Juridisk søgeværktøj

Baggrund og formål Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning om beregning af klagefrister i høring. Vejledningen erstatter den tidligere vejledning nr. 9533 fra 2018 og skal træde i kraft den 1. januar 2026. Opdateringen er nødvendiggjort af væsentlige ændringer i postinfrastrukturen, herunder at PostNord ophører med omdeling af breve i Danmark den 30. december 2025, samt den øgede digitalisering af den offentlige forvaltning. Formålet er at tilpasse retningslinjerne til et postmarked uden en befordringspligtig virksomhed og at nuancere reglerne for den digitale forvaltning. Beregning af klagefristens begyndelsestidspunkt Fysiske breve Det hidtidige udgangspunkt ændres, da der ikke længere findes én universel postudbyder. Myndigheder skal nu tage udgangspunkt i den valgte distributørs leveringsbetingelser. "Angiver postdistributøren f.eks., at et standardbrev vil være leveret inden for 2-5 dage [...], vil myndigheden som udgangspunkt kunne lægge til grund, at brevet er kommet frem til modtageren 5 dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postdistributøren." Dette gælder også for breve til udlandet, hvor myndigheden må lægge den længste angivne leveringstid til grund. Digitale meddelelser For digital post er beregningen mere præcis. Fristen løber fra den dato, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i postløsningen (f.eks. e-Boks eller Digital Post), uanset hvornår på døgnet dette sker – også hvis det er uden for normal arbejdstid eller i en weekend. Beregning af klagefristens udløbsdag Vejledningen fastholder princippet om, at hvis en frist udløber på en weekend eller en helligdag, forlænges den til den førstkommende hverdag. Dette princip gælder nu eksplicit også for digitale meddelelser, selvom digitale systemer er tilgængelige døgnet rundt. Rettidig fremkomst Der er væsentlig forskel på kravet til rettidighed afhængigt af mediet: Fysiske breve: Skal være myndigheden i hænde senest ved kontortids ophør den dag, fristen udløber. Digitale meddelelser: Skal være modtaget i myndighedens it-system senest kl. 23:59 på udløbsdagen. "Det betyder, at hvis en frist for at indsende en klage udløber den 1. maj 2024, skal den digitale meddelelse være kommet frem til myndigheden [...] senest den 1. maj 2024 kl. 23:59." Bevisbyrde og forsendelsesrisiko Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, hvornår en afgørelse er kommet frem til parten (starttidspunktet). Myndigheden kan løfte dette ved et såkaldt "systembevis", f.eks. via journalnotater eller postlister. Omvendt bærer parten risikoen for, at en klage når frem rettidigt. Ved digital forsendelse er det partens ansvar, at klagen er modtaget i it-systemet inden midnat. Dog gælder det, at: "Det bør således ikke komme afsenderen til skade, at en klage modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden." Særlige opmærksomhedspunkter Forskellige frister: I sager med flere parter, hvor én er fritaget for Digital Post, kan klagefristen udløbe på forskellige tidspunkter for de involverede parter. Præcisering: Myndigheder opfordres til i deres afgørelser at angive en præcis dato (og evt. klokkeslæt) for fristens udløb frem for blot at angive "14 dage" eller "4 uger", for at minimere tvivl.

