Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 44

Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 1-3 og 6, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås i stk. 2, at statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Det foreslås, at tilsvarende skal gælder for arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer. Det foreslås endvidere, at oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne samt at straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De hidtil gældende regler i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås indholdsmæssigt videreført i de foreslåede §§ 43, stk. 2, og 54, stk. 2.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010.

Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige, relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen er i det væsentlige baseret på oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra arbejdsløshedskasser og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigelsesforhold fås med en vis forsinkelse og kan derfor ikke anvendes direkte i den løbende indsats.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenkling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at opgøre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet. Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i beskæftigelsesindsatsen:

– Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder m.v.

– Behandling af ansøgninger om ansættelse med løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af, om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.

– Behandling af ansøgninger om etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats.

– Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen forbedres markant.

– Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet og identifikation af flaskehalsområder.

De anførte anvendelser kræver data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret.