Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges ved loven til at oprette Energinet Danmark som en selvstændig offentlig virksomhed. Det følger af Energinet Danmarks etablering som selvstændig offentlig virksomhed, at Energinet Danmark i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og indenfor de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. Energinet Danmark udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten. Oprettelsen af Energinet Danmark forudsættes at ske i forbindelse med fusionen og spaltningen af Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission og overdragelsen af aktierne i Gastra samt spaltning heraf, jf. § 26. Ved oprettelsen af Energinet Danmark bliver det nye aktieselskab og Gastra datterselskaber til Energinet Danmark. Datterselskaberne er statslige aktieselskaber og skal således følge aktieselskabslovens og årsregnskabslovens regler herom.
Det fremgår af stk. 2, at den overordnede infrastruktur skal forblive i offentligt eje. Dette er en klar forudsætning i den politiske aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen, som ligger til grund for lovforslaget.
Økonomi- og erhvervsministeren har efter bestemmelsen i stk. 3 mulighed for at ændre Energinet Danmarks navn. Denne kompetence er en del af hans generelle beføjelser i medfør af § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår, at økonomi- og erhvervsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinet Danmark. Bestemmelsen i stk. 3 er medtaget for at klargøre, at ændring af navnet Energinet Danmark ikke kræver lovændring, men derimod kan ændres ved en beslutning truffet af økonomi- og erhvervsministeren.
Energinet Danmarks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Staten skal som ejer af Energinet Danmark fremover varetage systemansvar og overordnet transmission af el som en del af den samlede energipolitik. Herved vil systemansvar og overordnet transmission for både el og gas i fremtiden være i offentligt ejerskab adskilt fra kommercielle interesser knyttet til produktion og handel. Det fastslås i stk. 2, at Energinet Danmarks opgave er at drive systemansvarlig virksomhed og transmission for el og gas efter reglerne i denne lov og efter de respektive sektorlove, nemlig elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.
Energinet Danmark skal ikke have bevilling til at drive virksomhed efter de respektive sektorlove, idet vilkårene for virksomheden mest hensigtsmæssigt fastlægges via mere specifikke styringsmidler over for virksomheden i denne lov. Det nuværende bevillingssystem for systemansvarlig virksomhed i lov om elforsyning foreslås derfor ophævet. Det bemærkes i denne forbindelse, at begrebet »systemansvarlig virksomhed« ikke eksisterer på gassiden, idet funktionerne varetages af transmissionsvirksomheden. Bevillingssystemet for transmission på både el- og gassiden bibeholdes i de respektive sektorlove, idet de regionale eltransmissionsselskaber fortsat skal drives efter bevilling. På gassiden er det i dag alene Gastra A/S, som driver transmissionsvirksomhed, men det vil ikke kunne udelukkes, at andre virksomheder kan opnå bevilling til at drive transmissionsvirksomhed. Dette vil kunne være tilfældet, hvor en virksomhed ansøger om og får tilladelse til at anlægge transmissionsnet til dele af landet, som ikke i dag er forsynet med naturgas.
Energinet Danmarks opgaver fremgår fortrinsvis af elforsyningslovens kapitel 5 og naturgasforsyningslovens kapitel 3. Det følger heraf, at Energinet Danmark har et overordnet ansvar for at opretholde en sikker og effektiv el- og gasforsyning og at bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence i el- og gasmarkedet. Energinet Danmark skal samtidig sørge for at koordinere og opfylde en række offentlige forpligtelser, herunder udbetaling af pristillæg til vindmøller og decentral kraft-varme m.v. Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed forestå en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som kan danne grundlag for en vurdering af miljøforhold, markedsforhold, forsyningssikkerhed, energibesparelser, forskning og udvikling i forbindelse med et miljøvenligt og sikkert energiforsyningsssystem.
Efter bestemmelsen i stk. 3 kan Energinet Danmark oprette datterselskaber, eje ejerandele i andre selskaber samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed. Det forudsættes således, at en række af driftsopgaverne løses inden for rammerne af datterselskaber, som organiseres som aktieselskaber, hvor Energinet Danmark ejer aktierne 100 pct. Disse datterselskaber oprettes samtidig med etableringen af Energinet Danmark, jf. § 26. Det er i den sammenhæng en afgørende forudsætning, at infrastrukturen skal forblive i offentligt eje. Det vil sige, at det ikke vil være muligt at afhænde aktierne i de datterselskaber, som driver den offentlige infrastruktur. En bestemmelse herom vil blive fastsat i vedtægterne for Energinet Danmark og for datterselskaberne.
Bestemmelsen i stk. 3 giver endvidere mulighed for, at Energinet Danmark kan strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt. Det kan i den sammenhæng nævnes, at Eltra og Elkraft System eksempelvis i dag efter godkendelse fra økonomi- og erhvervsministeren indgår i ejerkredsen bag børsselskabet Nord Pool Nordisk Elspot. Dette ejerskab følger statens overtagelse af de systemansvarlige virksomheder og bliver dermed en del af Energinet Danmark. Bestemmelsen i elforsyningslovens § 31, stk. 3, om, at den systemansvarlige virksomhed efter økonomi- og erhvervsministerens godkendelse kan indtræde som medejer i den nordiske elbørs, foreslås ophævet, idet hjemmelen således allerede er udnyttet.
Af stk. 4 fremgår det, at andre aktiviteter, som virksomheden i medfør af denne lov, elforsyningsloven eller naturgasforsyningen varetager, skal organiseres i datterselskaber med begrænset ansvar. Hermed opfyldes også eldirektivets krav om selskabsmæssig adskillelse. At aktiviteten varetages på baggrund af denne lov, elforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven betyder, at virksomheden ikke af egen drift kan iværksætte aktiviteter, som falder uden for hovedaktiviteterne i stk. 2. Sådanne aktiviteter kan således alene udføres efter tilvejebringelse af det fornødne lovgrundlag.
Det følger af § 35, stk. 5, i lov om elforsyning, at statens købepligt efter § 35, stk. 1 og 2, opfyldes af økonomi- og erhvervsministeren, og at ministeren kan udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten. En tilsvarende bestemmelse findes i § 34, stk. 5, i lov om naturgasforsyning for så vidt angår statens købepligt efter denne bestemmelse. Med § 3 fastsættes det, at Energinet Danmark skal opfylde statens købepligt i henhold til de nævnte bestemmelser. Et væsentligt formål for Energinet Danmark bliver derfor også over tid at erhverve, eje og drive de net, der er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Bestemmelsens stk. 1 svarer i det store hele til bestemmelsen i § 21, stk. 1, i lov om elforsyning og § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det er de samme kriterier, der skal lægges til grund, når der skal ske udbygning af transmissionsnettet, uanset om udbygningen foretages af Energinet Danmark eller andre ejere af transmissionsnet. Bestemmelsen i denne lov retter sig alene mod Energinet Danmark. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at indarbejde de bestemmelser, der i mere snæver forstand relaterer sig til større anlægsinvesteringer, som skal foretages af Energinet Danmark, herunder udbygningen af den overordnede infrastruktur, i lov om Energinet Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at Energinet Danmark kan etablere nye transmissionsnet og foretage væsentlige ændringer i bestående net, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Dette spørgsmål skal, jf. stk. 2, forinden påbegyndelse af projektet være afklaret i en plan, som samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet, som indsendes til økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren får herigennem mulighed for at vurdere, hvorvidt det planlagte projekt er af en sådan beskaffenhed, at det forudsætter ministerens godkendelse, jf. stk. 3. Der kan blandt andet være tale om projekter, som kræver særlige store investeringer, eller projekter som i væsentlig grad påvirker landets forsyningssikkerhed og samarbejde med udlandet eller i væsentlig grad influerer på omgivelserne. Planer for væsentligere udbygninger af transmissionsnet m.v. forventes således fremlagt og indsendt i god tid og senest 6 uger forinden det planlagte projekt planlægges påbegyndt, således at ministeren kan tage stilling til, hvorvidt stk. 3 skal tages i anvendelse. Planlægningen, som Energinet Danmark skal foretage, sker dels efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 7, dels efter naturgasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 5.
Mindre væsentlige ændringer i bestående net vil ikke nødvendigvis skulle omhandles af en plan og forelægges ministeren for, at de kan gennemføres. Der kan være tale om mindre omlægninger og tracé-justeringer.
Ministeren vil efter stk. 4, i forbindelse med godkendelse af transmissionsanlæg kunne fastsætte vilkår for udbygningen. Tilladelsen kan ledsages af vilkår vedrørende indretningen og driften af nettet, herunder sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Hermed sigtes dels til sløjfning og bortskaffelse af det pågældende transmissionsanlæg, når det er udtjent, dels til sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne ældre anlæg, som erstattes af det anlæg, som projektet vedrører.
Stk. 5 erstatter den nuværende § 21, stk. 2, i lov om elforsyning, der ophæves. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende § 21, stk. 4, i elforsyningsloven, hvorefter ministeren kan pålægge bevillingshavere (netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder) at kabellægge elforsyningsnet i forbindelse med, at der etableres nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV. Som udgangspunkt forventes det ikke, at hjemlen i stk. 5 til at fastsætte nærmere regler vil blive udnyttet, idet det forventes, at meromkostningerne opgøres ved aftale mellem de berørte virksomheder.
Stk. 6 svarer til henholdsvis den nuværende § 21, stk. 3, og § 21 a i elforsyningsloven, og der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Bestemmelserne, der i praksis kun retter sig mod Energinet Danmark, udgår samtidig af lov om elforsyning. Bestemmelsen giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at pålægge Energinet Danmark at anlægge og udbygge samt drive dels eltransmissionsanlæg og dels søledningsanlæg, der er nødvendige for at sikre elforsyningen på mindre øer, hvor ingen elselskaber ønsker at søge bevilling til at drive en søledning.
Stk. 7 er en konsekvens af, at beføjelserne i stk. 5 og 6, der tidligere fremgik af elforsyningsloven, overføres til lov om Energinet Danmark.
Det fremgår af stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinet Danmarks virksomhed. Dette gælder dog ikke beslutning om ansættelse af direktion, der efter lovforslagets § 7 skal træffes af bestyrelsen efter forudgående orientering af økonomi- og erhvervsministeren. Endvidere forudsættes økonomi- og erhvervsministeren ikke at træffe beslutning i et sådant omfang, at der herved sker en overtagelse af den faktiske ledelse af Energinet Danmark fra bestyrelse og direktion. Da ministeren er eneejer, svarer dette til de gældende regler for aktieselskaber, hvor generalforsamlingen med få undtagelser kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende virksomheden. Disse undtagelser i henhold til aktieselskabslovgivningen vedrører ansættelse af direktionen samt beslutning om udbetaling af udbytte og udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse.
