Ukraine forbliver Europas topprioritet trods eskalerende Mellemøsten-krig
EU's udenrigsministre mødtes den 16. marts 2026 i Bruxelles til et møde i det Udenrigspolitiske Råd (FAC). Den Høje Repræsentant Kaja Kallas præsenterede rådets konklusioner og slog fast, at Ukraine uanset konkurrerende kriser forbliver Europas absolutte sikkerhedsprioritet. Mødet satte herudover fokus på den igangværende krig i Mellemøsten, truslen mod fri sejlads i Hormuz-strædet, nye sanktioner mod Iran og Rusland samt en begyndende europæisk sikkerhedsstrategi.
Europæisk sikkerhedsstrategi – første udveksling af synspunkter
Rådet indledte arbejdet med en ny Europæisk Sikkerhedsstrategi. Strategien skal anlægge et bredt sikkerhedsbegreb, der kobler forsvar med energiforsyningskæder og andre politikområder. En opdateret fælles trusselsvurdering vil udgøre grundlaget for arbejdet.
Kaja Kallas beskrev den nuværende fase som en kortlægningsøvelse:
We need a long-term policy. Member States will shape this security strategy from the start.
Medlemsstaterne har allerede fremsendt et betydeligt antal ikke-officielle dokumenter. Kallas ønsker, at den færdige strategi bliver kortfattet og politisk fremfor udtømmende. Hun understregede, at EU ikke bør dublere eksisterende dokumenter, men fokusere på implementering og de nye udfordringer.
Ukraine: Topprioritet og drone-koordinering med Golfstaterne
Ruslands angreb på ukrainske vandkraftanlæg har truet Moldovas vandforsyning, og EU yder Moldova støtte med udstyr og satellitbilleder. Ministrene bekræftede enstemmigt, at opmærksomheden på Ukraine ikke vil blive tilladt at forsvinde.
Et særligt diskussionspunkt var drone-teknologi: De samme droner, der rammer Kyiv, rammer nu Golfstaterne. Rådet drøftede mulighederne for at koordinere Ukraines avancerede drone-forsvar med Golfstaternes behov og europæisk forsvarsindustri.
Rusland: 20. sanktionspakke og skyggeflåden
Uanset USA's beslutning om at lempe sanktioner på russisk olie fastholder EU sine sanktioner og fortsætter udfasningen af russiske fossile brændstoffer. Kallas formulerede det klart:
If we want this war to end, Moscow must have less money for the war, not more.
Kallas roste Frankrig, Belgien og Sverige for at borde og beslaglægge falsk-flaggede russiske tankskibe og opfordrede til en skærpet indsats mod skyggeflåden. Den 20. sanktionspakke er kraftigt forsinket, og rådet drøftede, hvordan den kan fremmes. Det samme gælder det 90 milliarder euro store lån til Ukraine.
Medlemsstaterne fornyede sanktioner mod over 2.600 enkeltpersoner, og rådet vedtog nye sanktioner mod aktører, der søger at destabilisere EU. Nye enheder i Kina og Iran med ansvar for cyberangreb blev ligeledes opført på sanktionslisterne.
Mellemøsten: Hormuz-strædet og den globale økonomi
To ugers krig har svækket Irans militære kapaciteter, men har genereret alvorlige sikkerhedsmæssige og økonomiske chokbølger. Kallas konstaterede:
Iran is now waging war on the global economy.
Situationens globale konsekvenser er betragtelige:
| Ressource | Andel via Hormuz-strædet | Primær påvirkning |
|---|---|---|
| Olie og gas | 20 % af verdens forsyning | Asien |
| Gødningsstoffer | Betydelig mængde | Asien og Afrika |
Manglende gødning i 2026 kan ifølge Kallas føre til hungersnød i 2027. EU evakuerede mere end 30.000 borgere fra regionen, mange med EU-finansierede fly. Genoptagelse af forsyninger af gødning, fødevarer og energi er nu en akut prioritet.
Operation ASPIDES – styrkelse, men intet udvidet mandat
Rådet ønsker at styrke EU's flådeoperation ASPIDES i Det Røde Hav med flere marinefartøjer. Der er imidlertid ingen opbakning til at udvide mandatet til at dække Hormuz-strædet eller operere nord for den såkaldte Muscat-linje:
Nobody wants to go actively in this war.
Kallas afholdt samtaler med FN's generalsekretær António Guterres om, hvordan strædet kan holdes åbent. EU's fokus er afspænding og fri sejlads. Risikoen for houthiernes involvering i Det Røde Hav beskrives som reel, og EU forbliver årvågen.
Iran: Revolutionsgarden udpeget som terrororganisation
Efter regimet i januar 2026 gennemførte en blodig undertrykkelse af protestbevægelsen, udpegede EU allerede Revolutionsgarden som terrororganisation. Den 16. marts vedtog rådet yderligere sanktioner mod ansvarlige for volden:
This sends a message to Tehran that Iran's future cannot be built on repression.
EU vil intensivere støtten til det iranske civilsamfund. Rådets fokus er konsekvent diplomatisk afspænding frem for militær eskalering.
Libanon: 100 millioner euro i humanitær bistand
Hezbollah har trukket Libanon ind i en krig, landet ikke selv valgte. Israels svar har ifølge Kallas forårsaget masseflugt, og en eventuel landoffensiv vil forværre situationen yderligere. EU afsætter 100 millioner euro i humanitær bistand og støtter de libanesiske væbnede styrker i afvæbningen af Hezbollah.
Gaza og Vestbredden: Fredsplan stillet i bero
Situationen i Gaza og på Vestbredden forværres hurtigt på både det humanitære og det politiske plan. Anden fase af fredsplanen er fuldstændig gået i stå, og Mellemøsten-krigen afleder international opmærksomhed fra konflikten. Sanktioner mod voldelige bosættere er fortsat blokeret af ét enkelt EU-land, selv om 26 af 27 medlemsstater bakker op om dem. Kallas betegnede det som:
The sad reality that we have.
EU vil fortsat presse på for forbedret humanitær adgang, afspænding og støtte til Den Palæstinensiske Myndigheds reformer. Kallas vil næste måned være medformand for et møde i den Globale Alliance. EU forbereder desuden et Middelhavs-regionalt sikkerhedsforum forud for ledertoppmødet i Nicosia.
Armenien: EU deployerer Hybrid Rapid Response Team
Efter anmodning fra Armenien deployerer EU et Hybrid Rapid Response Team for at modvirke udenlandsk indblanding forud for landets kommende valg. Rådet behandlede ligeledes den fortsatte demokratiske tilbagegang i Georgien, men detaljer forventes drøftet på det næste FAC-møde.
Democracies under pressure can count on Europe.
