Lovforslag om markant styrkelse af erhvervsuddannelserne gennem nye udbudsrammer, udvidet elevstøtte og skærpet beskyttelse mod krænkelser

En af de mest markante nyskabelser er indførelsen af eudfleks. Ordningen retter sig mod elever og lærlinge med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder (f.eks. psykiske diagnoser eller alvorlig sygdom).

• Forlængelse: Skolerne får pligt til at tilbyde disse elever at udstrække grundforløbet, skoleundervisningen på hovedforløbet og skoleoplæringen med op til 50 % ekstra tid.
• Økonomisk ligestilling: For at sikre at eleverne ikke stilles økonomisk dårligere, oprettes et særligt lærepladsløntillæg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil administrere og udbetale dette tillæg, så eleven får en indkomst svarende til 37 timer om ugen, selvom de arbejder færre timer hos arbejdsgiveren.

2. Skærpet beskyttelse mod krænkelser og diskrimination

Lovforslaget indfører nultolerance over for krænkelser på erhvervsuddannelserne. Tidligere har sager om seksuel chikane haft en særstatus, som nu bredes ud:

• Udvidet ret til at hæve aftaler: Elever, der har været udsat for diskrimination, mobning, eller andre typer krænkelser, får nu de samme materielle og processuelle rettigheder som ved seksuel chikane. Dette betyder f.eks., at Tvistighedsnævnet kan se bort fra den normale frist på 1 måned for at hæve en uddannelsesaftale.
• Ret til skoleoplæring: Elever, der har en verserende sag om krænkelser, får ret til at fortsætte deres uddannelse i skoleoplæring, mens sagen behandles.
• Krav til skolerne:

"§ 30 b. Skolen fastsætter en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser."

3. Styrket trivsel i oplæringen og skolebesøg

Ansvaret for elevens trivsel og overgange mellem skole og virksomhed forankres entydigt hos skolen.

• Pligt til virksomhedsbesøg: Skolen forpligtes til aktivt at facilitere samarbejdet med oplæringsvirksomheden. Som noget nyt indføres en direkte pligt for skolerne til at besøge udvalgte elever ude på lærepladsen.

"Som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder."

• SPS i oplæringen: Skolens ansvar for Specialpædagogisk Bistand (SPS) tydeliggøres. Skolen skal sikre, at bevilget støtte følger eleven under hele uddannelsen, og skolen får pligt til at tilbyde at formidle en samtale om elevens støttebehov med arbejdsgiveren.

4. Nyt udbudslandskab og fjernelse af udlægningsadgang

For at modvirke spredning af uddannelser på for mange små enheder og dermed sikre faglige miljøer af høj kvalitet strammes reglerne for uddannelsesudbud:

• Forbud mod udlægning: Den hidtidige praksis, hvor en godkendt skole kunne 'udlægge' undervisning til en anden institution uden egen godkendelse, afskaffes. Fremover kræver udlægning dokumentation af særlige forhold og en godkendelse fra ministeriet.
• Inddragelse af godkendelser: Uddannelsesudbud, der har været uden aktivitet i 3 år, vil som udgangspunkt automatisk blive tilbagekaldt.
• Ministeren får desuden hjemmel til at tilbagekalde udbud og skoleoplæringscentre på udvalgte uddannelser for at samle dem på færre lokationer i en kommende udbudsrunde (forventet virkning fra 2028).

5. Lempet adgang til Grundforløb+ (GF+)

Adgangsbegrænsningerne til det afklarende forløb GF+ fjernes i vid udstrækning. Fremover er det kun elever, der har direkte adgang til grundforløbets 1. del, eller som allerede har påbegyndt et GF+ forløb, der afskæres. Dette åbner for, at voksne og unge, der trænger til opkvalificering, nemmere kan starte.

Oversigt over væsentlige rettighedsændringer for elever

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører statsfinansielle merudgifter til de nye ordninger. Særligt ordningen omkring eudfleks vil kræve midler, og der afsættes en fast økonomisk ramme til taxametertilskud. Desuden forventes der merudgifter for erhvervslivet på ca. 2,6 mio. kr. årligt fra 2027 primært drevet af øgede bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på grund af udgifter til skoleoplæringsydelse.

Ikrafttrædelse

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. juli 2026. Visse ændringer vedrørende den nye dimensioneringsmodel bemyndiges dog ministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for, idet denne model forventes gældende fra 1. januar 2028.

• Terminologi: Begrebet 'sexchikane' ændres konsekvent til 'seksuel chikane' for at modernisere sprogbrugen.
• Arbejdsgiverens ansvar: Det præciseres direkte i lovteksten, at en arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Dette kodificerer eksisterende retspraksis og gælder også i situationer, hvor chikanen udøves af tredjeparter (f.eks. kunder eller borgere), såfremt arbejdsgiveren har reel mulighed for at gribe ind.
• Forhøjet godtgørelse: Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane forhøjes med en tredjedel. Ved udmålingen skal der lægges vægt på skærpende omstændigheder som:
  • Krænkelsens grovhed og varighed.
  • Et eksisterende magtforhold (f.eks. leder/medarbejder, eller hvis den krænkede er i en udsat position som elev eller lærling).
  • Arbejdsgiverens håndtering af sagen og eventuelle forebyggende tiltag.
• Tortgodtgørelse fra krænker: Der indføres en ny bestemmelse, der giver personer udsat for seksuel chikane mulighed for at kræve tortgodtgørelse direkte fra den krænkende medarbejder under ligebehandlingsloven. Dette er en processuel forenkling, da kravet tidligere skulle rejses efter erstatningsansvarsloven. Den krænkede kan vælge, hvilken lov kravet skal rejses efter.
• Bevisbyrde: Det tydeliggøres, at en troværdig forklaring fra den krænkede person kan være tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket seksuel chikane. Herefter overgår bevisbyrden til modparten.

Ændringer i lov om arbejdsmiljø

For at sikre, at loven er tidssvarende, moderniseres sprogbrugen:

• Pligten for ansatte og arbejdsledere til at meddele fejl og mangler ændres til at omfatte 'problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø'. Dette gør det klart, at pligten også gælder for psykiske belastninger som seksuel chikane.

Ændringer i lov om erhvervsuddannelser

For at beskytte elever og lærlinge bedre indføres en række forbedringer:

• Ophævelse af uddannelsesaftale: I sager om seksuel chikane kan der ses bort fra den normale frist på én måned for en elev eller lærling til at hæve sin uddannelsesaftale. Dette anerkender, at det kan tage tid at reagere på en krænkelse.
• Adgang til skoleoplæring under tvist: En elev eller lærling, der har indbragt en sag om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, får ret til at blive optaget i skoleoplæring (eller skoledelen af uddannelsen, hvis skoleoplæring ikke findes) mens sagen verserer. Dette sikrer, at eleven kan fortsætte sin uddannelse uden afbrydelse.
• Tilbagekaldelse af godkendelse: Reglerne for at tilbagekalde en virksomheds godkendelse som oplæringssted tydeliggøres. En godkendelse kan trækkes tilbage, hvis virksomheden ikke længere sikrer tilfredsstillende oplæringsforhold, f.eks. på grund af sager om seksuel chikane. Desuden udvides klageadgangen, så arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i et fagligt udvalg kan indbringe en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse for Ankenævnet.

Forlængelse af smiley-ordningen

Den lovmæssige hjemmel til Arbejdstilsynets smiley-ordning, som viser virksomheders arbejdsmiljøstatus, forlænges fra 1. april 2023 til 1. juli 2024. Dette giver tid til at udvikle og implementere en ny, fremtidig visningsordning.

Ikrafttrædelse

• Ændringen vedrørende smiley-ordningen (§ 4) træder i kraft den 1. april 2023.
• De øvrige ændringer vedrørende ligebehandling, arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser (§§ 1-3) træder i kraft den 1. juli 2023.
• De nye regler om forhøjet godtgørelse, tortkrav mod krænker og elevers adgang til skoleoplæring under tvist gælder ikke for sager, hvor krænkelsen eller tvisten er opstået før lovens ikrafttræden.