Det foreslås i stk. 2, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter en vedtægt for Energinet Danmark, der indeholder nærmere retningslinier for virksomhedens udøvelse. Vedtægten vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i aktieselskabslovens § 4 vedrørende vedtægters mindstekrav i aktieselskaber. Vedtægten for Energinet Danmark vil blandt andet komme til at indeholde bestemmelser om virksomhedens formål, hæftelse og kapital, økonomi- og erhvervsministerens beslutningskompetence, afholdelse af halvårsmøder med bestyrelsens formand til orientering om virksomhedens forhold, sammensætning af bestyrelsen og dennes opgaver, direktionen, tegningsregler, interessentforum, offentlighed om virksomhedens forhold, årsrapport, revision m.m. Af vedtægten vil det desuden fremgå, at bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens arbejde, der skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Vedtægten skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jf. lovforslagets § 16.
Det fremgår af stk. 3, at økonomi og erhvervsministeren udøver sine beføjelser i Energinet Danmark ved skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen. At økonomi- og erhvervsministeren udøver sine beføjelser skriftligt er en praktisk foranstaltning, der skyldes, at Energinet Danmark kun har én ejer, og at det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at følge de normale regler for generalforsamlinger, der bygger på en forudsætning om en større aktionærkreds. Det understreges, at ministerens skriftlige beslutninger til bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor de offentliggøres, jf. forslagets § 19, således, at der vil være offentlighed om ministerens beslutninger vedrørende virksomhedens anliggender.
Princippet om en eneejers mulighed for at udøve sin beslutningsret på skriftligt grundlag i stedet for på generalforsamling kendes også fra EU-retten fra det 12. selskabsdirektiv om selskaber, der kun har en ejer. Ifølge direktivet er det muligt, at eneejeren kan undlade at holde generalforsamling, når blot de trufne beslutninger nedfældes skriftligt, idet eneejeren på egen hånd udøver de beføjelser, der ellers tilkommer generalforsamlingen. Denne bestemmelse er implementeret i anpartsselskabsloven, men ikke i aktieselskabsloven.
Skriftlige beslutninger kan bl.a. omhandle godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, udpegning af medlemmer til bestyrelsen og udpegning af statsautoriseret revisor. Med de forbehold der er nævnt ovenfor, kan skriftlige beslutninger dog principielt omfatte ethvert spørgsmål vedrørende Energinet Danmark.
De nærmere procedurer for gennemførelse af skriftlige beslutninger fastlægges i vedtægten.
Udover de skriftlige beslutninger afholder økonomi- og erhvervsministeren halvårlige møder med bestyrelsens formand og eventuelt andre fra bestyrelsen, direktionen, revisor eller andre. På halvårsmøderne orienteres økonomi og erhvervsministeren om Energinet Danmarks status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Økonomi- og erhvervsministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægten fastlægger nærmere bestemmelser om halvårsmøder og ad hoc møder.
I henhold til stk. 1 skal Energinet Danmark ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Energinet Danmarks virksomhed og organisation overfor økonomi- og erhvervsministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler. Bestyrelsen varetager virksomhedens overordnede ledelse, herunder fører tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Energinet Danmarks arbejde inden for de retningslinier, som er fastlagt i vedtægten og som i øvrigt fastlægges af ministeren. Økonomi- og erhvervsministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer, og han kan til enhver tid afsætte de af ham udpegede bestyrelsesmedlemmer. Det vil i vedtægten blive fastlagt, at bestyrelsen skal vedtage en forretningsorden, der indeholder nærmere retningslinier for bestyrelsens varetagelse af sit hverv. Forretningsordenen skal opfylde de krav, der gælder for statslige aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 56, stk. 7, eller som i øvrigt fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren i vedtægten. Bestyrelsens forretningsorden skal forelægges økonomi- og erhvervsministeren til godkendelse.
Af stk. 2 fremgår det, at økonomi- og erhvervsministeren udpeger 8 af de 11 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden. 2 af de 8 medlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra elsektoren i overensstemmelse med aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og Elfor. Der vil endvidere blive udpeget et medlem med indsigt inden for gassektoren.
Af stk. 3 fremgår det, at bestyrelsen samlet skal have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold. Bestemmelsen er en følge af aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier. Bestyrelsen skal endvidere, jf. den politiske aftale, varetage miljømæssige og samfundsmæssige hensyn.
Af stk. 3 fremgår det endvidere, at bestyrelsen skal være uafhængig af kommercielle interesser i elproduktions- og elhandelsvirksomheder. Hensigten er, at der ikke vil blive udpeget medlemmer med interesser indenfor elproduktions- eller elhandelsvirksomheder, herunder virksomheder med forsyningspligt. Det vil blandet andet sige, at et bestyrelsesmedlem i Energinet Danmark ikke samtidig må være direktør eller bestyrelsesmedlem i en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller i en virksomhed, der ejer disse.
Økonomi- og erhvervsministeren skal ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer således sikre, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver uafhængigt. Økonomi- og erhvervsministeren har derfor mulighed for at anmode elsektoren om at indstille andre kandidater, end de to kandidater elsektoren i første omgang indstiller, jf. stk. 2.
Af stk. 4 fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af økonomi- og erhvervsministeren, udpeges for en periode på 2 år.
Medarbejderne vælger i henhold til stk. 5 tre medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, herunder koncernrepræsentation, efter tilsvarende regler som i aktieselskabsloven. Medarbejderrepræsentationen på 3 bestyrelsesmedlemmer vil udgøre den samlede medarbejderrepræsentation, hvoraf 1 bestyrelsesmedlem vil være koncernrepræsentant. Der sker herved en fravigelse af antal medarbejderrepræsentanter i forhold til aktieselskaber.
Disse samt suppleanter herfor vælges efter regler i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter, hvilket bl.a. betyder, at valget sker for en periode på 4 år. Det følger af § 27, at valg af medarbejderrepræsentanter skal finde sted snarest muligt efter etableringen af Energinet Danmark. Aktieselskabslovens § 49, stk. 2, der fastslår, at medarbejderne først har krav på valg af medarbejderrepræsentanter efter 3 år, finder således ikke tilsvarende anvendelse for Energinet Danmark. Aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at medarbejderrepræsentanterne kun kan vælges blandt de medarbejdere, der hele det sidste år har været ansat i selskabet, finder således heller ikke tilsvarende anvendelse ved første valg af medarbejderrepræsentanter i forbindelse med etableringen af Energinet Danmark.
Bekendtgørelse nr. 942 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (selskabsrepræsentation) og bekendtgørelse nr. 943 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (koncernrepræsentation) finder anvendelse.
Herudover vælger medarbejderne i datterselskaber, der er aktieselskaber, bestyrelsesmedlemmer i de respektive datterselskaber efter reglerne i aktieselskabsloven.
Det følger af stk. 6, at bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges og til enhver tid afsættes.
Den daglige ledelse af Energinet Danmark varetages af en direktion, som ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering til økonomi- og erhvervsministeren. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de retningslinier og anvisninger for virksomhedens drift, som bestyrelsen har fastlagt.
Økonomi- og erhvervsministeren udpeger et rådgivende interessentforum, jf. stk. 1. Af stk. 2 fremgår det, at interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinet Danmarks virksomhed. Dette betyder, at forummet skal repræsentere de relevante aktører i el og gassektoren, herunder for eksempel netvirksomheder, el- og varmeproducenter, handelsselskaber og forbrugere. Interessentforummet skal desuden omfatte indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold, energiplanlægning, forskning og udvikling samt miljø- og klimaspørgsmål.
Det foreslås, at forummet blandt andet sammensættes efter indstilling fra brancheorganisationer m.v.
Interessentforummet har ikke besluttende myndighed. Etableringen skal medvirke til at sikre en alsidig repræsentation af forskellige synspunkter og interesser i virksomheden samt medvirke til at understøtte driften af Energinet Danmark, jf. stk. 4.
Retningslinier for afholdelse af møder i interessentforummet fastlægges i vedtægten.
Energinet Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue. Dette er en afgørende forudsætning for, at Energinet Danmark kan optræde som en selvstændig juridisk person. Det medfører endvidere, at Energinet Danmarks omkostninger og indtægter ikke fremgår af finansloven.
Fremover vil det være op til ledelsen i Energinet Danmark at forhandle ansættelsesvilkårene, og de ansatte i Energinet Danmark vil således ikke blive omfattet af det statslige overenskomstsystem.
Bestemmelsen i § 10, stk. 2, medfører, at medarbejderne og ledelsen i Energinet Danmark efter udløb af gældende aftaler kan indgå aftaler om nye ansættelsesvilkår m.v.
Bestemmelsen i § 10, stk. 2, 2. pkt., betyder, at ledelsen i Energinet Danmark og i et nystiftet datterselskab får en frist på 3 uger fra det tidspunkt, bestyrelserne har konstitueret sig, til at meddele, om selskaberne vil indtræde i den gældende overenskomst. Herved ændres fristberegningen i forhold til bekendtgørelse 710 nr. 20. august 2002 om lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelseslove (virksomhedsoverdragelsesloven) § 4 a. Begrundelsen er, at der ved oprettelsen af en ny virksomhed kan være behov for en lidt længere frist end normalt, hvor fristen regnes fra overtagelsen af en virksomhed. Fremover vil det være op til ledelsen i Energinet Danmark at forhandle ansættelsesvilkårene. De ansatte i Energinet Danmark vil derfor ikke være omfattet af det statslige overenskomstsystem.
Energinet Danmark udfærdiger en årsrapport efter årsregnskabslovens regler, som i det hele finder anvendelse, herunder også de særlige regler vedrørende børsnoterede selskaber, som i dag finder anvendelse for statslige aktieselskaber. Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring virksomhedens forhold, idet regnskaberne vil være underkastet samme indholdsmæssige krav, som stilles til børsnoterede virksomheder.
Energinet Danmark revideres af rigsrevisor i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., hvorefter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af rigsrevisionens revision. Efter lovforslagets § 11, stk. 2, reviderer rigsrevisor tillige Energinet Danmarks årsrapport i forhold til årsregnskabslovens regler.
Revisionen vil omfatte forvaltningsrevision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., hvilket blandt andet indebærer, at der kan rapporteres til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og efter rigsrevisors egen drift.
Rigsrevisor har i medfør af § 4, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., direkte adgang til at kræve regnskaber i Energinet Danmarks datterselskaber forelagt til gennemgang.
Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende virksomhedens årsrapport.
Det følger af § 2, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., at revisionen af regnskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 (hvorunder Energinet Danmark henhører), kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. En sådan hjemmel foreslås i stk. 4, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren kan beslutte, at revisionsopgaverne varetages i et samarbejde mellem rigsrevisor og en af ministeren udpeget statsautoriseret revisor.
Revision af både rigsrevisor og af en statsautoriseret revisor kendes fra en række andre tilfælde, herunder f.eks. fra DSB, Post Danmark (indtil omdannelsen til aktieselskab i 2002), Eksport Kredit Fonden, Vækstfonden mv., hvoraf flere har været etableret som selvstændige offentlige virksomheder. Det forudsættes, at datterselskaberne under modervirksomheden Energinet Danmark organiseres som aktieselskaber og derfor i henhold til årsregnskabslovens § 135 skal revideres af en statsautoriseret revisor.
