Command Palette
Search for a command to run...
11 resultater
HøringsportalenBekendtgørelser3. november 2025Ejendomme og byggeri Høring
Ny bekendtgørelse justerer gebyrer for byggesager, byggeskadeforsikring og VVS-godkendelser for 2026
3. november 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Social- og Boligstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som skal regulere gebyrerne på byggeområdet for året 2026. Bekendtgørelsen fastsætter de satser, som opkræves for byggeskadeforsikring, godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand (GDV), samt loftet for det gebyr, kommunerne kan opkræve for byggesagsbehandling.
Formålet med justeringerne er at sikre balance mellem styrelsens indtægter og omkostninger over en 4-årig periode. For 2026 betyder dette markante nedsættelser på visse gebyrer, da tidligere års underskud nu er dækket, og driftsudgifterne er tilpasset.
Oversigt over Gebyrændringer
Nedenstående tabel viser udviklingen i gebyrsatserne fra 2025 til det foreslåede niveau i 2026:
Detaljer om de Enkelte Gebyrer
1. Gebyr for Byggeskadeforsikring (BSF)
Dette gebyr dækker Social- og Boligstyrelsens administrative omkostninger ved ordningen. Den markante nedsættelse skyldes to faktorer:
"Prisen sænkes markant i forhold til tidligere og skyldes, at tidligere års underskud skulle indhentes i 2025. Hertil har Byggeri nedjusteret driftsudgifterne i takt med, at der blev tegnet færre forsikringer."
2. Gebyr for Godkendelse af Drikkevandskontakt (GDV)
Gebyret opkræves efter regning baseret på medgået tid. Nedsættelsen af timesatsen begrundes med, at et tidligere oparbejdet underskud nu er afviklet:
"Årsagen til nedjusteringen skyldes, at der i 2025 skulle indhentes et underskud fra 2024. Da dette er nedbragt, kan gebyrsatsen sænkes."
3. Kommunalt Byggesagsgebyr
Det faste gebyr, som kommunalbestyrelser kan opkræve for behandling af visse ansøgninger efter byggeloven (f.eks. mindre byggeri), reguleres udelukkende med Finansministeriets sats for det generelle pris- og lønindeks (1,6 % for 2026).
Økonomiske Konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af lavere gebyrbetalinger. Det samlede fald i udgifterne estimeres således:
2025: 3,4 mio. kr.
2026: 2,8 mio. kr.
Dette svarer til en lettelse på ca. 0,6 mio. kr. Der forventes ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Ikrafttræden og Overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den . Samtidig ophæves den gældende bekendtgørelse nr. 1519 af 9. december 2024.
1. januar 2026
Revision af regler for kontrol med byggevarer: Ny bekendtgørelse tilpasser DANAK's opgaver til ny EU-forordning
24. oktober 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Social- og Boligstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, der regulerer DANAKs opgaver vedrørende notificerede organer og tekniske vurderingsorganer på byggevareområdet. Baggrunden for revisionen er vedtagelsen af en ny revideret byggevareforordning (EU) 2024/3110, der skal erstatte den eksisterende forordning fra 2011.
Da udskiftningen af forordningsgrundlaget sker over en længere periode på 10-15 år, vil begge forordninger være i anvendelse samtidigt. Den nye bekendtgørelse tager højde for dette ved at henvise til begge regelsæt.
"Bekendtgørelsens formål og indhold ændres grundlæggende ikke."
Væsentlige ændringer
Selvom formålet er uændret, foretages der flere tekniske og begrebsmæssige justeringer for at matche den nye EU-forordning:
DANAKs rolle og opgaver
DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) fortsætter med at varetage opgaver delegeret af Social- og Boligstyrelsen. Dette omfatter:
Vurdering og notifikation af organer der fører 3.-partskontrol.
Overvågning af disse notificerede organer.
Indstilling til styrelsen vedrørende udpegning af tekniske vurderingsorganer.
Det præciseres i § 3, at DANAK kan opkræve vederlag til dækning af udgifter. Dette vederlag skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen og fastsættes "uden fortjeneste for øje".
Tekniske Vurderingsorganer
Reglerne for tekniske vurderingsorganer opdateres med henvisninger til de korrekte artikler i den nye forordning (2024/3110). Proceduren indebærer fortsat:
Ansøgning sendes til Social- og Boligstyrelsen.
