsen efter forvaltningslovens § 23.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3 , at afgørelser truffet efter stk. 1, ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiets meddelelse af påbuddet ikke vil kunne påklages til Rigspolitiet eller Justitsministeriet. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, vil kun gælde for et mindre afgrænset område og i et meget begrænset tidsrum. Når der henses til indgrebets begrænsede intensitet, og til at domstolene vil kunne prøve lovligheden af påbuddet under en eventuel straffesag om overtrædelse af påbuddet, finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at afskære adgangen til administrativ rekurs.

Afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8 e

Politiet kan i medfør af § 8 a i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Påbuddet kan alene meddeles, hvis der er tale om en højrisikokamp.

Politiet kan i medfør af § 8 b, stk. 1 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder meddele påbud om, at afviklingstidspunktet for bestemte idrætsbegivenheder flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed.

Efter politilovens § 5, stk. 1 har politiet til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Dette omfatter f.eks. uroligheder i tilknytning til fodboldkampe. Politilovens § 5, stk. 2, angiver nogle af de indgreb, som politiet kan foretage for at afværge fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan politiet meddele påbud.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse § 8 e i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvorefter politiet vil få hjemmel til forud for afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed at kunne give påbud om, at arrangøren skal sikre at tilskuere på bestemte tilskuersektioner skal blive på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter idrætsbegivenhedens afvikling, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. Påbuddet kan alene meddeles, hvis der er tale om en højrisikokamp.

Hvorvidt der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre, vil bero på en konkret vurdering. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på politiets generelle viden om de implicerede klubber og deres fangrupperinger samt hidtidige erfaringer fra kampe mellem de implicerede klubber, herunder om der foreligger en rivalitet mellem fangrupperingerne til de pågældende klubber, der tidligere har givet anledning til uroligheder. Der vil også kunne lægges vægt på eventuelle konkrete efterretninger, som politiet er i besiddelse af, der vedrører den konkrete kamp.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor politiet op til en bestemt idrætsbegivenhed modtager konkrete efterretninger om, at fangrupperinger har planlagt en voldelig konfrontation efter kampen, at der er tale om en bestemt idrætsbegivenhed, som erfaringsmæssigt giver anledning til uroligheder som følge af fjendskabet mellem de to holds fangrupperinger, eller konkrete erfaringer med, at tilskuere søger ud fra stadion i forbindelse med afslutningen af en kamp for at søge at komme i slagsmål med tilskuere fra det andet hold.

I disse situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge en særlig risiko for uroligheder fra tilskuere eller andre, der vil kunne gøre det muligt at pålægge arrangøren at tilbageholde tilskuere på bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter afvikling af den bestemte idrætsbegivenhed. Det vil være en forudsætning, at det politifagligt vurderes, at tilbageholdelsen konkret vil bidrage til at afværge risikoen, og at samme virkning ikke vil kunne opnås med mindre indgribende midler.

Det er tillige en forudsætning, at politiet har vurderet, at den pågældende kamp – i overensstemmelse med kriterierne i Rigspolitiets Fodboldhåndbog – er en såkaldt højrisikokamp. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, om der vil være en høj tilskuerinteresse, om der deltager hold med mange riskfans, om kampen/resultatet er meget vigtigt og konkrete efterretninger om uroligheder eller tradition for uroligheder.

Det forudsættes, at der – inden der bliver tale om meddelelse af påbuddet – vil finde en dialog sted mellem politiet og den pågældende arrangør m.v. med henblik på om muligt at nå til enighed om foranstaltninger til at imødegå den foreliggende risiko. Det forudsættes endvidere, at det gennem dialog vil blive besluttet, hvilke tilskuersektioner der skal blive på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter afvikling af begivenheden. Det vil efter en konkret vurdering kunne være såvel udebane- som hjemmebanetilskuere, der påbydes at blive på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed. Det forudsættes dog, at der ved vurderingen af, hvilke tilskuersektioner der skal tilbageholdes, vil blive lagt vægt på, at ikke flere tilskuere end nødvendigt vil blive omfattet af påbuddet.

Som led i den løbende dialog op til begivenheden vil det desuden være naturligt, at politiet – i muligt omfang – drøfter de foreliggende oplysninger, som ligger til grund for politiets farevurdering, med arrangøren.

Det foreslås i § 8 e, stk. 2 , at tilbageholdelsen ikke vil kunne udtrækkes ud over 1 time efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed. Tilbageholdelsens tidsmæssige udstrækning vil dog ikke kunne være længere end påkrævet i forhold til at undgå uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre ikke politiets muligheder for at gribe ind ud fra de indgrebsmuligheder, politiet har efter anden lovgivning, herunder politiloven, eller ud fra almindelige nødretlige betragtninger. Politiet vil således, såfremt der under afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed udvikler sig en konkret og nærliggende fare for uroligheder, kunne give påbud i medfør af politiloven om, at tilskuere skal blive på stadion.

