Retten i Horsens har indført en væsentlig ændring i deres administrative praksis vedrørende fristforlængelser af varetægtsfængslinger. Beslutningen kommer i kølvandet på en kendelse fra Østre Landsret, som fastslår, at en sigtets afkald på fremstilling i retten ikke er gældende, hvis det er gjort betinget af en specifik fristlængde, som retten efterfølgende overskrider.
Baggrund for praksisændringen
Sagen, der danner grundlag for ændringen, omhandlede en sigtet i en narkotikasag. Her havde forsvareren accepteret en fristforlængelse på én uge uden retsmøde. Da byretten alligevel valgte at forlænge fristen med to uger på skriftligt grundlag, kærede forsvareren afgørelsen.
Østre Landsret konkluderede, at varetægtsfængslede som udgangspunkt har krav på at blive fremstillet for en dommer jf. Retsplejelovens § 767, stk. 1. Da afkaldet på fremstilling var betinget af en kortere frist end den, retten udmålte, var betingelserne for at afgøre sagen skriftligt ikke opfyldt.
Nye retningslinjer ved Retten i Horsens
For at sikre ensretning og juridisk holdbarhed vil Retten i Horsens fremover følge en strammere procedure. Hvis der opstår uenighed mellem Anklagemyndigheden og forsvareren om, hvor længe en sigtet skal forblive varetægtsfængslet, vil retten ikke længere forsøge at afgøre spørgsmålet skriftligt.
| Scenarie | Ny procedure ved Retten i Horsens |
|---|---|
| Enighed om frist | Sagen kan afgøres skriftligt uden fremstilling, hvis sigtede har givet afkald. |
| Uenighed om frist | Det berammede retsmøde fastholdes og gennemføres altid. |
| Mødeform | Normalt via videolink med forsvarer og sigtede fra arresthuset. |
Betydning for forsvarere og anklagere
Ændringen betyder i praksis, at parterne skal være forberedte på at give møde, hvis forsvareren kun accepterer en kortere frist end de sædvanlige fire uger, som anklagemyndigheden ofte anmoder om.
Dommerne ved Retten i Horsens udtaler om den nye linje:
"Retten vil fremover uden nærmere underretning fastholde og gennemføre det berammede fristforlængelsesretsmøde i tilfælde af uenighed mellem anklagemyndighed og forsvarer om længden af den nye frist."
Denne praksis sikrer, at sigtedes rettigheder i forhold til personlig fremstilling og mundtlig procedure overholdes, så snart der ikke foreligger et fuldstændigt og ubetinget samtykke til en skriftlig behandling.







