Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 9
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.
Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om indsatsen i sager om jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i sygedagpengesager om syge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og bl.a. med inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.
Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende opfølgning på sagen.
Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet, ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.
De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, og de oplysninger, de forskellige myndigheder kan få adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige oplysninger over internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i den gældende styringslov. Denne fravigelse opretholdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love fastsat regler om behandling i rehabiliteringsteamet af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om behandling af sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedagpenge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft den 5. januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 af 25. juni 2014 til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås at indgå i dette forslag om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder ændringerne om behandling af sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden af reglerne om rehabiliteringsteamets behandling af sygedagpengesager fra den 5. januar 2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke træder i kraft før den 5. januar 2015, vil bestemmelserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager være ”tomme” i den ganske korte og ubetydelige periode fra 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er uden betydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændringerne i sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af ordensmæssige grunde at være hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1. januar 2015.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 2, i styringsloven, jf. § 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.
Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedagpengeforløbet.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en helhedorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.4.