Det fremgår af aktieselskabslovens § 83, at en dattervirksomhed af et statsligt aktieselskab eller et børsnoteret aktieselskab så vidt muligt skal vælge en revisor, der er valgt af moderselskabets generalforsamling, for at sikre en sammenhængende revision af moderselskab og datterselskaber. Det samme hensyn kan eventuelt gøre sig gældende for Energinet Danmark. I hvilket omfang der foruden rigsrevisor vil blive inddraget en statsautoriseret revisor i forbindelse med revisionen af Energinet Danmarks regnskaber må imidlertid bero på en nærmere vurdering.
Bestemmelsen er udformet på baggrund af kravene til regnskabsføring i eldirektivets art. 19 og gasdirektivets art. 19. Kravene er fastsat med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.
Kravene gælder både Energinet Danmark og virksomhedens helejede datterselskaber.
Bestemmelsens krav om regnskabsmæssig adskillelse gælder både mellem henholdsvis elektricitetsrelaterede aktiviteter og naturgasrelaterede aktiviteter såvel som mellem de enkelte typer af henholdsvis elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, der drives af Energinet Danmark og virksomhedens helejede datterselskaber.
Af stk. 2 fremgår, at Energinet Danmark skal føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Det følger blandt andet heraf, at de interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.
Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §§ 13 D og 13 E i selskabsskatteloven om opgørelsen af Energinet Danmarks skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen sikrer, at alle aktiver, for hvilke der anvendes indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O, samt indtægter og udgifter forbundet med ejerskabet til disse aktiver, indgår i de særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter. Hvis et aktiv, for hvilket der anvendes indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O, også benyttes til anden virksomhed, indebærer bestemmelsen, at der i de særskilte regnskaber skal fastsættes en markedsbestemt pris for benyttelsen. Denne markedsbestemte pris skal indgå som en indtægt i de elektricitetsbaserede særskilte regnskaber og som en udgift i de særskilte gasrelaterede regnskaber.
Bestemmelsen sikrer - i kombination med de ovenfor nævnte regler om opgørelsen af Energinet Danmarks skattepligtige indkomst - at den omstændighed, at Energinet Danmark kan udføre såvel elektricitets- som naturgasrelaterede aktiviteter inden for samme juridiske enhed, ikke indebærer, at der med skattemæssig virkning kan overføres afskrivninger mv. på § 35 O-aktiver til fradrag i indtægter fra gasrelaterede aktiviteter. Herved sikres det, at Energinet Danmark ikke opnår en fordel i til, hvad der i øvrigt gælder for kollektive elforsyningsvirksomheder, der anvender indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O. For sådanne kollektive elforsyningsvirksomheder gælder nemlig, at de er afskåret for at udøve elektricitetsbaseret virksomhed og anden virksomhed inden for samme juridiske person.
Ifølge elforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 4, og naturgasforsyningslovens § 40, stk. 1, nr. 3, skal virksomheden til Energitilsynet anmelde dokumentation for den regnskabsmæssige adskillelse af aktiviteter, det vil sige dokumentation med baggrund i kravene i § 12 i lov om Energinet Danmark.
Priserne for Energinet Danmarks aktiviteter efter lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning foreslås reguleret efter reglerne herom i de nævnte love, herunder især lov om elforsyning kapitel 10 og lov om naturgasforsyning kapitel 7.
De nye bestemmelser i lov om elforsyning §§ 70 a og 71 samt i lov om naturgasforsyning §§ 37 c og d skaber en ensartet regulering af prisfastsættelsen for al virksomhed omfattet af loven, således at det er bestemt, at der i priserne kan indregnes nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger og afskrivninger samt en nødvendig forrentning af kapitalen i virksomheden.
Priserne vil endvidere skulle fastsættes efter metoder, der er anmeldt til og godkendt af Energitilsynet, jf. § 73 a i lov om elforsyning og § 36 a i lov om naturgasforsyning.
Det er hensigten med prisbestemmelserne, at priserne skal fastsættes i forhold til blandt andet omkostningerne ved en effektiv drift. Energitilsynet fører tilsyn hermed. Den af loven omfattede virksomhed vil, i det omfang den formår at bringe omkostningerne længere ned end, hvad der kan indregnes i tarifferne som omkostninger ved en effektiv drift, kunne beholde det overskud, der opstår herved.
Økonomi- og erhvervsministeren vil i sin egenskab af ejer af Energinet Danmark føre tilsyn med, at Energinet Danmark drives effektivt. Ministeren vil herunder som ejer have mulighed for at stille krav om effektiviseringer, som går ud over de af Energitilsynet godkendte metoder for prisfastsættelsen.
Såfremt der dannes overskud i datterselskaber ejet af Energinet Danmark, vil dette kunne anvendes til konsolidering eller kunne udloddes som overskud til Energinet Danmark. Et overskud i Energinet Danmark vil enten kunne anvendes til konsolidering eller tilbageføres til forbrugerne som dividende. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne kan ske. Reglerne vil i givet fald blive fastsat med henblik på, at tilbageførslen sker på en hensigtsmæssig og administrerbar måde. Der vil ikke kunne udloddes overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde fra Energinet Danmark til staten jf. stk. 3. Dette er en følge af den politiske aftale af 29. marts 2004.
Det bemærkes, at de periodiske analyser og vurderinger, som i medfør af elforsyningslovens § 82, stk. 4, udarbejdes af Energitilsynet, udgør et generelt redskab i Energitilsynets tilsyn med de kollektive virksomheder. Disse analyser kan ligeledes anvendes som redskab i forbindelse med ministerens ejermæssige økonomiske styring og tilsyn med Energinet Danmarks virksomhed vedrørende elaktiviteter og dermed til opretholdelsen af en effektiv drift heraf. Energitilsynet samarbejder ligeledes med de regulerende myndigheder i andre EU-medlemslande om at foretage sammenligninger (benchmarking) af de systemansvarlige virksomheders effektivitet. Ligeledes vil Energitilsynets overvågning af markedsforholdene på naturgasforsyningsområdet kunne udgøre et redskab i den økonomiske styring og tilsyn med Energinet Danmarks virksomhed vedrørende naturgasaktiviteter.
Det er hensigten, at Energinet Danmark kan optage lån til finansiering af anlægsinvesteringer mv. Dette forudsættes at ske på grundlag af investerings- og finansieringsplaner, som udarbejdes af virksomheden og som efterfølgende godkendes årligt af økonomi- og erhvervsministeren efter forudgående drøftelse med finansministeren med henblik på en vurdering af de statsfinansielle konsekvenser. Energinet Danmark optager herefter lån efter retningslinierne i den godkendte plan.
Finansieringsplanen omfatter det samlede finansieringsbehov i Energinet Danmark og datterselskaber, herunder nyinvesteringer, opkøb af regionale net, refinansiering, lån til likviditetsreserve mv.
I det omfang det for eksempel som følge af opkøb af regionale elnet mv. er nødvendigt at øge låneoptagelsen ud over den godkendte plan, forudsættes dette at ske ved, at økonomi- og erhvervsministeren godkender et tillæg til investerings- og finansieringsplanen.
Det fremgår af stk. 2, at finansministeren bemyndiges til, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Det forudsættes, at der i forbindelse med den årlige godkendelse af investerings- og finansieringsplanen tages stilling til, i hvilket omfang lån skal søges optaget som statslån samt tilbagebetalingsprofilen herfor. Som led heri fastsætter økonomi- og erhvervsministeren en ramme for virksomhedens optagelse af statslån, som årligt forelægges Finansudvalget. Der skal ske fornyet forelæggelse for Finansudvalget ved ændringer i forhold hertil. Der vil konkret blive taget stilling til, om der kan være tale om statsstøtte, som skal notificeres over for Europa-Kommissionen.
Det er en forudsætning for ydelsen af statslån, at de løbende forrentes og afdrages. Renten på lånene vil blandt andet afspejle løbetiden og afdragsprofilen, idet lånene ikke må ydes på bedre vilkår end dem, staten selv kan opnå som låntager.
Energinet Danmark vil som selvstændig offentlig virksomhed ikke være omfattet af den selvforsikringsordning, der gælder for statsinstitutioner. Energinet Danmark skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer.
Energinet Danmark skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter tilsvarende regler i aktieselskabslovens kap. 19 og efter de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen). Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn og adresse, herunder eventuelt binavn, virksomhedens første regnskabsperiode, fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer. Derudover gælder det bl.a. for vedtægtsændringer, at de skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Energinet Danmark vil i kraft af sin status som selvstændig offentlig virksomhed oprettet ved lov være en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.
Udover at Energinet Danmark i kraft af sin virksomhedsform som selvstændig offentlig virksomhed er omfattet af de nævnte love, er dele af systemansvarlig- og transmissionsvirksomhed allerede i dag omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i offentlighedsloven, at loven gælder for al virksomhed, der udøves af elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover.
Transmissionsvirksomheder er således allerede i dag fuldt ud omfattet af offentlighedsloven.
Systemansvarlig virksomhed er i dag kun delvist omfattet af offentlighedsloven. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 44 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet, at reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af en systemansvarlig virksomhed i medfør af elforsyningsloven eller bestemmelser i medfør heraf. Offentlighedsloven gælder for systemansvarlig virksomhed i dag ikke generelt, men er i dette tilfælde indskrænket til udelukkende at vedrøre de afgørelser, den systemansvarlige virksomhed træffer i medfør af elforsyningsloven eller bestemmelser i medfør heraf.
Bestemmelsen medvirker til at understrege, at de tre nævnte love gælder for hele Energinet Danmarks virksomhed. Som udtrykkeligt anført i bestemmelsen gælder offentlighedsloven, forvaltningsloven samt lov om Folketingets Ombudsmand således også for Energinet Danmarks helejede datterselskaber, der organiseres i aktieselskabsform. Aktieselskaber er som hovedregel ikke omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, medmindre de udøver en form for virksomhed, der er omfattet af disse love eller inddrages til at være omfattet af lovene.
Energinet Danmarks opgaver er kendetegnet ved såvel driftslignende som myndighedslignende opgaver. Forvaltningsloven finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor Energinet Danmark træffer afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Lov nr. 292 af 27. april 1994, som ændret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om aktindsigt i miljøoplysninger finder anvendelse for Energinet Danmark, jf. dennes § 1, stk. 2.
Energinet Danmark skal straks give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om alle væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid, medarbejdere og kreditorer. Bestemmelsen svarer i det store hele til aktieselskabslovens § 157 b om statslige aktieselskaber. Meddelelse skal ske til www.offentlige-selskaber.dk, jf. bekendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber.
