Lovforslaget gør det obligatorisk for folkeskoler, friskoler og fritidstilbud at indføre en lokalt fastsat mobilfri politik.
Den mobilfrie politik gælder for undervisningstiden og pauser, samt for fritidstilbud for børn fra skolestart til og med 3. klassetrin.
Der indføres et centralt krav om indholdsfiltrering (firewall) på netværkene på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser.
Filtreringen skal blokere hjemmesider uden undervisningsmæssig relevans, herunder sociale medier, streaming, porno, spil og shopping.
Skole- og forældrebestyrelser pålægges ansvaret for at formulere og vedtage den konkrete mobilfrie politik på den enkelte institution.
Der fastsættes specifikke undtagelser for elever, der bruger digitale enheder af sundhedsmæssige årsager (f.eks. diabetes) eller ved funktionsnedsættelser (f.eks. ordblindhed).
Lokale ledelser og bestyrelser kan tillade yderligere undtagelser i forbindelse med lejrskoler, ekskursioner og særlige pædagogiske forløb.
Lovforslaget skønnes at medføre varige årlige merudgifter for staten på 7,0 mio. kr. og for kommunerne på 14,5 mio. kr. til indkøb og drift af tekniske løsninger.
De foreslåede ændringer er planlagt til at træde i kraft den 1. august 2026, så de gælder fra starten af skoleåret 2026/2027.
Lovforslagets overordnede formål og baggrund
Lovforslag L 130 har til formål at reducere digitale forstyrrelser blandt børn og unge for derved at styrke trivslen, fagligheden og fællesskabet. Forslaget udmønter en bred politisk aftale fra september 2025, som bygger på anbefalinger fra Trivselskommissionen. Bekymringen bunder i undersøgelser, der viser, at mere end halvdelen af alle elever i 6. og 8. klasse bliver distraheret af skærme i undervisningen.
"Lovforslagets formål er at skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber til gavn for eleverne. Trivsel i skole- og fritidstilbud skal fremmes ved at reducere de digitale forstyrrelser."
For at imødekomme denne udfordring introducerer lovforslaget to primære indgreb: En obligatorisk mobilfri politik på skoler og i udvalgte fritidstilbud samt et lovkrav om implementering af indholdsfiltrering på uddannelsesinstitutionernes internetnetværk.
Obligatorisk mobilfri politik
Med lovforslaget bliver det obligatorisk at indføre politikker, der regulerer elevernes adgang til og brug af private elektroniske enheder, såsom mobiltelefoner, smartwatches, tablets og spillekonsoller.
Folkeskoler og grundskoler: Skal gøres mobilfrie i undervisningen og pauserne.
Fritidstilbud (SFO og fritidshjem): Politikken skal som minimum dække børn fra skolestart til og med 3. klassetrin.
Ansvar: Det er skolebestyrelserne og forældrebestyrelserne (eller lederen, hvis der ikke findes en bestyrelse), der lokalt skal formulere og vedtage den præcise politik for at sikre, at den tilpasses lokale forhold.
Vigtige lovfæstede undtagelser
Selvom skolerne generelt skal være mobilfrie, tager lovforslaget et væsentligt hensyn til elever med særlige behov:
"Der er blandt aftalepartierne enighed om, at mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet fortsat skal kunne anvendes i tilfælde af sundhedsmæssige hensyn, f.eks. ved måling af blodsukker hos personer med diabetes, og til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse, f.eks. ordblindhed."
Derudover kan bestyrelserne indskrive lokale undtagelser ved eksempelvis lejrskoler, ekskursioner, transport mellem to matrikelafdelinger, eller når brugen af enhederne indgår som et direkte pædagogisk redskab i undervisningen (f.eks. til undervisning i digital dannelse).
Krav om indholdsfiltrering på skolernes netværk
For at forhindre digital distraktion via skolens infrastruktur, pålægges kommunalbestyrelser og uddannelsesinstitutioner at installere indholdsfiltrering (ofte omtalt som firewalls).
Netværksblokeringen skal begrænse adgangen til hjemmesider og tjenester uden undervisningsmæssig relevans. Dette omfatter typisk kategorier som:
Sociale medier
Streaming-tjenester
Spil (herunder computespil og pengespil)
Pornografi
Shopping og online indkøb
Det er op til den lokale skole og kommune at vurdere den tekniske løsning, samt løbende at definere og opdatere, hvilke specifikke hjemmesider der udgør ikke-relevant indhold.
Omfattede uddannelsesinstitutioner og love
Lovforslaget ændrer en lang række love og rammer bredt i det danske uddannelsessystem:
Område
Lovgivning der ændres
Bliver omfattet af
Kommunale skoler
Folkeskoleloven
Mobilfri politik & Filtrering
Fritidstilbud (SFO m.m.)
Dagtilbudsloven
Mobilfri politik (til 3. klasse)
Ungdomsskoler
Lov om ungdomsskoler
Mobilfri politik & Filtrering
Private grundskoler
Lov om friskoler og private grundskoler
Filtrering
Efterskoler
Lov om efterskoler og frie fagskoler
Filtrering
Forberedende grunduddannelse
Lov om institutioner for FGU
Filtrering
Gymnasier og EUD
Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.
Filtrering
Økonomiske og administrative konsekvenser
Implementeringen af indholdsfiltrering kræver indkøb og opsætning af tekniske it-løsninger, hvilket vil medføre øgede udgifter for stat og kommuner. Staten dækker omkostningerne for de selvejende statslige institutioner (f.eks. gymnasier og efterskoler) via taxametertilskud, mens kommunerne dækker folkeskolerne.
Instans
Omkostninger i 2026 (mio. kr.)
Årlige omkostninger fra 2027 (mio. kr.)
Staten
7,0
7,0
Kommunerne
15,7
14,5
Der pålægges ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne eller for det private erhvervsliv.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. august 2026, hvilket sikrer, at både de obligatoriske mobilfrie politikker og netværksfiltreringen er gældende fra starten af skoleåret 2026/2027. Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte et særskilt ikrafttrædelsestidspunkt for FGU-institutioner for at sikre teknisk parathed i samarbejde med Statens IT.
Dette lovforslag skaber en midlertidig juridisk ramme, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at oprette og drive særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine som følge af krigen. Formålet er at give kommunerne øget fleksibilitet til at håndtere den store tilstrømning af elever og sikre et relevant undervisningstilbud, der både understøtter integration i det danske samfund og bevarer elevernes tilknytning til ukrainsk sprog og kultur.
Oprettelse og Målgruppe
: Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte at oprette en særlig grundskole. Beslutningen kan også omfatte en tilknyttet (§ 1).
Finanslovsforslag: Regeringen afsætter penge til fritidstilbud, skak og flere trivselsinitiativer
Regeringen foreslår at afsætte knap 20 millioner kroner til at bekæmpe digitale forstyrrelser og styrke børns fællesskaber i det nye finanslovsforslag.
Regeringen: Børn og unge under 15 år skal ikke have sociale medier
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
Kommunal beslutning
skolefritidsordning (SFO)
Målgruppe: Tilbuddet er for undervisningspligtige børn og unge med opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine. Optagelse forudsætter en samlet vurdering af, at den særlige grundskole bedst sikrer elevens faglige og sociale udvikling, sprogstøtte i dansk og tilknytning til ukrainsk sprog og kultur (§ 2, stk. 1-2).
Unge op til 25 år: Kommunen kan også tilbyde plads til unge under 25 år, som ikke er undervisningspligtige, hvis det vurderes at være det mest relevante tilbud (§ 2, stk. 3).
Frit skolevalg: Forældre har frit valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen eller en anden kommune, forudsat der er plads (§ 3).
Skolernes Struktur og Indhold
Niveau og formål: Skolerne dækker børnehaveklasse til 9. klassetrin og skal levere undervisning, der står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. De skal forberede eleverne til videre uddannelse og til at leve i et samfund med frihed og folkestyre (§ 4).
Undervisningssprog: Undervisningssproget kan efter kommunens bestemmelse være dansk, engelsk eller ukrainsk. I faget dansk er sproget dog altid dansk. Undervisningen skal lede frem mod aflæggelse af prøver på dansk (§ 4, stk. 3).
Læreplaner og materialer: Kommunalbestyrelsen kan fastsætte egne slutmål og delmål. Hvis ikke, gælder folkeskolens Fælles Mål. Det er tilladt at bruge undervisningsmateriale og virtuel undervisning stillet til rådighed af de ukrainske myndigheder (undtagen i faget dansk) (§ 5).
Specialundervisning og støtte: Skolerne kan tilbyde specialundervisning, supplerende undervisning, personlig assistance og sygeundervisning. Reglerne fra folkeskoleloven om bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning finder anvendelse (§ 6).
Prøver: Elever på 8. og 9. klassetrin skal aflægge folkeskolens afgangseksamen og øvrige prøver på lige fod med elever i folkeskolen (§ 8).
Befordring: Kommunen skal sørge for befordring af elever efter samme afstandskriterier som i folkeskolen (§ 11).
Personale og Styring
Personale: Undervisningen varetages af lærere, pædagoger og andet personale ansat i det kommunale skolevæsen. Personalet skal beherske enten dansk, engelsk eller ukrainsk. Virtuel undervisning fra Ukraine kan varetages af ukrainsk personale (§ 12).
Kommunalbestyrelsens ansvar: Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede mål og rammer, herunder bevillinger, skolestruktur, timetal og eventuelle madordninger (§ 13).
Fælles ledelse: En særlig grundskole kan have fælles ledelse og bestyrelse med en almindelig folkeskole eller et særligt dagtilbud for ukrainske børn (§ 13, stk. 3-7).
Skoleledelse: Hver skole har en leder med det pædagogiske og administrative ansvar. Lederens konkrete beslutninger om elever kan som hovedregel ikke behandles af kommunalbestyrelsen (§ 14).
Forældre- og elevindflydelse: Forældre kan oprette et forældreråd, men det er ikke obligatorisk (§ 15). Elever fra 5. klassetrin og op har ret til at danne et elevråd (§ 16).
Økonomi og Finansiering
Kommunal finansiering: Alle udgifter til de særlige grundskoler påhviler kommunen. Nødvendige undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed for eleverne (§ 17, stk. 1-2).
Forældrebetaling: Der kan opkræves betaling for deltagelse i SFO. Reglerne for søskendetilskud og økonomisk friplads følger reglerne fra dagtilbudsloven. Der kan også opkræves betaling for forplejning på lejrskoler og for deltagelse af unge over den undervisningspligtige alder (§ 17).
Mellemkommunal betaling: Hvis en elev går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal bopælskommunen betale skolekommunen for pladsen. Hvis der ikke indgås en aftale, anvendes faste takster baseret på folkeskolens regler (§ 18).
Ikrafttrædelse og Ophævelse
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende (§ 27).
Ophævelse (solnedgangsklausul): Loven er midlertidig og ophæves automatisk den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren kan dog udskyde ophævelsen til den 17. marts 2025 (§ 30).
Børne- og Undervisningsministeriet
Digitaliseringsministeriet