Baggrund og formål Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til en ny hovedbekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. juli 2026 og erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2025. Formålet er at opdatere statistikken, implementere nye faglige begreber og justere indberetningsfrister for at sikre bedre datakvalitet og styring. Væsentlige ændringer på børne- og ungeområdet Fælles Faglige Begreber (FFB-BU) Der indføres nye krav om indberetning af oplysninger baseret på Fælles Faglige Begreber på Børne- og Ungeområdet. Dette erstatter de nuværende "udslagsgivende forhold". Obligatorisk: Fra 1. januar 2027. Frivilligt: Muligt i perioden 1. juli 2026 til 31. december 2026. Formål: At bidrage med viden om barnets behov og udfordringer, der udløser kommunal indsats. Ungdomskriminalitet Kommunerne pålægges fra 1. juli 2026 at indberette oplysninger om indsatsen "Undlade at færdes eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område" jf. ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Dette følger af en ny bestemmelse i loven pr. 1. juli 2025. Ændringer på voksenområdet Sociale akuttilbud (§ 82 c) Indberetningskravene lempes og præciseres: "Indberetningskravet vedrørende § 82 c i serviceloven ændres, således at det alene omfatter borgere med fysisk fremmøde på et tilbud [...] Denne ændring vil lette indberetningen, da det ikke længere er alle personer, der benytter et tilbud efter § 82 c, fx i form af en telefonisk henvendelse, der skal indberettes." Desuden gøres angivelse af målgruppe valgfrit for disse indsatser, da kortvarige ophold ikke altid muliggør en dybere målgruppevurdering. Statistik for voksne med handicap Der foretages tekniske præciseringer vedrørende målgrupper: Det er undertemaerne, der skal vælges ved angivelse af primære og øvrige målgrupper. Målgrupperne multipel funktionsnedsættelse og sjældent forekommende funktionsnedsættelse må ikke længere angives som den eneste målgruppe. Økonomiske statistikker og frister Individhenførbare udgifter Det bliver obligatorisk at indberette alle indsatser i statistikken for individhenførbare udgifter fra 1. januar 2026. Den første obligatoriske indberetning vedrører budgetåret 2026 og skal ske i 2027. De hidtidige frivillige indberetningsmuligheder fjernes konsekvent fra teksten, da kravet nu bliver generelt. Nye frister for indberetning Dataansvar og proces Social- og Boligministeriet er dataansvarlig, mens Danmarks Statistik fungerer som databehandler. Der stilles krav om, at kommunalbestyrelser og leverandører kvalitetssikrer og godkender data. Ved manglende indberetning kan ministeriet kræve udarbejdelse af en handlingsplan.

Rigsarkivet har sendt et udkast til en cirkulæreskrivelse i høring, der introducerer en ny, samlet tidsplan for, hvornår statslige myndigheder skal aflevere deres bevaringsværdige papirarkivalier. Formålet er at skabe en struktureret og forudsigelig proces for overdragelsen af arkivmateriale til national bevaring. Tidsplanens omfang og struktur Den foreslåede tidsplan dækker perioden 2026 til 2029. Planen er detaljeret og opdelt i 20 bilag, som hver især dækker et specifikt ministerieområde. For hver enkelt myndighed under ministerierne angives et startår og et slutår for afleveringsprocessen. Dette giver myndighederne en klar ramme for, hvornår de skal forberede og gennemføre afleveringen. Eksempler på tidsplanen for udvalgte myndigheder: Afleveringsprocessen Når en afleveringssag indledes i det fastsatte startår, vil Rigsarkivet tage kontakt til den pågældende myndighed for at afholde et møde. På dette møde vil den konkrete og detaljerede tidsplan for selve afleveringen blive aftalt. Rigsarkivet bemærker, at nogle myndigheder er medtaget i planen, fordi der allerede eksisterer aftaler om udskudt aflevering. Juridisk grundlag og høring Cirkulæreskrivelsen er udarbejdet med hjemmel i § 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed. Alle berørte myndigheder, som fremgår af en lang høringsliste, har mulighed for at komme med begrundede forslag til ændringer eller andre bemærkninger. Fristen for at indsende høringssvar er 1. oktober 2025.

Social- og Boligministeriet har sendt en ny vejledning om dataindberetninger på socialområdet i høring. Vejledningen, som træder i kraft den 1. januar 2026, erstatter en tidligere version og har til formål at skabe klarhed og sikre en ensartet praksis for kommunernes indberetning af data til Danmarks Statistik. Høringsfristen er den 20. juni 2025. Hovedformål og generelle rammer Vejledningen knytter sig til den gældende databekendtgørelse og skal hjælpe kommuner, private leverandører og systemleverandører med at fortolke reglerne korrekt. Den fastlægger de overordnede rammer for indberetning, herunder ansvarsfordeling mellem handlekommune og betalingskommune, sikring af datakvalitet i samarbejde med Danmarks Statistik, og procedurer ved systemskift. Ændringer i indberetningskrav vil blive varslet mindst seks måneder før ikrafttrædelse. Væsentlige ændringer De primære ændringer i den nye vejledning findes i kapitel 2, 3 og 9: Børne- og ungeområdet (Kapitel 2 & 3): Der er foretaget uddybninger og afklaringer vedrørende statistikkerne for anbringelser af børn og unge samt for indsatser og støtte. Dette skal forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af data på tværs af kommuner. Voksne med handicap og udsatte voksne (Kapitel 9): Dette kapitel indeholder de mest markante ændringer: Fælles Faglige Begreber (FFB): Præcisering af indberetning af FFB-oplysninger for forebyggende indsatser efter servicelovens §§ 82 a-d. Start- og slutdatoer: Krav om angivelse af individuelle start- og slutdatoer for alle ydelser, også når de gives i forlængelse af hinanden. Dette skal gøre det muligt at følge udviklingen i borgerens forløb mere præcist. Målgrupperegistrering: Skærpede krav til registrering af borgerens målgruppe for at sikre korrekt data. Opfølgningsdata: En ny, uddybende beskrivelse af, hvordan kommunerne skal indberette oplysninger ved opfølgning på en borgers indsats. Dette omfatter borgerens funktioner, omgivelsesfaktorer, aktivitet, deltagelse og støttebehov. Oversigt over statistikområder Vejledningen dækker i alt 11 specifikke statistikområder, som hver især har detaljerede beskrivelser af indberetningspligt, definitioner og frister. Samlet set sigter vejledningen mod at styrke datagrundlaget på socialområdet ved at levere en klar og detaljeret ramme for kommunernes indberetningsarbejde.

