Haiti nærmer sig valg i 2026: 300 grupper tilmeldt valgprocessen

Mere end 300 politiske partier og grupper har ifølge medierapporter registreret sig til Haitis kommende valg – det første siden den langvarige valgcyklus 2015-2017, der bragte den afdøde præsident Jovenel Moïse til magten. Efter hans attentat i 2021 har en række midlertidige administrationer regeret landet uden demokratisk mandat, og FN's Sikkerhedsråd har i sin seneste resolution udtrykt dyb bekymring over den manglende politiske fremgang.

Valgkalender fastsat for 2026

En officiel valgkalender er nu på plads med følgende planlagte datoer:

Den nuværende premierminister Alix Didier Fils-Aimé har ifølge rapporter bekræftet, at valgene vil blive afholdt inden årets udgang. Den store tilmelding af politiske grupper tolkes som et positivt tegn på politisk engagement i en ellers dybt splittet nation.

Humanitær krise som politisk baggrund

Haitis politiske vakuum har i årevis haft alvorlige konsekvenser for landets befolkning. Væbnede bandeorganisationers territoriale ekspansion har skabt en humanitær katastrofe med:

• Mere end 8.100 dokumenterede drab i 2025
• Systematisk kidnapning mod løsesum
• Rekruttering af børn til væbnede grupper
• Kollektive voldtægter af kvinder og piger
• Fordrivelse af anslået 1,5 millioner mennesker

Krisen rækker ud over Haitis grænser og har regionale konsekvenser i form af narkotika- og våbensmugling samt en markant migrationsstrøm af haitiske borgere til nabolande og videre.

Ny national pagt hyldes af FN

FN's Generalsekretærs særlige repræsentant for Haiti, Carlos Ruiz Massieu, har fremhævet den nyligt indgåede Nationale Pagt for Stabilitet og Organisering af Valg som et vigtigt politisk fremskridt.

Carlos Ruiz Massieu:

Pagten er en "betydningsfuld politisk handling", der opfylder haitiske prioriteter for "genoprettelse af sikkerhed, organisering af troværdige valg og genindførelse af demokratisk styring".

Sikkerhedsrådets seneste resolution

I sin seneste resolution S/RES/2814 (2026) opfordrede FN's Sikkerhedsråd alle haitiske interessenter til at nå til enighed om den fremtidige styringsstruktur. Rådet anerkender samtidig positive institutionelle skridt, herunder et 2025-dekret om oprettelse af specialiserede retsorganer til bekæmpelse af korruption, bandevold og seksuelle forbrydelser – reformer, der anses som afgørende for genoprettelse af retsstatsprincippet.

Trods disse skridt fastslår resolutionen, at igangværende usikkerhed, svage institutioner og politisk fragmentering fortsat forsinker fremskridt mod valg og forfatningsmæssig styring.

FN's rolle og BINUH-missionen

FN koordinerer sin indsats gennem BINUH (FN's Integrerede Kontor i Haiti), ledet af Carlos Ruiz Massieu med et mandat til januar 2027. BINUH samarbejder med:

• UNSOH – yder logistisk og teknisk støtte til den FN-støttede Bandedæmpende Styrke (GSF)
• UNDP, UNICEF og Verdensfødevareprogrammet – leverer humanitær og udviklingsbistand

FN's samlede støtte til overgangen omfatter facilitering af national dialog, justitreform, menneskerettighedsovervågning og assistance til et haitiskstyret afvæbnings- og reintegrationsprogram (DDR).

Internationale partnere bag processen

Ud over FN's Sikkerhedsråd støtter både OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) og CARICOM (Caribbean Community) den haitiskstyrede overgangsproces. Det internationale samfund har konsekvent fastholdt, at en holdbar løsning skal udspringe fra Haiti selv – ikke pålægges udefra.

Vejen frem er brolagt med udfordringer

Trods de positive signaler om valgdeltagelse er der fortsat strukturelle hindringer. Stabilisering af sikkerhedsmiljøet er en forudsætning for en troværdig valgproces, og politiske aktører skal overvinde dybe interne uenigheder. En vellykket demokratisk overgang betragtes af FN og det internationale samfund som selve grundlaget for Haitis nationale genopretning og for en varig løsning på den humanitære krise.