Lovforslag om forbud mod indgåelse og anerkendelse af ægteskab og religiøse vielser mellem fætre og kusiner for at bekæmpe negativ social kontrol

Af bemærkningerne fremgår det, at risikoen for misdannelser eller tidlig død for børn af tredjegradsslægtninge (f.eks. fætter og kusine) er ca. 5 pct., hvilket er højere end den generelle risiko. For andengradsslægtninge (f.eks. farbror og niece) er risikoen helt oppe på 10-15 pct.

Ændringer i Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forbud mod indgåelse af ægteskab i Danmark

Hvor det efter gældende ret kun er forbudt at indgå ægteskab i ret op- og nedstigende linje samt mellem søskende, udvides forbuddet markant til også at omfatte:

• Personer, der er genetisk beslægtede som farbror, morbror, faster eller moster og nevø eller niece.
• Personer, der er genetisk beslægtede som fætter og kusine.

Der er tale om et absolut forbud uden dispensationsmulighed. Forbuddet gælder genetisk slægtskab, hvilket betyder, at personer med udelukkende retligt slægtskab (f.eks. ved donation) ikke omfattes.

Forbud mod anerkendelse af udenlandske ægteskaber

For at forhindre omgåelse indføres et forbud mod at anerkende udenlandske ægteskaber indgået mellem de nævnte persongrupper. Dog indføres der undtagelser på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser.

Ændringer i Straffeloven

Lovforslaget kriminaliserer religiøse vielser uden borgerlig gyldighed (f.eks. 'nikah-forhold') mellem de forbudte parter for at forhindre et 'parallelt' ægteskabssystem.

Strafferammer for religiøse vielser

Udlændingeloven og Ukrainesærloven (Ophold og Familiesammenføring)

For at forhindre omgåelse af ægteskabsforbuddene via samlivsforhold indføres stramninger i adgangen til opholdstilladelse i form af udvidelse af den såkaldte formodningsregel.

Formodningsreglen udvides

Hvis ansøgende par er nærtbeslægtede, gælder en formodning for, at forholdet ikke er indgået efter eget ønske, og der meddeles som udgangspunkt afslag. Lovforslaget udvider denne regel til at gælde:

1. Medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende.
2. Ægtefæller/samlevere til udlandsdanskere.
3. Personer fordrevet fra Ukraine, der søger ophold til familiemedlemmer efter Ukrainesærloven.

"Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde [...] taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske."

Skærpelse af vandelskrav

Personer dømt (med mindst 60 dages ubetinget fængsel) for overtrædelse af de nye straffelovsbestemmelser om ulovlige religiøse vielser vil fremover miste adgangen til tidsubegrænset opholdstilladelse. Herudover introduceres en 10-årig karensperiode for at opnå ægtefællesammenføring. For religiøse forkyndere med opholdstilladelse kan selv en betinget dom eller bødestraf føre til udvisning eller inddragelse af opholdstilladelsen.

Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2026.

• Ægteskaber, der er indgået i Danmark før denne dato, berøres ikke og omstødes ikke.
• Udenlandske ægteskaber, som danske myndigheder allerede har anerkendt inden 1. juli 2026, vil forblive gyldige i Danmark.
• Ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse indgivet før den 26. februar 2026 (lovforslagets fremsættelsesdato) vil blive behandlet efter de gældende gamle regler.

Udlændingeservice havde afvist at give forsikringstagerens ægtefælle opholdstilladelse i Danmark, hvilket blev stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriet begrundede afgørelsen med tvivl om, hvorvidt ægteskabet var indgået efter begge parters ønske, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 8.

Parternes argumenter

• Klagerne anførte, at afslaget på ægtefællesammenføring var baseret på et urigtigt faktisk grundlag, da ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske. De henviste til, at de havde mulighed for at bevise dette, og at retspraksis i lignende sager ofte førte til ophævelse af afslaget.
• Selskabet anførte, at der ikke var etableret et rimeligt grundlag for at underkende Udlændingeservices og ministeriets vurdering af ansøgningen om opholdstilladelse. De mente ikke, at myndighederne havde undladt at inddrage relevante forhold eller lagt urigtige oplysninger til grund.