Baggrund for ændringsbekendtgørelsen Rigsarkivet har efter drøftelser med Familieretshuset besluttet at ændre de eksisterende bestemmelser for bevaring af familieretslige sager fra perioden 2002-2012. Denne ændring kommer som følge af borgernes stigende efterspørgsel efter dokumentation for personlige og familieretslige forhold. Centrale ændringer De hidtidige bevaringsregler var begrænsede og kun gældende for sager, hvor en part var født den 1. i en måned eller hvor en faderskabssag var afgjort ved domstolene Fremover vil alle familieretslige sager fra 2002-2012 blive bevaret, medmindre der allerede er foretaget kassation Vigtige juridiske hensyn Selvom sagerne bevares, betyder det ikke umiddelbar offentlig tilgængelighed. Oplysninger om private forhold: Er først tilgængelige efter 75 år Kræver dispensation fra Rigsarkivet for forskere Er underlagt strenge tavshedspligtsregler Rettigheder for borgere Borgere har ret til indsigt i egne personoplysninger Rigsarkivet vil udlevere dokumentation til borgere, der er part i en sag, efter arkivlovens regler Ændringsbekendtgørelsen sendes nu i offentlig høring med høringsfrist den 13. december 2024.

Baggrund og formål Denne bekendtgørelsesændring har til formål at styrke datagrundlaget på socialområdet gennem mere systematisk og omfattende dataindberetning. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2025 og introducerer væsentlige nye krav til kommunernes indberetningspraksis. Hovedændringer Obligatorisk udgiftsindberetning Fra 1. januar 2026 bliver det obligatorisk at indberette individhenførbare udgifter for alle indsatser på socialområdet Første indberetning skal ske i 2027 for udgifter afholdt i budgetåret 2026 Omfatter også udgifter efter § 90, nr. 1 og 3, i barnets lov Formålet er at kunne følge udgiftsudviklingen på indsatsniveau og vurdere sammenhængen mellem borgeres støttebehov og udgifter Anbringelsesstatistik Nye svarkategorier tilføjes vedrørende ændringer i lovgrundlag for afgørelser om ufødte børn Kommunerne skal fra 1. juli 2025 indberette ændringer i lovgrundlaget for anbringelser af ufødte børn Gælder specifikt for anbringelser efter § 46, stk. 4 og § 49 i barnets lov Administrative rammer Danmarks Statistik fungerer som databehandler på vegne af Social- og Boligministeriet Kommunerne er ansvarlige for at sikre retvisende og rettidig indberetning Der er etableret en valideringsproces i samarbejde med Danmarks Statistik Kommunerne skal orientere Danmarks Statistik ved systemændringer der påvirker dataindberetningen Betydning for praksis Ændringerne vil medføre et mere detaljeret datagrundlag, der kan bruges til at: Analysere udgiftsudviklingen på socialområdet Vurdere effekten af sociale indsatser Forbedre monitoreringen af kommunernes sociale arbejde Styrke grundlaget for politiske beslutninger på socialområdet Høringsfristen er fastsat til den 23. oktober 2024, og eventuelle bemærkninger skal sendes til fuldmægtig Rosa Skov Petersen.

