Pressenævnet afviser klage over FinansWatchs artikler om svindeldømt forretningsmand

Sagen omhandler en klage fra en person over to artikler bragt af FinansWatch, med påstand om tilsidesættelse af god presseskik. Klageren mente, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43. Nævnet understregede, at dets opgave er at vurdere, om mediets handlinger er i overensstemmelse med god presseskik og Medieansvarsloven, specifikt Medieansvarsloven § 34, stk. 1, og ikke at foretage bevisvurdering af oplysninger eller vurdere overtrædelser af Straffeloven, som hører under domstolene.

Vurdering af god presseskik for artikel 1: "Pantebrevshandler lånte millioner til firma styret af svindeldømt forretningsmand"

Klageren anførte, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, herunder formuleringen om, at en bank fik sikkerhed i pantebreve udstedt til et "konkursramt firma". Pressenævnet fandt, at denne oplysning havde dækning i de faktiske forhold, da tidspunkterne for pantebrevsudstedelserne og selskabets konkurs var tydeligt angivet i artiklen. Der blev ikke udtalt kritik.

Klageren bestred også, at han skulle have "styret" selskabet. Nævnet fandt, at oplysningerne om klagerens rolle var dækket af faktiske forhold og kurators vurdering, herunder en kendelse fra Retten i Helsingør, der konkluderede, at klagerens ægtefælle havde overladt driften til ham, og at der var tale om en stråmandskonstruktion. Det blev bemærket, at afgørelsen var kæret til landsretten, og at klageren og hans ægtefælle erklærede sig uenige. Ingen kritik blev udtalt.

Angående brugen af klagerens tidligere navn fandt Pressenævnet, at dette ikke var i strid med god presseskik, da navnet var relevant i forbindelse med en tidligere straffedom. FinansWatch havde desuden rettet navnet efterfølgende.

Klageren mente, at overskriften var misvisende. Pressenævnet vurderede, at formuleringen "firma styret af svindeldømt forretningsmand" var en sammenfattende vurdering baseret på retsdokumenter og kurators oplysninger, og at den lå inden for redaktørens redigeringsret. Ingen kritik.

Vedrørende klagerens mulighed for genmæle fandt Pressenævnet, at FinansWatch i tilstrækkeligt omfang havde gjort klageren bekendt med kritikpunkterne og givet ham mulighed for at kommentere, selvom han afviste at udtale sig til citat uden at modtage al dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik.

Omtalen af klagerens tidligere straffedom fra 2017 for økonomisk kriminalitet blev anset for at have en relevant sammenhæng med artiklens emne, da den vedrørte hans erhvervsaktiviteter og frakendelse af retten til at drive virksomhed. Ingen kritik.

Vurdering af god presseskik for artikel 2: "Pantebrevsselskab udbetalte firmalån til stråmandsdirektørs privatkonto"

Klageren anfægtede, at penge blev udbetalt til en forkert konto som et ulovligt kapitalejerlån, og at selskabet ikke havde en bankkonto. Pressenævnet fandt, at disse oplysninger havde dækning i kurators redegørelse og skifterettens afgørelse, og at klagerens ægtefælles afvisning var gengivet. Ingen kritik.

Påstanden om, at klageren skulle have "styret" selskabet, blev vurderet på samme grundlag som i den første artikel, og Pressenævnet udtalte ingen kritik.

Klageren bestred også oplysningen om, at selskabet gik konkurs med en gæld på 12 mio. kr. Nævnet fandt, at dette var faktuelt korrekt baseret på kurators skrivelse, og at læserne ikke blev efterladt med et ukorrekt indtryk. Ingen kritik.

Overskriftens dækning blev også vurderet, og Pressenævnet fandt, at formuleringen "pantebrevsselskab udbetalte firmalån til stråmandsdirektørs privatkonto" var en sammenfattende vurdering baseret på kurators redegørelse og lå inden for redaktørens redigeringsret. Ingen kritik.

Muligheden for genmæle og omtalen af den tidligere straffedom blev vurderet på samme måde som for den første artikel, og Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik.

Anmodning om sletning

Klageren anmodede om sletning af artiklerne. Pressenævnet bemærkede, at medier efter punkt D.1 i retningslinjerne for god presseskik skal vurdere, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af særligt belastende eller følsomme oplysninger. Selvom artiklerne indeholdt følsomme personoplysninger om klagerens straffedom og erhvervsaktiviteter, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere FinansWatchs afvisning af sletningsanmodningen. Dette skyldtes sagens karakter og alvor, den forløbne tid, klagerens fremtrædende rolle i erhvervslivet, og at omtalen fortsat blev anset for at have offentlig interesse.