Det fremgår af bestemmelsen, at beslutninger truffet i henhold til § 5, stk. 1, skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På samme måde som pressen har adgang til generalforsamlingen i statslige aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 65, stk. 3, sikres et lignende hensyn til offentligheden gennem meddelelsespligten. Meddelelse skal ske elektronisk, jf. bemærkningerne til § 18. Såfremt økonomi- og erhvervsministerens beslutning i henhold til § 5 for eksempel betyder en ændring i virksomhedens vedtægt eller bestyrelse, skal der foruden den elektroniske meddelelse foretages en egentlig anmeldelse af ændringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Bestemmelsen i stk. 2, hvoraf det fremgår, at enhver har adgang til at få udleveret et eksemplar af Energinet Danmarks vedtægter, svarer til en lignende bestemmelse, der gælder for statslige aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 157 d.
Bestemmelsen understreger, at økonomi- og erhvervsministeren har tilsynet med, at Energinet Danmark overholder lovens bestemmelser.
Økonomi- og erhvervsministeren kan som led i sit tilsyn til enhver tid fordre alle sådanne oplysninger om den af Energinet Danmark drevne virksomhed, som findes fornødne.
Bestemmelsen indeholder en beføjelse for økonomi- og erhvervsministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Såfremt beføjelser henlægges til en institution eller myndighed efter stk. 1, kan det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren. Der er derfor i stk. 2 indsat en hjemmel hertil.
Det følger af bestemmelsen, at ministerens afgørelser efter § 4, stk. 3-5, kan påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i elforsyningsloven, henholdsvis §§ 51 og 53 i naturgasforsyningsloven. Hermed forstås, at afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet med de samme frister og formalia, som gælder i afgørelser truffet efter henholdsvis el- og gasforsyningslovene. Det forudsættes, at Energinet Danmark som en selvstændig offentlig virksomhed ikke selv påklager ministerens afgørelser.
Sammensætningen af Energiklagenævnet vil følge af elforsyningslovens § 91 i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om udbygning af eltransmissionsnet, mens sammensætningen af Energiklagenævnet i tilfælde af afgørelse om udbygning af gastransmissionsnet følger af naturgasforsyningslovens § 53.
Det følger af stk. 2, at i de tilfælde, hvor ministeren ikke træffer afgørelse om godkendelse af udbygningsplanen efter § 4, stk. 3, kan enhver med en væsentlig og individuel interesse i udbygningsplanen påklage denne til Energiklagenævnet.
Ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler kan erstatningsansvar kun pådrages, såfremt en person ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom, har påført nogen et tab (culpareglen). Endvidere er det et normalt princip i dansk ret, at skadelidte har bevisbyrden.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter straffes med bøde, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Energinet Danmark har fået kendskab til. Bestemmelsen er en strafbelagt tavshedspligtsbestemmelse, hvis anvendelsesområde i det store hele svarer til aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det er forudsat, at netvirksomhederne forinden lovens ikrafttræden har gennemført deres del af aftalen af 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elfor om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet, hvilket vil sige, at netvirksomhederne har overdraget deres ejerandele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til staten.
Energinet Danmark forudsættes etableret med to datterselskaber for henholdsvis elområdet og gasområdet På elområdet etableres datterselskabet ved fusion af Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til et nyt aktieselskab med Energinet Danmark som aktionær, og på gasområdet etableres datterselskabet ved Energinet Danmarks erhvervelse af aktierne i Gastra A/S. I forbindelse med etableringen af Energinet Danmark med datterselskaber kan økonomi- og erhvervsministeren beslutte at udskille aktiver og forpligtelser fra henholdsvis andelsselskaberne og Gastra A/S til Energinet Danmark. Udskillelsen kan omfatte den væsentligste del af selskabernes aktiver og forpligtelser.
Efter § 26, stk. 1, kan økonomi- og erhvervsministeren beslutte at fusionere Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til et nyt aktieselskab, hvori indgår samtlige aktiver og forpligtelser i de hidtidige andelsselskaber, som samtidigt opløses uden likvidation. Der sker herved en universalsuccession. Universalsuccessionen indebærer, at det nye aktieselskab automatisk indtræder i alle virksomhedernes eksisterende rettigheder og forpligtelser, hvad enten disse er kendte eller ukendte, og uden at der skal indhentes samtykke til debitorskiftet i hvert enkelt tilfælde.
Beslutningen om sammenlægning forudsættes truffet som led i oprettelsen af Energinet Danmark, således at aktierne i det nye aktieselskab udstedes direkte til Energinet Danmark.
Med det formål at sikre offentlighed om processen og beskyttelse af kreditorerne, gennemføres sammenlægningen efter tilsvarende regler, som gælder for fusion af aktieselskaber. Dette indebærer blandt andet, at der udarbejdes en fusionsplan og et fusionsregnskab, der udviser samtlige aktiver og passiver i hvert af andelsselskaberne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, samt udkast til en åbningsbalance for det nye aktieselskab. Endvidere skal der udpeges en eller flere vurderingsmænd, der afgiver en udtalelse om fusionsplanen og en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte andelsselskab må antages at være tilstrækkelig sikrede efter fusionen. Disse skal endvidere udarbejde vurderingsberetning efter aktieselskabslovens 134 b, stk. 3, jf. §§ 6 a og 6 b. Fusionsplanen og vurderingsmændenes erklæring om sikring af kreditorerne indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og der indrykkes bekendtgørelse herom i Statstidende. Den endelige beslutning om sammenlægning kan tidligst træffes 4 uger efter offentliggørelse af bekendtgørelse om fusionen. Samtidigt udpeges bestyrelse og direktion for Energinet Danmark og det nye aktieselskab.
Der foreslås en samtidig ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) således, at Energinet Danmark vil blive omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, i denne. Fusionen vil på dette grundlag skattemæssigt kunne gennemføres efter lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven).
Finansministeren bemyndiges efter stk. 2 til at overdrage aktierne i Gastra A/S til Energinet Danmark. Vederlaget for aktierne fastsættes til værdien af selskabet. Overdragelsen forudsættes at ske som led i oprettelsen af Energinet Danmark.
Efter stk. 3 kan økonomi- og erhvervsministeren beslutte, at dele af andelsselskabernes og Gastra A/S's aktiver og forpligtelser ved spaltning overdrages til Energinet Danmark. Spaltningen gennemføres efter tilsvarende regler, som gælder for spaltning af aktieselskaber. Overdragelsen kan således gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Af stk. 4 fremgår det, at oprettelse af Energinet Danmark, fusion og spaltning af andelsselskaberne og overdragelse af aktier i Gastra til Energinet Danmark kan ske med regnskabs- og skattemæssige virkning fra den 1. januar 2005.
Det foreslås i stk. 5, at ved fusion i henhold til lovforslagets § 26, stk. 1, finder fusionsskattelovens §§ 5-8 anvendelse.
Selskabsretligt vil oprettelsen af det nye aktieselskab, jf. forslagets § 26, stk. 1, således ske ved en fusion af de 3 selskaber Eltra a.m.b.a., Elkraft System a.m.b.a., og Elkraft Transmission a.m.b.a. til et nyt aktieselskab.
Ved bestemmelsen i stk. 5 sikres, at fusionen kan gennemføres med skattemæssig succession. Herved succederer det modtagende selskab, som er det nye aktieselskab, i de skattemæssige værdier i de indskydende selskaber Eltra a.m.b.a., Elkraft System a.m.b.a. og Elkraft Transmission a.m.b.a., efter reglerne herom i fusionsskattelovens § 8.
Udenfor fusionsskattelovens regler indebærer en sådan omstrukturering, at der udløses genvundne afskrivninger og kapitalgevinster, som beskattes i det modtagende selskab. Til gengæld vil det nye selskab overtage aktiverne m.v. med eksisterende skattemæssige værdier, der kan anvendes til fremtidige afskrivninger m.v.
Ligesom de øvrige af fusionsskatteloven omfattede transaktioner skal omdannelsen ske pr. skæringsdatoen for det nye aktieselskab, det vil sige, når økonomi- og erhvervsministeren bestemmer det, evt. med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2005. De selskabsretlige dokumenter knyttet til stiftelsen af aktieselskabet skal indsendes til Told- og Skattestyrelsen. Det er således forudsat, at fusionen af Eltra a.m.b.a., Elkraft System a.m.b.a., og Elkraft Transmission a.m.b.a. til et nyt aktieselskab skattemæssigt kan ske med samme tilbagevirkende kraft til 1. januar 2005, som det i øvrigt er tilfældet for transaktioner omfattet af fusionsskatteloven.
Det bemærkes, at det er en følge af de almindelige regler i fusionsskatteloven, at eventuelle underskud og kildeartsbegrænsede tab såsom aktietab, ejendomstab m.v. i Eltra a.m.b.a., Elkraft System a.m.b.a., og Elkraft Transmission a.m.b.a. ikke kan videreføres og udnyttes af det nye aktieselskab. Det fremgår af fusionsskattelovens § 8.
Det foreslås i stk. 6, at ved spaltning efter lovens § 26, stk. 3, finder bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, og § 15 b om spaltning tilsvarende anvendelse.
Det sikres herved, at en eventuel spaltning kan gennemføres efter reglerne i fusionsskatteloven om spaltning, således at der er fuld skattemæssig succession, og dermed at der ikke udløses beskatning ved spaltningen.
Det er en betingelse efter fusionsskatteloven, at de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab, udgør en gren af en virksomhed efter § 15 c, stk. 2, jf. § 15 a, stk. 3. En gren af en virksomhed vil sige en selvstændig driftsmæssig enhed. Det er således ikke muligt at overføre enkeltaktiver, men udelukkende muligt at overføre alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
Indtil valg af medarbejderrepræsentanter efter § 6, stk. 5, kan finde sted, udpeger ministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne i de nuværende virksomheder 3 medarbejderrepræsentanter, heraf 1 koncernrepræsentant. Disse 3 medarbejderrepræsentanter fratræder, når valg efter § 6, stk. 5, har fundet sted. Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 5.
Det følger af bestemmelsen, at loven gælder på land- og søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel. Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, i lov om elforsyning og § 2, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen er primært medtaget, fordi udbygning af transmissionsnettet nu foreslås reguleret i lov om Energinet Danmark og ikke som hidtil i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Der tilsigtes således ikke nogen ændring med hensyn til afgrænsning i forhold til de gældende bestemmelser i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der ved etableringen af Energinet Danmark kun eksisterer én systemansvarlig virksomhed, hvorfor flertalsformen generelt i loven rettes til entalsform.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at den selvstændige offentlige virksomhed Energinet Danmark ikke er bevillingspligtig, men bør være omfattet af begrebet »kollektiv elforsyningsvirksomhed«.
Til nr. 3
Det følger af dette lovforslag, at der ikke kræves bevilling til udøvelse af virksomhed, der varetages af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Dette er en følge af, at det er fundet mest hensigtsmæssigt at fastlægge vilkårene for sådan virksomhed via mere specifikke styringsmidler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Til nr. 4
Forslaget skal ses som en konsekvens af oprettelsen af Energinet Danmark, idet der ikke kræves bevilling til at drive transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Der henvises i det hele til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af oprettelsen af en samlet systemansvarlig virksomhed for hele landet, hvorved de hidtidige bevillinger efter elforsyningslovens § 27 til Eltra og Elkraft System bortfalder, jf. ændringen i § 30, nr. 18. Ændringen indebærer, at nærmere angivne offentlige forpligtelser, som ifølge den hidtidige affattelse af § 8, stk. 4, skal fordeles forholdsmæssigt på forbrugerne i hvert af de to bevillingsområder, fortsat bliver fordelt på denne måde.