Baggrund og formål Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender et udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Ændringerne, der træder i kraft 1. januar 2025, har til formål at styrke datagrundlaget og forbedre mulighederne for at sammenligne sociale indsatser på tværs af leverandører. Væsentlige ændringer Udvidet datagrundlag for Den Sociale Tilbudsnøgle Kommunerne skal tilknytte p-nummer og afdelings-UUID til alle aktive indsatser i tilbud på Tilbudsportalen Dette gælder også ved skift i tilbud eller afdeling Formålet er at kunne koble oplysninger om borgere, indsatser og tilbud med udgifter og progression Nye obligatoriske indberetningskrav Henvendelser til krisecentre og herberger bliver obligatorisk at indberette Individhenførbare udgifter for botilbud, herberger og krisecentre skal indberettes fra 2025 Fælles Faglige Begreber bliver obligatorisk for nye ydelser fra 2025 Administrative lettelser Indberetningsperioden for statistikken om voksne med handicap reduceres til kun at omfatte data fra 2022 og frem Dette skal lette godkendelsesprocessen og tilgodese kommunernes behov for at arkivere ældre data Statistik for støtte til handicapbil To nye variable tilføjes om kommunens endelige afgørelsesdato og væsentlige ændringer efter klagebehandling Tre eksisterende variable sammenlægges til én variabel om indhold af den endelige afgørelse Ændringerne skal sikre bedre viden om den samlede sagsbehandlingstid Implementering Ændringerne træder i kraft 1. januar 2025, og ministeriet anmoder om eventuelle bemærkninger senest den 4. juni 2024. Formålet med ændringerne er samlet set at styrke vidensgrundlaget for sociale indsatser og dermed skabe bedre muligheder for at identificere virksomme og omkostningseffektive sociale indsatser.

Baggrund for høringen Rigsarkivet har udsendt et høringudkast vedrørende den årlige opdatering af bevarings- og kassationskoder for den fælleskommunale journalplan KLE. Denne proces er en del af myndighedens løbende arbejde med at fastlægge, hvilke kommunale data der har historisk værdi og skal bevares. Centrale elementer i høringen Høringen vedrører 67 nye journalgrupper, som er kommet til siden marts 2023 Vurderingen af journalgrupperne sker efter principperne i Rigsarkivets bevaringspolitik Der er særlig opmærksomhed på journalgrupper under Barnets Lov, hvor Rigsarkivet indstiller fuld bevaring Vigtige detaljer Høringen er sendt til kommunale parter og relevante interesseorganisationer. Alle journalgrupper vedrørende Barnets Lov indstilles til bevaring, da de indeholder væsentlige oplysninger om udsatte børn og unge. Juridiske rammer Bevaringsreglerne er forankret i bekendtgørelse nr. 183 af 26. januar 2018 om digitalt skabte data og dokumenter. Høringen følger de aftalte principper om årlig opdatering af bevarings- og kassationskoder. Praktiske forhold Høringsfrist: 3. maj 2024 Høringssvar sendes til: mailbox@sa.dk Høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen Persondatahensyn Oplysninger om private forhold vil først være tilgængelige efter 75 år, med mulighed for dispensation efter arkivlovens § 30 og § 33. Forskere skal søge Rigsarkivet om adgang, og i visse tilfælde indhentes Datatilsynets samtykke.

Baggrund og Formål Vejledningen fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet udgør et omfattende regelværk for kommunernes dataindberetninger på socialområdet. Dokumentet træder i kraft den 1. juli 2024 og har til formål at skabe ensartethed og høj datakvalitet i indberetninger til Danmarks Statistik. Centrale Elementer Ni Socialstatistikker Vejledningen dækker ni centrale socialstatistikker: Anbringelser af børn og unge Indsatser og støtte til børn og unge Underretninger Stofmisbrugsbehandling Voksne med handicap og udsatte voksne Støtte til køb af bil Handicapkompenserende indsatser for børn og unge Individhenførbare udgifter Nye Indberetningskrav Fra 1. januar 2025 bliver det obligatorisk at indberette efter Fælles Faglige Begreber Krav om præcise oplysninger om ydelser, målgrupper og støtteformer Detaljerede regler for indberetning af start- og slutdatoer Krav om angivelse af p-nummer og afdelings-UUID for relevante tilbud Dataansvar og Validering Kommunernes Forpligtelser Rettidige og nøjagtige indberetninger Løbende opdatering af systemerne Samarbejde med Danmarks Statistik om datakvalitet Valideringsproces Danmarks Statistik gennemfører en grundig valideringsproces: Udsendelse af valideringslister Dialog med kommuner om datafejl Opfølgning ved manglende eller ukorrekte indberetninger Konsekvenser ved Manglende Overholdelse Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan kræve, at kommuner udarbejder handlingsplaner ved gentagne fejl eller manglende indberetninger. Dette sikrer løbende forbedring af dataindberetningerne. Ikrafttrædelse og Varsling Ændringer i indberetningskrav varsles minimum seks måneder før implementering, hvilket giver kommuner og systemleverandører tid til at forberede sig.

