Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 9

Efter de gældende regler i §§ 15-20 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledighedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a, stk. 2.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne. Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og senest skal have afsluttet uddannelsen. I lovens § 73 b, stk. 5, er for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere desuden fastsat, at hvis en ledighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en fornyet ret til jobrettet uddannelse.

I den gældende lovs §§ 85-88 og 92-96 er der regler om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I §§ 96 b og 96 c er der regler for, hvornår uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret- og pligttilbud og regler om kontinuerlig aktivering, idet der højst må være 4 uger mellem tilbud.

Personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb deltager i et forløb efter den gældende lovs kapitel 12 a og 12 b, hvor der ikke er fastsat tidspunkter for samtaler m.v.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sammenlagt ledighed. For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhængende perioder med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i kapitel 7 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud og om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.3.1.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at reglerne om, hvordan tidsperioder i reglerne om kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ret og pligt til tilbud beregnes, herunder hvornår perioderne regnes fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens § 9.

Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, at perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for personer omfattet af § 6, nr. 1, opgøres som sammenlagt ledighed.

Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet, tidsperioderne på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyndelse og afslutning af jobrettet uddannelse, og tidsperioder på 6 måneder for seneste ret- og pligttidspunkt for dagpengemodtagere.

Forslaget betyder, at perioderne opgøres som sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere. De nærmere regler for, hvordan sammenlagt lediged opgøres, forventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, og tilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, jf. dog stk. 3-6.

Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og personer i revalidering. Det omhandler videre tidsperioder på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyndelse og afslutning af jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere, og endelig tidsperioder på 6 og 1 måned for seneste ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Forslaget betyder, at for disse persongrupper opgøres perioderne som en sammenhængende periode med samme forsørgelsesydelse.

De nærmere regler for, hvordan sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser opgøres, herunder hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt, forventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1. For en nærmere beskrivelse henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.

Med forslaget vil det klart fremgå af loven, at for disse personer skal der være tale om en sammenhængende periode, hvor personen modtager samme offentlige forsørgelsesydelse. Det vil ligeledes klart fremgå af lovteksten, at der ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, bortset fra de undtagelser, som fremgår af forslagene til stk. 3-6.

Hvis en person skifter ydelse fx fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes 4 samtaler inden for 6 måneder.

Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er således tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse ydelser, vil der derfor også skulle påbegyndes en ny periode og et nyt kontaktforløb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), regnes fra indplacering i en dagpengeperiode.

En dagpengemodtager indplaceres i en dagpengeperiode den 1. i den måned, hvor pågældende har ret til og får udbetalt dagpenge, deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i loven eller afvikler karantæne pålagt efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En dagpengemodtager, der optjener ret to en ny dagpengeperiode, inden pågældende har brugt hele sin dagpengeperiode, bliver indplaceret i den nye dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori pågældende opfylder beskæftigelseskravet for ret til en ny dagpengeperiode. En person, der optjener ret til en ny dagpengeperiode, efter pågældende har brugt hele sin dagpengeperiode, indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. i den måned, hvor personen har ret til og får udbetalt dagpenge m.v. Reglerne herom fremgår af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Forlængelse af en dagpengeperiode på baggrund af løntimer efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses ikke for indplacering i en dagpengeperiode.

Det er personens arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om retten til dagpenge og indplacering i en dagpengeperiode efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og ret- og pligttidspunkt for dagpengemodtagere fra tidspunktet, hvor den enkelte dagpengemodtagers ret til dagpenge indtræder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, (kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), regnes fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Ved første henvendelse om hjælp forstås det første tidspunkt, hvor personen enten henvender sig i jobcenteret om hjælp eller søger om hjælp eller tilmelder sig som jobsøgende på Jobnet. Hvis en person har haft et afbrud i sin ydelsesperiode på en kalendermåned eller mere og herefter henvender sig på ny om hjælp, vil dette tidspunkt skulle anses for første henvendelse om hjælp.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og for ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fra det tidligste tidspunkt, hvor personen er ledig og ønsker at modtage ydelse.

Det foreslås dog i stk. 2., nr. 2., 2. pkt., at for personer, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, (uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, (kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye målgruppe.

Baggrunden for forslaget er, at disse personer overgår til den nye målgruppe uden en ny henvendelse om hjælp, da overgangen skyldes, at de enten fylder 30 år eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, at personen fremover har ret til kontanthjælp og overgangsydelse efter reglerne for kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og for ret- og pligttidspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor personen overgår til the nye målgruppe.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse (personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb samt ledighedsydelsesmodtagere), regnes fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

Ved tidspunktet for overgang til ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse forstås det tidspunkt, hvorfra kommunen har tilkendt ydelsen efter lov om aktiv socialpolitik. Disse personer har som hovedregel modtaget en anden ydelse umiddelbart forud for overgangen til ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, og der vil derfor ikke være et nyt tidspunkt for henvendelse om hjælp/ydelse.

Det foreslås derfor, at perioderne i stedet beregnes for overgangstidspunktet til den nye ydelse i form af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, der er det tidligste tidspunkt for disse målgrupper.

Dermed beregnes perioderne i konaktforløbet for disse personer og for jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere fra det tidligste tidspunkt, hvor personen har ret til at modtage ydelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 10, (personer i revalidering), regnes fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.

Tidspunktet for overgangen til et revalideringsforløb efter lovens kapitel 21 er det tidligste tidspunkt, hvor jobcenteret efter reglerne i lovens kapitel 21 tilkender et revalideringsforløb. For en nærmere beskrivelse af reglerne om revalideringsforløb henvises til lovforslagets §§ 142-148 med tilhørende bemærkninger.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet fra det tidligste tidspunkt, hvor personen overgår til revalidering.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

I forhold til kontaktforløbet betyder det, at personer, som deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21, ved ydelsesskift ikke skal påbegynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder. Det vil fx gælde for personer, der under forrevalidering modtager kontanthjælp, da personer i forrevalidering bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering, men som under revalideringen fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås i stk. 4, at for personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp alene fordi de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Dermed vil disse personer – selvom de har et ydelsesskift – ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb. Ligeledes vil personer, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at deres ydelsesskift alene er begrundet i, at they opfylder et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. De skal således have den samme indsats som hidtil, og der er dermed ikke behov for, at de påbegynder et nyt forløb.

Det foreslås i stk. 5, at for personer, der modtager overgangsydelse, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydelsesskift.

Det betyder, at selvom disse personer både modtager overgangsydelse før og efter overgangen fra målgruppen for uddannelseshjælp til målgruppen for kontanthjælp, påbegyndes der nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet for målgruppeskift. Baggrunden for forslaget er, at indsatsen for disse personer skifter, så de overgår fra en uddannelsesrettet indsats til en jobrettet indsats.

Det foreslås endelig i stk. 6, at for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse (ledighedsydelsesmodtagere), regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, dog som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.

Dermed regnes perioden for, hvornår ledighedsydelsesmodtagere kan deltage i jobrettet uddannelse efter lovforslagets § 48, stk. 2, i kapitel 9 som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af reglerne for jobrettet uddannelse henvises til lovforslagets § 48 med tilhørende bemærkninger.