EU styrker indsats mod islamofobi med ny strategi og FN-erklæring
Ved et højniveauarrangement under FN's Generalforsamling den 16. marts 2026 i New York fremlagde EU sit samlede engagement i bekæmpelsen af anti-muslimsk had. Ambassadør Hedda Samson, vicechef for EU's delegation, holdt tale på vegne af samtlige EU-medlemslande.
Bred opbakning fra kandidatlande og associerede stater
Ud over EU's 27 medlemslande tilsluttede en række lande sig erklæringen:
- Nordmakedonien, Montenegro, Serbien, Albanien og Bosnien-Hercegovina (alle del af Stabiliserings- og Associeringsprocessen)
- Georgien
- Andorra og San Marino
Anti-muslimsk had fortsat udbredt i Europa
Talen fremhæver, at selv om millioner af muslimer lever i Europa og generelt nyder demokratiske frihedsrettigheder, viser rapporten Being Muslim in the EU, at muslimer oplever diskrimination på arbejdsmarkedet, ved jobsøgning, i sundhedsvæsenet og i det offentlige rum. Kvinder er særligt udsatte. EU påpeger desuden, at anti-muslimsk had fortsat er markant underrapporteret og underregistreret, hvilket understreger behovet for tillidsopbygning og øget opmærksomhed.
EU-antiracismestrategi 2026-2030 med konkrete tiltag
EU præsenterede sin nyligt vedtagne EU-antiracismestrategi, der dækker perioden 2026 til 2030, og som indeholder konkrete handlinger målrettet anti-muslimsk had — en direkte videreudvikling af den tidligere antiracisme-handlingsplan.
| Initiativ | Tidspunkt |
|---|---|
| Antiracismekonference (alle former for racisme) | 17. marts 2026 |
| Tredje møde i koordineringsgruppen | Maj 2026 |
| Studie om anti-muslimsk hads manifestationer | Igangsættes snarest |
Koordinationsgruppen samler medlemslande, internationale organisationer, partnerlande og civilsamfund og er et centralt redskab i den tværnationale indsats.
Institutionel forankring siden 2015
EU oprettede allerede i 2015 stillingen som koordinator for bekæmpelse af anti-muslimsk had — som det første større institutionelle svar på problemet. Erklæringen opfordrer andre lande og institutioner til at følge dette eksempel.
Initiativet European Democracy Shield adresserer desuden trusler og polarisering — navnlig online — mens EU har øget den finansielle støtte til civilsamfundsorganisationer og medlemslande i arbejdet mod islamofobi.
Internationale retlige rammer
EU fremhæver en række eksisterende internationale instrumenter som centrale redskaber:
- FN's resolutioner om religionsfrihed og bekæmpelse af intolerance
- Istanbul-processen
- Rabat-handlingsplanen
Indsatsen er i sin helhed forankret i international menneskerettighedslovgivning, og EU bekræfter sin forpligtelse til at respektere og fremme retten til religions- og trosfrihed samt rettighederne for nationale, etniske, religiøse og sproglige mindretal globalt.
Menneskerettigheder skal gælde ligeligt for alle, uanset religion eller tro, holdning, køn, udtryk eller hudfarve, for nuværende og fremtidige generationer.
Ambassadør Hedda Samson, EU-delegation til FN