Baggrund for bekendtgørelsen Rigsarkivet har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring vedrørende bevaring af data fra fagsystemet Tilsyn.dk, som bruges af de fem socialtilsyn i Danmark. Systemet blev oprettet i 2013 i forbindelse med overdragelse af myndighedsansvaret for godkendelse og tilsyn med sociale tilbud. Formål med arkiveringen Formålet er at bevare væsentlige oplysninger om sociale tilbud og plejefamilier. Rigsarkivet indstiller, at der afleveres en arkivkopi af systemet cirka hvert 5. år. Dette sikrer dokumentation for indsatsen over for borgere i udsatte situationer. Juridiske rammer Personoplysninger vil være fortrolige i 75 år efter arkivlovens § 23, stk. 1 Forskere skal søge dispensation for at tilgå data Borgere har ret til indsigt i egne personoplysninger Høringssvar Høringen har omfattet: De fem socialtilsyn Kommunernes Landsforening (KL) Børnesagens Fællesråd Rådet for Socialt Udsatte Danske Handicaporganisationer De fleste høringsparter har ikke haft bemærkninger. Frederiksberg Stadsarkiv har dog rejst spørgsmål om dataejerskab og arkivering. Konklusion Rigsarkivet fastholder, at data skal afleveres samlet til Rigsarkivet, med fuld hensyntagen til databeskyttelse og fortrolighed. Dataejerskabet ligger hos de fem kommuner, hvor socialtilsynene er forankret.

Baggrund for bekendtgørelsen Rigsarkivet har udsendt et udkast til en ny bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier fra Kriminalforsorgens institutioner. Formålet er at opdatere de eksisterende arkiveringsregler fra 2001 og sikre en systematisk og hensigtsmæssig bevaring af historisk vigtige dokumenter. Centrale bestemmelser Bekendtgørelsen indeholder detaljerede retningslinjer for, hvilke papirarkivalier der skal bevares fra forskellige institutionstyper: Fængsler Arresthuse Områdekontorer Udslusningsfængsler Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) Bevaringskriterier Dokumenterne fokuserer særligt på følgende arkivalietyper: Klientsager Personalesager Mødereferater Administrative journaler Dagbøger og rapporter Vigtige principper Kun papirarkivalier er omfattet Digitale systemer er undtaget Rigsarkivet har den endelige beslutningskompetence ved tvivlstilfælde Høringssvar og justeringer Efter høring fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er der foretaget mindre justeringer i bekendtgørelsesudkastet, herunder: Tilføjelse af personalesager for Københavns Fængsler Præcisering af bevaringskriterier for mødereferater Mulighed for at bevare "andre arkivalier" af særlig historisk værdi Fremadrettet betydning Bekendtgørelsen sikrer en systematisk og forskningsvenlig dokumentation af Kriminalforsorgens virksomhed, som vil være værdifuld for fremtidig historisk forskning og forståelse af straf, forsorg og resocialisering.