Til nr. 6
Det foreslås i nr. 6, at de kollektive elforsyningsvirksomheder ændres til net- og transmissionsvirksomheder. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget i nr. 7, som fastsætter, hvorledes opkrævningen sker for den systemansvarlige virksomhed.
Til nr. 7
Forslaget, som skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget i § 30, nr. 5, indebærer, at der med lovforslaget ikke ændres ved de nuværende principper for fastsættelsen af tariffer i henholdsvis Øst- og Vestdanmark i forbindelse med sammenlægningen af Eltra og Elkraft i Energinet Danmark. De gældende udligningsordninger for visse PSO-omkostninger (omkostninger til vindmøller og anden vedvarende energi) fortsætter således også uændret.
Nettarifferne er i dag 2 øre højere pr. kWh i Elkrafts område end i Eltras område som følge af forskellige omkostningsforhold i transmissionsnettene i Øst- og Vestdanmark.
Til nr. 8.
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der ved oprettelsen af Energinet Danmark kun vil være én systemansvarlig virksomhed i landet.
Til nr. 9
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, kan drives uden bevilling. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Til nr. 10
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, kan drives uden bevilling. Med ændringen vil bestemmelsen omfatte såvel bevillingshavere som Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, som måtte varetage transmissionsvirksomhed i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 11
Forslaget skal ses som en konsekvens af oprettelsen af Energinet Danmark, idet der ikke kræves bevilling til at drive transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 30, nr. 3.
Til nr. 12
Beskrivelsen af de opgaver, der skal varetages af Energinet Danmark, forbliver generelt i lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning. Imidlertid er det fundet mest hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som i mere snæver forstand relaterer sig til større anlægsinvesteringer, som skal foretages af Energinet Danmark, herunder udbygningen af den overordnede infrastruktur, samles i lov om Energinet Danmark, hvilket er sket ved lovforslagets § 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Den foreslåede ændring, hvorved det fremgår, at bestemmelsen ikke gælder for virksomhed, som varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, er en konsekvens af, at bestemmelser om udbygningen af den overordnede infrastruktur samles i lov om Energinet Danmark, jf. lovforslagets § 4.
Til nr. 13
§ 21, stk. 2 og 3, foreslås ophævet i lov om elforsyning og overflyttet til lov om Energinet Danmark, jf. lovforslagets § 4. Økonomi- og erhvervsministerens beføjelser til efter stk. 3 at pålægge bevillingshavere at anlægge og udbygge transmissionsanlæg, kan i stedet ske efter § 20, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om elforsyning.
Til nr. 14
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af, at § 21, stk. 2, hvortil der henvises i den eksisterende bestemmelse, foreslås overført til lov om Energinet Danmark, jf. nr. 13 samt lovforslagets § 4.
Til nr. 15
Bestemmelsen om, at økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive søledningsanlæg til varetagelse af forsyningssikkerheden på mindre øer, fremgår af § 4 i lovforslaget, hvorfor den som konsekvens heraf foreslås ophævet i elforsyningsloven.
Til nr. 16
Ændringen skal ses som konsekvens af, at § 21, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. nr. 13, hvorefter § 21, stk. 5, bliver til § 21, stk. 3.
Til nr. 17
Ændringen foreslås i konsekvens af, at elforsyningsloven § 21, stk. 2 og 3, ophæves, jf. nr. 13.
Til nr. 18
Det følger af lovforslaget, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks varetagelse af virksomhed i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2, herunder systemansvarlig virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2. I konsekvens heraf foreslås elforsyningslovens § 27 ophævet.
Til nr. 19
Bestemmelsens formulering skyldes, at der indtil oprettelsen af Energinet Danmark er to systemansvarlige virksomheder i Danmark. Der vil ved oprettelsen af Energinet Danmark kun være en systemansvarlig virksomhed i Danmark. Ændringerne foreslås i konsekvens heraf.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring udgør en redaktionel rettelse, idet den relevante bestemmelse nu findes i elforsyningslovens § 8, stk. 4, nr. 1, som følge af de ændringer til loven, der blev vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004.
Til nr. 21
De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System indgår allerede i dag efter godkendelse fra økonomi- og erhvervsministeren i ejerkredsen bag børsselskabet Nord Pool Nordisk Elspot. Dette ejerskab følger statens overtagelse af de systemansvarlige virksomheder og bliver dermed en del af Energinet Danmark. Bestemmelsen i elforsyningslovens § 31, stk. 3, om, at den systemansvarlige virksomhed efter økonomi- og erhvervsministerens godkendelse kan indtræde som medejer i den nordiske elbørs, foreslås ophævet, idet hjemmelen således er udnyttet, jf. i det hele bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Til nr. 22-24
Den gældende § 35 i lov om elforsyning vedrører statens forkøbsret til transmissionsnet på 200 kV eller derover samt netforbindelser til udlandet. Det var med denne formulering af bestemmelsen tilsigtet, at blandt andet netforbindelsen på 60 kV mellem Bornholm og Skåne samt netforbindelsen på 150 kV over den dansk-tyske grænse ved Kruså begge skulle omfattes af reglerne i § 35.
Med lov nr. 494 af 9. juni 2004 er bestemmelsen i § 35 ændret, således at denne alene vil omfatte transmissionsnet på mellem 100 og 200 kV. Samtidig er statens forkøbsret ændret til en købspligt. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, idet den sammen med en række andre bestemmelser afventer gennemførelsen af aftalen mellem Elfor og økonomi- og erhvervsministeren om overdragelse af netvirksomhedernes ejerandele i Eltra og Elkraft til staten.
Det følger af ordlyden, at netforbindelsen på 60 kV mellem Bornholm og Skåne ikke vil være omfattet af bestemmelsen, idet forbindelsens spændingsniveau er lavere end 100 kV, samt idet det andet led om netforbindelser til udlandet ikke er medtaget i den nye formulering af bestemmelsen.
Dette har imidlertid ikke været tilsigtet. Den foreslåede ændring berigtiger dette forhold og er affattet således, at netforbindelsen mellem Bornholm og Skåne er den eneste forbindelse under 100 kV, der vil blive omfattet af bestemmelsen.
Baggrunden herfor er, at netforbindelsen mellem Bornholm og Skåne, uanset det lavere spændingsniveau, er et net af væsentlig betydning for den overordnede el-forsyningsinfrastruktur, hvor de samme hensyn gør sig gældende, som for transmissionsnettene på mellem 100 og 200 kV.
Ændringerne af stk. 6 og 9 er en konsekvens af den foreslåede ændring af stk. 1.
Til nr. 25
Det foreslås, at det præciseres, at uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, kan netvirksomheder vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter elforsyningsloven § 35 a, stk. 1. Forslaget indebærer, at alle netvirksomheder som en konsekvens af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 kan vælge at overdrage deres ejerandele til staten, uanset om det fremgår af vedtægterne, at andelene er uoverdragelige. Dette er netop tilfældet i henhold til de nugældende vedtægter i Eltra a.m.b.a.
Muligheden for at kunne gennemføre overdragelserne uden forudgående vedtægtsændring er nødvendig, dels fordi en vedtægtsændring måtte forventes at forsinke overdragelserne væsentligt, dels fordi en vedtægtsændring formentlig ville udløse utilsigtede skattemæssige konsekvenser for andelshaverne.
Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at alle andelshaverne i Eltra er enige om, at overdragelse kan ske uden forudgående vedtægtsændring. Det er fortsat op til den enkelte netvirksomhed at afgøre, om den ønsker at overdrage sin ejerandel.
Der foreslås desuden indført en mere hensigtsmæssig regulering af de skattemæssige konsekvenser af overdragelsen. Dette sker ved, at det foreslås, at ejerandele, der overdrages i henhold til en aftale efter stk. 1, skattemæssigt anses for erhvervet ved andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til staten, og at beskatning sker efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Formålet med bestemmelsen er at ligestille andelshaverne i Øst- og Vestdanmark i relation til de skattemæssige konsekvenser af branchens samlede overdragelse af Eltra og Elkraft til staten i henhold til en aftale efter § 35 a, stk. 1. Forslaget indebærer, at samtlige overdragelser af andele følger skattelovgivningens almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, hvilket navnlig indebærer, at fortjeneste og tab på ejerandele, der har været ejet i mere end 3 år, er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det har hele tiden været en forudsætning for den energipolitiske aftale af 29. marts 2004, at alle andelshaverne i både Øst- og Vestdanmark var undergivet de samme skatteregler. Dette var også baggrunden for vedtagelsen af § 2, stk. 2, i lov nr. 465 af 9. juni 2004. Denne bestemmelse, der vedtoges som en følge af elforsyningslovens § 35 a, fastsætter, at statens overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, ikke udløser beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber.
Lov nr. 465 af 9. juni 2004 § 2, stk. 2, er lovteknisk udformet som en særlig undtagelsesbestemmelse om skattefrihed. Derfor blev det i forarbejderne anført, at den først kunne sættes i kraft, når det var afklaret, om bestemmelsen indebar statsstøtte.
Det er imidlertid vurderingen, at det er i overensstemmelse med de generelle hensyn, der ligger bag skattelovgivningen, at de overdragelser, der foretages af andelshaverne i Eltra i overensstemmelse med elforsyningslovens § 35 a og i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004, skattemæssigt anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det er nemlig kun i kraft af den samlede aftale- og lovmæssige regulering, at andelshaverne foretager overdragelserne. Det er netop denne særlige situation, der indebærer, at andelshaverne opnår en retsstilling (adgang til at overdrage en »ejerandel«), der svarer til den, som normalt kun indehavere af ejerandele i aktieavancebeskatningslovens forstand har.
Da andelshaverne i Eltra uanset vedtægternes formulering opnår en retsstilling svarende til den normale for indehavere af ejerandele i aktieavancebeskatningslovens forstand, er det samtidig ved udformningen af den foreslåede bestemmelse præciseret, at de ejerandele, der overdrages, skal anses for erhvervet på tidspunktet for de pågældende andelshaveres indtræden i transmissionsvirksomheden. Herved sikres det også, at der ikke skabes tvivl om, hvorvidt det kan få betydning for den skattemæssige stilling, at Eltras vedtægter indeholder en - for andelsselskaber i aktieavancebeskatningslovens forstand ganske utraditionel - bestemmelse om, at størrelsen af ejerandelene er afhængig af størrelsen af netvirksomhedernes omsætning.