Styrelsen indhenter vurdering fra DANAK.
Styrelsen træffer afgørelse om udpegning.
Det fastholdes, at tekniske vurderingsorganer skal være medlem af den relevante europæiske organisation og bidrage med ressourcer hertil.
Ikrafttrædelse
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 8. januar 2026. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse nr. 1420 af 4. december 2017.
Nye regler for registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund
26. marts 2025 · Bekendtgørelser
Geodatastyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som omhandler registrering og noteringer for ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025 og vil erstatte den nuværende bekendtgørelse nr. 567 af 30. maj 2024.
Hovedændringer
Bekendtgørelsen introducerer flere væsentlige ændringer og præciseringer for at gøre reglerne mere fleksible og tidssvarende.
Fleksibilitet ved Bygning på Fremmed Grund
Den mest markante ændring vedrører stedfæstelse (geografisk registrering) af bygninger på fremmed grund. De nye regler gør det muligt at tilpasse registreringen mere præcist til de juridiske realiteter.
Ændringer i Ejererklæringer (Bilag 1)
Bekendtgørelsen udvider kravene til ejererklæringer for at sikre bedre dokumentation:
Generel ejererklæring: Der indføres krav om en generel ejererklæring også i sager om videreopdeling og ændring af ejerlejligheder. Ejer(ne) skal heri erklære, at ændringen sker som vist på ejerlejlighedskortet, og at fordelingstallet er fastsat korrekt.
Opløsning af ejerlejlighedsfællesskab: Ejerne skal erklære, at fællesskabet opløses, medmindre anden dokumentation foreligger.
Præciseringer
Definition af beboelseslejlighed: I ejererklæringen ved opdeling efter ejerlejlighedslovens § 17 præciseres det, at en beboelseslejlighed er en lokalitet, der er bestemt til beboelse og indrettet med selvstændigt køkken. Dette skal sikre en ensartet fortolkning.
Indsendelse af sager: Det tydeliggøres, hvem der har ret til at indsende en sag til Geodatastyrelsen, hvilket dog ikke er en ændring af den gældende retstilstand.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025 og vil gælde for sager, der indsendes til Geodatastyrelsen fra og med denne dato. Høringsfristen for bemærkninger til udkastet er sat til den 5. maj 2025.
Høring: Nye gebyrer på byggeområdet for 2025 - Ændringer i kommunale og statslige gebyrsatser
20. november 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund for høringen
Social- og Boligstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om gebyrer på byggeområdet i høring. Dokumentet omhandler justeringer af tre centrale gebyrer, der træder i kraft den 1. januar 2025:
Gebyroversigt for 2025
Kommunalt fast gebyr: Stiger fra 1.175 kr. til 1.210 kr.
Byggeskadeforsikringsgebyr: Markant stigning fra 330 kr. til 935 kr.
Godkendelse af byggevarer i drikkevand: Stiger fra 775 kr. til 1.075 kr.
Årsager til gebyrændringer
Stigningerne skyldes primært to forhold:
Regulering med den generelle pris- og lønudvikling
Behov for at skabe balance mellem omkostninger og indtægter over en 4-årig periode
Økonomiske konsekvenser
Erhvervslivet forventes at få merudgifter på 3,4 mio. kr. som følge af de nye gebyrer. Bekendtgørelsesudkastet vurderes ikke at medføre yderligere administrative konsekvenser.
Praktiske detaljer
Høringsfrist: 4. december 2024
Ikrafttrædelse: 1. januar 2025
Høringsmateriale: Tilgængeligt på Høringsportalen
Kontakt: Lise Lykke Holm, e-mail: liho@sbst.dk
Høringssvar kan sendes til den angivne e-mailadresse inden høringsfristen.
Ændring af gebyr for ejendomsdatarapporter i DIADEM-bekendtgørelsen
1. november 2024 · Bekendtgørelser
Sammenfatning af ændring af DIADEM-bekendtgørelsen
Denne bekendtgørelse omhandler en ændring af bekendtgørelse nr. 1547 af 18. december 2019 om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v. (DIADEM-bekendtgørelsen). Ændringen indebærer primært en justering af gebyret for at hente en ejendomsdatarapport via den digitale tjeneste.