Baggrund for høringen Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Ændringerne har til formål at forbedre dataindsamlingen og dokumentationen på det sociale område. Centrale ændringer Stofmisbrugsbehandling Pr. 1. september 2024 skal regionerne indberette nye oplysninger til stofmisbrugsdatabasen (SMDB) om behandling i dobbeltdiagnosetilbud. Formålet er at skabe bedre viden om antallet af borgere, der modtager behandling i disse specialiserede tilbud. Indsatser for borgere med hastigt fremadskridende sygdomme Kommunerne skal fremover indberette oplysninger om borgere, der er visiteret til hjælp efter § 117 a i serviceloven. Dette skal bidrage til viden om antallet af modtagere og deres valg af hjælp. Fælles Faglige Begreber Fra 1. januar 2025 bliver indberetning af oplysninger fra KL's projekt Fælles Faglige Begreber obligatorisk. Dette vil give et mere detaljeret billede af borgernes funktionsevne og indsatsmål på det specialiserede voksenområde. Ændret målgrupperegistrering Der indføres en mere nuanceret og fleksibel registrering af målgrupper for voksne med handicap og udsatte voksne. Registreringen vil fremover ske på borgerniveau og følge Voksenudredningsmetoden (VUM) 2.0. Implementering og ikrafttrædelse Ændringer vedrørende stofmisbrugsbehandling træder i kraft 1. september 2024 Nye indberetningskrav for voksne med handicap træder delvist i kraft 1. juli 2024 Obligatorisk indberetning af Fælles Faglige Begreber træder i kraft 1. januar 2025 Formål Ændringerne sigter mod at forbedre datagrundlaget, lette kommunernes administrative byrde og skabe et mere nuanceret billede af de sociale indsatser. Høringen løber indtil den 6. december 2023, hvor kommuner, regioner og andre interessenter kan indsende deres bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Sammenfatning af Høring over ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2024 og omfatter flere statistikker inden for socialområdet. Væsentlige ændringer Konsekvensrettelser som følge af Barnets Lov: Ændringer i databekendtgørelsen for at stemme overens med Barnets Lov, dog udskydes konsekvensrettelser i statistikken for individhenførbare udgiftsdata til 2025. Stofmisbrugsbehandling: Kommunerne skal indberette oplysninger om stofmisbrugsbehandling efter både § 101 i lov om social service og § 33 i barnets lov. Støtte til køb af bil: Kommunerne skal indberette oplysninger om støtte til køb af bil efter både § 114 i lov om social service og § 90 i barnets lov. Udslagsgivende forhold: Kommunerne skal indberette udslagsgivende forhold for iværksættelse af indsatser og støtte til børn og unge. Anbringelse af ufødt barn: Ændring i indberetningen til anbringelsesstatistikken vedrører anbringelse af ufødt barn efter § 49 i barnets lov. Permanent anbringelse: Kommunerne skal indberette oplysninger om fortsat anbringelse i permanent anbringelse efter § 67 i barnets lov. Støtteperson og venskabsfamilie: Kommunerne skal indberette iværksættelse af indsatser i form af støttepersoner og venskabsfamilier i forbindelse med anbringelser efter §§ 53 og 54 i barnets lov. Hjemløshed: Kommunerne skal indberette oplysninger om hjælp til personer i hjemløshed efter § 85 a i lov om social service. Forebyggende hjælp: Indberetning af ydelser efter § 82 a i lov om social service gøres obligatorisk pr. 1. januar 2024. Sanering af indberetningskrav: Visse overlappende oplysninger i statistikken for stofmisbrugsbehandling saneres. Andre ændringer Der er også foretaget redaktionelle og tekniske ændringer i bekendtgørelsen. Høringsfristen er 30. maj 2023.

Social- og Ældreministeriet har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal gøre det muligt for kommuner frivilligt at indberette data om udvalgte ydelser på ældreområdet til Sundhedsdatastyrelsen. Formålet er at forbedre anvendelsen af allerede eksisterende data til at udvikle kvaliteten i sundhedsydelserne i det nære sundhedsvæsen samt til statistiske og videnskabelige formål. Frivillig ordning uden nye byrder Bekendtgørelsen pålægger ikke kommunerne nye registreringsopgaver. I stedet skabes en ramme for, at data, som kommunerne allerede registrerer, kan videredistribueres fra den nyudviklede kommunale gateway til Sundhedsdatastyrelsen. Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil deltage i ordningen. Omfattede ydelser og data Indberetningen gælder for indsatser til borgere på 18 år og derover, som modtager ydelser efter følgende paragraffer i serviceloven: § 83: Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice. § 83 a: Kortvarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb. § 84: Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold. § 86: Genoptræning og vedligeholdelsestræning. De data, der kan indberettes, er specificeret i bekendtgørelsens bilag og omfatter blandt andet: Rammer for databehandling og indberetning Datamodtager: Sundhedsdatastyrelsen. Formål: Data må kun anvendes til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Datakvalitet: Sundhedsdatastyrelsen kan anmode kommunerne om at validere og kvalitetssikre de indberettede data. Frekvens: Indberetning skal ske månedligt, senest 14 dage efter månedens afslutning. Varsling: Sundhedsdatastyrelsen skal varsle ændringer i krav til dataformat og leverance med mindst 6 måneders frist. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. november 2022. Det vil være muligt at efterindberette data, der er registreret i perioden fra 1. januar 2022 og frem til ikrafttrædelsen.