Bestemmelsen indgår som et naturligt led i en generel skatteretlig regulering, idet der er tale om en udvidelse af et allerede bestående generelt skatteregelsæt til at omfatte et særligt tilfælde, som de eksisterende skatteregler ikke tager højde for, og som bør bedømmes efter det pågældende regelsæt. Det er derfor vurderingen, at der ikke er behov for at notificere den foreslåede bestemmelse efter statsstøttereglerne. Der vil herefter heller ikke være behov for at sætte bestemmelsen i lov nr. 465 af 9. juni 2004 § 2, stk. 2, i kraft.
Til nr. 26
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks og denne virksomheds helejede datterselskabers varetagelse af virksomhed efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, herunder systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 27
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks og denne virksomheds helejede datterselskabers varetagelse af virksomhed efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, herunder systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 28
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at elforsyningslovens § 47, stk. 2, 2. pkt., foreslås ophævet, jf. nr. 27.
Til nr. 29
Ifølge den gældende bestemmelse fører økonomi- og erhvervsministeren tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.
Ændringen af bestemmelsen er en følge af, at Energinet Danmark og helejede datterselskaber ikke skal have bevilling, og dermed ikke er omfattet af den gældende formulering af § 51, stk. 1.
I bevillingerne til netvirksomhed, transmissionsvirksomhed, systemansvarlig virksomhed og forsyningspligtig virksomhed er der indsat vilkår om, at bevillingshaver skal overholde elforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Ministeren fører tilsyn hermed i det omfang tilsynet ikke er henlagt til Energitilsynet. Ministerens tilsyn vedrører primært de forhold, hvorom der i loven er fastsat særlige tilsynsbestemmelser. Der forudsættes i forbindelse med dette tilsyn iværksat stikprøvekontrolundersøgelser. Vedrørende øvrige forhold uden særlige tilsyns- og kontrolbestemmelser vil der skulle reageres, såfremt ministeren måtte få kendskab til konkrete forhold, der giver anledning til iværksættelse af tiltag.
Med den foreslåede ændring understreges det, at den selvstændige offentlige virksomhed Energinet Danmark på tilsvarende vis er underlagt økonomi- og erhvervsministerens tilsyn med, at elforsyningslovgivningen overholdes.
Til nr. 30
Med ændringen foreslås det, at ministerens tilsyn i henhold til § 30, nr. 29, betales af Energinet Danmark. Dette er en videreførelse af den gældende retsstilling, hvor Eltra og Elkraft har betalt for ministerens tilsyn.
Til nr. 31
Ændringen foreslås som en konsekvens af forslaget om, at det i henhold til lov om Energinet Danmark er økonomi- og erhvervsministeren, der fastsætter vedtægten for Energinet Danmark.
Til nr. 32
Ændringen foreslås som en konsekvens af indsættelsen af § 70 a, jf. nr. 33.
Til nr. 33
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at priserne for transmissionsvirksomheder varetaget efter § 2, stk. 2 og 3, i lovforslaget skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelsen i § 71, således som ændret ved nr. 34, hvortil der henvises. Bestemmelsen indebærer dermed, at transmissionsvirksomhed varetaget efter § 2, stk. 2 og 3, i lovforslaget, ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 69 og 70, dog bortset fra § 69, stk. 1, sidste pkt., hvilket bl.a. medfører, at der ikke skal ske regulering ved indtægtsrammer som for anden transmissionsvirksomhed. Baggrunden for dette er ønsket om, at al virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, underlægges de samme prisreguleringsmekanismer, jf. det anførte under afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen i § 70 a vil alene omfatte transmissionsvirksomhed, der varetages efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, og er helejet af Energinet Danmark. Transmissionsvirksomhed, der måtte være delvis ejet af Energinet Danmark, vil således fortsat være reguleret af §§ 69 og 70.
Til nr. 34
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i priserne for den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomhed, som varetages af Energinet Danmark, kan ske indregning af nødvendige driftsomkostninger samt nødvendig forrentning af den samlede virksomheds kapital.
Virksomhedens tariffer skal endvidere fastsættes efter metoder, der er anmeldt til og godkendt af Energitilsynet, jf. § 73 a i lov om elforsyning.
Efter det foreslåede stk. 2, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsning af de nødvendige omkostninger, som kan indregnes i priserne, og om den nødvendige forrentning, som efter forslaget ligeledes vil kunne indregnes i priserne, jf. nedenfor.
For omkostningernes vedkommende er det hensigten, at virksomheden skal kunne indregne omkostningerne ved en effektiv drift. Samtidig skal der tages hensyn til, at priserne skal skabe mulighed for en fortsat afvikling af gælden i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission.
Med hensyn til forrentning skal det sikres, at Energinet Danmark får mulighed for at forrente den nødvendige fremmedkapital i virksomheden ved effektiv drift samt sikre en rimelig konsolidering. Forrentningen skal under alle omstændigheder dække forrentningen af den nuværende fremmedkapital i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission. Endvidere skal forrentningen dække den lånefinansiering, som vil være nødvendig i forbindelse med opfyldelsen af købepligten til de regionale transmissionsnet efter § 35 i lov om elforsyning, jf. i øvrigt elforsyningslovens § 69, stk. 1, sidste pkt. Det følger af denne bestemmelse, at priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelsen af virksomheden.
På sigt skal forrentningen alene gøre det muligt at servicere fremmedkapitalen i den samlede virksomhed ved en effektiv drift samt en rimelig konsolidering.
Det overskud efter skat, som Energinet Danmark opnår, kan anvendes til dividende til elforbrugerne eller til konsolidering, herunder afdrag på virksomhedens lånefinansiering af overtagelse af regionale transmissionsnet efter § 35 i lov om elforsyning.
Til nr. 35
Energinet Danmark falder ind under definitionen for en kollektiv elforsyningsvirksomhed og vil således som udgangspunkt være omfattet af bestemmelsen i elforsyningsloven § 76, stk. 1. Da virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, imidlertid drives uden bevilling, vil en sådan virksomhed ikke være omfattet af bestemmelsen i elforsyningsloven § 76, stk. 1, nr. 2. På den baggrund foreslås indsat stk. 3 således, at der også for virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber vil skulle foretages anmeldelse af de i § 76, stk. 1, nr. 2, nævnte oplysninger til Energitilsynet.
Til nr. 36
Ændringen foreslås i konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt § 76, stk. 3, jf. nr. 33.
Til nr. 37
Som konsekvens af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmark, foreslås ændringen, for at også Energinet Danmark vil være omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 38
Det præciseres, at Energinet Danmark også er omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 39
Ved oprettelsen af Energinet Danmark samles de overordnede planlægningsmæssige og myndighedslignende opgaver for el- og gassektoren. For elsektoren varetages disse opgaver af den systemansvarlige virksomhed, det vil sige Energinet Danmark. Hermed følger også ansvaret for de overordnede koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet på elområdet. § 85 b, stk. 1 foreslås på den baggrund ændret, således at bestemmelsen også omfatter elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 40
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at virksomhed varetaget af Energinet Danmark eller virksomhedens helejede datterselskaber kan drives uden bevilling.
Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af naturgasforsyningsloven § 10, stk. 1, jf. nr. 2, hvorefter der ikke kræves bevilling til virksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 2
Det følger af lovforslaget, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks og denne virksomheds helejede datterselskabers varetagelse af virksomhed efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i stk. 1, hvorved sådan virksomhed undtages fra kravet til bevilling, er en konsekvens heraf.
Til nr. 3
Beskrivelsen af de opgaver, der skal varetages af Energinet Danmark, forbliver generelt i lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning. Imidlertid er det fundet mest hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som i mere snæver forstand relaterer sig til større anlægsinvesteringer, som skal foretages af Energinet Danmark, herunder udbygningen af den overordnede infrastruktur, samles i lov om Energinet Danmark, hvilket er sket ved lovforslagets § 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Den foreslåede ændring, hvorved det i et nyt stk. 3 bestemmes, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke skal gælde for virksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, er en konsekvens heraf.
Til nr. 4
Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af naturgasforsyningsloven § 10, stk. 1, jf. nr. 2, hvorefter der ikke kræves bevilling til virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 5
Af bestemmelsen i den gældende stk. 2 følger, at økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at et transmissionsselskab skal varetage de overordnede koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i bestemmelsens stk. 1 nævnte beredskab. Transmissionsselskabet Gastra A/S har siden foråret 2003 varetaget de koordinerende opgaver.
Ved oprettelsen af Energinet Danmark samles de overordnede planlægningsmæssige og myndighedslignende opgaver for el- og gassektoren. For elsektoren varetages disse opgaver af den systemansvarlige virksomhed, som ifølge lovforslagets § 2, stk. 2, vil skulle varetages af Energinet Danmark. Hermed følger også, jf. elforsyningsloven § 85 b, stk. 2, ansvaret for de overordnede koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet på elområdet.
For gassektoren anvendes begrebet systemansvar ikke. Med henblik på at sikre, at de overordnede beredskabsmæssige opgaver også på gasområdet samles i Energinet Danmark og derved skaber parallelitet, findes det mest hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen i stk. 2, således at det direkte fremgår, at de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet på gasområdet skal varetages af Energinet Danmark.
Til nr. 6
Tilføjelsen i stk. 3 foreslås som en konsekvens af forslaget om, at der ikke kræves bevilling til virksomhed, der varetages af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Naturgasforsyningslovens § 28 c, stk. 1 og 2, bør således også gælde for Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, idet den varetager generelle hensyn, der gør sig gældende for alle virksomheder, der er underlagt en særlig prisregulering.
Til nr. 7
Ifølge den gældende bestemmelse fører økonomi- og erhvervsministeren tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.
Ændringen af bestemmelsen er en følge af, at Energinet Danmark og helejede datterselskaber ikke skal have bevilling, og dermed ikke er omfattet af den gældende formulering af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 1.
I bevillingerne til transmissions-, distributions-, lager-, og forsyningsselskab er der indsat vilkår om, at bevillingshaver skal overholde naturgasforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Ministerens tilsyn vedrører primært de forhold, hvorom der i loven er fastsat særlige tilsynsbestemmelser. Der forudsættes i forbindelse med dette tilsyn iværksat stikprøvekontrolundersøgelser. Vedrørende øvrige forhold uden særlige tilsyns- og kontrolbestemmelser vil der skulle reageres, såfremt ministeren måtte få kendskab til konkrete forhold, der giver anledning til iværksættelse af tiltag.
Med den foreslåede ændring understreges det, at den selvstændige offentlige virksomhed Energinet Danmark på tilsvarende vis er underlagt økonomi- og erhvervsministerens tilsyn med, at naturgasforsyningslovgivningen overholdes.
Til nr. 8
Med ændringen foreslås det, at ministerens tilsyn i henhold til forslagets § 31, nr. 7, betales af Energinet Danmark. Dette er en videreførelse af den gældende retsstilling, hvor Gastra A/S har betalt for tilsynet.
Til nr. 9
Ændringen foreslås som en konsekvens af indsættelsen af § 37 c, jf. nr. 10.
