LBK nr 1098 af 27/08/2025
Skatteministeriet
Aktieavancebeskatningsloven § 43
Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 or tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 2. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selv om tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.
Stk. 3. Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. § 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter § 9, stk. 1 i indkomståret 2010 eller senere, jf. dog 2.-6. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier. 1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den 22. april 2009 eller senere. Ved fradrag af tab, der er realiseret i indkomståret 2009, anses de først realiserede tab for anvendt først.
Stk. 4. Tab ved skift af skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på de samme aktier, når aktierne er anskaffet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april 2009. Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier. Det fremførselsberettigede tab skal selvangives i indkomståret og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet bortfalder, hvis aktierne efterfølgende skifter skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke opgøre tab efter 1. pkt.
Krydsreferencer
3 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Aktieavancebeskatningsloven § 43
Bestemmelsen omfatter en række særlige overgangsregler for selskaber m.v. Der er for det første tale om en række ikrafttrædelsesregler, der er gældende efter den nuværende aktieavancebeskatningslov, og som fortsat skal være gældende, selv om den nuværende aktieavancebeskatningslov ophæves, jf. § 42, stk. 2. Der er endvidere tale om særlige regler om overgang fra beskatning efter den nuværende aktieavancebeskatningslov til beskatning efter denne lov.
Til stk. 1
Det foreslås, at selskabers tab på almindelige aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end tre år, og som er konstateret før den 1. januar 2006, kan fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Endvidere indeholder bestemmelsen en særlig regel for selskaber med forskudt indkomstår.
Adgangen til fradrag for disse tab har til formål at sikre, at der også fremover er fradragsret for disse tab.
For selskaber mv. med kalenderårsregnskab har reglen betydning for tab, som er konstateret før den 1. januar 2006, og som efter de hidtil gældende regler kan fremføres til indkomståret 2006 og senere. Disse tab vil således fortsat kunne fradrages i gevinster i indkomståret 2006 og fremføres efter de foreslåede regler til senere år, hvis de ikke kan udnyttes i indkomståret 2006.
For selskaber mv. med forskudt indkomstår får forslaget følgende konsekvenser:
Hvis f.eks. selskabets indkomstår 2006 er startet den 1. oktober 2005, vil uudnyttede tab fra indkomståret 2005 og tidligere efter de hidtil gældende regler kunne fremføres til indkomståret 2006. Tabene kan modregnes i gevinster i indkomståret 2006. I perioden frem til den 1. januar 2006 kan de uudnyttede tab modregnes i gevinster realiseret i samme periode efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. I perioden fra og med den 1. januar 2006 kan de uudnyttede tab modregnes i gevinster efter denne lov. Udnyttes de fremførte tab ikke (fuldt ud) i indkomståret 2006 vil de kunne fremføres til indkomståret 2007 efter de foreslåede regler. Tilsvarende regler foreslås at gælde for tab, der konstateres i indkomståret 2006. For så vidt angår modregning i gevinster i det indkomstår, som er i gang den 1. januar 2006, vil sådanne tab kunne modregnes i gevinster konstateret før den 1. januar 2006 omfattet af den hidtil gældende aktieavancebeskatningslovs § 2 og i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere omfattet af § 8 i lovforslaget.
Modregningen kan for tab omhandlet af bestemmelsen ske i gevinster på almindelige aktier med en ejertid på mindre end 3 år.
Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kan fortsat kun fremføres i 5 år. Herefter forælder tabet.
Aktietab konstateret i indkomståret 2000 kan således fremføres til modregning senest i indkomståret 2005. Tilsvarende kan tab opstået i indkomståret 2001 fremføres til modregning senest i indkomståret 2006. Alle tab opstået i indkomstår før 2000 er således pr. den 1. januar 2006 enten udnyttet eller forældet.
For tab på aktier, som er konstateret før indkomståret 2002, foreslås den hidtil gældende 5-årige grænse for fremførsel af underskud videreført. I bestemmelsen er således foreslået, at tab opstået i enten indkomståret 2000 eller i indkomståret 2001 alene kan fremføres til modregning senest i henholdsvis indkomståret 2005 eller 2006.
De nye regler skal have virkning fra den 1. januar 2006. Hvis selskabet har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Der er derfor også behov for sikre fortsat adgang til fremførsel af uudnyttede tab konstateret i indkomståret 2000.
Til stk. 2
Der et tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglen i § 6, stk. 2, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.
