En gruppe unge fra Herning Kommune har netop præsenteret fem konkrete anbefalinger for byrådet, der skal sikre, at unge får en stærkere stemme i det lokale demokrati. Præsentationen skete den 3. februar 2026 på et temamøde arrangeret af de unge selv i samarbejde med organisationen We Do Democracy1.
Baggrund og projektet "Ung Indflydelse"
Siden sensommeren 2025 har ni unge fra Herning deltaget i projektet Ung Indflydelse, støttet af Tuborgfondet2. Projektet har samlet i alt 55-60 unge fra fem kommuner (Herning, Guldborgsund, Greve, Nyborg og Vejle) for at udvikle metoder til bedre inddragelse. Nationalt er der udarbejdet 14 anbefalinger, hvoraf Herning-gruppen har udvalgt fem, der er særligt relevante for de lokale forhold3.
De fem lokale anbefalinger
Anbefaling
Beskrivelse
Målgruppe
Etablering af ungeråd
Formelt organ til politisk indflydelse i kommunen.
15-25 år
Ungeborgerforslag
Mulighed for at stille forslag direkte til politisk behandling.
15-25 år
Politisk undervisning
Fast del af skemaet i grundskolens udskoling.
Udskolingslever
Godskrivning af fravær
Lovligt fravær ved deltagelse i demokratiske aktiviteter.
Studerende
Nye dialogformer
Nye typer møder og events mellem unge og politikere.
Unge og byråd
Fokus på respekt og dialog
For de deltagende unge har forløbet handlet om mere end blot politiske forslag. Der har været stort fokus på det sociale og evnen til at føre konstruktive samtaler på tværs af forskelligheder.
Martin Rahbek Andersen på 15 år udtaler:
"Jeg oplevede at blive lyttet til, selvom jeg var en af de yngste, og min stemme ikke var mindre værd af den grund."
Freja Amalie Blanksøe Brandt på 24 år supplerer:
”Vi kunne have konstruktive snakke sammen, uden at det endte i skænderier, selvom vi fx har forskellig alder og i det hele taget er meget forskellige”.
Næste skridt
Som en del af deltagelsen i projektet har Herning Kommunes Byråd forpligtet sig til at behandle anbefalingerne officielt. Dette vil ske på et byrådsmøde senere på foråret 2026, hvor det skal besluttes, hvilke af de unges forslag der skal føres ud i livet1.
Lovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov. Formålet er at styrke børns rettigheder, sikre en mere fleksibel og børnevenlig sagsbehandling og skabe bedre og mere stabile rammer for udsatte børn og unge.
Formål og Grundlæggende Rettigheder
Loven har et dobbelt formål: at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte, og at imødekomme særlige behov som følge af nedsat funktionsevne eller sociale problemer (§ 1). Hjælpen skal sikre, at børn med særlige behov opnår de samme muligheder for udvikling, læring og trivsel som deres jævnaldrende (§ 2).
60 unge fra Greve, Guldborgsund, Herning, Nyborg og Vejle har udarbejdet konkrete forslag til at øge unges politiske indflydelse.
Elevråd gav forvaltning anbefalinger om trivsel
Omkring 90 elevrådsrepræsentanter fra Egedals skoler var samlet på rådhuset tirsdag den 3. marts, hvor Ung Egedal og Egedals Fælles Elevråd afholdt Elevrådsdag.
Skolevalg er begyndelsen: Demokrati læres gennem design i Ringsted
Skolevalg 2026 er netop afsluttet, og elever fra 8., 9. og 10. klasse har deltaget i debatter, kampagner og afstemninger, der sætter fokus på børn og unges rolle i demokratiet. Erfaringerne viser, at tidlig og reel inddragelse styrker både engagement, ansvarsfølelse og demokratisk forståelse.
Fra TikTok-trends til oppustelig lort: Sådan vil studerende styrke unges demokratiske selvtillid
158 studerende har udviklet 32 kreative koncepter som TikTok-filtre og fysiske installationer for at styrke danske unges demokratiske selvtillid og lyst til at deltage i samfundet.
Eksempel på vellykket børneinddragelse: Børne og ungeråd bringer børns perspektiver i spil i Lindesnes
I den norske kommune Lindesnes skaber børne- og ungerådene en direkte demokratisk linje fra klasserummet til kommunens administration og byråd. Denne case er et eksempel på vellykket kommunal børneinddragelse fra rapporten HØR GODT EFTER! - del 2.
Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):
Ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse.
Ret til indflydelse på egne forhold.
Ret til løbende at få sin holdning tilvejebragt og inddraget gennem samtaler eller anden direkte kontakt.
En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).
Ny Sagsbehandlingsmodel
For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):
Screening (§ 18): En indledende vurdering af alle henvendelser for at afgøre, om der er behov for yderligere handling.
Afdækning (§ 19): En målrettet og mindre omfattende belysning af et eller flere specifikke forhold, når en sag ikke er fuldt belyst, men ikke kræver en fuld undersøgelse.
Børnefaglig undersøgelse (§ 20): En grundig og helhedsorienteret undersøgelse, som er obligatorisk i alvorlige og komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb, eller når en anbringelse overvejes. Undersøgelsen skal som hovedregel afsluttes inden for fire måneder.
Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.
Hjælp, Støtte og Anbringelse
Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:
Tidligt forebyggende indsatser (§ 30) som konsulentbistand og netværksgrupper.
Støttende indsatser (§ 32) som praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktperson og familiebehandling.
Forældre- og Børne- og ungepålæg (§§ 38-39): Redskaber til at pålægge forældre og unge konkrete handlepligter for at imødegå negativ udvikling.
Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.
Permanent Anbringelse og Stabilitet
En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).
Støtte til Forældre og Børn med Funktionsnedsættelser
Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).
Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).
Planer, Opfølgning og Ungestøtte
Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).
Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).
Kommunale Forpligtelser og Ikrafttrædelse
Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).
Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).
Barnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til børn og unge. Lovens overordnede formål er at styrke indsatsen for udsatte børn og
Børne- og Undervisningsministeriet· 6. oktober 2022
Lovforslag
Lovforslag om ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner
Dette lovforslag har til formål at styrke den demokratiske kultur og debat blandt unge ved at sikre samfundsengagerende ungdomsorganisationer en klar og lige adgang til at udøve oplysende virksomhed p
Designskolen Kolding
