Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 21
Den foreslåede bestemmelse angiver, i hvilke tilfælde de danske myndigheder efter en konkret vurdering vil kunne afslå at fuldbyrde en afgørelse om bødestraf.
Efter den foreslåede afslagsgrund i nr. 1 kan fuldbyrdelse afslås, hvis afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed.
Spørgsmålet om forældelse af bødestraf er i dansk ret reguleret i straffelovens § 97 a. Afslagsgrunden indebærer, at fuldbyrdelse ikke kan afslås, selv om afgørelsen ville være forældet efter straffelovens § 97 a, medmindre handlingen er omfattet af dansk straffemyndighed.
Det er op til de danske myndigheder at vurdere, om fuldbyrdelse bør afslås. Hvis lovovertrædelsen er begået i Danmark, vil lovovertrædelsens forbindelse til Danmark indebære, at det som udgangspunkt må anses for rimeligt, at fuldbyrdelse afslås, hvis lovovertrædelsen er forældet efter dansk ret.
Den foreslåede afslagsgrund i nr. 2 har sammenhæng med afslagsgrunden i § 20, stk. 1, nr. 2. Den indebærer, at fuldbyrdelse vil kunne afslås, hvis en anden medlemsstat har anmodet om fuldbyrdelse af en afgørelse vedrørende en lovovertrædelse, der er begået i et tredjeland, og danske myndigheder ikke i en tilsvarende situation ville kunne retsforfølge den pågældende person for lovovertrædelsen.
Hvis Danmark efter reglerne i straffelovens § 6, 7 og 8 ikke selv vil kunne strafforfølge i en tilsvarende situation, vil fuldbyrdelse således kunne afslås. Fuldbyrdelse vil således f.eks. kunne afslås, hvis en medlemsstat A anmoder Danmark om at fuldbyrde en afgørelse om bødestraf idømt for en lovovertrædelse begået i staten B i forhold til en person, der opholder sig i Danmark, selv om den pågældende ikke er statsborger eller har bopæl i medlemsstaten A (udøvelse af såkaldt universel jurisdiktion).
Bestemmelsen er fastsat i medfør af den fakultative afslagsgrund i rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2, litra d. Afslagsgrunden er udformet i overensstemmelse med udleveringslovens § 10f.
Stk. 2 og 3 vedrører forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem).
Fuldbyrdelse kan således afslås, hvis afgørelsen om bødestraf vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union.
Tilsvarende kan fuldbyrdelse afslås, hvis påtale er opgivet for forholdet her i landet, og betingelserne for fuldbyrdelse ikke er opfyldt. Der sigtes her til omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, og til betingelserne for genoptagelse i retsplejelovens § 975.
Der henvises endvidere til pkt. 4.3.3.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 20.
Som med afslagsgrunden i § 20, stk. 2, er det ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at de danske myndigheder af egen drift skal iværksætte en undersøgelse af, om der er truffet afgørelse vedrørende forholdet i en anden stat.