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse i § 37 c indebærer, at priserne for distributionsvirksomhed varetaget efter § 2, stk. 2 og 3, i lovforslaget skal fastsættes i overensstemmelse med den foreslåede § 37 d, jf. herom nedenfor. Bestemmelsen indebærer dermed, at distributionsvirksomhed varetaget efter § 2, stk. 2 og 3, i lovforslaget ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 37 og 37 a, hvilket bl.a. medfører, at der ikke skal ske regulering ved indtægtsrammer som for anden distributionsvirksomhed. Baggrunden for dette er ønsket om, at al virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, underlægges de samme prisreguleringsmekanismer, jf. det anførte under afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen i § 37 c vil alene omfatte distributionsvirksomhed, der varetages efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, og er helejet af Energinet Danmark. Distributionsvirksomhed, der måtte være delvis ejet af Energinet Danmark, vil således fortsat være reguleret af §§ 37 og 37 a.
Den foreslåede § 37 d indebærer, at der i priserne for den transmissions- og distributionsvirksomhed, som varetages af Energinet Danmark, kan ske indregning af nødvendige driftsomkostninger, samt af nødvendig forrentning af den samlede virksomheds kapital.
Virksomhedens tariffer skal endvidere fastsættes efter metoder, der er anmeldt til og godkendt af Energitilsynet, jf. § 36 a i lov om naturgasforsyning.
Efter det foreslåede stk. 2 kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de nødvendige omkostninger, som kan indregnes i priserne, og om den nødvendige forrentning, som efter forslaget ligeledes vil kunne indregnes i priserne, jf. nedenfor.
For omkostningernes vedkommende er det overordnet hensigten, at virksomheden skal kunne indregne omkostningerne ved en effektiv drift. Samtidig skal der dog tages hensyn til, at priserne skal skabe mulighed for fortsat afvikling af gælden i Gastra A/S.
Med hensyn til forrentning skal det sikres, at Energinet Danmark får mulighed for at forrente lånefinansieringen til købet af aktierne i Gastra A/S samt eventuelt senere også til overtagelsen af distributionsnet efter § 34 i lov om naturgas og den nuværende fremmedkapital i Gastra A/S. Endvidere skal der være mulighed for en rimelig konsolidering.
På sigt skal forrentningen alene gøre det muligt at servicere fremmedkapitalen i den samlede virksomhed ved en effektiv drift samt en rimelig konsolidering.
Det overskud efter skat, som Energinet Danmark opnår ved effektiv drift af virksomhedens gasaktiviteter, kan anvendes til dividende til gasforbrugerne eller konsolidering, herunder afdrag på lånefinansieringen af købet af Gastra A/S og eventuelle distributionsnet.
Til nr. 11
Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 38, stk. 1, 2. pkt., ikke vil omfatte transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, idet sådan virksomhed i stedet vil være prismæssigt reguleret af den nye bestemmelse i § 37 d, og herunder den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af § 37 d, stk. 2. Det tilsyn, som Energitilsynet fører efter § 38, stk. 2, vil for Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i konsekvens heraf alene relatere sig til prisers og betingelsers rimelighed i forhold til § 38, stk. 1, 1. pkt. Energitilsynet vil i øvrigt fortsat have beføjelse til at give påbud om ændring af priser og betingelser i medfør af naturgasforsyningslovens § 41, stk. 1, som skal ses i sammenhæng med § 40, hvorefter også Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber til Energitilsynet vil skulle foretage anmelde af de i bestemmelsen angivne oplysninger.
Til nr. 12
Transmissions- og distributionsvirksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2, vil som udgangspunkt være omfattet af bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 40, stk. 1. Da virksomhed varetaget af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, imidlertid drives uden bevilling, vil sådan virksomhed ikke være omfattet af bestemmelsen i § 40, stk. 1, nr. 2. På den baggrund foreslås indsat stk. 2 således, at der også for virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber vil skulle foretages anmeldelse af de i § 40, stk. 1, nr. 2, nævnte oplysninger.
Til nr. 13
Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af naturgasforsyningsloven § 10, stk. 1, jf. nr. 2, hvorefter der ikke kræves bevilling til virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 14
Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af naturgasforsyningsloven § 10, stk. 1, jf. nr. 2, hvorefter der ikke kræves bevilling til virksomhed varetaget af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Til nr. 15
Tilføjelsen af stk. 6, hvorved det bestemmes, at naturgasforsyningsloven § 47, stk. 1-5, ikke skal finde anvendelse for Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, er en konsekvens af, at tilsvarende bestemmelser er indsat direkte i lovforslagets §§ 11 og 12. Det er således fundet mest hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne vedrørende regnskabsmæssige forhold i lov om Energinet Danmark, herunder således at der sikres ensartede bestemmelser for el- og gasaktiviteter.
Til nr. 16
Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen på dette punkt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lov om elforsyning § 92. Med ændringen sikres det, at Energinet Danmark i sin egenskab af selvstændig offentlig virksomhed af økonomi- og erhvervsministeren vil kunne gives bemyndigelse til at udøve de beføjelser, som i lov om naturgasforsyning er tillagt ministeren.
Til nr. 17
Ændringen foreslås som en konsekvens af ændringen af naturgasforsyningsloven § 10, stk. 1, jf. nr. 2, hvorefter der ikke kræves bevilling til virksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Ændringen, hvorefter Energinet Danmark eventuelle ejendomme ikke fritages for kommunal grundskyld, er en følge af, at Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offentlig virksomhed, som beskattes efter selskabsskattelovens almindelige regler og således bliver skattepligtig til kommunerne.
Ændringen er en følge af, at Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offentlig virksomhed. Ændringen medfører, at Energinet Danmark i forhold til betaling af selskabsskat sidestilles med de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte aktieselskaber.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 33, nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.
Til nr. 3
Bestemmelsen præciserer, at reglerne i de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 13 D og 13 E finder anvendelse ved opgørelsen af Energinet Danmarks skattepligtige indkomst. I overensstemmelse med hovedreglen i selskabsskattelovens § 8, stk. 1, gælder skattelovgivningens almindelige regler i øvrigt for indkomstopgørelsen, for så vidt de pågældende regler efter deres indhold er anvendelige.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 33, nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.
Til nr. 5
De elektricitetsrelaterede aktiviteter, som Energinet Danmark skal udøve, er aktiviteter, der også hidtil er blevet udøvet af kollektive elforsyningsvirksomheder. I henhold til elforsyningslovens § 47 har de virksomheder, der hidtil har udøvet disse aktiviteter, kun haft ret til at udøve anden virksomhed i det omfang, denne anden virksomhed blev udført i særskilte selskaber med begrænset ansvar. I skattemæssig henseende har dette haft den konsekvens, at kollektive elforsyningsvirksomheder ikke i anden indkomst inden for samme juridiske person har kunnet fradrage eventuelt underskud fra udøvelsen af de kollektive elforsyningsaktiviteter.
Efter overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 O blev de skattemæssige indgangsværdier for de hidtil skattefrie elselskaber ved overgangen til skattepligt fastsat med udgangspunkt i de skattemæssige regler for lovmæssig overgang fra skattefrihed til skattepligt. Der blev ikke taget hensyn til, at elselskaberne under hvile-i-sig-selv princippet kunne indregne henlæggelser og afskrivninger på driftsmidler i elpriserne. Det forventedes, at de skattemæssige indgangsværdier ville overstige de elprismæssigt bogførte værdier meget betydeligt. Dette ville give grundlag for skattemæssige afskrivninger i et sådant omfang, at der ikke påregnedes noget skatteprovenu for disse selskaber. Eventuelle fordele som følge af de skattemæssige værdier ville dermed resultere i lavere priser, hvilket også havde sammenhæng med, at det på tidspunktet for indførelsen af overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 O var forudsat, at der ikke ved sambeskatning var mulighed for at overføre underskud til modregning i kommercielle ejeres øvrige indtægter.
Eftersom lovforslaget vil give Energinet Danmark mulighed for at udøve såvel elektricitets- som naturgasrelaterede aktiviteter inden for samme juridiske enhed, er det af hensyn til i skattemæssig henseende at ligestille Energinet Danmark og kollektive elforsyningsvirksomheder nødvendigt at sikre, at Energinet Danmarks skattepligtige indkomst opgøres særskilt for de aktiviteter, der er omfattet af henholdsvis Energinet Danmarks særskilte regnskaber for elektricitetsbaserede aktiviteter, og Energinet Danmarks særskilte regnskaber for naturgasbaserede aktiviteter, jf. lovforslagets § 12.
Bestemmelserne i § 13 D, stk. 1 og 2, indebærer, at der skal foretages sådanne særskilte indkomstopgørelser, hvorved det sikres, at Energinet Danmarks skattepligtige indkomst for de elektricitetsbaserede aktiviteter "kapsles ind". Det vil således ikke være muligt at fradrage udgifter, herunder afskrivninger, fra de elektricitetsrelaterede aktiver i indtægter fra de naturrelaterede aktivitere.
De særskilte regnskaber, der udarbejdes i medfør af lovforslagets § 12, danner grundlag for opgørelsen af de særskilte indkomster efter § 13 D, stk. 1 og 2. Ligningsmyndighederne er dog ikke afskåret fra at tilsidesætte den regnskabsmæssige fordeling af indtægter og udgifter m.v. mellem Energinet Danmarks forskellige aktiviteter i det omfang, det følger af almindelige skatteretlige principper, at skattemyndighederne kan foretage korrektioner i forhold til de dispositioner, der fremgår af den skattepligtiges regnskaber. Dette gælder, uanset om økonomi- og erhvervsministeren ved udførelsen af sit tilsyn med, at Energinet Danmark og virksomhedens helejede datterselskaber overholder bestemmelserne i lov om Energinet Danmark, jf. lovforslagets § 20, har fundet anledning til at kritisere de af virksomheden udarbejdede særskilte regnskaber. Dette gælder uden hensyn til, om der vil revisionen i henhold til forslagets § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, ved økonomi- og erhvervsministerens udøvelse af sit tilsyn med Energinet Danmark og virksomhedens helejede datterselskaber eller ved Energitilsynets tilsyn med priserne er fundet grundlag for at kritisere de særskilte regnskaber.
Bestemmelsen i § 13 D, stk. 3, præciserer, at de særskilte regnskaber, der skal udarbejdes i medfør af lovforslagets § 12, også danner grundlag for fordelingen af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i tilfælde, hvor et afskrivningsberettiget aktiv anvendes i forbindelse med både elektricitetsrelaterede aktiviteter og andre aktiviteter.
Det følger af lovforslagets § 12, stk. 2, 2. pkt., at aktiver omfattet af selskabsskattelovens § 35 O samt indtægter og udgifter forbundet med ejerskabet til disse aktiver altid skal indgå i de særskilte regnskaber for Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter. Selv om et sådant aktiv også benyttes til gasrelaterede aktiviteter, vil skattemæssige afskrivninger derfor altid skulle fradrages ved opgørelsen af den særskilte indkomst efter stk. 1, dvs. den særskilte indkomst for Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter. Uanset § 35 O-aktivets konkrete anvendelse er det således sikret, at de afskrivninger, der kan foretages på grundlag af de høje indgangsværdier, kun kan benyttes til at nedbringe den særskilte indkomst, der opgøres for Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter.