Ved lov nr. 358 af 19. maj 2004 blev reglen om begrænsning af selskabers fradrag for tab, når der er modtaget skattefrit udbytte på de pågældende aktier, ændret. Ændringen gik ud på, at skattefrit udbytte af egne aktier fremover også skal begrænse adgangen til at fradrag tab på lige fod med andet skattefrit udbytte. Ændringen har virkning for udbytte af egne aktier, der vedtages eller besluttes udloddet den 28. april 2004 eller senere.
Det foreslås at videreføre ikrafttrædelsesreglen således, at skattefrit udbytte af egne aktier, der er vedtaget eller besluttet udloddet før 28. april 2004, ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8, stk. 2.
Til stk. 3
Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.
Ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 blev der med virkning fra og med den 18. november 1993 gennemført en ændring af princippet for selskabers opgørelse af aktieavancer på almindelige aktier, således at selskaber skulle anvende gennemsnitsmetoden i stedet for aktie-for-aktie metoden. Gennemsnitsmetoden indebærer, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for hele selskabets beholdning af aktier i det pågældende selskab. Aktier med en ejertid på tre år eller mere skal indgå i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, selv om they kan afstås skattefrit.
Efter overgangsreglen i 1993-lovens § 16, stk. 6, ses der bort fra anskaffelsessummen for almindelige aktier, som selskabet den 18. november 1993 havde ejet i tre år eller mere. Herved undgik man at skulle tage hensyn til anskaffelsessummer, som på grund af aktie-for-aktie metoden og tre års-reglen ikke hidtil havde haft interesse.
Reglerne om til at bortse fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, gælder ikke, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Såfremt der tegnes aktier til overkurs, kan der for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, anvendes aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Endvidere gælder reglerne om til at bortse fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ikke, hvis der er tale om aktier, som efter tidligere gældende regler er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession. Anskaffelsestidspunktet er anskaffelsestidspunktet i henhold til successionen.
Til stk. 4
Der er tale om en videreførelse af ikrafttrædelsesreglerne i § 9, stk. 5 og 6, i lov nr. 299 af 27. april 1994.
Lovforslagets § 22 indeholder de regler, der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 blev indført som aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne blev indført med virkning fra den 19. januar 1994. Overgangsreglerne i 1994-lovens § 9, stk. 5 og 6, indeholder adgang til at vælge værdien den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen i forhold til investeringsforeningsbeviser, der blev omfattet af reglen, forudsat at beviset er erhvervet før den 19. januar 1994, og en eventuel gevinst eller et eventuel tab ved afståelse af beviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregnes ved indkomstopgørelsen.
Til stk. 5
Det foreslås, at selskaber m.v., der efter tidligere gældende regler har valgt at anvende lagerprincippet på næringsaktier, skal være bundet af dette valg.
Aktier erhvervet som led i handelsnæring omfattes af reglerne for næringsaktier såvel efter gældende regler som efter forslaget. Der henvises til § 17 i forslaget. Endvidere indeholder såvel forslaget som den gældende lov mulighed for én gang for alle at vælge opgørelse efter lagerprincippet for næringsaktier frem for opgørelse efter realisationsprincippet. I forslaget fremgår dette af § 23, stk. 2. Hverken de gældende eller de foreslåede regler giver mulighed for at skifte fra lagerprincippet til realisationsprincippet, når lagerprincippet er valgt. Det foreslås derfor, at valget af anvendelse af lagerprincippet for næringsaktier foretaget under de gældende regler fastholdes, således at der heller ikke i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye lov skabes en adgang til at skifte fra lager- til realisationsprincip.
Til stk. 6
Reglen omhandler opgørelse af gevinst og tab samt fastsættelse af ultimo værdier og indgangsværdier for aktier, der ikke længere omfattes af reglerne for næringsaktier, og hvor selskabet m.v. har anvendt lagerprincippet. Det drejer sig om aktier, der er erhvervet som vederlag i næring.
Til stk. 7
Der er tale om en overgangsbestemmelse, som sikrer, at gældende regler videreføres for indkomståret 2005. Overgangsreglen skal ses i sammenhæng med ikrafttrædelsesreglen, hvorefter de nye regler har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere, idet den hidtidige lov samtidig ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Efter § 11 skal de opgjorte gevinster og tab ganges med 2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Faktoren er ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 ændret fra 2,0 til 2.0 med virkning fra og med indkomståret 2005. Hvis andelsforeningen har fremadforskudt indkomstår, vil indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006. Det foreslås derfor fastsat, at faktoren for indkomståret 2005 fortsat skal være 2,0.