Social- og Ældreministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Formålet er at tilpasse de nuværende regler til den kommende "barnets lov", som forventes fremsat i Folketinget. Den nye bekendtgørelse er en konsekvens af, at barnets lov samler og viderefører en række bestemmelser fra serviceloven om støtte til børn, unge og familier. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023, forudsat at barnets lov bliver vedtaget. Dette er en ekstraordinær ikrafttrædelse, da bekendtgørelsen normalt kun opdateres 1. januar og 1. juli. Væsentlige ændringer i bekendtgørelsen De primære ændringer er justeringer af lovhenvisninger fra serviceloven til de nye paragraffer i barnets lov. Derudover indføres en række nye krav til kommunernes dataindberetning for at skabe bedre viden på børneområdet. Nye indberetningskrav Anbringelse af ufødt barn: Kommunerne skal indberette oplysninger, når der træffes afgørelse om at anbringe et endnu ufødt barn umiddelbart efter fødslen, jf. § 49 i barnets lov. Permanent anbringelse: Der skal indberettes, når der træffes afgørelse om en permanent anbringelse af et barn eller en ung, der allerede er anbragt uden for hjemmet, jf. § 67 i barnets lov. Udslagsgivende forhold: For alle indsatser og støtte iværksat fra 1. april 2023 skal kommunerne indberette de udslagsgivende forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Dette skal give viden om, hvorfor en indsats iværksættes, herunder om det skyldes en funktionsnedsættelse. Ændringer i eksisterende statistikker Stofmisbrugsbehandling: Hjemlen til at tilbyde stofmisbrugsbehandling til unge under 18 år flyttes fra § 101 i serviceloven til § 33 i barnets lov. Kommunerne skal derfor fremadrettet indberette på baggrund af begge paragraffer. Navneændring: Statistikken for forebyggende foranstaltninger ændrer navn til "Statistikken for indsatser og støtte til børn og unge" for bedre at afspejle indholdet i barnets lov. Nedenstående tabel viser eksempler på, hvordan lovgrundlaget for indberetninger ændres: Høringsfristen for bemærkninger til udkastet er den 21. september 2022.

Social- og Ældreministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet i høring. Bekendtgørelsen har til formål at forbedre datagrundlaget for statistikker og analyser på socialområdet ved at udvide og præcisere kommunernes indberetningspligt. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2023 og erstatter den gældende bekendtgørelse fra 2021. Væsentlige Ændringer Bekendtgørelsen introducerer flere centrale ændringer i kommunernes indberetningspraksis: Detaljer om ændringerne Herberger og Forsorgshjem: Den hidtil frivillige indberetning om borgere, der afvises fra tilbud efter servicelovens § 110, gøres obligatorisk. Dette skal give et mere præcist datagrundlag om antallet af borgere, der ikke får plads. Forebyggende Foranstaltninger: Kommunerne skal fremover registrere og indberette de konkrete årsager til, at en forebyggende indsats for et barn eller en ung sættes i gang. Dette skal give bedre indsigt i, hvilke problemstillinger der ligger bag, f.eks. om det skyldes en funktionsnedsættelse hos barnet/den unge. Brug af ID fra Tilbudsportalen: For en bred vifte af indsatser – herunder anbringelser (undtagen i plejefamilier), forebyggende foranstaltninger, indsatser til udsatte voksne og voksne med handicap – skal kommunerne nu indberette tilbuddets unikke identifikationsnumre (p-nummer og afdelings-UUID) fra Tilbudsportalen. Dette sikrer, at data kan kobles direkte til det specifikke sociale tilbud. Derudover indeholder bekendtgørelsen en række mindre tekniske og redaktionelle rettelser for at forbedre klarheden. Ikrafttrædelse Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2023. Samtidig ophæves Bekendtgørelse nr. 2351 af 7. december 2021 om dataindberetninger på socialområdet.

Indenrigs- og Boligministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om folkeregistrering i høring. Hovedformålet med bekendtgørelsen er at styrke sikkerheden og forebygge identitetsmisbrug ved at skærpe kravene til kontrol af udenlandske statsborgeres identitet, når de tildeles et CPR-nummer for første gang. Baggrund Forslaget udspringer af regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. En kortlægning har vist, at myndigheders praksis for at verificere identitet i forbindelse med tildeling af CPR-numre varierer og i nogle tilfælde er utilstrækkelig. De nye regler skal sikre en mere ensartet og sikker proces på tværs af alle relevante myndigheder. Nye krav til myndigheder Bekendtgørelsesudkastet indfører en række nye forpligtelser for de myndigheder, der kan tildele CPR-numre til personer, som ikke er født i Danmark. Disse krav er specificeret i bekendtgørelsens § 1, stk. 6 og 7: Identitetskontrol: Myndigheder skal kontrollere personens identitet ved forevisning af f.eks. pas eller nationalt ID-kort. Kopier skal være læsbare og i farver, og myndigheden kan kræve personligt fremmøde. Faste procedurer: Myndigheder skal udarbejde forretningsgange og fastsætte ensartede minimumskrav til identitetskontrolprocessen. Uddannelse: Der skal sikres tilstrækkelig uddannelse af medarbejdere, der varetager identitetskontrol. Tilsyn og dokumentation: Myndighederne skal føre tilsyn med processen og skriftligt dokumentere, at de overholder kravene. Nye krav til borgere For borgere, der søger om et CPR-nummer (og ikke er født i Danmark), indføres der med § 1, stk. 5 et krav om, at de skal forevise fornøden dokumentation for deres identitet over for den registrerende myndighed. Ikrafttrædelse og ophævelse Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Dog vil kravet om uddannelse af medarbejdere (§ 1, stk. 7, nr. 2) først gælde fra 1. januar 2023 for at give myndighederne tid til implementering. Samtidig med ikrafttrædelsen vil den nuværende Bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering m.v. blive ophævet.

