Search for a command to run...
Efter den gældende § 68 a, stk. 6, kan ressourceforløbet bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Efter den gældende § 68 a, stk. 3, skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet forud for visitation til et ressourceforløb, jf. §§ 9, 10, 11 og 12 i organiseringsloven. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 10, stk. 2, i organiseringsloven.
Efter den gældende § 68 a, stk. 5, skal indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.
Efter den gældende § 68 a, stk. 7, skal kommunen inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
Reglerne om at rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, findes også i henholdsvis kapitel 8 om planer og i kapitel 2 i organiseringsloven.
Det foreslås i § 113, stk. 1, at ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering), samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne indgå de samme indsatser i et ressourceforløb, som efter de gældende regler. Dog vil mentorstøtte ikke kunne indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud som konsekvens af, at mentorstøtte ikke længere vil være en del af tilbudsviften, der for personer i ressourceforløb fremover består af virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning og opkvalificering, men mentorstøtte vil kunne indgå i ressourceforløbet som en understøttende indsats.
Ressourceforløbet vil skulle hjælpe personer med komplekse problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en uddannelse. Indsatsen vil skulle målrettes og tilpasses personens forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet.
Formålet med ressourceforløbet vil skulle være at udvikle personens arbejdsevne. Arbejdsevnen vil skulle udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddannelse vil skulle være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil skulle handle om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål for personen – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.
Ressourceforløbet vil kunne bestå af tilbud efter denne lov og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet vil også kunne indeholde supplerende indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, således at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan således være virksomhedspraktik, job med løntilskud, virksomhedscenter, tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand m.m.
Alle relevante indsatser vil kunne indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv. Det vil fx kunne være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen at deltage i andre tilbud.
Formålet med tilbud i ressourceforløbet vil altid skulle være at udvikle personens arbejdsevne. Hvis personen eksempelvis får tilbud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet, skal det være for at udføre konkrete ordinære arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge, og arbejdet skal løbende tilpasses personens kompetencer og kapacitet. Virksomhedspraktik vil aldrig skulle gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en person ikke er i stand til at arbejde. Beslutningen om at give tilbud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet vil således altid skulle bero på en konkret vurdering af den enkelte persons muligheder og ressourcer, og tilbuddet må aldrig forværre personens helbredstilstand.
Personer i ressourceforløb vil ofte have brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse, og flere er uden uddannelse og har ingen eller kun sparsom erhvervserfaring. Mange vil have brug for ekstra støtte for at kunne fastholde rehabiliteringsplanen og vil derfor have gavn af en mentor.
En indsats efter denne eller anden lovgivning vil skulle være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-kontaktperson efter serviceloven først vil kunne indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person.
Kommunen vil kunne vælge at integrere selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vurderes, at en udlænding har så massive og komplekse problemer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb, inden selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet udløber.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets kapitel 10 om tilbudsmuligheder og de tilhørende bemærkninger om, at mentorstøtte ikke længere er en del af tilbudsviften.
Reglerne om, at rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, videreføres ikke i kapitlet om ressourceforløb, da disse regler også findes i henholdsvis kapitel 8 om planer og i kapitel 2 i organiseringsloven.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen inden ressourceforløbets afslutning skal træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle foretage en vurdering af resultatet af indsatsen inden afslutningen af ressourceforløbet.
For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, vil kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, skulle vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet, således at disse eventuelle indsatser vil kunne iværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommunen vil kunne træffe beslutning om en fremadrettet indsats på baggrund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen vil komme til at opleve uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen.
Afhængig af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, vil personen fx kunne overgå til et revalideringsforløb, visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med henblik på jobsøgning og job. Hvis personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb, skal personen tilbydes et nyt ressourceforløb.
Personen vil således som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er personen over 40 år, vil personen dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb, og kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 7, og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.
LBK nr 280 af 01/03/2024
Beskæftigelsesministeriet
Personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.
Lovgivning (5)
| Bekendtgørelse om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløbBEK nr 2409 af 13/12/2021 |
| Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdetBEK nr 803 af 18/06/2025 |
| Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter til tilbud m.v.VEJ nr 9584 af 30/06/2025 | – |