Pressenævnet frikender EjendomsWatch i sag om omtale af svindeldømt ejendomsinvestor

Pressenævnet har afgjort, at EjendomsWatch ikke overtrådte god presseskik i sin dækning af en sag om en svindeldømt ejendomsinvestor, der klagede over fem artikler. Pressenævnet understreger, at dets opgave er at vurdere overholdelse af god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 1 og retten til genmæle, ikke strafferetlige spørgsmål, som falder uden for nævnets kompetence jf. Medieansvarsloven § 43.

Klageren anførte, at artiklerne indeholdt ukorrekte og udokumenterede oplysninger, herunder om hans rolle som den reelle leder i et selskab, der gik konkurs, og at han skulle have forbrudt sig mod en rettighedsfrakendelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold og fagkilders vurderinger, idet Retten i Helsingør havde konkluderet, at klagerens ægtefælle havde overladt den reelle ledelse til ham, og at klageren i 2017 var blevet frakendt retten til at drive virksomhed i selskabsform.

Omtale af navn og overskrifter

Vedrørende klagerens navn, som oprindeligt var angivet forkert, fandt nævnet, at brugen af det tidligere navn var relevant i sammenhæng med hans tidligere straffedom, og at EjendomsWatch rettede navnet, da de blev gjort opmærksomme på det.

Pressenævnet vurderede også, at overskrifterne, såsom ”Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” og ”firma styret af svindeldømt”, var dækkende og lå inden for mediets redigeringsret, da de opsummerede veldokumenterede forhold.

Mulighed for genmæle

Klageren mente desuden, at han ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for genmæle, da han krævede fuld dokumentation forud for udtalelse. Pressenævnet afviste dette og fastslog, at EjendomsWatch i tilstrækkeligt omfang havde forelagt kritikpunkterne og givet klageren mulighed for at kommentere, og at det ikke er et krav at fremsende al dokumentation forud for et interview.

Relevans af tidligere straffedom og sletning

Endelig fandt Pressenævnet, at omtalen af klagerens tidligere dom for økonomisk kriminalitet fra 2017 var relevant, da den havde direkte sammenhæng med hans aktuelle erhvervsaktiviteter og den frakendelse af retten til at drive virksomhed, han var underlagt. Selvom artiklerne indeholdt følsomme personoplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatchs afvisning af at slette artiklerne, idet sagens karakter, alvor og offentlige interesse vejede tungere.