Dokumenttyper

Vælg underkategori

Høring over ny bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset med fokus på nye kompetencekrav og sammensætning

Høring over ny bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset med fokus på nye kompetencekrav og sammensætning

Høring over udkast til opdateret vejledning om beregning af klagefrister i lyset af ændrede forhold på postmarkedet og øget digitalisering

Nye regler for dataindberetning på socialområdet: Ændringer i statistikker for børn, unge og voksne fra 1. juli 2026

Rigsarkivet fastsætter ny tidsplan for statslige myndigheders aflevering af papirarkiver for 2026-2029

Høring om ændringer i vejledning om dataindberetninger på socialområdet

Ændringsbekendtgørelse om bevaring af familieretslige sager fra 2002-2012 i statsamter og statsforvaltninger

Høring om ændring af bekendtgørelse om obligatoriske dataindberetninger på socialområdet med fokus på udgiftsstatistik og anbringelser

Høring om ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet med nye krav til kommuner og leverandører fra 2025

Høring: Årlig opdatering af bevarings- og kassationskoder for kommunal journalplan KLE i 2024

Vejledning om Dataindberetninger på Socialområdet: Nye Retningslinjer for Kommunal Indrapportering til Danmarks Statistik

Bekendtgørelse om bevaring og aflevering af data fra socialtilsynenes fagsystem Tilsyn.dk til Rigsarkivet

Ny bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier fra Kriminalforsorgens institutioner

Høring over ændret bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet - Nye krav til kommunal indberetning af sociale indsatser

Høring over ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet

Ny bekendtgørelse om frivillig dataindberetning af ydelser på ældreområdet

Ny bekendtgørelse om dataindberetning på socialområdet som følge af "barnets lov"

Skærpede krav til kommuners dataindberetning på socialområdet fra 2023

Høring om skærpede krav til identitetskontrol ved tildeling af CPR-nummer

Dokumenttyper

Vælg underkategori

Høring over ny bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset med fokus på nye kompetencekrav og sammensætning

Command Palette

Høring over ny bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset med fokus på nye kompetencekrav og sammensætning

Høring over udkast til opdateret vejledning om beregning af klagefrister i lyset af ændrede forhold på postmarkedet og øget digitalisering

Nye regler for dataindberetning på socialområdet: Ændringer i statistikker for børn, unge og voksne fra 1. juli 2026

Rigsarkivet fastsætter ny tidsplan for statslige myndigheders aflevering af papirarkiver for 2026-2029

Høring om ændringer i vejledning om dataindberetninger på socialområdet

Ændringsbekendtgørelse om bevaring af familieretslige sager fra 2002-2012 i statsamter og statsforvaltninger

Høring om ændring af bekendtgørelse om obligatoriske dataindberetninger på socialområdet med fokus på udgiftsstatistik og anbringelser

Høring om ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet med nye krav til kommuner og leverandører fra 2025

Høring: Årlig opdatering af bevarings- og kassationskoder for kommunal journalplan KLE i 2024

Vejledning om Dataindberetninger på Socialområdet: Nye Retningslinjer for Kommunal Indrapportering til Danmarks Statistik

Bekendtgørelse om bevaring og aflevering af data fra socialtilsynenes fagsystem Tilsyn.dk til Rigsarkivet

Ny bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier fra Kriminalforsorgens institutioner

Høring over ændret bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet - Nye krav til kommunal indberetning af sociale indsatser

Høring over ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet

Ny bekendtgørelse om frivillig dataindberetning af ydelser på ældreområdet

Ny bekendtgørelse om dataindberetning på socialområdet som følge af "barnets lov"

Skærpede krav til kommuners dataindberetning på socialområdet fra 2023

Høring om skærpede krav til identitetskontrol ved tildeling af CPR-nummer