Herning Kommune introducerer nu konceptet "Børnevenner", hvor frivillige inviteres ind i kommunens vuggestuer og børnehaver. Formålet er at skabe mere nærvær for børnene og give de frivillige mulighed for at bidrage til det lokale fællesskab. Ordningen er direkte inspireret af den eksisterende succes med Skolevenner, som i dag dækker 15 skoleklasser i kommunen.
Fokus på nærvær og dannelse
Initiativet handler om at skabe "stjernestunder", hvor frivillige besøger en institution en til to gange om ugen. De første erfaringer fra Østbyens Børnehuse er meget positive. Her har to frivillige kvinder på 72 og 83 år deres ugentlige gang på stuen "Græshopperne".
Institutionsleder Pernille Dam Marcussen fremhæver, at ordningen er en vigtig del af børnenes dannelsesproces:
"Det giver først og fremmest vores børn en masse nærvær, men det er også en vigtig del af børnenes dannelsesproces at møde mennesker i alle aldre. Det kan der komme en masse sjove fortællinger ud af."
Partnerskab med Ældre Sagen
For at sikre en bred rekruttering har kommunen indgået et tæt samarbejde med Ældre Sagen i Herning Kommune. Organisationen tæller over 16.000 medlemmer, og de spiller en central rolle i at finde og koordinere de frivillige. For de ældre kan rollen som børneven også fungere som et middel mod ensomhed gennem glæde og nærhed med børnene.
Oversigt over projektet
Information
Detaljer
Målgruppe
Vuggestuer og børnehaver i Herning Kommune
Samarbejdspartner
Ældre Sagen (rekruttering og koordinering)
Hyppighed
Typisk 1-2 gange om ugen
Krav til frivillige
Ingen specifikke krav til evner eller alder
Inspiration
Skolevenner-ordningen (15 skoleklasser)
Hvordan bliver man børneven?
Interesserede borgere behøver hverken at være medlem af Ældre Sagen eller tilhøre en bestemt aldersgruppe for at deltage. Der lægges vægt på lysten til samvær frem for specifikke faglige kompetencer.
Ulrik Hyldgaard, formand for børne- og familieudvalget, udtaler:
"Skolevenner har været en stor succes, og det naturlige næste skridt har derfor været at tilbyde det samme til vores institutioner i form af børnevenner. Jeg håber, at der kommer rigtig mange gode stunder og øjeblikke mellem frivillige og børn."
Kontaktinformation for interesserede inkluderer e-mailadressen boernevenner@herning.dk eller telefon 96 28 66 37.
Lovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov. Formålet er at styrke børns rettigheder, sikre en mere fleksibel og børnevenlig sagsbehandling og skabe bedre og mere stabile rammer for udsatte børn og unge.
Formål og Grundlæggende Rettigheder
Loven har et dobbelt formål: at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte, og at imødekomme særlige behov som følge af nedsat funktionsevne eller sociale problemer (§ 1). Hjælpen skal sikre, at børn med særlige behov opnår de samme muligheder for udvikling, læring og trivsel som deres jævnaldrende (§ 2).
Et nyt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp skal gøre det lettere for familier at få deres børn godt ind i en forening.
Lokale kræfter går sammen for at støtte udsatte børn
Flere lokale virksomheder i Skanderborg Kommune går nu sammen med Lær for Livet og kommunen om at løfte børn og unge, der vokser op i svære livsvilkår. Formålet er klart: At give flere udsatte børn trygge voksne, der kan være en stabil støtte i deres hverdag.
Frivillig indsats skaber mere liv på plejehjem i Aarhus: “Det gør en stor forskel”
Plejehjemmet Vestervang 42 oplever en bølge af frivillighed, der sikrer nærvær og fællesskab for beboerne, særligt under højtider som nytår.
Bliv frivillig i Nationalpark Thy
Nationalpark Thy søger flere frivillige ildsjæle til at guide besøgende, vedligeholde stier og indgå i et stærkt socialt netværk omkring den vilde natur.
Fem anbefalinger fra Frivilligrådet: Sådan styrker kommuner og civilsamfund samarbejdet for at hjælpe mennesker i udsatte livspositioner
Der ligger et enormt uindfriet potentiale i at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund om at løse samfundets komplekse sociale problemer. Frivilligrådet præsenterer i dag fem anbefalinger til, hvordan samarbejdet kan styrkes for at hjælpe mennesker i udsatte livspositioner.
Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):
Ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse.
Ret til indflydelse på egne forhold.
Ret til løbende at få sin holdning tilvejebragt og inddraget gennem samtaler eller anden direkte kontakt.
En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).
Ny Sagsbehandlingsmodel
For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):
Screening (§ 18): En indledende vurdering af alle henvendelser for at afgøre, om der er behov for yderligere handling.
Afdækning (§ 19): En målrettet og mindre omfattende belysning af et eller flere specifikke forhold, når en sag ikke er fuldt belyst, men ikke kræver en fuld undersøgelse.
Børnefaglig undersøgelse (§ 20): En grundig og helhedsorienteret undersøgelse, som er obligatorisk i alvorlige og komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb, eller når en anbringelse overvejes. Undersøgelsen skal som hovedregel afsluttes inden for fire måneder.
Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.
Hjælp, Støtte og Anbringelse
Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:
Tidligt forebyggende indsatser (§ 30) som konsulentbistand og netværksgrupper.
Støttende indsatser (§ 32) som praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktperson og familiebehandling.
Forældre- og Børne- og ungepålæg (§§ 38-39): Redskaber til at pålægge forældre og unge konkrete handlepligter for at imødegå negativ udvikling.
Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.
Permanent Anbringelse og Stabilitet
En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).
Støtte til Forældre og Børn med Funktionsnedsættelser
Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).
Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).
Planer, Opfølgning og Ungestøtte
Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).
Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).
Kommunale Forpligtelser og Ikrafttrædelse
Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).
Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).
Barnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til børn og unge. Lovens overordnede formål er at styrke indsatsen for udsatte børn og
Bekendtgørelse om ansøgningspulje til etablering af nye frivilligcentre
Social- og Boligstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en ansøgningspulje til oprettelse af nye frivilligcentre. Bekendtgørelsen er baseret på finansloven for 2
Nationalpark Thy
