Forslag til lov om mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet

"Social- og boligministeren kan [...] give 2 kommunalbestyrelser i en gruppe af kommuner [...] pålæg om, at de pågældende kommunalbestyrelsers samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder også skal omfatte de opgaver, som er nævnt i § 154 c, stk. 1"

Denne beføjelse giver ministeren mulighed for at tvinge en udsat kommune til at uddelegere sagsbehandlingen på børneområdet til en større og mere fagligt robust kommune. Reglerne gælder specifikt for de 7 grupper af kommuner, der allerede indgår i de såkaldte forpligtende kommunale samarbejder (etableret under strukturreformen i 2007, f.eks. samarbejderne mellem ø-kommuner og større fastlandskommuner).

Kriterier for et pålagt samarbejde

Da det er et vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre at tvangspålægge en opgaveuddelegering, opstiller lovforslaget (i en ny § 154 a) strenge betingelser. Kommunerne skal for det første have undladt selv at ansøge frivilligt om udvidelsen. For det andet skal mindst to af følgende tre kriterier være opfyldt i en periode på minimum 2 år for den kommune, der pålægges at delegere opgaverne:

Hvilke opgaver omfattes af delegationen?

Når et samarbejde pålægges, overføres udførelsen af en samlet portefølje af børnefaglige opgaver (defineret i den nye § 154 c) for at sikre helhed i familiernes sagsforløb. Dette inkluderer:

• Barnets lov: Modtagelse og vurdering af underretninger (inden 24 timer), afholdelse af netværkssamråd, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, valg af indsatser, anbringelser med samtykke, valg af anbringelsessted, og godkendelse af netværksplejefamilier.
• Voksenansvarsloven: Afgørelser om indgreb i selvbestemmelsesretten (fx nedsættelse af lommepenge, tilbageholdelse, brug af personlige alarmsystemer).
• Ungdomskriminalitetsloven: Gennemførelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser og tilsyn.
• Udlændingeloven: Anbringelse af og indsatser for uledsagede mindreårige udlændinge.

Børne- og ungeudvalgets rolle

Lovforslaget indfører en vigtig undtagelse vedrørende afgørelser af særligt indgribende karakter (fx tvangsanbringelser efter barnets lov § 47). Da disse afgørelser efter loven skal træffes af kommunens Børne- og ungeudvalg, kan kompetencen ikke delegeres.

I disse sager vil arbejdsdelingen være således:

• Den bemyndigede kommune (den der overtager sagsbehandlingen): Gennemfører hele den børnefaglige undersøgelse og udarbejder selve indstillingen. De fungerer som sekretariat for udvalget.
• Den delegerende kommune (den oprindelige kommune): Det er stadig denne kommunes eget Børne- og ungeudvalg, der afholder mødet og træffer den endelige, bindende afgørelse.

Ansvarsfordeling og økonomi

Selvom sagsbehandlingen flyttes, bevarer den oprindelige (delegerende) kommune det fulde politiske, juridiske og økonomiske ansvar. Samarbejdet sker som en pligtmæssig delegation.

Datadeling og personaleforhold

For at den overtagende kommune kan sagsbehandle effektivt, udvides reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder (§§ 154 b og 154 e). Dette indebærer:

• Oplysningsudveksling: Den bemyndigede kommune får adgang til at indhente nødvendige (også følsomme) oplysninger fra den delegerende kommunes øvrige forvaltninger, uden at der kræves særskilt samtykke fra borgeren. De betragtes i denne forstand som samme forvaltning.
• Virksomhedsoverdragelse: Medarbejdere i den udsatte kommune, der udelukkende eller overvejende arbejder med børneområdet, overføres til ansættelse i den bemyndigede kommune under trygge vilkår sikret via virksomhedsoverdragelsesloven og aftaler om tjenestemænd.

Rettelse af fejlhenvisninger

Endelig indeholder lovforslaget (§ 2) en mindre rettelse af fejlhenvisninger i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Da barnets lov blev vedtaget (med lov nr. 753 af 13. juni 2023), forsvandt henvisningerne til regler om visse handicapkompenserende ydelser, hvilket rettes, så bl.a. bestemmelserne om hjælpemidler (§ 90) og driftsorienteret tilsyn (§ 157) igen fremgår korrekt af loven.

Ikrafttrædelse og ophør

Lovforslaget fremsættes med forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2026. Et pålagt samarbejde er som udgangspunkt varigt. Det kan dog opløses af ministeren, hvis den delegerende kommune søger om det og via handling og dokumentation kan bevise, at de nu har opbygget en tilstrækkelig faglig bæredygtighed til atter at løfte børneområdet forsvarligt (ny § 154 d).

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.