Påbud om tilbageholdelse af tilskuere på bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes vil skulle træffes af politidirektøren eller den, som vedkommende bemyndiger hertil. Det forudsættes, at beslutningen vil skulle træffes på ledelsesniveau. Påbuddet vil skulle indeholde en begrundelse for meddelelsen af påbuddet samt en beskrivelse af, hvilke tilskuersektioner der vil skulle tilbageholdes, og hvad den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdelsen forventes at være.

Det forudsættes, at afgørelsen om påbud som udgangspunkt vil skulle træffes senest i forbindelse med, at billetsalget til den pågældende idrætsbegivenhed starter. Et påbud vil dog kunne meddeles på et senere tidspunkt, såfremt politiet først efter igangsættelse af billetsalget er kommet i besiddelse af konkrete efterretninger om uroligheder. Henset til arrangørens mulighed for at overholde påbuddet, forudsættes det, at påbuddet ikke vil blive meddelt samme dag, som kampen afholdes.

Påbuddet vil blive meddelt til arrangøren af den bestemte idrætsbegivenhed, som vil skulle foretage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tilskuere på bestemte tilskuersektioner bliver på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.

Ved nødvendige foranstaltninger forstås, at arrangøren vil skulle lukke relevante udgange, sørge for at der er tilstrækkeligt med vagter på stadion samt opsætte yderligere afspærring for at sikre, at tilbageholdte tilskuere ikke vil kunne bruge andre udgange ved f.eks. at løbe over banen. Det vil afhænge af de konkrete faciliteter hos arrangøren, om det vil være nødvendigt at opsætte yderligere afspærring.

Det forudsættes endvidere, at de tilbageholdte tilskuere vil have adgang til relevante faciliteter, herunder læ og toiletter.

Det foreslås i § 8 e, stk. 3 , at arrangøren og politiet vil skulle offentliggøre påbuddet. Det forudsættes, at arrangøren, der har modtaget påbuddet, vil skulle oplyse om påbuddet i forbindelse med billetsalget til den bestemte idrætsbegivenhed. Arrangøren vil desuden skulle oplyse om påbuddet til de personer, der allerede har købt billet eller har sæsonkort til den bestemte tilskuersektion på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes. Arrangøren vil endvidere skulle oplyse om påbuddet under kampen og umiddelbart efter kampen. Politiet vil endvidere skulle oplyse om påbuddet på politi.dk.

Meddelelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at adressaten for afgørelsen, dvs. arrangøren, tildeles en række partsbeføjelser, f.eks. ret til partshøring. Derimod må de personer, der har købt eller køber billet til tilskuersektioner omfattet af påbuddet, antages ikke i almindelighed at opnå partsstatus, idet de ikke vil være individuelt berørt heraf.

Politiets meddelelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Klagen vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Rigspolitiets afgørelse vil ikke kunne påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

Det foreslås, at en arrangør, der ikke efterkommer et påbud om at tilbageholde tilskuere på bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes i medfør af den foreslåede bestemmelse § 8 e, vil kunne straffes i overensstemmelse med lovens straffebestemmelser, jf. lovforslagets foreslåede § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 9, stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at den, der ikke efterkommer et påbud meddelt efter §§ 8 a eller 8 b, kan straffes med bøde.

Det foreslås, at en overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 8, som bliver §§ 8 d og 8 e tilføjes til de overtrædelser, som efter lovens § 9 kan straffes med bøde. Herefter vil den, der ikke efterkommer et påbud meddelt efter §§ 8 d eller 8 e, kunne straffes med bøde.

Det foreslås, at en manglende efterkommelse af politiets påbud om at forlade området i medfør af denne lovs § 1, nr. 8, vil kunne straffes med bøde jf. den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et påbud som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000 kr.

Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås, at arrangøren af en bestemt idrætsbegivenhed vil kunne ifalde bødestraf, såfremt et påbud om at sikre tilbageholdelse af tilskuere på bestemte tilskuersektioner i medfør af denne lovs § 1, nr. 8, ikke efterkommes.

Et påbud vil ikke være efterkommet, såfremt arrangøren ikke har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tilskuere på bestemte tilskuersektioner bliver på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, efter afslutningen af den bestemte idrætsbegivenhed. Ved nødvendige foranstaltninger forstås, at arrangøren vil skulle lukke relevante udgange, sikre at der er tilstrækkeligt med vagter på stadion samt opsætte yderligere afspærring for at sikre, at tilbageholdte tilskuere ikke vil kunne bruge andre udgange ved f.eks. at løbe over banen. Det vil afhænge af de konkrete faciliteter hos arrangøren, om det vil være nødvendigt at opsætte yderligere afspærring.

§ 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås, at regler fastsat i medfør af § 6, stk. 4, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1, nr. 7.