Den skattemæssige fordel, der er en følge af de høje indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O, kommer således fortsat elforbrugerne til gode i overensstemmelse med de intentioner, der blev lagt til grund ved indførelsen af selskabsskattelovens § 35 O, jf. ovenfor.
Bestemmelsen i § 13 E, stk. 1, fraviger den almindelige bestemmelse om underskudsfremførsel i ligningslovens § 15, idet underskud i den særskilte indkomst, der er opgjort for Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter, kun kan fradrages i den tilsvarende særskilte indkomst i senere indkomstår. Bestemmelsen indebærer, at Energinet Danmark er stillet på samme måde som andre kollektive elforsyningsvirksomheder, der i kraft af, at anden aktivitet ikke kan udføres inden for samme juridiske person, ikke har mulighed for at fremføre underskud til fradrag i anden indkomst.
Bestemmelsen i § 13 E, stk. 2, indebærer den begrænsning, at underskud i den særskilte indkomst, der er opgjort for Energinet Danmarks naturgasrelaterede aktiviteter, hverken inden for det enkelte indkomstår eller ved underskudfremførsel efter ligningslovens § 15, kan fradrages i overskud i den særskilte indkomst, der er opgjort for Energinet Danmarks elektricitetsbaserede aktiviteter.
Kollektive elforsyningsvirksomheder, som anvender indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens § 35 O, kan ikke indgå i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 13. Denne regel blev indført med henblik på at forhindre, at de betydelige afskrivninger, som de høje indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O kan danne grundlag for, ved sambeskatning benyttes til at nedbringe den skattepligtige indkomst fra anden virksomhed.
Det er ikke fundet rimeligt at forhindre Energinet Danmark i at indgå i en sambeskatning for så vidt angår indkomst ved Energinet Danmarks naturgasrelaterede aktiviteter. Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at den særskilte skattepligtige indkomst, der er opgjort for de elektricitetsbaserede aktiviteter, ikke ved en sambeskatning kan nedbringes ved fradrag af underskud fra andre aktiviteter, samt at et underskud ikke ved en sambeskatning kan benyttes til at nedbringe den skattepligtige indkomst fra andre aktiviteter.
Selv om bestemmelsen fraviger selskabsskattelovens § 31, stk. 13, derved, at Energinet Danmark får mulighed for at indgå i en sambeskatning, indebærer § 13 E, stk. 3, således, at Energinet Danmark ikke kan opnå nogen skattemæssig fordel i forhold til, hvad der gælder for kollektive elforsyningsvirksomheder, der anvender indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 35 O.
Til nr. 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 33, nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.
Til nr. 7
Ændringen er en følge af, at Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offentlig virksomhed, som beskattes efter selskabsskattelovens almindelige regler og således bliver skattepligtig til kommunerne.
Til nr. 8
Ændringen er en følge af, at Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offentlig virksomhed. Der tilsigtes ingen ændring af den gældende retstilstand. Ændringen betyder, at Energinet Danmark kan indgå i en sambeskatning med andre selskaber efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 med de undtagelser, der følger af disse regler.
Efter undtagelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 13, kan kollektive elforsyningsvirksomheder, som defineret ved elforsyningslovens § 5, som anvender indgangsværdier efter reglerne i selskabsskattelovens § 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.
Ved den i lovforslagets § 28, nr. 2, foreslåede ændring af elforsyningsloven § 5 fastslås det, at elforsyningsvirksomheder omfattet af lov om Energinet Danmark er at anse for kollektiv elforsyningsvirksomhed. Hvis Energinet Danmark i forbindelse med den i lovforslagets § 26, stk. 3, fastlagte spaltning overtager aktiver eller passiver med indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, vil Energinet Danmark ikke kunne indgå i en sambeskatning.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 13 E, stk. 3.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 33, nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.
Bekendtgørelse af lov om Energinet
Gældende
LBK nr 271 af 09/03/2023
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ændringer:
4
Bekendtgørelse af lov om Energinet
Herved bekendtgøres lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og systemet og effektivitet i sin drift.
Stk. 2. Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed.
Stk. 3. Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren oprette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Stk. 4. Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren foretage selskabsmæssige omstruktureringer af sin virksomhed, herunder fusioner og spaltninger mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Omstruktureringer skal gennemføres efter selskabslov-ens regler med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 5. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om gasforsyning, lov om tilskud til elproduktion eller ligningsloven, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 6. Myndighedslignende opgaver og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed kan ikke varetages i datterselskaber.
Etablering af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.
Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet, herunder for klynger, på både kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offentligheden. Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.
Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre eltransmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de efter påbud efter lov om elforsyning skal gennemføre kabellægninger og saneringer i forbindelse med Energinets etablering af 400 kV-eltransmissionsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge Energinet at anlægge, udbygge og drive eltransmissionsanlæg samt søledningsanlæg til varetagelse af elforsyningssikkerheden på mindre øer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, pålægge Energinet at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlægget overdrages efterfølgende til koncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet har afholdt.
Etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net og forundersøgelser hertil kan kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Godkendelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.
Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller
andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Energinet skal betale omkostningerne til følgende opgaver, jf. dog stk. 2:
Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan efter § 4, stk. 2.
Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.
Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk. 8.
Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
Koordinering af tilladelser til Energinets infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.
Stk. 2. Omkostninger til opgaver efter stk. 1, som udføres for et af Energinet helejet datterselskab i medfør af § 2, stk. 2 og 3, skal betales af det helejede datterselskab.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2.
Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en afgørelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1.
Kapitel 3
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets anliggender.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en vedtægt for Energinet. Ændringer af vedtægten skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3. Energinet fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og ændringer heraf.
Stk. 4. Energinet fastsætter en koncerninstruks, som nærmere fastlægger beslutningsbeføjelserne og opgave- og ansvarsfordelingen mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf.
Stk. 5. Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse over for Energinet ved skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger 8 bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsens formand.
Stk. 3. Bestyrelsen sammensættes, således at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål. Bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af kommercielle interesser i produktions- og handelsvirksomheder på el- og gasområdet.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer efter stk. 2 udpeges for en periode på 2 år, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Medarbejderne i Energinet og Energinets helejede datterselskaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne herom i selskabsloven.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer og kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Energinets helejede datterselskaber ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Energinet udpeger medlemmer til bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om kriterierne for sammensætning af bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber.
Den daglige ledelse af Energinet varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen efter forudgående orientering af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et rådgivende interessentforum. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.
Stk. 2. Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed.
Stk. 3. Interessentforummet skal holde møde mindst en gang årligt.
Stk. 4. Interessentforummet skal med henblik på at understøtte driften af Energinet afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om virksomhedens overordnede strategier og planer.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.
Energinet indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster.
Stk. 2. De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Fristen på 3 uger i § 4 a, stk. 1, i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse vedrørende en erhververs mulighed for at meddele, at denne ikke ønsker at indtræde i en gældende overenskomst, regnes fra den dag, bestyrelserne i de respektive selskaber har konstitueret sig.
De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Energinet med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse.
Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning
føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter, og
specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg, CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter samt olierørledning og separationsfaciliteter.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktiviteter skal Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Aktiver, for hvilke der anvendes indgangsværdier efter dagældende § 35 O i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, samt indtægter og udgifter forbundet med ejerskabet til disse aktiver indgår uanset aktivernes anvendelse i de særskilte regnskaber for Energinets elektricitetsrelaterede aktiviteter.
Stk. 3. Energinet skal føre separate regnskaber for
aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og
øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter stk. 1 og 2.
Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og 3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om gasforsyning.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne efter stk. 1 kan finde sted.
Stk. 3. Energinet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte særlige regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Energinet kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer samt til varetagelse af købepligten efter § 3. Lån optages på baggrund af en årlig investerings- og finansieringsplan, som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Finansministeren bemyndiges til, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager. Lånene optages inden for en ramme, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
Energinet skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder for Energinet.
Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber.
Energinet skal straks give elektronisk meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om alle væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid, medarbejdere og kreditorer.
Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Energinet skal offentliggøre information om væsentlige ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.
Stk. 3. Energinet skal på selskabets hjemmeside offentliggøre selskabets vedtægter og årsrapport.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser m.v., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om, at henvendelser, meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed, og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber overholder bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution eller anden myndighed, som ministeren i henhold til stk. 1 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, og § 4 a kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om gasforsyning.
Stk. 2. Energinets langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, kan, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i den langsigtede udviklingsplan efter reglerne nævnt i stk. 1.
Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører eller andre i anledning af tab påført Energinet kan træffes af bestyrelsen eller klima-, energi- og forsyningsministeren.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Energinet har fået kendskab til.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de
undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4,
etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
Stk. 2. I regler, som fastsættes i medfør af loven, kan det fastsættes, at Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber straffes med bøde, hvis bestemmelser i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne overtrædes.
Lov nr. 576 af 18. juni 2012 (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.8)
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.10)
Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2-12. (Udelades)
Lov nr. 630 af 8. juni 2016 (Energinet.dk's varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af naturgasdistributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes ansøgt om godkendelse af efter stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand, herunder om, hvornår sådan bistand kan indhentes.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:
Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.
Inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.
Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver godkendelse efter stk. 3.
Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og indhold.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.)15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Lov nr. 494 af 1. maj 2019 (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas eller biogas m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Lov nr. 1294 af 5. december 2019 (Gennemførelse af ændret gasdirektiv, præcisering af transmissionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerhed og præcisering af ekspropriationsadgang for gasinfrastruktur m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 2211 af 29. december 2020 (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbygning efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.
Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.
Stk. 5. Projekter og indmeldelse af projekter til EU kan, frem til den første langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.
Stk. 6 og 7. (Udelades)
Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9. (Udelades)
Lov nr. 923 af 18. maj 2021 (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.
Stk. 2. § 1, nr. 1-12, 14, 15 og 17, og § 8 i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-27, 29-41, 43-55, 57-65, 67-75, 77-79, 81-87, 89, 93, 98, 99, 101-104, 107, 108 og 112, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1 og 4-6, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 3-8. (Udelades)
Lov nr. 1594 af 28. december 2022 (Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1 Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 (Udelades)
Energistyrelsen, den 9. marts 2023
Martin Hansen
/ Jane Glindvad Kristensen
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
Lov nr. 1384 af 20. december 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december 2004.
§§ 30-36 udelades, da bestemmelserne indeholder ændringer i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og konkursskatteloven.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
§ 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er trådt i kraft den 1. december 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1319 af 22. november 2013.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
§ 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er trådt i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016.
Lovændringen vedrører § 12, stk. 2, 2. pkt.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 3.-5. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 13, stk. 4.
Lovændringen vedrører § 4 d.
Lovændringen vedrører lovens titel og § 2, stk. 2, 2. pkt.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 3 og 4, § 2, stk. 6, § 5, stk. 2-6, § 6 a, § 7, og § 7 a.