Hovedpunkter:
Gebyropkrævning: Gebyret for en ejendomsdatarapport stiger fra 70 kr. til 105 kr. (2025-niveau).
Ikrafttræden: Ændringen træder i kraft den 1. januar 2025.
Formål: Justeringen foretages for at sikre, at der er balance mellem indtægter og udgifter i DIADEM-ordningen, og for at undgå underskud.
Indarbejdelse af gebyrsats: Den gældende gebyrsats indarbejdes fremover direkte i bekendtgørelsen.
Høringssvar:
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har i deres høringssvar henstillet, at prisstigningen først implementeres, når ejendomsdatarapporten er fuldt funktionsdygtig, eller at der kompenseres på anden vis for manglende oplysninger. Erhvervsstyrelsen har taget dette forslag til efterretning.
Baggrund:
Gebyret for ejendomsdatarapporten er tidligere blevet reduceret for at undgå overskud i DIADEM-ordningen. Da der nu er konstateret underskud, er en justering nødvendig for at opretholde den økonomiske balance.
Konsekvenser:
Ændringen vil primært påvirke de parter, der bestiller ejendomsdatarapporter, da de vil opleve en stigning i gebyret. Samtidig er justeringen nødvendig for at sikre en bæredygtig drift af DIADEM-systemet.
Ny bekendtgørelse om registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund med forenklede dokumentationskrav
26. april 2024 · Bekendtgørelser
Geodatastyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som skal opdatere og forenkle reglerne for registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. Hovedformålet med ændringerne er at strømline og samordne praksis mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten for at undgå unødvendig dobbelt-dokumentation for borgere og virksomheder.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2024 og vil erstatte den gældende bekendtgørelse fra 2023.
Væsentlige ændringer i bekendtgørelsen
De foreslåede ændringer er samlet i en tabel for at give et klart overblik:
Disse justeringer skal medvirke til en mere effektiv og mindre bureaukratisk sagsbehandling, når der skal registreres ændringer vedrørende bygninger på fremmed grund.
Ikrafttrædelse
Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2024. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 614 af 26. maj 2023 om registrering af ejerlejligheder og notering af bygning på fremmed grund i matriklen.
Bekendtgørelse om Legionellakontrol: Nye regler for prøvetagning og indberetning på sygehuse og plejehjem
3. april 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Bekendtgørelsen implementerer EU's drikkevandsdirektiv med det primære formål at forebygge Legionella-smitte og skaffe viden om forekomsten af bakterien i danske bygninger. Dokumentet introducerer nye regler for kontrol og indberetning af Legionella, særligt rettet mod sygehuse og plejehjem.
Centrale bestemmelser
Prioriterede ejendomme
Bekendtgørelsen udpeger følgende som prioriterede ejendomme:
Regionsrådenes sygehuse
Aftalesygehuse
Bygninger omfattet af plejehjemsoversigten
Kontrolkrav
Vandprøver skal udtages hvert tredje år
Prøveantal beregnes ud fra antal sengepladser
Prøver skal analyseres efter DS/EN ISO 11731 standarden
Grænseværdi på 1.000 CFU/liter Legionella udløser handlepligt
Indberetning
Bygningsejere skal indberette prøveresultater til kommunalbestyrelsen
Indberetning skal ske digitalt inden 3 måneder efter årets udgang
Kommunerne kan videregive data til Social- og Boligstyrelsen
Kommunal kompetence
Kommunalbestyrelsen får mulighed for at:
Udpege yderligere bygninger til Legionella-kontrol
Fastsætte nærmere vilkår for prøvetagningen
Implementering og ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2024
Første kontrolperiode løber fra 2025 til 2027
Juridiske konsekvenser
Manglende overholdelse kan medføre bødestraf
Formålet er primært vidensindsamling, ikke straf
Bekendtgørelsen sigter mod at skabe et systematisk overblik over Legionella-forekomster og forebygge sundhedsrisici, særligt for sårbare borgere på sygehuse og plejehjem.
Vejledning om registrering af ejerlejligheder: Nye regler og administrative praksis fra Geodatastyrelsen
27. oktober 2023 · Vejledning
Baggrund og formål
Vejledningen fra Geodatastyrelsen udgør en omfattende juridisk og praktisk guide til registrering af ejerlejligheder i Danmark. Den er primært rettet mod landinspektører og fagpersoner, der arbejder med ejendomsregistrering og opdeling.
Centrale elementer
Vejledningen tager udgangspunkt i den nye ejerlejlighedslov fra 2020 og beskriver detaljeret:
Betingelser for opdeling af forskellige bygningstyper
Regler for videreopdeling af eksisterende ejerlejligheder
Krav til dokumentation og opmåling
Håndtering af specielle ejendomstyper som:
Fredede bygninger
Bygninger med blandet bolig og erhverv
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer
Vigtige principper
Opdeling er subsidiær til matrikulær udstykning
Hele ejendomme skal som udgangspunkt opdeles i ejerlejligheder
Der gælder særlige regler for bygninger opført før og efter 1. juli 1966
Administrative retningslinjer
Geodatastyrelsen gennemgår grundigt de administrative processer, herunder:
Krav til underskrifter og dokumentation
Prøvelse af ejerforeningsbeslutninger
Registrering af ændringer i ejerlejligheder
Konsekvenser
Vejledningen sikrer en ensartet og gennemsigtig praksis ved registrering af ejerlejligheder og implementerer de seneste lovændringer på området.
Lovforslag om ændring af byggeloven: Tekniske specifikationer, mindsteafstand og markedsovervågning
1. juni 2023 · Lovforslag
Baggrund og formål
Lovforslaget er en del af den politiske aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser indgået den 15. maj 2023 mellem flere politiske partier. Formålet er at foretage tre centrale ændringer i byggeloven:
1. Tekniske specifikationer
Social- og boligministeren får bemyndigelse til at undtage visse tekniske specifikationer fra kundgørelse i Lovtidende. Dette gælder særligt specifikationer, der:
Er teknisk komplekse
Retter sig mod professionelle brugere
Kan være ophavsretligt beskyttede
2. Mindsteafstand for bebyggelse
Der skabes udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om mindsteafstand mellem bebyggelse og vej i bygningsreglementet. Ændringen vil muliggøre genindførelse af tidligere afstandskrav.
3. Markedsovervågning
Lovforslaget præciserer bestemmelserne om markedsovervågning af byggevarer, herunder:
Udvidelse af hjemmel til at fastsætte strafbestemmelser
Tydeliggørelse af kontrolmyndighedens adgang til lokaliteter og transportmidler
Høringssvar og reaktioner
Høringsparterne har generelt været positive, men med enkelte opmærksomhedspunkter:
Kommunerne ønsker fortsat demokratisk adgang til tekniske specifikationer
Beredskabsmyndigheder vil sikre opretholdelse af brandsikkerhedsniveauet
Erhvervsorganisationer støtter op om de foreslåede præciseringer
Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.
Modernisering af Tinglysningsloven: Fleksibel registrering af bygninger på fremmed grund og ny opgavefordeling
16. september 2022 · Lovforslag
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at modernisere og smidiggøre reglerne for tinglysning af rettigheder over bygninger, der er opført på en andens grund (bygninger på fremmed grund) samt bygninger på søterritoriet. Forslaget er en justering af tidligere lovgivning fra 2017, som er en del af Grunddataprogrammet, men som ikke fuldt ud kunne træde i kraft på grund af tekniske udfordringer i samspillet mellem myndighedernes IT-systemer.
Baggrund og Formål
Lovforslaget skal løse de udfordringer, der har forhindret implementeringen af en mere effektiv ejendomsregistrering. Hovedformålene er at:
Skabe en mere fleksibel registrering af bygninger på fremmed grund.
Etablere en mere hensigtsmæssig opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen.
Hovedpunkter i Lovforslaget
1. Fleksibel Registrering
Efter de nuværende regler oprettes der typisk et særskilt bygningsblad i tingbogen for hver enkelt bygning på fremmed grund. Dette kan være uhensigtsmæssigt og fragmenteret.
Foreslået ændring: Det bliver muligt, men ikke obligatorisk, at registrere flere bygninger, der tilhører samme ejer og ligger på samme grund, på ét samlet bygningsblad. Dette giver ejeren fleksibilitet til f.eks. at belåne bygningerne samlet eller vælge at holde dem på separate bygningsblade for særskilt belåning.
2. Ny Opgavefordeling
For at strømline processen justeres ansvarsfordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen.
Sikrer, at bygningens placering er geografisk stedfæstet via en erklæring fra en landinspektør.
Anmoder Tinglysningsretten om at oprette eller opdatere bygningsbladet. |
| Tinglysningsretten | - Bevarer ansvaret for den juridiske prøvelse af, om en rettighed (f.eks. pant eller servitut) kan tinglyses.
Opretter, opdaterer og nedlægger bygningsbladet i tingbogen efter anmodning fra Geodatastyrelsen.
Underretter Geodatastyrelsen, når et bygningsblad nedlægges (f.eks. ved ejersammenfald). |
3. Krav til Identifikation og Stedfæstelse
For at sikre entydig identifikation af ejendomme indføres et nyt krav:
Før der første gang kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, skal bygningen være registreret hos Geodatastyrelsen med et unikt identifikationsnummer (BFE-nummer), og dens placering skal være stedfæstet af en landinspektør.
Vigtigt: Dette krav gælder ikke for eksisterende bygningsblade, hvor der allerede er tinglyst rettigheder. Dermed undgår nuværende ejere en uforudset administrativ og økonomisk byrde.
4. Lovfæstelse af Praksis
Forslaget lovfæster Tinglysningsrettens faste praksis om, at et bygningsblad nedlægges, og eventuelle rettigheder overføres til grundens ejendomsblad, hvis ejeren af bygningen også bliver ejer af grunden (såkaldt konfusion).
Konsekvenser og Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgere, erhvervsliv eller det offentlige, da det primært er en teknisk justering af eksisterende rammer. Loven forventes at træde i kraft efter justitsministerens bestemmelse, når IT-systemerne er klar.
Lovforslag om indførelse af betingede byggetilladelser for at fremme byggeri af almene boliger
24. juni 2022 · Lovforslag
Dette lovforslag har til formål at give kommunerne et nyt værktøj til at sikre en mere blandet boligsammensætning i nye byområder. Forslaget udspringer af en politisk aftale fra november 2021 om 'Fonden for blandede byer' og adresserer en udfordring, hvor almene boliger, på trods af krav i lokalplaner, ikke altid opføres i samme tempo som private boliger.
Hovedpunkter i lovforslaget
Betingede Byggetilladelser
Den mest centrale ændring er indførelsen af en ny bestemmelse, § 26 A, i byggeloven. Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelser mulighed for at gøre en byggetilladelse til privat byggeri betinget af, at der er indgået en aftale mellem en privat grundejer og en almen boligorganisation om køb af det grundareal, der i lokalplanen er udlagt til almene boliger.
Formål: At sikre, at private og almene boliger i et lokalplanområde udvikles parallelt.
Anvendelse: Gælder for opførelse af ny bebyggelse og tilbygning. Bestemmelsen gælder uanset lokalplanens vedtagelsestidspunkt, men finder ikke anvendelse, hvis der allerede er givet mindst én byggetilladelse til boligbyggeri i det pågældende område.
Lovens formål: For at understøtte denne nye mekanisme udvides byggelovens formålsbestemmelse i § 1 til også at omfatte 'at sikre realisering af almene boliger'.
Undtagelse for Offentliggørelse af Tekniske Specifikationer
En ny § 6 E giver Indenrigs- og Boligministeren bemyndigelse til at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i bygningsreglementet, fra kravet om offentliggørelse i Lovtidende.
Baggrund: Mange tekniske specifikationer (f.eks. standarder) er komplekse, ophavsretligt beskyttede eller rettet mod en snæver faglig kreds. Offentliggørelse er derfor upraktisk.
Konsekvens: Ministeren skal i stedet fastsætte regler for, hvordan man kan få adgang til indholdet, f.eks. via biblioteker eller køb hos rettighedshaveren. Det bliver også muligt at anvende specifikationer på originalsprog (f.eks. engelsk).
Øvrige Justeringer
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre, men behovsmæssige, justeringer:
Ikrafttrædelse og Konsekvenser
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023. Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne, da anvendelsen af betingede byggetilladelser er en frivillig mulighed for kommunerne.
